Dagsorden eller referat

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sit møde den 16. juni 2021 at forvaltningen igangsætter processen med at sætte Posthuset, Banegårdspladsen 6, i spil til primært socialøkonomiske virksomheder i en 3 årig periode.

Det blev samtidig besluttet at afsætte en ramme på kr. 100.000 fra den Socialøkonomiske Udviklingspulje til at understøtte processen.

Formålet med at igangsætte processen er at undersøge, hvordan den fysiske ramme dels kan være med til at styrke den socialøkonomiske indsats i Kolding Kommune og dels øge kendskabet til de potentialer, der kan opstå i samspillet mellem socialøkonomiske virksomheder, mennesker med andre tilgange og talenter samt virksomheder, der ser et potentiale i at arbejde med social bæredygtighed. Potentialer, der tager udgangspunkt i den socialøkonomiske politik og fyrtårnet om etablering af en socialøkonomisk erhvervspark.

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 14. juni 2021 at Posthuset kan aktiveres til midlertidige aktiviteter i op til 3 år, herunder eksempelvis til socialøkonomiske virksomheder. Aktiveringen kan ske efter principper godkendt af direktionen og udlejning er uddelegeret til forvaltningen. Det blev samtidig præciseret at det er vigtigt, at de pågældende lejemål ikke er i konkurrence med private udlejeres tilbud.

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil på mødet give en mundtlig status på processen, herunder en status på de økonomiske konsekvenser, blandt andet i forhold til istandsættelses- og vedligeholdelsesomkostninger og fastsættelse af huslejeniveau.

Ved driftsorienteret tilsyn vurderer Socialtilsyn Syd, om tilbuddet opfylder kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier. Tilrettelæggelsen af driftsorienteret tilsyn tager altid udgangspunkt i de oplysninger, som tilbuddet har fremsendt.

Socialtilsyn Syd fører driftsorienteret tilsyn med tilbud for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder de faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser for godkendelse.

Både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg har til formål at sikre, at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, ligesom tilsynsbesøgene er dialogbaserede og kvalitetsudviklende.

Anmeldte tilsynsbesøg kan have et på forhånd fastlagt tema, som tilbuddet forbereder sig på, og Socialtilsyn Syd sender også dagsorden forud for tilsynsbesøget. Efter tilsynsbesøget bearbejdes materialet, og der foretages en vurdering af tilbuddets kvalitet. Vurderingen samles i en tilsynsrapport, som lægges på Tilbudsportalen.

Uanmeldte tilsynsbesøg tilrettelægges altid, så der udvises hensyn til de borgere, der bor i tilbuddet.

Generelt ligger den gennemsnitlige bedømmelse af de forskellige temaer på de enkelte sociale tilbud på et relativt højt niveau og med enkelte opmærksomhedspunkter.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der

udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,

som forelægges Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.

Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august

og november måned.

Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialøkonomi-, Handicap- og hjælpemiddelpolitik samlet forventes et merforbrug på 2,9 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil have en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.

Merforbruget på voksenhandicap på 7,9 mio. kr. skyldes et pres på området, som primært kan relateres til stigende udgifter i de enkelte sager. Merforbruget er reduceret med 7 mio. som følge af budgetforhandlingerne den 2. marts 2021.

Hos Bo- og Støttetilbud forventes et merforbrug på 0,4 mio. kr., som vedrører merudgifter til flytningen af aflastningstilbuddet Kernen og Ungdomskollegiet til Ryttermarksvej, og den deraf afledte kapacitetstilpasning.

På hjælpemiddelområdet forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr., som følge af bevilling af færre biler end forudsat i budgettet.

Center for senhjerneskadede forventer et merforbrug på 1,0 mio. kr., som følge af coronasituationen i 1. kvartal.

I forbindelse med budgetforliget blev der prioriteret en buffer til uforudsete udgifter politisk råderum på kr. 3,8 mio. i 2021. Bufferen til uforudsete udgifter er disponeret i budgetopfølgningen.

Budgetkorrektioner:

Som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for 2021, indstilles der til følgende korrektioner under Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik.

• Som følge af punkt 22, sonderemedier, reduceres Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik med 356.000 kr. i 2021 og 120.000 kr. i 2022 og fremefter.

I henhold til tidsplanen for budget 2022-2025 skal de stående udvalg aflevere budgetbidrag og ændringsforslag til budget 2022-2025 senest den 26. august 2021.

Budgetbidrag 2022-2025:

Den nuværende bevillingsramme er korrigeret i henhold til budgetforliget pr. 15. juni 2021 samt kendte tekniske korrektioner som følge af Lov- og Cirkulæreprogram og demografi.

Socialforvaltningen har igangsat en proces med at skabe et budget i balance for 2022-2025 og peger i den forbindelse på behov for reduktioner på området med beskyttet beskæftigelse på samlet 0,8 mio. kr. fra 2022:

Med reduktioner på området for beskyttet beskæftigelse vurderer Socialforvaltningen, at rammen, med udgangspunkt i forventet aktivitetsniveau pr. juni 2021, kan overholdes i 2022.

Høringssvar vedr. forslagene til budgetreduktioner er vedlagt som bilag (er først tilgængelige den 19/8).

Socialforvaltningen vil igangsætte en proces med at skabe budget i balance for 2023-2025 i forbindelse med budgetprocessen for 2023-2025.

Ændringsforslag:

Der er udarbejdet ændringsforslag for området under Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik samt ændringsforslag fra Handicaprådet omkring udvidelse af ferieledsagelse fra 3 til 5 dage:

(Beløb i hele 1.000 kr.)

Alle udvidelsesforslag indgår i uprioriteret rækkefølge og nærmere beskrivelse fremgår af vedhæftede bilag.

Borgmesteren, gruppeformandskredsen og Hanne Dam indgik en budgetaftale den 15. juni 2021 for budget 2021 samt for budgetforslaget for 2022 med tilhørende budgetoverslagsår 2023–2025.

Området under Socialpolitik er tilført midler til:

Ad. 1 – Coronamidler

Midler i relation til Corona. Midlerne vil blive overført fra budget 2021 til 2022.

Ad. 2 - Botilbud unge, prøvehandlinger

Udmøntningen af midlerne sker gennem igangsættelse af prøvehandlinger med det formål at finde gode løsninger for unge handicappede, der bor i egen bolig eller botilbud. Midlerne er afsat til at afprøve og fremkomme med forslag til forskellige løsninger. Prøvehandlinger og øvrige forslag udarbejdes i tæt dialog med borgerne.

Byrådet har den 27. april 2021 godkendt årsregnskab 2020 med henblik på, at revisionen herefter skal gennemgå årsregnskabet.

Revisionsberetningen er sendt til Byrådets medlemmer pr. mail den 17. juni 2021.

Revisionen har givet anledning til 2 bemærkninger under Økonomiudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget i henhold til statusafstemninger og revisorerklæring på sociale systemer.
 

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger på Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets områder.

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på udvalgsmødet d. 19. maj at sætte fokus på trivslen blandt unge med handicaps, der bor i egen bolig med støtte.

Som en del af dette arbejde skal der laves en handleplan, der arbejder med indsatser til de unge, som med den rette støtte kan trives med at bo selv, men også med mulighederne og behovene for at skabe en ny boform for de unge, der måske har brug for, at støtten og fællesskabet ligger i tilknytning til deres bolig. Forvaltningen fremlagde på sidste udvalgsmøde et notat, der beskriver arbejdet med handleplanen. Notatet er vedlagt som bilag igen til dette udvalgsmøde til orientering. 

Forvaltningen fremlægger her en status.

I juni 2021 inviterede Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget forældrene til unge med handicap til dialogmøde. Formålet med dialogmødet den 16/6 var at give forældrene mulighed for at fortælle om deres oplevelser som familie til en ung med handicap. Forvaltningen orienterede også om processen med at lave handleplanen.

Der er lavet en opsamling på forældrenes oplevelser, som fordeler sig på disse fem emner:

1. Fællesskab og aktiviteter
2. At klare hverdagen, når man bor selv
3. At være forælder til en ung med handicap
4. Bo tæt på eller sammen med andre
5. Mødet med kommunen

Opsamlingen er vedlagt som bilag og vil blive brugt i det fremadrettede arbejde.

Forældrene vil blive inviteret til endnu et dialogmøde d. 25. august med Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og forvaltningen. Formålet med dette dialogmøde er at give forældrene mulighed for at dele deres idéer til, hvad der konkret skal arbejdes med i handleplanen.

For at give forældrene mulighed for at kvalificere arbejdet er det nedsat en forældre-dialoggruppe, som består af forældre, voksenchef Gülcan Güven Grud og formand for Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget Benny Dall. Der vil ligeledes blive nedsat en dialoggruppe for de unge, så de også får en stemme i arbejdet med den handleplan, der skal skabe rammerne for et godt, trygt og aktivt ungeliv for dem.

Som en del af budgetforliget for 2021-2025 har Byrådet afsat 0,75 mio.kr. i 2021 og 1,0 mio. kr. i 2022 til at afprøve forskellige tiltag med det formål at finde gode løsninger for unge handicappede, der bor i egen bolig eller botilbud. De forskellige tiltag vil blive udviklet og gennemført som en del af arbejdet med handleplanen. På baggrund af erfaringerne fra dette arbejde vil der blive fremlagt forslag til varige tiltag på området forud for forhandlingerne om budget 2023–2026.

KL og Danske Handicaporganisationer præsenterede i februar et fælles udspil, der sætter samarbejde og tillid i centrum på handicapområdet. Udspillet indeholder 5 principper og dertil hørende anbefalinger (se bilag).

Principperne bygger på borgerinddragelse og tillid og har til formål, at flere borgere føler sig mødt, hørt og set både i sagsbehandling, visitation og indsats. Centralt i udspillet er, at det er kommunen, der bliver inddraget i borgernes liv og ikke omvendt.

De fem principper for god borgerinddragelse er som følger:

Gensidig tillid og samarbejde..
 

1. Skal synliggøres og sættes i centrum i den kommunale sagsbehandling
2. Skabes gennem fælles mål og mulighed for reel indflydelse
3. Skabes gennem et fælles overblik og indsigt i hinandens præmisser, viden og ekspertise
4. Kræver tid og fleksibilitet
5. Forudsætter gennemsigtighed og tilgængelighed

Forud for udviklingen af principperne har Danske Handicaporganisationer fået VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd, til at lave en undersøgelse. Undersøgelsen viser, at der ofte er forskel på hvordan kommuner og borgere oplever mødet med hinanden på handicapområdet. I rapporten har VIVE sammen med Det Centrale Handicapråd udvalgt Selvværd og Sammenhæng som et af fem initiativer på landsplan, som andre kommuner kan hente inspiration i, hvis de ønsker at arbejde med tillid og inddragelse på handicapområdet. Selvværd og Sammenhæng er udvalgt, fordi de vurderer, at Kolding Kommune med Selvværd og Sammenhæng allerede arbejder med de centrale dilemmaer og barrierer, VIVE finder på området.

Afsnittet om Selvværd og Sammenhæng kan læses på side 97 og frem i rapporten fra VIVE, der er vedlagt som bilag.

Forslag til procesplan

Processen starter med, at vi undersøger, hvordan de 5 principper opleves i dag på handicapområdet i Kolding Kommune. Her arbejder vi bl.a. med hvordan borgere og pårørende oplever Selvværd og Sammenhæng i praksis, og i hvilket omfang vi med leveregler og tilgang i Selvværd og Sammenhæng lykkes med at skabe tillid og samarbejde på handicapområdet.

Undersøgelsen vil herefter beskrive en række mulighedsrum ud fra de behov, udfordringer og muligheder, der er fundet sammen med borgere, pårørende og medarbejdere.

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Social- og Sundhedsudvalget vil senere på året blive præsenteret for mulighedsrummene, hvorefter der på politisk niveau kan træffes beslutning om, hvilke mulighedsrum, der arbejdes videre med. Derudover vil udvalgene blive orienteret om status på arbejdet til udvalgsmødet i december. 

Opgaven vil være forankret i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget samt Social- og Sundhedsudvalget, og vil blive løst i tæt samarbejde med Handicaprådet. Derudover inddrages både borgere, pårørende, medarbejdere og Kolding Kommunes pårørendeguide og borgerrådgiver.

En mere uddybende procesplan er vedlagt som bilag.

En række af de afgørelser, der træffes i Socialforvaltningen, kan påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal vurdere de afgørelser, der påklages, og træffe en afgørelse.

Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver nøje fulgt, og Ankestyrelsens praksis indarbejdes løbende i afdelingerne.

Det er forventeligt, at Ankestyrelsen i nogle sager vil ændre de afgørelser, som træffes i afdelingerne. Lovgivningen indeholder gråzoner, ny lovgivning skal implementeres og Ankestyrelsen offentliggør nye principafgørelser, som er rettesnor for senere afgørelser i kommunerne.

I Socialforvaltningen har det gennem flere år været praksis, at de stående udvalg har fået forelagt en oversigt over Ankestyrelsens afgørelse af klagesager.

Ankestyrelsen har offentliggjort en statistik for 2020, hvor det er muligt at se antallet af afgørelser opdelt på paragraffer i serviceloven. Ankestyrelsens statistik omfatter de fire kategorier, som Ankestyrelsen opdeler deres afgørelser i – afvisning, hjemvisning, stadfæstelse og ændringer/ophævelse.

Ved afvisning forstås, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen. Det kan eksempelvis være fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen, eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndigheder, og derfor sender klagen videre til den rette instans.

Ved hjemvisning forstås, at sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse påny. Det kan eksempelvis være fordi Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse.

Ved stadfæstelse forstås, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

Ved ændringer/ophævelse forstås, at Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

Afdelingerne i Socialforvaltningen behandler ansøgninger om hjælp efter flere forskellige paragraffer i serviceloven. Det betyder, at der kan være ret få sager inden for de enkelte paragraffer, og statistikken kan derfor bygge på få behandlede sager i Ankestyrelsen.

Statistikken for Ankestyrelsens afgørelser truffet i 2020 er opgjort for afdelingerne:
 

1. Hjælpemiddelafdelingen
2. Voksenhandicaprådgivningen mht. voksne med fysisk nedsat funktionsevne

Ad 1 – Hjælpemiddelafdelingen

Hjælpemiddelafdelingen behandler ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer, handicapbiler mv.

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2019 og 2020 fordeler sig således:

Ad 2 – Voksenhandicaprådgivningen mht. voksne med fysisk nedsat funktionsevne

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2019 og 2020 fordeler sig således:

Af de to oversigter fremgår de, at Ankestyrelsen i 2020 har realitetsbehandlet færre klagesager end i 2019. Andelen af hjemviste og andelen af stadfæstede afgørelser er stort set ens i 2019 og 2020 vedrørende Hjælpemiddelafdelingen og Voksenhandicaprådgivningen.

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år oversigter over omgørelsesprocenterne for kommunernes afgørelser, som er påklaget til Ankestyrelsen.

Danmarkskortet viser, hvordan Ankestyrelsens omgørelsesprocent på socialområdet fordeler sig for de enkelte kommuner. Med Danmarkskortet skabes gennemsigtighed omkring, hvor mange sager de enkelte kommuner får omgjort i Ankestyrelsen og gør det muligt at sammenligne kommunerne med hinanden.

Danmarkskortet, der er offentliggjort i 2021, skal behandles og drøftes i Byrådet inden udgangen af 2021. Kompetencen til at behandle og drøfte Danmarkskortet kan ifølge retssikkerhedsloven ikke delegeres til et udvalg.

Formålet med Danmarkskortet er, jf. lovforarbejderne ”….samlet at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. I og med, at Danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse af, om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen. Forslaget bygger på den forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med Danmarkskortet får større opmærksomhed på sagsbehandlingen på socialområdet og derfor vil træffe foranstaltninger til at forbedre denne.”

Oversigterne med omgørelsesprocenterne (kaldet Danmarkskort) er kommuneopdelt, og omfatter afgørelser inden for serviceloven.

De tre oversigter/kort, som er offentliggjort, er:
 

1. Kortet for socialområdet generelt

2. Kortet specifikt for børnehandicapområdet

3. Kortet specifikt for særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet

I oversigterne anvendes tre begreber:

Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den,

der har klaget.

Hjemvisning: Kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis

ske, hvis der mangler oplysninger i en sag, eller at den indeholder formelle mangler.
 

Ændring: Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Sagen ”omgøres” selv om en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen ændres. Omgørelsesprocenten som er opgjort i Danmarkskortet er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle realitetsbehandlede sager.

Danmarkskortet viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenterne viser dermed, om de borgere, der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

I Social- og Ældreministeriets læsevejledning til Danmarkskortet for 2020 er beskrevet, at omgørelsesprocenterne ikke kan bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Det skyldes, at omgørelsesprocenterne ikke viser, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne, som indeholder fejl eller som påklages til Ankestyrelsen.

Kortet for socialområdet generelt

I kortet for socialområdet generelt indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen. Det vil sige både børneområdet og voksenområdet (herunder ældre).

Omgørelsesprocenter på socialområdet i 2020:

For Socialområdet i Kolding Kommune fremgår det af Danmarkskortet for 2020, at den samlede omgørelsesprocent for 2020 er 32%, heraf er 10% ændringer og 22% er hjemvisninger. Omgørelsesprocenten for Kolding Kommune er på baggrund af 127 sager.

Til sammenligning var Kolding Kommunes samlede omgørelsesprocent på Socialområdet, ifølge Danmarkskortet for 2019 39%, heraf er 14% ændringer og 25% hjemvisninger.

Link til omgørelsesprocenter for socialområdet generelt:

https://sm.dk/danmarkskort/2021/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2020

Kortet for voksenhandicap

Danmarkskortet for voksenhandicap indeholder afgørelser vedr. følgende bestemmelser:

• Voksne - kontante tilskud § 95
• Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
• Voksne - ledsageordning § 97
• Voksne - merudgifter § 100

Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet i 2020:

Danmarkskortet for voksenhandicap i Kolding Kommune viser, at der i 2020 var en omgørelsesprocent på 0%. Omgørelsesprocenten for Kolding Kommune er på baggrund af 4 sager.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten for Kolding Kommune på voksenhandicap i 2019 11% for i alt 9 afgjorte sager.

https://sm.dk/danmarkskort/2021/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2020

Kortet for børnehandicap

Danmarkskortet for børnehandicap indeholder afgørelser vedr. følgende bestemmelser:
 

• Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40 

•         Merudgiftsydelse § 41

•         Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43

•         Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet i 2020:

For børnehandicapområdet i Kolding Kommune er omgørelsesprocenten for 2020 på 51% heraf er 23% ændringer og 28% hjemvisninger. Omgørelsesprocenten er på baggrund af 39 sager.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet i Kolding Kommune ifølge Danmarkskortet for 2019 på 48% heraf 37% ændringer og 11% hjemvisninger.

I 2019 var omgørelsesprocenten opgjort på baggrund af 27 sager.

Link til omgørelsesprocenterne på børnehandicapområdet:

https://sim.dk/danmarkskort/2020/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2019/

Socialforvaltningens bemærkninger

Afgørelsen fra Ankestyrelsen bliver fulgt nøje af afdelingerne, således at det er muligt at reagere på antallet af ændrede eller hjemviste sager. Afdelingerne kan inddrage den juridiske afdeling i Socialforvaltningen, hvis der er behov for det.

Kolding Kommune havde i 2017 et stigende antal sager og en høj omgørelsesprocent (71%) på Børnehandicapafdelingens ansvarsområde. Der blev i den forbindelse iværksat en række indsatser på området i foråret 2018. Indsatserne bestod bl.a. i, at der blev foretaget en systematisk gennemgang af alle ændrede og hjemviste afgørelser i 2017 med det formål at trække læring ud, og derved forbedre den fremtidige sagsbehandling på området. Samtlige sager blev gennemgået og analyseret af en fagkonsulent og med sparring fra den juridiske afdeling efter behov.

Ifølge Danmarkskortet for 2020 kan det konstateres, at indsatsen i Børnehandicapafdelingen har medført, at Socialforvaltningen har en omgørelsesprocent på 51%, hvilket stort set svarer til landsgennemsnittet på 52%.

Antallet af afgørelser fra Ankestyrelsen var i 2020 39 sager, og det er en stigning i forhold til 2019, hvor Ankestyrelsen vedrørende Børnehandicap afgjorde 27 klagesager. Andelen af ændrende afgørelser er faldet fra 37% i 2019 til 23% i 2020. Andelen af hjemviste sager er steget fra 11% i 2019 til 28% i 2020, hvilket samlet set giver en lille stigning i omgørelsesprocenten.

Socialforvaltningen vil fortsat følge børnehandicapområdet tæt med henblik på at kunne reducere omgørelsesprocenten.

På voksenhandicapområdet er Kolding Kommunes omgørelsesprocent væsentlig lavere end landsgennemsnittet, idet omgørelsesprocenten på landsplan er 42,4%, mens der i Kolding Kommune i 2020 ikke er omgjort sager. Antallet af afgjorte sager er kun 4, og dermed er omgørelsesprocenten baseret på et meget lille antal sager.

På socialområdet generelt er Kolding Kommunes omgørelsesprocent lavere end landsgennemsnittet, idet omgørelsesprocenten på landsplan er 36,3%, mens den i Kolding Kommune er på 32% vedrørende 2020.

Oversigt over Danmarkskort for 2020

*Vedrørende børnehandicapområdet fremgår det af Danmarkskortet for 2020, at tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Kolding Kommune har modtaget 374 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer ultimo 2019.

**Vedrørende voksenhandicapområdet fremgår det af Danmarkskortet for 2020, at tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Kolding Kommune har modtaget 307 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer ultimo 2019.

Link til Danmarkskortet for 2020:

https://sim.dk/danmarkskort/2020/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2019/

Byrådet har den 27. oktober 2020 behandlet sagen ”Rammer vedr. politisk betjening”.

Her er bl.a. besluttet særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd:
 

”Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd
 

Byrådsmedlemmers besøg på institutioner

Ved byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen og arbejdspladsen må ikke benyttes til valgagitation og byrådsmedlemmers besøg skal tilrettelægges under hensyntagen til institutionens og arbejdspladsens daglige drift, herunder til brugere og beboeres privatliv.
 

Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (fx balloner, rundstykker og slik) i kommunens institutioner, bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje. Der kan dog i forbindelse med de planlagte vælgermøder på f.eks. biblioteket eller i en hal uddeles valgmaterialer. På biblioteket kan der dog også generelt være valgmaterialer lagt frem efter aftale. Kommunikation Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal det på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.

Taleoplæg

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

Foto og logo

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.
 

Spørgetid

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.”

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg på baggrund af en protokolleret beslutning.