Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
22-09-2021 11:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Social- og Sundhedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 20/33394
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget igangsatte primo 2021 et projekt omkring udviklingen af socialpsykiatrien i Kolding Kommune. Projektgruppen har nu identificeret udfordringer og behov i socialpsykiatrien og vil på udvalgsmødet præsentere udvalget for indholdet af den faglige strategi for socialpsykiatrien og initiativer, der skal understøtte udviklingen af socialpsykiatrien. Der lægges op til en drøftelse af præsentationen i Social- og Sundhedsudvalget.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter oplægget til den faglige strategi og initiativer og kommer med ønsker til ændringer.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Social- og Sundhedsudvalget drøftede indholdet af den faglige strategi for socialpsykiatrien og de initiativer, der skal understøtte udviklingen af socialpsykiatrien.
Sagsfremstilling
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget igangsatte primo 2021 et projekt omkring udviklingen af socialpsykiatrien i Kolding Kommune. Projektgruppen har siden opstarten af projektet gennem interview og drøftelser identificeret en række temaer, hvor socialpsykiatrien med fordel kan udvikle sig.
Udvalget er i juni 2021 blevet præsenteret for temaer og indsigter, ligesom de løbende er blevet introduceret for indgangen til socialpsykiatrien, visitationspraksis og tilbud i socialpsykiatrien.
Behov for nye tiltag
På baggrund af projektets indsigter er der identificeret et behov for en samlet retning for socialpsykiatrien og en række initiativer, som understøtter arbejdet med at udvikle socialpsykiatrien i den ønskede retning.
Derfor har udvalget på sidste møde godkendt, at der som led i projektet udarbejdes følgende produkter:
- Faglig strategi med en politisk vision
- Initiativkatalog
- Kommunikationsplan
Præsentation på udvalgsmødet
På udvalgsmødet vil projektgruppen præsentere udvalget for indholdet af den faglige strategi og initiativer fra initiativkataloget, som foreslås igangsat som en del af udviklingen af socialpsykiatrien. Udvalget vil blive præsenteret for kommunikationsplanen til udvalgsmødet i november.
Der lægges i udvalget op til en drøftelse af og input til ændringer af strategien og initiativerne. På udvalgsmødet i oktober vil udvalget få forelagt første skriftlige udkast til strategien og initiativkataloget til godkendelse. Herefter vil strategien og initiativkataloget blive sendt i ekstern høring hos samarbejdspartnere og interessenter.
Bilag
Sagsnr.: 21/1751
Resumé
Socialforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under
politikområdet pr. 31. august 2021.
Det korrigerede driftsbudget med overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner
udgør aktuelt 308,07 mio. kr. i 2021 og omfatter udgifter til forvaltningens
foranstaltninger til udsatte og handicappede børn samt udsatte og psykisk syge voksne.
Det korrigerede driftsbudget uden overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner
udgør aktuelt 8,861 mio. kr. i 2021 og omfatter udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialpolitik
samlet forventes et merforbrug på 1,691 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil
have en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.
Budgetopfølgningen indeholder forslag om budgetkorrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for 2021, samt øvrige tekniske justeringer.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet med budgetopfølgning tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Social-og Sundhedsudvalget tog udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet med budgetopfølgning til efterretning.
Sagsfremstilling
Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der
udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,
som forelægges Social- og Sundhedsudvalget.
Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august
og november måned.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialpolitik samlet forventes et merforbrug på 1,691 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil have en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.
Området er tilført 8 mio. kr. ved budgetforhandlingerne den 15. juni 2021. Familierådgivningen forventer herefter fortsat et merforbrug på 3,7 mio. kr. som følge af nye og akutte anbringelser på områderne for både udsatte og handicappede børn samt sager med familiebehandling.
Et forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på Tinghøj kan henføres til en konkret sag, der er i overbelægning i 2021.
Der forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. i Børnefamiliehuset og 0,25 mio. kr. i Sundhedsplejen som følge af flere udgifter relateret til corona.
Mindreforbruget i Psykiatrirådgivningen på 5,5 mio. kr. vedrører færre udgifter til midlertidige botilbud.
Socialpsykiatri – dagtilbud forventer mindreforbrug på 0,5 mio. kr. som følge af merindtægter i forbindelse med øget aktivitetsniveau.
På botilbuddet Marielund forventes et merforbrug på 1,33 mio. kr. som følge af ikke belagt akutplads og øget vikarforbrug.
Forsorgshjemsområdet forventer et merforbrug på 2,9 mio. kr. som hovedsagelig kan henføres til tabte sager i Ankestyrelsen vedrørende efterforsorgstilbuddet.
Der forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. som følge af genopretning af Revanches budget samt medfinansiering af hygiejnesygeplejersken.
Stofmisbrugsområdet forventer en merindtægt på 1,3 mio. kr., som kan henføres til, at mange borgere fra andre kommuner vælger at få deres behandling i Kolding.
I det oprindelige budgetgrundlaget for 2021 var der indregnet en forventet overførsel fra 2020 til 2021 på 1,5 mio. kr. grundet forventet mindre forbrug i 2020. Ved afslutningen af 2020 regnskabet var der balance, og der er således ikke overført midler fra 2020 til 2021. Efter den konkrete udmøntningen af budgetterne for 2021 ses en ubalance på 1,025 mio. kr.
Centralforvaltningens bemærkninger
Det bemærkes, at et samlet underskud i 2021 på Socialpolitik samt Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik på op til 5,0 mio. kr., jævnfør Byrådets godkendelse den 29. juni 2021, inddækkes af overskud på øvrige politikområder i forbindelse med Byrådets behandling af overførselssag i april 2022. Et underskud på op til 5,0 mio. kr. vil dermed i belaste budgettet for de kommende år for de 2 politikområder. Herudover er der ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Bilag
Sagsnr.: 21/2885
Resumé
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet Sundhedspolitik pr. 31. august 2021.
Det korrigerede driftsbudget med overførselsadgang inklusiv forventede budgetkorrektioner udgør aktuelt 115.309.000 kr. i 2021 og omfatter tandpleje, træning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, døgnrehabilitering og fællesudgifter på Sundhedsområdet.
Den aktivitetsbaserede medfinansiering på Sundhedsområdet indgår ikke i opfølgningen, da bevillingen er uden overførselsadgang og henhører under driftsudgifter uden for servicerammen.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang forventes et samlet mindre-forbrug på ca. 165.000 kr. i 2021. Der er dog stor usikkerhed vedrørende de 3 fuldfinansierede områder, hvor der er store udsving i de bogførte udgifter for januar-juli 2021.
Forslag
Direktøren for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at budgetopfølgningen pr. 31. august 2021 tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog budgetopfølgningen pr. 31. august 2021 til efterretning.
Sagsfremstilling
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet Sundhedspolitik pr. 31. august 2021.
Det korrigerede driftsbudget inklusiv forventede budgetkorrektioner med overførselsadgang udgør aktuelt 115.309.000 kr. i 2021 og omfatter tandpleje, træning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, døgnrehabilitering og fællesudgifter på Sundhedsområdet.
Den aktivitetsbaserede medfinansiering på Sundhedsområdet indgår ikke i opfølgningen, da bevillingen er uden overførselsadgang og henhører under tilskud og udligning under Økonomiudvalget.
Det korrigerede driftsbudget 2021 er sammensat af nedenstående budgetposter og fremgår af Tabel 1:
Budgetopfølgning 2021 pr. 31. august 2021
I nedenstående tabel 2 er bevillinger og forventet forbrug under Sundhedspolitikken specificeret på driftsområderne. Endvidere viser tabel 3 faktisk forbrug og forbrugsprocenter pr. 31/8-2021 og 31/8-2020.
Vedr. udmøntning af Coronapuljen er midlerne fordelt i budgettet jf. udmøntningssagen 20/8 2021.
Tandplejen forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på ca. 513.000 kr., hvilket primært skyldes merforbrug på materialeudgifter. Der er fra 2021 ikke længere særskilt budget til tandpleje for udsatte, idet restbudgettet fra 2020 på 87.000 kr. er overført til Jobcenteret i forbindelse med overførselssagen.
På træningsområdet forventes et mindreforbrug på ca. 424.000 kr., hvilket primært skyldes at et forventet merforbrug på løn opvejes af forventet mindre-forbrug til specialiseret ambulant genoptræning på sygehuset, som følge af hjemtagning af genoptræning på hjerteområdet. Endvidere forventes fortsat lavere udgifter til personbefordring, som følge af lavere aktivitet grundet corona-epidemien.
På sundhedsfremme og forebyggelse forventes et merforbrug på ca. 200.000 kr., hvilket især skyldes øgede personaleudgifter.
For de to ovenstående områder er der foretaget en udligning af feriepengeeffekten af junis reorganisering, hvilket påvirker de indbyrdes mer- og mindreforbrug ved sammenligning til sidste måned.
For vederlagsfri fysioterapi er forventningen til årsniveauet for 2021 baseret på afregningen for januar-juni. Aktiviteten er stigende, og der forventes på nuværende tidspunkt et mer-forbrug på ca. 265.000 kr.
Døgnrehabiliteringen forventer et merforbrug på ca. 13.000 kr. –mer-udgifter til personale opvejes af lavere forventning til øvrigt forbrug.
For fælles udgifter på sundhedsområdet forventes et mindreforbrug på ca. 731.000 kr. – primært som følge af positiv udvikling i udgifter til plejetakst for færdigbehandlede patienter. Denne samlede forventning er dog behæftet med stor usikkerhed, idet der er store udsving i afregningsbeløb over tid på disse områder.
Væksten i de ikke styrebare udgifter til selvisolation i forbindelse med Covid-19 er siden maj måned bremset op. Der forventes et årsniveau på 440.000 kr, hvilket forudsætter et markant dyk i aktivitet.
Tabel 2. Specifikation af bevillinger og forventet forbrug under sundhedspolitik, 2021. (Kr. P/L 2021)
Tabel 3. Specifikation af faktisk forbrug og forbrugsprocenter pr. 31/8-2021 og 31/8-2020
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Sagsnr.: 20/34269
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget besluttede i januar 2021, at Kolding Kommune skulle indgå i partnerskabet ABC for mental sundhed for perioden 2021. I supplement hertil besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 20. august 2021 i forbindelse med udmøntningen af corona-puljen på sundhedsområdet at afsætte 400.000 kr. til at øge indsatserne i regi af partnerskabet ABC for mental sundhed i indeværende år. Med tilførslen af de ekstra midler fra corona-puljen er der mulighed for at give indsatsen et større fokus og derved kan potentialet ved ABC-modellen udfoldes i større skala.
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør Annette Lund og sundhedschef Anders Seekjær giver en orientering om status på handleplanen for ABC for mental sundhed.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at handleplanen for ABC for mental sundhed drøftes og kvalificeres,
at handleplanen for ABC for mental sundhed godkendes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Social- og Sundhedsudvalget godkendte handleplanen for ABC for mental sundhed.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede i januar 2021, at Kolding Kommune skulle indgå i partnerskabet ABC for mental sundhed for perioden 2021. I forbindelse hermed blev det besluttet at forelægge Social- og Sundhedsudvalget en handleplan for, hvordan ABC principperne udbredes til alle relevante områder og samarbejdspartnere.
I supplement hertil besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 20. august 2021 i forbindelse med udmøntningen af corona-puljen på sundhedsområdet at afsætte 400.000 kr. til at øge indsatserne i regi af partnerskabet ABC for mental sundhed i indeværende år. Med tilførslen af de ekstra midler fra corona-puljen er der mulighed for at give indsatsen et større fokus og derved kan potentialet ved ABC-modellen udfoldes i større skala.
Indsatserne under ABC for mental sundhed understøtter Kolding Kommunes arbejde med borgernes mentale sundhed med afsæt i borgerens centrum. Dette arbejde understøtter målsætningerne i regi af bæredygtighedsstrategien Kolding 2030 og Sundhedsaftalens fokus på ”Mental sundhed og trivsel blandt børn og unge”.
Social- og Sundhedsudvalget præsenteres hermed for handleplanen for ABC for mental sundhed. Arbejdet med ABC for mental sundhed i Kolding Kommune igangsættes ad tre spor:
- At implementere metoder i ABC for mental sundhed på en måde, så de flugter med Kolding Kommunes fokus på ”Borgerens Centrum” samt ”Selvværd og Sammenhæng”.
- At kortlægge hvor og hvordan der allerede i dag arbejdes med indsatser, der styrker den mentale sundhed, og som lægger sig naturligt op ad ABC for mental sundhed. Denne kortlægning sker ved hjælp af en bred involvering.
- At pege på hvor og hvordan dette arbejde kan styrkes yderligere og udbredes.
Der er udpeget en koordinator fra Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, som deltager i netværksmøder i partnerskabet og er tovholder på selve ABC-indsatsen. I løbet af foråret og forsommeren 2021 blev der nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra alle forvaltninger og relevante samarbejdspartenere. Der blev lavet en projektbeskrivelse og udkast til handleplan, og første projektgruppemøde blev afholdt den 24. juni 2021. Der var fokus på at forstå det mindset og den metodik, som ABC for mental sundhed bygger på, og hvordan det supplerer og komplementerer de eksisterende indsatser i de forskellige forvaltninger. Med et bredt afsæt på tværs af kommunen opnås en fælles forståelse, en konkret ramme og et fælles og enkelt sprog, som gør det mere håndgribeligt og enkelt at arbejde med mental sundhedsfremme og implementere indsatser på tværs af sektorer, forvaltninger og områder med fokus på forskellige målgrupper.
Med tilførslen af midlerne fra corona-puljen er det blevet muligt at styrke indsatsen i resten af 2021. Målgruppen er borgere i alle aldre men primært unge, voksne og ældre med et særskilt fokus på mænd. Indsatserne vil have følgende tre særlige fokusområder:
- Øget synliggørelse af eksisterende tilbud
Der vil være særligt fokus på at skabe bro til eksisterende fællesskaber fx i form af at udbrede konceptet om følgevenner til at omfatte flere målgrupper, så borgerne bliver hjulpet godt ind i eksisterende fællesskaber. Udgangspunktet er at synliggøre de fællesskaber, der allerede findes, og samtidig være opmærksomme på, hvor der evt. mangler typer af fællesskaber, som der kan arbejdes med at etablere på den lange bane. Herunder en nysgerrighed på, hvad mænd særligt har brug for.
- Udarbejdelse af kommunikationsmateriale og redskaber
Arbejdsgruppen har efterlyst nogle simple redskaber til at sætte fokus på og gå i dialog om mental sundhed på en ny måde. Der vil blive udviklet dialogredskaber og øvrigt kommunikationsmateriale til brug herfor.
- Kampagne og borgerinvolvering
Kolding Kommune inviterer fagpersoner og borgere til dialog om mental sundhed i løbet af efteråret 2021. Eksempler kan være:
- Workshoplignende event for og om mænd, hvor formålet er at få nogle indsigter om, hvad der skal til for at sundhedsindsatserne bedre kan favne dem.
- Unges mentale sundhed kombineret med påvirkningen fra de sociale medier.
- Fællesskaber bredt set med fokus på de eksisterende tilbud og fællesskaber.
De tre særlige fokusområder har til hensigt både give et forøget fokus på ABC for mental sundhed i indeværende år og samtidig styrke fremtidige indsatser i form af erfaringer, indsigter m.m.
Aktuelt pågår der et arbejde med at rekruttere relevante medarbejdere, da ressourcetilførsel er nødvendig for at kunne eksekvere ovenstående. En prioritering af ovenstående vil kunne komme på tale afhængig af, hvorvidt det lykkes at skaffe de nødvendige ressourcer og kompetencer.
Bilag
Sagsnr.: 21/20970
Resumé
Kolding Selvhjælp har d. 26. august 2021 ansøgt Socialstyrelsen om tilskud til at blive omdannet til et frivilligcenter.
Et frivilligcenter er en selvejende institution eller frivillig forening, som har til formål at støtte, synliggøre, udvikle og fremme det lokale frivillige sociale arbejde og foreningsliv, som har et socialt sigte. Med omdannelsen til et frivilligcenter vil Kolding Selvhjælp kunne løfte flere og bredere opgaver relateret til frivillighed og fællesskaber, end de gør i dag.
Det statslige tilskud til etablering og et forventet efterfølgende statsligt grundtilskud er betinget af kommunal medfinansiering, men dette beløb overstiger ikke det beløb, som Kolding Selvhjælp allerede i dag modtager i støtte til frivilligt socialt arbejde (§18-midlerne).
Forvaltningen har samarbejdet med Kolding Selvhjælp om ansøgningen og har underskrevet en hensigtserklæring om medfinansiering.
Hvis Socialstyrelsen imødekommer Kolding Selvhjælps ansøgning, vil Social- og Sundhedsudvalget efterfølgende få forelagt en politisk sag, hvor udvalget skal tage politisk stilling til, om omdannelsen til frivilligcenter skal støttes.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Det har i år været muligt at søge om tilskud til etablering af nye frivilligcentre ved en pulje i Socialstyrelsen. Formålet med puljen er at yde støtte til en toårig etableringsperiode af nye frivilligcentre, så de kan bidrage til udviklingen af frivilligt socialt arbejde i kommunerne.
Kolding Selvhjælp ønsker at udvide deres aktiviteter ved at blive omdannet til et frivilligcenter og har derfor d. 26. august 2021 søgt om tilskud til etablering. Ansøgningen er lavet i dialog med forvaltningen.
Et frivilligcenters overordnede mål er:
- at fremme stærke og mangfoldige fællesskaber
- at fremme deltagelsen i frivillige fællesskaber
- at bygge bro mellem foreninger, kommuner og andre aktører
Kolding Selvhjælp er en frivillig social forening, der får tilskud fra Kolding Kommunes pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde (§18-midlerne). Tilskuddet gives inden for rammerne af en samarbejdsaftale mellem Kolding Selvhjælp og Kolding Kommune om de selvhjælpsaktiviteter og det lokaleudlån, som i dag udgør foreningens aktiviteter.
Med omdannelsen til et frivilligcenter vil Kolding Selvhjælp kunne løfte nye og flere opgaver inden for disse overskrifter:
- De borgerrettede
- De foreningsrettede
- De samarbejdsrelaterede.
Forvaltningen har skrevet et notat, der uddyber et frivilligcenters rammer og opgaver, beskriver de økonomiske betingelser og giver et kort oprids af det hidtidige samarbejde mellem Kolding Kommune og Kolding Selvhjælp (se bilag).
Samlet set er det forvaltningens vurdering, at både frivillige sociale foreninger, borgerne og kommunen vil profitere af, at der etableres et frivilligcenter. Samtidig vil et frivilligcenter være i tråd med levereglen i Selvværd og Sammenhæng om at sætte fællesskabet i spil.
Derfor har forvaltningen underskrevet en hensigtserklæring om samarbejde og medfinansiering. Økonomisk forventes ingen merudgifter. Det krævede mindstebeløb som kommunen er forpligtet til at medfinansiere er 190.000 kr. i 2021, 270.000 kr. i 2022 samt maksimalt 350.000 kr. i 2023 og frem. Det ligger væsentligt under de 822.635 kr., som Kolding Selvhjælp i kraft af samarbejdsaftalen i dag modtager fra §18-midlerne.
Socialstyrelsen forventer at kunne give svar til ansøgerne i løbet af september. Hvis Kolding Selvhjælp får tilsagn om støtte, skal Social- og Sundhedsudvalget efterfølgende godkende et endeligt tilsagn om kommunal medfinansiering.
Bilag
Sagsnr.: 21/10902
Resumé
Kolding Kommune afsætter hvert år et beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde gennem §18-midlerne (Servicelovens §18).
Denne udvalgssag vedrører den del af §18-støtten, som går til foreninger med samarbejdsaftaler, og som har udsatte borgere som primær målgruppe.
Samlet er der afsat kr. 8.151.308 til §18-midler for 2022.
Udvalget besluttede på udvalgsmødet den 21. april 2021, at der skal afsættes kr. 125.000 til en udviklingspulje i 2022 samt at udviklingspuljen skal finansieres af de §18-midler, der er afsat til foreninger med samarbejdsaftaler.
Der er derfor kr. 8.026.308 som udvalget skal fordele, og som både skal dække tilskud til foreninger med og uden samarbejdsaftaler samt Frivilligugen.
8 frivillige sociale foreninger med samarbejdsaftaler har søgt om fortsat støtte i 2021.
Social- og Sundhedsudvalget skal drøfte, hvordan §18-midlerne til foreninger med samarbejdsaftaler skal fordeles i 2021.
Konsulenterne Mette Winther Hauge og Kim Hansen deltager under sagens behandling.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at det drøftes hvordan §18-midlerne skal fordeles.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Social- og Sundhedsudvalget drøftede fordelingen af §18 midlerne og besluttede, at forvaltningen på baggrund af drøftelserne udarbejder en indstilling til fordelingen af midlerne til udvalgsmødet i oktober måned.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune afsætter hvert år et beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde gennem §18-midlerne (Servicelovens §18).
Samlet er der i 2022 afsat kr. 8.151.308 til §18-midler, som har udsatte borgere som primær målgruppe. Udvalget besluttede på udvalgsmødet den 21. april 2021, at der skal afsættes
kr. 125.000 til en udviklingspulje i 2022 samt at udviklingspuljen skal finansieres af de §18-midler, der er afsat til foreninger med samarbejdsaftaler.
Der er derfor kr. 8.026.308 som udvalget skal fordele.
Social- og Sundhedsudvalget skal drøfte, hvordan §18-midlerne til foreninger med samarbejdsaftaler skal fordeles for 2022. Hidtil har Social- og Sundhedsudvalget behandlet indkomne ansøgninger én gang på udvalgsmødet i august, hvor fordelingen af §18-midler drøftes og godkendes på baggrund af en samlet indstilling fra forvaltningen.
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 19. maj 2021 en procesplan, hvori de indkomne ansøgninger fremover skal behandles over to udvalgsmøder. I september drøftes de politiske ønsker til fordeling af midlerne. På baggrund af drøftelserne udarbejder forvaltningen et forslag til fordeling af midlerne, som udvalget behandler på udvalgsmødet i oktober.
Mødet her er derfor alene en drøftelse af, hvordan midlerne skal fordeles.
I alt har 8 foreninger med samarbejdsaftale søgt om fortsat støtte i 2022.
Samlet har de 8 foreninger med samarbejdsaftaler søgt §18-midler for kr. 8.023.666, og de 22 foreninger uden samarbejdsaftaler har søgt §18-midler for 937.545,25. Der er kr. 8.026.308 til fordeling for 2022.
Til sammenligning var der for 2021 kr. 7.994.330,25 til fordeling, og heraf blev kr.258.354,25 fordelt til foreninger uden samarbejdsaftaler, kr. 7.610.976 blev fordelt til foreninger med samarbejdsaftaler, kr. 25.000 til borgerbudgettering og kr. 100.000 til Frivilligugen.
Der er udarbejdet et referat af alle ansøgningerne. Dette er vedlagt som bilag.
Der er desuden udarbejdet et overblik, som viser §18-bevillingerne for 2020, §18-bevillinger og §18-ansøgninger for 2021 samt §18-ansøgningerne for 2022. Dette overblik er vedlagt som bilag.
Social- og Sundhedsudvalget godkendte den 19. juni 2019 de kriterier for tildeling af §18-støtte til udsatte borgere som målgruppe. Kriterierne er vedlagt som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 21/10902
Resumé
Kolding Kommune afsætter hvert år et beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde gennem §18-midlerne (Servicelovens §18).
Denne udvalgssag vedrører den del af §18-støtten, som går til foreninger uden samarbejdsaftaler, og som har udsatte borgere som primær målgruppe.
Samlet er der afsat kr. 8.151.308 til §18-midler for 2022. Udvalget besluttede på udvalgsmødet den 21. april 2021, at der skal afsættes kr. 125.000 til en udviklingspulje i 2022 samt at udviklingspuljen skal finansieres af de §18-midler, der er afsat til foreninger med samarbejdsaftaler.
Der er derfor kr. 8.026.308, som udvalget skal fordele, og som både skal dække tilskud til foreninger med og uden samarbejdsaftaler samt Frivilligugen.
22 frivillige sociale foreninger uden samarbejdsaftaler har søgt om støtte i 2021.
Derudover skal der tages stilling til Kolding Kommunes Frivilliguge som aktivitet.
Social- og Sundhedsudvalget skal drøfte, hvordan §18-midlerne til foreninger uden samarbejdsaftaler skal fordeles i 2021 samt frivilligugen som aktivitet i 2022.
Konsulenterne Mette Winther Hauge og Kim Hansen deltager under sagens behandling.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at det drøftes hvordan §18-midlerne skal fordeles.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Social- og Sundhedsudvalget drøftede fordelingen at §18 midlerne og besluttede, at forvaltningen udarbejder en indstilling på baggrund af drøftelserne til udvalgsmødet i oktober måned.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune afsætter hvert år et beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde gennem §18-midlerne (Servicelovens §18).
Samlet er der i 2022 afsat kr. 8.151.308 til §18-midler, som har udsatte borgere som primær målgruppe. Udvalget besluttede på udvalgsmødet den 21. april 2021, at der skal afsættes
kr. 125.000 til en udviklingspulje i 2022 samt at udviklingspuljen skal finansieres af de §18-midler, der er afsat til foreninger med samarbejdsaftaler.
Derfor er der kr. 8.026.308 som udvalget skal fordele.
Social- og Sundhedsudvalget skal drøfte, hvordan §18-midlerne til foreninger uden samarbejdsaftaler skal fordeles for 2022. Hidtil har Social- og Sundhedsudvalget behandlet indkomne ansøgninger én gang på udvalgsmødet i august, hvor fordelingen af §18-midler drøftes og godkendes på baggrund af en samlet indstilling fra forvaltningen.
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 19. maj 2021 en procesplan, hvori de indkomne ansøgninger fremover skal behandles over to udvalgsmøder. I september drøftes de politiske ønsker til fordeling af midlerne. På baggrund af drøftelserne udarbejder forvaltningen et forslag til fordeling af midlerne, som udvalget behandler på udvalgsmødet i oktober. Mødet her er derfor alene en drøftelse af hvordan midlerne skal fordeles.
I alt har 22 foreninger uden samarbejdsaftale søgt om støtte i 2022.
Derudover skal der tages stilling til Kolding Kommunes Frivilliguge som aktivitet. Med Frivilligugen sættes fokus på frivillighed og fællesskaber i Kolding Kommune bl.a. ved forskellige arrangementer, hvor borgerne inviteres ind i fællesskaber, og hvor de frivillige sociale ildsjæle bliver fejret og hyldet.
Samlet har de 22 foreninger uden samarbejdsaftaler søgt midler for kr. 937.545,25 og de 8 foreninger med samarbejdsaftaler har søgt midler for kr. 8.023.666. Der er kr. 8.026.308 til fordeling for 2022.
Til sammenligning var der for 2021 kr. 7.994.330,25 til fordeling, og heraf blev kr. 258.354,25 fordelt til foreninger uden samarbejdsaftaler, kr. 7.610.976 blev fordelt til foreninger med samarbejdsaftaler, kr. 25.000 til borgerbudgettering og kr. 100.000 til Frivilligugen.
Der er udarbejdet et referat af alle ansøgningerne. Dette er vedlagt som bilag.
Der er desuden udarbejdet et overblik, der viser §18-bevillingerne for 2020, §18-bevillinger og §18-ansøgninger for 2021 samt §18-ansøgninger for 2022. Dette overblik er vedlagt som bilag.
Social- og Sundhedsudvalget godkendte den 19. juni 2019 de kriterier for tildeling af §18-støtte til foreninger med udsatte borgere som målgruppe. Kriterierne er vedlagt som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 20/33618
Resumé
Kontanthjælp er oprindeligt tænkt som en midlertidig ydelse, men over årene har det inden for beskæftigelsesområdet udviklet sig til at blive en mere permanent forsørgelse. Over de sidste år har der derfor været igangsat flere indsatser for at finde en afklaring sammen med borgerne, så de kommer videre i deres forløb.
I januar 2021 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at igangsætte et projekt for langvarige kontanthjælpsmodtagere. Målgruppen for projektet er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 20 år, der har været på kontanthjælp i otte ud af de sidste ti år.
Centralt i projektet er nogle tværgående møder, hvor jobcentret sidder for bordenden med tværfaglig deltagelse. Kernen i projektet er en afklaring af, hvad der skal til for at få borgeren videre hen mod arbejdsmarkedet.
Arbejdsmarkedschef, Mette Byskov, vil holde et oplæg på dagen og uddybe yderligere om de foreløbige resultater fra projektet og forslag til nye tiltag.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget (orientering).
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter sagen og de foreslåede nye tiltag.
Nyt forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-09-2021
Udvalget drøftede projektet og godkendte de foreslåede nye tiltag.
Tobias K. J. Jørgensen
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Social- og Sundhedsudvalget drøftede projektet og de foreslåede nye tiltag.
Sagsfremstilling
Kontanthjælp er oprindeligt tænkt som en midlertidig ydelse, men over årene har det inden for beskæftigelsesområdet udviklet sig til at blive en mere permanent forsørgelse, som borgerne modtager, fordi de er syge eller endnu ikke er klar til at gå i job. Over de sidste år har der derfor været igangsat flere indsatser for at finde en afklaring sammen med borgerne, så de kommer videre i deres forløb.
Et af de tidligere projekter var ”Flere skal med”, hvor fokus var på at afklare borgerne bl.a. omkring en eventuel førtidspension. Af nuværende projekter er f.eks. ”Personlig borgerbudgettering” og ”En ny start for flere – sociale effektinvesteringer”. Samtidig med at der igangsættes forskellige projektforløb for nogle borgere, fortsætter den almindelige beskæftigelsesindsats for den øvrige del af borgerne med samtaler, praktik, mulighed for mentor osv. Der er tilsvarende tilbud om økonomisk rådgivning, tandbehandling, samarbejde med social- og sundhedsområdet og den regionale psykiatri. Alt sammen indsatser, som kan hjælpe til at få en hverdag til at fungere, så ressourcerne til at komme i praktik eller ud i enkelte timer på en virksomhed kan lykkes.
En afklaring efter lang tid på kontanthjælp
I januar 2021 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at igangsætte et projekt for langvarige kontanthjælpsmodtagere. Målgruppen for projektet er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 20 år, der har været på kontanthjælp i otte ud af de sidste ti år. Projektet var udmeldt til alle kommuner og indeholder nogle rammesatte kadencer og skabeloner for afholdelse af møder og forløb. Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der er tovholder for projektet og samtidig kontrollerer data og følger op på resultaterne. Ved opstart af projektet havde STAR udvalgt de 284 borgere, som skulle deltage i dette afklarende forløb efter de kriterier, de har vedtaget.
Et tværgående step up møde
Centralt i projektet er nogle tværgående møder, hvor jobcentret sidder for bordenden med tværfaglig deltagelse. Kernen i projektet er en afklaring af, hvad der skal til for at få borgeren videre hen mod arbejdsmarkedet. Typisk vil dette være at komme i gang med en virksomhedspraktik, og på dette afklarende møde lægges der en koordineret plan sammen med borgeren.
Tilgangen til borgerne er ikke ny, da inddragelse og egne ønsker til, hvad der skal ske, er en del af alle samtalerne med borgerne. Det nye ved dette projekt er det brede tværfaglige møde mellem borgeren og de forskellige instanser, der har betydning for vedkommendes liv. Det kan være socialområdet, egen læge, psykiatri, pårørende eller andre. Desuden deltager medarbejdere fra kommunens sundhedsområde og socialområde også. Det betyder, at ønsker eller udfordringer med det samme kan afklares, så et koordineret forløb kan sættes i gang.
Det er oplevelsen både blandt medarbejdere og borgere, at tværfagligheden i møderne giver en oplevelse af effektive arbejdsgange på tværs, da alle relevante parter inddrages med det samme, og usikkerheder afklares hurtigere.
De foreløbige resultater af projektet
Juni 2021 udsendte STAR en monitoreringsrapport med et samlet overblik over de foreløbige resultater fra alle de deltagende kommuner. Målet i projektet er, at i en given måned i 2022 skal 80% af målgruppen være overgået til job, uddannelse, afklaret til anden ydelse, lønnede timer, virksomhedspraktik eller i løntilskud.
I Kolding har Arbejdsmarkedsudvalget vedtaget ”Politik for det rummelige arbejdsmarked”, hvor der er sat fokus på, at alle mennesker skal have mulighed for at være en aktiv del af arbejdsmarkedet. Derved er tilgangen til borgere på kontanthjælp, at det er vejen ud på arbejdsmarkedet, der fokuseres på først, og som indsatserne planlægges efter. Først når det er helt afklaret, at dette ikke kan lade sig gøre, begynder arbejdet hen mod et ressourceforløb eller en førtidspension. Denne tilgang præger alle indsatser for gruppen af borgere på kontanthjælp.
I forhold til dette projekt betyder det derfor, at tallene fra monitoreringen fra juni 2021 viser, at Kolding ligger meget lavt i forhold til de øvrige kommuner med at afklare borgere i projektet til en førtidspension. Kolding ligger på 4%, mens gennemsnittet for de øvrige kommuner er på 18%. I forhold til projektets resultatkrav ligger vi p.t. på 29% ud af de krævede 80%, hvor det er fordelt med 10% til lønnet beskæftigelse, 4% til anden ydelse og 15% i virksomhedspraktik. Gennemsnittet for de øvrige kommuner på virksomhedspraktik er 8%.
Tallene i denne rapport er indikation for, at vi møder borgerne med en tro på, at deres kompetencer også er et vigtigt bidrag på arbejdsmarkedet. I Kolding Kommune ligger vi på landsgennemsnittet i forhold til tilkendelser af førtidspension, men vi ligger over landsgennemsnittet, hvad angår tilkendelser af fleksjob. Igen understøtter niveauet den valgte linje. I forlængelse heraf skal det understreges, at de borgere, der ikke kan finde en plads på arbejdsmarkedet, får deres førtidspension. I forhold til projektet kan det vise sig ved en senere monitorering, at tallet stiger, fordi de forskellige muligheder er afprøvet.
Elementer med potentiale for forbedring i projektet
Det centrale element i selve arbejdet er step up mødet med borgeren. Her samles alle relevante fagligheder i en fælles snak og afklaring med borgeren. Og på dette møde aftales den plan, som skal sikre afklaringen, der er essensen i projektet. Nogle borgere og deres pårørende fungerer fint med møderne og tager en aktiv rolle i at lægge en plan, mens det for nogle af de svagere eller mere usikre borgere kan være en overvældende oplevelse at møde et så stort forum til en snak om deres egen situation.
Nedenfor skitseres derfor forslag til tre forbedringer af projektmodellen:
- 40 – 20 – 40
Inden for ledelse og efter- og videreuddannelse arbejdes der med en model med 40 – 20 – 40, og hvis man lægger den ned over dette projekt med step up møder, hvor der lægges en plan for de kommende seks måneder, kunne det så således ud:
- 40% på forberedelse
- 20% på selve mødet
- 40% på opfølgning.
Omsat til dialogen med borgerne kunne det betyde, at rådgiver bruger 40% på at forberede borgeren på det kommende step up møde. Dvs. en forklaring og dialog omkring, hvem der deltager i mødet, hvad skal der ske og vigtigst af alt – hvilke tanker og overvejelser vil være gode at gøre inden mødet. Tilsvarende skal der bruges den samme mængde tid til opfølgning umiddelbart efter mødet. Hvordan var oplevelsen af mødet? Er der nogle uklarheder? Ejerskab til planen? Næste skridt osv.? Kort og godt – den vigtigste del af forløbet ligger før og efter mødet.
- En film/visuelt materiale om step up mødet og planen
I dialogen og forberedelse mellem rådgiver og borger kan det være en hjælp, hvis rådgiver f.eks. kan vise en film/visuelt materiale af, hvordan mødet kommer til at foregå, og hvad der sker på mødet. Det kan hjælpe til at afmystificere mange fordomme og bekymringer omkring, hvad der skal ske, og hvad der bliver besluttet på deres vegne.
- Online deltagelse
I forbindelse med nedlukningen under coronaepidemien blev der gjort mange erfaringer med digitale møder. For nogle borgere kan det være en hjælp, hvis de kan få lov til at gennemføre møderne hjemmefra, hvor rådgiver f.eks. sidder sammen med dem og deres pårørende/bisidder. På den måde kan det være mindre angstfremkaldende end at sidde sammen med mange i et stort rum.
Arbejdsmarkedschef, Mette Byskov, vil holde et oplæg på dagen og uddybe yderligere om de foreløbige resultater fra projektet og forslag til nye tiltag.
Bilag
Sagsnr.: 21/10550
Resumé
På det sociale område skal sagsbehandlingstider offentliggøres i sager, hvor en borger kan
søge om hjælp. På de enkelte sagsområder skal der derfor fastsættes frister for, hvor lang tid der må gå, før der træffes en afgørelse. Der skal også fastsættes frister for sager, som Ankestyrelsen har hjemvist.
Oplysninger om de aktuelle sagsbehandlingstider for Børnehandicap, Familierådgivningen, Misbrugscenteret og Voksenrådgivningen (mht. Psykiatri) er indsamlet med henblik på at fristernes længde vurderes og fastsættes.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet (9/9 - høring), Social- og
Sundhedsudvalget (22/9)
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at sagsbehandlingstiderne fastsættes som foreslået i vedlagte bilag,
at sagsbehandlingstiderne for hjemviste sager fastsættes til 4 uger.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 16-06-2021
Social- og Sundhedsudvalget besluttede;
at sagsbehandlingstiderne fastsættes som foreslået i vedlagte bilag,
at sagsbehandlingstiderne for hjemviste sager for Voksenrådgivningen (Handicap) fastsættes til 4 uger,
at forvaltningen har fokus på at arbejde med en reducering af sagsbehandlingstiderne på særligt udfordrede områder,
at sagsbehandlingstiderne sendes til høring i Handicaprådet inden endelig godkendelse.
Trille Nikolajsen
Tanya Buchreitz Løwenstein
Beslutning Handicaprådet den 09-09-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Handicaprådet ser frem til at få information omkring de tiltag der vil blive iværksat for at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Elvis Comic
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Social- og Sundhedsudvalget besluttede efter høring i Handicaprådet;
at sagsbehandlingstiderne fastsættes som foreslået i vedlagte bilag,
at sagsbehandlingstiderne for hjemviste sager for Voksenrådgivningen (Handicap) fastsættes til 4 uger,
at forvaltningen har fokus på at arbejde med en reducering af sagsbehandlingstiderne på særligt udfordrede områder.
Sagsfremstilling
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at;
”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid
der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal
offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren skriftligt
have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”.
Kompetencen til, på Social- og Sundhedsudvalgets område, at fastsætte fristerne er delegeret
fra Byrådet til Social- og Sundhedsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget skal således
fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af
en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder, der i henhold til
styrelsesvedtægten er delegeret til Social- og Sundhedsudvalget.
Fristen skal fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren
have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Fristerne skal offentliggøres og
fremgå af Kolding Kommunes hjemmeside.
I vedlagte bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingstider pr. maj 2021. Der er ganske få ændringer i forhold til de sagsbehandlingstider, der blev fastsat i maj 2020.
I Voksenrådgivningen er sagsbehandlingstiden vedrørende tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b i serviceloven steget fra 2 uger til 4 uger, da der indkommer flere ansøgninger end tidligere.
Sagsbehandlingstiderne skal være realistiske, så borgerne kan vide, hvor lang en
sagsbehandlingstid de må forvente i deres konkrete sag. De aktuelle sagsbehandlingstider
svarer derfor til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90% af sagerne på de enkelte
sagsområder, som det ifølge retssikkerhedsvejledningen punkt 41 skal lægges til grund ved
vurderingen.
Sagsbehandlingstiderne skal også fastsættes for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen til
fornyet behandling i kommunen. Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til en kommune, der skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til at Ankestyrelsen hjemviser en sag kan eksempelvis være, at der mangler oplysninger. Kommunerne har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager. Børnehandicaprådgivningen, Familierådgivningen, Stofbehandlingen og Voksenrådgivningen (mht. Psykiatri) har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger. Det er uændret i forhold til 2020
Bilag
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra Sundhedsområdet;
- Pilotprojekt med sygehuset om hjælp til at ændre alkoholvaner
- Status på Kys Bedre Kolding/Røgfri Studiestart
- Naturkræfter: Nyt hold
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra Socialområdet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Byrådet har på møde den 27. oktober 2020 besluttet, at de stående udvalg, i perioden fra
1. juni 2021 og frem til kommunalvalget, på udvalgsmødet skal aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet, samt hvad formanden skal udtale sig om på udvalgets vegne.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter, hvilke sager der skal kommunikeres med bistand fra forvaltningen, og hvad formanden skal udtale sig om på udvalgets vegne.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Udvalget drøftede, om der er sager der skal kommunikeres med bistand fra forvaltningen, og hvad formanden skal udtale sig om på udvalgets vegne.
Sagsfremstilling
Byrådet har den 27. oktober 2020 behandlet sagen ”Rammer vedr. politisk betjening”.
Her er bl.a. besluttet særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd:
”Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd
Byrådsmedlemmers besøg på institutioner
Ved byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen og arbejdspladsen må ikke benyttes til valgagitation og byrådsmedlemmers besøg skal tilrettelægges under hensyntagen til institutionens og arbejdspladsens daglige drift, herunder til brugere og beboeres privatliv.
Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner
Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (fx balloner, rundstykker og slik) i kommunens institutioner, bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje. Der kan dog, i forbindelse med de planlagte vælgermøder på f.eks. biblioteket eller i en hal, uddeles valgmaterialer. På biblioteket kan der dog også generelt være valgmaterialer lagt frem efter aftale.
Kommunikation
Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal der på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.
Taleoplæg
Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.
Foto og logo
Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.
Spørgetid
I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.”
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære kommunale aktiviteter, medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager kommunale hverv.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Social- og Sundhedsudvalget godkendte deltagelse i de planlagte aktiviteter.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Bilag
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkendt”.