Dagsorden eller referat

Tabellen viser de overordnede økonomiske mål, og om de er realiseret i 2018.

Et årligt skattefinansieret driftsoverskud på ikke under 200 mio. kr.

I det oprindelige budget 2018 var der et skattefinansieret driftsoverskud på 214,585 mio. kr. I det korrigerede budget er der et skattefinansieret driftsoverskud på 189,515 mio. kr. Årsagen til det reducerede driftsoverskud er en overførsel fra 2017 til 2018 til imødegåelse af en eventuel negativ midtvejsregulering. Så målet er ikke på nuværende tidspunkt realiseret i 2018.

Serviceudgifterne er generelt under pres, ligesom udviklingen i skatteindtægterne har været stagnerende. Det betyder, at målet med de nuværende forudsætninger heller ikke vil kunne realiseres for 2019.

En skattefinansieret bruttoanlægsramme på minimum 200 mio. kr.

I det oprindelige budget 2018 var der en skattefinansieret bruttoanlægsramme på 256,236 mio. kr. I det korrigerede budget er der en skattefinansieret bruttoanlægsramme på 426,143 mio. kr. Så målet er realiseret i 2018. Det øgede anlægsbudget vedrører primært overførsler fra 2017 til 2018 samt ændring af anlægsbudget vedrørende Marina City fra nettobudget til bruttobudget.

Den markant forøgede bruttoanlægsudgift øger risikoen for, at kommunerne ikke kan overholde den med regeringen aftalte maksimale bruttoanlægsramme. Der er ingen sanktion i forhold til anlæg 2018.

En gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 200 mio. kr.

Udviklingen i kommunens kassebeholdning bestemmes af bevillingsudnyttelsen, betalingsmønstrene og den samlede budgetbalance.

Kolding Kommunes gennemsnitlige likviditet har siden 2010 ligget stabilt mellem 300 mio. kr. og 400 mio. kr. Byrådets likviditetsmål er en gennemsnitlig kassebeholdning på ikke under 200 mio. kr.

For 2018 forventes udviklingen at gå fra et gennemsnit primo året på 377,5 mio. kr. til et gennemsnit ultimo året på 320,9 mio. kr., så målet realiseres i 2018.

Fra 2019 til 2022 vil den gennemsnitlige kassebeholdning med udgangspunkt i de nuværende bevillingsrammer blive negativ.

Servicerammen må ikke øges via tillægsbevillinger/omprioriteringer.

Det er af afgørende betydning, at den enkelte kommune overholder egen andel af serviceudgiftsrammen, og det er derfor Byrådets udgangspunkt, at der ikke i løbet af 2018 gives tillægsbevillinger, der forøger serviceudgifterne. Uafviselige merudgifter skal altid finansieres inden for de eksisterende rammer, som udgangspunkt ved effektiviseringer, og kun rent undtagelsesvist i form af egentlige besparelser.

I det oprindelige budget 2018 er indeholdt serviceudgifter for i alt 3.846,230 mio. kr., det korrigerede budget er på 3.844,832 mio. kr., altså er servicerammen faldet med 1,398 mio. kr., som er overførsel fra 2017. Fra 2018 til 2019 forventes der på nuværende tidspunkt en overførsel på 0,400 mio. kr. Målet er dermed realiseret på nuværende tidspunkt, herudover henledes opmærksomheden på ufinansieret buffer på 15 mio. kr., der skal medvirke til at kunne holde servicerammen, som nulstilles i bevillingskontrollen primo 2018. Dette vil reducere de budgetterede serviceudgifter yderligere med 15 mio. kr.

Som nævnt tidligere er serviceudgifterne på flere af de store områder under pres måske bedst illustreret ved, at der for uddannelsespolitik forventes overført et underskud på 8 mio. kr., mens der for de fire store serviceområder børnepasningspolitik, seniorpolitik, socialpolitik samt socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik forventes en overførsel på nul.

En 100% realisering af effektiviseringsmålet, reduktionsmålet på årligt 0,3% og de tværgående strategiske projekter.

De samlede besparelser for 2018, der oprindeligt var på 32,385 mio. kr. er realiseret.

For 2019 og frem forventes samlet besparelse på 43,887 mio. kr. realiseret i forbindelse med udvalgenes fremsendelse af budgetbidrag for perioden 2019 – 2022. Udvalgene behandler egne bidrag enten i juni eller august 2018.

Målet vurderes derfor realiseret, idet der dog henvises til bemærkning ovenfor, hvor det er beskrevet, at flere af de store serviceområder fortsat er under pres.

Ingen kassefinansierede tillægsbevillinger vedrørende anlæg.

I budget 2018 er der anlæg for i alt 252,725 mio. kr. og det korrigerede budget er på 393,227 mio. kr., der er altså givet tillægsbevillinger for 140,502 mio. kr. Heraf er 127,418 mio. kr. overførsel fra 2017, 14,078 mio. kr. er lånefinansieret og -0,994 mio. kr. er kassefinansieret og overførsel mellem områder.

Dermed er målet på nuværende tidspunkt realiseret.

Med udgangen af maj 2018 er der brugt 41,50% af budgettet. Det er 0,85% mindre end på samme tidspunkt i 2017.

Der forventes nu serviceudgifter i 2018 på 3.844,432 mio. kr., hvilket er 1,797 mio. kr. mindre end den ramme, regeringen har udstukket. En overskridelse af rammen på landsplan kan betyde en sanktion i form af reduceret tilskud.

Det bemærkes, at regeringsaftalen indeholder en reduceret pris- og lønstigning for 2018 på 0,3% svarende til 11,5 mio. kr. for Kolding Kommune. Beløbet vil blive realiseret forholdsvist på alle politikområder ved bevillingskontrollen medio 2018 med henblik på at finansiere reduktion i bloktilskuddet (Midtvejsregulering).

Direktionen skønner nu en overførsel fra 2018 til 2019 på 0,400 mio. kr., hvor det oprindelige skøn var -28,500 mio. kr. Det oprindelige skøn bygger på overskridelsen i 2017, de endnu ikke realiserede besparelser samt det pres på flere af de store serviceområder, der løbende var til stede i løbet af 2017.

Efterfølgende er udfordringen præciseret og samtlige udvalg melder, at de forventer, at budgettet for 2018 realiseres. Konkrete bemærkninger til enkelte politikområder fremgår under tabellen.

Nedenfor ses serviceudgifterne fordelt på politikområder.

Bemærkninger til de enkelte politikområder (behandlet på det enkelte udvalg):

Socialpolitik:

Der forventes et regnskab lig det korrigerede budget. Området er under pres blandt andet som følge af tilgang af få, men dyre sager. Udviklingen følges tæt og ses i sammenhæng med refusion vedrørende særligt dyre enkeltsager. Såfremt budgettet ikke længere forventes at holde iværksættes konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse.

Arbejdsmarkedspolitik:

Der er ikke tegn på, at budgettet ikke holder.

Uddannelsespolitik:

Der forventes et regnskab, der er 8,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Årsagen hertil er først og fremmest overførslen fra 2017 til 2018 på -9,0 mio. kr. Der er dog et generelt udgiftspres på fælleskonti, mellemkommunale udgifter på børnespecialområdet og på Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.

Fritids- og Idrætspolitik:

Der forventes en overførsel til 2019 på 1,0 mio. kr. og der forventes dermed budgetoverholdelse.

Vej- og Parkpolitik:

Den forventede overførsel er et foreløbigt skøn. Skønnet skyldes primært usikkerheden i forhold til udgifterne til vintervedligeholdelse samt de budgetterede udgifter til busdrift. For Klima og Bæredygtighed vedrører de 400.000 kr. højvandssikring Grønninghoved/Binderup, som ikke forventes at kunne færdiggøres i 2018.

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2018 er der medtaget driftsprojekter, hvor eksterne interessenter inddrages i planlægningsprocessen. Inddragelsesprocesserne risikerer at udskyde projektgennemførslen, hvilket kan have budgetmæssige betydninger, idet det kan blive nødvendigt at overføre driftsmidler til efterfølgende år.

Kulturpolitik:

Den forventede overførsel er et foreløbigt skøn.

Miljøpolitik:

Den forventede overførsel er et foreløbigt skøn.

Ejendoms- og boligpolitik:

Der er uafklarede udfordringer vedrørende effektivisering af rengøring på 2 mio. kr., som forvaltningen arbejder med at realisere.

Beredskabspolitik:

Området er 100% kontraktbundet og der forventes ingen afvigelser.

Børnepasningspolitik:

Der forventes et regnskab lig det korrigerede budget.

Seniorpolitik:

Området var i 2017 under pres og forbrugsprocenten indikerer, at udviklingen skal følges nøje med henblik på sikring af budgetoverholdelse for 2018. Såfremt budgettet ikke længere forventes at holde, iværksættes konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse.

Sundhedspolitik:

Der forventes et regnskab lig det korrigerede budget.

Lokaldemokratipolitik:

Der forventes et regnskab lig det korrigerede budget.

Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik:

Området er under pres blandt andet som følge af tilgang af få, men dyre sager. Udviklingen følges tæt og ses i sammenhæng med refusion vedrørende særligt dyre enkeltsager. Såfremt budgettet ikke længere forventes at holde iværksættes konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse.

Administrationspolitik:

Der forventes en overførsel til 2019 på 3,0 mio. kr. idet det bemærkes, at udviklingen på flere af de centrale puljer følges nøje. Således er udgifter til barselsudligning højere end på samme tidspunkt sidste år ligesom udgifterne til arbejdsskader ændrer sig markant fra måned til måned.

Erhvervspolitik:

Der forventes en overførsel til 2019 på 1,0 mio. kr. og der forventes dermed budgetoverholdelse.

Der er ikke foretaget yderligere korrektioner i bevillingsrammerne set i forhold til den status, der blev forelagt Økonomiudvalget på mødet den 4. juni 2018.

På byrådsseminaret den 26. juni 2018 vil foreligge en foreløbig vurdering af regeringsaftalens konsekvenser for budgetbalancen.

Mulighedskatalogets afsnit udarbejdes fra maj til august. Inklusiv nedenstående afsnit er nu udarbejdet alle afsnit bortset fra afsnit vedrørende serviceudgifter samt afsnit vedrørende udvalgsbeslutninger de seneste 5 år, hvor nye tiltag er finansieret inden for den eksisterende ramme. Vedrørende mulighedskataloget fremsendes nu følgende afsnit til orientering:

19 – Arbejdsmarkedsområdet. Afsnittet beskriver budgetlægningsproceduren for arbejdsmarkedsområdet herunder hvilke rammekorrektioner, der allerede er indarbejdet på baggrund af skøn fra KL og ændret lovgivning. Afsnittet beskriver også igangværende omstillinger og eventuelle besparelser afledt heraf samt tidsplanen for den resterende del af budgetlægningen 2019 for området.

22 – Forslag fra budgetforlig 2014 – 2018. Afsnittet indeholder de forslag fra de seneste 5 budgetforlig, der har en varig drift og hvor der er tale om en serviceudvidelse. Det betyder, at de forslag, hvor der alene er tale om en ændret behov (f.eks. på grund af demografi eller ændret lovgivning) ikke er medtaget. Det bemærkes, at de enkelte udvalgs forslag til reduktion af serviceudgifter vil kunne indeholde de samme forslag.

24 – Igangværende analyser. Beskriver igangværende analyser, der kan have betydning for budgetbalancen. 3 analyser er afsluttet inden sommerferien 2018 mens 2 analyser afsluttes i efteråret 2018.

25 – Budgetnoter. Beskriver endnu ikke afsluttede budgetnoter, der kan have betydning for budgetbalancen. Ingen af budgetnoterne forventes at kunne forbedre budgetbalancen.

26 – Tværgående strategiske projekter. Beskrivelsen viser ikke et yderligere effektiviseringspotentiale. Modsat viser beskrivelsen, at det forudsatte effektiviseringspotentiale på i alt 30 mio. kr. er/forventes realiseret.

27 – Øvrige områder. Indeholder en beskrivelse af de områder, der ikke er beskrevet i mulighedskatalogets øvrige afsnit. Det drejer sig om betaling til sygehuse, refusion for særligt dyre enkeltsager, ældreboliger, forsyningsvirksomheder, kort og langfristede tilgodehavender og endelig kort og langfristet gæld. Områderne vurderes ikke at kunne bidrage til en forbedring af budgetbalancen.

Med Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015 er aftaleparterne under overskriften ”Smidigere husdyrgodkendelser” blevet enige om, at kortlægning af ammoniakfølsom natur skal styrkes med henblik på at understøtte og fremme en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling i kommunen i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelser af husdyrbrug. Aftaleteksten lyder:

”Kortlægning af ammoniakfølsom natur styrkes samtidig, med henblik på at understøtte og fremme en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling i kommunen. ”

I Naturpakken er aftaleteksten uddybet en smule og har følgende ordlyd:

”Der skal ske en kortlægning af ammoniakfølsom natur med henblik på at understøtte etableringen af et ensartet grundlag for vurdering af udvidelser af husdyrbrug og fremme en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling i kommunerne. ”

Sagsbehandlingen i kommunerne i forbindelse med miljøgodkendelser forudsætter for visse af de ammoniakfølsomme naturområder, de såkaldte kategori 3-arealer, viden om arealernes naturtilstand. Da der ikke eksisterer et generelt krav om, at disse arealer skal være naturtilstandskortlagt, findes der for nuværende kun sådanne data for en del af arealerne. Derfor vil en miljøgodkendelsessag ofte kræve at en kortlægning udføres ved besigtigelse af potentielt ammoniakfølsomme arealer, der berøres. Ved at gennemføre en målrettet kortlægning af ammoniakfølsomme arealers naturtilstand, vil der blive tilvejebragt data, som kan anvendes i sagsbehandlingen. Dette forventes at medføre en forkortelse af sagsbehandlingstiden for ansøgninger om miljøgodkendelse af sådanne husdyrbrug. Kortlægningen vil kunne indgå som et bidrag til kommunernes løbende vedligeholdelse af den vejledende § 3-registrering inden for en 10-årig cyklus.

Kortlægningsprojektet løber frem til og med 2019 og omfatter de 76 kommuner, der har den relevante type arealer. Opgaven med at udføre den nødvendige kortlægning har Miljøstyrelsen overdraget til kommunerne. I Kolding Kommune skal der i løbet af de 2 år projektet varer, kortlægges i alt 94 lokaliteter og til opgaven er Kolding Kommune blevet tildelt et tilskud på 128.000 kr. fordelt med 64.000 kr. i henholdsvis 2018 og 2019. Den økonomiske fordeling mellem kommunerne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens tilgængelige viden om potentielt ammoniakfølsomme arealer i den enkelte kommune. Opgaven påfører derfor ikke Kolding Kommune direkte udgifter.

De ansøgte anlægsbevillinger er udgiftsneutrale i 2018 og 2019.

P. nr. 4950 Kortlægning af ammoniak følsom natur, for at tage stilling til hvilke tiltag, der skal iværksættes for at fjerne kvælstof.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Specifikation af samtlige projekter på investeringsoversigten fremgår af bilag. Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne budgetprocedure.

Udgangspunktet er sidste års investeringsoversigt, hvor der er korrigeret for konsekvenser af byrådsbeslutninger samt differencer opstået i forbindelse med prisfremskrivning.

Det fremsendte forslag overholder den korrigerede bevillingsramme.

Budget 2019 for beredskabsopgaver og for sideaktiviteter

Driftsbidrag og a conto betalingerne fremskrives med KL’s pris- og lønfremskrivningsprocent (2,4% set i forhold til 2018, jf. KL’s seneste pris- og lønudvikling 2017 – 2022 dateret marts 2018).

Flerårige budgetoverslag for beredskabsopgaverne

Beredskabskommissionen besluttede på møde den 30. januar 2018, pkt. 7, at indstille til godkendelse i ejerkommunernes byråd, at effektiviseringskravet til Trekantområdets Brandvæsen i 2019 til 2022 fastsættes til 2% hvert år af selskabets budget, hvilket er på niveau med effektiviseringskravet for 2016 til 2018.

Budgetoverslag for beredskabsopgaverne er således fremskrevet:

Koldings bidrag for 2019 udgør 21,310 mio. kr., hvilket svarer til bevillingsrammen.

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Regnskabsopgørelsen er udarbejdet for beredskabsopgaven og for sideaktiviteterne, jf. vedtægterne 16.3.

Regnskabet for beredskabsopgaven i TrekantBrand udviser et mindre forbrug i 2017 (efter fradrag af merforbruget i 2016) på 0,828 mio. kr. Mindre forbruget overføres til 2018 og bidrager dermed til at opfylde det økonomiske effektiviseringskrav på 2%, som gælder for TrekantBrand.

Samlet set har driften af knap 20 sideaktiviteter medført et merforbrug på 1,348 mio. kr. i 2017, hvilket skal ses i lyset af en omsætning på knap 40 mio. kr. Især driften af 4 brandstationer i Hedensted Kommune (som ophørte den 31. december 2017), personaleomsætning på vagtcentral og opsætning/service af låse, nødkald og video har været årsag til merforbruget.

Med dette dagsordenspunkt forelægges også Revisionens bemærkninger til årsregnskabet for Bestyrelsen og Beredskabskommissionen til udtalelse. Efter behandling i henholdsvis Bestyrelse og Beredskabskommission sendes regnskabet og revisionsbemærkningerne samt Beredskabskommissionens indstilling til godkendelse hos kommunalbestyrelserne i Kommunerne inden udgangen af juni måned, jf. vedtægterne 16.6.

Efter godkendelse i kommunalbestyrelserne skal regnskabet sammen med revisions-beretning og udskrift af beslutningsprotokol vedrørende Beredskabskommissionens og kommunalbestyrelsernes behandling af regnskabet sendes til Tilsynsmyndigheden, jf. kommunestyrelseslovens § 57.

Den daværende Regering og KL indgik i 2014 aftale om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kunne opnås en række effektiviseringsgevinster. På den baggrund dannede Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner Trekantområdets Brandvæsen som en sammenlægning af de seks kommuners beredskaber.

Der har det seneste par år været et arbejde i gang i Beredskabskommissionen med henblik på udarbejdelse af en ny dimensioneringsplan. Med udgangspunkt i den aktuelle status på dette arbejde behandlede Beredskabskommissionen på sit møde 30. januar 2018 konsekvenserne heraf for effektiviseringspotentialet i selskabet i de kommende år. Beredskabskommissionen besluttede på dette møde i enighed at bakke op om den konstituerede beredskabsdirektørs indstillinger. De foreslåede vedtægtsændringer blev vedtaget på Beredskabskommissionens møde den 23. marts 2018.

Resultat af arbejdet i 2016 og 2017 med fælles dimensioneringsplan:

Et af formålene med dimensioneringsplanen har været at skabe ro og gennemsigtighed i forhold til de økonomiske rammer beredskabet har til rådighed. En del af arbejdet har derfor været en revurdering af effektiviseringspotentialets størrelse, og den hastighed hvormed det kan realiseres på en fornuftig måde.

Denne revurdering tager udgangspunkt i, at borgerne i dækningsområdet i fremtiden skal opleve et serviceniveau på linje med det nuværende, således at de fortsat kan have fuld tillid til dimensioneringen af områdets redningsberedskab. Som følge af denne forudsætning har fokus i arbejdet været, at afdække mulige effektiviseringer i selskabets ledelse og på andre områder, der ikke vil have konsekvens for den service, selskabet leverer til områdets borgere.

Med afsæt i de fornuftige effektiviseringsresultater, som Trekantområdets Brandvæsen allerede har opnået, foreslås det, at der fremadrettet arbejdes med et årligt effektiviseringskrav på 2% af hvert års primobudget. Det foreslås endvidere, at effektiviseringskravet udløber i 2022. Det forventes, at med denne plan vil det være muligt at fastholde et stort set uændret serviceniveau over for borgerne, og selskabet vil have ro til at arbejde med effektiviseringerne.

Ovenstående er en ændring af den oprindelige aftale fra 2015 mellem kommunerne om selskabets økonomi, samt en viderebygning på den justering, der blev foretaget i 2016 vedrørende økonomien for 2016 til 2018. Disse skitseres kort nedenfor.

Oprindelig aftale fra 2015 mellem kommunerne om selskabets økonomi:

I forbindelse med aftalen fra 2014 mellem regeringen og KL blev der forventet en samlet effektiviseringsgevinst på omlægningen, hvoraf de seks kommuners andel androg ca. 12,0 mio. kr. årligt (2018-PL), svarende til ca. 13 procent af det nye selskabs oprindelige budget uden sideaktiviteter. Det blev i forbindelse med oprettelsen af selskabet besluttet, at denne effektivisering skulle realiseres fra 2016. Samtidig blev der indlagt en forventning om, at fra 2019 kunne der yderligere opnås en effektivisering på ca. 13,5 mio. kr. årligt (2018-PL), svarende til ca. 14% af det oprindelige budget (Notat udarbejdet i forbindelse med daværende aftale er vedlagt som bilag ”Aftale om økonomien i Trekantområdets Brandvæsen fra 2015”).

I 2018-PL

Justering besluttet i 2016:

I 2016 besluttede de seks byråd at konvertere effektiviseringen på 12,0 mio. kr. til et effektiviseringskrav på 2 mio. kr. i 2016 og derefter 2% årligt af budgettet hvert år i perioden 2017 til 2018. Samtidig blev det besluttet, at der i perioden frem til 2018 skulle udarbejdes en fælles dimensioneringsplan for Trekantområdets Brandvæsen (Daværende beslutning er vedlagt som bilag ”Dagsordenspunkt: Ny dimensioneringsplan for Trekantområdets Brandvæsen, Byrådet den 28.11.16”).

Kommunale budgetbidrag i perioden 2019-2022:

I den oprindelige økonomiaftale for selskabet fra 2015 var det forudsat, at gennemførsel af effektiviseringsrunde 2 i 2019 ville gøre det muligt at sænke budgetbidraget pr. indbygger, så alle kommuner ville betale et bidrag på niveau med den kommune, der i udgangspunktet havde den laveste omkostning pr. indbygger.

Det forslag som nu fremlægges af Beredskabskommissionen lægger op til, at den oprindeligt planlagte effektiviseringsrunde 2 ikke kan gennemføres. Som følge heraf indstilles en forlængelse frem til udgangen af 2022 af det hidtidige princip om, at fordelingen af budgetbidraget mellem kommunerne sker ved en fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i kommunernes budgetter til beredskabsområdet før selskabsdannelsen.

Samlet effektivisering i selskabet:

Med den foreslåede indstilling vil selskabets effektivisering i hvert af årene fra 2019 og frem til 2022, i forhold til selskabets oprindelige budget for 2016 uden effektiviseringer, være som angivet nedenfor:

2018-PL

I 2022 og frem vil den årlige effektivisering i forhold til udgangspunktet være på ca. 12,7 mio. kr. (2018-PL). Hermed vil den oprindelige effektiviseringsgevinst i aftalen mellem regeringen og KL være opnået.

Konsekvens for Kolding Kommune:

Nedenfor fremgår det oprindelige budgetbidrag i 2016 for Kolding Kommune før effektiviseringer, samt budgetbidraget i de kommende fire år med den foreslåede effektiviseringstakt:

Som det fremgår ovenfor, vil Kolding Kommune, når de foreslåede effektiviseringer er gennemført, have en effektiviseringsgevinst på 3,142 mio. kr. i 2022 (2018-PL), hvis der sammenlignes med omkostningerne før selskabsdannelsen.

Såfremt det videre arbejde med den risikobaserede dimensionering senere lægger op til en mere gennemgribende omstrukturering og eventuel justering af serviceniveauet, kan de økonomiske forhold tages op til fornyet vurdering.

Beredskabskommissionen behandlede den 23. marts 2018 forslag til vedtægtsændringer. Vedtægtsændringer vedrører dels fordelingsnøgle for budgetbidrag samt procedure for cirkulation af sager og beslutningstagning.

Vedtægtsændringerne fremgår af vedlagte bilag ”Forslag til vedtægtsændringer”, og det tilhørende oprindelige bilag 4 til selskabets vedtægt er vedlagt som ”Oprindeligt bilag 4, Advokatfirmaet Energi og Miljø” sammen med det tilrettede bilag 4 ”Tilrettet bilag 4 til vedtægt”.

Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne tidsplan. Bidraget, der svarer til budgetrammen, betyder et uændret serviceniveau set i forhold til 2018 idet der dog henvises til nedenstående bemærkninger.

Budgetbidrag for økonomiudvalget (de 3 politikområder i alt):

Administrationspolitik:

For alle forvaltninger gælder, at der ikke er afvigelser i forhold til bevillingsrammen. Der er iværksat tiltag til realisering af resterende besparelser indeholdt i budgetrammen. Det fremsendte bidrag svarer, inkl. realisering af resterende besparelser, til en fastholdelse af det nuværende service- og udgiftsniveau.

 Erhvervspolitik:

Der er ingen afvigelser i forhold til bevillingsrammen. Specifikation af budgetbidraget fremgår af bilag. Det bemærkes, at tilskud til Business Kolding er reduceret svarende til andel af den besluttede reduktion på 0,3 % med henblik på at sikre ens betingelser med hensyn til Byrådets pålæg om en årlig effektiviseringsgevinst på 0,3 %.

Beredskabspolitik:

Der er ingen afvigelser i forhold til bevillingsrammen. Bevillingsrammen er justeret i forhold til det mindre effektiviseringsmål, der er anbefalet af Trekant Brand og som behandles i særskilt punkt på Økonomiudvalgets møde den 19. juni 2018.

Ændringsforslag:

Der er ingen forslag til ændringsforslag vedrørende administrationspolitik og erhvervspolitik.

For Beredskabspolitik fremsendes ingen nye ændringsforslag, men det bemærkes, at Økonomiudvalget i forbindelse med behandling af bevillingsnoten vedrørende akut-beredskaber i Christiansfeld og Lunderskov besluttede, at ændringsforslag skulle indgå i kataloget for 2019 – 2022. Afklaringen i forhold til eventuel medfinansiering fra Region Syddanmark viste, at det ikke var muligt og en eventuel udvidelse af servicen vil derfor alene skulle finansieres af Kolding Kommune.

Den foreløbige lånemulighed for 2018 er opgjort således:

Den endelige lånemulighed kan først beregnes i marts 2019. Såfremt den endelige lånemulighed viser sig at være mere end 50,0 mio. kr., vil der blive fremsendt forslag om yderligere låneoptagelse. Såfremt lånemuligheden viser sig at være mindre, skal det for meget optagne lån modsvares af et ekstraordinært afdrag på lånet.

Lån til styrkelse af likviditeten svarer til Koldings andel af lånemulighed jævnfør regeringsaftalen. Her er det en betingelse, at lånet har en maksimal løbetid på 10 år.

Kolding Kommune har indgået en rådgivningsaftale med Kommunekredit. Det foreslås derfor, at lånetypen fastsættes efter rådgivning herfra, dog indenfor de muligheder Byrådet har udstukket.

I Prisme 2015 sker renteberegningen ud fra forfaldsdatoen.

Forfaldsdatoen er en betalingsbetingelse, som er sat op i systemet hvilket medfører, at såfremt betalingsbetingelsen er 14 dage, og betalingen ikke forfalder rettidigt, vil der ske en renteberegning ud fra forfaldsdatoen.

Hvis betalingsbetingelsen er 30 dage, vil der først ske en renteberegning 30 dage fra forfaldsdatoen.

Loven på civilretslige regninger foreskriver, at der først må ske en renteberegning 30 dage efter regningen er bekendt for borgeren/virksomheden. Lovens bestemmelse betyder, at det er nødvendigt at ændre den nuværende betalingsfrist på 14 dage til fremover at være 30 dage.

Ændringen gælder for civilretlige regninger, der bortset fra regninger til andre kommuner ikke udgør et samlet set stort beløb.

For regninger til andre kommuner implementeres fortsat ændringer, så regninger udsendes så tidligt som muligt for så vidt muligt at sikre indtægten i samme måned, som udgiften afholdes. En tidlig udsendelse af regninger vil være medvirkende til en forbedring af kommunens gennemsnitlige kassebeholdning.

Det fremgår af bevillingsnoterne for budget 2018, at det er pålagt by- og udviklingsdirektøren månedligt at sende en samlet redegørelse om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik. Redegørelsen skal omhandle køb af jord, byggemodning og salg vedrørende boligparceller og erhvervsjord. Forventes budgettet ikke realiseret, skal redegørelsen indeholde forslag til bevillingsberigtigelse.

I redegørelsen indgår endvidere den forventede realisering af øvrige budgetterede salgsindtægter vedrørende fast ejendom m.v.

Byggemodning

Den 13. april 2015 besluttede Byrådet at tilføre 15.000.000 kr. ekstra til byggemodningsrammen i 2015 og 25.000.000 kr. ekstra i 2016 til igangsætning af boligudstykninger. Ydermere blev der afsat midler til køb af byudviklingsjord på Drejensvej i 2015. Finansieringen af tilførslerne sker ved opskrivning af salgsrammerne i årene 2016–2019.

Salg af jord og ejendomme

Nedenfor ses det korrigerede budget og realiseret salg af jord og ejendomme i 2018, opgjort pr. 7. juni 2018:

Pr. 7. juni 2018 er der realiseret et salg af jord og ejendomme på i alt 38.912.994 kr. Det betyder, at realiseringen i 2018 er 859.9555 kr. under det korrigerede salgsbudget. Se vedlagte bilag for specifikation af salg samt arealer til salg.

6,2 mio. kr. af salgsbudgettet vedrører en rokade vedrørende Låsbyhøj og Børnefamiliehuset. Salget af Børnefamiliehuset vil tidligst kunne realiseres i 2019.

Det forventes realistisk at realisere salgsbudgettet i 2018.

I Kolding Kommune vil vi have attraktive arbejdspladser, hvor sundhed, sikkerhed og trivsel er i højsædet. Det anser vi som en forudsætning for, at vi overfor borgere kan levere og videreudvikle et service- og ydelsesniveau, med høj kvalitet og effektivitet.

I Kolding Kommune arbejder vi aktivt for at skabe en tillidsfuld og åben kultur præget af nærvær og initiativ, til gavn for borgere og virksomheder såvel som for medarbejdere. Vi vil adressere udfordringerne før de bliver problemer, og vi vil have fokus på løsningerne. Både fordi forebyggelse er den bedste investering i at undgå de menneskelige og økonomiske omkostninger ved dårligt arbejdsmiljø, men også fordi vi vil være bedst muligt rustet til at identificere og håndtere arbejdsmiljøproblemstillinger.

Kolding Kommune har udarbejdet arbejdsmiljøpolitikker for treårige perioder, senest 2015 – 17. Kolding Kommune er desuden arbejdsmiljøcertificeret.

Ifølge Arbejdsmiljølovens bekendtgørelse 923 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, skal virksomheden udarbejde en arbejdsmiljøpolitik og et sundhedsfremmetilbud:

Kapitel 3 - Planlægning

§ 9. Virksomhedens øverste ledelse skal udarbejde en arbejdsmiljøpolitik og sikre, at arbejdsmiljøpolitikken:

1. Omfatter en forpligtelse til fortsat forbedring af indsatsen på arbejdsmiljøområdet,
2. Omfatter en forpligtelse til at overholde relevant lovgivning, efterleve relevante retningslinjer for god praksis og eventuelt andre bestemmelser, som virksomheden har tilsluttet sig på arbejdsmiljøområdet,
3. Er udarbejdet under inddragelse af virksomhedens medarbejdere eller deres repræsentanter,
4. Er formidlet og indarbejdet på alle niveauer i virksomheden, og
5. Er tilgængelig for interesserede parter.

Kapitel 6 – Rummeligt arbejdsmarked og sundhedsfremme:

§ 25. Virksomheden skal under medvirken af medarbejderne eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan virksomheden konkret vil arbejde for sundhedsfremme på arbejdspladsen.

I Kolding Kommune løftes sundhedsfremmearbejdet særlig gennem Sundhedsordningen, der arbejder ud fra et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed skabes i samspil mellem individet og de rammer, individet er en del af. Sundhedsordningen tager udgangspunkt i at understøtte ”det gode liv”, hvor den enkelte oplever at have overskud til at mestre situationen, med et fysisk og psykisk velvære. Sundhed er dermed ikke et (normativt) mål i sig selv, men et (motivations)middel til ”det gode liv”.

Konkret har sundhedsordningen tre hovedindsatser:

1. Tilbud til alle medarbejdere, som f.eks. fysioterapi, massage og andre generelle tilbud.
2. Målrettede tilbud til særlige personalegrupper og/eller sundhedsudfordringer, med henblik på at understøtte medarbejdernes udvikling af fysiske og mentale sundhedskompetencer.
3. Kolding Kommune holder sig ajour med tendenser og evidens i sundhedsarbejdet, og omsætter det i formidling og understøttelse af generelle og målrettede sundhedsfremmeaktiviteter.

Den nye arbejdsmiljø- og sundhedspolitik

Direktionen har drøftet perspektiver for arbejdsmiljø og sundhed den 5. december 2017.

Styregruppe for arbejdsmiljø og sundhedsfremme har gennemført en proces, hvor en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra forvaltningerne, hovedudvalget og HR-afdelingen har udarbejdet forslag til revideret politik. Endvidere har Arbejdsmiljøkonferencen den 24. januar 2018, med 475 deltagere fra arbejdsmiljøgrupperne samt hovedudvalg leveret prioriterede indsatser til politikken.

Styregruppen har udarbejdet den nye politik ud fra flere vinkler:

-      Den værdi arbejdsmiljø- og sundhedsfremmepolitikken skal levere i organisationen. Dermed i højere grad drevet af behov og effekter på arbejdspladserne, fremfor af kvalitetsstyringssystemet behov.

-      Arbejdsmiljø- og sundhedsfremmepolitikken skal ses i sammenhæng med, og understøtte kommunens strategiske indsatser og fælles værdier, og dermed kvaliteten og effektiviteten i kerneopgaven.

-      Arbejdsmiljø- og sundhedsfremmepolitikken skal understøtte organisationens kultur- og kompetenceudvikling, særligt i forbindelse med Borgerens Centrum.

Følgende skal fremhæves, som man kan læse mere om i redegørelsen for 2017:

I 2017 blev der gennemført trivselsmålinger, hvor der samlet set var høj tilfredshed blandt medarbejderne. Motivationen for arbejdet og oplevelsen af mening i arbejdet ligger på et højt niveau. Derudover blev de lokale aktører i arbejdet med trivselsmålingerne tilbudt videre arbejde via workshops i at tage handling fra trivselsmålingerne, hvilket blev modtaget i stort omfang. Derfor ses der en stor handlingsparathed i forhold til at fremme trivsel.

Vi forpligter os som kommune på at fremme beskæftigelse af allerede ansatte med nedsat arbejdsevne, udefra kommende med nedsat arbejdsevne og ledige. I afsnittet ”Ikke-ordinære ansættelser” ser vi en stigning i antal løntilskud, fleks-, nytte- og seniorjobs. Indenfor seniorjobs har der været en stødt stigning siden 2014.

Fordelingen på antallet af deltidsansatte og heltidsansatte er opgjort i et selvstændigt afsnit. Afsnittet er en følge af budgetnote i forbindelse med budgetforlig 2015, hvorefter økonomiudvalget løbende skal præsenteres for en opfølgning af, hvordan fordelingen er på deltids- og heltidsansatte.

Frekvensen af afskedigelser i prøvetidssager er steget fra fem i 2016 til 42 i 2017, hvoraf sygdom er den hyppigste årsag, og også ”manglende kompetencer” forekommer. Her lægges der i redegørelsen op til refleksion over, hvilke faktorer, det kan skyldes, samt vigtigheden af at bruge ansættelsesprocessen til at sikre en forventningsafstemning med kandidaten.

Vi ser en stigning i antal registrerede medarbejderudviklingssamtaler fra 1605 i 2016 til 2369 i 2017. Det er ikke alle, der bruger KK-MUS som aftalt, hvorfor det faktiske tal er højere. Vi opfordrer til, at man anvender KK-MUS ved alle MUS-samtaler, da det er et godt samtaleredskab til kompetenceudvikling af medarbejdere.

I kraft af, at SafetyNet bliver anvendt i større omfang forventer vi at se en stigning i antal registreringer af krænkelser og hændelser. Vi ser en mindre stigning i antal arbejdsulykker med fravær, mens det total antal ulykker stort set er uændret. Det ses, at forvaltninger med mange medarbejdere har flest arbejdsulykker, hvorfor dette er omregnet til incidens. Ligeledes ser vi, at sygefraværsniveauet er ret konstant sammenlignet med tidligere år.

Vi har fortsat fokus på sundhedsfremme, hvor vi kan berette om, at indsatsen med sundhedsfremme blandt kortuddannede i Drift og Renovation, ”Vejen er sund”, nåede sit mål. Indsatsen havde grundlag i, at tilbagetrækningsreformen medfører, at medarbejderne skal ”holde længere” på arbejdsmarkedet, og at især kortuddannede være udfordrede på fysiske sundhedsparametre. Resultaterne viste, at især dem, der scorede lavest i generel sundhed rykkede sig mest i løbet af indsatsen.

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 13. marts 2018 om igangsætning af planlægningen for en udvidelse af aflastningsområdet har der været gennemført en proces med indkaldelse af ideer og forslag i perioden fra den 24. april til den 18. maj 2018.

Der blev i den forbindelse udarbejdet en folder med beskrivelse af baggrunden for en eventuel udvidelse og spørgsmål til omfanget af den kommende planlægning (vedlagt som bilag).

Kommunen havde ved høringsfristens udløb modtaget bemærkninger fra følgende:

1. Kolding Handelsråd
2. Liva stormarked v/Michael Bro Christensen
3. Vejen Kommune.

Ad 1) Kolding Handelsråd ser positivt på at Albuen, Danfoss og Retailparken inddrages i en udvidelse af aflastningsområdet. For at Kolding kan fastholde og udbygge sin position som handelscenter anbefales det, at der i området etableres nye konceptbutikker, som endnu ikke har etableret sig i nabokommunerne. Endvidere anbefales det, at der fastsættes en minimumsstørrelse for nye udvalgsvarebutikker og, at der ikke på nuværende tidspunkt åbnes mulighed for etablering af nye dagligvarebutikker i aflastningsområdet.

Kolding Handelsråd stiller sig gerne til rådighed for at udarbejde en ønskeliste til hvilke konceptbutikker, der ønskes tiltrukket, og deltager gerne i en dialog omkring fastlæggelse af minimumsstørrelser.

Forvaltningens bemærkninger

Planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i byerne og samtidig skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. Det vurderes, at et tillæg til kommuneplanen vanskeligt kan præcisere hvilke konceptbutikker, der konkret skal etableres i aflastningsområdet. Men det er muligt ved hjælp af en mindste butikstørrelse på eksempelvis 1.000 m² at åbne mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker, der ikke findes i Kolding i dag.

Ad 2) Liva stormarked bemærker, at der i de senere år er blevet givet tilladelse til mange nye dagligvarebutikker i Kolding. Der er således rigelig kapacitet i de eksisterende dagligvarebutikker til at absorbere en eventuel stigning i dagligvareforbruget frem til 2029.

Forvaltningens bemærkninger

Det vurderes umiddelbart, at der i aflastningsområdet ikke er behov for etablering af nye dagligvarebutikker. Den nordlige del af Kolding er velforsynet med dagligvarebutikker i bydelscentre ved Palme Allé, Vejlevej, Centervej og lokalcentrene ved Damhusvej og Paabyvej. Aflastningsområdet orienterer sig regionalt og en udvidelse af området vil primært have til formål at åbne mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker, som ikke kan indpasses i den centrale bymidte.

Ad 3) Vejen kommune har ingen ideer eller forslag til planlægningen men bemærker, af forslaget forventes at få negative konsekvenser for både Vejen by og Vejen Kommune. Det forventes, at disse konsekvenser ikke overstiger det forudsatte niveau (beskrevet i COWI´s redegørelse, som blev forelagt på udvalgsmødet den 13. marts 2018)).

Forvaltningens bemærkninger

I henhold til COWI´s redegørelse vil en udvidelse af aflastningsområdet betyde en mindre omsætningsreduktion for detailhandlen i nabokommunerne. Det fremgår af redegørelsen, at der for Vejen By og Vejen Kommune kan forventes en reduktion i omsætningen på henholdsvis 2,3 % g 2,5 %.

Minimumsstørrelser for udvalgsvarebutikker

For at sikre, at de nye butikker i aflastningsområdet supplerer den eksisterende detailhandel i Kolding bymidte og kommunen i øvrigt – foreslås det, at der fastsættes en minimums butiksstørrelse for nye udvalgsvarebutikker. Med en minimums butiksstørrelser på 600-1000 m². I det udvidede aflastningsområde vil der kunne sættes rammer for en tydelig rollefordeling mellem bymidte og aflastningsområde. Den gennemsnitlige butiksstørrelse i bymidten ligger på ca. 250 m².

Det er vigtig at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig overlapning af varegrupper i forhold til de mindre udvalgsvarebutikker i Kolding bymidte. Store udvalgsvarebutikker har ofte et bredt sortiment og vil derfor på nogle varegrupper kunne blive konkurrenter til Kolding bymidte. Graden af overlap vil dog blive mindre med større butiksstørrelser end bymidten.

Det er imidlertid vanskeligt at sætte en ens minimumsstørrelse i hele det udvidede aflastningsområde. Da der er tale om både nye arealudlæg og eksisterende butiksområder, bør der ske en differentiering af butiksstørrelserne. Dette kan ske ved at opdele planområdet i delområder med særskilte rammer for de enkelte områder. Rammebestemmelserne kan således indeholde forskellige minimumsstørrelser og beskrive eventuelle undtagelser.

På kortet nedenfor angives forslag til hvordan, en sådan områdeinddeling kan udføres i forhold til de eksisterende områder. Inddelingen skal ses som et første bud på en måde at håndtere områdets rammelægning. Dette vil blive kvalificeret i forbindelse med den endelige udarbejdelse af kommuneplantillæg.

Opdeling i delområder

Skema med forslag til minimumsstørrelser i delområderne      

Delområde A

Delområde A omfatter Kolding Storcenter og Bilka – det nuværende aflastningsområde. I dag har storcenteret ca. 100 udvalgsvarebutikker med en gennemsnitlig butiksstørrelse på ca. 250 m². Enkelte butikker ligger på over 1.000 m². Det vil ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte en minimumsstørrelse på butikkerne i centeret. Derimod kan det give mening at stille krav om, at nye udvalgsvarebutikker i forbindelse med en udvidelse af storcenteret skal have en størrelse på mindst 1.000 m².

Bilka, ligger på sin egen matrikel og er registreret med 13.000 m². Butikken må betragtes som et ”hypermarked” - en slags megavarehus - der kombinerer supermarked og stormagasin. Typisk er Hypermarkeder på 10-25.000 m². 

Delområde B

Delområdet omfatter 2 områder – området nord for Egtved Allé og det ubebyggede areal på Danfossgrunden nord for Bauhaus. Området nord for Egtved Allé ligger inden for det nuværende aflastningsområde og har kun udvalgsvarebutikker på over 1.000 m².

Danfossarealet ønskes af en projektudvikler udbygget med udvalgsvarebutikker på over 1.000 m², idet der dog ønskes en enkelt butik på 600 m². Projektudvikleren ønsker endvidere at etablere en dagligvarebutik inden for området. Det vurderes ikke, at der er behov for yderligere dagligvarebutikker inden for de nye arealudlæg.

Det foreslås, at der alene åbnes mulighed for udvalgsvarebutikker på minimum 1.000 m² med en undtagelse, idet der kan etableres én butik på maksimalt 600 m².

Delområde C

Delområde C omfatter 2 områder – Retailparken syd for Kolding Storcenter og butiksområdet ved Albuen. Retailparken er oprindeligt opført til butikker med særlig pladskrævende varegrupper - en særlig kategori inden for detailhandel. I lokalplanlægningen blev der fastlagt en mindste størrelse på butikker på 600 m². Der ønskes mulighed for almindelige udvalgsvarebutikker, som bør have en mindste størrelse på 600 m² som oprindeligt planlagt.

Butiksområdet på Albuen omfatter forskellige butiksstørrelse. Gennemsnitsstørrelsen på de mindre butikker ligger på lidt over 600 m². Der er dog både butikker under 600 m² og butikker over 1.000 m². Det foreslås at mindste butiksstørrelsen fremadrettet fastlægges til 600 m².

Tidsplan for kommuneplantillægget

Det forudsættes at der med baggrund i ovenstående udarbejdes et kommuneplantillæg med henblik på behandling politisk behandling i august 2018.

Regnskab 2017 for Sydtrafik viser for Kolding Kommune et mindrefinansieringsbehov på ca. 754.000 kr., vedrørende bustrafik og handicapkørsel.

Resultatet for bustrafik, som henhører under Teknik- og Klimaudvalget, viser et mindrefinansieringsbehov på ca. 1.122.000 kr. Beløbet vil blive beløbet udbetalt i 2018.

De ca. 1.122.000 kr. vedrørende bustrafik fremkommer ved, at Kolding Kommune har indbetalt acontobeløb på 48.809.491 kr. i 2017. For Kolding udgør de samlede indtægter 22.367.239 kr. og de samlede udgifter 70.054.546 kr., altså en nettoudgift på 47.687.307 kr., hvilket betyder, at der er betalt 1.122.184 kr. for meget.

Herudover er der i 2017 indbetalt 958.000 kr. vedrørende investering i rejsekort.

Resultatet vedrørende handicapkørsel viser, at Kolding Kommune har indbetalt ca. 368.000 kr. for lidt i bidrag. Området henhører under seniorpolitik og behandles af Seniorudvalget.

Revisionen oplyser bl.a. følgende:

”Vi har revideret årsregnskabet for Sydtrafik for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2017, der omfatter anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og noter med følgende hovedtal:

• Resultat i alt på - 0,08 mio. kr.

• Aktiver i alt på 135,2 mio. kr.

• Egenkapital i alt på 49,4mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision m.v.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision m.v.”

Baggrund

I sammenhæng med Budget 2018 blev vedtaget følgende budgetnote:

”Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren og By- og udviklingsdirektøren i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og repræsentanter fra de studerende at afdække behov, ønsker og muligheder for et eventuelt studenterhus eller andre rammer for fællesskabende aktiviteter mellem de studerende.

Afdækningen skal samtidig indeholde en afklaring af mulig placering.

En drift bør sammen med aktivitetsmidler også indeholde økonomi til minimum 25 timers studieaktivitetskoordination pr. uge, og sådan at frivilligheden suppleres med en professionel koordination”

Forvaltningerne har i forlængelse heraf undersøgt i, hvilket omfang der er behov for et nyt mødested i form af et studenterhus eller andre rammer for fællesskabende aktiviteter, samt hvilke sammenhænge og snitflader der kan være til eksisterende steder, hvor byens studerende og unge er én blandt flere målgrupper.

Der har været søgt viden blandt byens videregående uddannelsesinstitutioner, repræsentanter for byens studerende, ledere og nøgleaktører fra de eksisterende mødesteder og kulturinstitutioner, samt inddraget erfaringer fra andre byer.

Arbejdet har pågået i et samarbejde mellem forvaltningerne og studiebykoordinatoren, og der har undervejs været dialog med Campusrådet (bestående af rektorerne for byens fire videregående uddannelsesinstitutioner og Børne- og Uddannelsesdirektøren). En styregruppe bestående af ledere fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen og fra By- og Udviklingsforvaltningen samt formanden for Campusrådet har undervejs foretaget nødvendige strategiske vurderinger i forhold til projektets afgrænsning og udfald.

Studiebyen Kolding

Der er fire videregående uddannelsesinstitutioner i Kolding Kommune; Syddansk Universitet, Designskolen Kolding, IBA Erhvervsakademi og UC SYD. Der er over 40 uddannelser og ca. 5.600 studerende i Kolding. 

Der er de seneste år sket en stor udvikling i Koldings manifestation som studieby. Herunder er der etableret et betragteligt antal ungdomsboliger, og campusområdet i bymidten er synligt og under stadig udbygning med IBA. De studerende fylder til stadighed mere antalsmæssigt i byen. Uddannelses- og Forskningsministeriet har bl.a. for nyligt godkendt tilflytning af to uddannelser på UC Syd; professionsbachelor i henholdsvis Grafisk Kommunikation og Medie- og Sonokommunikation. Omvendt må der forventes en nedgang i antallet af studerende på IBA grundet dimensionering af de engelsksprogede uddannelser.

Samtidig med etablering af det formelle samarbejde omkring StudiebyKolding afsatte Kolding Byråd i Budget 2014 3,5 mio. kr. i anlægsmidler til nybyggeri af et studenterhus i eller i tilknytning til campusområdet. I sammenhæng med enkelte byggeriprojekter har der været dialog mellem Kolding Kommune og bygherre om mulighed for at integrere et studenterhus i det konkrete byggeri. Initiativerne er endnu ikke nået dertil, at der er tilvejebragt en fuld finansiering af et studenterhusfunktion - hverken i forhold til anlæg eller drift, eller at der foreligger en nærmere beskrivelse af indretningen eller påtænkt anvendelse af en studenterhusfunktion.

Kort historik

Byrådet besluttede i 2006 at stille lokaler i Klostergården 16C til rådighed for foreningen ”The Missing Link”, til drift af et studenterhus. Driften af studenterhuset blev varetaget af frivillige studerende og understøttet af en forretningsfører fra Business Kolding.

Aktiviteterne i studenterhuset ophørte i november 2014 bl.a. som følge af meget dalende aktivitet og fordi Klostergården blev solgt.

Konklusioner og anbefalinger

I forhold til, om forudsætningerne for et selvstændigt studenterhusbyggeri har ændret sig siden midlerne blev afsat i Budget 2014, er der ikke noget entydigt svar på i denne kortlægning. Antallet af studerende er vokset, og samtidig har byen, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner etableret nye faciliteter og tilbud, helt eller delvist målrettet byens studerende.

Den foreliggende kortlægning af behov, ønsker og muligheder for et evt. studenterhus eller andre fællesskabende aktiviteter mellem studerende indikerer generelt set, at der er et stadig uudnyttet potentiale i byens eksisterende kulturtilbud, mødesteder, aktiviteter og værkstedsfaciliteter. På flere af stederne som fx Pakhuset, Bygning 5 (Nicolai Kulturkompleks) og Koldingbibliotekerne samt ikke mindst uddannelsesinstitutionerne selv sker der en løbende tilpasning af eksisterende tilbud og udvikling af nye tilbud i takt med studiebyens udvikling. Kortlægningen viser, at der dog kan være et potentiale i, at byens mange tilbud markedsføres og synliggøres bedre over byens studerende.

Samlet set er det derfor styregruppens anbefaling, at der etableres en studiebypulje, der kan geare aktiviteter og synliggørelse heraf over for byens studerende og potentielle studerende. I anvendelsen af puljens midler skal der være fokus på at understøtte og fremme fællesskabende aktiviteter målrettet studerende fra byens videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Aktiviteter kan have fx et kulturelt indhold, og der kan derfor være snitflader til blandt andet kommunens kulturpulje og dens formål. Midlerne kan også anvendes til støtte for fælleskabende aktiviteter indenfor idræts- og foreningslivet, til understøttelse af aktiviteter der hvor de studerende mødes og øvrige projekter/initiativer, der gør Kolding Kommune til en attraktiv studieby.

Vigtigst er det, at aktiviteter der støttes med midler fra studiebypuljen har særligt fokus på byens nuværende, kommende og potentielle studerende. Perspektiverne er således både indfriet i forhold til bosætning og øget søgning til byens uddannelsesinstitutioner. Kolding skal være en stadig mere attraktiv uddannelsesby. Men der er også et perspektiv i at skabe bedre rammer for, at der kan opstå nye fællesskaber i og på tværs af byens studiemiljøer. I sidste ende kan det gavne den enkelte studerendes trivsel og dermed som helhed medvirke til at fastholde de studerende i uddannelse. På sigt forventes det at kunne medvirke til, at dimittender fra byens uddannelser vil være gode ambassadører for Kolding som studieby, og forhåbentlig kan det medføre en øget bosætning af såvel studerende på byens uddannelser som dimittender herfra.

Det foreslås, at puljen etableres med i alt 1 mio. kr. til anvendelse over to år, og at midlerne finansieres fra den tidligere anlægsbevilling fra Budget 2014 på 3,5 mio. kr. til nybyggeri af et studenterhus i eller i tilknytning til Campusområdet.

Afrapportering og evaluering i forhold til den toårige pulje skal ske over for Børne- og Uddannelsesudvalget. Endvidere anbefaler styregruppen, at kriterierne for anvendelse af midler fra studiebypuljen sker i et tæt samarbejde med Campusrådet, samt at Campusrådet får en central rolle ift. uddeling af puljens midler. Konkretisering af puljens formål, kriterier for og procedure vedrørende uddeling af midler mv. vil afvente til efter Byrådets stillingtagen til forslag om etablering af en pulje.

Ved et toårigt forsøg med en pulje vil der være mulighed for at teste og få indtryk af, i hvilket omfang der efterspørges og er behov for aktiviteter på tværs af de forskellige uddannelser. Erfaringerne fra puljeordningen kan således også være input til, hvorvidt forudsætningerne for et egentligt studenterhus har ændret sig. Derfor anbefales det også, at de resterende midler på 2,5 mio. kr. i anlægsmidler øremærket formålet reserveres til, når puljen evalueres om to år.   

Det anbefales endvidere, at en afsluttende evaluering af den toårige pulje omfatter en vurdering af, om der er grundlag for at fortsætte puljen og dermed lægge op til, om der eventuelt kan være behov for at afsætte midler til en permanent pulje fra 2020.

Campusrådet har behandlet styregruppens anbefaling om etablering af en pulje. Campusrådet bakker op om forslaget og ser positivt på at indgå i et tæt samarbejde om at definere studiebypuljen nærmere, samt at udmønte de øremærkede midler. Campusrådet har i den sammenhæng givet udtryk for, at det ser perspektiver i, at puljen kan medvirke til at styrke det brede samarbejde om at gøre Kolding til en stadig mere attraktiv studie- og uddannelsesby, samt at puljen kan bidrage til at løfte en fælles indsats omkring at skabe de bedst mulige rammer om de studerendes studieliv, trivsel og uddannelse.

Kortlægning af behov, muligheder og tilbud

Bilag 1 er den samlede kortlægning, forvaltningerne har foretaget i samarbejde med studiebykoordinatoren.

Kortlægningen omfatter også beskrivelser af to scenarier for tiltag, der i processen har været afsæt for at drøfte, hvordan Kolding Kommune bedst kan understøtte sin indsats som studieby.

Det ene scenarie handler om et midlertidigt campushus som et forsøgsprojekt over to år i en eksisterende bygning og lejet lokale. Baggrunden for et forsøgsprojekt er dels, at der ikke kan konstateres et entydigt behov for mødested og faciliteter for studerende, som ikke med det eksisterende udbud i byen er dækket helt eller delvist. Ved et toårigt forsøg med et midlertidigt campushus vil der kunne indsamles nogle konkrete erfaringer om, hvorvidt der eksisterer et behov, hvilke aktiviteter der efterspørges, samt hvilke målgrupper et sådan sted kan orientere sig mod. Det anslås, at et sådan forsøg med en bemanding svarende til 25 timer ugentligt indebærer et budgetramme på 1.125.000 kr. over to år. 

Oplægget har været drøftet i processen, men vurderes samlet set at være uhensigtsmæssig set i forhold til, at byens eksisterende tilbud med blandt andet Pakhuset, Bygning 5 på Nicolai kulturkompleks samt bibliotekets og deres potentialer endnu ikke er fuldt anvendt. Fx kan fremhæves, at Bygning 5 har fungeret i godt et år og allerede har etableret en række forskellige faciliteter og tilbud baseret på brugerbehov. I udgangspunktet er stedet målrettet unge i aldersgruppen 16-36 år, men uden at det på forhånd diskvalificerer henvendelser og potentielle brugere, der falder uden for den ramme. De næste års fortsatte opbygning og midlertidige faciliteter med afsæt i en brugertilpasset tilgang vil vise, hvad stedet, dets brugere samt medvirken til lokalt, nationalt og internationalt netværksdannelse kan føre med sig. Hvor Bygning 5 har en profil orienteret mod kulturelle entreprenører, har Pakhuset og studenterdelen en profil mere orienteret mod egentlig iværksætteri. 

Dertil kommer, at forvaltningerne i forbindelse med kortlægningen oplever, at der fra forskellige sider efterspørges bedre adgang til informationer om kommunens forskellige tilbud, steder og faciliteter, som kunne være relevant for de studerende. Efterspørgslen kommer til udtryk i dialogen med både de studerende, uddannelsesinstitutioner og byens kulturinstitutioner.

Ovenstående har ført til det andet scenarie vedrørende udvikling af en digital ramme for fællesskabende aktiviteter, som er beskrevet nærmere i bilag 1 og bilag 3.

StudiebyKoldings hjemmeside indeholder i dag nyttige oplysninger til markedsføring af uddannelserne og byens mange tilbud lige såvel som den tilknyttede Facebook-profil løbende markedsfører og fremhæver aktiviteter direkte målrettet studerende samt arrangementer, koncerter, foredrag o. lign., hvor studerede og unge kan være en blandt flere målgrupper. Alligevel kan der være behov for fortsat at forbedre formidling og deling af emner, der kan have interesse på tværs af uddannelsesretninger, de studerendes interesser mv.

Med afsæt i kommunens formidling af aktiviteter gennem hjemmesiden OplevKolding.dk har der været administrative drøftelse om, hvordan den eksisterende kommunikationsindsats kan videreudvikles og forbedres. Der kan være argumenter for og i mod, at informationer målrettet studerende på byens videregående uddannelser bør ske på en særskilt kommunikationsplatform ud over hjemmesiden StudiebyKolding.dk. På baggrund af, at scenarie vedrørende udvikling af en digital ramme for fællesskabende aktiviteter anslås at koste 200.000 kr. til udvikling og 40.000 kr. til årlig drift, og at der som nævnt udvikles på en eksisterende kommunikation, anbefaler forvaltningerne, at eventuel udvikling af ny digital platform finansiers ved den foreslåede studiebypulje.

I bilag 2 og 3 beskrives de to nævnte scenarier mere konkret.

I forbindelse med budgettet for 2014 blev der via en note til forliget afsat 100.000 kr. årligt til at understøtte initiativer og markedsføring af Åbent Hus på de videregående uddannelser i Kolding Kommune.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra hver de 4 videregående uddannelsesinstitutioner, forvaltningsmedarbejdere og studiebykoordinatoren har hvert år koordinereret, tilrettelagt initiativer og markedsført dagen.

Tidspunktet for afholdelse af Åbent Hus, programmet, markedsføringen og initiativer på selve dagen har varieret år for år, bl.a. som følge af de efterfølgende evalueringer. Samlet set har der gennem årene været god tilfredshed med kommunens understøttelse af uddannelsesstedernes Åbent Hus.

I 2018 var der Åbent Hus på IBA, SDU og Designskolen Kolding Åbent Hus den 3. februar 2018, mens UC SYD holdte Åbent Hus den 5. maj 2018.

Midlerne for 2018 blev anvendt til markedsføringsmateriale (videoer, billeder, logo-tyggegummi, brochure mm.) samt målrettet annoncering på sociale medier. Markedsføringsmaterialet er designet så det er målrettet Åbent Hus, men så det også kan bruges resten af året.

Den efterfølgende evaluering har vist, et faldende antal besøgende til Åbent Hus på IBA og UC SYD, som kan skyldes at datoen lå tidligere på måneden end normalt. Mens Designskolen Kolding og SDU havde samme antal besøgende som de foregående år.

I forbindelse med evaluering af Åbent hus 2018 har arbejdsgruppen drøftet anvendelsen af de afsatte midler og vurderer, at midlerne kan bruges bedre, hvis de kan bruges med et bredere sigte f.eks. til en mere generel markedsføring af Studieby Kolding, med fokus på at få flere studerende til at bosætte sig i Kolding. Dette f.eks. ved at lave en målrettet markedsføringsindsats i forbindelse med ansøgningsfristerne på uddannelsesinstitutionerne, når de unge får svar på optagelse, i forbindelse med studiepraktik, Åbent Hus på de videregående uddannelsessteder samt ved messedeltagelse.

Evalueringen af Åbent Hus for 2018 har været forelagt Campusråde, som bemærker følgende til arbejdsgruppens forslag:

Der var enighed om, at midlerne, der er afsat Åbent Hus, var for fastlåste, men at det forsat er vigtigt, at der en fælles markedsføringsindsats. Kolding kan blive ramt af, at man ikke kan tiltrække studerende bl.a. pga. små ungdomsårgange”.  

Byrådet vedtog den 26. september 2016, at gebyrtakster på Fritids- og Idrætsområdet fremover fremskrives med KL’s aktuelle P/L- skøn med virkning fra 1. august, samt at taksterne afrundes til hele kroner.

Taksterne er pr. 1. august 2018 fremskrevet med KL P/L-skøn 2,4% og afrundet.

Foreningerne opkræves gebyr jf. Folkeoplysningsloven i forbindelse med benyttelse af:

Senior- og Socialforvaltningen har anvisningsretten til ældreboliger og betaler tomgangshusleje til boligselskaberne, når ældreboligen ikke er lejet ud til en borger.

Tomgangshuslejen var, i perioden 2013 til 2016, 1,6-2,1 mio. kr. årligt. I 2017 faldt tomgangshuslejen til 1,3 mio. kr.

Faldet i tomgangshuslejen skyldes bl.a., at Senior- og Sundhedsrådgivningen, der visiterer borgerne til ældreboliger, har:

• Udlejet ældreboligerne til en bredere målgruppe, f.eks. ældre uden funktionsnedsættelse.
• Overdraget anvisningen og dermed tomgangsforpligtigelsen på 11 ældreboliger til Integrationsområdet i 2015. I januar 2018 er aftalen reduceret til 5 boliger, hvilket forventeligt vil medvirke til at seniorområdets udgift til tomgangshusleje i 2018 vil stige.
• Har fokus på at oplyse borgerne om de forskellige typer af ældreboliger og bedst muligt finde en ældrebolig der passer til den enkeltes behov.
• Har indgået aftale med Lejerbo og By- og Udviklingsforvaltningen om at hjælpe med at finde lejere til ældreboliger, der er svære at udleje.
• Har styrket informations- og reklameindsatsen i forhold til at få udlejet ledige ældreboliger.
  
  

Som det fremgår af bilaget, er ledighedsprocenten i mange af de 41 afdelinger 0-5 procent. Grundet fraflytninger og behovet for fleksibilitet og udbud af ældreboliger vil der altid være en mindre tomgangshusleje.     

I 4 afdelinger var ledighedsprocenten 8-10 procent.

Senior- og Socialforvaltningen vil sætte fokus på, hvordan ledighedsprocenten og dermed tomgangshuslejen i de pågældende afdelingerne kan minimeres.

I en enkelt afdeling, ældreboligerne på Toftegården plejecenter (Hovedgaden), var ledighedsprocenten 62 procent.

Den efterfølgende sagsfremstilling omhandler specifikt ældreboligerne på Toftegården plejecenter og de særlige forhold, der gør, at ledighedsprocenten er markant højere end i andre afdelinger.

Plejecenteret Birkebo i Christiansfeld består af 33 ældreboliger.

I forbindelse med ombygning af produktionskøkkenet på Birkebo har det været nødvendigt at inddrage en ældrebolig til serviceareal.

Samtidigt ønskes en plejebolig på kun 32,4 m² omdannet til serviceareal. Den har på grund af størrelsen været for lille til at kunne blive udlejet.

Der er tale om to boliger: Lejlighed 209 og lejlighed 24H.

Bolig 24H er en ældrebolig i samme afdeling som plejeboligerne. Dens m² er ikke tilføjet andel af fællesrum og adgangsareal, da der er egen indgang til ældreboligerne.

Lejlighed 209 er uhensigtsmæssig lille og har derfor gennem længere tid været vanskelig at udleje.

Lejlighed 24H ligger fysisk op af plejecentret og er derfor oplagt at sammenlægge med plejecentret.

Der har gennem noget tid været udfordringer med at udleje de 8 ældreboliger, der ligger i tilknytning til plejecenteret.

Der har typisk stået en enkelt ældrebolig tom. Vi har indtil videre undgået tomgangsleje ved at anvende én ældrebolig til midlertidigt boligplacering af flygtninge.

De to boliger har i sin tid modtaget støtte ved opførelsen i 1967 samt ved en ombygning og renovering i 1997.

Økonomiske konsekvenser ved omdannelse

Kommunalt ejede almene ældreboliger kan ikke nedlægges helt eller delvist, uden Byrådet har truffet beslutning herom.

Af almenboliglovens § 28, stk. 3 og 4 følger det endvidere, at såfremt det støttede areal reduceres og anvendes til andet end boligformål, indtræder der en forpligtigelse til at indberette dette til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark afgør herefter, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden, hvorvidt belåning kan forblive indestående, samt hvorvidt og i hvilket omfang et nettoprovenu skal indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån.

Det støttede areal (boligarealet) er belånt med støttede lån, og når arealet reduceres, skal det støttede lån nedbringes tilsvarende efter den praksis som Udbetaling Danmark fører.

Forvaltningen har haft kontakt til Udbetaling Danmark, der har oplyst, at det støttede lån skal nedbringes med 4,32% eller 609.000 kr., svarende til det areal der omdannes fra boligareal til serviceareal.

Til støttede lån, som ydes til opførelse af støttet byggeri efter reglerne i almenboligloven, er der knyttet en forpligtigelse til indbetaling til Landsbyggefonden, når lånene udløber (er udamortiseret).

Når lånene i kommunalt ejede ældreboliger udløber, skal nettokapitaludgiften fratrukket støtte indbetales til en kommunal henlæggelseskonto, der svarer til dispositionsfonden i en almen boligorganisation. Fra den kommunale henlæggelseskonto overføres 2/3 dele af de indbetalte nettokapitaludgifter til Landsbyggefonden.

Ved fortsat anvendelse af tidligere støttede almene ældreboliger til løsning af andre kommunale opgaver – herunder eksempelvis kontorformål, finder ovenstående regler tilsvarende anvendelse, og kommunen vil fortsat være omfattet af forpligtigelsen til at indbetale til Landsbyggefonden, så længe kommunen juridisk ejer ejendommen.

Landsbyggefonden har med udgangspunkt i kommunens ønske om at omdanne 4,32% af det støttede boligareal til serviceareal foreløbigt opgjort indbetalingskravet til henlæggelseskontoen til ca. 60.000 kr./årligt, hvoraf 2/3 dele af beløbet, svarende til ca. 40.000 kr./årligt, skal overføres til Landsbyggefonden, så længe kommunen er juridisk ejer af ejendommen. Landsbyggefonden kan først opgøre det endelige indbetalingskrav, når de støttede lån er nedbragt i henhold til udmeldingen fra Udbetaling Danmark, og der således er udarbejdet et nyt ydelsesforløb på lånene fra Kommunekredit.

Finansieringen af indfrielsen sker under Seniorudvalgets budget til den fysiske udviklingsplan.

I forhold til beboerne på Birkebo har nedlæggelsen den betydning, at udgifterne til fællesarealerne fordeles på to lejere mindre.

De boliger, der har samme fællesareal som den nedlagte bolig, bliver 2,03 m² større. Dette medfører en øget husleje på ca. 195 kr. pr. mdr. Huslejestigningen vil kun gælde for nye beboere, der flytter ind. Øvrige boliger får ikke øget boligareal.

Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.

Kolding Kommune har modtaget en ansøgning om miljøvurdering af et biogasanlæg. Ansøgningen er fremsendt af NGF Nature Energy Trekanten A/S, som ønsker at opføre et biogasanlæg til behandling af husdyrgødning og øvrige biomasser, på et areal ved Dons nord for Kolding.

Arealet, hvor biogasanlægget ønskes placeret, ligger på en del af matrikel 8b Dons By, Almind. Se nedenstående kort.

På Økonomiudvalgets møde den 15. maj 2018, blev det besluttet, at der skulle iværksættes en screening af alternative lokaliseringsmuligheder i nærområdet inden det konkrete planlægningsarbejde igangsættes.

Forvaltningen har på den baggrund foretaget en screening af alternative lokaliseringsmuligheder.

Forvaltningen har ved screeningen taget afsæt i følgende kriterier:

1. Afstand til boliger (vejledende minimum afstand 300 m)
2. Afstand til samlet bebyggelse (vejledende minimum afstand 500 m)
3. Arealkonflikter
4. Landskab
5. Vejadgang
6. Zonestatus

Derudover har forvaltningen taget afsæt i, at bygherre har ønsket en placering umiddelbart nord for Kolding, da det giver god adgang til transport i alle retninger.

På baggrund af screeningen kan forvaltningen pege på 3 potentielle alternativer:

1. Areal nord for Højvangen
2. Areal nord for Venusvej i eksisterende erhvervsområde
3. Areal syd for Venusvej i eksisterende erhvervsområde

I nedenstående skema fremgår screeningen i forhold til kriterierne af både det ansøgte areal og de tre alternativer.

Vurdering

Screeningen har vist, at der er alternative placeringer til den ansøgte placering ved Donsvej.

Det er forvaltningens vurdering, at det bedste alternativ er arealet beliggende indenfor det eksisterende erhvervsområde og nord for Venusvej. Baggrunden herfor er, at arealet overholder de overordnede vejledende afstandskrav, er beliggende længst væk fra evt. kommende campingplads, og er beliggende inden for byzone.

Da området er udlagt til erhvervsformål, kan Kolding Kommune umiddelbart arbejde for en ny planlægning for området.