Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
11-01-2016 08:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1, 2. sal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/21000
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Sagsnr.: 15/18032
Resumé
I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 vedtog Byrådet bl.a. følgende budgetnote:
”Bedre overgange til folkeskolen
Det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at skabe endnu bedre overgange mellem dagtilbud og skole. Dette kan ske ved, at pædagogisk personale fra daginstitutionen på skift i en periode på tre måneder (april – juni) roterer med over i glidende overgang på distriktsskolen.
Det vil gøre overgangen til skolen mere tryg for det enkelte barn. Der vil være personale, der har viden om det enkelte barns særlige behov samt gruppens samspilsmekanismer i skolen. Det vil give forældrene tryghed i overgangen og anspore til, at forældrene vælger distriktsskolen frem for at flytte til et andet distrikt eller en privatskole. Personalet fra daginstitutionen vil få større viden om krav til skoleparathed og vil være bedre klædt på til at afdække, hvilke børn, der skal skoleudsættes.
Behovet for midlertidige ansættelser i både skole og dagtilbud vil kunne reduceres. Det bør undersøges, hvilke erfaringer der er gjort i Lyshøj skoledistrikt, hvor der i forbindelse med glidende overgang 2015 er afprøvet forsøg i denne retning. Undersøgelsen forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget og den praktiske udmøntning skal finansieres inden for området.”
Børne- og Uddannelsesudvalget pålagde på møde den 19. oktober 2015 den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at fremlægge forslag til implementering på hele området på udvalgets møde i december 2015.
”Bedre overgange til folkeskolen
Det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at skabe endnu bedre overgange mellem dagtilbud og skole. Dette kan ske ved, at pædagogisk personale fra daginstitutionen på skift i en periode på tre måneder (april – juni) roterer med over i glidende overgang på distriktsskolen.
Det vil gøre overgangen til skolen mere tryg for det enkelte barn. Der vil være personale, der har viden om det enkelte barns særlige behov samt gruppens samspilsmekanismer i skolen. Det vil give forældrene tryghed i overgangen og anspore til, at forældrene vælger distriktsskolen frem for at flytte til et andet distrikt eller en privatskole. Personalet fra daginstitutionen vil få større viden om krav til skoleparathed og vil være bedre klædt på til at afdække, hvilke børn, der skal skoleudsættes.
Behovet for midlertidige ansættelser i både skole og dagtilbud vil kunne reduceres. Det bør undersøges, hvilke erfaringer der er gjort i Lyshøj skoledistrikt, hvor der i forbindelse med glidende overgang 2015 er afprøvet forsøg i denne retning. Undersøgelsen forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget og den praktiske udmøntning skal finansieres inden for området.”
Børne- og Uddannelsesudvalget pålagde på møde den 19. oktober 2015 den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at fremlægge forslag til implementering på hele området på udvalgets møde i december 2015.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
En af udfordringerne for børn i overgangen fra dagtilbud til skole er, at de siger farvel og goddag til andre børn, medarbejdere og kulturer op til flere gange i de 1,5 år, de går fra at være børnehavebørn til at blive skolebørn. Omstillingen omfatter foruden børnene og deres forældre også de pædagoger og lærere, der involveres undervejs. Pædagoger og lærere skal lære børn og forældre at kende, de skal sikre en god udvikling hos børnene, og de skal give oplysninger videre til næste sæt af medarbejdere således, at børnene oplever tilpas udfordringer og tilstrækkelig kontinuitet i deres børneliv.
For at opnå en optimal skolestart fordrer det styrket samarbejde mellem faggrupper i dagtilbud og SFO/skole, hvor formålet er at opnå fælles forståelse af skoleparathed, fælles metoder og fælles mål for f.eks. læring, inklusion og trivsel på tværs. Endvidere fordrer det en videreudvikling af den fælles viden, metoder og erfaringer.
En systematisk anvendelse af kompetencehjulet sikrer således overlevering af oplysninger om det enkelte barn, så udvikling og kontinuitet følger barnets behov.
Rent ansættelsesjuridisk lader ordningen sig gøre fordi alle medarbejdere - uanset det daglige tjenestested er i en daginstitution eller i en skole - er ansat ved Kolding Kommune, dvs. samme arbejdsgiver.
Didaktiske overvejelser i forhold til samarbejdet mellem daginstitutionspædagoger, SFO-pædagoger og børnehaveklasseledere til glidende overgang
For at opnå en optimal skolestart fordrer det styrket samarbejde mellem faggrupper i dagtilbud og SFO/skole, hvor formålet er at opnå fælles forståelse af skoleparathed, fælles metoder og fælles mål for f.eks. læring, inklusion og trivsel på tværs. Endvidere fordrer det en videreudvikling af den fælles viden, metoder og erfaringer.
En systematisk anvendelse af kompetencehjulet sikrer således overlevering af oplysninger om det enkelte barn, så udvikling og kontinuitet følger barnets behov.
Rent ansættelsesjuridisk lader ordningen sig gøre fordi alle medarbejdere - uanset det daglige tjenestested er i en daginstitution eller i en skole - er ansat ved Kolding Kommune, dvs. samme arbejdsgiver.
Didaktiske overvejelser i forhold til samarbejdet mellem daginstitutionspædagoger, SFO-pædagoger og børnehaveklasseledere til glidende overgang
- Understøtte børns overgang fra dagtilbud til SFO/skole med udgangspunkt i både dagtilbuddets og skolens pædagogik, så der sikres en rød tråd i overgangen for det enkelte barn
- Have fokus på at skabe fællesforståelse og viden hos børn og personale om indhold og fysiske rammer i de forskellige læringsarenaer
- Systematisk udveksling af oplysninger om det enkelte barn i overgangen ved hjælp af observationer, samtaler, kompetencehjulet m.m.
- Systematisk inddragelse af barnets forældre med fokus på barnets overgang fra dagtilbud til SFO/skole
- Systematisk udveksling af oplysninger om kulturen i dagtilbud, SFO/skole
- Understøtte udsatte børns overgang fra dagtilbud til SFO/skole via særligt tilrettelagte forløb, aktiviteter eller lignende.
Forslag til en overordnet ramme for organisering af udveksling af medarbejdere mellem børnehaver og skoler i glidende overgang
- Den pædagog, der har størst tilknytning til de kommende skolebørn følger med i glidende overgang.
- Børnehaveklasseledere indgår og deltager kontinuerligt i glidende overgang.
- I det tilfælde, hvor daginstitutionen umiddelbart ikke har mulighed for at lade personale følge med til glidende overgang laves der en aftale om jobswop, således at SFO sender en pædagog til daginstitutionen og daginstitutionen en pædagog til skolen.
- Der skal medfølge/udveksles pædagoger, såfremt mere end 10 børn starter i glidende overgang.
- Der skal minimum medfølge/udveksles pædagoger svarende til antal af kommende børnehaveklasser på skolen.
- Er antallet af afgivende daginstitutioner større end det antal børnehaveklasser, der oprettes, aftales en turnusordning således, at alle daginstitutioner over en årrække deltager med medarbejdere.
- For daginstitutioner, der afgiver færre end 10 børn til glidende overgang, skal der ligeledes aftales turnusordninger.
- Udveksling af pædagoger foregår ved f.eks. forlagt tjeneste og jobswop.
- En betingelse for udveksling af personale er, at ingen børnegrupper står tilbage uden fast personale.
- Der foretages en evaluering af indsatsen hvert år ultimo juni, så der på baggrund heraf kan foretages justeringer, der optimerer det fremadrettede overgangsarbejde. Forvaltningens konsulenter har ansvar for evalueringen og sikrer, at repræsentanter fra skolerne og daginstitutionerne inddrages i evalueringen.
Opmærksomheden henledes på, at det i indeværende år af planlægningsmæssige årsager kan være vanskeligt at gennemføre ovenstående fuldt ud, og det kan derfor være nødvendigt at justere samarbejdsaftalerne i forhold til, hvad der er muligt og meningsgivende.
Bilag
Sagsnr.: 15/21455
Resumé
Rødbæksgaard Børnehave ansøger på vegne af de private daginstitutioner i Kolding Kommune om fritagelse for hhv. reduktion af kravet til driftsgarantier.
Rødbæksgaard Børnehave begrunder ansøgninger med:
Rødbæksgaard Børnehave begrunder ansøgninger med:
- Kolding Kommunes krav om 3 måneders garanti er ikke proportionalt med den risiko, kommunen reelt står over for ved lukning af en privatinstitution.
- Henvisning til "Konkurrencepakken" fra 2011, hvor der lægges op til en garanti på 1 måneds driftsomkostninger.
- Omkostningerne til etablering og opretholdelse af en driftsgaranti svarende til 3 måneders drift har en ikke uvæsentlig negativ påvirkning af en privatinstitutions økonomi.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af dagtilbudslovens § 20, stk. 2, at Byrådet kan stille krav om en driftsgaranti. Det er således ikke et lovbestemt krav, men en mulighed kommunen har.
I vejledningen til bestemmelsen står:
"Kommunalbestyrelsen kan efter dagtilbudsloven stille krav om driftsgaranti i forbindelse med godkendelsen af en privatinstitution. Formålet med kravet om driftsgaranti er at sikre, at privatinstitutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, da det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre det nødvendige antal pladser, såfremt en privatinstitution ophører. Driftsgarantien er dermed en sikkerhed i de tilfælde, hvor kommunen påføres et tab ved ophør af privatinstitutionen.
Det er op til den enkelte kommune, om den vil stille krav om driftsgaranti, og i givet fald hvor stor en garanti den ønsker. Størrelsen af garantien skal altid være sagligt begrundet i forhold til den konkrete institution, kommunalbestyrelsen skal godkende".
"Hvis privatinstitutionen går konkurs eller på anden måde pludselig ophører, er kommunen forpligtet til at skaffe plads til børnene andre steder i de kommunale dagtilbud, inden for de frister, som er fastsat af kommunen - dog senest på det tidspunkt, hvor børnene vil være berettiget til en plads efter pasningsgarantien."
I lovforarbejderne til bestemmelsen står der, at kravene til driftsgarantier skal være saglige og kommunen kan i den forbindelse f.eks. beregne et gennemsnitligt, månedligt driftsbudget for egne institutioner og eksempelvis stille krav om et beløb, der svarer til 2 - 3 måneders drift af en institution med en bestemt størrelsesorden.
Konkurrencepakkens oplæg om driftsgarantier er ikke udmøntet i konkret lovgivning.
Udgifterne til at Kolding Kommune kan leve op til sin forsyningsforpligtelse med overholdelse af Kommunens egne frister vurderes at svare til driftsudgifterne for 1 - 3 måneder. Kommunens udbud tilpasses løbende til efterspørgslen, hvorfor der som udgangspunkt kan forventes en merudgift ved udslusning af et større antal børn ved en privatinstitutions lukning.
Udgifterne vil primært afhænge af
I vejledningen til bestemmelsen står:
"Kommunalbestyrelsen kan efter dagtilbudsloven stille krav om driftsgaranti i forbindelse med godkendelsen af en privatinstitution. Formålet med kravet om driftsgaranti er at sikre, at privatinstitutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, da det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre det nødvendige antal pladser, såfremt en privatinstitution ophører. Driftsgarantien er dermed en sikkerhed i de tilfælde, hvor kommunen påføres et tab ved ophør af privatinstitutionen.
Det er op til den enkelte kommune, om den vil stille krav om driftsgaranti, og i givet fald hvor stor en garanti den ønsker. Størrelsen af garantien skal altid være sagligt begrundet i forhold til den konkrete institution, kommunalbestyrelsen skal godkende".
"Hvis privatinstitutionen går konkurs eller på anden måde pludselig ophører, er kommunen forpligtet til at skaffe plads til børnene andre steder i de kommunale dagtilbud, inden for de frister, som er fastsat af kommunen - dog senest på det tidspunkt, hvor børnene vil være berettiget til en plads efter pasningsgarantien."
I lovforarbejderne til bestemmelsen står der, at kravene til driftsgarantier skal være saglige og kommunen kan i den forbindelse f.eks. beregne et gennemsnitligt, månedligt driftsbudget for egne institutioner og eksempelvis stille krav om et beløb, der svarer til 2 - 3 måneders drift af en institution med en bestemt størrelsesorden.
Konkurrencepakkens oplæg om driftsgarantier er ikke udmøntet i konkret lovgivning.
Udgifterne til at Kolding Kommune kan leve op til sin forsyningsforpligtelse med overholdelse af Kommunens egne frister vurderes at svare til driftsudgifterne for 1 - 3 måneder. Kommunens udbud tilpasses løbende til efterspørgslen, hvorfor der som udgangspunkt kan forventes en merudgift ved udslusning af et større antal børn ved en privatinstitutions lukning.
Udgifterne vil primært afhænge af
- tiden, der medgår til omplacering af børnene til kommunale dagtilbud, hvilket varierer alt efter det aktuelle børnetal i Kommunens egne institutioner, og
- udgifterne til leje af anvendelige bygninger, pavilloner eller lignende.
Garantien pr. måned beregnes som antal børn i den private institution gange summen af driftstilskud pr. barn pr. måned, administrationstilskud pr. barn pr. måned, bygningstilskud pr. barn pr. måned samt forældrebetaling pr. barn pr. måned. Garantien er således proportional med antallet af børn i den private institution og fordelingen af børn (0 – 2 årige, 2-årige og 3 – 5 årige).
Den kommunale udgift vil således afhænge af de konkrete omstændigheder på tidspunktet for en privatinstitutions lukning, og kan ikke på forhånd opgøres præcist. Under optimale omstændigheder i forhold til plads i eksisterende kommunale institutioner og mulighed for lejemål kan 1 måneds garanti forventes at dække udgifterne. Hvis situationen derimod er, at Kommunens egne institutioner er fyldt, og brugbare lejemål er dyre, kan udgifterne forventes at svare til minimum 3 måneders driftsudgifter.
Den kommunale udgift vil således afhænge af de konkrete omstændigheder på tidspunktet for en privatinstitutions lukning, og kan ikke på forhånd opgøres præcist. Under optimale omstændigheder i forhold til plads i eksisterende kommunale institutioner og mulighed for lejemål kan 1 måneds garanti forventes at dække udgifterne. Hvis situationen derimod er, at Kommunens egne institutioner er fyldt, og brugbare lejemål er dyre, kan udgifterne forventes at svare til minimum 3 måneders driftsudgifter.
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 15/18385
Resumé
Den selvejende institution Troldebo Børnehave anmoder om at overgå til kommunal daginstitution på de i sagsfremstillingen nærmere anførte vilkår.
Bestyrelsen begrunder bl.a. ønsket med et faldende børnetal, mulighed for fortsat at sikre det nuværende personale beskæftigelse samt en opstået anledning i forbindelse med lederens forestående afgang. Det er uholdbart for institutionen med så få børn, hvorfor en nærliggende løsning kunne være en fusion med en anden kommunal daginstitution.
Bestyrelsen begrunder bl.a. ønsket med et faldende børnetal, mulighed for fortsat at sikre det nuværende personale beskæftigelse samt en opstået anledning i forbindelse med lederens forestående afgang. Det er uholdbart for institutionen med så få børn, hvorfor en nærliggende løsning kunne være en fusion med en anden kommunal daginstitution.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at ansøgning om opløsning af den selvejende institution Børnehaven Troldebo med det formål at blive oprettet som kommunal daginstitution godkendes,
at det ansatte personale i Børnehaven Troldebo fortsætter deres ansættelse på samme vilkår i den ny kommunale institution, idet overdragelsen sker under iagttagelse af Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse,
at institutionens aktiver og passiver overgår til Kolding Kommune samtidig med, at institutionen oprettes og videreføres som kommunal institution - fortsat under navnet "Børnehaven Troldebo",
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at udarbejde det nødvendige grundlag for oprettelse af den kommunale daginstitution Børnehaven Troldebo,
at det forudsættes, at institutionen selv forestår opløsning af den selvejende institution, herunder sikrer nødvendig henvendelse til myndigheder, og
såfremt kommunaliseringen af Børnehaven Troldebo bliver en realitet, pålægges det den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at arbejde videre med en fusion af Børnehaven Troldebo med en anden kommunal daginstitution i området.
at ansøgning om opløsning af den selvejende institution Børnehaven Troldebo med det formål at blive oprettet som kommunal daginstitution godkendes,
at det ansatte personale i Børnehaven Troldebo fortsætter deres ansættelse på samme vilkår i den ny kommunale institution, idet overdragelsen sker under iagttagelse af Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse,
at institutionens aktiver og passiver overgår til Kolding Kommune samtidig med, at institutionen oprettes og videreføres som kommunal institution - fortsat under navnet "Børnehaven Troldebo",
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at udarbejde det nødvendige grundlag for oprettelse af den kommunale daginstitution Børnehaven Troldebo,
at det forudsættes, at institutionen selv forestår opløsning af den selvejende institution, herunder sikrer nødvendig henvendelse til myndigheder, og
såfremt kommunaliseringen af Børnehaven Troldebo bliver en realitet, pålægges det den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at arbejde videre med en fusion af Børnehaven Troldebo med en anden kommunal daginstitution i området.
Sagsfremstilling
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør oplyser, at en forudsætning for en fusion mellem Børnehaven Troldebo og en anden kommunal daginstitution er, at Børnehaven Troldebo er kommunal.
Nærværende dagsordenspunkt forholder sig alene til en kommunalisering af Børnehaven Troldebo.
En fusion mellem Børnehaven Troldebo og en anden kommunal daginstitution vil evt. blive behandlet på et senere tidspunkt i et særskilt dagsordenspunkt.
Børnehaven Troldebo anfører i sin henvendelse følgende:
Nærværende dagsordenspunkt forholder sig alene til en kommunalisering af Børnehaven Troldebo.
En fusion mellem Børnehaven Troldebo og en anden kommunal daginstitution vil evt. blive behandlet på et senere tidspunkt i et særskilt dagsordenspunkt.
Børnehaven Troldebo anfører i sin henvendelse følgende:
"Bestyrelsen for Børnehaven Troldebo tilbyder Kolding Kommune mulighed for at overtage den selvejende institution Børnehaven Troldebo, Bramdrupvej 11, 6000 Kolding.
Bestyrelsen beslutning er begrundet i faldende børnetal, mulighed for fortsat at sikre det nuværende personales beskæftigelse samt en opstået anledning i forbindelse med lederens forestående afgang.
En fusion vil medføre en større børne- og personalegruppe, hvilket vil være befordrende i forhold til videreudvikling (pædagogisk og kompetencemæssigt).
Bestyrelsen ønsker at påpege betydningen af at bevare institutionen som institution/afdeling med de forudsætninger, der er for vellykket inklusion.
Børnehaven Troldebo er en velfungerende daginstitution med kompetente medarbejdere, der har stor erfaring med relationsarbejde. Dens størrelse (40 børn) sikrer overskuelige rammer. En anerkendende inkluderende tilgang sikrer det enkelte barns trivsel og udvikling.
I forbindelse med overdragelsen overtager Kolding Kommune al inventar, som i dag ejes af den selvejende institution Børnehaven Troldebo.
Overdragelsen følger almindelige bestemmelser ved virksomhedsoverdragelse herunder personalehensyn.
Børnehaven har til huse på Bramdrupvej 11, der ejes af Kolding Kommune.
Såfremt Byrådet godkender vores anmodning, indledes overdragelsesforhandlinger med detaljer i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen samt Centralforvaltningen.
Ønsker Byrådet ikke at imødekomme vores anmodning, fortsætter driften som vanligt.
Således besluttet af en enig bestyrelse på bestyrelsesmøde 2. november 2015."
Af § 13 i vedtægter for den selvejende institution Børnehaven Troldebo fremgår, at i tilfælde af institutionens nedlæggelse skal dens formue, herunder evt. fast ejendom, anvendes til et af bestyrelsen vedtaget andet lignende socialt formål. Formålet skal godkendes af Kolding Kommune.
Det forventes ikke, at § 13 bliver aktuel, da det vurderes, at Børnehaven Troldebo ikke forventes at have en positiv egenkapital.
Bygningerne, som institutionen har til huse i, ejes af Kolding Kommune.
Hvad angår bestyrelsens ønske om at bevare institutionen som institution/afdeling vurderes det, at være den rigtige løsning i øjeblikket, henset til det aktuelle pasningsbehov i Bramdrup. Det kan dog ikke garanteres, at daginstitutionsdrift i institutionen/afdelingen til evig tid vil være en rigtig eller mulig løsning for Kolding Kommune. Bl.a. kan det lokale pasningsbehov, kommende lovgivning, økonomiske forhold m.v. umuligt forudses.
Overdragelsen følger almindelige bestemmelser ved virksomhedsoverdragelse herunder personalehensyn.
Det forventes ikke, at § 13 bliver aktuel, da det vurderes, at Børnehaven Troldebo ikke forventes at have en positiv egenkapital.
Bygningerne, som institutionen har til huse i, ejes af Kolding Kommune.
Hvad angår bestyrelsens ønske om at bevare institutionen som institution/afdeling vurderes det, at være den rigtige løsning i øjeblikket, henset til det aktuelle pasningsbehov i Bramdrup. Det kan dog ikke garanteres, at daginstitutionsdrift i institutionen/afdelingen til evig tid vil være en rigtig eller mulig løsning for Kolding Kommune. Bl.a. kan det lokale pasningsbehov, kommende lovgivning, økonomiske forhold m.v. umuligt forudses.
Overdragelsen følger almindelige bestemmelser ved virksomhedsoverdragelse herunder personalehensyn.
Sagsnr.: 15/21786
Resumé
Den selvejende institution Børnehaven Gl. Kongevej har haft en større vandskade i foråret 2015. Kolding Kommune har i den forbindelse haft udgifter på i alt 955.000 kr. til udbedring af denne skade.
Når kommunen finansierer en større ombygning/tilbygning eller ekstraordinær vedligeholdelse på bygninger ejet af en selvejende daginstitution, er der tale om et lån til institutionen.
For at sikre den kommunale investering udfærdiges et gældsbrev.
Når kommunen finansierer en større ombygning/tilbygning eller ekstraordinær vedligeholdelse på bygninger ejet af en selvejende daginstitution, er der tale om et lån til institutionen.
For at sikre den kommunale investering udfærdiges et gældsbrev.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at udstedelse af gældsbrev på 1.335.000 kr. til den selvejende institution Børnehaven Gl. Kongevej godkendes, idet gældsbrev af 21. juli 1994 samtidig indfries,
at gælden nedskrives med 44.500 kr. årligt i 30 år, idet de 185.000 kr., der ikke er dækket af ejerpantebrevet nedskrives først, og
at ejerpantebrevet udgør sikkerhed for lånet på 1.150.000 kr.
at udstedelse af gældsbrev på 1.335.000 kr. til den selvejende institution Børnehaven Gl. Kongevej godkendes, idet gældsbrev af 21. juli 1994 samtidig indfries,
at gælden nedskrives med 44.500 kr. årligt i 30 år, idet de 185.000 kr., der ikke er dækket af ejerpantebrevet nedskrives først, og
at ejerpantebrevet udgør sikkerhed for lånet på 1.150.000 kr.
Sagsfremstilling
Den selvejende institution Børnehaven Gl. Kongevej har haft en større vandskade i foråret 2015. Kolding Kommune har i den forbindelse haft udgifter på i alt 955.000 kr. til udbedring af denne skade. Det er almindelig praksis selv om bygningen ikke er kommunal ejendom at Kolding Kommune påtager sig denne udgift, da Kolding Kommune har en forsyningspligt og ikke nogen alternativ pasningsmulighed. For at sikre den kommunale investering udfærdiges et gældsbrev. Der ligger allerede et gældsbrev af 21. juli 1994 hvor restgælden 1. januar 2016 er 380.000 kr. Dette gældsbrev indfries, og der udfærdiges et nyt gældsbrev på 1.335.000 kr. (955.000 kr. + 380.000 kr.). Som sikkerhed for den samlede gæld ligger der et ejerpantebrev på 1.150.000 kr. i ejendommen. Lånet nedskrives med 44.500 kr. årligt i 30 år. Den gæld der ikke er dækket af ejerpantebrevet nedskrives først (185.000 kr.)
Lovgrundlag
I 2005 indførtes etableringsretten for rent privat drevne daginstitutioner, herunder at en selvejende daginstitution kan drives i privat regi - med mulighed for at generere et overskud til ejeren.
Når kommunen finansierer en større ombygning/tilbygning eller ekstraordinær vedligeholdelse på bygninger ejet af en selvejende daginstitution, er der tale om et lån til institutionen. Lånet afskrives over en årrække alt efter den forventede levetid for bygningen eller vedligeholdet. Gælden bliver således nedskrevet med et på forhånd aftalt beløb hvert år. Hjemlen er dagtilbudslovens regel i § 98 om, at kommunen har finansieringsforpligtelsen for dagtilbud.
I gældsbrevet indføjes, at såfremt driftsoverenskomsten mellem Kolding Kommune og den selvejende daginstitution ophører, forfalder restgælden. Dette for at sikre, at
hvis den selvejende daginstitution ønsker at bruge sin ret til at blive en privatinstitution, så bliver der ikke overført kommunale midler til en privat aktør, eller
hvis den selvejende daginstitution lukker efter driftsoverenskomstens ophør, så indfries restgælden til kommunen, inden institutionens formue udloddes til det almennyttige formål.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/689
Resumé
For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo december 2015 vedrørende serviceudgifter 99,4, hvilket er 0,6 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo december 2015 vedrørende serviceudgifter 100,5, hvilket er 0,5 % højere end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,3 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 5,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Underskuddet, der svarer til 0,7 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo december 2015 vedrørende serviceudgifter 100,5, hvilket er 0,5 % højere end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,3 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 5,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Underskuddet, der svarer til 0,7 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo december 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Beløb i hele 1.000 kr.):
Beløb i hele 1.000 kr.):
| Børnepasningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Fælles formål | 39.177 | 40.326 | 102,9 | 100,0 | 1 |
| Dagplejen | 107.215 | 106.929 | 99,7 | 100,0 | |
| Daginstitutioner | 248.862 | 245.979 | 98,8 | 100,0 | |
| Særlige tilbud | 14.944 | 14.720 | 98,5 | 100,0 | |
| Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 20.811 | 20.605 | 99,0 | 100,0 | |
| I alt | 431.009 | 428.559 | 99,4 | 100,0 | |
Note 1: Der er et mindre overforbrug på forskellige konti, men specielt tilskud til forældre, der vælger privat pasning, er steget.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo december 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Almen folkeskole m.v. | 504.633 | 507.710 | 100,6 | 100,0 | 1 |
| Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 23.488 | 22.876 | 97,4 | 100,0 | |
| Skolefritidsordninger (SFO) | 72.229 | 73.034 | 101,1 | 100,0 | 2 |
| Børnespecialundervisning | 168.576 | 167.829 | 99,6 | 100,0 | |
| Bidrag til statslige og private skoler | 65.530 | 65.661 | 100,2 | 100,0 | |
| Efterskoler og ungdomskostskoler | 18.129 | 18.090 | 99,8 | 100,0 | |
| Ungdommens Uddannelsesvejledning | 10.338 | 10.004 | 96,8 | 100,0 | |
| Specialpædagogisk bistand til voksne | 12.548 | 13.250 | 105,6 | 100,0 | 3 |
| Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 16.426 | 19.916 | 121,2 | 100,0 | 4 |
| Produktionsskoler m.v. | 629 | 576 | 91,6 | 100,0 | |
| Ungdomsskolevirksomhed | 22.505 | 21.075 | 93,6 | 100,0 | |
| I alt | 915.031 | 920.021 | 100,5 | 100,0 | |
Note 1: Overforbruget skyldes dels et overforbrug på de enkelte skoler og dels et massivt overforbrug på befordring.
Note 2: Overforbruget skyldes først og fremmest en væsentlig stigning i udgiften til søskenderabat og fripladser.
Note 3: Overforbruget skyldes overnormering. Det er tilrettet fremover.
Note 4: Overforbruget skyldes, at køb af uddannelser i andre kommuner er væsentligt højere end forventet. Området analyseres nærmere.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo december 2015 vedrørende overførsler opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Danskuddannelse | 3.282 | 2.775 | 84,6 | 100,0 | 1 |
| I alt | 3.282 | 2.775 | 84,6 | 100,0 | |
Sagsnr.: 15/21003
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
- Udpegning af 2 politikere til at deltage i "Unge på Tinge" hhv. 14/4 og 17/11 2016
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2015 med overslagsår
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2016 med overslagsår
- Aktuelle tilmeldingstal til SFO
- Oversigt over sygefravær for hhv. lærerne i folkeskolerne i Kolding Kommune og for Kolding Kommune
- Status vedr. skolereformen
Sagsnr.: 15/20582
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-01-2016
Kristina Jørgensen og Benny Dall anmodes om at deltage i ”Unge på Tinge" den 14/4 2016.
Christian Haugk, Merete Due Paarup, Benny Dall, Birgitte Kragh og Knud Erik Langhoff anmodes om at deltage i oplæg v. professor Brenda Taggert den 24/2 2016.
Bilag
Sagsnr.: 15/21738
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Sagsnr.: 15/16452
Resumé
Der er indgået en ny samarbejdsaftale Flere og dygtigere faglærte, som erstatter de tidligere aftaler. Den nye aftale er indgået med IBC, Hansenberg, Business Kolding, VUC, AMU, LO, Dansk Byggeri, Produktionsskolen og Kolding Kommune.
Den ny samarbejdsaftale har to overordnede mål:
- Flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse
- Flere ledige og beskæftigede skal gå fra at være ufaglærte til at blive faglærte.
Sagen behandles i
Forslag
at samarbejdsaftalen godkendes.
Sagsfremstilling
Under overskriften Flere og dygtigere faglærte er IBC, Hansenberg, Business Kolding, LO, VUC, AMU, Dansk Byggeri, Produktionsskolen og Kolding Kommune blevet enige om at indgå en ny samarbejdsaftale, som er en revidering og sammenskrivning af to tidligere aftaler.
Formålet er at få uddannet flere og dygtigere faglærte, så virksomhederne kan få den faglærte arbejdskraft, som de efterspørger. Baggrunden for aftalen er fire konkrete hovedudfordringer, som det lokale arbejdsmarked står over for i dag:
- Erhvervsskolereformen stiller skærpede krav til optagelse og gennemførelse af en erhvervsuddannelse
- Færre unge vælger en erhvervsuddannelse
- Rekrutteringsvanskeligheder inden for visse typer af faglærte job
- Overrepræsentation af ufaglærte, tillærte og faglærte med forældede kompetencer
Med samarbejdsaftalen vil parterne i fællesskab arbejde frem mod to overordnede mål:
1. Flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse
2. Flere ledige og beskæftigede skal gå fra at være ufaglærte til at blive faglærte
Gennem de seneste år har tendensen på arbejdsmarkedet været, at flere fravælger erhvervsuddannelserne. Det har den konsekvens, at mange virksomheder oplever rekrutteringsvanskeligheder på en række faglærte job.
Skal denne tendens vendes, er det derfor væsentligt at skabe fokus omkring erhvervsuddannelserne, så flere unge får øjnene op for de mange muligheder, som uddannelserne indeholder. Samtidig må flere voksne ufaglærte, både ledige og beskæftigede, hjælpes til at blive faglærte, hvis udfordringen med manglende kvalificeret arbejdskraft skal løses.
Lykkes det ikke at nå målene for samarbejdsaftalen, kan en alternativ løsning på virksomhedernes udfordringer være øget import af udenlandsk arbejdskraft.
På mødet i Koldings Arbejdsmarkedsråd den 13. august 2015 blev der fremlagt forskellige forslag til indsatsområder, som kan være med til at realisere flere og dygtigere faglærte unge. Forslagene vil blive fremlagt for aktørerne omkring samarbejdsaftalen, så de kan indgå i det videre udviklende arbejde.
Koldings Arbejdsmarkedsråd har bevilget 60.000 kr. til afholdelse af et opstartsseminar, hvor der skal arbejdes videre med de to hovedmål i aftalen. Her deltager bl.a. aftalens parter og Koldings Arbejdsmarkedsråd. På seminaret skal indholdet i samarbejdsaftalen konkretiseres og forslag til aftalens udmøntning vil blive samlet til en egentlig strategi. Herefter vil to udviklingsgrupper, der arbejder med henholdsvis de unge og de voksne, konkretisere de enkelte aktiviteter.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 06-01-2016
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-01-2016
Bilag