Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
18-01-2022 15:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritidsrådet |
Sted: |
KUC, lokale 041 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 22/1415
Resumé
I henhold til §6 i vedtægt for Kolding Kommunes Fritidsråd skal der vælges en ny formand for Fritidsrådet.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at Fritidsrådet vælger en formand for Fritidsrådet for peioden 2022-2025.
Beslutning Fritidsrådet den 18-01-2022
Bo Sander blev valgt som formand.
Sagsfremstilling
I henhold til §6 i vedtægt for Kolding Kommunes Fritidsråd vælger rådet selv sin formand.
Valget foretages som et flertalsvalg efter reglerne i §24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Valget ledes af det medlem, der længst har været medlem af rådet eller, hvis flere har været medlem lige længe, af det ældste af disse.
Bo Sander er det medlem, der har været medlem af Fritidsrådets længst.
Bilag
Sagsnr.: 22/1467
Resumé
I henhold til §6 i vedtægt for Kolding Kommunes Fritidsråd skal der vælges en næstformand for Fritidsrådet.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at Fritidsrådet vælger en næstformand for perioden 2022 – 2025.
Beslutning Fritidsrådet den 18-01-2022
Hans-Peder Kromann Larsen blev valgt som næstformand.
Sagsfremstilling
I henhold til §6 i vedtægt for Kolding Kommunes Fritidsråd skal der vælges en næstformand for Fritidsrådet.
Valget sker efter bestemmelsen om flertalsvalg i den kommunale styrelseslov § 24, stk. 1.
Valget ledes af den nyvalgte formand for Fritidsrådet.
Sagsnr.: 21/28562
Resumé
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen fremkommer med udkast til forretningsorden for Fritidsrådet.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at udkast til forretningsorden godkendes.
Beslutning Fritidsrådet den 18-01-2022
Godkendt, med den tilføjelse
at Kolding Idrætsråd i §1 ændres til Kolding Idræt,
at sidste afsnit i § 7 omformuleres til: Fritidsrådet kan tilkalde andre personer til at overvære møderne i Fritidsrådet, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning. Såfremt formanden for Sundhed og Fritid ikke er medlem af Fritidsrådet, vil formanden altid have mulighed for deltagelse i alle Fritidsrådets møder med status af observatør uden stemmeret,
at Økonomiudvalget i §11 ændres til Økonomi og Strategi.
Sagsfremstilling
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen oplyser, at i henhold til §6 i vedtægt for Kolding Kommunes Fritidsråd fastsætter rådet selv sin forretningsorden.
Som udgangspunkt er der tale om en videreførelse af bestående forretningsorden fra valgperioden 2018-2021, hvor der kan være foretaget enkelte sproglige præciseringer og justeringer.
Bilag
Sagsnr.: 22/1495
Resumé
Fritidsrådet skal fastsætte mødeplan for funktionsperioden 2022 – 2025.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at ordinære møder holdes 3. tirsdag kl. 15.00 i januar, marts, maj, juni, august, september, oktober og november måned.
Beslutning Fritidsrådet den 18-01-2022
Godkendt, med ændring af mødet i august til torsdag den 18. august. Døgnseminaret afvikles den 11.-12. februar 2022.
Sagsfremstilling
I henhold til vedtægten for Fritidsrådet skal der afholdes minimum seks årlige møder.
Bilag
Sagsnr.: 22/1510
Resumé
Orientering om regulativ for vederlæggelse af byrådsmedlemmer og diæter m.v. til ikke-byrådsmedlemmer.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritidsrådet den 18-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen oplyser, at i vedtægten for Kolding Kommunes Fritidsråd fremgår det af §11, at til de medlemmer der ikke er byrådsmedlemmer, ydes der diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. i forbindelse med deltagelse i møder i Fritidsrådet i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse §16 A, jf. det af Byrådet vedtagne regulativ for diæter m.v. til ikke byrådsmedlemmer.
Sagsnr.: 22/1521
Resumé
Fritidsrådet bemyndiger forvaltningsdirektøren til på vegne af Fritidsrådet at underskrive kommunikation af rådets afgørelser.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at Fritidsrådet bemyndiger forvaltningsdirektøren til på vegne af rådet at underskrive kommunikation af rådets afgørelser, idet direktøren samtidig gives ret til subdelegation til fritids- og idrætschefen og dagsordenssekretariat.
Beslutning Fritidsrådet den 18-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Fritidsrådet kan bemyndige en ledende medarbejder til at underskrive på vegne af organet. Bemyndigelsen skal besluttes i et møde og føres til referat.
Forslaget har sin baggrund i et ønske om en smidigere og hurtigere kommunikation af Fritidsrådets afgørelser.
Sagsnr.: 22/1517
Resumé
På mødet gives en kort orientering om fritids- og idrætsområdet.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritidsrådet den 18-01-2022
Punktet blev udsat til gennemgang på døgnseminar.
Sagsfremstilling
Fritids- og idrætschefen vil på mødet orientere om,
- Fritids- og idrætsafdelingens organisering, arbejds- og lovområder,
- generel orientering om fritids- og idrætsområdet.
Sagsnr.: 22/1522
Resumé
Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der tager beslutning om program for ferieaktiviteter 2022.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at der nedsættes en arbejdsgruppe, der tager beslutning om det endelige program for ferieaktiviteter i 2022.
Beslutning Fritidsrådet den 18-01-2022
Fritidsrådet vedtog at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af Yrsa Mastrup, Hans-Peder Kromann Larsen og Brian Bøglund.
Sagsfremstilling
Der er på budgettet for 2022 afsat 185.000 kr. til gennemførelse af ferieaktiviteter i regi af Fritidsrådet.
Fritidskonsulent, Mona Bruun Enevoldsen, giver på mødet en orientering om gennemførelse, deltagerantal og økonomi i forbindelse med ferieaktiviteter 2021. Programmet for ferieaktiviteter 2021 er vedhæftet som bilag.
Fritidsrådet har tidligere nedsat en gruppe til vurdering af fremtidige ferieaktiviteter. Gruppen bestod i 2021 af:
Verner Thune, Hans-Peder Kromann Larsen og Yrsa Mastrup.
Det kan oplyses, at ferieaktiviteterne gennemføres i skolernes sommer- og efterårsferie.
Bilag
Sagsnr.: 21/29577
Resumé
Foreningen Sport for Livet Kolding søger om at blive godkendt som forening under Folkeoplysningsloven.
Sagen behandles i
Fritidsrådet
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at foreningen Sport for Livet Kolding fra den 18. januar 2022 godkendes som en frivillig forening under Folkeoplysningsloven.
Beslutning Fritidsrådet den 18-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen oplyser, at Sport for Livet Koldings hovedformål er, at dyrke idræt og motion, og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben, at udbrede kendskabet til idræt. Det er endvidere foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen, som facilitator eller bestyrelsesmedlem.
Foreningen består af 5 medlemmer, alle over 25 år.
Foreningen forventer at gennemføre aktiviteter ugentligt i Parkhallen.
Det kan oplyses, at forvaltningen har gennemgået foreningens vedtægter, og at disse opfylder betingelser for godkendelse.
Sagsnr.: 22/1530
Resumé
På mødet drøftes om der skal udsendes en pressemeddelelse på nogle af punkterne fra mødet i Fritidsrådet.
Sagen behandles i
Fritidsrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at det drøftes, om pressen skal orienteres om enkelte punkter.
Beslutning Fritidsrådet den 18-01-2022
Fritidsrådet vedtog at udsende information til pressen om Fritidsrådets sammensætning og konstituering.
Sagsfremstilling
Dagsordenpunktet har til formål, at vurdere om enkelte punkter på Fritidsrådets dagsorden skal videresendes som en pressemeddelelse.