Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
04-05-2021 17:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Multikulturelt forum |
Sted: |
Online møde via Microsoft Teams |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 20/16942
Resumé
Corona-krisen har øget både ensomheden og lysten til at hjælpe hinanden. Det har skabt større efterspørgsel på digitale måder at være sammen og sociale på.
Boblberg er en digitale platforme i Kolding Kommune, hvor borgere og frivillige kan mødes online og finde sammen i nye fællesskaber. Borgere i Kolding Kommune fik adgang til platformen 1. august 2020, og kendskabet til platformene er blevet udbredt siden.
Boblberg er en online opslagstavle på en hjemmeside, hvor alle borgere i kommunen kan finde nye fællesskaber ved at oprette opslag, eller svare på andres opslag.
Den digitale platforme tager udgangspunkt i borgerens centrum og borgernes forskelligartede behov. Samtidig sætter løsningen fællesskabet i spil for den brede befolkning, der har brug for et sted at finde fællesskaberne.
Andreas Wagner fra Boblberg, vil på mødet fortælle kort omkring Boblberg og dens muligheder både for den enkelte, som for foreninger.
Sagen behandles i
Multikulturelt forum.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at forummet orienteres og drøfter, hvordan kendskabet til platformen kan udbredes
Beslutning Multikulturelt forum den 04-05-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Forebyggelse af ensomhed har en stigende interesse i samfundet, da ensomhed kan føre til mindsket livskvalitet og har betydning for sundheden. Mennesker, som oplever, at de er ensomme, har dårligere helbred, og de har også sværere ved at overvinde sygdom end mennesker med stærke sociale relationer. Ensomhed og svage sociale relationer er derfor ikke kun et socialt problem, men øger også presset på sundhedssektoren.
Kolding Kommune havde allerede inden Corona-krisen erfaret, at der var et stigende behov for at skabe sociale fællesskaber og samtaler mellem borgere, som kan styrke deres fysiske og mentale sundhed og derved mindske ensomheden.
Corona-krisen har på mange måder øget ensomheden blandt borgere. I den seneste tid opleves derfor et momentum og øget positiv interesse blandt både borgere og medarbejdere for digitale løsninger.
På den baggrund, har Kolding Kommunes fået en digitale løsninger, der sætter borgeren og fællesskabet i centrum, som hedder Boblberg.
Boblberg er en borger-til-borger-portal, der danner rammerne for et digitalt fællesskab, hvor borgere kan finde hinanden i fællesskaber om fælles interesser, udfordringer og aktiviteter i den virkelige verden. Det sker ved at man på hjemmesiden Boblberg.dk kan oprette bobler (opslag) på en online opslagstavle. Indholdet på platformen oprettes af borgerne selv inden for de interesser og emner, som de finder interessante, og reagere på andres bobler. Det kan fx være bobler om gå-makkere, nye venner, madklub, følgeskab til aktiviteter og efter andre personer, som står i samme situation som dem selv. Boblberg kan bruges af alle borgere i Kolding Kommune.
For foreninger er Boblberg en mulighed for at række ud efter firvillige, men samtidig også at reklamere for foreningens aktiviteter og arrangementer, helt gratis.
Formålet med den digitale løsninger er, at give ensomme og isolerede borgere modet og lysten til at deltage i aktive fællesskaber. Målet er, at borgeren selv skal kunne anvende løsningerne og via hjælp til selvhjælp aktivt bidrage til forebyggelse af ensomhed og forøgelse af livskvalitet.
Den digitale platform har været tilgængelige for Kolding Kommunes borgere siden den 1. august 2020.
Boblberg bliver brugt på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Forvaltningerne har igangsat en række initiativer, for at udbrede kendskabet til løsningen, så flest muligt kan få gavn af den. Et af initiativerne er en bred kommunikationsindsats til borgere i kommunen om Boblberg, som gik i gang i august.
Indførelsen af Boblberg er et pilotprojekt igangsat af direktionen med henblik på at afprøve den digitale platform.
Andreas Wagner fra Boblberg, vil på mødet fortælle kort omkring Boblberg og dens muligheder både for den enkelte, som for foreninger
Sagsnr.: 20/16942
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har stort fokus på sprogarbejdet i de udfordrede boligområder. Der er tale om en indsats, som skal sikre at børn og unge stimuleres, og får relevante sprogindsatser på skoleområdet.
Skoleleder Stine Kirk Jensen fra Munkevængets Skole vil, på skoleområdet, fortælle om sprogindsatserne på Munkvængets Skole, særligt i.f.t. de sprogprøver, som skolen er forpligtet til at gennemføre, jævnfør indsatsen mod parallelsamfund.
Ligeledes vil leder af Pinjevejens Børnehus Kirsten Bruun Johannesen fortælle om sprogstimulering på daginstitutionsområdet.
Sagen behandles i
Multikulturelt forum.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Multikulturelt forum drøfter og kommer med input til sprogindsatserne på skoleområdet og sprogstimuleringen på daginstitutionsområdet.
Beslutning Multikulturelt forum den 04-05-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har fokus på sprogarbejdet i de udfordrede boligområder. Der er tale om indsatser, som skal sikre at børn og unge stimuleres, og får relevante sprogindsatser på skoleområdet.
Sprogindsatser på skoleområdet
I.h.t. loven om obligatoriske sprogprøver i grundskolen, skal skoler med over 30 procent elever, som er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på infrastrukturlisten over udsatte boligområder, gennemføre obligatoriske sprogprøver. Formålet med sprogprøven er at styrke elevernes sproglige forudsætninger for at få et godt udbytte af deres skolegang.
Der skal gennemføres to type sprogprøver:
- Obligatorisk sprogprøve målrettet elever i børnehaveklassen
- Obligatorisk sprogprøve målrettet elever i 1.-9. klasse
Munkevængets Skole er som den eneste skole i Kolding Kommune omfattet af loven.
Skoleleder Stine Kirk Jensen fra Munkevængets Skole vil kort fortælle, om sprogindsatserne på Munkvængets Skole
Sprogstimulering på daginstitutionsområdet
Kirsten Bruun Johannesen, som er leder af Pinjevejens Børnehus vil fortælle omkring sprogstimuleringen på daginstitutionsområdet og kort fortælle omkring LæseLeg (udviklet af Mary Fonden og støttet fra det Obelske Familiefond)
LæseLeg har fokus på højtlæsningens rolle i børns kommunikative udvikling. Fx viser udenlandske undersøgelser, at dialogisk læsning bidrager til et øget ordforråd, og hvad mere vigtigt er, en styrkelse af børnenes kommunikative kompetencer.
Sluttelig vil Kirsten runde af med at fortæller omkring forældreinddragelse og hvordan der samarbejdes omkring barnets sproglige udvikling.
Sagsnr.: 20/16942
Resumé
Ved sidste møde i Multikulturelt forum den 2. februar 2021, kom der forslag fra Merete Due Paarup, om udvidelse af mødekadencen for Multikulturelt forum med henblik på hurtigere opfølgning mv.
Sagen behandles i
Multikulturelt forum.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at forummet drøfter forslag om og formål med udvidelse af antal møder i Multikulturelt forum.
Beslutning Multikulturelt forum den 04-05-2021
Godkendt, med den tilføjelse at Forvaltningen udarbejder et konkret forslag til en dialogpræget workshop/temamøde en gang om året, enten som et møde ifm. Multikulturelt forum eller et særskilt møde.
Sagsfremstilling
Ved sidste møde i Multikulturelt forum den 2. februar 2021, kom der forslag fra Merete Due Paarup, om udvidelse af mødekadencen for Multikulturelt forum med henblik på hurtigere opfølgning mv.
Forretningsorden for Multikulturelt forum forskriver jf. §4 stk. 1 og 2;
Forummet holder op til fire ordinære møder om året. Disse kan indeholde temadrøftelser eller andre oplæg. Desuden kan der arrangeres særlige arrangementer som et årligt fælles dialogmøde mellem Multikulturelt Forum i Kolding Kommune og Arbejdsmarkedsudvalget, samt eventuelle planlægnings- og ad hoc-møder.
Stk. 2.
Forummet kan også holde møde, hvis formanden finder det nødvendigt, eller hvis mindst 1/3 af forummets medlemmer ønsker det.
Sagsnr.: 20/16942
Resumé
Med det formål at få input og ideer til projekter og tiltag, vil der på mødet den 4. maj 2021 blive informeret omkring nedenstående:
- Status på samarbejde med foreningerne ifm. Corona
- Orientering om delvis åbning af beskæftigeles indsatsen
- Status på beskæftigelsessituationen.
Sagen behandles i
Multikulturelt forum.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Multikulturelt forum den 04-05-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Med det formål at få input og ideer til projekter og tiltag, vil der på mødet den 4. maj 2021 blive informeret omkring nedenstående:
- Status på samarbejde med foreningerne ifm. Corona
- Orientering om delvis åbning af beskæftigelses indsatsen
- Status på beskæftigelsessituationen
Der vil mundtligt blive orienteret omkring ovenstående punkter.