Dagsorden eller referat

Økonomiudvalget besluttede den 20. februar 2018 at der skulle gennemføres en opdatering og aktualisering af Kolding Kommunes designvision. Revisionen sker med udgangspunkt i 3 byrådsseminarer hvor følgende emner har været præsenteret og diskuteret som inspiration for revisionen:

?         Vækst og erhvervsudvikling samt Cirkulær Økonomi og produktion

?         Velfærdsudvikling og FN´s verdensmål

?         Uddannelse og viden og internationale relationer

På alle fagudvalg præsenteres nu et oplæg til nærmere drøftelse med det formål at opsamle politiske intentioner og ambitioner fra allerede pågåede dialoger i udvalg. Dertil hentes der input fra udvalgte eksterne samarbejdspartnere med det formål, at etablere en styrket fortælling om et fælles mål på tværs af aktører.

Vision 3.0 forventes at blive paraply for udvalgte programmer og projekter, som skal realisere og aktivere visionen og som er af strategisk betydning for forståelse og synliggørelse af ‘Vi designer livet’.

Vision 3.0 bygger videre på erfaringer fra den tidligere vision og er en videreførelse af et langsigtet visionsarbejde

Anette Kold, afdelingschef, Strategisk Vækst deltager på udvalgsmødet med mundtligt oplæg til drøftelse.

Vision og udvalgspolitikker

I By- og Udviklingsforvaltningen arbejdes strategisk med visionen som overligger i forhold til de 4-årige udvalgspolitikker og 2-årige fokusområder. Oplæg til udvalgspolitikkerne er udviklet på baggrund af seminarer i udvalgene, og afventer nu den endelige godkendelse af vision 3.0.

Et opdateret udkast til udvalgspolitik er vedhæftet som bilag i forlængelse af drøftelse på septembermødet.

Når byrådet har godkendt vision 3.0 vil forvaltningen eventuelt revurdere teksten i udvalgspolitikken og herefter fremlægges udvalgspolitikken for udvalget på februar-mødet 2019 til endelig godkendelse.

Det vil her foreslås at udvalgspolitikken er gældende fra 2019-2022, således at et udvalg har 1 år til at få udviklet og godkendt en udvalgspolitik efter ikrafttrædelse af udvalgsperioden.

Baggrund

Byrådet godkendte den 29. marts 2016 skema A til Lejerbo Koldings opførelse af 27 stk. ungdomsboliger på Teglgårdsvej 21, Kolding. Boligarealet blev dengang oplyst til 1.200 m2 fordelt på 10 stk. 1 rums boliger på 37 m2 og 2 stk. 1 rums boliger på 40 m2 samt 15 stk. 2 rums boliger på 50 m2. Der blev ved samme lejlighed godkendt en samlet anskaffelsessum inkl. energitillæg til projektet på 29.352.000 kr., svarende til det maksimale rammebeløb for ungdomsboliger på tilsagnstidspunktet, som i 2016 udgjorde til 24.460 kr./m2.

Skema B blev efterfølgende administrativt godkendt af forvaltningen den 2. november 2016 med samme lejlighedsfordeling og projektøkonomi som oplyst og godkendt ved skema A.

De 27 ungdomsboliger er nu opført og indflyttet pr. 1. april 2018.

Der er i byggesagen konstateret afvigelser på arealerne, hvilket Lejerbo Kolding ved fremsendelsen af skema C har redegjort for, herunder i forhold til de økonomiske konsekvenser.

Ændring i lejlighedsfordelingen ved skema C

I forhold til den godkendte lejlighedsfordeling ved skema A og B er der i det endelige projekt sket ændringer i lejlighedsfordelingen. Således er alle 27 ungdomsboliger nu indrettet som 1 rums boliger. Ændringerne i lejlighedsfordelingen i forhold til skema A og B fremgår af nedenstående oversigt.

Lejerbo Kolding oplyser at projektet blev ændret undervejs, da det pga. bygningens geometri og størrelse ikke lod sig gøre at indrette de oplyste boligtyper. Lejerbo Kolding oplyser at boligerne der oprindeligt var tænkt som 2 rums boliger kunne indrettes mere hensigtsmæssigt som 1 rums boliger, hvor den enkelte lejer selv kan lave rumadskillelse med en reol eller lignende. Lejerbo Kolding oplyser at der fortsat er mulighed for at disse boliger kan deles af to beboere – dog ikke som oprindeligt forudsat men muligheden er tilstede.

Ændring i det støtteberettigede areal ved skema C

Et par måneder før aflevering af byggeriet, og efter landinspektøropmåling, blev Lejerbo Kolding gjort opmærksom på at byggeriet ikke overholder de arealkrav, som efter Lejerbos opfattelse blev defineret forud for indgåelsen af bygherrerådgiverkontrakten og indarbejdet i byggeprogrammet. Ved landinspektøropmålingen blev det reelle boligareal således opgjort til 1.089 etagemeter og ikke 1.200 etagemeter som forudsat.

Idet der er tale om støttet byggeri medfører reduktionen i arealet, at Lejerbo Kolding ikke kan oppebære den støtte til projektet, som var en afgørende forudsætning for sagens rentabilitet og dermed gennemførelse. Reduktionen i arealet medfører at den maksimale støtteberettigede anskaffelsessum reduceres med 24.460 kr./m2 gange 111 m2, svarende til 2.715.000 kr. Den nye maksimale støtteberettigede anskaffelsessum til byggeriet med et areal på 1.089 m2 kan herefter opgøres til 26.637.000 kr. mod tidligere 29.352.000 kr. ved et areal på 1.200 m2.

Reduktionen i den støtteberettigede anskaffelsessum medfører ligeledes at kommunens grundkapitaludgift til projektet reduceres med 271.500 kr. fra 2.935.200 kr. til 2.663.700 kr.

Byggeregnskabssaldoen for det de facto opførte byggeri med et areal på 1.089 m2 er opgjort til 29.013.000 kr. Der er i byggeregnskabet indregnet/afsat et beløb på i alt 545.000 kr. til kendte udgifter som endnu ikke er afholdt. Revideret dokumentation for afholdelsen af disse udgifter skal fremsendes til kommunen senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse. Det er mulig at forlænge fristen. Overholdes fristen ikke nedsættes anskaffelsessummen med de udokumenterede afsatte beløb.

Som det fremgår ovenfor medfører arealreduktionen en overskridelse af den støtteberettigede anskaffelsessum på 2.376.000 kr., der nødvendigvis må finansieres på anden vis.

Såfremt maksimumbeløbet er fuldt udnyttet ved godkendelsen af skema B, kan dette ikke overskrides ved skema C. Maksimumbeløbet gælder fra det tidspunkt hvor skema B godkendes første gang og indberettes til BOSSINF. Kommunen har ikke hjemmel til at dispensere, hvis der forekommer overskridelser ved skema C.

Af støttebekendtgørelsens § 47 stk. 5 fremgår det endvidere, at overskrides maksimumbeløbet afholdes overskridelsen af bygherren gennem tilskud fra boligorganisationens egenkapital. Overskridelsen kan ikke finansieres ved en lejeforhøjelse og overskridelsen kan ikke anføres på skema C.

Dækning af overskridelsen af den støtteberettigede anskaffelsessum

Lejerbo Kolding oplyser, at de anser deres bygherrerådgiver på sagen for at være ansvarlig for arealafvigelsen og dermed overskridelsen af den støtteberettigede anskaffelsessum i projektet. Dette begrunder Lejerbo Kolding bl.a. med at det af rådgiveraftalen samt andre bilag/opgørelser fremgår, at der skal opføres 1.200 m2.

Lejerbo Koldings bygherrerådgiver har som følge heraf anmeldt sagen til deres forsikringsselskab. Bygherrerådgivers forsikringsselskab har imidlertid afvist anmeldelsen med den begrundelse, at Lejerbo Kolding efter forsikringsselskabets opfattelse har fået den aftalte bygning i henhold til rådgiverkontrakten, ligesom bygherrerådgiverens forsikringsselskab henviser til, at Lejerbo Kolding ikke har lidt et tab, idet den manglende støtte udelukkende vurderes som "skuffede forventninger". Lejerbo Kolding er i sagens natur ikke enig i denne betragtning, hvorfor Lejerbo Kolding har fremsendt et svarskrift/reklamation til bygherrerådgiverens forsikringsselskab.

Lejerbo Kolding oplyser endvidere, at der foreligger tilsagn om udbetaling af 1 mio. kr. fra en af afdelingen tegnet såkaldt BAR-forsikring (Byggeriets All Risk-forsikring). BAR–forsikringen er en kollektiv (ekstra) forsikringsdækning, der giver mulighed for at hjælpe nyopførte afdelinger, der måtte være udsat for en dækningsberettiget begivenhed, som det er tilfældet i denne sag.

Lejerbo Koldings risiko for tab på byggesagen kan herefter nedbringes fra 2,376 mio. kr. kr. til 1,376 mio. kr. ekskl. advokatudgifter, hvortil kommer mulig erstatning fra bygherrerådgiverens forsikringsselskab. Lejerbo Kolding forudser således et endeligt tab i forbindelse med projektet på mellem 0 kr. til 1,376 mio. kr. plus advokatudgifter, som vil blive dækket af Lejerbo Koldings dispositionsfond efter gældende regler.

Forvaltningens bemærkninger

Henset til at byggeriet allerede er opført og det derfor ikke på nuværende tidspunkt er muligt at ændre på hverken anlægssummen, arealerne og/eller lejlighedsfordelingen i projektet, foreslår forvaltningen at skema C tages til efterretning med de oplyste projektændringer, der medfører en reduktion i den støtteberettigede anskaffelsessum til projektet på 2.715.000 kr. samt en reduktion i kommunens grundkapitalindskud på 271.500 kr.

Det indskærpes i den forbindelse overfor Lejerbo Kolding at overskridelsen af den støtteberettigede anskaffelsessum ikke må finansieres ved en lejeforhøjelse og at væsentlige projektændringer, herunder ændringer i lejlighedsfordelingen, altid skal godkendes af kommunen inden disse foretages. Såfremt overskridelsen af den maksimale støtteberettigede anskaffelsessum ikke dækkes af bygherrerådgiveren eller dennes forsikringsselskab skal underfinansieringen dækkes via tilskud fra Lejerbo Koldings dispositionsfond.

Kuben Management har den 10. oktober 2018 på vegne af Tyrstrup Andelsboligforening af 1955 ansøgt om kommunens godkendelse af helhedsplan og skema A til renoveringsprojekt i afdeling 1, byggeafsnit 05 og 06 Skovparken i Christiansfeld. Tyrstrup Andelsboligforenings afdeling 1 består af i alt 239 familieboliger og 20 ældreboliger fordelt på flere forskellige lokaliteter og byggeafsnit. Nærværende helhedsplan/renoveringsstøttesag vedrører alene byggeafsnittet beliggende Skovparken 1-111 (ulige numre) i Christiansfeld. Byggeafsnittet dækker i dag over 54 almene familieboliger opført som tæt-lavt byggeri i 1983-1985.

Landsbyggefonden kan give tilsagn om ydelsesstøtte i henhold til almenboliglovens § 91 samt fondens regulativ om denne støtteordning. Det er en forudsætning for støtten, at der udarbejdes en helhedsplan, og at beliggenhedskommunen garanterer for de optagne lån. Efter kommunens behandling af skema A videresendes Byrådets indstilling til Landsbyggefonden, og det er således fonden, der giver endeligt tilsagn og ikke kommunen. Efter fondens tilsagn indhenter boligorganisationen tilbud på byggearbejderne, og der udarbejdes derefter en skema B-ansøgning. Hvis skema B ikke eller kun på uvæsentlige punkter afviger fra det materiale, der har dannet grundlag for fondens tilsagn, kan kommunen godkende det fremsendte projekt med bindende virkning for Landsbyggefonden. Forvaltningen kan bemyndiges til at godkende skema B og C, hvis der ikke forekommer ændringer, eller hvis der kun forekommer mindre ændringer, fx under nogle få procents stigning i forhold til det godkendte skema A. Væsentlige ændringer eller overskridelser af budgettet skal forelægges Landsbyggefonden til endelig afgørelse, og det vil være fonden, der endeligt afgør, om en sag skal godkendes.

Helhedsplanen er udarbejdet med henblik på at skabe en opretning af de byggetekniske svigt, der er registreret i byggeafsnittene, og konkret dækker helhedsplanen/renoveringsprojektet bl.a. over følgende tiltag:

Opretning af byggeskader vedrører primært stabilisering af tagkonstruktion og facader samt fugtrenovering af fundamenter og terrændæk.

Ombygning/sammenlægning og tilgængelighed der vedrører ombygningen af 9 stk. 2 værelses boliger til 6 stk. 3 og 4 værelses boliger indrettet jævnfør Landsbyggefondens principper for tilgængelighed.

Modernisering, vedligeholdelse og ustøttede arbejder i øvrigt der primært vedrører køkken- og badeværelses renovering/udskiftning, udskiftning af døre og vinduer samt tekniske installationer, der ikke er støtteberettiget.

Jævnfør tilstandsrapportens konklusion om boligernes stand samt for at kunne få økonomien i projektet til at hænge sammen nedrives 18 stk. 2 værelses boliger samt det eksisterende fælleshus. Området udlægges efterfølgende i græs, og det vil på sigt være muligt at opføre en ny bebyggelse på arealet.

På nedenstående kort er de 18 boliger samt fælleshuset markeret.

Af almenboliglovens § 28 stk. 2 følger det, at nedrivning af boliger der tilhører en almen boligorganisation, kræver Transport-, Bygnings- og Boligministeriets godkendelse. Ministeriets godkendelse kan ikke indhentes før kommunen har godkendt nedlæggelsen af boligerne. Idet Landsbyggefonden er indforstået med det samlede projekts gennemførelse, forventes det ligeledes at ministeriet vil godkende nedrivningen af boligerne.  

I forbindelse med nedrivningen og ombygning/sammenlægning for tilgængelighed reduceres afsnittenes lejlighedsantal i alt med 21 boliger fra 54 boliger til 33 boliger.  

Renoveringsprojektet vil medføre så omfattende byggearbejder, at det bliver nødvendigt at genhuse alle beboerne i de 54 boliger. For så vidt angår beboerne i de 21 boliger som ikke reetableres, vil genhusningen være permanent. Alle beboere vil blive kontaktet af en genhusningskonsulent, som vil hjælpe de enkelte beboere med den bedst mulige løsning ved genhusning. Tyrstrup Andelsboligforening betaler alle rimelige udgifter forbundet med genhusningen. Udgifter til genhusning er indregnet i projektet.

Hovedbestyrelsen/organisationsbestyrelsen for Tyrstrup Andelsboligforening af 1955 har på møde den 2. juli 2018 godkendt renoveringsprojektet/helhedsplanen og dennes finansiering.

Efterfølgende har beboerne på et ekstraordinært afdelingsmøde den 1. oktober 2018 godkendt gennemførelsen af renoveringsprojektet/helhedsplanen og de huslejemæssige konsekvenser heraf. 

De samlede udgifter til gennemførelse af helhedsplanen er opgjort til:

Anlægsudgiften på 50.639.000 kr. er baseret på håndværkerudgifter kalkuleret jævnfør byggeomkostningsindeks for 1. kvartal. 2018. I forbindelse med udarbejdelsen af skema B vil anskaffelsessummen muligvis blive reguleret jævnfør gældende indeks på licitationstidspunktet.

Landsbyggefonden har udmeldt en økonomisk skitse for den samlede plan, hvor formålet er at sikre, at huslejen i afdelingen/byggeafsnittene holdes på et niveau, så boligerne fortsat kan udlejes.

De forudsatte/forventede finansieringselementer omfatter bl.a. ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden, huslejestøtte fra Landsbyggefonden, tilskud fra Landsbyggefondens fællespulje, tilskud fra boligorganisationens dispositionsfond, boligorganisationens egen trækningsret hos Landsbyggefonden, afdelingens egne midler samt kapitaltilførsel via 1/5-ordningen.

Kapitaltilførsel
Den samlede plan forudsætter en kapitaltilførsel til afdelingen/byggeafsnittene på i alt 750.000 kr., hvor kommunen, boligorganisationen og realkreditinstituttet hver bidrager med 1/5 og Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Kommunes bidrag til 1/5-dels ordningen udgør således et rente- og afdragsfrit lån på 150.000 kr., som forventes at forfalde til betaling i 2019.

Kommunens bidrag til kapitaltilførslen på 150.000 kr. foreslås finansieret af den afsatte renoveringspulje i 2019.

Det er en forudsætning for den skitserede helhedsplans gennemførelse, at Kolding Kommune bidrager i 1/5-delsordningen til kapitaltilførsel.

Kommunegaranti for støttede og ustøttede lån

Til finansieringen af planen forventes der optaget støttede lån for ca. 38.871.00 kr. samt ustøttede lån for ca. 5.188.000 kr. Dertil kommer øvrige bidrag fra den udmeldte finansieringsskitse.

Det er en forudsætning for Landsbyggefondens endelige støtte til ovennævnte renovering, at kommunen påtager sig garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse får pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Det må forudsættes, at der skal ydes 100 % kommunegaranti til lånet på 38.871.000 kr. Den endelige garantiprocent vil først blive fastsat af den långivende kreditforening, når projektet er afsluttet. Landsbyggefonden yder regaranti på 50 % af det støttede lån.

I forbindelse med lånoptagelsen til finansiering af de ustøttede arbejder som gennemføres sammen med Landsbyggefondsstøttesagen, kan kommunen jf. almenboliglovens § 98 stk. 1 yde garanti for ekstraordinære renoveringsarbejder. Der ydes ikke regaranti fra fonden til denne garanti. Kommunegarantierne fastlægges endeligt af den långivende kreditforening når projektet er afsluttet, men det må forventes at der skal ydes 100% kommunegaranti for lånet på 5.188.000 kr.

Garantierne påvirker ikke kommunens låneramme og det er en forudsætning for den skitserede helhedsplans gennemførelse, at Kolding Kommune stiller garantier som beskrevet ovenfor.

Huslejekonsekvenser
På trods af at helhedsplanen/renoveringsstøttesagen gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden, vil en del af de ustøttede arbejder skulle dækkes af beboerne gennem en mindre huslejestigning. Den samlede finansieringsskitse indebærer således en huslejestigning på ca. 140-200 kr./måned/bolig. Eksempler på huslejekonsekvenser for de forskellige boliger fremgår at nedenstående skema:

Aftalegrundlaget AB18

Af støttebekendtgørelsens § 30, stk. 2 følger det, at bygherren i sine aftaler om teknisk rådgivning og i sine entrepriseaftaler skal lægge ABR og AB ABT til grund uden fravigelser. Byrådet kan efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde godkende fravigelser.

Kuben Management oplyser, at man ved udbuddet af bygge- og anlægsarbejderne i det konkrete projekt ønsker at anvende AB18 med ændringer og tilføjelser.

Ændringerne/tilføjelserne relaterer sig bl.a. til at boligorganisationer ikke kan agere som private bygherrer, idet boligorganisationerne er underlagt en lovgivning som stiller krav til finansielle og kommunale procedurer og godkendelser. Kuben Management oplyser, at de ændringer og tilføjelser til AB18, som ønskes lagt til grund, er udarbejdet over tid på baggrund af konkrete erfaringer, og at der gennemgående er tale om tiltag som enten stiller bygherren gunstigere i forhold til entreprenøren, afspejler gældende praksis for offentlige og offentligretlige bygherrer eller fremmer en hensigtsmæssig og effektiv sagsgang. I øvrigt kan det oplyses at mange af ændringerne/tilføjelserne er i overensstemmelse med udmeldinger fra BL (Boligselskabernes Landsforening).

Forvaltningen har gennemgået ændringerne/tilføjelserne og vurderer at disse kan accepteres.

Energnist har indsendt projektforslag til Kolding Kommune som myndighed på varmeforsyningsområdet. De søger om at få 1. prioritet på afsætning af varmen til Kolding for at kunne udnytte anlæggets forbrændingskapacitet maksimalt.

Baggrund for projektforslag

Energnists forbrændingsanlæg i Kolding består af to ovnlinjer til forbrænding af affald. Varmen fra de to ovnlinjer afsættes i dag dels direkte til TREFOR’s fjernvarmenet og dels via TVIS’ transmissionsledning, hvorfra varmen kan transmitteres videre til både Kolding by (TREFOR’s net), Fredericia, Vejle og Middelfart.

De to ovnlinjer kan behandle ca. 160.000 ton affald årligt og den tilhørende varmeproduktion er ca. 1.450 TJ. Det er imidlertid ikke muligt direkte at afsætte den fulde varmeproduktion til fjernvarmenettet i Kolding idet kapaciteten er begrænset, hvilket igen betyder, at forbrændingsanlæggets faktiske affaldsbehandling begrænses. I de seneste år er der således kun behandlet ca. 143.000 ton forbrændingsegnet affald årligt og afsat en affaldsvarmemængde på under 1.200 TJ.

Den supplerende varme transmitteres til Kolding fra TVIS og kommer fortrinsvist fra Skærbækværket.

Hvad søges der om i projektforslaget

Energnist søger om 1. prioritet på levering af varme til TREFORS fjernvarmenet i Kolding i forhold til det aktuelle varmebehov i området.

For at levere al varme direkte til TREFOR skal der etableres en ny transmissionsledning, hvilket indgår som en del af projektforslaget.

Som alternativ projekt beskrives levering via TVIS transmissionsledning. Der er ikke indgået aftale med TVIS herom.

Samfundsøkonomisk vurdering

Ved vurdering af et projektforslag efter varmeforsyningsloven kan kommunen kun godkende et projektforslag, hvis det er en samfundsøkonomisk fordel.

Energnist har regnet samfundsøkonomi over en projektperiode på 20 år (2018-2037). Der er ikke regnet med en levetidsforlængelse af ovn 2, derimod udfases driften af ovn 2 i perioden fra 2023 (da er ovnen 30 år) til 2027.

Beregningerne viser en samfundsøkonomisk fordel ved at anvende varmen fra Energnist som 1. prioritet ift. varme fra Skærbækværket.

Selskabsøkonomoisk og brugerøkonomisk vurdering

Den hidtidige aftale om varmesalg fra Energnist til TREFOR er ophørt pr. 1. januar 2018 efter TREFOR har opsagt aftalen. Der er i 2018 indgået en midlertidig aftale. Energnist og TREFOR forhandler pt en ny aftale om varmelevering.

På baggrund af den manglende aftale har Energnist ikke beregnet selskabsøkonomi for de enkelte selskaber, men en samlet selskabsøkonomi. Beregningerne viser en samlet selskabsøkonomisk fordel for de to selskaber.

Der er derfor heller ikke beregnet brugerøkonomi på projektforslaget. Samlet set er der en brugerøkonomisk fordel, men om det er til fordel for varmekunderne (TREFOR) eller affaldskunderne (Energnist kommuner) vil afhænge af, den varmepris, der bliver aftalt.

For prisfastsættelse af varme gælder følgende:

Varmeproducenten (Energnist) kan afsætte varme til den laveste pris af enten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen. Substitutionsprisen udtrykker en konkret beregning på basis af eksisterende lokale substitutionsmuligheder. Dvs. den pris en konkurrerende leverandør kan tilbyde varmen til, i dette tilfælde TVIS.

Når der endnu ikke er opnået enighed om prisen mellem Energnist og TREFOR, bunder det bl.a. i forskellige synspunkter på, hvordan substitutionsprisen beregnes; nemlig hvorvidt den skal beregnes som gennemsnitspris inkl. faste omkostninger eller marginalpris.

Den store investering i ombygning af Skærbækværket betyder, at der er høje faste udgifter, men lave variable omkostninger pga. den lave pris for flis. Det betyder, at gennemsnitsprisen vil være væsentlig højere end marginalprisen.

TREFOR betaler iht. TVIS vedtægter en årlig fast pris for de faste udgifter ud fra en fordelingsnøgle og uafhængig af det aktuelle varmeaftag.

Forsyningstilsynet (tidl. Energitilsynet) er myndighed ift. prisfastsættelsen på varme.

Status på sagsbehandlingen

Horten har efter anmodning fra By- og Udviklingsforvaltningen lavet en juridisk vurdering af projektforslaget.

Nedenfor er hovedpunkterne gengivet, og uddrag af notatets konklusion markeret med kursiv.

Der antages at være hjemmel til at godkende projektforslaget. Horten tilråder, at der foruden godkendelse efter projektbekendtgørelsen også henvises til varmeforsyningslovens §6 og 7, der giver kommunen mulighed for at pålægge et forsyningsselskab at gennemføre et godkendt projekt. Dvs. kommunen kan pålægge TREFOR at aftage varmen.

”Hvis bestemmelserne i varmeforsyningslovens §§ 6 g 7 om pålæg skal kunne anvendes, skal det anføres udtrykkeligt i projektet og godkendelsen og kræver særlige vurderinger.

Der bør være en mere konkret beregning af brugerøkonomi, end det er tilfældet i projektforslaget, hvilket må være muligt.”

Der foreligger en afgørelse fra Energiklagenævnet, hvor klagenævnet har vurderet, at et scenarie ikke er relevant, når parterne ikke kan blive enige om varmeprisen.

Hertil anfører Horten:

”Det forhold, at TREFOR ikke måtte ønske at aftage varme fra Energnist mere end det, der følger af allerede gældende projektforslag, kan ikke være til hinder for en godkendelse af projektforslaget med mulighed for pålæg efter varmeforsyningslovens §§ 6 og 7. Da der er tale om pålæg hjemlet i loven, kan varmeaftagerens uvilje mod et bestemt alternativ ikke hindre et projekt om mulighed for sådanne pålæg. En sådan uvilje vil i øvrigt normalt bygge på spørgsmål om brugerpris, medens projekter grundlæggende skal bedømmes ud fra samfundsøkonomi.”

”Da der er tale om en usædvanlig situation, kan kommunen overveje at indhente en vejledende udtalelse herom fra Energistyrelsen. Det vil formentlig kunne give en større sikkerhed i forhold til TREFOR, TVIS og Skærbækværket samt i tilfælde af en klage over en godkendelse af projektet.”

Ved vurdering af projektforslaget skal kommunen se på samfundsøkonomi. Horten anfører, at affaldstakster, varmepriser og arbejdspladser ikke er saglige relevante argumenter ved godkendelse af et projekt efter varmeforsyningsloven.

Cowi har som er teknisk rådgiver for kommunen gennemgået projektforslaget og har fundet, at der er nogle forudsætninger i beregningen, der skal ændres og beregningerne opdateres. De anfører dog, at det virker sandsynligt, at affaldsvarmen er billigere samfundsøkonomisk end TVIS-varmen, når Energnists faste omkostninger ikke indregnes i samfundsøkonomien.

Forvaltningen har på baggrund af ovenstående bedt Energnist om at opdatere projektforslaget.

Det videre forløb

Sagen er kompleks og det kan forventes, at TREFOR og TVIS som høringsparter vil udtale sig imod godkendelse af projektforslaget. - I TREFORs tilfælde primært fordi de kan få varmen billigere hos TVIS. - I TVIS’ tilfælde, fordi de umiddelbart ikke har mulighed for at lade Energnist bruge deres transmissionsledning, jf. deres vedtægter, og det er uvist, om de er interesseret i at aftage yderligere varme fra Energnist på bekostning af varme fra Skærbækværket.

Forvaltningen foreslår følgende proces for behandling af sagen:

1. Energnist supplerer projektforslaget med de af COWI og Horten foreslåede uddybninger/vurderinger (frist 1. december 18)
2. Indhentning af udtalelse hos Energistyrelsen, som bliver retningsgivende for den endelige afgørelse (november 18)
3. Politisk beslutning om at sende projektforslaget i 4 ugers høring hos berørte parter – TREFOR og TVIS (9. januar 2019)
4. Sagsbehandling af høringssvar (februar - marts 2019)
5. Indstilling til politisk beslutning om godkendelse/afslag (8. maj 2019)

De anførte datoer er under forudsætning af rettidigt indkomne svar fra hhv. Energnist og Energistyrelsen samt at høringssvar kan afklares i perioden.

Bestyrelsen for Trekantområdet Danmark har besluttet, at der skal udarbejdes en Strategi for Vækst og attraktivitet i Trekantområdet. Som en del af denne beslutning indgår dertil, at strategien skal rumme den fælles del af planstrategien for de syv kommuner i Trekantområdet. Dette følger praksis i det fælles plansamarbejde i Trekantområdet, hvor planstrategierne siden kommunalreformen har været en kombination af en fælles del for Trekantområdets kommuner og en lokal del for Kolding Kommune.

I den sammenhæng pågik der administrativt forarbejde i 2017, som grundlag for den efterfølgende politiske involvering i udarbejdelse af en fælles strategi for samarbejdets syv kommuner.

I forbindelse med konstitueringen af Kolding Byråd på mødet den 1. december 2017 blev der udpeget medlemmer til de politiske følgegrupper, nedsat i forbindelse med strategiens udarbejdelse. Endvidere blev der den 25. april 2018 afholdt et politisk strategisymposium for de 7 byråd på Volkerts Fylke i Kolding, hvor der blev debatteret retning og indsatser på baggrund af foreliggende oplæg.

Med afsæt i ovenstående foreligger der nu et udkast til fælles strategi, som her i efteråret 2018 er fremsendt til de enkelte kommuner til politisk kommentering, inden der færdiggøres et forslag til fælles strategi for Trekantområdet Danmark.

I Kolding Kommune er det besluttet, at fremsende udkastet til kommentering i relevante fagudvalg.

1. Erhvervsudvikling til Plan-, Bolig- og Miljøudvalget.
2. Arbejdsmarked og uddannelse til Arbejdsmarkedsudvalget.
3. Bosætning, kultur og oplevelser til Plan, Bolig og Miljøudvalget og Kulturudvalget.
4. Mobilitet og forsyning til Teknik og Klimaudvalget.

Dertil forelægges den samlede strategi samt de enkelte udvalgs bemærkninger i Økonomiudvalget.

Strategiens indhold

Strategien er udarbejdet i form af visioner samt mål og fokus for 4 strategiske spor, som er:

1. Erhvervsudvikling.
2. Arbejdsmarked og uddannelse.
3. Bosætning, kultur og oplevelser.
4. Mobilitet og forsyning.

Som supplement til strategien er der udarbejdet et baggrundshæfte, som også indeholder en række indsatsområder for de 4 spor.

For de 4 strategiske spor opsætter strategien følgende visioner:

• Trekantområdet er Danmarks mest attraktive business region. Vi har en ubestridt position som Danmarks Produktionscentrum med stor international konkurrencekraft gennem fortsat fokus på innovation, design og teknologi.
• Trekantområdet har Danmarks stærkeste samarbejde med erhvervslivet om uddannelse, tiltrækning, rekruttering og kompetenceudvikling af den arbejdskraft, der er nødvendig for at fastholde og styrke væksten.
• Trekantområdet er en kulturmetropol, der skaber ideelle rammer for det gode liv. Her kombineres et mangfoldigt by- og kulturliv og en rig og varieret natur med et attraktivt jobmarked.
• Trekantområdet er Danmarks trafikale centrum med en effektiv infrastruktur og høj mobilitet – med tilstrækkelig kapacitet og gode forbindelser for alle. Samtidig tilbyder vi borgere og virksomheder optimale fysiske rammer med stor vægt på bæredygtighed og forsyningssikkerhed.

Dertil sætter strategien fokus på, at Trekantområdet er et samarbejde med fokus på, at der er tale om et fællesskab præget af fornuft og den merværdi, som samarbejdet kan rumme, når vi giver hinanden lov og plads til at lykkes. Vi samarbejder for at skabe muligheder præget af enkelhed, fornuft og klare rollefordelinger.

Der er fokus på det tætte samarbejde på 3 områder:

1. Interessevaretagelse.
2. Branding og Synlighed.
3. Strategiske initiativer.

Erhvervsudvikling

I det udarbejdede udkast til strategien fastholdes visionen om, at Trekantområdet er Danmarks produktionscentrum. Med det som afsæt, skal der fokus på gode rammer for vækst, som bl.a. er effektiv og hurtig sagsbehandling.

Vi har fokus på samspil med de nationale interesser. Der skal arbejdes med nationale klynger samt understøttelse og udbygning af styrker inden for cirkulær produktion, Industri 4.0, transport og logistik, fødevarer og turisme.

Trekantområdet vil fortsat være Vestdanmarks foretrukne region for internationale virksomheder og investorer.

Trekantområdet vil have et stærkt miljø for innovation og teknologisk udvikling for produktionsvirksomheder. Dertil vil Trekantområdet have Danmarks mest entreprenante kultur.

De ovenstående beskrevne fokusområder og mål, er efter forvaltningens vurdering i tråd med de indsatsområder og visioner Kolding Kommune arbejder med inden for erhvervsudvikling.

Bosætning, kultur og oplevelser

Strategien sætter fokus på, at bosætning, kultur og oplevelser er stærk forbundne emner.

Vi vil sammen styrke fortællingen om Trekantområdet som Danmarks bedste sted at bo, leve og besøge. Det indebærer ikke mindst at udvikle Trekantområdet, som en kulturmetropol med et levende og mangfoldigt kulturliv og med markante events og oplevelser, der tiltrækker både turister og nye borgere.

Det kan også opnås, da Trekantområdet har en fantastisk beliggenhed midt i landet – med smukke landskaber og natur, levende byer med et sprudlende kulturliv og et af Danmarks mest attraktive jobmarkeder.

Det er forvaltningens vurdering, at Kolding Kommune sammen med de øvrige kommuner i Trekantområdet skal have en ambition om øget bosætning, bl.a. med fokus på beliggende og de gode kulturelle muligheder og oplevelser.

I bilag 2 uddybes de potentiale indsatser, som der kan arbejdes med til realisering af strategien.

Forvaltningen har oplevet en stærk interesse for bosætning i Vester Nebel.

Derfor har der også de seneste år været udbudt grunde til salg i Vester Nebel ved Søkærparken i 2017 og i 2018 blev der solgt grunde i Søkærparken og Soldaterparken.

Som supplement til ovenstående, er der fremsendt et udkast til lokalplanproces ved Donsvej i den nordlige del af Vester Nebel, hvor en privat udvikler ønsker at udvikle en boligudstykning med parcelhuse.

Arealet er indenfor kommuneplanen, og forvaltningen er i en positiv dialog med ham om projektet.

Fremadrettet planlægning

I den gældende kommuneplan er der udlagt et yderligere areal syd for Solgårdparken, Soldaterparken og Søkærparken.

I 2017 og 2018 har forvaltningen undersøgt mulighederne for at realisere planlægning for denne del. Umiddelbart har den nuværende ejer (Koldingvej 63) ikke en interesse i at udvikle de kommuneplanlagte arealer.

Sideløbende med ovenstående har forvaltningen i 2018 modtaget forespørgsel på udvikling af øvrige arealer i Vester Nebel i dette område.

Der er tale om arealer beliggende ved Koldingvej 69 og Koldingvej 73, som fremgår af nedenstående kort. Der er tale om private, som ønsker at udvikle de pågældende arealer. Der er udtrykt ønske om boligudbygning, men for arealet ved Koldingvej 69 er der dertil udtrykt ønske om undersøgelse af muligheden for en dagligvareforretning.

Dertil har Kolding Kommune selv løbende overvejelser om mulighed for udbygning. Samlet set giver ovenstående et potentielt byudviklingsareal, som fremgår af nedenstående kortudsnit

Potentielt byudviklingsareal i Vester Nebel

Vurdering

Forvaltningen har med afsæt i ovenstående vurderet på mulighederne.

Hvis det samlede areal, som fremgår af ovenstående skal udvikles, er det nødvendigt med kommuneplanproces i henhold til planloven, hvor der udlægges nye arealer til byudvikling, da en del af de ønskede arealer, er beliggende udenfor kommuneplan.

Arealet Kolding Kommune selv har arbejdet med samt Koldingvej 69 er dog beliggende indenfor den eksisterende kommuneplan, hvorfor der kan igangsættes lokalplanlægning for denne del. Det skal i den forbindelse fra forvaltningens side anbefales, at det resterende areal i kommuneplanen ses som et samlet område.

Når der skal udlægges nye arealer til byudvikling, skal der i henhold til planlovens § 11, stk. 7, redegøres for behovet.

Kommunen skal kun udarbejde en behovsopgørelse, hvis den ønsker at øge rummeligheden i kommuneplanen, dvs. udlægge nye arealer til byvækst, uden at tage et tilsvarende areal ud af omtrent samme størrelse. Behovsopgørelsen skal offentliggøres som en del af kommuneplanen. Forvaltningen vurderer ikke, at det er aktuelt at udtage andre arealer andre steder, hvorfor en behovsredegørelse er nødvendig.

Forvaltningen har ikke været i en nærmere vurdering af, om det er muligt særskilt at argumentere for udbygning i Vester Nebel. Normalt vil vi blive mødt med, at det er en samlet vurdering for hele kommunen. Dette vil afhænge af en nærmere dialog med Erhvervsstyrelsen.

I forbindelse med byudvikling er det vigtigt at være opmærksom på, at planloven lovfæster princippet om, at byudviklingen skal ske indefra og ud, jf. § 11 a, stk. 8.

Reglen indebærer, at udlæg af nye arealer til byvækst (boliger og erhverv mv.) som udgangspunkt også fremover skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder. Hensynet er bl.a. at undgå spredt bebyggelse, sikre landbrugsjord og natur samt en effektiv udnyttelse af de investeringer, der foretages i infrastruktur (veje, ledningsanlæg, kloakering, vandforsyning, kollektiv trafik, offentlig service mv.).

Udover ovenstående lovmæssige forhold, har forvaltningen foretaget en meget indledende skitsering af det samlede område, for at få et billede af potentialet, især i forhold til antallet af boliger.

Det forventes, at der indenfor området kan etableres 170 boliger som helhed. Skitsen fremgår af bilag.

I forhold til detailhandel er det i kommuneplanen i dag fastlagt, at detailhandel og dermed også en dagligvareforretning skal ske indenfor det centerområde, som er udlagt i Vester Nebel.

I henhold til planloven kan Kolding Kommune godt udarbejde en ny kommuneplanlægning for detailhandel i Vester Nebel, som åbner op for, at der kan placeres butikker i hele byen. Jævnfør vejledningen kan et lokalcenter omfatte en hel landsby, således at butikker kan placeres hvor som helst i landsbyen, når blot det samlede areal ikke overstiger 3.000 m² bruttoetageareal.

Det er afvejning, om det er en fordel, men forventeligt vil en dagligvareforretning uden direkte tilknytning til det eksisterende center have en vis påvirkning.

Forvaltningens anbefaling.

Det er forvaltningens samlede anbefaling, at det prioriteres, at der i første omgang arbejdes videre med afsæt i de arealer, der er beliggende indenfor kommuneplanen. Der er tale om et areal på ca. 10 ha.

Det skal anbefales, at hvis processen igangsættes med udvikling mod syd, at der så arbejdes med udvidelse af kommuneplanrammen, så det sikres en mulighed for en optimal udbygning jf. bilaget.

Alternativt skal forvaltningen anbefale, at der arbejdes med udvikling syd for Elkærholmparken.  Det sker enten ved at flytte eksisterende rammer syd for Soldaterparken m.fl. eller ved at argumentere for yderligere byvækst i Vester Nebel.

Udover ovenstående er der et private projekt ved Donsvej, som kommer til at indeholde 15-20 boliger.

I forhold til detailhandel så er det forvaltningens anbefaling, at det placeres så tæt på bymidten som muligt af hensyn til den eksisterende handel og forhåbentlig synergi mellem disse.

I forhold til byudvikling er det vigtigt også at have fokus på den offentlige service bl.a. i forhold til skole og daginstitutionsområdet. Forvaltningen vil på mødet redegøre nærmere for henholdsvis skole- og daginstitutionsområdet.