Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
21-03-2018 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget |
Sted: |
Hjælpemiddeldepotet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/2833
Resumé
Leder af Hjælpemiddelafdelingen, Bettina Fischer, giver en introduktion til Hjælpemiddelafdelingen og den igangsatte designproces på området.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Forslag
Senior-og Socialdirektøren foreslår,
at fokusområder for designprocessen drøftes og godkendes,
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 21-03-2018
Godkendt med den tilføjelse, at fokusområderne samt procesplanen for designprocessen sammentænkes med arbejdet med hjælpemiddeldepotet.
Sagsfremstilling
Bettina Fischer introducerer til Hjælpemiddelafdelingen, hjælpemiddeldepotet, de 3 akutdepoter og organiseringen af området.
Der vil endvidere blive introduceret til den igangsatte designproces på hjælpemiddelområdet. Designprocessen er igangsat med henblik på at undersøge borgernes tilfredshed, eventuelle uhensigtsmæssigheder og få kortlagt mulige udviklingspotentialer.
Sagsnr.: 18/2973
Resumé
På Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets møde den 21. februar 2018 blev videreudvikling af socialøkonomi drøftet.
Som en opfølgning på drøftelsen og et led i videreudvikling af en ny strategi for socialøkonomi, vil der på mødet blive lagt op til en drøftelse af, hvilke muligheder, dilemmaer og potentialer, der er for at øge og fastholde samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder.
Leder af Indkøb- og Forsikring vil med udgangspunkt i de erfaringer, som Kolding Kommune allerede har gjort sig, gennemgå mulighederne i forhold til nedenstående elementer:
- Udbud
- Køb af varer og tjenesteydelser
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at det drøftes, hvordan elementerne skal indgå i det videre arbejde
med udvikling af en ny socialøkonomisk strategi.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 21-03-2018
Udvalget besluttede, at der arbejdes videre med udbudspolitikken som et element af den socialøkonomiske strategi i Kolding Kommune.
Sagsfremstilling
På Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets møde d. 21. februar 2018 blev videreudvikling af socialøkonomi drøftet.
Som en opfølgning på drøftelsen og et led i videreudvikling af en ny strategi for socialøkonomi, vil der på mødet blive lagt op til en drøftelse af, hvilke muligheder, dilemmaer og potentialer, der er for at øge og fastholde samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder.
Leder af Indkøb- og Forsikring vil med udgangspunkt i de erfaringer, som Kolding Kommune allerede har gjort sig, gennemgå mulighederne, i forhold til nedenstående elementer:
- Udbud
- Køb af varer og tjenesteydelser
Erfaringer med udbud
I 2015 blev Kolding Biblioteks logistik og serviceydelser sendt i udbud til socialøkonomiske virksomheder og udbuddet blev vundet af den nationale socialøkonomiske virksomhed Virksomhedsporten, der i dag løser opgaver som kørsel, teknisk service m.v.
Bibliotekschefen vil på mødet fortælle om Kolding Bibliotekernes erfaring med samarbejdet.
Borgerrettede forløb
På mødet den 18. april 2018 vil potentialer og dilemmaer i forhold til borgerrettede forløb i socialøkonomiske virksomheder blive gennemgået.
Sagsnr.: 18/2294
Resumé
Den Sociale Kapitalfond blev etableret af TrygFonden i 2011, og har siden da investeret i sociale virksomheder, der skaber nye muligheder for marginaliserede grupper i Danmark. Efterfølgende er forskellige initiativer etableret for at støtte virksomheder, der arbejder for at skabe arbejdspladser til udsatte ledige.
Den Sociale Kapitalfond lancerede i foråret 2017 et pilotprojekt, ”Vækst med social bundlinje”, der har til formål, via en kombineret beskæftigelses- og erhvervsindsats, at skabe øget inklusion af udsatte på arbejdsmarkedet.
Interessen for forløbet har været stor, og tilbagemeldinger på effekten fra tidligere forløb har været yderst positive, derfor startes endnu et forløb op. Det nye program hedder ”Kickstarter – til dobbelt bundlinje” og fortsætter målsætningen om - gennem vækst - at skabe arbejdspladser til borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget (7. marts 2018) og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget (21. marts 2018).
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at Kickstarter igangsættes, og der arbejdes på at få op til fire virksomheder til at deltage, og
at beløbet på kr. 228.000 findes inden for Arbejdsmarkedsudvalgets eksisterende budget.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 21-03-2018
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-03-2018
Sagsfremstilling
Den Sociale Kapitalfond blev etableret af TrygFonden i 2011, og har siden da investeret i sociale virksomheder, der skaber nye muligheder for marginaliserede grupper i Danmark. I årene derefter blev en række forskellige initiativer etableret, primært med fokus på at støtte etablerede virksomheder, der arbejder for at skabe arbejdspladser til udsatte ledige.
Den Sociale Kapitalfond lancerede i foråret 2017 et pilotprojekt, ”Vækst med social bundlinje”, der har til formål via en kombineret beskæftigelses- og erhvervsindsats at skabe øget inklusion af udsatte på arbejdsmarkedet. Forløbet blev forankret i samarbejde med seks kommuner, hvoraf Kolding Kommune er den ene.
Interessen for forløbet har været stor, og tilbagemeldinger på effekten fra tidligere forløb har været yderst positive, derfor startes endnu et forløb op. Det nye program hedder ”Kickstarter – til dobbelt bundlinje” og fortsætter målsætningen om - gennem vækst - at skabe arbejdspladser til borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
Erfaringer fra tidligere forløb
Den Sociale Kapitalfonds erfaringer, fra et tidligere forløb med udelukkende socialøkonomiske virksomheder, peger på en gennemsnitlig jobskabelse pr. deltagende virksomhed på 5 nye jobs (heraf er flertallet job på kanten af arbejdsmarkedet) inden for en 2-årige periode. Dertil kommer en gennemsnitlig omsætningsvækst i virksomhederne på 30% (oplyst til Den Sociale Kapitalfond af virksomhederne selv).
Kolding Kommune samarbejder med Den Sociale Kapitalfond på andre områder, bl.a. acceleratorprogrammet ”Lokal vækst med social bundlinje”. Her har tre lokale virksomheder deltaget i et acceleratorforløb og en fjerde er ved at blive indstillet.
Tilbagemeldingerne fra forløbet har været positive. Den individuelle sparring har været fokuseret på konkret forretningsudvikling og vækstpotentialer. Som en del af opsamling og forankring afholdes der den 28. februar 2018 et netværksmøde med deltagerne fra acceleratorprogrammerne. Forvaltningen vil mundtligt orientere om erfaringerne derfra.
Kickstarter – til dobbelt bundlinje
Kickstarter strækker sig over et tre måneders forløb, og i løbet af de tre måneder får virksomheden:
- deltagelse i et individuelt tilpasset udviklingsforløb
- egen erfaren forretningsudvikler og løbende 1:1 sparringsmøder
- opstartsworkshop med metodeintroduktion for virksomheder, der ikke tidligere har deltaget på en bootcamp
- en workshop med social bundlinje som tema, hvor Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen også deltager.
Under forløbet indgår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i et tæt samarbejde med virksomheden omkring fastholdelse, opkvalificering og rekruttering af medarbejdere.
Økonomi
Ved deltagelse af fire virksomheder vil den samlede omkostning for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen være kr. 228.000. Dertil kommer tid til forberedelse, afvikling og opfølgning på workshops og sparring med de deltagende virksomheder.
For virksomhederne er deltagelsen gratis, dog betales der et depositum på kr. 10.000 til Den Sociale Kapitalfond ved opstart. Beløbet tilbagebetales til virksomheden ved min. én ny medarbejder ansat på ordinære vilkår i 6 mdr. (uanset målgruppe).
Bilag
Sagsnr.: 16/5167
Resumé
På udvalgsmødet drøftes tilgængelighed, herunder prioritering af fokusområder i implementering af kommunens tilgængelighedsstrategi vedtaget i december 2017 (bilag).
Udvalget præsenteres desuden i maj/juni 2018 for de borgerinput, der er kommet ind via ”Giv et praj” app’ en i forbindelse med prioriteringen af, hvordan de 250.000 kr., afsat til øget tilgængelighed i 2018, skal anvendes.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Bilag
Sagsnr.: 16/4291
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 21-03-2018
Sagsfremstilling
Friluftsrådet har doneret 600.000 kr. til Troldhedesti-projektet, der skal skabe nye mødesteder samt oplevelser for alle langs den tidligere jernbanestrækning fra Kolding til Dybvadbro. Pengene skal bruges til at udvikle sheltere, som også kan bruges af handicappede, og til at uddanne et korps af naturguider bestående af handicappede, psykisk sårbare og socialt udsatte.
Sheltere
Friluftsrådet har øremærket 350.000 kr. til faciliteter på Dybvadbro Station. Pengene skal bruges til at udvikle sheltere, som i øget grad vil give sårbare og handicappede borgere mulighed for et rigt friluftsliv langs Troldhedestien.
Naturformidling
Herudover har Friluftsrådet doneret 250.000 kr. til udvikling af et nyt koncept for naturformidling. Pengene skal bruges til at uddanne et korps af naturguider bestående af handicappede, psykisk sårbare og socialt udsatte. Korpset skal kunne formidle natur og friluftsliv til både borgere med særlige behov, men også børnehaver, skoler, osv.
Pengene fra Friluftsrådet skal bruges til at udforme og teste et læringsforløb, hvor borgere med særlige behov bliver uddannet. Der skal også udvikles formidlingsmateriale, som er målrettet målgruppen, så de nye naturguider kan stå for ture på Troldhedestien med støtte fra pædagogisk materiale.
Bilag
Sagsnr.: 17/17471
Resumé
Ultimo februar 2018 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, serviceudgifter:
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 346.750.000 kr.
- Der forventes ingen overførsel til 2019.
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, overførsler:
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 1.237.000 kr.
- Der forventes ingen overførsel til 2019.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 21-03-2018
Sagsfremstilling
Ultimo februar 2018 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, serviceudgifter:
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 346.750.000 kr.
- Der forventes ingen overførsel til 2019.
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, overførsler:
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 1.237.000 kr.
- Der forventes ingen overførsel til 2019.
Det skal bemærkes at budgettet først bliver endeligt flyttet fra Social- og Sundhedsudvalget til Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget ved vedtagelsen af bevillingskontrollen primo 2018, der behandles i udvalget maj/juni måned.
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale erhverv.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 21-03-2018
Tobias Jørgensen deltager i indvielse af Sundhedscenter Kolding - Etape 2 samt Konferencen ”Socialt & Økonomisk”.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet | Invitation til | Deltagere |
Låsbyhøj - det mentale sundhedscenter. Markering af at ombygningen starter,
Indvielse af Sundhedscenter Kolding - Etape 2, 23. marts 2018, kl. 13-15.00
Konference – Socialt & Økonomisk, CBS Center for Civilsamfundsstudier, IBC Innovationsfabrikken, 11. april kl. 9.30-17.00 | Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets medlemmer | Tobias Jørgensen, Trille Nicolaisen samt Pernille Øhlenschlæger Pedersen |
Sagsnr.: 17/21633
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelområdet.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.