Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
04-02-2015 13:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Arbejdsmarkedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 12/2327
Resumé
På baggrund af et ønske fra Arbejdsmarkedsudvalget, kommer Psykiatrichefen fra Kolding Kommune og præsenterer et oplæg omkring Projekt Revanche – en ny fair chance.
Oplægget vil have en varighed af ca. 10 minutter, og der vil efterfølgende være mulighed for at stille spørgsmål.
En kort beskrivelse af projektets historiske baggrund samt lidt om indholdet i projektet vil fremgå nedenfor af sagsfremstillingen.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Historisk baggrund
I forbindelse med budgetforhandlingerne tilbage i 2012 vedtog det daværende Byråd en budgetnote på social- og sundhedsområdet:
”Social- og sundhedsmæssige indsats på vej mod job”.
Der afsættes 3,5 mio. kr. til en social- og sundhedsmæssig indsats, som skal klargøre personer som er aktivitetsparate (dengang matchgruppe 3) til at deltage i en mere jobrettet aktivering. Derved sigtes mod færre på permanente forsørgelsesydelser og en yderligere marginalisering undgås. Indsatsen er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk, og tager udgangspunkt i borgerens hele livssituation. Det er målet, at borgeren skal opnå et selvstændigt og meningsfyldt liv, og dermed forberedes til et arbejdsliv.
Indsatsen skal udføres med særligt fokus på at fremme mental sundhed, herunder forebyggelse af stress, angst og depression, og derudover på ADHD og personlighedsforstyrrelser.
Projekt Revanche – en ny fair chance, blev etableret og godkendt af det daværende Socialudvalg i maj 2012.
Idet der er tale om de svageste borgere, udføres indsatserne under Social- og sundhedsudvalgets ansvarsområde.”
Projekt Revanches målgrupper
Målgrupperne for indsatsen er 1) borgere med psykiske lidelser, herunder borgere med ADHD samt 2) borgere (primære kvinder) med diffuse trætheds- og smertelidelser eller depression.
1) Borgere med psykiske lidelser
For så vidt angår målgruppen med psykiske lidelser, blev denne udvalgt til projektet, fordi der her var tale om en målgruppe, hvor der manglede indsatser og tilbud som kombinerede sundhedsbehandling og en arbejdsmarkedsrettet indsats.
2) borgere med diffuse trætheds- og smertelidelser eller depression
Den anden målgruppe blev valgt, fordi udfordringen for denne målgruppe var, at de ofte ikke var tilskyndet til at udvikle deres arbejdsmæssige ressourcer af andre end jobcentret. Ofte vil borgerne selv, familien, behandlingssystemet og deres faglige organisation anse forslag og krav om aktiviteter som nyttesløse og måske endda krænkende. Omvendt var det en målgruppe, som ofte havde en uddannelse, og som havde haft en erhvervsmæssig tilknytning.
Indhold i Projekt Revanche
Indhold i projektet bygger på to overordnede kerneindsatser – 1) frivillige sociale mentorer og 2) strategisk inddragelse af byens virksomheder.
De frivillige sociale mentorer bistår med opgaver som hjælp til at tage bussen, være ledsager ved lægebesøg, samtaler på jobcentret, udfylde papirer og i det hele taget dagligdags gøremål, som at handle ind m.v.
Der var fokus på, at de sociale mentorer skulle være frivillige og ulønnede, idet man satsede på, at det ville have en effekt, at mentoren ikke var ”systemets” forlængede arm, men i stedet fungerer som en støtte.
Herudover har projektet haft fokus på behandlings- kost og motionsindsatsen, og sammenhængen mellem ADHD, depression, angst, kost, motion og søvn, samt inddragelse af familie og pårørende, således at der kan skabes grobund for, at borgeren bliver i stand til grundlæggende at ændre livsstil.
Herudover har projektet fokus på deltagernes behov for et evt. socialt behandlingstilbud, hvor de kan lære at tackle de besværligheder, der spænder ben for dem i deres hverdag. Det kan f. eks være hjælp til at ændre tankemønstre.
Sidst men ikke mindst var det et hovedformål at etablere et tæt samarbejde mellem Jobcenteret og socialområdet, med fokus på, at indsatser og tilbud skulle være relevante og meningsfyldte.
Økonomi
Finansieringen af projektet skete ved, at der i budgettet for 2012 og fremadrettet blev afsat 3.5 mio. kr.
Resultater
Resultaterne vil blive fremlagt i oplægget fra Karen Madsen.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-02-2015
Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 14/18149
Resumé
Forvaltningen vil på mødet, ved hjælp af konkrete eksempler, introducere udvalget for karakteristika og typiske problemstillinger forbundet med Jobcenter Koldings forskellige målgrupper, samt hvilken indsats de modtager.
På mødet får udvalget en introduktion til:
- Unge integrationsborgere der modtager kontanthjælp og som modtager deres integrationsprogram på Ungdomsskolen Kolding, hvor der er et etableret samarbejde for unge integrationsborgere
- Integrationsborgere over 30 år, der modtager kontanthjælp, og som modtager deres integrationsprogram på Sprogskolen Kolding, hvor der er et etableret samarbejde for integrationsborgere
Der vil til de to cases være et kort oplæg af en varighed på 10 minutter, hvor borgenes sagsforløb gennemgås.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at udvalget drøfter opgaver og muligheder i forbindelse med de forskellige målgrupper, som bliver præsenteret via de to borgercases.
Sagsfremstilling
Unge integrationsborgere er flygtninge mellem 18-30 år som har fået meddelt ophold i Kolding kommune. Kommunen har pligt til at sørge for boligplacering samt integrationsprogram.
Integrationsperioden varer 3 år og det er hensigten, at integrationsborgeren inden for integrationsperioden skal afslutte en danskuddannelse samt via et beskæftigelsesrettet tilbud komme i selvforsørgelse.
For de unge integrationsborgere er der fokus på uddannelse som selvforsørgelse. Når den unge integrationsborger er mellem 18-25 år, kan kommunen give den unge et uddannelsespålæg, hvis det vurderes at den unge kan modtage dette.
Et uddannelsespålæg gives normalt til unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18–30 år, som vurderes parate til at tage en uddannelse. De overgår derfor til uddannelseshjælp (svarende til S.U.) og får pålæg om at undersøge uddannelser og søge ind. I forhold til integrationsborgere kan de få et uddannelsespålæg, når de har et år tilbage på deres danskuddannelse. For denne gruppe gælder det dog kun i alderen mellem 18–25 år.
Integrationsborgere over 30 år, er flygtninge der har fået meddelt ophold i Kolding kommune. Kommunen har pligt til at sørge for boligplacering samt integrationsprogram.
Integrationsprogrammet varer 3 år og det er hensigten, at integrationsborgeren inden for integrationsperioden skal afslutte en danskuddannelse samt via et beskæftigelsesrettet tilbud komme i selvforsørgelse. For integrationsborgere over 30 år er der fokus på arbejdsmarkedet og opkvalificering af medbragte kompetencer.
For begge målgrupper er der fokus på den helbredsmæssige situation samt en helhedsorienteret familieindsats. Det betyder, at der pr. 01.07.2013 blev vedtaget en lov om at tilbyde samtlige flygtninge og familiesammenførte en helbredsundersøgelse, samt en integrationsplan der har fokus på hele familien, og hvor det tværfaglige samarbejde er i fokus. Som udgangspunkt er jobcentret den koordineringsansvarlige forvaltning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-02-2015
Godkendt som foreslået.
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Forvaltningen udarbejder månedligt ledelsesinformationen, der viser
- borgere på overførselsindkomst
- jobklare ledige
- borgere på offentlig forsørgelse i Kolding Kommune, nabokommunerne og hele landet
- oversigt over anvendte tilbud, samt
- afgørelser til/fra Ankestyrelsen
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-02-2015
Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 14/11484
Resumé
Jobcenter Kolding har nu i 2 år arbejdet med de opgaver, der fulgte med Førtidspensions- og fleksjobreformen. Afrapporteringen til Arbejdsmarkedsudvalget indeholder derfor denne gang en beskrivelse af den udvikling, der er sket hos rehabiliteringsteamet, målgrupperne for førtidspension, fleksjob og ressourceforløb samt en beskrivelse af de nye udviklingstiltag indenfor områderne.
Kolding Kommunes rehabiliteringsteam havde i efteråret 2014 besøg af repræsentanter fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som ønskede at se, hvordan kommunens rehabiliteringsteam arbejdede. Rehabiliteringsteamet har efterfølgende fået stor ros for sin måde at afvikle rehabiliteringsteamsmøderne, herunder inddragelsen af borgerne. Det ses også, at det store arbejde, rehabiliteringsteamet har udført, nu giver gevinst hos borgerne.
Af afrapportering nedenfor fremgår det, at der har været udfordringer, men at Jobcenter Kolding samtidig har været gode til hele tiden at opsamle erfaringer og tage ved lære af disse. Det har således været medvirkende til, at processen løbende er tilpasset, samt at der hele tiden er fokus på det helt overordnet hovedformål - at skabe et godt forløb for borgerne.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter afrapporteringen, og
at Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at den fremtidige afrapportering sker én gang årligt i årets første kvartal, og at den har fokus på udviklingen af og indholdet i ressourceforløb, førtidspension og fleksjob.
Sagsfremstilling
Oversigt over udviklingen i antal tilkendelser
2011 | 2012 | 2013 | 2014 | |
Afslag på førtidspension | 57 | 88 | 95 | 19 |
Tilkendelse af førtidspension | 281 | 209 | 100 | 75 |
Fleksjobvisiterede | 70 | 107 | ||
September 2013 | September 2014 | |||
Fleksjobbere i job (incl. tidligere visiterede) | 892 | 969 | ||
Ledige fleksjobbere (incl. tidligere visiterede) | 287 | 262 | ||
Visiteret til ressourceforløb | 27 | 132 | ||
Kilde: egne tal fra Facit samt Jobindsats
Førtidspension
Efter reformen, som trådte i kraft den 1. januar 2013, er det en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at borgerens arbejdsevne er varigt nedsat og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at borgeren, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Det har vist sig, at der er 2 hovedgrupper af borgere, som tilkendes førtidspension:
1) Borgere med fysiske helbredsproblemer
Den ene gruppe består af borgere med fysiske helbredsproblemer af gennemgribende karakter. Der kan eksempelvis være tale om ALS (Amyotrofisk lateral sklerose) og sklerose i udbredt stadie, cancerpatienter med kort levetid, borgere med svære smertetilstande som følge af neurologiske lidelser, og borgere med svære følger efter hjerneblødninger og blodpropper i hjernen. Borgerne i denne gruppe er typisk over 40 år.
2) Unge udviklingshæmmende
Den anden store gruppe, der tilkendes førtidspension, består af unge, udviklingshæmmede under 25 år. Langt størstedelen af denne gruppe af unge bliver indstillet til førtidspension ved det fyldte 18. år. Gruppen er karakteriseret ved at være svært udviklingshæmmede med behov for massiv støtte. Mange i denne gruppe bor eksempelvis på boinstitutioner.
En mindre del af de unge, udviklingshæmmede bliver indstillet til førtidspension efter først at have deltaget i en eller flere indsatser iværksat af vores Unge- og Uddannelsesafdeling, men hvor det efterfølgende har vist sig, at der alligevel ikke har været det fornødne udviklingspotentiale. De indsatser der oftest har været iværksat er eksempelvis socialpædagogisk støtte, udviklingspotentiale via senmodning og STU-uddannelsen.
Fleksjob
Fra den 1. januar 2013 blev reglerne for bevilling af fleksjob ændret, således at jobcenteret kan give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles. Således er der under den nuværende lovgivning givet fleksjob helt ned på ca. 40 minutters effektiv arbejdstid om ugen.
Af de borgere, der efter reformens ikrafttræden tilkendes fleksjob, er der en overvægt af borgere med bevægeapparatslidelser og længerevarende sygdoms- og sagsforløb. Erfaringen viser, at mange bevægeapparatslidelser udvikles til kroniske smertetilstande, som borgerne har kæmpet med gennem mange år, herunder søgt behandling på smerteklinik mv. Samtidig har gruppen ofte også en lettere depression. For denne gruppe af borgere er der således ofte både fysiske og psykiske skånebehov, der skal tilgodeses. De fleksjobvisiterede er typisk over 40 år.
Der oprettes flest ufaglærte fleksjobs, såsom butiksmedhjælp, kontormedhjælp, lager-, fabriks- og pedelarbejde. Forinden et fleksjob oprettes, søges der etableret en virksomhedspraktik, således at begge parter kan se hinanden an, med mulighed for at sikre, at der er fundet det rette match.
Udfordringer på fleksjobområdet
Generelt kan det konstateres, at det er en udfordring at finde et fleksjob på under 5 timer om ugen, især såfremt timerne skal fordeles på flere arbejdsdage.
Det er også en udfordring at finde rum for udvikling af timeantallet for de fleksjobbere, der arbejder ganske få timer om ugen, især hvis arbejdspladsen ikke har mulighed for at tilbyde flere timer. Udfordringen er her at finde det supplerende job på/i en anden virksomhed, og samtidig ”få det solgt” til fleksjobberen, idet det ikke altid er en økonomisk fordel for fleksjobberen med flere jobs.
Samtidig kan det være en udfordring, at finde et fleksjob til en ufaglært, der har flere forskellige fysiske skånebehov og måske tilmed nogle restsymptomer efter en depression.
En anden udfordring er at finde jobs til de fleksjobbere, som kommer fra langvarig ledighed (kontanthjælp). Denne gruppe bærer præg af manglende motivation og kæmper ofte også med sociale problematikker.
Udviklingstiltag
Jobcenter Kolding har fortsat fokus på at udbrede kendskabet til fleksjobområdet, herunder at skaffe flere jobmuligheder. Det betyder, at Jobcenteret fortsætter med den igangværende fleksjobkampagne incl. fleksjobambassadørerne.
Samtidig er Jobcenter Kolding blevet en del af projekt Fleksjob født med progression. Indsatserne i projektet vil have fokus på:
- At flere borgere øger deres timetal i fleksjobbet, herunder oplever progression,
- At borgeren udvikles og fastholdes i fleksjobbet via en tættere kontakt,
- At der skabes større bevidsthed hos borgeren om egne kompetencer og dermed skabes en større arbejdsidentitet hos borgeren
Fremadrettet vil der blive arbejdet fokuseret med jobsøgning og krav til de ledige fleksjobbere. Der vil være fokus på de lediges medansvar, herunder at de skal være jobsøgende, søge relevante jobs, have et brugbart CV, der også indeholder, forskellige jobmuligheder og ikke kun ønskejobbet. Der skal etableres en tættere kontakt mellem den ledige og Jobcenteret, hvorfor Jobcenteret fremadrettet ikke nødvendigvis kun holder samtaler hver 3. måned, men efter behov. Samtidig vil samtalerne være mere målrettede, herunder have fokus på de lediges udviklingsmuligheder.
Jobcenteret ønsker også at give tilbud om opkvalificering af de ledige, som har behov herfor. Arbejdet med Jobklubber og udviklingsforløb, hvor de ledige guides og tilbydes sparring og medansvar, fortsætter.
Sidst med ikke mindst vil der være fokus på udvikling af timeantallet i fleksjobbet, således at der løbende er et match mellem fleksjobbet og borgerens arbejdsevne og skånehensyn.
Udfordringerne til trods er det lykkes Jobcenteret at finde flere og flere fleksjob.
Ressourceforløb
I efteråret 2014 blev Jobcenteret en del af projektet Det gode ressourceforløb, hvor det overordnede formål er at skabe kvalitet i ressourceforløbene og understøtte, at borgerne via ressourceforløbet udvikler deres arbejdsevne, så de på sigt kan indtræde på arbejdsmarkedet.
Det har betydning for kvaliteten i ressourceforløbene, at der er fokus på borgerinddragelsen, den tværfaglige og koordinerede indsats, ansvar og samarbejde samt den koordinerende sagsbehandlers rolle og opgaver.
Projektet Det gode ressourceforløb indeholder derfor følgende udviklingstiltag:
1) en tværfaglig proces med henblik på udarbejdelse af et konkret dokument, der skal beskrive principperne for det gode ressourceforløb i Kolding kommune,
2) igangsættelse af kompetence- og metodeudviklingsforløb,
3) arbejdet med etablering af en overordnet ledelsesmæssig strategisk tilgang og platform, der skal være fælles for hele Kolding kommune.
Ad. 1 - Den tværfaglige proces
Her arbejdes der med at udstikke en fælles strategi og retning for det gode ressourceforløb. Der skal være en fælles referenceramme ikke kun internt i Jobcentret, men også i forhold til resten af den kommunale forvaltning. Principperne for det gode ressourceforløb i Kolding kommune skal findes.
Ad. 2 – Igangsættelse af kompetence- og metodeudviklingsforløb
Relationen til borgeren er afgørende, og et grundvilkår for, at der skabes progression. Desuden er det vigtigt, borgerne kan indtage den platform, hvor de selv er med til at sætte mål og vælge indsatser.
Ad. 3 - Overordnet og ledelsesmæssige strategisk tilgang og platform
Der er igangsat en proces med henblik på at sikre en fælles overordnet ledelsesmæssig strategisk tilgang til ressourceforløbene samt etablere en fælles overordnet ledelsesmæssig platform. Dette skal sikre sammenhæng mellem kommunens forskellige overordnede strategier – Det hjertelige Jobcenter, Socialområdets selvværdstrategi mm.
Udvikling i ressourceforløbene
Tidligere pegede rehabiliteringsteamet på konkrete indsatser i deres indstillinger til forvaltningen, men er nu gået over til at pege på udviklingsområder i stedet for. På den måde åbnes der mere op for borgerinddragelsen, når de konkrete indsatser skal vælges.
De udviklingsmuligheder, som rehabiliteringsteamet peger på, er primært inden for det sociale område, og sekundært indenfor det beskæftigelsesrettede.
Tidligere var et ressourceforløb ved den første indstilling af en varighed på 5 år, hvor varigheden på flertallet af ressourceforløbene nu er 2 år.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-02-2015
Godkendt som foreslået.
Sagsnr.: 14/4950
Resumé
Med kontanthjælpsreformen (1. januar 2014) blev der indført nyttejob. Dette blev et redskab til at aktivere borgere, tilknyttet jobcentret, som skulle i aktivering, fordi de modtager ydelser og derfor skal arbejde for kontanthjælpen.
D. 1. januar 2015 trådte beskæftigelsesreformen i kraft. Den inddrager også nyttejob som aktivering, men nu som et redskab, jobcentret kan bruge til rådighedsafprøvning, hvis der opstår tvivl, om borgeren reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Der er derfor brug for at kigge på de erfaringer, vi har fra det første års brug af nyttejob. Fokus skal både være med henblik på en evt. regulering af de nyttejob, som tilbydes kontanthjælpsmodtagere, men også som brug i indsatsen overfor de kommende grupper af borgere, som nu også skal benytte tilbuddet.
Det anbefales at skære ned på antallet af nyttejob i børnehaver og ældresektor, og i stedet oprette flere job, hvor der arbejdes med vedligeholdelse af offentlige arealer. Desuden at der oprettes flere dag-til-dag-nyttejob.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at den fremtidige brug af nyttejob følger nedenstående anbefalinger.
- At der skæres ned på jobbene i børnehaver og ældresektor, og de reserveres til udvalgte borgere
- Der arbejdes på at oprette pladser hos kommunens rengøringstjeneste, Vej & Park og renovationstjenesten
- Der er brug for at oprette flere job, der kan henvises til fra dag til dag, for at få det optimale ud af effekten af at kunne ”vende i døren”.
- Der er ikke brug for at oprette yderligere jobs, for også at kunne rumme gruppen af dagpengemodtagere, som skal sendes ud i rådighedsvurdering.
Sagsfremstilling
Evaluering & planlægning af nyttejob i Kolding Kommune
Da kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014, blev der indført nyttejob. Dette blev et redskab til at aktivere de borgere, der er tilknyttet jobcentret og modtager kontanthjælp.
Nyttejobbene har desuden den funktion, at de skal være med til at ”vende borgeren i døren”, så vedkommende selv går aktivt ind i opgaven med at skaffe sig et ordinært job i stedet for at modtage en ydelse fra jobcentret.
Andre muligheder for aktivering er:
- Vejledning og opkvalificering
- Læse-, stave- og regnekurser
- Løntilskudsjob
- Virksomhedspraktik
- Virksomhedscentre
- Mentor
D. 1. januar 2015 trådte beskæftigelsesreformen i kraft. Den giver jobcentret mulighed for at rådighedsafprøve dagpengemodtagere, hvis der er tvivl om, de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Også her kan nyttejob blive aktuelt som et tilbud.
Evaluering af nyttejob til planlægningen fremad
Efter et år med erfaringer fra de forskellige typer nyttejob, er det tid til at gøre status over de forskellige typer af nyttejob og planlægge indsatsen fremover. Fokus er både på at optimere indholdet og brugen af nyttejob til kontanthjælpsmodtagere, men også at planlægge hvordan redskabet bruges optimalt overfor dagpengemodtagere.
Der er brug for at kigge på de forskellige typer af nyttejob, dvs. hvilke steder etableres de? Hvilke borgere egner sig til at blive sendt derud? Og endelig skal der ske en prioritering af indsatserne.
Hvor er jobbene etableret og hvad indeholder de?
Oprettede nyttejob pr. 10.12.14 | Nyttejob i anvendelse pr. 10.12.14 | |
Børnehaver, plejehjem, bofællesskaber m.m. i Kolding Kommune | 55 | 5 |
Legeparken | 40 | 30 |
Nordhøj | 15 | 12 |
På Vej i Job og Uddannelse | 15 | 11 |
I alt | 125 | 58 |
Jobbene kan f.eks. være:
· Pedeljob
· Køkkenmedarbejder (plejehjem og børnehave)
· Rengøringsassistent
· Omsorgsmedhjælper på plejehjem (læse avis for beboerne, gå tur og snakke med dem)
· I Legeparken er opgaverne typisk vedligehold og hjælp til gæsterne
· Nordhøj er for aktivitetsparate, voksne kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk
· Hos På vej i job og uddannelse består opgaverne i at vedligeholde kommunale arealer
Hvem kommer ud i de forskellige tilbud?
I forbindelse med opstarten på arbejdet med kontanthjælpsreformen blev der fastsat følgende retningslinjer for kommunens brug af nytteindsatsen:
- Åbenlyst uddannelsesparate får vejledning til at oprette deres cv på Jobnet.dk og finde et fritidsjob, så de selv kan forsørge sig indtil de starter på en uddannelse.
- Åbenlyst uddannelsesparate, som ikke vil eller kan forsørge sig selv, indtil de starter på en uddannelse, bliver henvist til nyttejob hos By- og Udviklingsforvaltningen.
- Jobparate, som ikke kan eller vil forsørge sig selv, bliver sendt ud i nyttejob (under alle kategorierne ovenfor)
- Motiverede jobparate bliver ikke henvist til nyttejob, men derimod til løntilskudsjob eller i virksomhedspraktik, som matcher deres jobønsker og kan være en stor hjælp til at komme videre ud i ordinært arbejde i den pågældende branche.
Status på et års erfaringer med nyttejob
Når man kigger på det sidste års brug af nyttejob som et aktiveringsredskab, er de blevet brugt til disse grupper af borgere:
- Nyttejob i børnehaver, plejehjem og bofællesskaber:
- Borgere på arbejdsmarkedsydelse
- Jobklare kontanthjælpsmodtagere
- Uddannelsesparate
- Nyttejob i Legeparken, Nordhøj og På vej i job & Uddannelse
- Legeparken: Jobklare, aktivitetsparate, uddannelsesparate
- Nordhøj: aktivitetsparate
- På vej i job og uddannelse: Jobklare og uddannelsesparate
Undervejs i forløbet har der vist sig forskellige udfordringer omkring de forskellige job. Til jobbene på børnehaver, plejehjem m.m. kræves der en straffeattest og/eller en børneattest.
Det tager omkring 14 dage at skaffe denne, og selve arbejdsgangen med at sende en borger ud i tilbuddet, kræver flere administrative ressourcer end de andre typer af nyttejob. Omkring den administrative procedure vil opgaven fremover være samlet hos enkelte medarbejdere, som er dedikeret til opgaven og derved kan varetage den mere effektivt.
Desuden er gruppen af borgere, som sendes ud i nyttejob, ikke helt så mødestabile, så de enkelte steder ved ikke altid om de reelt har en medarbejder, når de møder ind om morgenen.
Beboerne på plejehjemmene og børnene i institutionerne er desuden sårbare overfor alt for mange skift i personale, som de igen skal forholde sig til. Så det øvrige personale på de enkelte steder oplever det ikke altid som en fordel, når der oprettes et nyttejob.
Det er derfor jobcentrets erfaring, at pladserne på disse steder reserveres til de borgere, som vil få gavn af opholdet, i forhold til at få erfaringer og afprøvet funktioner, inden f.eks. valg af uddannelse. I de tilfælde er deres engagement og tilgang til jobbet væsentlig anderledes.
Anbefalinger til den fremtidige planlægning og brug af nyttejob
- At der skæres ned på jobbene i børnehaver og ældresektor, og de reserveres til udvalgte borgere
- Der arbejdes på at oprette pladser hos kommunens rengøringstjeneste, Vej & Park og renovationstjenesten
- Der er brug for at oprette flere job, der kan henvises til fra dag til dag, for at få det optimale ud af effekten af at kunne ”vende i døren”.
- Der er ikke brug for at oprette yderligere jobs, for også at kunne rumme gruppen af dagpengemodtagere, som skal sendes ud i rådighedsvurdering.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-02-2015
Arbejdsmarkedsudvalget godkendte anbefalingerne som foreslået.
Sagsnr.: 15/670
Resumé
I 2013 deltog Jobcenter Kolding i et langtidsledighedsprojekt på seks mdr. med deltagere over 50 år, som har en høj risiko for at ende i langtidsledighed. Pengene til projektet kom fra Beskæftigelsesregion Syddanmark, som i 2013 afsatte 5.7 mio. kr. fra den regionale pulje til jobrettet opkvalificering af langtidsledige inden for særlige rammer i jobcentrene (kaldet Langtidsledighedspuljen 2013).
Der blev afsat 11.000 kr. pr borger i projektet, hvor en personlig jobformidler, fokus på målrettet jobsøgning samt møder hver 3. uge var nogle af tiltagene i projektet.
Efter de seks måneder var 44 % af deltagerne selvforsørgende og afmeldt jobcentret. 51 % modtog fortsat dagpenge, mens 5 % modtog anden ydelse.
Projektet var oprindelig planlagt til intensiv indsats i de første 6 mdr. og så blot opfølgning de kommende 3 mdr. dvs. med en status på, om de resterende borgere var kommet i arbejde.
På Jobcenter Kolding valgte man at lave en intensiv indsats i disse måneder og etablerede en jobklub. Her fortsatte man i yderligere 3 mdr., hvor de resterende deltagere blev inviteret til at deltage i en jobklub. Her var fokus på at arbejde med cv´er, ansøgninger og personlige jobstrategier.
Status efter de sidste 3 mdr. forløb er, at endnu 40 er blevet selvforsørgende, og der er nu kun 10 borgere, som fortsat er tilmeldt jobcentret.
Jobcenter Koldings fremtidige indsats overfor langtidsledige
Det er erfaringen fra jobcentret, at flere parametre har skabt de gode resultater:
- At borgeren møder den samme jobformidler hver gang
- Meget regelmæssig kontakt med de ledige
- Etablering af jobklubber, som også skal være bemandet af det samme personale hver gang
- Helt tæt kontakt mellem de jobformidlere, som møder borgeren og de kolleger, som har kontakt til virksomhederne og kommer hjem med jobordrer.
Man har valgt at udmønte beskæftigelsesreformens indsats overfor langtidsledige på baggrund af erfaringerne.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at erfaringerne drøftes med henblik på, at disse bliver indarbejdet i det kommende arbejde med den nye beskæftigelsesreform.
Sagsfremstilling
I 2013 deltog Jobcenter Kolding i et langtidsledighedsprojekt på seks mdr. Deltagerne i projektet var borgere, der var i risiko for at ende i langtidsledighed. Man prioriterede i Kolding at fokusere på aldersgruppen over 50 år, da risikoen for langtidsledighed er stor for denne gruppe. Der deltog i alt 101 borgere i projektet, som maksimalt havde været ledige i 2 mdr., da de blev screenet til projektet.
Ved screeningen blev der kigget på uddannelses- og erhvervserfaring. Man udvalgte borgere, der var ufaglærte eller havde arbejdet indenfor brancher, og hvor det ikke var sandsynligt, de igen kunne finde et job.
Deltagerne fik tilknyttet en personlig jobformidler, som fulgte dem igennem hele forløbet, og de mødtes minimum hver 3. uge til en samtale. Samtalerne var præget af en motiverende tilgang til borgerens egen indsats og ansvar for at finde et job og samtidig fokus på målrettet jobsøgning.
Dvs. de to primære indsatser var en gennemgående jobformidler og meget hyppig kontakt med den ledige. Dagsorden på møderne var desuden opsamling på de aftaler, der blev indgået sidst og dernæst planlægning af næste skridt.
Jobcenter Koldings udbytte af projektet
Efter de seks måneder var 44 % af deltagerne selvforsørgende og afmeldt jobcentret. 51 % modtog fortsat dagpenge, mens 5 % modtog anden ydelse. Dvs. der var fortsat 50 borgere, som var tilmeldt jobcentret.
Projektet var oprindelig planlagt til intensiv indsats i de første 6 mdr. og så blot opfølgning de kommende 3 mdr. dvs. med en status på, om de resterende borgere var kommet i arbejde. På Jobcenter Kolding valgte man dog at lave en særlig indsats i disse måneder og etablerede en jobklub.
Det var et frivilligt tilbud og forbeholdt de borgere fra restgruppen, som var over 50 år (der deltog enkelte borgere under 50). Det blev til 20 – 25 deltagere i løbet af de 3 mdr., hvor der blev arbejdet med cv´er, ansøgninger og personlige jobstrategier.
HR-chefer fra nogle af de store virksomheder i Kolding kom på besøg og fortalte om deres behov for medarbejdere, ligesom vikarbureauer også kom på besøg. Desuden var der oplæg fra forskellige netværk, som ledige kan have glæde af at deltage i.
Undervejs i forløbet kom deltagerne ud i virksomhedspraktikker, løntilskudsjob, som jobrotationsvikarer eller skaffede selv ordinære job.
Status efter disse sidste 3 mdr. forløb er, at endnu 40 er blevet selvforsørgende, og der er nu kun 10 borgere, som fortsat er tilmeldt jobcentret. Dvs. at projektet startede med 101 deltagere, hvor 50 af dem var kommet i job efter 6 mdr. men efter et yderligere forløb på 3 mdr. var denne gruppe reduceret til, at kun 10 borgere fortsat var tilknyttet jobcentret.
Jobcenter Koldings fremtidige indsats overfor langtidsledige
Det er erfaringen fra jobcentret, at flere parametre har skabt de gode resultater:
- At borgeren møder den samme jobformidler hver gang
- Meget regelmæssig kontakt med de ledige
- Etablering af jobklubber, som også skal være bemandet af det samme personale hver gang
- Helt tæt kontakt mellem de jobformidlere, som møder borgeren og de kolleger, som har kontakt til virksomhederne og kommer hjem med jobordrer.
På baggrund af ovenstående erfaringer har man på jobcentret valgt at udmønte beskæftigelsesreformens indsats overfor langtidsledige via nedenstående indsatser og tiltag.
- Borgeren vil møde den samme sagsbehandler igennem hele forløbet. Dvs. det er samme medarbejder, som afholder møderne undervejs og som også er ansvarlig for udplacering til forskellige indsatser og aktiviteter.
- Ledige med kort uddannelse eller som er i risiko for at ende i langtidsledighed kommer i et forløb hos Jobcenter Kolding og kan ikke vælge et forløb hos anden aktør.
- Forløbet hos jobcentret kaldes ”Den tidlige indsats” og består af et jobrettet spor og et uddannelsesrettet spor:
- Jobrettet spor består af jobklubber med intensiv sparring ved udarbejdelse af cv, og søgning af job. Uddannelse tages også i betragtning, hvis det mangler i forhold til konkret job.
- Uddannelsesrettet spor består af en målrettet opkvalificering i forhold til efterspørgsel fra arbejdsmarkedet. Der er her tæt kontakt til jobcentrets Virksomhedsrådgivning, som er i tæt dialog med virksomhederne og også til Jobcentrets Jobformidling, som dagligt sidder med jobordrer og ledige stillinger.
- Jobcenter Kolding har valgt at bruge definitionen ”langtidsledig”, hvis borgeren ikke har fundet beskæftigelse efter 26 uger.
- Ved ledighed udover de 26 uger igangsættes en særlig indsats. Dette gælder både for borgere, der har været hos anden aktør og de ledige, som har været igennem forløbet ”Den tidlige indsats” på jobcentret.
- Efter 26 ugers ledighed afholdes en samtale med borgeren, hvor også A-kassen deltager.
- Langtidsledighedsindsatsen indeholder:
- En tilbudsvifte med coachende forløb, hvor fokus er på at fastholde den lediges motivation i forhold til muligheder på arbejdsmarkedet, brancheskift og evt. behov for uddannelse.
- Jobsøgningsklubber med fokus på en bred geografisk og faglig jobsøgning
- Virksomhedsrettede tilbud som skal styrke den lediges personlige og sociale kompetencer.
- Der er desuden udarbejdet et skema for gennemførelse af samtalerne, hvor progressionen imellem de afholdte møder og aftalerne med borgeren skrives ind, så det sikres, at der følges op på aftalerne fra gang til gang.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-02-2015
Godkendt som foreslået.
Sagsnr.: 15/1875
Resumé
Ved mail af den 27. januar 2015 har Socialistisk Folkeparti v/udvalgsmedlem Lis Ravn Ebbesen fremsendt nedenstående spørgsmål, som der ønskes en orientering fra forvaltningen om:
Ifølge ugebrevet A4 snydes ældre ledige for at få tildelt et seniorjob.
Hvordan ser det ud i Kolding?
Ifølge samme ugebrev anses reformen for erhvervsuddannelserne for kynisk, fordi den svigter de svageste unge, som ikke kan klare kravene.
Hvordan er erfaringerne i Kolding?
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Spørgsmål vedr. seniorjob:
Kommunerne er forpligtet til at finde seniorjob til ledige, der har betalt ind til efterlønsordningen og opbrugt retten til dagpenge mindre end fem år før, de kan gå på efterløn. De ledige skal være medlem af en a-kasse og forsat betale efterlønsbidrag. Det er a-kassen, der orienterer den ledige om retten til et seniorjob.
Kan kommunen ikke finde et seniorjob til de ledige ældre, skal der betales en kompensation til den ledige, som svarer til dagpengesatsen.
Kolding kommune har pr. 29. januar 2015, 58 personer i seniorjob. Ingen nye ledige blev berettiget til seniorjob, hvilket primært skyldes indførelsen af arbejdsmarkedsydelsen, som skal være opbrugt inden en ledig er berettiget til seniorjob og i øvrigt opfylde de øvrige kriterier. I løbet af 2015 er der pr. 29. januar 2015 to personer, der er berettiget til et seniorjob, men hvor der først er opstart på seniorjobbet i april 2015. I Kolding kommune er det således ikke tilfældet, at der ikke kan findes seniorjob til de ledige, der er berettiget til et. Pt. er der efterspørgsel på 30 seniorjobbere.
Spørgsmål vedr. erhvervsskolereformen
Erhvervsskolereformen træder i kraft den 1. august 2015. Kravene til de unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse er skærpet. Man skal have karaktererne 2 i matematik og dansk. Derudover er grundforløbene også skærpet, idet man ikke kan forlænges. Grundforløbene er på 20 uger. Det har også været intentionen med reformen at skærpe kravene til de unge.
Erhvervsskolereformen og kontanthjælpsreformen (som trådte i kraft 1. januar 2014) har indflydelse på hinanden. Jobcentret vurderer med kontanthjælpsreformen flere unge uddannelsesparate, og disse unge er ikke nødvendigvis uddannelsesparate efter samme kriterier i erhvervsskolereformen. Omvendt giver kontanthjælpsreformen jobcentret en oplagt ledighed til at etablere såkaldte brobygningsforløb, hvor de unge i et studiemiljø kan forberede sig til at tage en uddannelse.
Jobcentret arbejder pt på at finde en løsning på, hvordan de unge kan opkvalificeres, så de kan få karaktererne 2 i dansk og 2 i matematik. Derudover skal de unge også have kompetencer til at gennemføre et grundforløb inden for 20 uger. Hansenberg og IBC vil blive inddraget, for at få drøftet problematikkerne omkring opkvalificering af de unge. Derudover inddrages VUC for at drøfte hvilke nye tilbud, de kan tilbyde.
Disse nye tiltag, med inddragelse af uddannelsesinstitutionerne, gøres for at afbøde de modsætninger, der kan ligge i at få erhvervsskolereformen og kontanthjælpsreformen til at spille sammen.
Endelig vil jobcentret have løbende fokus på at justere alle indsatser for de unge, så de bedst muligt klædes på til at kunne gennemføre en uddannelse.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-02-2015
Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 14/8370
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget deltager i konferencerne Beskæftigelsestræf og Beskæftigelsesreformen.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-02-2015
Arbejdsmarkedsudvalget drøftede de fremlagte forslag. Der var desværre ikke mulighed for deltagelse i de fremlagte aktiviteter.
Bilag
Sagsnr.: 13/12094
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-02-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 10/4520
Resumé
Kommunaldirektøren vil på mødet give en orientering om udvalgt nyt fra arbejdsmarkedsområdet.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-02-2015
Godkendt.