Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
05-04-2017 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritids- og Idrætsudvalget |
Sted: |
Klublokaler på Bøgelund, 1. sal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/1165
Resumé
Oversigt over bevillingsudnyttelsen for regnskabsåret 2016 for Fritids- og Idrætspolitik.
Oversigten er opgjort i nettodrift, heraf overførsler.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Bevillingsudnyttelse 2016
| Nettodrift | Heraf overførsler |
| - hele 1.000 kr. - | |
Oprindeligt budget Tillægsbevillinger | 74.363 1.409 | 0 0 |
Samlet bevilling Realiseret forbrug | 75.772 73.025 | 0 0 |
Behov for efterbevilling | -2.747 | 0 |
Drift
Mindre udgifter på Fritids- og Idrætspolitik svarende til 3,6% af budgetrammen skyldes bl.a., at der har været en generel tilbageholdenhed på driften samt udfordringer i forhold til nyt regnskabssystem med deraf usikkerhed i forhold til budget/regnskabstal.
Ud over dette kan nævnes, at Kolding Vandrerhjem har bidraget med en større indtægt jf. forpagtningsaftalen. Merindtægter ved udlejning af lokaler på Kolding Uddannelsescenter, idet sidste halvdel af 2015 først er opkrævet i 2016 grundet fejl i automatisk fakturering i forbindelse med overgang til nyt bookingsystem.
På folkeoplysningsområdet er overført et ikke forbrugt beløb til undervisning fra 2015 til 2016, som ikke i 2016 er omfordelt samt et mindre forbrug til mellemkommunal betaling.
På Eliteidrætsrådet er der et mindre forbrug, som til dels skyldes, at der har været afsat midler til opfyldelse af klubbers udviklingsplaner, som udbetales bagud, og derfor ikke er effektueret i 2016, samtidig med, at midler afsat til fleksible ungdomsuddannelser først kommer i spil efter ny struktur er udarbejdet ved designproces, der er under planlægning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-04-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 17/4964
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-04-2017
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/673
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Cedergaard Sportsrideklub har 3 gange tidligere indsendt ansøgning om lokaletilskud og modtaget afslag som følger:
Kultur- og Fritidsudvalget vedtog på sit møde den 13. juni 2012 efter indstilling fra Fritidsrådet, at det ansøgte ikke kan imødekommes, idet udvalget jf. Folkeoplysningslovens § 25, stk. 5, pkt. 2 ikke ønsker at yde tilskud til nye lejemål i ridehaller i kommunen,
Fritids- og Idrætsudvalget vedtog på sit møde den 4. februar 2015 efter indstilling fra Fritidsrådet, at den af udvalget jf. Folkeoplysningslovens § 25, stk. 5, pkt. 2 tidligere trufne beslutning om ikke at yde lokaletilskud til nye ridehaller i kommunen fastholdes.
Fritids- og Idrætsudvalget vedtog på sit møde den 6. april 2016 at der ikke kan ydes tilskud for 2016, idet det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at se på og revurdere afregningsmodel og tilskudsgrundlag for rideklubber i Kolding Kommune som forelægges for udvalget inden udgangen af 2016 med henblik på ny samlet vurdering for tildeling af tilskud i 2017.
Af Fritidsrådets indstilling på møde den 20. januar 2015 til Fritids- og Idrætsudvalget fremgår det, at Fritidsrådet med beklagelse må konstaterer, at der ikke er afsat tilstrækkelige budgetmidler til relevante ansøgte formål som Cedergaard Sportsrideklub, hvorfor Fritids- og Idrætsudvalget opfordres til at tilføre yderligere budgetmidler til konto for lokaletilskud.
Cedergaard Sportsrideklub oplyser, at det koster 300 kr. pr. måned at gå til ridning hos dem, ligesom det koster hos øvrige rideskoler. Såfremt de vælger at sætte prisen op for at få en større indtjening, som skal dække husleje, vil det være ulig konkurrence i forhold til andre rideskoler. Endvidere oplyses det, at medlemmerne ikke har økonomi til at betale mere i kontingent, og derfor vil være nødsaget til at stoppe med ridning.
Cedergaard Sportsrideklub fremsender på ny ansøgning om lokaletilskud, idet foreningen håber på, at den nye undersøgelse og beregningsmodel som kommunen har udarbejdet i efteråret 2016 i forhold til rideklubber, vil kunne tilgodese Cedergaard Sportsrideklub med et lokaletilskud på lige vilkår med øvrige rideklubber.
Cedergaard Sportsrideklub har indgået aftale om leje af ridehal/rytterstue beliggende Esbjergvej 103. Lejemålet tager sin begyndelse den 1. januar 2012 og omfatter ridehal på 1.440 m2, opholdsrum og toilet på 200 m2. Foreningen har råderet over det lejede i de aftalte timer og i henhold til den fast ugentligt plan
Der er udarbejdet lejekontrakt, hvoraf fremgår, at den årlige husleje udgør kr. 537.113,75 alt. incl. Idet foreningen ikke er godkendt til at modtage lokaletilskud til foreningens udgifter til husleje, har foreningen aftalt en årlig husleje for 2016 på 150.000 kr.
Foreningen forventer at bruge ridehallen 47 uger om året, sammenlagt i 4.444 folkeoplysende timer med bl.a. følgende aktiviteter – elevhold, ryttermærker, kurser, temadage, stævner, opholdsrum, arrangementer, løse timer i ridehal.
Cedergaard Sportsrideklub har i henhold til indsendte oplysninger 134 medlemmer pr. 31.12.2016.
Fritids- og Idrætsudvalget godkendte 1. februar 2017 efter indstilling fra Fritidsrådet ny afregningsmodel for beregning af lokaletilskudsgrundlag for rideklubber i Kolding Kommune.
Såfremt udvalget vedtager at yde lokaletilskud til Cedergaard Sportsrideklub efter den nye afregningsmodel, fremkommer følgende årlig tilskudsgrundlag:
1 ridehal på 1440 m2 á 250 kr. | 360.000 kr. |
Beløb til rytterstue 101 – 150 medlemmer udløser | 35.000 kr. |
Samlet tilskudsgrundlag pr. år | 395.000 kr. |
Med nugældende tilskudsprocent på 76,5 vil det samlede tilskud andrage | 302.175 kr. |
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at der i henhold til Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt Folkeuniversitet, lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011 § 25 skal ydes tilskud til lokaler med mindst 65 pct. af driftsudgifterne.
Dog kan Byrådet, i henhold til § 26 stk. 1 i samme lov, nedsætte tilskuddet, hvis udgiften ikke står i et rimeligt forhold til antallet af deltagere eller til lokalets, herunder hallens eller lejrpladsens anvendelse i øvrigt, ligesom Byrådet i henhold til § 26, stk. 2 i samme lov kan nedsætte driftsudgifterne til et anslået beløb, der svarer til det normale niveau for et til formålet passende lokale, herunder en hal eller en lejrplads på egnen.
Endvidere kan Byrådet, i henhold til § 25, stk. 5, pkt. 2 undlade at yde tilskud til driftsudgifter til nye lejemål i haller eller ændring af lejemål, hvis lejemålet i forhold til udgifterne ved et eksisterende lejemål indebærer merudgifter for Byrådet.
Ved en hal forstås idrætshaller, svømmehaller, skøjtehaller, ridehaller, tennishaller og squashhaller samt andre tilsvarende lokaler, der er mindst 800 m2.
Såfremt Fritidsrådet og/eller Fritids- og Idrætsudvalget ønsker at yde lokaletilskud til det nye lejemål fra 2017, skal der under Fritids- og Idrætsudvalget, Fritids- og idrætspolitik ske budgetomplacering af midler fra øvrige konti til lokaletilskud, idet det ansøgte beløb ikke vurderes at kunne indeholdes i det afsatte budgetbeløb for 2017.
Beslutning Fritidsrådet den 21-03-2017
Fritidsrådet indstiller,
at det meddeles Cedergård Sportsrideklub, at den af udvalget jf. Folkeoplysningslovens § 25, stk. 5, pkt. 2 tidligere trufne beslutning om ikke at yde lokaletilskud til nye ridehaller i kommunen fastholdes i 2017,
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-04-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 16/21174
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår, at det meddeles de under sagsfremstillingen angivne foreninger,
at de med virkning fra 5. april 2017 ikke længere betragtes som værende godkendte foreninger under Folkeoplysningsloven med deraf følgende konsekvenser for udbetaling af tilskud samt lån af kommunale lokaler og udendørsanlæg,
at der efterfølgende kun kan ske godkendelse af foreningen igen ved fremsendelse og behandling af ansøgning, samt
Sagsfremstilling
Det kan oplyses, at i henhold til de af Byrådet godkendte regler, skal samtlige godkendte foreninger under Folkeoplysningsloven, det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde senest 10. januar indsende diverse ansøgninger/blanketter, bl.a. aktivitetsanalyseskema 2016. Endvidere skal foreningen sikre opdatering af foreningsoplysninger på Foreningsportalen – tidligere anvendte vi skemaet ”Oplysninger om foreningen” til denne opdatering.
Aktivitetsanalyseskema 2016 indeholder bl.a. foreningens erklæring om indhentelse af børneattester.
Efter Folkeoplysningslovens § 4, stk. 4, har foreningen pligt til at afgive erklæring om indhentelse af børneattest i det omfang, foreningen ansætter eller beskæftiger personer, såvel lønnet som ulønnet, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
Det er således en betingelse for, at foreningen kan få tilskud eller anvist lokaler, at foreningen afgiver erklæring om indhentelse af børneattester. Kommunerne skal således undlade at yde tilskud og at anvise lokaler, hvis foreningen ikke afgiver erklæring herom.
Pligten til at afgive erklæring gælder også selv om foreningen på tidspunktet for erklæringens afgivelse ikke ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver, skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Foreninger, der ikke ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, pålægges dog ikke med erklæringen en aktuel forpligtelse til at indhente børneattester.
Det er således en betingelse for, at foreningen kan få tilskud eller anvist lokaler, at foreningen afgiver erklæring om indhentelse af børneattester. Kommunerne skal således undlade at yde tilskud og at anvise lokaler, hvis foreningen ikke afgiver erklæring herom.
Pligten til at afgive erklæring gælder også selv om foreningen på tidspunktet for erklæringens afgivelse ikke ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver, skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Foreninger, der ikke ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, pålægges dog ikke med erklæringen en aktuel forpligtelse til at indhente børneattester.
På trods af flere henvendelser –
8. december 2016 - nyhedsmail fra Kolding Kommune,
9. december 2016 - skemaerne er sendt til foreningernes digitale postkasse,
6. januar 2017 - nyhedsmail fra Kolding Kommune,
7. februar 2017 rykkerskrivelse på mail til den af foreningen tidligere oplyste mailadresse,
5. marts 2017 – mail til den af foreningen tidligere oplyste mailadresse om orientering om politisk behandling,
er der fortsat foreninger, som ikke har indsendt det fornødne skemamateriale.
Aktivitetsanalyseskema 2016 er endnu ikke modtaget på Børne- og Uddannelsesforvaltningen fra følgende foreninger:
Kolding Croquis Klub
VASK (Viuf Alminde Spejlrefleks Klub
SFU Kolding
Gorec
HB Munkensdam
Klima
Kolding Fridykkerklub
Vonsild Volleyball Klub
SFU Kolding har fået stillet kommunale lokaler til rådighed i Idrætsbygningen Brostræde, HB Munkensdam benytter omklædning og udendørs baner i Seest. De øvrige foreninger har ikke i indeværende skoleår benyttet kommunale lokaler.
I henhold til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, § 33, stk. 5, kan de kommunale udbetalinger standses eller tilbageholdes, hvis en forening ikke overholder Folkeoplysningsloven, ligesom stk. 6 i samme § indeholder krav om stop for tilskud og lokaleanvisning, hvis en forening ikke afleverer erklæring om børneattester.
Ligeledes kan Byrådet jf. § 32 undlade både at yde tilskud og at anvise lokaler m.v. for en angiven periode, såfremt en forening ikke overholder fastsatte regler
Beslutning Fritidsrådet den 21-03-2017
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-04-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 17/4369
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at den fremsendte ansøgning om låneomlægning med et Nykredit obligations-annuitetslån på 9,865 mio. kr. til 1,50% over 20 år godkendes,
at det nye lån vil blive indarbejdet i Leje- og støtteaftalen for 2018 og fremefter.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at nuværende 2,5% kontantlån, restløbetid 18,8 år ønskes omlagt til et nyt 20 årigt 1,5% obligations-annuitetslån. En låneomlægning vil øge restgælden med 373.000 kr., men samtidig reduceres ydelsen før skat med ca. 65.000 kr. pr. år
Endvidere oplyses, at hallen vil være i en bedre position til en evt. konverteringsgevinst ved en evt. rentestigning ligesom kommunens tilskud til prioritetsudgifter kan reduceres.
Leje- og støtteaftalens § 11 foreskriver, at salg af fast ejendom, optagelse af lån eller afgivelse af garantier med sikkerhed i den faste ejendom, ikke kan ske uden forudgående godkendelse af Kolding Kommune.
Kolding Kommune har et ejerpantebrev i KFUM-Hallerne, som jf. krav fra Nykredit skal respekterer et evt. nyt lån.
Centralforvaltningens bemærkninger
De 65.000 kr. kan gå til delvis inddækning af den andel af de strategiske gevinster, der er udmøntet som en forholdsvis reduktion og som vedrører Fritids- og Idrætspolitik.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-04-2017
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 17/3796
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der ydes et samlet tilskud på 50.000 kr. til et socialt arrangement for de unge deltagere, banket for lederne og åbningsceremoni,
at tilskuddet finansieres af Fritidspuljen.
Sagsfremstilling
KIF Håndbold afholder i Påsken 2017, for 13. gang Kempa Cup, der er et stort internationalt håndboldstævne. Stævnet vokser hvert år, og der forventes omkring 3.000 deltagere fra 7–8 forskellige nationer. I 2016 var der 2.700 deltagere til stævnet.
I forbindelse med turneringen skal der afvikles et stort socialt arrangement i Sydbank Arena lørdag den 15. april for alle de unge deltagere, og en banket for de mange ledere der følger holdene til Kolding, og til dette arrangement søges der om et tilskud på 40.000 kr.
Der forventes omkring 250 ledere til banketten, hvor der vil blive serveret lidt mad samt drikkevarer. Bankettens vigtigste formål er det sociale i forsøget på, at skabe kontakter over grænserne.
De samlede udgifter til arrangementet, for såvel de unge deltagere som lederne, var ved stævnet i 2016 på over 50.000 kr. Der er tidligere år ydet et kommunalt tilskud til arrangementet. I 2015 var tilskuddet til det sociale arrangement for de unge deltagere og banketten for lederne på 40.000 kr. samt 10.000 kr. til åbningsceremonien, og i 2016 blev der ydet et samlet tilskud på 25.000 kr.
I forbindelse med åbningsceremonien fredag den 14. april ønsker KIF Håndbold igen i år at gøre lidt ekstra for de mange internationale deltagere. Dette koster ca. 20.000 kr., men vil formentlig være med til at skabe en festlig ramme og dermed et positivt indtryk af åbningsceremonien. Der ansøges specifikt om et tilskud på 10.000 kr. til åbningsceremonien.
KIF Håndbold forespørger endvidere om en repræsentant fra Fritids- og Idrætsudvalget vil byde velkommen, på engelsk, til deltagerne i forbindelse med åbningsceremonien fredag den 14. april 2017 i Sydbank Arena.
Det kan oplyses, at der i 2017 under Fritidspuljen resterer et ikke forbrugt budgetbeløb på 173.000 kr.
Bilag
Sagsnr.: 17/4926
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Fritids- og Idrætsudvalget på mødet træffer afgørelse, om der skal ydes tilskud til ansøgningen herunder størrelsen af et eventuelt tilskud.
Sagsfremstilling
Kolding Pure Extreme er et nyt triathlon stævne som afvikles i Kolding Kommune lørdag den 2. september 2017. Konceptet er unikt og det første i Danmark.
Der findes i dag utallige almindelige triathlon stævner. Interessen for sporten og den fascinerende sammensætning af disciplinerne svømning, cykling og løb er de seneste år vokset markant.
Det er ikke mindst kongedistancen, den ultimative jernmand, som får stor opmærksomhed. Distancen består af 3,8 km svømning i åbent vand, 180 km cykling og et maraton løb på 42 km.
I en extrem variant af ovenstående er landevejscyklen skiftet ud med en mountainbike, og ruten er flyttet væk fra de asfalterede veje og ind i skoven med kuperet terræn og brede stier. Det er denne extreme variant, der søges tilskud til, og hvor de fantastiske naturområder i og omkring Kolding kan benyttes.
Dette vil være en anderledes, men fantastisk oplevelse for deltagerne, hvor den udfordrende Extrem triathlon forenes med bynært miljø, uden at det er på bekostning af helhedsoplevelsen.
Det er planen, at stævnet vil foregå tre forskellige steder i Kolding. Svømningen skal foregå i Kolding Å med start ud for Sinnerup, hvor der svømmes opstrøms til Vestre Ringgade og tilbage til SDU, hvor også skiftezonen vil være. Herefter cykles der ud i Stenderup skovene, hvor der køres runder af ca. 22 km. Stævnecentrum vil herude være ved Naturskolen, hvor der vil være depot for deltagerne samt aktiviteter og mad for tilskuerne. Der cykles retur til SDU, hvor cyklen skiftes ud med løbesko, og herfra går turen via Koldinghus til Marielund skoven, hvor der løbes runder af 6 km. I Marielund skoven vil der være stævnecentrum ved Naturskolen, hvor der også er depot for løberne og aktiviteter for tilskuerne. Som det fremgår af nedenstående tidsplan vil det for de fleste løberes vedkommende være mørkt under løbeturen, så aktiviteterne vil forgå med hygge omkring bål m.m.
Der forventes ca. 200 deltagere fordelt på følgende tre distancer,
- 1/1 jernmand, 3.800 m svømning, 180 km cykling på MTB, 42,2 km trail løb
- 1/2 jernmand, 1.900 m svømning, 90 km cykling på MTB, 21,1 km trail løb
- 1/4 jernmand, 950 m svømning, 45 km cykling på MTB, 10,5 km trail løb
Distancerne kan gennemføres individuelt og som stafet.
Den forventede tidsplan for stævnet ser således ud,
kl. 08.00 Svømmestart 1/1 jernmand
kl. 09.00 1. svømmer op af vandet
kl. 10.00 Svømmestart ½ jernmand
kl. 12.00 Svømmestart ¼ jernmand
kl. 12.45 Sidste svømmer op af vandet
kl. 14.00 1. cykel tilbage
kl. 00.00 Sidste cykel tilbage
kl. 17.00 Første løber i mål
kl. 07.59 Sidste løber i mål
Arrangementet er for både bredden, eliten men også for f.eks. firmaer. Det forventes, at en del af deltagerne vil overnatte i byen hen over weekenden, både på grund af den tidlige start, men også fordi det er en lang dag/nat for både deltagere og publikum.
Foreningen Extreme Tri er opstået på baggrund af ønsket om, at udbrede kendskabet til triathlon sporten i den extreme form. Foreningen vil støtte ungdomsarbejdet i Kolding Triathlon Klub.
Arrangørerne bag arrangementet er bl.a. to garvede triathleter med stor erfaring fra deltagelse i mange triathlon stævner. Herudover er der også deltagelse af personer fra Kolding Triathlon Klub, samt andre der har været medarrangør af bl.a. DM finale stævnet indenfor Dansk Triathlon Forbund. Dette stævne havde udgangspunkt fra Hotel Koldingfjord.
Det kan oplyses, at der i 2017 under Fritidspuljen resterer et ikke forbrugt budgetbeløb på 173.000 kr.
Bilag
Sagsnr.: 17/5400
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Windsurfing Regattaen i Hejlsminde blev første gang afholdt i 2016. Der skal i 2017 konkurreres i longdistance pro/am, en af de mest populære regatta typer indenfor windsurf sporten.
Ved et pro/am stævne starter amatører og professionelle sammen og konkurrerer mod hinanden. Longdistance kan som navnet antyder sammenlignes med et maratonløb. Deltagerne starter på samme tid, sejler samme bane og har den samme mållinje. Deltagerne kan med en frisk vind nå op på hastigheder omkring 55 km i timen.
Hovedracet i regattaen tager deltagerne fra Hejlsminde og tværs over Lillebælt til Fyns kyst, hvor de skal runde en markering og herefter retur til mållinjen i Hejlsminde. Distancen varierer mellem 22 og 55 km alt efter vindretningen. Regattaen strækker sig over to dage og forventes gennemført således,
Lørdag den 10. juni,
Der gennemføres et Ø-grandprix, hvor deltagerne skal rundt om Brandsø. Start- og mållinjen lægges der hvor vinden og retningen er mest optimal for deltagerne. Der afvikles også mindre løb med start og mål så tæt på stranden som muligt til gavn for tilskuerne.
Søndag den 11. juni,
Hovedracet er langdistance racet som tager deltagerne til Fyn og retur. Start- og mållinjen lægges der hvor vinden og retningen er mest optimal for deltagerne. Der afvikles også mindre løb med start og mål så tæt på stranden som muligt til gavn for tilskuerne.
Såvel lørdag og søndag er det muligt, at sejle korte baner for de deltagere der ikke er øvede nok til at klare hovedracet.
I 2017 gennemføres regattaen for kategorierne U18 – deltagere under 18 år, U21 – deltagere fra 18 – 21 år, damer, mænd, masters over 45 år, heavy-weight over 85/95 kg og GPS som er de hurtigste målinger hver dag.
I forbindelse med arrangementet inviteres 10 Hydrokite-surfere til stævnet. Hydro-sejling er relativt nyt, og det afprøves hvordan disse to meget forskellige sports arter kan kombineres i samme stævne.
I 2017 forventes et samlet deltagerantal på 150 – 350 deltagere. Sikkerheden på vandet har højeste prioritet, så derfor tillades der maksimalt 350 deltagere.
Der er forhåndstilmeldinger fra Bjørn Dunkerbeck der har vundet verdensmesterskabet 42 gange. Gunnar Asmussen fra Tyskland, der vandt regattaen i Hejlsminde i 2016, er også tilmeldt sammen med Bernd Flessner, der er den mest kendte tyske windsurfer.
Alle regatta deltagere samt familiemedlemmer der følger regattaen vil overnatte i området. Der forventes omkring 180 – 200 overnattende gæster ved 150 regatta deltagere. Såfremt deltagerantallet når op på 350 forventes 420 – 500 overnattende gæster.
Deltagerne i regattaen kommer fra bl.a. Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Danmark.
I 2017 forsøges som et nyt tiltag, at etablere en strandfestival med musik, beach-parties, sports 4 all og gastronomi. Strandfestivalen forventes at blive et ekstra trækplaster for tilskuerne. Det vil også blive muligt at prøve windsurfing i en begynder-zone med instruktører, stand up paddle, havsvømme konkurrence og svømmeundervisning for de små.
Naturpark Lillebælt deltager muligvis med strand safari og sandslot konkurrencer. Der arbejdes med et velkomst arrangement fredag den 9. juni og event party lørdag den 10. juni.
Der forventes 2.000 – 2.500 tilskuere fordelt over to dage med normalt vejr, og omkring 1.000 tilskuere ved regnvejr.
Vedhæftet fremsendes budget og ansøgning for Windsurfing Regattaen i Hejlsminde.
Det kan oplyses, at der i 2017 under Fritidspuljen resterer et ikke forbrugt budgetbeløb på 173.000 kr.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-04-2017
Fritids- og Idrætsudvalget vedtog,
at yde et tilskud på 30.000 kr. finansieret fra Fritidspuljen,
Bilag
Sagsnr.: 17/5949
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at de nødvendige baner stilles vederlagsfrit til rådighed for arrangementet.
Sagsfremstilling
Dansk Boldspil Union oplyser, at Danmark har fået tildelt værtskabet for EM kvalifikation for U-17 kvinder. Turneringen afvikles i perioden 24. – 30. september 2017 og holdene ankommer typisk et par dage før første kamp.
Turneringen får deltagelse af Frankrig, Kazakhstan, Wales og Danmark. Kampene tænkes planlagt til Kolding Stadion og KB´s stadion anlæg på Mosevej.
Dansk Boldspil Union oplyser, at de deltagende hold bor og spiser på det samme hotel og at de med et døgnforbrug på anslået 1.500 kr. pr person, generer en omsætning til erhvervslivet i Kolding, på i alt ca. 1.800.000 kr. for de 4 hold og repræsentanter fra UEFA, dommere m.m. Dertil kommer familier til spillerne, som alle vil opholde sig i eller omkring Kolding i perioden.
Med denne turnering vil Kolding Kommune opleve et stort fokus på pige/kvindefodbolden i turneringsperioden, hvilket er med til at forstærke billedet af Kolding, som en god medspiller på pigefodbolden.
Det kan oplyses, at der i 2017 under Fritidspuljen resterer et ikke forbrugt budgetbeløb på 173.000 kr.
Sagsnr.: 17/4933
Resumé
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Såfremt ansøgningen imødekommes er det under følgende betingelser,
at grusbanen ved Kolding Stadion stilles vederlagsfrit til rådighed for såvel Oktoberfesten som arrangementerne med Flying Superkids i perioden fra 28. august – 13. september 2017, med planlagte showdage 9. og 10. september og eventuelt også den 8. september, og med afholdelse af Oktoberfest i weekenden 1. – 3. september,
at foreningen FOCA og Gymnastikgården skal sikre overholdelse af alle myndighedskrav samt sørge for indhentelse af alle nødvendige tilladelser fra bl.a. Trekantområdets Brandvæsen, Politiet og Kolding Kommune vedr. bl.a. lydforhold, renholdelse og affald, sanitære forhold, elforsyning og forsikring,
at foreningen FOCA og Gymnastikgården selv skal afholde alle ved arrangementerne forbundne udgifter herunder også udgifter til el, vand, varme og toiletvogne,
at foreningen FOCA og Gymnastikgården selv sørger for afspærring samt nødvendigt materiel til afspærring på hele arrangementsarealet,
at foreningen FOCA og Gymnastikgården sikrer, at grusbanen/arrangementsarealet ved Kolding Stadion forlades i rengjort stand,
at foreningen FOCA og Gymnastikgården har modtaget en accept fra formanden for KIF Fodbold på gennemførelse af Oktoberfesten og arrangementerne med Flying Superkids,
at foreningen FOCA og Gymnastikgården orienterer naboerne om arrangementet,
at alle 0. – 3. klasser i Kolding Kommune skal tilbydes deltagelse i Gymnastikgårdens aktivitetspark, hvor der vil blive gennemført forskellige workshops á ca. 30 minutters varighed,
at alle 0. – 3. klasser efter afholdelsen af workshops skal tilbydes et show på 30 – 45 minutter, hvor dele af Flying Superkids fulde show indgår,
at der indsendes regnskab til Børne- og Uddannelsesforvaltningen efter arrangementets gennemførelse.
Sagsfremstilling
Foreningen FOCA og foreningen Gymnastikgården ansøger om lån af grusarealet ved Kolding Stadion i forbindelse med afholdelse af Oktoberfest og arrangementer med Flying Superkids i perioden 28. august -13. september 2017.
Det er hensigten, at såvel Oktoberfesten som arrangementerne med Flying Superkids afholdes i et showtelt med plads til max. 1.000 personer. Det er planen, at Oktoberfesten skal afvikles i perioden 1. – 3. september og Flying Superkids vil afholde showdage den 9. og 10. september og muligvis også den 8. september. Gymnastikgården oplyser, at showdagene kun vil blive gennemført, såfremt Oktoberfesten også afholdes i showteltet.
Gymnastikgården vil som modydelse for at arrangementerne kan gennemføres vederlagsfrit tilbyde, at
- alle 0. – 3. klasser i Kolding Kommune tilbydes deltagelse i Gymnastikgårdens aktivitetspark, hvor der vil blive gennemført forskellige workshops á ca. 30 minutter,
- alle 0. – 3. klasser efter afholdelsen af workshops tilbydes et show på 30 – 45 minutter, hvor dele af Flying Superkids fulde show indgår,
- beboerne i lokalområdet tilbydes fribilletter til de forskellige shows.
De forskellige workshops har fokus på børn og unge og vil vise mulige aktiviteter, der kan aktiveres i skolegård eller klasselokalet. I forbindelse med den nye skolereform er der mulighed for flere kortvarige aktiviteter, og Gymnastikgården har derfor lavet 20 videoklip af 10 – 15 minutters varighed, som det er muligt at udføre i skolen. Det er nogle af disse aktiviteter, der vil blive vist i de forskellige workshops.
Det er Gymnastikgårdens erfaring fra tidligere afholdte workshops, at der maksimalt skal være 800 skolebørn i teltet i forbindelse med gennemførelsen af workshops. Gymnastikgården oplyser, at værdien af workshops normalt er 35. – 40.000 kr.
I forbindelse med gennemførelsen af arrangementerne oplyser Foreningen FOCA og Gymnastikgården endvidere,
- at der udarbejdes en pladsfordelingsplan efter Beredskabsstyrelsens reglement, og den sendes til godkendelse hos Kolding Brandvæsen,
- at hele arrangementsarealet vil blive afspærret,
- at alle relevante tilladelser vil bliver overholdt,
- at pladsen holdes ren og ryddelig, og afleveres i samme stand som ved modtagelsen,
- der opsættes en stor affaldscontainer på pladsen,
- der opsættes 2 x 9 personers toiletvogne og 2 x 3 kabiners badmobiler,
- at det lokale elværk kontaktes for opsætning af målertavle på 2 x 63 ampere,
- at Gymnastikgården har en erhvervsansvarsforsikring og en almindelig skadesforsikring,
- at man vil orientere de lokale naboer om arrangementerne og samtidig tilbyde fribilletter som kompensation for de forskellige aktiviteter.
I henhold til tidligere modtaget vedtægt for Foreningen FOCA har foreningen til formål, at afholde Oktoberfest i Kolding og andre lignende arrangementer, hvor foreningens overskud anvendes til sociale, kulturelle, sportslige eller velgørende formål. Bestyrelsen for foreningen kan vælge at overføre maksimalt 50% af årets overskud til overført resultat under egenkapitalen med henblik på at konsolidere foreningen og sikre et kapitalberedskab til afholdelse af fremtidige aktiviteter. Alle ansøgere med sociale, kulturelle, sportslige eller velgørende formål kan søge FOCA om tilskud.
I forbindelse med Oktoberfesten i 2016 blev der ikke uddelt tilskud til en forening.
Tilføjelse til sagsfremstilling
I henhold til beslutning på Fritids- og Idrætsudvalgets møde den 5. april 2017 har forvaltningen indhentet og modtaget yderligere oplysninger om, hvad regnskabsposterne ”bemanding”, ”diverse” og ”mellemregning” indeholder.
Der er også modtaget skriftlig accept fra KIF Fodbold på benyttelse af grusarealet til Oktoberfest og showarrangementer med Flying Superkids.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-04-2017
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 07-06-2017
Et flertal (Fritids- og Idrætsudvalget med undtagelse af Søren Rasmussen) vedtog at imødekomme ansøgningen på de i forslaget anførte betingelser.
Et mindretal (Søren Rasmussen) stemte imod at imødekomme ansøgningen og ønskede følgende stemmeforklaring tilført protokollen:
Søren Rasmussen ønskede, at der meddeles tilladelse til at Gymnastikgården kan låne gruspladsen ved Kolding Stadion på de angivne betingelser og tidsrum, men der meddeles afslag til foreningen FOCA, idet FOCA ikke tidligere har opfyldt betingelser om, at indsamle og uddele midler til frivillige foreninger. Således har Dalby GF anført at have et tilgodehavende på 69.900 kr. for 2015 og 16.200 i 2016 for udført frivilligt arbejde, mens der i stedet f.eks. er overført til 65.875 kr. til Benny Dall i 2016.
Sagsnr.: 16/5869
Resumé
Den 9. og 10. september 2017 afholdes der Friluftsfestival i Kolding. Festivalen er blevet ”døbt” Get Out Kolding – Friluftsfestival 2017.
Friluftsfestivalen er et samarbejde med Friluftsrådet og sker over to dage. Lørdag i midtbyen med udgangspunkt fra Slotssøen, de grønne arealer, Sneglen og Banegårdspladsen. Fra Akseltorv ledes publikum til området enten via Jernbanegade eller slottet. Søndag kommer aktiviteterne til at foregå på Houens Odde. Se også her www.kolding.dk/getout
Festivalens aktiviteter skal leveres af foreninger, organisationer og andre friluftsaktører. En projektgruppe sammensat af medarbejdere fra Friluftsrådet, fritids- og idrætsområdet, børneområdet (Naturskolen), Business Kolding, miljøområdet og studiebykoordinatoren skal skabe rammerne, indholdet og tilrettelægge festivalen.
Festivalen skal synliggøre de mange friluftsaktiviteter og oplevelsesmuligheder Kolding Kommune har at byde på, fremme at foreningerne får flere medlemmer og underbygge kommunens outdoorstrategi.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituererede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Get Out Kolding - Friluftsfestival bliver to dage (lørdag den 9. september og søndag den 10. september 2017), hvor Kolding midtby og naturområdet Houens Odde summer af udendørsoplevelser. Lørdag tilbydes borgerne et væld af friluftsaktiviteter i byens blå, grå og grønne rum og søndag tager dagen udgangspunkt i Naturens Dag og friluftsliv i naturen.
Det bliver en festival for alle med udgangspunkt i de lokale foreninger, der arbejder med friluftsliv i en bred forstand.
Projektet er en opfordring fra Friluftsrådet om et samarbejde som borgmester Jørn Pedersen har givet tilsagn om. Projektet er en markering af Friluftsrådets 75 års jubilæum og ligeledes et pilotprojekt, som Friluftsrådet ønsker at videreføre i andre byer og evt. gentage i Kolding fremadrettet. Friluftsrådet støtter festivalen økonomisk via udlodningsmidlerne.
Projektet har ophæng i Outdoorstrategien og understøtter miljøpolitikkens fokusområder; byens blå og grønne rum samt oplevelser i det fri.
Festivalen er et partnerskab, der skaber synergi
Festivalen skal i samarbejde med foreninger, erhvervslivet, studerende og andre aktører inden for friluftsliv synliggøre, hvordan Kolding og omegn er den oplagte platform for friluftsliv og underbygge kommunens outdoorstrategi. Under festivalen forandres brugen af byen. Denne forandring indeholder et stort potentiale for at foretage nye eksperimenter med planlægning, aktiviteter eller få folk til at opsøge nye steder. Borgerne, der gratis afprøver friluftsaktiviteterne på festivalen, får lyst til at melde sig ind i en forening, får en forståelse af aktiviteternes naturlige samspil med den natur/det grønne areal, den vandflade mv., som aktiviteten finder sted i. Kolding bliver endvidere kendt for et blomstrende friluftsliv, hvilket kan tiltrække tilflyttere og turister samt sikre glade og tilfredse borgere.
Status pt. er at 42 foreninger, organisationer og private aktører har givet tilsagn om, at de vil deltage i afholdelsen af festivalen og det er målet, at 5000 borgere deltager i festivalen.
Friluftsliv i en bred forstand og for alle
På festivalen vil der blive tilbudt flere forskelligartede friluftsoplevelser gennem emner som action, street, sundhed/idræt, til vands, til lands, i luften, handicap og andre sårbare grupper, stilhed, læring/formidling, nørd/natur, ophold og overnatning og mad.
I Kolding Kommunes outdoorstrategi arbejdes der med tilgængelighed og man vil i udviklingen af friluftsfestivalen tilbyde aktiviteter for at involvere borgere med særlige behov.
Studerende på Friluftsfestivalen som aktiv
Get Out Kolding – Friluftsfestival 2017 kommer også til at styrke Koldings brand som en attraktiv og levende studieby i og uden for Kolding. Festivalen giver de studerende mulighed for at stifte bekendtskab med friluftsaktiviteter og -tilbud, organiserede som selvorganiserede, der eksisterer i kommunen. Målet er at de studerende fremadrettet i højere grad får øjnene op for byens mange friluftstilbud og benytter sig af dem.
Skolebørn og daginstitutioner
I forbindelse med friluftsfestivalen vil skoler og børneinstitutioner blive inddraget ved at sætte fokus på natur og friluftsliv i ugerne op til festivalen. Skoler og børneinstitutioner deltager på egen hånd, eller i samarbejde med Naturskolens naturvejledere eller andre. Derudover er Koldingegnens Idrætsefterskole, der til daglig tilbyder friluftsliv til deres elever, inddraget i festivalen.
Naturens Dag, Naturpark Lillebælt
På festivalens anden dag ønsker kommunen at trække friluftslivet og deltagerne ud i naturen. Denne dag er det også Naturens Dag og aktiviteterne vil på den ene og anden måde naturligvis tage udgangspunkt i temaet for Naturens Dag, hvor temaet er mangfoldighed i naturen. Dagen foregår på Houens Odde Internationale Spejdercenter, der ligger inden for afgrænsningen af Naturpark Lillebælt. Se kort herunder.
Fysiske rammer for Get Out 2017 lørdag den 9. september
Kolding midtby centreret omkring Slotssøen, de grønne arealer, Sneglen, Banegårdspladsen og Akseltorv kommer til at danne rammerne for festivalen første dag.
Beslutning Miljøudvalget den 03-04-2017
Godkendt idet Miljøudvalget noterer sig, at Friluftsrådet forventer at give tilskud på ca. 200.000 kr. til Get Out-festivalen, mens By- og Udviklingsforvaltningen har reserveret 200.000 kr. via overførsel fra 2016 til 2017 på Miljøpolitikområdet, drift.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-04-2017
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-04-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 17/509
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-04-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 14/8346
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Bilag
Sagsnr.: 15/1141
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-04-2017
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 17/5687
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Gadeidrættens Dag er et årligt tilbagevendende arrangement, der sætter fokus på gadeidrætten for at få flere børn og unge aktive på gadeplan. Nordea-fonden støtter gadeidrætten i Danmark med 15 mio. kr. over en treårig periode.
Værestedet Gademix har de seneste 3 år søgt og fået midler, så de har kunnet tilbyde workshop for børn og unge i Kolding Parkour Park i forbindelse med Gadeidrættens Dag. Målet er at gøre børn, unge og forældre opmærksomme på, at der er et gratis tilbud i parkour parken, der står til rådighed for alle.
Gadeidrættens Dag afholdes i år den 20. maj 2017.
Gademix har i år fået støtte til at udbyde to workshops for børn og unge fra kl. 13-16; parkour med Team JiYo og akrobatik Rasta Mizzi Acrobats.
Gademix ønsker derudover at afvikle en event med opvisning i Kolding Centrum lørdag formiddag, hvor formålet er, at gøre opmærksom på:
- den nationale Gadeidrættens Dag (City Kolding sørger for PR og presse)
- de to workshop i parkour parken lørdag eftermiddag (uddeling af flyers)
- de mange spots, der er opsat / udviklet til brug for gadeidrætten, for at skabe fysisk aktivitet og bevægelse i byrummet. Spots hvor Team JiYo og Rasta Mizzi Acrobats kan udføre deres opvisning.
Sagsnr.: 17/6168
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Nevza – Kolding afholdes i samarbejde med Dansk Volleyball Forbund den 12.-15. maj 2017 i Beach Park Kolding.
Kolding er igen blevet valgt som vært, da Kolding Beachvolley i 2014-2016 afholdt professionelle set-up ved begge stævner.
Der forventes deltagere fra: England, Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark.
Stævnet er pointgivende til den internationale rangliste. Dermed er stævnet vigtig for spillerne i bestræbelserne på kvalificering til andre stævner, og for nogles vedkommende kan der være målsætning om OL-kvalifikation på sigt.
Der spilles knock-out kampe fredag-lørdag. Søndag spilles semi- og finaler. Spillere, trænere, officials mv. henvises til overnatning i Kolding fra den 11. maj og frem. Kolding Beachvolley sørger for forplejning og overnatning til dommere og officials på hotel i Kolding.
Beach Park Kolding er et anlæg, der overholder internationale krav, og med dens kvalitet i sand, net, stænger og faciliteter, er den attraktiv til værtsskaber. Inden sæsonstart i 2017 er eneste mangel på anlægget, at der mangler 10 cm. sand, således sandkvaliteten er acceptabel.
Den 11. maj er ønsket, at der afholdes en banket for spillere, trænere, officials, forbundsrepræsentanter, repræsentanter for udvalg/fritidsafdeling mv. Dette forventes afholdt på Restaurant Marinaen, der har egnet lokale og ligger i nærheden af Beach Parken, hvor flere af spillerne træner om aftenen. I forbindelse med eller forlængelse af banket afholdes obligatorisk informationsmøde til spillere omkring stævnet.
Der ansøges om støtte på 43.000 kr. inkl. Banket på ca. kr. 7.000, afhængig af endelig antal deltagere.
Der fremsendes vedhæftet budget for Nevza – Kolding.
Det kan oplyses, at der i 2017 under Fritidspuljen resterer et ikke forbrugt budgetbeløb på 173.000 kr.
Bilag
Sagsnr.: 17/6168
Resumé
Kolding Beachvolley søger om et tilskud på 20.000 kr. i forbindelse med det nationale stævne under Pepsi Max Beachvolley Tour 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Det nationale stævne under Pepsi Max Beachvolley Tour 2017 afholdes i samarbejde med Dansk Volleyball Forbund den 24.-25. juni 2017 i Beach Park Kolding.
Kolding er igen blevet valgt som vært, og håbet er, at der ligesom foregående år bliver udsolgt med 96 hold, ca. 200 spiller, der kommer fra hele landet.
Stævnet er pointgivende til den nationale rangliste og kvalifikationen til den danske DM-Tourfinale, og dermed vigtig for spillerne i bestræbelserne på medaljer.
Spillerne henvises til overnatning i Kolding på hoteller, Bed & Breakfast og vandrehjem. Kolding Beachvolley sørger for forplejning og overnatning til dommere og officials på hotel i Kolding.
DVBF, det nationale forbund har udvidede krav til arrangøren for Grand Slam-stævner, som f. eks. pengepræmier, dommerpåsætning inkl. løn, omkostningsgodtgørelse for kørsel, overnatning og forplejning, samt krav til antal frivillige omkring banen som sekretærer.
Der ansøges om støtte på 20.000 kr.
Der fremsendes vedhæftet budget for Pepsi Max Beachvolley Tour 2017 i Kolding.
Det kan oplyses, at der i 2017 under Fritidspuljen resterer et ikke forbrugt budgetbeløb på 173.000 kr.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-04-2017
Fritids- og Idrætsudvalget vedtog at yde et tilskud på 10.000 kr. finansieret fra Fritidspuljen.
Bilag