Lokalplan 0212-13, Ved Stadionvej 39-45 og Kommuneplantillæg 1 omfatter et område beliggende syd for Stadionvej, Kolding. Området blev tidligere lokalplanlagt med Lokalplan 0212-12, som blev underkendt af Planklagenævnet, da kommuneplanens metode, at udregne bebyggelsesprocent på ikke er planlægningsmæssigt begrundet.
Den nye lokalplan muliggør et reduceret projekt på ca. 40 boliger på den nordlige del af grunden.
Det er en forudsætning for projektet, at Miljøstyrelsen ophæver åbeskyttelseslinjen efter Byrådets vedtagelse af lokalplanen.
Forslaget til lokalplan (med tilhørende kommuneplantillæg) har været offentligt fremlagt i perioden 7. oktober 2021 – 2. december 2021. Ved høringsfristens udløb havde forvaltningen modtaget 4 høringssvar.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringsforslag.
Sagen behandles i
Plan og Teknik, Økonomi og Strategi og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at kommuneplantillæg 1 vedtages,
at lokalplan 0212-13 Ved Stadionvej – et etageboligområde vedtages.
Beslutning Plan og Teknik den 18-01-2022
Et flertal (Plan- og Teknikudvalget med undtagelse af Jørn Chemnitz (F), Filip Bekic Bladt (A) og Gitte Grønbæk (C)) indstiller forslaget til godkendelse med den supplerende bemærkning, at By- og Udviklingsforvaltningen anmodes om at gå i dialog med udvikler om at sikre flere p-pladser svarende til ca. 1,2 p-plads pr. bolig.
Et mindretal (Jørn Chemnitz (F) og Filip Bekic Bladt (A)) indstiller ikke forslaget til godkendelse.
Et andet mindretal (Gitte Grønbæk (C)) tager forbehold for sin stemmeafgivelse til Byrådets behandling.
Sagsfremstilling
Baggrund og formål
Planområdet har et areal på ca. 19.000 m2 og er beliggende ved Stadionvej, Kolding. Formålet med lokalplanen er at åbne mulighed for etablering af boliger på en grund med et nedlagt vandværk.