Dagsorden eller referat

Byrådet vedtog i november 2020 en ejerstrategi, som slår det fast, at det er byrådets vision, at erhvervshavn, by og fjord skal bindes sammen i en udvikling af havneområdet. Dele af havneområdet skal udvikles med boliger, erhverv, kultur og rekreative områder, hvorved der bliver mere by og en grønnere erhvervshavn.

Ejerstrategien sætter sammen med samarbejdsaftalen mellem Byrådet og Kolding Havn rammerne for den udviklingsproces, der er sat i gang på baggrund af Byrådets vision for havneområdet. Udviklingsprocessen har til formål at sikre et beslutningsgrundlag for Byrådet og havnebestyrelsen ift. fremtidig havne- og byudvikling på havneområdet.

I juni 2021 vedtog byrådet en projektbeskrivelse, der bl.a. beskriver udviklingsprocessen og de emner udviklingen af havneområdet berører, herunder havneudviklingspotentialet, byudviklingspotentialet, infrastruktur, klimatilpasning og bæredygtighed. Udviklingsprocessen består af en lang række faser frem mod en realisering af havne- og byudviklingen. De indledende tre faser er organiseret i By- og Udviklingsforvaltningen i samarbejde med Kolding Havn. Disse faser har til formål at det nødvendige beslutningsgrundlag for realiseringen af Byrådets vision.

Der er forsat en dialog med Kolding Havn om deres bidrag til udviklingsprocessen og dennes faser.

Udviklingsprocessens første tre faser, der er omfattet af denne ansøgning, skal sikre:

• Løbende åben dialog og involvering af borgere, virksomheder og andre interessenter

• Tekniske, miljømæssige og juridiske forundersøgelser

• Udarbejdelse af en business case/økonomimodel

• Sikring af strategiske sammenhænge og en udarbejdelse af en strategi/vision for udviklingen af havneområdet

• Afklare muligheder og udarbejde beslutningsgrundlag ift. havne- og byudvikling på havneområdet – herunder hensigtsmæssig organiseringsform.

Ovenstående skal indgå som del af og baggrund for det beslutningsgrundlag, der skal være resultatet af de tre indledende faser af projektet.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Ansøgningens finansiering

Udgiften på 2.500.000 kr. i 2022 foreslås finansieret i forbindelse med overførselssagen 2021 – 2022, der behandles af Byrådet i april 2022. I 2023 og 2024 foreslås udgiften på 2.500.000 kr. pr. år indarbejdet i de foreløbige bevillingsrammer for budgetperioden 2023 – 2026.

På Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets møde den 7. april 2021, blev kriterier for tildeling af landsbybygnings- og byfornyelsesstøtte 2021 godkendt. Af årets støttemidler blev der godkendt en pulje på 300.000 kr. til nedrivningsstøtte til bygninger i by og på land, heraf er der refusion på 200.000 kr.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Rådighedsbeløb fordeles således: 

Ansøgningens finansiering

Anlægsbevillingen finansieres af de afsatte netto rådighedsbeløb på investeringsoversigten til p.nr. 4606 ramme til byfornyelse og boligforbedring.

På Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets møde den 15. juni 2021, blev ansøgninger vedr. landsbybygningsfornyelse og byfornyelse 2021 behandlet.

Det beløb, der er tale om, består af en nettoramme på 1.090.000 kr., svarende til kommunens andel af udgifterne på 2.760.000. Hertil kommer statens udgiftsandel, som forventes at udgøre ca. 1.670.000 kr., refusionsprocent på 80 % af de udgifter til projekter uden for postnumrene 6580 Vamdrup og 6000 Kolding.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Rådighedsbeløb fordeles således: 

Ansøgningens finansiering

Anlægsbevillingen finansieres af de afsatte netto rådighedsbeløb på investeringsoversigten til p.nr. 4606 ramme til byfornyelse og boligforbedring.

I Christiansfelds vestlige udkant er der en fodgængerbro over Koldingvej. Broen forbinder byen til landskabet. Stiforbindelsen og broen bliver benyttet af mange borgere og turister, når man spadserer fra byen til det gamle romantiske haveanlæg Christinero.

Den eksisterende fodgængerbro skal nu skiftes ud. Det er derfor oplagt at lade sig inspirere og arbejde videre med fortællingen om UNESCO-byen Christiansfeld. Kolding Kommune har i samarbejde med Brødremenigheden, Schønherr Landskabsarkitekter og kunstneren Sophia Kalkau fået udarbejdet et oplæg til en ny smuk bro, som samtidig vil blive et unikt kunstværk og vartegn for byen.

Byrådet har i budgetnoterne for 2022 pålagt by- og udviklingsdirektøren at arbejde videre med at søge ekstern finansiering. Desuden fremgår det, at det i forligskredsen er aftalt at prioritere 5,5 mio. kr. i 2023 svarende til 50 % af broens finansiering.

Efter planen er A.P. Møllerfonden blevet kontaktet med henblik på at give støtte til etablering af broen. På samme tid har Brødremenigheden i Christiansfeld en ansøgning hos A.P. Møllerfonden om støtte til renovering af Enkehuset. Der har nu været dialog mellem A.P. Møllerfonden og Kolding Kommune for at drøfte mulighederne. Denne dialog har afstedkommet, at A.P. Møllerfonden giver tilsagn til at støtte af Enkehuset samtidig med, at Kolding Kommune giver fuld finasiering til etablering af broen.

Efter at have udarbejdet skitseprojekt til broen, har udarbejdelse af hovedprojekt afventet en endelig samlet finasiering.

Tidsplanen er justeret, men samlet forventes det, at broen står klar ultimo september 2022.

Oversigtbillede

Visualisering af ny bro

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger

Fordeling af rådighedsbeløb:

Ansøgningens finansiering

De ansøgte rådighedsbeløb foreslås finansieret via kassetræk.

Kolding Kommune har med baggrund i Statens vandområdeplaner fået tilsagn om tilskud til gennemførsel af et vandløbsprojekt i Tilløb til Binderup Mølleå ved Vesterskovvej (o4404), hvor dårlige fysiske forhold hindrer målopfyldelse for fisk og smådyr. Projektområdet ses på nedenstående oversigtskort.

Projektet består af en forundersøgelse og en realisering og bliver gennemført i løbet af 2021. Projekterne er udgiftsneutrale, idet By- og Udviklingsforvaltningen har fået tilsagn om, at Staten dækker samtlige projektomkostninger.

P. nr. 5134 Forundersøgelse af vandløbsrestaureringsprojekt i Tilløb til Binderup Mølleå.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Rådighedsbeløb fordeles således:

P. nr. 5134 Realisering af vandløbsrestaureringsprojekt i Tilløb til Binderup Mølleå.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Rådighedsbeløb fordeles således:

Projektet bygger på det seneste visionsoplæg fremsendt af bestyrelsen for den selvejende institution Oasen i Vester Nebel pr. 6. oktober 2021. Oasen vil blive et hus til idrætten, kultur og foreninger, skole og institutioner og ikke mindst et mødested for alle byens borgere. Bestyrelsen bag den selvejende institution er i samarbejde med byens borgere, foreninger og institutioner i gang med at tage de sidste skridt for at komme videre i processen og få sat gang i byggeriet.

Befolkningsudviklingen i Vester Nebel har de seneste år været stødt stigende, og bl.a. for at imødekomme fritids- og idrætspolitikkens mål om at styrke mulighederne for, at alle kan deltage i aktivitet og foreningsliv samt udvikle fremtidens fysiske rammer for aktivitet og fællesskab ønskes et aktivitetscenter i Vester Nebel.

Oasen er tænkt som et samlingssted for både børn, unge og ældre. Flere foreninger vil få til huse i centret, hvilket sikrer diversitet og bred lokal forankring. Endvidere ønsker man at åbne Oasen op for de lokale borgere i form af et familiemedlemskab eller lignende. Der er stort fokus på at veksle eksisterende bygninger og aktiviteter ind i et nyt fælles hus til gavn for lokalområdet.

På baggrund af den fremsendte projektbeskrivelse samt resultatbudget og finansieringsplan ansøges om frigivelse af rådighedsbeløb til anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4917 – fritidsfaciliteter i Vester Nebel med 9,800 mio. kr.

I forhold til det af Byrådet tidligere budgetterede anlægstilskud på 6,300 mio. kr. er tilskuddet øget med 3,500 mio. kr., der finansieres af restpulje vedrørende tilskud til fritidsfaciliteter. I restpuljen vil herefter være et beløb på 0,862 mio. kr. Restpuljen vedrørende fritidsfaciliteter vedrører det sidste af de navngivne projekter. Det betyder, at såfremt projektet i Skanderup kan realiseres, vil der skulle findes anden finansiering for det kommunale tilskud op til 4,500 mio. kr. svarende til 3,638 mio. kr.

Den samlede projektøkonomi til anlægget udgør 20,500 mio. kr., hvoraf 9,000 mio. kr. finansieres ved låneoptagelse i realkredit (6,000 mio. kr. / 20 årigt lån / annuitetslån) og ved udstedelse af pantebrev (3,000 mio. kr. / 10 årigt lån / annuitetslån). Der ydes ikke kommunal garanti vedrørende låneoptagelsen. Det private pantebrev/lån på 3,000 mio. kr. ydes af Tulip Invest ApS.

De resterende 11,500 mio. kr. finansieres af lokalt indsamlede midler på 1,000 mio. kr., salg af forsamlingshuset med 0,700 mio. kr. og det ovenfor nævnte anlægstilskud på 9,800 mio. kr. Det er en forudsætning for udbetaling af det kommunale anlægstilskud, at de lokalt rejste midler på 1,700 mio. kr. realiseres.

Den samlede ændring i projektøkonomien kan opstilles således:

På driftssiden er tidligere budgetlagt 1,250 mio. kr. vedrørende drifts- og støtteaftale med Oasen. Den konkrete fordeling mellem tilskud og køb af tjenesteydelser afklares i forbindelse med udarbejdelse af drifts- og støtteaftalen. Driftstilskud er bevilget og indarbejdet i Byrådets budgetaftale af 2. marts 2021, og udmøntes med 0,450 mio. kr. i 2022 og fuldt ud fra og med 2023.

Da arealet, som ønskes anvendt til anlæggelse af Oasen, ejes af Kolding Kommune, har den selvejende institution en forventning om at indgå en lejeaftale med Kolding Kommune på det nødvendige areal til anlægsprojektet, og at lejeaftalen ikke medfører lejeudgifter. Kolding Kommune udfører en miljøscreening af det nuværende senioraktivitetshus, beliggende på arealet. Miljøscreeningen gennemføres da bygningen skal nedrives. Nedrivningen er i øvrigt Kolding Kommune uvedkommende.

Repræsentanter fra bestyrelsen oplyser, man forventer at igangsætte projektet i 2022, således at Oasen er etableret i løbet af 2022-2023.

Vedlagt er visionsoplæg for Oasen indeholdende en projektbeskrivelse m.m.

Med en donation på 5.735.000 kr. fra en privat sponsor i Vamdrup til foreningen Vamdrup Kino, er der nu finansiering til etablering af ”Vores Hus” i Vamdrup. Huset bygges og ejes i et fællesskab mellem Vamdrup Kino og Kolding Kommune ved Vamdrup Bibliotek og kommer til at fungere som et åbent hus med et mangfoldigt kulturtilbud til borgere og foreninger i Vamdrup.

Den 28. september 2021 besluttede Byrådet derfor, at Vamdrup Bibliotek flytter fra de nuværende lokaler på Jernbanegade 1 til det nybyggede Vores Hus ved Kinotorvet, når dette er klart til indflytning.

Vores Hus er et projekt med en samlet udgift i 2021 og 2022 på 13.860.000 kr.

Vamdrup Kino bidrager med i alt 6.635.000 kr., Kolding Kommune har bevilget 6.625.000 kr., og Jens Holms Biblioteksfond har doneret 600.000 kr.

Projektets økonomi og finansiering fremgår nedenfor:

Vamdrup Kinos del af finansieringen på 900.000 kr. indgår ikke i bevillingen, da beløbet styres og disponeres af Vamdrup Kino.

Den øvrige del af Vamdrup Kinos bidrag afregnes til byggeprojektet via faktureringer fra Kolding Kommune.

Der er i 2020 afholdt udgifter på projektet til blandt andet skitseforslag på 292.000 kr.

I 2021 afholdes udgifter på 800.000 kr. Der er lånedispensation vedrørende fremrykkede anlæg på et samlet beløb på i alt 2,375 mio. kr. Det er dog ikke muligt, at bruge hele beløbet i 2021, og der resterer derfor 1,575 mio. kr., som er en del af den samlede lånedispensation for Kolding Kommune, som ikke er udnyttet. Dette forhold har ikke betydning for den samlede budgetbalance i 2021.

De momsmæssige forhold af den eksterne finansiering er afklaret med revisionen både i forhold til donationen fra Bent O. Jørgensens Fond og Jens Holms Biblioteksfond. Håndteringen af de momsmæssige forhold er der taget højde for i ansøgningen.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Ansøgningens finansiering:

Ansøgningen er udgiftsneutral, idet der alene er tale om en tidsmæssig forskydning af rådighedsbeløbene.

Baggrund

Kolding Kommunes nugældende beredskabsplan – ”Beredskabsplan for Kolding Kommune 2018 – 2021” blev godkendt i Byrådet den 25. september 2018. Kommunen skal i medfør af Beredskabslovens § 25 revidere planen i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode.

Trekantbrand er en væsentlig aktør i de enkelte ejer kommuners kriseberedskab og skal som følge deraf hurtigt og effektivt kunne bistå kommunerne i forbindelse med eventuelle kriser, såvel inden for den enkelte kommune som tværkommunalt. Det har derfor været et stort ønske fra Trekantbrand, at de enkelte ejerkommuners beredskabsplaner blev standardiseret og ensartede i deres opbygning og indhold, så der på tværs af kommunerne anvendes de samme beredskabsmæssige begreber og forudsætninger.

Denne beredskabsplan – ”Plan for drift under kriser” er derfor udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Trekantbrand og ejerkommunerne, med henblik på netop at sikre den ønskede ensartethed.

Forslaget til Kolding Kommunes overordnede beredskabsplan har været drøftet i Administrationsforum og i Direktionen.

Formål.

Formålet med ”Plan for drift under kriser” er at kommunen rustes til, at de kritiske og livsvigtige kommunale leverancer kan videreføres eller hurtigst muligt reetableres i tilfælde af krise, uroligheder, terror, krig, klimarelaterede hændelser eller andre alvorlige hændelser. Planen sikrer, at det kan foregå tværkommunalt i samarbejde med Trekantbrand.

Beredskabsstyrelsens bemærkninger

Beredskabsplanen – ”Plan for drift under kriser” består dels af den overordnede beredskabsplan, der beskriver planens centrale principper, herunder f.eks. aktivering og drift af krisestyringsstaben, koordinering af handlinger og ressourcer, krisekommunikation mv, samt en tilhørende Håndbog i krisestyring, der mere detaljeret beskriver de enkelte aktøres roller og ansvar og er mere vejledende og handlingsanvisende end den overordnede plan.

Beredskabsplanen og håndbogen har i sommeren 2020 været i høring hos Beredskabsstyrelsen, der overordnet set udtalte at: ” Kolding Kommunes plan for drift under kriser fremstår overskuelig, strategisk forankret og handlingsorienteret. Planen indeholder gode beskrivelser af kommunens krisestyringsorganisation og varetagelse af krisestyringens generelle kerneopgaver. Den supplerende håndbog i krisestyring uddyber disse beskrivelser og indeholder konkrete, brugervenlige redskaber til at understøtte krisestyringen. Planen og håndbogen udgør dermed tilsammen også en velegnet ramme for kommunens underliggende indsatsplaner og actioncards/instrukser.”

Beredskabsstyrelsen havde dog en række forbedringsforslag, der efterfølgende er indarbejdet i såvel planen som i håndbogen.

Planen som overordnede ramme

Beredskabsplanen bygger på 7 centrale principper:

• Sektoransvarsprincippet – den organisation, der har ansvaret for en opgave til daglig, bevarer ansvaret for opgaven under en krise

• Lighedsprincippet – de procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen, anvendes i videst mulig omfang også under en krise

• Nærhedsprincippet – opgaverne løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det lavest egnede og relevante organisatoriske niveau

• Samarbejdsprincippet – forvaltningerne har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer vedrørende planlægning, afhjælpning og krisestyring

• Handlingsprincippet – ved uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et for højt beredskab end for lavt. Samtidig skal beredskabet hurtigt kunne tilpasses

• Fleksibilitetsprincippet – myndighedernes virke bør tilpasses den konkrete situation og dermed løbende vurdere, om man er på rette beredskabstrin og om staben har de rette kompetencer samlet

• Retningsprincippet – organisationens handlinger under krise skal styres med udgangspunkt i klare strategiske hensigter.

Hver ejerkommune af Trekantbrand har således en beredskabsplan – kaldet ”Plan for drift under kriser”, der sætter rammen for opbygning og sprogbrug af alle underliggende planer som f.eks. klimaberedskabsplan, sundhedsberedskabsplan, beredskabsplaner på børn- og unge området mv. Med godkendelse af den overordnede beredskabsplan skal de underliggende planer i forvaltningerne efterfølgende gennemgås og evt. justeres.

Implementering

Efter endelig vedtagelse af Beredskabsplanen – ”Plan for drift under kriser” – skal der igangsættes en proces, der sikrer, at planen implementeres og forankres i kommunens organisation.

Ansvaret for at Kolding Kommunes beredskabsplaner er tidssvarende og opdaterede, og den faktiske ledelse, organisering og disponering under en krise ligger entydigt hos Direktionen.

Erfaringerne fra den ledelsesmæssige koordinering og håndteringen af Covid-19 situationen i Kolding Kommune, er et godt eksempel på krisestyring i praksis.

By- og Udviklingsforvaltningen får på vegne af Direktionen den administrative koordinerende rolle i forhold til implementering og den løbende vedligeholdelse af den overordnede Beredskabsplan, samt den koordinerende rolle i det beredskabsplanlægningsmæssige samarbejde mellem forvaltningerne.

I forbindelse med skiftet af administrationskommune er det af den nye admi-nistrationskommunes revisor anbefalet, at Trekantområdets Brandvæsen får egen bankforbindelse. Trekantområdets Brandvæsen har valgt den nye administrationskommunes bankforbindelse – Danske Bank – hvor der oprettes konto og kassekredit for at kunne håndtere Trekantområdets Brandvæsens løbende betalingsforpligtelser. Den ansøgte maksimale kassekreditramme andrager 10 mio. kr.

Danske Bank ønsker godkendelse jf. Trekantområdets Brandvæsens vedtægter pkt. 8.10.

Lovgrundlag:

BEK nr. 1850 af 17/12/2013. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. §9 stk. 2. ”Kassekreditten for kommunale fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende med bestemmende kommunal indflydelse må maksimalt andrage 125 kr. pr. indbygger.”

Trekantområdets Brandvæsens vedtægter pkt. 8.10 ”Beslutning om låneoptagelse, garantistillelse og udlicitering af væsentlige dele af beredskabet samt lignende, væsentlige beslutninger kræver behandling på to møder, og kan kun vedtages ved et kvalificeret flertal på mindst ¾ af de afgivne stemmer på såvel første som andet møde. Beslutningen herom skal tillige godkendes af kommunalbestyrelsen i Kommunerne.”

Sagen er behandlet i Beredskabskommissionen den 3. september 2021 og den 29. oktober 2021, og skal efterfølgende behandles i de 5 ejer kommuners byråd/kommunalbestyrelser.

Baggrund

ByLivKolding har den 7. september 2021 på vegne af ALFABO, Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) og Boligselskabet Kolding fremsendt boligsocial helhedsplan ”ByLivKolding 2022-2025” til kommunens godkendelse/indstilling til Landsbyggefonden.

Helhedsplanen ”ByLivKolding 2022-2025” er udarbejdet på baggrund af præansøgningen som Kolding Kommune den 11. december 2020 har anbefalet over for Landsbyggefonden.

Helhedsplanen er udarbejdet i henhold til almenboliglovens § 91a, Landsbyggefondens regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger (2019-26-midlerne), samt Landsbyggefondens udmelding om prækvalificering af de konkrete afdelinger.

Helhedsplanen

Den nye boligsociale helhedsplan for 2022-2025 omfatter i alt 20 boligafdelinger fordelt på de tre boligorganisationer; Boligselskabet Kolding, AAB og ALFABO. De 20 boligafdelinger er følgende:

• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 7, Kikkenborggården
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 9, Brændkjær
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 14, Utzongade
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 15, Brændkjær
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 19, Norgesvej
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 21, Skovparken
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 22, Skovparken
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 23, Brændkjær
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 24, Rosenhaven
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 42, Skovvænget
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 71, Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 73, Brændkjær
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 74, Nørremarksvej
• Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 76, Knud Hansens Vej/Junghansvej
• Boligselskabet Kolding v/ Boligkontoret Danmark afd. 1, Haderslevvej
• Boligselskabet Kolding v/ Boligkontoret Danmark afd. 2, Skovvejen
• ALFABO afd. 103, Munkebo
• ALFABO afd. 108, Lindehaven
• ALFABO afd. 109, Kløvervej
• ALFABO afd. 110, Højhuset.

De 20 boligafdelinger er fordelt på fire kvarterer:

Fjordparken/Brændkjær/Haderslevvej

(7 afdelinger – 1.261 boliger)

Knud Hansens Vej/Junghansvej

(1 afdeling – 96 boliger)

Skovparken/Skovvejen/Skovvænget/Nørremarksvej

(5 afdelinger – 1.298 boliger, heraf 108 ungdomsboliger)

Munkebo/Rosenhaven/Lindehaven/Ryttermarksvej/ Gøhlmannsvej/Norgesvej/Utzonsgade/Kikkenborggården

(7 afdelinger – 1.325 boliger).

De enkelte afdelinger og områder har forskellige beboersammensætninger, men der er samtidig i større eller mindre grad fælles udfordringer, der knytter sig til de fire af Landsbyggefonden, definerede indsatsområder. Konkretisering af aktiviteterne under de enkelte indsatsområder er sket i tæt samarbejde med lokale aktører i de enkelte boligområder og med de kommunale forvaltninger.

De fire af Landsbyggefonden definerede indsatområder er følgende:

Uddannelse og Livschancer
Hovedfokus i dette indsatsområde bliver at løfte uddannelsesniveauet samt fastholde unge i uddannelse og/ eller støtte til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Styrke samarbejdet yderligere mellem daginstitution/skole og forældrene samt udvikle det yderligere.

Beskæftigelse
Hovedfokus i dette indsatsområde bliver at fastholde og udvikle samarbejdet med Jobcentret i forhold til tiltag, der kan understøtte de beboere, der er længst fra arbejdsmarkedet – gennem jobcafé, sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Fokus på det forebyggende fastholdes gennem bl.a. fritidsjob i tilknytning til ejendomsfunktionærerne og ved offentlige institutioner.

Kriminalitetsforebyggelse
Hovedfokus i dette indsatsområde bliver at fastholde dialogen og en opsøgende indsats i forhold til børn og unge i boligområderne, for at bevare den gode udvikling.

Sammenhængskraft og Medborgerskab
Hovedfokus i dette indsatsområde bliver godt naboskab og styrkelse af dette, netværk og brobygning ud af boligområderne – gennem bl.a. facilitering af dialogaktiviteter, som skal udvide beboernes viden og forståelse på tværs af kultur.

Det lokale samarbejde i forhold til at løfte boligsociale opgaver vil fortsat varetages af kvarternetværkene, der således skal sikre forankring og udvikling i de enkelte kvarterer.

Samarbejdet vedrørende den overordnede boligsociale helhedsplan varetages af en bestyrelse/styregruppe nedsat imellem de tre implicerede boligorganisationer og Kolding Kommune. Bestyrelsen/styregruppen består således af direktørerne/forretningsførerne for de tre boligorganisationer, de kommunale forvaltningsdirektører, den boligsociale koordinator samt sekretariatsledelsen for ByLivKolding.

Økonomi

Helhedsplanens har et samlet budget på 27.240.000 kr. inkl. moms til forberedelse, organisering og gennemførelse af de af Landsbyggefonden definerede indsatsområder.

Landsbyggefonden stiller krav om at 25 % af det samlede budget sker som lokal medfinansiering fordelt på boligorganisationer og kommune. Der vil således være en samlet økonomisk ramme på 27.240.000 kr., hvoraf 6.814.000 kr. er medfinansiering fra de 3 boligorganisationer og Kolding Kommune. Fordelingen fremgår af nedenstående skema:

Kolding Kommunes bidrag på i alt 5.579.000 kr. fordeler sig på 3.444.000 kr. fra Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt 2.535.000 kr. fra Socialforvaltningen.

I budgettet fordeler udgifterne sig mellem indsatsområderne sig på følgende måde:

Godkendelser/tilsagn

Hovedbestyrelsen i AAB har møde den 2. december 2021, hvor den boligsociale helhedsplan 2022-2025 er på til godkendelse.

Organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Kolding har møde den 14. oktober 2021, hvor den boligsociale helhedsplan 2022-2025 er på til godkendelse.

Organisationsbestyrelsen i Alfabo har møde den 20. september 2021, hvor den boligsociale helhedsplan 2022-2025 er på til godkendelse.

Helhedsplanen afventer desuden godkendelse i de 20 afdelinger, som er omfattet af planen.

Helhedsplanen skal endvidere godkendes af kommunen, som samtidig skal anbefale over for Landsbyggefonden, at helhedsplanen er egnet til løsning af afdelingernes problemer, herunder tilkendegive at kommunen er indforstået med at medvirke administrativ og økonomisk til den boligsociale indsats som skitseret i helhedsplanen.

På baggrund af kommunens indstilling træffer Landsbyggefonden endelig beslutning om helhedsplanens gennemførelse.

Implementering af udviklingsplanerne for Skovvejen/Skovparken og Munkebo indebærer salg af bygninger og byggegrunde. Lov om almene boliger og Lov om leje af almene boliger giver en række anvisninger for salg.

Et salg skal godkendes både i kommunalbestyrelsen og i Indenrigs- og Boligministeriet. Kommunalbestyrelsen skal dertil fastsætte udlejningskriterier ved salg af almene ejendomme til private med henblik på fremtidig privat udlejning (Lov om almene boliger § 27 c). Udlejningskriterierne skal være besluttet af kommunalbestyrelsen, før godkendelse af salg kan finde sted.

De fastsatte udlejningskriterier gælder for alle ejendomme, der sælges. Kriterierne er gældende i ti år fra overtagelsesdatoen for den enkelte ejendom. Hvis et boligområde består af flere afdelinger beliggende på flere matrikelnumre, vil kriterierne skulle omfatte alle disse matrikelnumre. Hvis en boligorganisation sælger en byggegrund i et udsat boligområde, vil de kommende ny opførte bygninger på byggegrunden ligeledes skulle udlejes efter de fastsatte udlejningskriterier. Kriterierne skal tinglyses som servitut på ejendommen med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget.

Når et salg sker, kan det ske med eller uden beboere. De fastsatte kriterier gælder således, at hvis ejendommen sælges uden beboere, så vil kriterierne gælde for alle tilflyttende. Hvis et salg sker med beboere, vil de beboere, som opfylder kriterierne, kunne blive boende, mens beboere, der ikke opfylder kriterierne, opsiges og skal tilbydes en genhusningsbolig i boligafdelingen, der frasælger. I den ti-årige periode vil alle tilflyttere skulle opfylde kriterierne.

Det er lovens hensigt, at kriterierne skal bidrage til at styrke beboersammensætningen.

For Skovvejen/Skovparken og Munkebo er det ønsket, at kriterierne både skal understøtte lovens hensigt, som følger udviklingsplanernes visioner om et blandet byområde, og samtidig være så enkle, at investorer ikke fravælger at investere i de udsatte boligområder.

Administrationen har i samarbejde med de involverede boligorganisationer drøftet mulige kriterier. Det er ønsket, at der laves ens regler for alle, dvs. at de kriterier, der er gældende for de almene boliger, også skal være gældende for de kommende private udlejningsboliger. Dette er begrundet i, at boligområderne er i en positiv udvikling med de gældende kriterier for områderne, og at ens regler for alle er mest enkelt og tilgængeligt.

Forslag til udlejningskriterierne for kommende private udlejere er derfor, at kriterierne skal følge den kombinerede udlejning. Med kombineret udlejning afvises den boligsøgende, når den boligsøgende, og/eller dennes ægtefælle, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Dertil skal der være et krav om en ren straffeattest.

Forslag til kriterier for udlejning af private boliger i frasolgt alment byggeri i udsatte boligområder er drøftet i Udvalget for Udfordrede Boligområder, som har tilkendegivet opbakning til kriterierne.

På budgettet i 2021 og 2022 er der årligt afsat 500.000 kr. til en pulje, der skal støtte initiativer, og indsatser, som er med til at understøtte implementeringen af Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi og de 6 indsatsområder: Sundhed og trivsel for alle, Klima i balance, Mangfoldig natur, Vand som ressource, Ressourcer i kredsløb og Bæredygtige fællesskaber.

Det er forvaltningens forslag, at puljen opdeles i en ”quick’-pulje”, der kan søges eller anvendes hele året, når der opstår ideer og behov samt i en pulje, hvor til der skal fremsendes ansøgninger én gang årligt i lighed med landsbypuljen og bydelspuljen. Midlerne foreslås delt i 350.000 kr. til puljeansøgningen, som behandles i udvalget og 150.000 kr.-, som uddeles administrativt i henhold til de vedtagne kriterier.

Til quick-puljen som forvaltningen administrerer, kan der søges mindre beløb op til 15.000.-.

Det kan f.eks. være til en forening, en studerende eller en borger, der står med et event eller initiativ, som skal ske i næste måned. De færreste frivillige og borgere planlægger lang tid ud i fremtiden.

Til ansøgningspuljen kan der søges større beløb til planlagte initiativer og projekter. Projekterne og prioriteringen af dem bliver fremlagt til politisk godkendelse.

Det er ikke muligt at indhente ansøgninger og politisk udmønte puljeansøgningen i 2021, hvorfor der lægges op til en sag om overførsel af de 350.000 kr.- fra 2021 til udmøntning i 2022.

Forvaltningen foreslår, at begge puljer kan anvendes til bæredygtige initiativer og indsatser inden for de 6 indsatsområder, til strategiens kortsigtede mål og med udgangspunkt i følgende kriterier:

• Indsatsen/projektet/ideen skal understøtte én eller flere af de kortsigtede mål og indsatser i Bæredygtighedsstrategien

• Puljen kan søges af både eksterne som f.eks. virksomheder, uddannelsesinstitutioner, studerende, borgere, foreninger, m.fl. samt til interne kommunale projekter og initiativer

• Projekter eller initiativer, der gavner flere end ansøger og som udvikles sammen med andre prioriteres højest

• Projekter eller ideer, hvor ansøger eller initiativtager selv lægger en indsats i form af arbejdskraft eller økonomi prioriteres højest.

Sagen har været til orientering i Direktionen.

Kolding Kommune deltager i det europæiske projekt FUSILLI – kaldet Food2030 i Kolding.

Projektets overordnede formål er at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem. I et tæt samarbejde med SDU og 11 andre byer i Europa, samt inddragelse af borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og interne fra kommunen, vil der i en periode på 4 år blive forsket og eksperimenteret (ved brug af Living Labs) på tværs af hele værdikæden. Dermed understøtter projektet også alle bæredygtighedsstrategiens indsatsområder i varierende grad.

Fundingen til projektet kommer fra et af verdens største programmer for forskning og innovation; EU-programmet Horizon 2020, som har et budget på 75 mia. euro. Samlet set er der allokeret hele 12,2 mio. euro til FUSILLI-projektet, hvilket understreger, hvor stort og vigtigt projektet er. Heraf er Kolding Kommune blevet tildelt et budget på ca. 3,5 mio. kr. (og SDU ca. 5 mio. kr.).

Ved at indgå i projektet har Kolding Kommune forpligtet sig til at underskrive Milan Urban Food Policy Pact (MUFPP). Pagten er en international aftale mellem borgmestre, som omhandler rammer for urbane fødevarepolitikker. Den er allerede underskrevet af mere end 200 byer fra hele verden. Pagtens primære formål er at supportere byer, som ønsker at udvikle mere bæredygtige urbane fødevaresystemer ved at fremme by til by samarbejde og ”best practice” udveksling.

Pagten fungerer som et arbejdsredskab, og består af 37 anbefalede handlingspunkter, som er inddelt i følgende 6 kategorier:

1. Sikre handlingsfremmende forhold og (politisk) styreform
2. Bæredygtig kost og ernæring
3. Rimelige sociale og økonomiske vilkår
4. Fødevareproduktion
5. Fødevareudbud og distribution
6. Madspild.

Ved at underskrive pagten forpligter byrådet sig til:

1. At arbejde med at udvikle bæredygtige fødevaresystemer, som er brede, robuste, sikre og forskellige, som sikrer sund og økonomisk tilgængeligt mad til alle og som samtidig minimerer madspild og negative klimapåvirkningerne.

2. Vi understøtter samarbejde på tværs af afdelinger og sektorer, som koordineres på kommune- og samfundsniveau, som arbejder på at integrere urbane fødevarepolitikovervejelser i sociale, økonomiske og miljø/klimapolitikker, programmer og initiativer.

3. Vi tilstræber, at der er en sammenhæng mellem kommunens fødevarerelaterede politikker og programmer og relevante nationale, regionale og internationale politikker og processer.

4. Vi vil inddrage alle sektorer inden for fødevaresystemet (inklusiv relaterede autoriteter, tekniske og akademiske organisationer, borgerne, små producenter og den private sektor) i udformning, implementering og fastlæggelse af alle fødevarerelaterede politikker, programmer og initiativer.

5. Vi vil gennemgå og tilrette eksisterende urbane politikker, planer og regulativer med det formål at understøtte etableringen af retfærdige, robuste og bæredygtige fødevaresystemer.

6. Vi vil bruge rammerne for de anbefalede handlingspunkter som udgangspunkt for udviklingen af byens eget urbane fødevaresystem og vi deler udviklingen med de andre deltagende byer og vores nationale regering og international styrelser, hvor det giver mening.

7. Vi vil opfordre andre byer til at deltage i vores fødevarepolitik handlinger.

Ovenstående tiltag og tilgange vil alle blive adresseret, som en del af Food2030 projektarbejdet.

Forvaltningen vil orientere mere detaljeret om projektet på udvalgsmødet.

Pagten er vedlagt sagen.

Den 28. april 2020 accepterede byrådet AP Ejendommes tilbud om at købe de udbudte arealer ved Riberdyb og Holmsminde, idet køber blev forpligtet til at udarbejde en helhedsplan for området.

Der har gennem processen med udarbejdelse af helhedsplanen været løbende involvering af byråd, borgere og interessenter.

I forhold til Byrådet, har helhedsplanprocessen været fremlagt på et byrådsseminar på Hotel Koldingfjord den 27. oktober 2020. På et byrådsseminar den 25. maj på By- og Udviklingsforvaltningen redegjorde AP’s rådgivere i hovedtræk for helhedsplanens besvarelse af de 10 udviklingstemaer fra udbuddet. Den 21. september 2021 blev det seneste byrådsseminar afholdt med udgangspunkt i Riberdyb 10 og en byvandring i området.

Der er desuden afholdt to større borgerarrangementer, hvoraf det ene var virtuelt den 10. februar og det andet som åben tegnestue i Riberdyb 10 den 23. august 2021. Derudover er der løbende gennem Riberdyb 10 kommet input, og der er gennemført dialog med dialogmøder med centrale naboer.

Forudsætning

Afsættet for helhedsplanen har været det afgivne tilbud fra AP samt det program, som blev udarbejdet af Kolding Kommune forud for udbuddet.

Formålet med helhedsplanen har været at sikre, at det blev belyst, hvordan den fremtidige byudvikling skal finde sted i et område med en stor kompleksitet.

Området har en central beliggenhed i Kolding og en indbygget kvalitet med åen som et gennemgående element. Der er mange forhold, der skal tages hensyn til. Arealet er relativt stort, men også meget irregulært, da det gennemskæres af både jernbanen og åen samtidigt med, at det er indlejret i den eksisterende by. Der er desuden nogle tekniske forhindringer i form af forsyningsledninger og spildevandsbassin i jorden og vejadgange til eksisterende ejendomme.

Ovenstående betyder også at i forhold til projektområdets samlede areal på ca. 30.000 m2, udgør det bebyggede areal alene godt halvdelen svarende til ca. 16.000 m2 bebyggeligt areal.

Vignetten viser projektområdet på 30.000 m2 og det bebyggelige areal på ca. 16.000 m2

Bebyggelsens disponering

Helhedsplanen åbner op for, at der kan opføres ca. 38.000 etagemeter i området. Det er et bærende princip, at bebyggelsen er åben, så man kan bevæge sig gennem byen, både af gadeforløb og mere snørklede bagveje som i middelalderbyen. Bygningstyperne bliver dels åbne karréer med variation i etagehøjden, der bygger videre på den omgivende by, og dels typer som pakhuse og punkthuse, f.eks. parkeringshusene, der trækker på den industrielle arv i området. Helhedsplanen lægger op til et varieret gadeforløb, hvor bebyggelsen langs banen, som udgangspunkt, er disponeret med bygninger i op til 7 etager, der danner ryg mod nord og skærmer den øvrige bydel mod støj. Langs med åen mod syd bliver den nye by gradvist lavere og sollyset finder vej gennem porte og passager.

Det er anbefalet i helhedsplanen at håndtere parkering ved etablering af 2 parkeringshuse. 

Ved at håndtere parkeringen i to parkeringshuse i kanten af området, opnås et hovedsagligt bilfrit bykvarter.

Der er fokus på bæredygtighed, og der arbejdes henimod at DGNB-certificere bydelen til ”Guld” og svanemærke boligerne. Bygningerne klimasikres til kote 2,5.

Arkitektur

Sammenhængen med den omkringliggende by er særlig vigtig ved etableringen af et nyt midtbykvarter. Der benyttes en række arkitektoniske virkemidler for at opnå en velfungerende bydel, der også hænger sammen med den eksisterende by.

Porte og passager

• Åbne stueetager
• Frem- og tilbagetrækninger
• Variation i etageantal og tagformer
• Materialer.

Portåbninger og passager er tænkt som vigtige sprækker i bydelen, sprækker, der skal sikre visuelle forbindelser og samhørighed mellem gaderum og gårdrum. Udvalgte steder, langs åen eller ved små bydelspladser, vil der være mulighed for delvist åbne stueetager. For at undgå lange monotone facader, er der disponeret med markante forskydninger mel­lem hver opgang/bygningskrop. For at opnå en mangfoldig og varieret by sigter helhedsplanen mod en stor grad af varia­tion i antal etager og tagformer. Der er i den omgivende by en overvægt af røde teglbyg­ninger, som gør dette materiale oplagt. Det er dog vigtigt at bevare områdets sammensatte karakter ved også at arbejde med andre materialer som eksempelvis træ, stål og beton eller andre toner af tegl.