Dagsorden eller referat

Ultimo august 2018 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:

Socialpolitik, serviceudgifter:

• Regnskabet forventes at være tæt på det korrigerede budget på 288,4 mio. kr.   
• Området er under pres, som følge af dyrere enkeltsager.
• Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2019, men et foreløbigt skøn er tæt på 0 kr.

Socialpolitik, overførsler:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8,5 mio. kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019.

Sundhedspolitik, serviceudgifter:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 110,7 mio. kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019.

Aktivitetsbestemt medfinansiering

• Det korrigerede budget er på 347,7 mio. kr. Status efter 7 måneder er, at budgettet ser ud til at blive overskredet marginalt (ca. 2 mio. kr.). Udgiften, der er fastlagt i forhold til antallet af borgere fra Kolding Kommune, der bruger sygehusene og praksissektoren (Sygesikringen), varierer meget henover året.
• Aktivitetsbestemt medfinansiering er udenfor kommunens serviceramme.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har, på baggrund af tal fra Danmarks Statistik for 2015 og 2016, analyseret antallet af ”fattige” børn i Danmark. Det er ikke muligt at trække eksakte tal på, hvor mange børn og unge, der lever i økonomisk trængte familier i de enkelte kommuner. Men for Kolding Kommunes vedkommende vil det skønsmæssigt blive et sted mellem 800 til 1.000 børn og unge, som lever i relativ fattigdom, jf. OECD’s definition.

Kolding Kommune ønsker at sikre disse børn mulighed for at kunne deltage i sociale fællesskaber.
 

Alle skoler og dagtilbud har i en projektperiode, frem til udgangen af 2020, tilknyttet fast dagtilbuds- og skolesocialrådgiver, som er i tæt kontakt med både lærere, pædagoger, børn, unge og familier.

Dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne arbejder med udgangspunkt i servicelovens §11, og er helt tæt på børnene og de unges hverdag, og det vil på den baggrund være hensigtsmæssigt, at de forvalter de 25.000 kr.

Der kan udbetales til nedenstående, så barnet/den unge sikres mulighed for at kunne deltage i arrangementer på lige fod med kammeraterne:

• Deltagelse i børnefødselsdage med kr. 25,00
• Lommepenge til deltagelse i skoleudflugter og lejr op til kr. 200,00
• Konfirmationsgave hvor forældre og netværk ikke har midler hertil med kr. 500,00
  
  

Såfremt læreren og/eller skolesocialrådgiveren bliver opmærksom på, at et barn eller en ung ikke deltager i f.eks. fødselsdagsfester på baggrund af manglende økonomisk mulighed for at deltage, kan beløbet via skolesocialrådgiveren udbetales, så barnet kan få gaven med.

Drejer det sig om manglende mulighed for lommepenge til skoleudflugter og lejr, som forhindrer børn og unge i at deltage på lige fod med kammeraterne, eller ved manglende mulighed for at give eget barn en konfirmationsgave kan skolesocialrådgiveren eller klasselæreren kontaktes, og der sikres udbetaling via Familierådgivningen.

Såfremt rådgiver i Jobcenteret, Sundhedsplejen, Børnefamiliehuset, Ungekontakten og andre, der arbejder tidligt forebyggende med børn, unge og familier, har oplysninger om, at et barn eller en ung er udfordret på ovenstående områder, kan den professionelle med forældremyndighedsindehavers samtykke kontakte skolesocialrådgiveren.

Planen er, at dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne registrerer udbetalingen af beløb til børnefødselsdage, og at dette foregår via skolens kontor. Skolen vil halvårligt få udbetalt det udlagte beløb fra Familierådgivningen.

Dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne registrerer udbetaling til skoleture og udbetaling til konfirmationsgaver.

Folketinget vedtog den 8. juni 2017 loven om de særlige psykiatriske pladser. I Region Syddanmark oprettes 15 pladser i Vejle pr. 1. marts 2018, hvorfor det ikke har været muligt at henvise borgere endnu. Senere på året suppleres der med 17 pladser i Esbjerg.

Loven blev vedtaget uden at inddrage kommunerne i forhold til af afsøge behovet for pladser, og det har efterfølgende vist sig, at kommunernes indmelding om behov var halvdelen af de pladser, der på landsplan blev vedtaget, skulle oprettes. Kolding Kommune tilkendegav, at behovet var en plads årlig.

Formålet med ophold på de særlige psykiatriske pladser er, at tilbyde en længerevarende behandlings- og rehabiliteringsindsats, for at stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre sin hverdag, samt at forebygge antallet af voldsepisoder og konflikter, der skaber utryghed blandt øvrige borgere/patienter og ansatte.

Målgruppen for de særlige pladser er/visitationskriterier:

•        En særlig gruppe borgere, som har en svær psykisk lidelse

•        Har særlige sociale problemer

•        Vurderes at være i nærliggende og væsentlig fare for andre og er uforudsigelig i sin adfærd.

•        Har haft gentagende indlæggelser eller en længerevarende indlæggelse

•        Opholdet vurderes af afgørende betydning for borgenes behov og vurderes egnet til at forhindre, at borgeren vil fortsætte sit
misbrug, kriminalitet og vold.

Alle kriterierne skal være opfyldt.

Et ophold kan vare mellem tre og seks måneder. Under opholdet kan der anvendes tvang inden for psykiatrilovens rammer.

I forbindelse med visitationen, skal der foretages en samlet vurdering af borgerens udfordringer med misbrug, evt. tidligere eller aktuelle dom(me), risikoen for tilbagefald i kriminalitet, historik af anvendelse af tvang i psykiatrien og magtanvendelse på botilbud inddrages.

Indholdet i tilbuddet er psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling, socialfaglig indsatser, beskæftigelse og aktiviteter. Et ophold på de særlige pladser kræver, at borgeren er motiveret for at tage imod behandlingstilbuddet – dvs. skal sige ja til tilbuddet.

Udfordringerne i forhold til brugen af pladserne er bl.a., at denne særlige målgruppe som oftest ikke har nogen sygdomsindsigt, og at de ikke ønsker indlæggelse på psykiatrisk afdeling. De indvilliger ofte ikke i en frivillig indlæggelse, men må indlægges med tvang eller på baggrund af en dom. Brugerne af pladserne ønsker ikke en indlæggelse, som vil begrænse deres frihed, og de har ikke et ønske om ændring i deres misbrug. Borgeren kan ikke indlægges med tvang på de særlige pladser.

Økonomi

Kommunerne har en medfinansiering på 80 procent af udgifterne til pladserne. De særlige pladser koster 1.750.000 kr. pr. år, det vil sige, at den kommunale medfinansiering er 1.400.000 kr. pr. plads pr. år. Kolding Kommunens andel er opgjort til 3.200.000 kr. pr. år (uden modregning af den kommunale DUT). Hvis der er ledige pladser, skal omkostningerne fordeles mellem kommunerne på baggrund af befolkningstal - dvs. alle kommuner kommer til at medfinansiere de særlige psykiatripladser, uanset om de anvender pladserne eller ej. For kommunen kan der også samtidig være en udgift for det botilbud, som borgeren bor i.

Indsatser i Rammeaftalen 2019 – 2020

Rammeaftale for 2018 havde fokus på tre områder:
 

• Øget fokus på effekt
• Fokus på hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet
• Øget fokus på koordinerende socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange
  
  

Disse indsatser er udpeget på baggrund af politisk input, som fremkom på temadag om Rammeaftalen i 2017.

Indsatserne vil fortsat være i fokus i 2019-2020.

Der er i Syddanmark stor fokus på psykiatri og sektorovergange. Der er i løbet af 2018 igangsat følgende projekter på psykiatriområdet:

• Sammen om psykiatri – et projekt i samarbejde mellem Region Sydddanmark og de 22 kommuner i Syddanmark. Udgangspunktet er, at vi skal finde bedre metoder til samarbejde om de enkelte borgere
• SATSpuljeprojekt ”Vi bygger bro” – fælles undervisning for medarbejdere i behandlingspsykiatrien og kommunerne med fokus på borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug
• SATSpuljeprojekt ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatri”. Fælles ansøgning mellem Region Syddanmark og Socialdirektørforum. Puljen søges i foråret 2018 og vil blive implementeret i 2019-2020
• Kommunerne i Syddanmark har siden 2015 deltaget i projektet Sammen om Velfærd – en proces som startede allerede i 2012. Sammen om Velfærd er et tværsektorielt, tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde mellem de 22 kommuner i Syddanmark, Region Syddanmark, SDU, UCL, UC Syd og de 4 SOSU skoler. Projektet dækker Social- og Sundhedsområdet og projektets fokus er:
  
  
• Udvikling af grunduddannelserne
• Udvikling af efter/videreuddannelsestilbud
• Udvikling i egen organisation
  
  

Ud over de allerede igangsatte projekter vil der i 2019 – 2020 være fokus på sektorovergange, og på hvordan vi samarbejder bedst med borgerne i fokus.

Styring af udgifterne på det specialiserede området

Der vil i 2019 og 2020 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til året forinden i alle kommuner og regionen. Der tages dog højde for pris- og lønfremskrivning, hvilket i praksis betyder, at udgifterne fra 2018 til 2019 maksimalt må stige med KL’s pris og lønfremskrivning. Tilsvarende må udgifterne fra 2019 til 2020 ligeledes maksimalt stige med KL’s pris og lønfremstigning. Dette skal ske ved at fastholde fokus og øget effektivisering på de tilbud, der eksisterer, samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud.

Med henblik på at følge og styre udgifterne på det specialiserede socialområde udarbejdes følgende:

• En beskrivelse af udviklingen af udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Der skal som en del af analysen ses på mulige årsager til udgiftsudviklingen
• En beskrivelse af udviklingen af antal sager og antal særligt dyre sager. Beskrivelsen skal blandt andet anvendes som forklaringsvariabel i forhold til udviklingen af udgifterne på det specialiserede socialområde i Syddanmark
  
  

Udover indsatserne ovenfor er der i Rammeaftalen 2019 -2020 aftalt følgende indsatser:

• Tendenser og behov
• Opfølgning på belægningen på tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark
• Belægnings- og driftsmøder med Region Syddanmark
• Sikring af effektiv drift
• Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger
  
  

Kommunekontaktrådet (KKR Syddanmark), der er etableret som det regionale led i KL’s organisation, godkendte den 19. juni 2018 Rammeaftalen for 2019 - 2020 og er efterfølgende sendt til endelig godkendelse hos kommuner og Region.

Baggrund

En gang årligt udarbejdes en oversigt over magtanvendelser på børn- og ungeområdet på Socialområdet.

Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse, og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, bygger på den enkeltes ret til selvbestemmelse og vedrører borgere med nedsat psykisk funktionsniveau. Magtanvendelse skal altid være en undtagelse og må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal så vidt muligt forebygges og undgås gennem en socialpædagogisk tilgang til pleje og omsorg.
 

Der kan opstå situationer, hvor magtanvendelse er nødvendigt, f.eks. ved behov for at fastholde en borger i hygiejnesituationer. Personalet kan desuden, i helt særlige situationer, anvende magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, når det har som formål at undgå omsorgssvigt og sikre værdighed.

Der ansøges om tilladelse til magtanvendelse i de tilfælde, hvor pleje, der er absolut nødvendig, ikke kan gives, f.eks. hvis personen modsætter sig hygiejne. I akutte situationer, hvor personen udsætter sig selv eller andre for at lide alvorlig personskade, og det er nødvendigt at anvende magt i form af fastholdelse, skal episoden indberettes til handlekommunen, der efterfølgende træffer afgørelse.

Magtanvendelser børn- og ungeområdet i 2017

I 2017 er der registreret 23 magtanvendelser på børn- og ungeområdet. De 23 magtanvendelser i 2017 fordeler sig på 8 personer. I 2016 var der 7 magtanvendelser, i 2015 var der 9 magtanvendelser og i 2014 var der 20 magtanvendelser.

Udviklingen i antal magtanvendelser vil altid afspejle den aktuelle beboersammensætning i botilbuddene. Som anført nedenfor har botilbuddene kontinuerligt fokus på, hvordan magtanvendelser kan forebygges og hvordan ekstern bistand kan indgå i opgaveløsningen. 

Forebyggelse

Ved enhver magtanvendelse bliver der fulgt op på indgrebet. På det enkelte botilbud bliver magtanvendelsen drøftet i personalegruppen med henblik på at forebygge fremtidige magtanvendelser. Der udarbejdes en handleplan på hver enkelt magtanvendelse, der indarbejdes i borgerens pædagogisk plan. Ved gentagne magtanvendelser, hvor det via den pædagogiske indsats ikke lykkedes at undgå eller minimere magtanvendelserne, er der et tæt samarbejde mellem botilbud og myndighed. Det kan eksempelvis være at anmode VISO om hjælp, supervision eller ekstra uddannelse til personalet. Der kan i særlige tilfælde være behov for at iværksætte særforanstaltninger.

Myndighed vil i forbindelse med de løbende opfølgningsmøder følge op på magtanvendelserne.    

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at:

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”.

Kompetencen til på Social- og Sundhedsvalgets område at fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Social- og Sundhedsvalget. Social- og Sundhedsvalget skal således fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder der i henhold til styrelsesvedtægten er delegeret til Social- og Sundhedsvalget.

Fristen skal som udgangspunkt fastsættes for hvert sagområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår afgørelse kan forventes.

I vedhæftede bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Fristerne svarer til den tid, det i øjeblikket tager at behandle 80 – 90 % af sagerne på de enkelte sagsområder.

Der er blevet rapporteret 2.472 utilsigtede hændelser i 2017 mod 2.711 hændelser i 2016 i Kolding Kommune.

Størstedelen af de rapporterede hændelser omhandler medicinering.

Antallet af rapporterede hændelser, der omhandler patientuheld, er faldet i forhold til år 2016, og Kolding Kommune ligger lavere i forhold til de øvrige kommuner på landsplan. Et af fokuspunkterne sidste år var netop faldforebyggelse. Det er desværre ikke muligt at klarlægge, om dette med sikkerhed har haft en effekt, da der er ændret i rapporterings- og sagsbehandlerskemaerne, som gør, at det ikke er muligt at lave en sammenligning med de foregående år.

De øvrige steder, hvor der ses et fald i antallet af rapporterede utilsigtede hændelser, drejer det sig om kategorien ”Anden utilsigtet hændelse”, samt et mindre fald i antallet af rapporterede utilsigtede hændelser i kategorien ”Overlevering af information, ansvar, dokumentation”.

Andelen af de utilsigtede hændelser med alvorlighedsgraden ”Ingen skade” for Kolding Kommune svarer til den nationale tal med en andel på 64%.

Andelen af utilsigtede hændelser med alvorlighedsgraderne ”Moderat” og ”Alvorlig” er meget lave og svarer til tallene fra 2016.

Der er rapporteret flest hændelser med hændelsessted i plejeboliger, og den næststørste gruppe er hjemmeplejen. At der her er rapporteret flest utilsigtede hændelser, er ikke ensbetydende med, at der sker flere utilsigtede hændelser i plejeboliger end andre kommunale hændelsessteder, blot at der her rapporteres flest.

I 2018 er der fokus på følgende områder i forhold til arbejdet med utilsigtede hændelser:

• Sagsbehandlerne skal have fokus på den gode analyse og handlingsplan med henblik på at skabe læring
• Generel fokus på vidensdeling om gode forebyggelsesindsatser på tværs af områder
• Sektorovergange. Herunder tværfaglig dialogbaseret sparring på hændelser i sektorovergange
• Rapportering fra private leverandører

Baggrund

Kolding Kommune har igennem mange år samarbejdet med Koldings boligorganisationer om at forbedre livet for beboerne i Koldings almene boligområder, herunder særligt Munkebo og Skovparken. Dette arbejde var også centrum for dialogen på konferencen på KUC i april 2018, som omhandlede forholdene i Munkebo og Skovparken.  

I maj 2018 indgik et flertal i Folketinget en række politiske aftaler om bekæmpelse af parallelsamfund. Aftalernes indhold fremsættes som lovforslag i efteråret 2018, og hvis de gennemføres som forventet, vil det betyde en række ændringer for Munkebo og Skovparken.

Udfordringen

Disse ændringer giver anledning til en vurdering af, hvordan arbejdet i Munkebo og Skovparken skal prioriteres.

Den meget negative omtale af Munkebo og Skovparken som ”ghettoer” giver områderne et dårligt udgangspunkt for at løse udfordringerne: Færre ressourcestærke borgere har lyst til at flytte til områderne, og de ressourcestærke beboere i områderne vil søge væk.

Med de nye politiske aftaler bliver Munkebo og Skovparken endda karakteriseret som nogle af de ”hårdeste ghettoer” i Danmark på linje med Vollsmose, Mjølnerparken og Gellerupparken. Det kan forværre problemstillingen, og det åbner for, at områderne vil blive ramt af særlovgivning målrettet de hårdeste ghettoområder.

Justeret mål for Munkebo og Skovparken

Hvis den negative opfattelse af Munkebo og Skovparken skal ændres, så vil det i første omgang kræve, at områderne kommer af ghettolisten.

Derfor skal det primære mål for arbejdet i Munkebo og Skovparken være, at de kommer af ghettolisten.

Det vil give plads til mere positive fortællinger og opfattelser af områderne. Det vil også være en fordel for beboerne, idet de vil opleve en større tryghed i lokalområdet, og flere borgere i områderne vil blive en del af samfundet ved at bidrage med deres evner og kompetencer.

Omvendt kan det betyde, at midlerne fra Landsbyggefonden til boligsociale indsatser ikke længere kan opnås. Støttebehovet i områderne vil muligvis også ændre sig, hvis det lykkes at komme af ghettolisten.

Men der vil formentlig fortsat være behov for boligsociale indsatser i både Munkebo, Skovparken og de andre områder, der i dag er en del af helhedsplanen. Derfor skal det klarlægges, hvordan det boligsociale arbejde kan og skal fortsætte, selvom det lykkes at komme af ghettolisten.

Ligeledes vil der blive arbejdet på at påvirke beslutningerne, så nogle af midlerne fra Landsbyggefonden forbliver i de områder, som er kommet af ghettolisten.

Målet vil også gøre det nødvendigt med tiltag, der kan påvirke, hvem der flytter til Munkebo og Skovparken. I Kolding er der en bred boligmasse af lejeboliger, almene boliger, andelsboliger og ejerboliger. I det videre arbejde må det derfor belyses, hvordan boligsøgende i Kolding fortsat kan finde en bolig.

Politisk forankring af processen

Der vil være behov for at se på tværs af traditionelle fagudvalg, og derfor foreslås, at der under Byrådet oprettes et §17, stk. 4 udvalg for de udsatte boligområder.

Udvalget sammensættes af 4 byrådsmedlemmer fra hhv. Arbejdsmarkedsudvalget, Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget. Dertil kommer 1 byrådsmedlem, og der udpeges en formand for udvalget.

De 3 formænd fra AAB/v Bovia (repræsentant fra AAB), Lejerbo Kolding og Boligkontoret Danmark i Ribe får ligeledes plads i udvalget.

Administrativt understøttes udvalget af de relevante forvaltningsdirektører samt direktørerne fra de tre boligorganisationer. Direktørerne vil også deltage i udvalgets møder med henblik på rådgivning og sparring.

Sekretariatsbetjeningen placeres i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

§17, stk. 4-udvalgets fokus skal være at lede arbejdet med at få Munkebo og Skovparken af ghettolisten.

Såfremt der skal udfærdiges udviklingsplaner for Munkebo og Skovparken, hvor andelen af almene familieboliger skal reduceres til 40 %, så skal udvalget også lede dette arbejde frem til maj 2019.

De øvrige tiltag i de politiske aftaler, såsom nye regler for daginstitutioner mv., skal håndteres i de respektive fagudvalg.

Det foreslås, at arbejdet starter med en kick-off inspirationsstudietur til Aarhus, hvor Byrådet og boligorganisationernes bestyrelser sammen kan få inspiration fra Aarhus’ arbejde med beboersammensætningen, beskæftigelsestiltag, sociale indsatser, byggeri mv. Den skal gennemføres i løbet af efteråret 2018.

Det øvrige arbejde med (a) implementering af beskæftigelsestiltag, (b) undersøge muligheder for boligsocialmonitorering samt (c) tilpasning af eksisterende kommunale indsatser, fortsætter uændret.

Byrådet vedtog i budget 2018 en budgetnote om et ungested/Youth-Place i Kolding Kommune. Budgetnoten lyder:

”I Finland er der etableret steder (Youth-places) hvor byens unge kan samles under et tag. Der er tale om et sted, hvor alle typer af unge kan droppe ind og nyde godt af fællesskabet. Der er tale om unge med forskelle i social status, køn, alder, etnisk baggrund, velfungerende, problembærere, kriminelle m.v.

Stedet bygger på tanker om, hvad ”ung til ung-aktivitet” kan skabe af selvværd, glæde og livskvalitet. I det omtalte ”ungested” er der også tilknyttet en lang række faglige/pædagogiske/terapeutiske medarbejderressourcer, som er klar når de unge ønsker at der tages hånd om deres problemer. Det foreslås, at der senest maj 2018, under det tværgående strategiske projekt ”klar til voksenlivet” er gennemført en proces, hvor der udarbejdes et projektoplæg til etablering af et ”ungested” i Kolding. Processen skal inddrage allerede eksisterende projekter som f.eks. ”Space”.

Projektoplægget udarbejdes på tværs af politikområder og forvaltningsopdelinger, og skal indeholde forslag til målgrupper, aktiviteter, medarbejderkompetencer, fysisk placering, økonomi m.v.”

I december 2017 drøftede Arbejdsmarkedsudvalget, Kulturudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget retningen på projektet om ungested/Youthplace.

Meldingen fra udvalgene var, at de unge skulle involveres tidligt i at beskrive, hvad de gerne vil have og har brug for. Derfor skal det undersøges, hvad det egentligt er for nogle fællesskaber, de unge har brug for.

I maj 2018 blev udvalgene orienteret mundtligt om, at der vil blive igangsat en designproces fra august til og med oktober 2018.

I designprocessen skal et bredt udsnit af Kolding Kommunes unge inddrages. Målgruppen er derfor unge mellem 14 og 25 år, og der er opmærksomhed på at få inddraget unge på tværs af køn, alder, bopæl, uddannelsesstatus og sociale forhold.

Formålet bliver, at skabe indsigter og mulighedsrum omkring de unges oplevelse af og behov for fællesskaber.

I denne proces skal der gennemføres interviews, observationer og feltstudier, som skal give et billede af de unges behov og ønsker. Arbejdet skal resultere i indsigter og et mulighedsrum, som byrådet forventes at skulle drøfte i november 2018.

Ud fra denne drøftelse kan der igangsættes mere konkrete initiativer for de unge i kommunen.

Denne tilgang er i fuld overensstemmelse med ”Borgerens Centrum” og ”Vi designer livet”.

Designprocesessen vil også inddrage eksisterende viden fra de relevante fagområder og viden om, hvilke tiltag Kolding Kommune allerede har iværksat for de unge. Ligeledes vil viden fra bl.a. ”Selvværd og Sammenhæng” og talentudviklingskonceptet blive anvendt.

I løbet af 2018 er der gennemført en proces, som er udmøntet i et udkast til en Fritids- og Idrætspolitik for 2019 – 2021.

Processen er gennemført i tæt samarbejde med en strategigruppe bestående af formandskaberne fra:

• Fritids- og Idrætsudvalget
• Fritidsrådet
• Idrætsrådet
• Spejdersamrådet
• Aftenskolesamrådet
• Eliteidrætsområdet
• Handicapidrætsforeningen
• Samt en repræsentant fra Parasport Danmark.

Der har været tilknyttet en ekstern konsulent med særlig viden på området.

Der er i 2017 udarbejdet en analyse af Fritids- og Idrætsområdet. Analysen afdækker de nuværende forhold og giver en pejling og anbefalinger til fremtidige muligheder og udviklingspotentialer på fritids- og idrætsområdet i Kolding Kommune. Denne analyse har Fritids- og Idrætsudvalget besluttet skulle inddrages i processen vedrørende udarbejdelse af Fritids – og Idrætspolitikken.

I forbindelse med analysen og processen omkring udarbejdelse af udkast til Fritids- og Idrætspolitikken har der været afviklet og indhentet oplysninger fra:

• Workshop for medarbejdere i fritidsfaciliteterne samt i fritidsafdelingen
• Tværkommunal workshop for medarbejdere i Kolding Kommune
• Tilbagemeldinger fra workshops med foreninger, halbestyrelser, medarbejdere, frivillige og øvrige interesserede
• Tilbagemeldinger fra unge studerende i Kolding
• Tilbagemeldinger fra bestyrelses- og foreningslederkurser
• Tilbagemeldinger fra studietur til udvalgte faciliteter på Fyn, for styregruppe og ansatte i fritid og idræt
• Kapacitetsundersøgelse af udvalgte idræts- og fritidsfaciliteter

Samfundsudviklingen og den generelle udvikling på fritids- og idrætsområdet betyder ændringer i måden som borgere i Kolding kommune dyrker fritidsaktiviteter på, nu og i fremtiden.

Den kommende Fritids- og Idrætspolitik skal derfor være med til at favne denne udvikling, samt skabe et fremtidsorienteret og udviklingsparat fritids- og idrætsliv i Kolding kommune. Det skal ske ved at politikken står på to ben.

Fritids- og Idrætspolitikken skal:

• Understøtte det allerede eksisterende fritidsliv for at bevare og udvikle det som virker.
• Formulere en række målrettede indsatser, hvor der kan skabes mest udvikling til gavn for borgere og foreninger.

I udkastet til Fritids- og Idrætspolitikken for 2019 – 2021 er der arbejdet med ”Aktive fællesskaber gennem hele livet”, som vision for politikken.

Der er arbejdet med følgende indsatsområder:

• Gøre borgerne til medskabere
• Udvikle en stærk frivillighedskultur
• Udvikle rammerne for livslang læring
• Udvikle fremtidens talenter
• Udvikle fremtidens fysiske rammer for aktivitet og fællesskab
• Udvikle optimale rammer for senioridrætten
• Udvikle tilbud målrettet unge og studerende
• Styrke mulighederne for at alle uanset fysiske, psykiske og sociale forudsætninger kan deltage i aktivitet og foreningsliv
• Sætte Kolding Kommune på landkortet som eventdestination

Udkastet har været behandlet i Fritids- og Idrætsudvalgets møde den 21. august 2018. Her blev besluttet at sende udkastet til høring i september 2018 i følgende udvalg, råd og sammenslutninger, samt lægge udkastet på Kolding Kommunes hjemmeside.

Udkastet sendes til høring i:

• Socialøkonomi-, Handicap-, og Hjælpemiddeludvalget
• Seniorudvalget
• Kulturudvalget
• Børne- og Uddannelsesudvalget
• Lokaldemokratiudvalget
• Social- og Sundhedsudvalget
• Plan-, Bolig-, og Miljøudvalget
• Arbejdsmarkedsudvalget
• Teknik- og Klimaudvalget
• Fritidsrådet
• Handicaprådet
• Eliteidrætsrådet
• Spejdersamrådet
• Aftenskolesamrådet
• Kolding Idrætsråd
• Halbestyrelserne
• Ældrerådet
• MultiKulturelt Forum
• Centerbysamarbejde

Herefter er den videre proces:

• Godkendelse i Fritids- og Idrætsudvalget 13. november 2018
• Godkendelse i Økonomiudvalget 4. december 2018
• Godkendelse i Byrådet 18. december 2018

Udvalget træffer for hvert regnskabsår beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal holdes.

Fastlæggelse af mødeplan har til formål at lette udvalgsmedlemmernes arbejdstilrettelæggelse og koordinering med arbejdet i Byrådet.

Udvalgets mødeplan kan af ethvert medlem af udvalget indbringes for Byrådet til stillingtagen. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke af et flertal i udvalget fastsættes en mødeplan, der er uhensigtsmæssig for et mindretal af udvalgsmedlemmerne.

I praksis fastlægges mødeplan for udvalgets ordinære møder i udvalgets forretningsorden, der tillige indeholder bestemmelse om indkaldelse af ekstraordinære udvalgsmøder.

Sundhedsaftalen for perioden 2019 - 2022 er under udarbejdelse, og Sundhedskoordinationsudvalget har, bl.a. på baggrund af de input kommunerne kom med på det politiske opstartsmøde den 24. april 2018, udarbejdet de politiske visioner for Sundhedsaftale 2019 – 2022.

Visioner for Sundhedsaftale 2019 - 2022 underbygges med en række målsætninger, som konkretiserer, hvilken retning man forventer at der arbejdes hen imod i forhold til visionen.

Sundhedskoordinationsudvalget har foreslået en dagsorden til mødet, hvor første punkt er en orientering om de politiske visioner i Sundhedsaftale 2019 – 2022, og det efterfølgende punkt er en drøftelse af målsætninger for Sundhedsaftalen 2019 – 2022 med udgangspunkt i lokalpolitiske prioriteringer og udfordringer, og efterfølgende en orientering om den videre proces for udarbejdelsen af Sundhedsaftalen.

Visioner for Sundhedsaftalen 2019 - 2022

Det fremgår, at der generelt er et stort sammenfald mellem de fokusområder og de overordnede visioner Sundheds-koordinationsudvalget er nået frem til og de emner, der optager Social og Sundhedsudvalget.

Den overlæggende vision er ”Vi arbejder for sømløse overgange og samarbejder om udviklingen af det nære sundhedsvæsen”.

Herunder er der tre visioner:

• Vi samarbejder om forebyggelse
• Vi arbejder for et røgfrit Danmark
• Vi skaber mental trivsel og sundhed blandt børn og unge
• Vi skaber mere lighed i sundhed
• Vi sikre sammenhæng til arbejdsmarkedet
  
  

Der er i denne Sundhedsaftale lagt op til langt færre indsatsområder i forhold til den forrige, hvilket vurderes positivt på baggrund af erfaringerne med den tidligere Sundhedsaftale.

Visionerne i Sundhedsaftale 2019 – 2022, som omhandler et sammenhængende ”sømløst” og nært sundhedsvæsen, taler lige ind i det, vi arbejder for i Kolding Kommune, og flere af de emner Social og – Sundhedsudvalget har været optaget af.

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Indenfor det somatiske område, hvor Sundhedscenter Kolding og Kolding Sygehus er naboer, opstår der løbende nye samarbejder på tværs til gavn for borgerne, når de skal fra det ene område til det andet. Løsningerne tager afsæt i borgerens centrum, og giver dem bedre og mere velfungerende forløb. De udvikles i høj grad ved, at fagligheden får lov at slippe fri på tværs af organisationerne.

De praktiserende læger kan måske trækkes endnu tættere på disse udviklingsområder, således at løsningerne giver mening for alle parter.

Mental trivsel og sundhed

I Sundhedskoordinationsudvalgets vision er der fokus på at øge den mentale trivsel og sundhed blandt børn og unge under visionen ”Vi samarbejder om forebyggelse”.

Kolding Kommune er optaget af at arbejde med udbredelsen af det nye sundhedsbegreb, som er bredere, og hvor sundhed indeholder flere faktorer. Kolding Kommune mener, at det vil være med til at øge trivsel og mental sundhed for alle.

Afsættet er borgerens centrum og det er det, der fylder for borgeren, der fokuseres på. Således inddrages det, der er vigtigt for den enkelte borger, det kan f.eks. være fysiologiske, psykologiske, sociale- og økonomiske forhold.

Andre områder i Kolding Kommune, som Social- og Sundhedsudvalget har fokus på:

Overvægt

Overvægt er et område som Social- og Sundhedsudvalget har været optaget af. En af indsatserne, der er udviklet som svar på overvægtsproblematikkerne, er ”Ligevægt”.

Alkoholforebyggelse

Social- og Sundhedsudvalget har besluttet at styrke alkoholforebyggelsen blandt de 60+ årige.

Samarbejde med private aktører om sundhed

Når borgerne afslutter deres forløb på Sundhedscenter Kolding, ønskes der et samarbejde med private aktører, der udbyder sundhedstilbud, som f.eks. fitnesscentre og løbeklubber, hvor de samles i Sundhedscenteret til et åbent arrangement og fortæller om deres tilbud. Dette for at imødekomme, at det for nogle borgere kan være svært at fortsætte en ellers god sundhedsrutine uden for det kommunale regi.

Fokus på unge, fællesskaber og livsduelighed

Der er stor fokus på unge, fællesskaber og livsduelighed i Kolding Kommune. Der arbejdes med to tværfaglige indsatser på baggrund af to konkrete designprocesser. Begge disse indsatser tager afsæt i de unges behov, med henblik på at skabe en større sammenhæng på tværs af skole-, arbejdsmarkeds og sundhedsområdet.

Indsatserne har til formål, at flere unge skal kunne klare sig selv i deres hverdag og opleve sig mentalt sunde. Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse og blive selvforsørgende.

Den videre proces

På de lokalpolitiske møder vil kommunerne få mulighed for at komme med input til målsætninger, der ligger inden for rammerne af de godkendte visioner.

Et krav i vejledningen fra Sundhedsstyrelsen er, at der skal være en midtvejsevaluering og en slutevaluering i Sundhedsaftalen 2019-2022, dvs. at der denne gang er et øget fokus på at dokumentere effekterne af sundhedssamarbejdet. Målsætninger skal så vidt muligt tage udgangspunkt i de otte nationale mål og tilgængelige data fra f.eks. Sundhedsprofilen, men kan derudover være enten procesmål eller effektmål, alt afhængig af den enkelte målsætnings karakter.

Sundhedsaftalen skal ikke alene fastlægge visioner og mål men også afklare, hvordan parterne vil arbejde sammen om at nå dem. Sundhedskoordinationsudvalget har hertil godkendt to virkemidler, som alle bør holde sig for øje, når Sundhedsaftalen skal omsættes til konkrete indsatser og resultater. Det er:

• Borger- og pårørendeinddragelse
• Nye samarbejdsformer
  
  

Når Sundhedskoordinationsudvalget har drøftet målsætningerne med de syddanske kommuner på møderunden, skal indholdet af dem godkendes endeligt på udvalgets møde den 25. oktober 2018.

Social- og Sundhedsudvalget vil den 10. december 2018 blive indkaldt til møde med Sundhedskoordinationsudvalget, hvor høringsudkastet præsenteres. Sundhedsaftalen sendes umiddelbart herefter i høring.