Dagsorden eller referat

Arbejdsmarkedsudvalget havde på novembermødet en temadrøftelse omkring de fem vedtagne politikker med et særligt fokus på politikken for det rummelige arbejdsmarked.

Tre virksomheder, kendt for deres sociale ansvarlighed, fortalte på mødet om deres erfaring med og tilgang til det at være en del af det rummelige arbejdsmarked.

Afledt af temadrøftelsen præsenteres her en handleplan for den videre udvikling og udbredelse af det rummelige arbejdsmarked med målet om et arbejdsliv til alle. Den har samtidig til formål at understøtte det videre arbejde med Arbejdsmarkedsudvalgets politikker på området.

Handleplanen bygger samtidig på de indsigter, der over de seneste år er hentet fra udvalgets interne drøftelser, samarbejder med eksterne partnere og den systematiske brug af prøvehandlinger.

Baggrund for videre udvikling og udbredelse

Arbejdsmarkedsudvalget har over de seneste år vægtet et styrket fokus på borgerens centrum og borgerens oplevelse af at blive løftet af en sammenhængende indsats. Udvalget har systematisk arbejdet med en række prøvehandlinger, og indsigterne fra disse indgår i fundamentet for den handleplan, der skitserer nye tilgange i udviklingen af det rummelige arbejdsmarked til gavn for både borgere og virksomheder.

På udvalgsmødet i november 2020 var virksomhederne Rema1000 i Seest, Scandic Kolding og House of Cosmetics inviteret til at præsentere deres erfaringer med og tilgange til det rummelige arbejdsmarked. Dialogen skitserede en række potentialer, der indgår i den videre drøftelse. Potentialerne beskrives i det vedhæftede bilag.

Rammen for det videre arbejde

Arbejdsmarkedsudvalget og forvaltningen har i forvejen igangsat en række initiativer, der understøtter udviklingen hen imod et mere mangfoldigt arbejdsmarked. Nogle initiativer er allerede implementeret, andre er undervejs og vil indgå i den videre udvikling.

Initiativerne bygger på værdierne bag borgerens centrum og kommer bl.a. til udtryk i en ny tilgang til mødet mellem jobcenter, borger og virksomhed. Her vægtes bl.a. en fleksibel og sammenhængende indsats for den enkelte, økonomisk rådgivning så økonomien ikke bliver en barriere, en udvidet rekrutteringsindsats for både borgere og virksomheder mv. Jobcentrets organisering i teams understøtter dette og fremmer samtidig vidensdeling og tværgående samarbejde og en bevidst prioritering af borgerens centrum i fokus.

Samtidig ses der hos virksomhederne et tiltagende fokus på potentialerne i bæredygtig vækst, hvor bl.a. fleksible kompetencer hos den enkelte kobles med virksomhedernes behov for opgaveløsninger og arbejdskraft. Der opstår en efterspørgsel efter andre løsninger, og det momentum kalder på konkrete indsatser, der understøtter en accelereret udvikling i samarbejdet med det lokale erhvervsliv.

Handleplanens indsatser opdeles i to hovedspor, der skitseres nedenfor og uddybes i vedlagte bilag:

1. Det virksomhedsvendte spor
2. Det borgerrettede spor.

1. Det virksomhedsvendte spor

Erhvervslivet har et tiltagende fokus på bæredygtig vækst og efterspørger i stigende grad fleksible kompetencer som en ny ressource i virksomhederne. Det åbner for nye potentialer for et mangfoldigt arbejdsmarked og med dette som udgangspunkt bringes nedenstående i spil:

-          Handling 1A: Flere virksomheder med bæredygtig vækst

-          Handling 1B: Business Kolding som strategisk samarbejdspartner

-          Handling 2: Flere strategiske partnerskaber med erhvervslivet.

2. Det borgerrettede spor

Udviklingen og udbredelsen af et mere mangfoldigt arbejdsmarked kalder på et styrket fokus på den enkelte borgers fleksible kompetencer og kompetenceudvikling og på en mere fleksibel tilgang til samarbejdet med det lokale erhvervsliv og matchet mellem borger og virksomhed. Med udgangspunkt i værdierne bag borgerens centrum og den enkeltes perspektiver og kompetencer bringes nedenstående tilgange i spil:

-          Handling 3: Talenter i fokus

-          Handling 4: En sammenhængende vej til beskæftigelse

-          Handling 5: Sundhed og trivsel – bredere fokus på tværs af forvaltninger

-          Handling 6A og 6B: Flere fælles ressourcer i spil – civilsamfund og borgere imellem.

Processen herfra

Handlingerne i de to spor uddybes i vedhæftede notat og på udvalgsmødet. Forvaltningen igangsætter løbende initiativerne beskrevet i de forskellige handlinger og involverer undervejs virksomheder, samarbejdspartnere, borgere og medarbejdere i processen. De forskellige tiltag udvikles, introduceres og implementeres løbende. Udvalget orienteres omkring udvikling og indsigter undervejs i processen.

Økonomi/ressourcer

Konstante reformer på arbejdsmarkedsområdet kalder på en ny tilgang. Der er i tiden et momentum hos erhvervslivet, hvor efterspørgslen efter nye og bæredygtige tilgange gør det naturligt, med udgangspunkt i værdierne i borgerens centrum, at hæve ambitionsniveauet og se på potentialerne til en fornyet virksomhedsvendt tilgang i udviklingen af et mangfoldigt arbejdsmarked.

Flere tiltag kan igangsættes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Derudover afsøges potentialerne for ekstern finansiering ligesom rammeaftalen og et tæt samarbejde med Business Kolding indgår som en vigtig ressource.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har etableret en pulje med midler til et mere rummeligt arbejdsmarked. Formålet med puljen er at styrke beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap med henblik på, at flere personer med handicap opnår beskæftigelse.

Puljen spiller således godt sammen med arbejdsmarkedsområdets fokus på, at alle skal i job eller uddannelse og i særdeleshed sammen med det stærke fokus på det rummelige arbejdsmarked. Derfor ansøger Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om midler fra puljen, og vil medio december 2020 få svar fra STAR på, om der gives tilsagn til gennemførelse af indsatsen.

Kort om indsatsen

Indsatsens målgruppe er personer med handicap, som modtager enten dagpenge eller kontanthjælp.

Indsatsen bygger på viden og erfaring fra to tidligere ansøgningspuljer (RUM I og II). Jobcenter Kolding har deltaget i både RUM I og RUM II. Erfaringerne peger på, at screening tidligt i ledighedsforløbet har en gavnlig effekt for særligt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, fordi der sættes fokus på eventuelle udfordringer, som ellers ofte først bliver synlige efter længere tids ledighed.

Selve indsatsen tager derfor også udgangspunkt i systematisk screening, og som herefter følges op af en individuel, håndholdt indsats for de borgere, der indgår i projektet. Borgeren tildeles en personlig jobformidler, som skal støtte og guide på vej mod job eller uddannelse f. eks. gennem afdækning og synliggørelse af kompetencer og bevilling af handicapkompenserende ordninger. Derudover vil der være fokus på fastholdelse, såfremt borgeren kommer i job eller uddannelse. 

Projektperiode og økonomi

Projektperioden løber fra december 2020 til december 2022. Der ansøges om ca. 1.9 mio. kr.

Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget blev i februar 2020 orienteret om status på ”Projekt Råderum – Borgerens Centrum” – et projekt om personlige, borgerstyrede budgetter til udsatte unge i Kolding Kommune, der blev gennemført som en del af et satspuljeprojekt. Orienteringen blev taget til efterretning med den tilføjelse, at udvalgene forelægges en ny sag, hvor mulighederne for personlige, borgerstyrede budgetter belyses.

Nedenstående beskrivelse af muligheder for personlige, borgerstyrede budgetter er ikke udtømmende, men bygger på vurderinger fra fagpersoner på arbejdsmarkedsområdet samt på erfaringer fra førnævnte ”Projekt Råderum – Borgerens Centrum”. Desuden inddrages erfaringer fra projektet ”Langtidsledige tager teten”, der er gennemført i samarbejde mellem Aarhus Kommune og Socialt Udviklingscenter. Begge projekter har, med hver deres målgruppe, opnået erfaringer der tyder på, at borgerstyrede budgetter kan bidrage til at bringe borgere i beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet.

Erfaringer og resultater fra de to projekter er vedlagt sagen som bilag.

Den grundlæggende idé bag personlige, borgerstyrede budgetter er, at borgere får ansvar for et personligt budget af en given størrelse, og at dette ansvar og tilhørende opgave bidrager positivt til bl.a. empowerment og social kapital. Flere af de borgere, som befinder sig uden for arbejdsmarkedet, har været en del af ”systemet” og de regler og rammer, som det medfører, hele deres liv. Med et personligt budget samt sparring og støtte fra en fagperson, får de med denne tilgang mulighed for selv at gribe kontrollen og sætte retning på deres fremtid. 

Tilgangen er i tråd med decentraliseringstanken både på borger- og medarbejderniveau. Et personligt budget til den enkelte borger giver øgede muligheder for, at vedkommende selv kan agere – og det samme gælder for den enkelte medarbejder eller det enkelte team. Teamstrukturen understøtter desuden et tættere, hurtigere og mere smidigt samarbejde med borgerne.

I det nedenstående beskrives en række aspekter, hvor forvaltningen vurderer, at der er muligheder og spillerum i forhold til en eventuel kommende indsats med personlige borgerstyrede budgetter:

• Livskvalitetsprojekt eller beskæftigelsesprojekt?
• Hvem skal have et personligt budget?
• Formen og størrelsen på det personlige budget.
• Finansiering og juridiske rammer.

Livskvalitetsprojekt eller beskæftigelsesprojekt?

”Projekt Råderum – Borgerens Centrum” blev gennemført som et livskvalitetsprojekt, hvor det primære fokus var at øge borgernes livskvalitet, medbestemmelse og tillid til systemet – og samtidig med et bredt fokus på progression og udvikling. Beskæftigelse var således ikke det primære fokus. I Aarhus Kommune er projektet ”Langtidsledige tager teten” gennemført som et beskæftigelsesprojekt, hvor budgettet anvendes til at finansiere aktiviteter i en plan med selvforsørgelse som hovedmål.

Begge projekter har erhvervet positive erfaringer via indsatsen med personlige borgerstyrede budgetter, og der er således umiddelbart potentiale i både at fokusere på livskvalitet og beskæftigelse. Der er formentligt også god sammenhæng mellem de to fokusområder, idet øget livskvalitet må antages at medføre overskud til at fokusere på beskæftigelse, og omvendt kan beskæftigelse medføre mere livskvalitet. Det primære fokus vil dog alt andet lige medføre variation i, hvad målet med indsatsen er, og hvad budgettet anvendes til. Forvaltningen foreslår, at en eventuel fremtidig indsats tilrettelægges som et beskæftigelsesprojekt, hvor beskæftigelse således fremstår som det primære formål. 

Hvem skal have et personligt budget?

”Projekt Råderum – Borgerens Centrum” har positive erfaringer med særligt unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt unge i ressourceforløb. ”Langtidsledige tager teten” har positive erfaringer med jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Vurderingen på baggrund af ”Projekt Råderum – Borgerens Centrum”, er desuden, at det er muligt at skabe positive resultater for en bred gruppe af borgere med denne tilgang – om end sandsynligheden for selvforsørgelse er større, jo tættere borgeren er på arbejdsmarkedet.

Forvaltningen vurderer, at aktivitetsparate voksne, som er et stykke fra arbejdsmarkedet, er en potentiel målgruppe for en indsats med personlige borgerstyrede budgetter. Det er en målgruppe, hvor der ofte er afprøvet en række forskellige tiltag – uden store positive effekter – og hvor en anderledes tilgang som denne muligvis vil kunne gøre en forskel. En del af denne målgruppe har flerartede udfordringer ud over ledighed – f.eks. sundhedsmæssige og økonomiske. Her vurderes det, at personlige borgerstyrede budgetter vil kunne hjælpe nogle på rette vej i og med, at det kan medføre handlemuligheder og adfærdsændringer, som styrker borgernes tro på, at de i fremtiden har en plads på arbejdsmarkedet.

Forvaltningen foreslår derfor at afprøve indsatsen på en lidt anden målgruppe end tidligere afprøvet – nemlig de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der har været ledige over en længere periode, men hvor der samtidig er motivation til stede for positiv forandring.

Formen og størrelsen på det personlige budget

Udgangspunktet for både ”Projekt Råderum – Borgerens Centrum” og ”Langtidsledige tager teten” har været, at hver enkel projektdeltager har fået et personligt budget på op til 50.000 kr. ”Langtidsledige tager teten” har dog vist, at det kun er i få tilfælde, at hele beløbet bruges. I ”Projekt Råderum – Borgerens Centrum” har hver deltager typisk anvendt størstedelen af budgettet, men det vurderes, at budgettet fremadrettet godt kan være mindre eller mere fleksibelt. Måske behøver borgerne ikke engang at kende budgettets størrelse? 

Der synes dermed at være god mulighed for, at det personlige budget kan udgøres af et mindre beløb end 50.000 kr. og samtidig have positiv virkning for den enkelte borger.

En anden mulighed er, at de personlige budgetter (uanset størrelse) samles i en pulje, hvor borger sammen med fagperson herefter søger penge fra, når de sammen har lavet en individuel plan med konkrete beskæftigelsesrettede aktiviteter. Det kan eventuelt bidrage til at flytte fokus væk fra det at bruge penge og mere hen mod indsatsens formål.

Forvaltningen foreslår, at en eventuel fremtidig indsats forsøger sig med et mindre budgetbeløb end tidligere f.eks. omkring 20.000 kr. Hvis budgettet opbruges undervejs eller nærmer sig grænsen, så vil der være mulighed for et tillægsbeløb, såfremt der er god progression i forløbet og beskæftigelse i sigte. Budgettet skal administreres med formålet om beskæftigelse for øje, og alle budgetposter skal følges af en faglig begrundelse.   

For at kunne vurdere projektet og en eventuel størrelse på et budget og i det hele taget denne type indsats i forhold til den indsats, som traditionelt tilbydes aktivitetsparate kontakthjælpsmodtagere i Kolding, kan det være en fordel at kigge på, hvad der er budgetteret med for det kommende år i form af tilbud om uddannelse, vejledning og opkvalificering, som er de tilbud, borgerne ellers vil få.

Regnestykket tager udgangspunkt i en gennemsnitspris, hvor der ikke kigges på de faste udgifter til husleje og administration, men udelukkende beregner en gennemsnitspris pr. borger for driftsudgifterne til beskæftigelsesindsatsen (uddannelse, vejledning og opkvalificering) og her bruges der gennemsnitligt 17.974 kr. pr. borger. I det nedenstående tages der derfor udgangspunkt i en pris på 20.000 pr. borger.

Finansiering og juridiske rammer

Der er tre muligheder for finansiering af en indsats indeholdende personlige, borgerstyrede budgetter:

1. Ressourcerne findes internt på de involverede områder, herunder f.eks. arbejdsmarkedsområdet og socialområdet, via en omprioritering af den nuværende indsats.
2. Ressourcerne finansieres i en kombination af midler fra det bestående budget samt en ansøgning via Investeringspuljen. Det foreslås, at der findes 10.000 kr. pr. borger fra budgettet og søges om det resterende beløb og midler til administration fra Investeringspuljen.
3. Ressourcerne findes via fundraising.

Forvaltningen anbefaler, at mulighed 2 vælges, og at der findes midler i den eksisterende drift samt søges om det resterende beløb fra Investeringspuljen. Dvs. at der søges om i alt 350.000 kr. fra Investeringspuljen, som skal anvendes til 10 borgerbudgetter á 20.000 kr. (10.000 kr. fra interne aktiviteter og 10.000 kr. fra Investeringspuljen). Desuden skal 200.000 kr. bruges på administration og projektunderstøttelse. Midlerne til administration skal sikre, at der sker en samlet og kontinuerlig opfølgning på fokus i indsatsen samt sikring af effekt. Endelig at der sker videndeling ud i den øvrige organisation omkring resultaterne og erfaringer.

Der vil i så fald være finansiering til et étårigt forsøgsprojekt, og herefter skal der træffes beslutning om, hvorvidt indsatsen skal fortsætte, og hvordan det evt. skal finansieres efter forsøgsperioden.  

Uanset hvordan indsatsen finansieres, er det væsentligt, at indsatsen gennemføres inden for gældende lovgivning.

I forbindelse med satspuljeprojektet, som ”Projekt Råderum – Borgerens Centrum” var en del af, har der været indført en særlov (Lov om forsøg med personlige, borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere). En særlov som skulle understøtte kommuner i en forsøgsordning med personlige, borgerstyrede budgetter. Denne særlov er ikke længere gældende. Det er blevet undersøgt, hvorvidt der er mulighed for genindførelse af særloven, men det er ikke lykkedes at få et endeligt svar, hvorfor det må antages, at det ikke sker foreløbig.

Det er blevet undersøgt juridisk, hvordan en eventuel kommende indsats vedrørende personlige, borgerstyrede budgetter kan gennemføres, og det vurderes, at det kan lade sig gøre inden for Lov om Aktiv beskæftigelse (LAB) og/eller Kommunalfuldmagten. Det vil formentligt udfolde sig således, at der er hjemmel via LAB i mange tilfælde, og i enkelte tilfælde vil det være nødvendigt at bringe Kommunalfuldmagten i spil. Det vil dog kræve en særlig skarphed i forhold til bl.a. målgruppedefinition, argumentation og dokumentation for brug af de personlige budgetter.

Såfremt forsøgsprojektet igangsættes vil det ske i tæt dialog med bl.a. socialområdet.

Ungecenter Kolding, Strategisk Vækst, Business Kolding, SDU, Designskolen, UC-SYD og IBA har indgået samarbejde om at få flere dimittender i job.

Samarbejdet sigter mod at skabe vækst og arbejdspladser i Kolding, at hjælpe flere dimittender til at få job, og hjælpe dimittenderne til at blive bosiddende i Kolding efter endt uddannelse.

I første omgang blev samarbejdet startet op på bekymringen for, at mange nyuddannede under covid-19 ville stå uden job efter endt uddannelse. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet, idet antallet af ledige dimittender ikke er meget højere nu end før covid-19.

Parterne har alligevel vurderet, at der fortsat er potentialer i at samarbejde om at få flere dimittender i job i Kolding. Alle organisationerne har en fælles interesse i at hjælpe dimittenderne hurtigt i job.

Flere spor i samarbejdet

Parterne samarbejder om flere forskellige spor:

• Spor 1: Opbygning af ”Start-up Club Kolding” – fokus på iværksætteri og freelancere

Formålet er at skabe vækst og nye arbejdspladser i Kolding. Det sker ved at opbygge et stærkt start-up miljø, hvor flere nyuddannede starter som selvstændige eller freelancere.

Helt konkret skal der tilbydes fælles iværksætteriforløb til de unge.

Derudover ønskes en fysisk klub i Kolding omkring iværksætteri. Den kan eventuelt inkludere de maker-faciliteter, som uddannelserne råder over. Der skal muligvis søges støtte fra fonde til dette.

Aktuelt planlægges følgende aktiviteter:

-         Iværksætterworkshop for dimittender (en dag med et brainstormforløb)

-         Freelance Friday (info fra A-kasse, revisor og oplæg fra freelancer om ”Livet som freelancer”)

-         Meet the Experts (supplement til Gratis Rådgivning. Fagprofessionelle stiller sig til rådighed med oplæg og mulighed for individuel sparring)

-         Startup Bar (fredagsbar med inspirationsoplæg og mulighed for netværk blandt klubmedlemmerne)

-         Startup Lab (forløb for iværksættere med workshops og mulighed for tilknytning af mentor).

• Spor 2: Åbne dimittendernes og de lokale virksomheders øjne for hinanden

Formålet er at skabe flere lokale job til dimittenderne. Derfor skal der udarbejdes en fælles kampagne, som skal få flere studerende til at få øjnene op for de lokale virksomheders jobmuligheder. Omvendt skal virksomhederne også få øjnene op for potentialet i dimittenderne og deres kompetencer – det gælder også i resten af Trekantområdet. Det kan sikre dimittenderne hurtigere job og sikre, at de bliver boende i Kolding.

Kampagnen forventes at indeholde konkrete cases med studerende og virksomheder, der har fundet hinanden. Der vil også blive kigget på mulighederne for at brede det ud i hele Job7 samarbejdet.

• Spor 3: Ny informationsplatform til nyuddannede på Nyuddannetikolding.dk

Formålet med platformen er at dele viden om initiativer, rådgivning, events og karriereplatform på tværs af organisationerne til gavn for alle dimittender. Det skal hjælpe dimittenderne til at forbedre og kvalificere deres jobsøgning. Domænet er købt og opbygningen af hjemmesiden er på plads.

• Spor 4: Øget videndeling om jobmarkedet i Kolding og de omkringliggende kommuner

Kolding Kommune vil bidrage med viden og data om arbejdsmarkedet, jobbevægelser og brancher. Det skal hjælpe parterne til at identificere de rette fokusområder og matches mellem dimittender og brancher.

Samlet set skal disse spor hjælpe dimittenderne til hurtigere at finde job og blive boende i Kolding. Samtidig vil det give øget vækst og flere lokale arbejdsplader.

Et af Arbejdsmarkedsudvalgets fokusområder er at øge beskæftigelsen i de udfordrede boligområder, Skovvejen/Skovparken og Munkebo. Indsatserne i områderne er derfor blevet vurderet og forelagt udvalget, som efter politisk drøftelse har valgt, at der skal sættes en ny retning for, hvordan der arbejdes med at flytte beboerne fra ledighed til job.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i november 2020 blev der derfor truffet beslutning om en handleplan for en intensiveret indsats for at fremme beskæftigelsen i Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Der var samtidig et politisk ønske om at udvide planen med flere initiativer, hvilket forvaltningen blev pålagt at udarbejde og præsentere for udvalget. Dette punkt skitserer et forslag til, hvad den fremtidige indsats kan bestå af.

Lav beskæftigelse er en parameter i ghettokriterierne

Baggrunden for den fornyede interesse for at sætte ind i områderne og på den måde flytte en væsentlig del af beboerne fra ledighed til beskæftigelse eller uddannelse er, at Munkebo og Skovvejen/Skovparken i 2018 kom på regeringens liste over såkaldt hårde ghettoområder.

I forlængelse af dette besluttede Byrådet at nedsætte et midlertidigt §17, stk. 4 udvalg, som blev benævnt ”Udvalget for Udfordrede Boligområder”. Udvalget fik det kommissorium at arbejde tværfagligt med målsætningen om, at områderne skal af ghettolisten. Det kan ske, når områderne ikke længere opfylder ghettokriterierne.

Et af de fem ghettokriterier er beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er allerede et stærkt fokus på beskæftigelsesindsatsen, men en fornyet og mere målrettet indsats kan gøre en markant forskel og hjælpe til, at dette kriterie ikke længere er opfyldt. I den forbindelse er der vedtaget en målsætning om, at for at indfri kommunens beskæftigelsesambition for boligområdet, som er fast sat til, at der skal være 150 flere borgere i beskæftigelse. Dette mål skal indfries dels ved at få flere i arbejde og dels ved de vedtagne styringskriterier, som giver fortrinsret til borgere i beskæftigelse eller som er i gang med at få en uddannelse i forhold til at få en bolig i områderne.

En styrket beskæftigelsesindsats i områderne

Ledige beboere fra områderne vil få en beskæftigelsesindsats, der består af den lovpligtige indsats, samt den indsats som alle ledige i Kolding Kommune modtager. Dvs. en bred vifte af forskellige muligheder for praktikker, opkvalificering, hjælp til udarbejdelse af cv og ansøgninger og forskellige støtteordninger for at få fodfæste på en arbejdsplads.

Desuden vil områdets beboere modtage den indsats, som er skitserer i den nedenstående handleplan.

Forvaltningen foreslår, at handleplanen for beboerne består af: 

1. Et tæt samarbejde med boligforeningerne om job til beboerne

Over de næste ti år skal der ske omfattende renoveringer i områderne, hvilket betyder behov for mange forskellige kompetencer og erfaringer, og i det daglige løses der mange forskellige opgaver i og omkring områderne. Boligforeningerne har en række samarbejdspartnere og virksomheder i deres netværk, og jobcentret har en tæt dialog med dem for at afdække nuværende og kommende behov for arbejdskraft hos alle parter. Det er oplagt, at de lokale beboere bliver tænkt ind som en del af svaret på det ekstra behov for medarbejdere, og i den forbindelse får den fornødne opkvalificering og uddannelse, der er brug for.

Mange af områdets beboere er umiddelbart klar til at begynde i et nyt job i morgen, men der er også en del af dem, som har få eller mangelfulde erfaringer med at være på arbejdsmarkedet, og hvor der er behov for en mere håndholdt indsats for at få det til at lykkes. Denne gruppe af beboere vil få en individuelt tilpasset opstart i et job, som er særligt tilpasset dem, og hvor krav og ønsker er præcist afklaret med virksomheden.

2. Styrket jobformidling til områdets virksomheder

Munkebo, Skovvejen og Skovparken ligger alle i den nordlige del af Kolding. Områderne grænser op til både storcentret og forskellige industriområder, så der er et bredt udvalg af virksomheder med job inden for både detailhandlen, industri, håndværk og service. Disse virksomheder ligger desuden inden for en radius, som det er muligt at komme til med offentlig transport eller via cykel eller til fods.

Jobcenter Kolding og Ungecentret er i dialog med områdets virksomheder for at få dem til at ansætte de lokale beboere, når de slår stillinger op. De vil blive kontaktet og få tilbudt cv´er på de ledige borgere til gennemsyn. Dette vil ske sammen med et tilbud om relevant opkvalificering for at passe ind i et nyt job og eventuelt et behov for mentorstøtte i en periode, hvor nyt job og nye opgaver startes op.

3. Flere i gang med en erhvervsuddannelse eller som voksenlærlinge

Arbejdsmarkedsudvalget har fokus på, at der allerede i dag mangler faglærte, og at det er et voksende problem, hvis der ikke sættes massivt ind nu. Der er derfor et ønske om, at de nye uddannelsesmuligheder for unge og ufaglærte udnyttes fuldt ud, fordi efterspørgslen garanterer job til dem, der går i gang med en erhvervsuddannelse. I området er der pt. 125 ledige unge under 30 år, og det er målet at have en dialog med dem alle om muligheden for at vælge at gå i gang med en erhvervsuddannelse.

En del af områdets beboere er ufaglærte eller har behov for en omskoling. De ledige i området med denne profil vil blive tilbudt en samtale omkring mulighederne for at tage en uddannelse, hvor der særligt vil være fokus på de økonomiske fordele, der er ved at gå denne vej, og hvordan deres privatøkonomi vil se ud under uddannelse, og når de bliver færdige.

4. Etnisk iværksætteri

Ifølge Integrationsnet er 11% af flygtningene i Danmark, der er i job, selvstændige, mens tallet for danskere er 6%. Forskning viser desuden, at potentialet for en opstart som iværksætter er større blandt borgere med andet etnisk oprindelse end dansk, hvorimod etniske danskere oftere styrer mod en ansættelse som lønmodtagere.

Jobcentret har en etnisk iværksætterkonsulent, som har et tæt samarbejde med Business Kolding omkring håndholdt støtte til (etniske) iværksættere. Der vil være forøget fokus på denne indsats i den kommende periode, hvor det vil blive afdækket, hvordan der kan løsnes op for de barrierer, som hindrer opstart og en kontinuerlig drift af egen virksomhed.

5. Opkvalificering og afdækning af kompetencer

I foråret 2020 startede et projekt op med AMU Syd, hvor der blev sat fokuseret ind på at afdække de lediges kompetencer og kvalifikationer i områderne. AMU Syd tilbyder uddannelser inden for lager og logistik og har et bredt netværk blandt virksomheder inden for området, hvor antallet af arbejdspladser i Kolding er voksende. I forhold til corona er det en branche, som har været knap så meget berørt af ledighed som andre, men derimod oplever en vækst.

AMU Syd udarbejder en uddannelses- og jobplan for hver enkelt deltager, og benytter dette netværk til at finde en egnet virksomhed at komme i praktik hos med henblik på en fast ansættelse derefter.

6. Fra ledighedsydelse til ansættelse

Den seneste optælling af beboerne i området viser, at der er 21 modtagere af ledighedsydelse, hvilket betyder, at de er ledige og søger et fleksjob. Arbejdsmarkedsudvalget har i november 2020 godkendt, at der igangsættes en kommunikationskampagne, hvor virksomhederne kan rekruttere efter arbejdskraft. En kampagne med denne vinkling kan bidrage til at vise en større pallette af de kompetencer, der efterspørges, samtidig med at virksomhederne kan synliggøre en social ansvarlig profil. Desuden vil der ske et tættere samarbejde med de berørte boligforeninger om muligheden for at ansætte medarbejdere i fleksjob til at løse arbejdsopgaverne.

I april 2019 godkendte Arbejdsmarkedsudvalget samarbejdsaftaler med to etniske foreninger, Nyd Bare Danmark (NBD) og Somalisk Forening Kolding (SFK), med en årlig bevillig på 100.000 kr. til hver af foreningerne i en 2-årig periode for henholdsvis 2019 og 2020.

Opbygning og formål med aftalerne

Aftalerne er bygget op omkring helt konkrete indsatser, som understøtter Kolding Kommunes arbejde med integrationsindsatsen i et bredt perspektiv, og der er indskrevet delvise målbare indsatser i aftalerne, således at foreningerne bliver samarbejdspartnere, som Kolding Kommune kan trække på i konkrete situationer og projekter.

Herudover har samarbejdsaftalerne til formål at styrke og mobilisere flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk og borgere i udfordrede boligområder til at indgå i frivilligt arbejde og i civilsamfundet som helhed.

De konkrete indsatser samt resultater og effekter er vedhæftet som bilag.

Overordnet set om samarbejdet

Som det fremgår af de to bilag, har samarbejdsaftalerne overordnet set haft den effekt, at der er kommet øget kommunikation mellem foreningerne og forvaltningen.

Samarbejdsaftalerne er præget af mange opgaver og indsatser, hvor flere har været mindre konkrete og målbare, hvilket har gjort opfølgning svært. Og med det afsæt foreslås det, at der fremadrettet arbejdes mere projektorienteret, således at de to foreninger i lighed med andre kan søge Puljen for Udfordrede Boligområder i forbindelse med konkrete opgaver/indsatser. Dette vil samtidig være i tråd med intentionerne og retningslinjerne i Puljen til Udfordrede Boligområder.

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i september 2020 besluttet, at der fra §18 midlerne på integrationsområdet reserveres 20.000 kr. til en udviklingspulje, som støtter op om initiativer, der kan øge de etniske gruppers deltagelse i det danske foreningsliv.

På den baggrund har Forvaltningen været i dialog med Get2Sport, Byliv Kolding og Aktiv Fritid, som alle spiller en aktiv rolle i, at integrere etniske gruppe i det danske foreningsliv. De 3 aktører har i fælleskab udarbejdet en ansøgning, som kan imødekomme udviklingspuljens formål.

Nedenstående tiltag har til formål, at øge de etniske gruppers deltagelse i det danske foreningsliv og inddrager samtidig flere aktører inden for foreningslivet.

Midlerne dække ikke udgifter til løn, men udelukkende til konkrete aktiviteter. Det betyder, at der er tale om en ansøgning vedr. medfinansiering.

Indhold (se bilag)

• ”Basket lige uden for døren” Foreningsforløb for unge i alderen 13–18 år
  • Der mangler pt. aktiviteter for de unge i Skovparken, og forløbet vil derfor tage udgangspunkt i de unges nærmiljø, med efterfølgende introduktion til Kolding Basket Klub
• ”DUI-LEG og VIRKE Svømmeforløb” Foreningsforløb for familier
  • Interessen for svømning er stor, og det opleves svært at begynde i klubben, da mange familier ikke har erfaringer med brug af en svømmehal
• ”Taekwondo” Foreningsforløb for voksne kvinder mellem 18-30 år
  • Kvinder er væsentlig underrepræsenteret i foreningslivet. Flere kvinder kan føle sig utrygge, hvor selvforsvar kan afhjælpe dette, og samtidig give dem mere selvtillid og selvværd
• ”Lån en cykel” Cykelprojekt der støtter op om indsatsen 6-18 år
  • En hæmmende faktorer for at få de etnisk børn koblet til det etableret foreningsliv kan være transport til og fra aktiviteten. Flere af de etnisk børn ejer ikke en cykel, eller også er deres cykel i så ringe stand, at den ikke er forsvarelig at cykle på i trafikken. Det er en udfordring.

Økonomi

Der ansøges om 20.000 kr. til medfinansiering af ovenstående aktiviteter.

Jobcenter Kolding har igennem de sidste par år arbejdet på en skærpet virksomhedsservice, hvor formålet har været at styrke samarbejdet med virksomhederne og hjælpe med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Siden marts måned 2020, hvor Danmark blev delvist nedlukket grundet situationen med covid-19, har jobcentret styrket indsatsen over for virksomhederne i Kolding Kommune yderligere. Dette flugter med Koldings Kommunes politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice, som netop har til formål at hjælpe lokale virksomheder med at få ansat kvalificerede medarbejdere.

I maj måned 2020 blev der gennemført et servicekald til 2.500 virksomheder i Kolding Kommune, hvilket blev koordineret med Business Kolding. Formålet med den direkte henvendelse til virksomhederne var at høre, hvordan de havde klaret sig under krisen og for at tilbyde hjælp med de udfordringer, de måtte have. Særligt havde dette servicekald det formål at hjælpe virksomhederne med at navigere i diverse hjælpepakker som lønkompensation, arbejdsfordeling mm.

På udvalgsmødet i august 2020 godkendte Arbejdsmarkedsudvalget, at jobcentret foretog endnu et servicekald i september/oktober 2020. Da servicekaldet har til formål at sikre, at virksomhederne får den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger, ligger indsatsen således i tråd med kommunens politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice.

Formålet med et nyt servicekald

Det overordnede formål ved efterårets servicekald var at sikre, at virksomhederne kunne få den kvalificerede arbejdskraft, de efterspurgte. Derudover var formålet at spørge ind til, hvordan virksomhederne havde klaret tiden efter genåbningen af Danmark i maj, udfasningen af diverse hjælpepakker samt den nuværende tid med nye restriktioner i forbindelse med covid-19.

Samtidig var jobcentret nysgerrig på, hvordan man kunne være virksomhederne behjælpelige, særligt i lyset af de nye styrkede muligheder for opkvalificering af både ledige og beskæftigede. Jobcentrets medarbejdere, der foretog opkaldene, var derfor klædt på til bl.a. at kunne informere virksomhederne omkring de nye muligheder for uddannelse og opkvalificering. 

Servicekald i september/oktober 2020

I løbet af fire uger fra midt september til midt oktober havde jobcentret kontakt til 1.500 virksomheder. Særligt har der været fokus på private virksomheder med flere end 4 ansatte inden for stort set alle brancher.

Virksomheder der i forvejen har en tæt dialog med jobcentret omkring arbejdsfordeling, rekruttering eller uddannelse og opkvalificering er undtaget denne rundringning.

Resultatet af efterårets servicekald blev følgende:

Overordnet set har virksomhedernes feedback været positiv, og virksomhederne har taget godt imod jobcentrets opkald.

Der er ved efterårets servicekald ikke foretaget en survey, hvilket der blev gjort i foråret.

Det er forventningen, at der fremover vil blive gennemført servicekald to gange årligt.

Som en del af forenklingsreformen er der igangsat et landsdækkende A-kasseforsøg, hvor A-kasserne overtager kontaktforløbet for de ledige i deres første tre måneders ledighed. Samtidig forpligter A-kasserne sig til at tage kontakt til jobcentret tidligt i forløbet, hvis en ledig vurderes til at have komplekse problemstillinger.

I Kolding Kommune har således fem A-kasser ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i en fireårig periode fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023. Det drejer sig om Dansk Metal, 3F, FOA, BUPL A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse.

Kort om kontaktforløbet i A-kassen 

Målgruppen for kontaktforløb med A-kasserne er ledige dagpengemodtagere, som vurderes til ikke at have komplekse problemstillinger. Dette betyder, at der skal laves en vurdering inden for 14 dage fra første ledighedsdag i forhold til, om den enkelte ledige skal omfattes af et kontaktforløb i A-kassen eller i jobcentret. Hvis den ledige vurderes til at have særlige problemstillinger, der kalder på særlig støtte, skal den ledige inden for 14 dage tilknyttes en jobrådgiver på jobcentret.

Fælles for alle A-kasserne er følgende:

• Senest 14 dage efter tilmelding kontakter A-kassen jobcentret, når en ledig skal tilknyttes kontaktforløbet i jobcentret

• Minimum tre samtaler i løbet af de første tre måneder efter tilmelding. Heraf skal den ene være en fællessamtale mellem borger, A-kasse og jobcenter

• Fællessamtalen er med alle A-kasserne aftalt til at finde sted mellem 11 og 12 ugers ledighed.

Beskæftigelsesindsatsen blev suspenderet d. 12. marts 2020, hvilket bevirker, at A-kasseforsøget reelt har været sat ud af kraft siden da. Aftalekredsen har derfor besluttet, at forsøgsdeltagere, som er visiteret til forsøget i perioden fra den 1. januar 2020 og indtil d. 1.september 2020 ikke vil indgå i evalueringen af forsøget.

Status på A-kasseforsøget

A-kasseforsøget indbefatter nyledige, og fokus rettes mod følgende to kategorier: Ledige under og over 30 år.

Herunder er en oversigt over antal ledige, der har været omfattet af kontaktforløbet med A-kassen i perioden fra d. 1. januar 2020 til d. 24. november 2020 samt en opgørelse over antal ledige, der pt. er aktive deltagende i A-kasseforsøget.

Til sammenligning følger her oversigten over antallet af ledige, som er omfattet af A-kasseforsøget i perioden fra d. 1. januar 2020 til og med juni måned 2020.

Af ovenstående oversigter fremgår det, at tre af A-kasserne pr. 24. november 2020 har oplevet et fald i forhold til juni måned 2020 i antallet af ledige, som er omfattet af forsøget. Samlet set har A-kasserne i november 2020 dog flere ledige, som er omfattet af kontaktforløbet med A-kasserne, i forhold til juni måned 2020.

Der var således 220 ledige omfattet af forsøget pr. juni 2020, og der er 260 ledige omfattet af forsøget pr. 24. november 2020.   

Indsatser og samarbejdet som følge af A-kasseforsøget

Som følge af A-kasseforsøget har A-kasserne og jobcentret opnået et styrket samarbejde, som blandt andet kommer til udtryk i følgende:

• Jobcenter Koldings og Job7’s opkvalificeringsforløb sendes løbende til A-kasser, som derefter informerer deres medlemmer om diverse opkvalificeringsforløb.

• Tæt samarbejde mellem en jobrådgiver fra Jobcenter Kolding og særligt 3F, hvor en jobrådgiver informerer medlemmer om mulighederne for uddannelse og opkvalificering, samt muligheden for RKV (realkompetencevurdering).

• A-kasserne kontakter ofte jobcentrets jobrådgivere når et medlem, der er omfattet af kontaktforløbet, ønsker opkvalificering eller uddannelse.

Det er aftalt med A-kasserne, at der afholdes to årlige møder på ledelsesniveau for at drøfte udviklingen og samarbejdet. Næste møde er planlagt til d. 8. januar 2021.

Dette punkt beskriver kort de to nye trepartsaftaler, der er indgået ultimo november 2020. Aftalerne skal henholdsvis mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne, sikre flere faglærte samt styrke rekrutteringen til det offentlige arbejdsmarked, hvor der er behov for at få flere unge og ledige til at søge ind på social- og sundhedsuddannelserne. Begge aftaletekster er vedhæftet som bilag til sagen.

Der lægges op til en drøftelse af de nye aftaler, og at forvaltningen pålægges at udarbejde en plan for, hvordan flest mulige unge og ledige får gavn af de nye aftaler herunder inddragelse af relevante lokale og regionale samarbejdspartnere. Planen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget på deres møde i januar 2021 og Koldings Arbejdsmarkedsråd i februar 2021.   

Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar

Regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner har indgået en trepartsaftale, som skal mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne og sikre flere faglærte.

En central del af aftalen er en ny ansvarsfordeling, der betyder, at erhvervsskolerne skal påtage sig et langt større ansvar for at finde lærepladser til de elever, som ikke selv finder en læreplads modsat i dag, hvor det er elevernes ansvar. 

Der indføres en målsætning om, at 80% af eleverne skal have en aftale ved afslutningen af grundforløbet, hvor det i dag er under halvdelen af eleverne, der har det. Intentionen er, at en tidligere indgåelse af en uddannelsesaftale vil betyde, at flere fortsætter på deres uddannelse, og det vil dermed understøtte, at der uddannes flere faglærte.

Der bliver også afsat midler til større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne, så nogle uddannelser eksempelvis kan have flere skoleuger end i dag. Rammen til skolepraktikydelsen bliver forhøjet fra 2022, og refusionen til arbejdsgivere bliver ligeledes forhøjet, når deres lærlinge er på skole.

Trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked

Regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner har indgået en trepartsaftale, der skal gøre det mere attraktivt at søge ind som social- og sundhedsassistent.

Med aftalen forpligter kommunerne sig fra 1. juli 2021 til at ansætte voksne elever på 25 år og derover allerede fra uddannelsens begyndelse. Dermed sikres det, at de voksne elever får løn under det indledende grundforløb og en klar aftale om, hvor de skal fortsætte i praktik efter grundforløbet. Dette skal være med til at styrke rekrutteringen til uddannelsen og reducere frafaldet, så der samlet set uddannes flere social- og sundhedsassistenter.

For at gøre det lettere for borgerne at søge julehjælp gik Kolding Kommune i 2019 sammen med flere organisationer, foreninger og kirker for at forenkle måden at ansøge om julehjælp på. Processen gentages for julehjælpen i 2020, og erfaringerne er, at den automatiske proces har medført, at flest mulige borgere i Kolding modtager en pakke julehjælp.

Hvem samarbejder om opgaven

I fællesskab med ti organisationer er der udarbejdet et elektronisk ansøgningsskema og ved udfyldelse af dette, søger man om julehjælp fra et af følgende steder:

• Røde Kors Kolding
• Røde Kors Lunderskov
• Røde Kors Vamdrup
• Røde Kors Christiansfeld
• Den Danske Frimurerorden – Kolding
• Kirke i Byen
• Kirken i Sankt Nicolai Sogn
• Kolding Madhjælp
• Vamdrup Kirke
• Nr. Bjert Kirke.

Fra mange ansøgninger til kun én

Tidligere søgte borgerne julehjælp hos de enkelte foreninger, som hver især stiller nogle krav til, at man opfylder kriterierne for at få julehjælpen. Bagefter skulle borgeren henvende sig til kommunen, som skulle attestere, at de anførte oplysninger om f.eks. indtægt var rigtige. Samarbejdet om selvbetjeningsløsningen sker for at gøre det enklere for ansøgerne, men også for at sikre, at så mange som muligt får glæde af julehjælpen, ved at ansøgerne bliver fordelt ud til alle foreningerne. Tidligere har foreninger oplevet at have julepakker til overs, da familierne allerede havde modtaget julehjælp fra en anden forening eller ikke havde søgt hos dem.

Digital selvbetjeningsløsning

Den nye måde at søge på sker via en digital selvbetjeningsløsning, som Kolding Kommune varetager. Ansøgningsskemaet er koblet op på en robot, hvor foreningernes forskellige kriterier er lagt ind. Robotten foretager opslag i kommunens systemer for at verificere borgernes oplysninger i ansøgningen og fordeler derefter ansøgerne til en forening, hvor borgeren opfylder kravene. Robotten fordeler borgerne ud til foreningerne alt efter, hvor mange julehjælpspakker, der er stillet til rådighed det enkelte sted.

Når tidsfristen for ansøgninger er nået, sendes listerne med kandidaterne til de enkelte foreninger, som derefter kontakter borgeren og uddeler julehjælpen. De ti organisationer uddeler i år 482 pakker julehjælp, og man kan kun ansøge om at modtage hjælp fra én af organisationerne. Den hyppigste årsag til afslag på ansøgningerne er for høj indkomst. Ved den oprindelige ansøgningsfrist fredag d. 29. november havde 502 søgt julehjælp.

Ansøgningsskemaet kan findes på kolding.dk og ses via dette link https://www.borgeronline.dk/621/NemForm/julehjaelp 

Har man brug for hjælp til at udfylde skemaet, kan jobcentrets eller ungecentrets medarbejdere hjælpe.

Mulighed for julehjælp forlænges til 13. december

Den nuværende coronasituation giver udfordringer for flere familier, og derfor har lokale erhvervsdrivende i samarbejde med KFI Fonden valgt at støtte julehjælpen med 400 ekstra julepakker. Den ekstra julehjælp giver mulighed for at endnu flere familier, par og enlige kan modtage julehjælp.

Familier som tidligere har fået afslag på julehjælp, har mulighed for at søge igen frem til 13. december. De nye ansøgninger samles i den samme pulje og samme ansøgningsskema som tidligere, og der kommunikeres ud omkring muligheden for at søge igen pga. forlængelsen.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne samt overførselsudgifterne i fagforvaltningerne, som forelægges Arbejdsmarkedsudvalget.

Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalget og Byrådet i henholdsvis april, august og november måned.

I forbindelse med tredje budgetkontrol blev budgetrammen for overførselsudgifterne under Arbejdsmarkedsudvalget fastlagt til 1.465,7 mio. kr., mens det korrigerede budget til serviceudgifterne i 2020 er 40,3 mio. kr. Endvidere viste opfølgningen, at budgettet til overførsler forventes overholdt, dog undtaget arbejdsmarkedsforanstaltninger. Efter aftale med Centralforvaltningen vil et merforbrug på op til 7 mio. kr. blive finansieret inden for et reserveret beløb afsat under de generelle tilskud ved årets udgang.

Resultat af månedsopfølgning

Forvaltningen har udarbejdet et bilag, hvor månedsopfølgningen samt de økonomiske konsekvenser af coronakrisen beskrives mere detaljeret.

Denne månedsopfølgning viser et forventet mindreforbrug på 3,1 mio. kr. på serviceudgifterne.

Endvidere viser opfølgningen, at budgettet til overførsler forventes overholdt, dog undtaget arbejdsmarkedsforanstaltninger. Efter aftale med Centralforvaltningen vil et merforbrug på op til 7 mio. kr. blive finansieret inden for et reserveret beløb afsat under de generelle tilskud ved årets udgang.

Det skal bemærkes, at en fejl hos Kombit i slutningen af september 2020 har markant reduceret mængden af refusionsberettigede indberetninger, hvilket har påvirket finansieringsbeløbet betydeligt. Kombit har meddelt, at de manglende data er modtaget og således vil indgå i den næste kørsel til kommunerne.

Flere målgrupper ligger lidt under budgetforudsætningerne, men fortsat med betydelig usikkerhed for effekten af corona resten af året. Derudover betyder en fejlagtig udbetaling af ydelsesrefusion fra Kombit i september 2020, at der opstår yderligere usikkerhed om det endelige resultat.

For fleksjob ses et mindreforbrug på 3,6 mio. kr.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i oktober 2020 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 4,3 % i Kolding Kommune mod 4,6 % for hele landet. I oktober 2019 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,4 % og 3,7 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk (Danmarks Statistik, tabel AUS08)

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i september 2020 15,1 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i september 2019 15,2 %

Kilde: www.jobindsats.dk

I det nedenstående vises personer i beskæftigelsesindsatsen opdelt i tre persongrupper. Der er en gruppe for ”jobparat arbejdskraft”, en gruppe for ”potentiel arbejdskraft” og en gruppe for personer i ”rummeligt arbejdsmarked”.

Figurerne i det nedenstående med titlen ”Udvikling i … ” viser en status på antallet af personer den sidste dag i måneden i den opgjorte periode sammenlignet med samme periode året før.

Figurerne med titlen ”Afgang til … ” viser antallet af ydelsesforløb afsluttet ”år til dato” i indeværende år sammenlignet med samme periode sidste år. For gruppen ”jobparat arbejdskraft” og gruppen ”potentiel arbejdskraft” er personerne opdelt efter, om de er afsluttet fra ydelsesforløb til arbejde eller til uddannelse. For gruppen ”rummeligt arbejdsmarked” vises, hvor mange personer, der er afsluttet til fleksjob sammenlignet med samme periode i det foregående år.

Jobparat arbejdskraft

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Potentiel arbejdskraft

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”potentiel arbejdskraft” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.

Rummeligt arbejdsmarked

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”rummeligt arbejdsmarked” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.

Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2016 og 2017

Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af programperiode og aktuelt antal

Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af programperiode

Note: Uddannelsesniveauet er fastlagt efter uddannelsessystemet i oprindelseslandet. En persons højeste uddannelsesniveau fremgår af oversigten.

Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af programperiode

Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, oktober 2020

Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb

En status på IGU-forløb viser, at ud af 70 påbegyndte forløb er 43 afsluttet. 2 personer er bosiddende i en nabokommune, hvorfor personerne ikke er medtalt i det følgende vedrørende afslutningsårsager og inddeling på brancher.

Afslutningsårsagerne for de 40 afsluttede fordeler sig på 12 personer i arbejde, 11 i uddannelse, 4 er selvforsøgende, 14 modtager forsørgelsesydelse fra kommunen, 1 person er afsluttet til ”andet” og en person er udrejst (repatrieret).

Igangværende og afsluttede forløb fordeler sig på følgende brancher. Branchen er efter arbejdsstedets branche.

Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding

Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding