Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
15-08-2017 08:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/4616
Resumé
Børne- og Uddannelsesudvalgets andel af omstillingskrav på 0,3 % årligt fra 2018, dvs. 0,6 % i 2019 og fra 2020 0,9 %, blev for Uddannelsespolitik delvis udmøntet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 12. juni 2017.
Omstillingskravet skal ses i sammenhæng med forudsætningen i regeringsaftalen for 2017 om en effektivisering i kommunerne på årligt 0,5 mia. kr. fra 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 12. juni 2017 vedtog udvalget følgende besparelsesforslag til delvis udmøntning af Uddannelsespolitiks andel af omstillingskravet på 0,3 % årligt fra 2018.
| | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
| | - Kr. - | |||
| Omstillingskravet på 0,3 % | 2.770.000 | 5.526.000 | 8.268.000 | 8.268.000 |
| Reduktion med 1 fuldtidsstilling på Naturskolen | -167.000 | -400.000 | -400.000 | -400.000 |
| Rammereduktion på 2,3 % på Pædagogisk Center | -146.000 | -350.000 | -350.000 | -350.000 |
| Reduktion af rammen til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) | -500.000 | -1.200.000 | -1.200.000 | -1.200.000 |
| Rammereduktion på 5 % på Ungdomsskolen | -208.000 | -500.000 | -500.000 | -500.000 |
| Ændring af tildelingen til den understøttende undervisning fra 50 % lærere og 50 % pædagoger til 40 % lærere og 60 % pædagoger | -333.000 | -800.000 | -800.000 | -800.000 |
| Harmonisering af administrative funktioner | -185.000 | -445.000 | -445.000 | -445.000 |
| Reduktion af it-læringsmidler | -250.000 | -500.000 | -500.000 | -500.000 |
| Reduktioner i alt | -1.789.000 | -4.195.000 | -4.195.000 | -4.195.000 |
| Manglende reduktioner | -981.000 | -1.331.000 | -4.073.000 | -4.073.000 |
Med henblik på udmøntning af den resterende andel af 0,3 %’s besparelsen for Uddannelsespolitik fremsættes følgende muligheder for besparelser:
| Note | | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
| | | - Kr. - | |||
| | Manglende reduktioner | -981.000 | -1.331.000 | -4.073.000 | -4.073.000 |
| 1 | Reduktion med 1 fuldtidsstilling på Naturskolen | -233.000 | 0 | 0 | 0 |
| 2 | Rammereduktion på 2,3 % på Pædagogisk Center | -204.000 | 0 | 0 | 0 |
| 3 | Centrale puljer | -544.000 | 0 | 0 | 0 |
| | Reduktioner I alt | -981.000 | 0 | 0 | 0 |
| | Manglende reduktioner | 0 | -1.331.000 | -4.073.000 | -4.073.000 |
Ad 1. Den på sidste møde allerede vedtaget besparelse på 167.000 kr., gældende fra 1/8 2018, kan på grund af fratrædelse få fuld gennemslagskraft allerede fra den 1/1 2018.
Ad 2. Den på sidste møde allerede vedtaget besparelse på 146.000 kr., gældende fra 1/8 2018, kan på grund af fratrædelse få fuld gennemslagskraft allerede fra den 1/1 2018.
Ad 3. Det foreslås at reducere de centrale puljer til indkøb af inventar m.m. på skolerne med et engangsbeløb på 544.000 kr. i 2018.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 15-08-2017
Med baggrund i Regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2018 og frem, er også Kolding Kommune blevet pålagt at finde besparelse for 0,3% på samtlige politikområder.
Besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget, at
- De samlede besparelser som Børne- og Uddannelsesudvalget på mødet den 12. juni 2017 i sag 4, besluttede – gældende for både børne- og uddannelsesområdet og svarende til i alt kr. 4.401 mio. i 2018 samt kr. 8.213 mio. i 2019, anvises som del af Børne- og Uddannelsesudvalgets samlede besparelser.
- Konsekvenserne for år 2020/2021 afventer de redegørelser og analyser forvaltningen er pålagt at udarbejde.
- Børne- og Uddannelsesudvalget fremsender ønske til Økonomiudvalg og Byråd om at sikre, at bevillingsniveauet for serviceudgifter fremover- og gældende fra 2018 gives pr. udvalg og ikke pr. politikområde. Således, at de politiske udvalg sikres et overordnet og samlet ansvar for de underliggende politikområder med deraf følgende mulighed for at disponere på tværs af disse.
Sagsnr.: 17/11731
Resumé
I forbindelse med budgetforlig 2017 blev følgende budgetnote vedtaget:
”Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at undersøge mulighederne for at lease det tekniske udstyr og sådan, at der skabes et samlet overblik over de nødvendige leasingydelser, (inkl. de midler, der i dag bruges på it-investeringer) der skal til, for at sikre det nødvendige udskiftningsniveau/frekvens for at opretholde en it-standard, der sikrer et rimeligt udskiftningsflow og opdaterede digitale værktøjer”.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Redegørelsen er opdelt i to afsnit. Dels en beskrivelse af status (digitale værktøjer der er finansieret) og dels et forslag til leasing af yderligere IT-værktøjer, der ikke er finansieret i dag.
Status:
Vedligehold af netværk.
Der er fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen overført midler til IT-afdelingen, der sørger for, at netværket vedligeholdes. Den årlige driftsafgift inkl. Switche og Wi-Fi er 2.000.000 kr. Den årlige driftsudgift til firewall er 600.000 kr. Derudover er der en årlig udgift på datalinjer, som beløber sig til 210.000 kr. I alt 2.810.000 kr./år.
Medarbejdermaskiner.
Alle faste medarbejdere på skolerne får i løbet af 2017 en bærbar arbejdscomputer. Udgifterne hertil er fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen overført til IT-afdelingen, der sørger for løbende udskiftning og vedligehold. Udgiften er 2.300.000 kr./år.
Software.
Software er centraliseret under Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Den samlede udgift til digitale læremidler er ca. 3.200.000 kr. årligt. Dette dækker også en aftale på det læse-/skrivekompenserende værktøj CD-ord. Der anvendes derudover ca. 1.400.000 kr. på licenser til bl.a. Skolebordet, Microsoft Office og til læringsplatformen Meebook.
Kopi og print.
Kopi og print er centraliseret under Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Indkøb af printere og kopimaskiner beløber sig årligt til 1.250.000 kr. Der er 150 maskiner fordelt på de 24 skoler. Maskinerne afskrives over 3 år, så der er behov for køb af 50 maskiner årligt til en pris på ca. 25.000 kr. pr. stk. Derudover er der en årlig driftsomkostning på ca. 900.000 kr. Samlet udgift 2.150.000 kr./år.
KODA og Copydan.
Afgifter vedr. KODA og Copydan er ligeledes centraliseret under Børne- og Uddannelses-forvaltningen. Udgifter til KODA beløber sig til 109.000 kr./år og udgifter til Copydan beløber sig til 2.745.000 kr./år.
Leasing af IT-værktøjer:
Devices til elever.
I nedenstående beregninger tages der udgangspunkt i den strategiske beslutning om 1 device pr. tre elever. I Kolding Kommune er der ca. 9.585 folkeskoleelever. Det betyder, at bestanden af devices til elever bør være i alt 3.195.
Det koster 102 kr./mdr. at lease en bærbar elevcomputer over tre år. Hertil lægges en buffer på 3 % til erstatning uden for garanti. Det betyder, at når der årligt skal leases 3.195 devices, skal der bruges 4.028.000 kr./år på devices til eleverne. Hvis skolen ønsker at indkøbe andre typer af devices til eleverne, vil det være muligt at ”veksle” til et andet device og eksempelvis få et givent antal IPads, Chromebooks eller andet. Således vil midlerne blive tildelt pr. skole ud fra et nøgletal beregnet på grundlag af prisen på en bærbar pc. Der er åbent for ønsker en gang årligt pga. netop leasingaftaler. Skolerne er forpligtede på at aflevere alle devices uanset type, når brugstiden på tre år udløber.
Projektorer og tavler.
Der er på skolerne ca. 550 klasselokaler. Det lægges til grund, at alle disse skal udstyres med projektorer og tavler.
Prisen for at lease en tavle over fem år er 511 kr./mdr. Hertil lægges en buffer på 3 % til erstatning uden for garanti. Den samlede årlige udgift er hermed 3.474.000 kr.
Opsummering af årlige udgifter på drift af skole-it:
Der er på skolerne ca. 550 klasselokaler. Det lægges til grund, at alle disse skal udstyres med projektorer og tavler.
Prisen for at lease en tavle over fem år er 511 kr./mdr. Hertil lægges en buffer på 3 % til erstatning uden for garanti. Den samlede årlige udgift er hermed 3.474.000 kr.
Opsummering af årlige udgifter på drift af skole-it:
| | - kr. - | |
| Vedligeholdelse af netværk | 2.810.000 | Finansieret |
| Medarbejdermaskiner | 2.300.000 | Finansieret |
| Software - Digitale læremidler - Licenser | 3.200.000 1.400.000 | Finansieret Finansieret |
| Kopi og print | 2.150.000 | Finansieret |
| KODA og Copydan | 2.854.000 | Finansieret |
| Devices til elever | 4.028.000 | Ikke finansieret |
| Projektorer og tavler | 3.474.000 | Ikke finansieret |
| Total årlig udgift | 22.166.000 | |
Med start i 2017 er der årligt afsat en pulje på 4,4 mio. kr. til ”IT i folkeskolen, løbende udskiftning” (projektnummer 4629). Af disse midler er 2,3 mio. kr. anvendt til anskaffelse af medarbejdermaskiner. Restpuljen er således på 2,1 mio. kr. årligt. For at realisere forslaget om leasing af devices til eleverne og projektorer og tavler er der hermed følgende behov for løbende finansiering:
Devices til elever: 4.028.000 kr.
Projektorer og tavler: 3.474.000 kr.
Pulje – rest: -2.100.000 kr.
Finansieringsbehov: 5.402.000 kr.
Teknologisk udvikling:
Devices til elever: 4.028.000 kr.
Projektorer og tavler: 3.474.000 kr.
Pulje – rest: -2.100.000 kr.
Finansieringsbehov: 5.402.000 kr.
Teknologisk udvikling:
De udførte beregninger er baseret på kendt teknologi (både hardware og software). Mulighederne og behovet om bare et par år må dog forventes at være væsentligt forskelligt fra i dag, da der pågår en rivende udvikling på området. Derfor bør beregnede årlige udgift på omkring 22 mio. kr. betragtes som et vedtaget serviceniveau for IT på skolerne, snarere end som et konkret bud på IT-værktøjer. Uanset teknologi forventes rammen på omkring 22 mio. kr. at sikre opdaterede digitale værktøjer. F.eks. vil de elektroniske tavler i fremtiden vil blive erstattet med skærme, som forventes at ligge i samme prisleje som elektroniske tavler.
Som bilag til dagsordenspunktet er udarbejdet udvidelsesforslag på finansieringsbehovet på 5,402 mio. kr. årligt.
Vedlagt er som bilag ændringsforslag ”UDU-S-10 Leasing af it-udstyr – folkeskolen”.
Bilag
Sagsnr.: 16/22178
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget Lis Ravn Ebbesen (SF) og formand for Fritids- og Idrætsudvalget Tanya Buchreitz Løwenstein (V) anmoder om, at følgende punkt optages på dagsordenen, evt. som udvidelsesforslag til budget, som det fremgår i teksten.
”Vi vil på baggrund af en debat i Social- og Sundhedsudvalget gerne anmode om en status på projekt fra dele børn til hele børn.
På hvor mange skoler og daginstitutioner findes det. Og er det et tilbud til alle delebørn eller kun bestemte klasser eller aldersgrupper? Og findes det også på specialskoler og specialbørnehaver?
Såfremt tilbuddet ikke findes på specialtilbuddene, ser vi gerne, at Børne- og Uddannelsesudvalget vurderer, om projekt fra delebørn til hele børn med fordel kunne udvides til at kunne rumme børn og unge, der ikke kognitivt er på niveau og dermed ikke rummes i det nuværende tilbud. Samt hvis det ikke kan rummes inden for budgettet, at der udarbejdes et budgetforslag.
Baggrunden for ønsket er, at forældre til børn med handicaps også bliver skilt, og deres børn med funktionsnedsættelser har et ligeså stort behov for at få bearbejdet deres forældres skilsmisse og den ændrede familiesituation. ”
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
at sagen drøftes.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at status på projekt ”Fra dele børn til hele børn” drøftes.
at status på projekt ”Fra dele børn til hele børn” drøftes.
Sagsfremstilling
Status på projekt ”Fra delebørn til hele børn tager udgangspunkt i nedenstående spørgsmål er stillet af Lis Ravn Ebbesen og Tanya Buchreitz Løwenstein:
- ”På hvor mange skoler og daginstitutioner findes det. Og er det et tilbud til alle delebørn eller kun bestemte klasser eller aldersgrupper? Og findes det også på specialskoler og specialbørnehaver”?
- ”Såfremt tilbuddet ikke findes på specialtilbuddene, ser vi gerne, at Børne- og Uddannelsesudvalget vurderer, om projekt fra delebørn til hele børn med fordel kunne udvides til at kunne rumme børn og unge, der ikke kognitivt er på niveau og dermed ikke rummes i det nuværende tilbud. Samt hvis det ikke kan rummes inden for budgettet, at der udarbejdes et budgetforslag”
Skoleområdet:
På skoleområdet er 10 projektskoler på 3. år godt i gang med børnegrupper for børn i skilsmissefamilier. Børnegruppemøderne afholdes lokalt på skolerne over en periode med 6 til 8 møder af 1 – 1½ times varighed. Alle projektskoler har 2 til 4 børnegruppehold kørende hen over skoleåret.
Tilbagemeldingen fra børnene, forældrene, personalet og ledelse er positive, hvilket kommer til udtryk i at børnene oplever at være i et rum med jævnaldrende kammerater, der er i samme situation samt, hvor dialoger, øvelser og samværet forbedrer børnenes tro, tryghed og kompetence til at tale om det vanskelige ved at være barn i en skilsmissefamilie. Forældres og personalets tilbagemeldinger er ligeledes positive.
Tilbuddet er rettet alle børn i skilsmissefamilier, men erfaringer viser, at tilbuddet bedst egner sig til indskolingen og mellemtrinnet.
Ultimo 2017 udarbejder ”Center for Familieudvikling” en samlet rapport, hvor erfaringer og viden fra projektet evalueres.
Dagtilbudsområdet:
På dagstilbudsområdet er der nedsat en arbejdsgruppe, hvis formål er at inddrage dagtilbudsområdet i det eksisterende projekt på skoleområdet.
Arbejdsgruppens opgave er pt. at opgøre antallet af 4 til 5 årige børn i skilsmissefamilier for at kunne kvalificere en strukturel- og indholdsramme for kommende børnegrupper i daginstitutionerne. Desuden er arbejdsgruppen optaget af at indsamle viden, erfaringer og idéer til, hvordan personalet kan arbejde med børnegrupper for de ældste børnehavebørn, da det målrettet og færdigt materiale ikke findes for denne målgruppe.
Arbejdsgruppen er i tæt dialog om viden og udvikling af materiale til dagstilbudsområdet med Center for Familieudvikling. Når materialet og afdækningen er til endebragt i implementeres ordningen i daginstitutionerne.
Specialtilbuddene:
Børnegruppemøderne findes på nuværende tidspunkt ikke på specialcentre. Pr. 1. august 2017 uddannes børnegruppeledere på Karen Blixen Skolen, da det er vurderet, at denne elevgruppe vil kunne profitere af tilbuddet. Vurderingen er, at børnene i de øvrige specialtilbud kan profitere af tilbuddet i en tilpasset udgave.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 12-06-2017
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 15-08-2017
Bilag
Sagsnr.: 17/4616
Resumé
Byrådet har på møde den 27. marts 2017 godkendt forslag til budgetstrategi 2018.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Det fremgår af budgetproceduren, at der orienteres om udvidelsesforslagene på Byrådets seminar den 4. september 2017, hvorefter udvidelsesforslagene kan stilles i forslag af den enkelte byrådsgruppe/det enkelte byrådsmedlem i forbindelse med budgetforhandlingerne med Borgmesteren.
Der er til nærværende dagsordenspunkt udarbejdet følgende udvidelsesforslag:
Uddannelsespolitik:
| UDU-S-07 | Gratis busser til skole- og institutionsbørn – manko |
| UDU-S-08 | Styrkelse af børns muligheder for fælles oplevelser i folkeskolen via lejrskoler/ekskursioner |
| UDU-S-09 | 3 lejrskoleture – 1 i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling |
Børnepasningspolitik:
| BØU-A-01 | Udvidelse af projekt vedr. ny daginstitution i Sydvestkvarteret |
| BØU-A-02 | Genetablering af daginstitution i Catolhavegyden |
| BØU-S-01 | |
Bilag
- UDU-S-07 Gratis busser til skole- og institutionsbørn - manko
- UDU-S-08 Styrkelse af børns muligheder for fælles oplevelser i folkeskolen via lejrskoler/ekskursioner
- UDU-S-09 3 Lejrskoleture - 1 i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling
- BØU-A-01 Udvidelse af projekt vedr. ny daginstitution i Sydvestkvarteret
- BØU-A-02 Genetablering af daginstitution i Catolhavegyden
- BØU-S-01 Udvidelse af lejemål til daginstitution i midtbyen - Børnehuset ved Åen
- Samlet oversigt over udvidelsesforslag
Sagsnr.: 17/9078
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Der er med virkning fra 1. august 2017 udmeldt 18 børn fra afd. Stepping, Børnehuset Søbo. Det betyder, at der er 5 børn tilbage i afd. Stepping. Kun 1 barn står på venteliste til 2018.
Der er på nuværende tidspunkt 4 medarbejdere i afd. Stepping. Afdelingen har til huse i en kommunal ejendom beliggende Søndre Allé 28A i Stepping.
Det vil ikke være muligt at opretholde den høje kvalitet med så få børn og medarbejdere. Høj kvalitet i dagtilbud er bl.a. kendetegnet ved, at der er en større gruppe af børn, som har mulighed for at danne nære relationer indbyrdes og til de voksne. Herudover er personalets uddannelse og efteruddannelse af væsentlig betydning. Dette vil være en stor udfordring i en meget lille personalegruppe.
Ved drift af afd. Stepping med 5 børn, vil den årlige udgift pr. barn være 120.200 kr. Flyttes de 5 børn til afd. Ødis i Børnehuset Søbo vil den årlige udgift pr. barn være 65.533 kr. Den samlede merudgift ved bevarelse af afd. Stepping fremfor flytning af børnene til afd. Ødis beløber sig til 273.335 kr. årligt.
Det må antages, at udmeldingerne fra afd. Stepping har sammenhæng med Byrådets godkendelse af Stepping Friskoles ansøgning om tilladelse til etablering og drift af Stepping Natur- og Idrætsbørnehus som privat institution pr. 1. august 2017. Godkendelsen er givet under forudsætning af, at der foreligger ibrugtagningstilladelse på pavillonen, og at der er etableret legeplads jf. ”Kriteriernes” pkt. 2.11.
Når bygningen er tømt, overgår den til Kommunale Ejendomme jf. notatet, som bilag til dagsordenspunktet.
Høring
Bestyrelsen ved Børnehuset Søbo har afgivet følgende høringssvar:
”På vores bestyrelsesmøde 13. juni har vi drøftet en eventuel lukning af Børnehuset Søbos afdeling i Stepping, pga. det lave børnetal, der vil være efter den 1. august 2017, og er nået til enighed om, at vi godt kan se det fornuftige i, at det ikke er muligt at opretholde en institution med så få børn, og at afdelingen dermed må lukkes.
Dog er det vigtigt for bestyrelsen at påpege, at der skal tages hånd om det ansatte personale, som gennem hele processen har været og stadig er meget påvirket af situationen. Lige nu går de i en gråzone af uvished, hvor der ikke er nogen udmeldinger, de kan forholde sig til. Vi går mod ferietid, og derfor vil vi opfordre til, at der hurtigst muligt bliver taget en snak med dem, så de kan tilkendegive deres ønsker til fremtiden og kan få vished for, hvad der skal ske.
Ydermere mener bestyrelsen, at forvaltningen aktivt skal tilbyde de tilbageværende børn i afdelingen i Stepping en plads i afdelingen i Ødis, og informere forældrene til børnene om fremtidsudsigterne. I forhold til forældregruppen i afdelingen i Ødis er det meget vigtigt for bestyrelsen, at de informeres om, hvordan fremtiden for denne afdeling ser ud, hvis afdelingen i Stepping lukkes.
I forhold til forslaget om at udleje legepladsen, ønsker bestyrelsen, at dette ikke kommer til at ske, så længe der ikke er truffet nogen endelig afgørelse om, hvorvidt Børnehuset Søbo, afd. Stepping, lukkes eller ej. Så længe den kommunale institution er i virke, bruges lokaler og den tilhørende legeplads kun af børn og personale ved Børnehuset Søbo.”
Endvidere har 3 af bestyrelsens medlemmer ønsket at fremsende følgende i forlængelse af den samlede bestyrelses høringssvar:
”Dette skriv skal se som forlængelse af høringssvaret fra bestyrelsen for Børnehuset Søbo, idet undertegnede ønsker opmærksomhed på nedenstående udover det allerede beskrevne.
I efteråret 2015 blev børnehaverne Kløverbo Stepping og Børnehuset Ødis fusioneret. De 2 institutioner fik fælles ledelse, budget, bestyrelse og blev hinandens kolleger. Der blev truffet et valg om, at de 2 institutioners fysiske stuer skulle blive liggende i hhv. Stepping og Ødis. Ved fusionen vælges navnet Søbo efterfulgt af afdelingens beliggenhed.
I sommeren 2017 åbner Stepping Friskole fribørnehaven Natur- og Idrætsbørnehaven. En del af børnene i den kommunale børnehave Børnehuset Søbo, afd. Stepping, meldes ud for at starte i den private børnehave.
Der er nu 5 tilmeldte børn tilbage i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, og derfor overvejer Kommunen at lukke de 2 stuer, Frøerne og Haletudserne, i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, på grund af økonomiske og pædagogiske overvejelser.
På bestyrelsesmødet 13. juni 2017 i Børnehuset Søbo bliver vi præsenteret for konsekvenserne af den nye fribørnehave i Stepping.
Personalet i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, står nu overfor 2 muligheder (jf. sagsfremstilling til pkt. 8 og notat 3071702 til sagsfremstillingen af 12. juni 2017)
Der er på nuværende tidspunkt 4 medarbejdere i afd. Stepping. Afdelingen har til huse i en kommunal ejendom beliggende Søndre Allé 28A i Stepping.
Det vil ikke være muligt at opretholde den høje kvalitet med så få børn og medarbejdere. Høj kvalitet i dagtilbud er bl.a. kendetegnet ved, at der er en større gruppe af børn, som har mulighed for at danne nære relationer indbyrdes og til de voksne. Herudover er personalets uddannelse og efteruddannelse af væsentlig betydning. Dette vil være en stor udfordring i en meget lille personalegruppe.
Ved drift af afd. Stepping med 5 børn, vil den årlige udgift pr. barn være 120.200 kr. Flyttes de 5 børn til afd. Ødis i Børnehuset Søbo vil den årlige udgift pr. barn være 65.533 kr. Den samlede merudgift ved bevarelse af afd. Stepping fremfor flytning af børnene til afd. Ødis beløber sig til 273.335 kr. årligt.
Det må antages, at udmeldingerne fra afd. Stepping har sammenhæng med Byrådets godkendelse af Stepping Friskoles ansøgning om tilladelse til etablering og drift af Stepping Natur- og Idrætsbørnehus som privat institution pr. 1. august 2017. Godkendelsen er givet under forudsætning af, at der foreligger ibrugtagningstilladelse på pavillonen, og at der er etableret legeplads jf. ”Kriteriernes” pkt. 2.11.
Når bygningen er tømt, overgår den til Kommunale Ejendomme jf. notatet, som bilag til dagsordenspunktet.
Høring
Bestyrelsen ved Børnehuset Søbo har afgivet følgende høringssvar:
”På vores bestyrelsesmøde 13. juni har vi drøftet en eventuel lukning af Børnehuset Søbos afdeling i Stepping, pga. det lave børnetal, der vil være efter den 1. august 2017, og er nået til enighed om, at vi godt kan se det fornuftige i, at det ikke er muligt at opretholde en institution med så få børn, og at afdelingen dermed må lukkes.
Dog er det vigtigt for bestyrelsen at påpege, at der skal tages hånd om det ansatte personale, som gennem hele processen har været og stadig er meget påvirket af situationen. Lige nu går de i en gråzone af uvished, hvor der ikke er nogen udmeldinger, de kan forholde sig til. Vi går mod ferietid, og derfor vil vi opfordre til, at der hurtigst muligt bliver taget en snak med dem, så de kan tilkendegive deres ønsker til fremtiden og kan få vished for, hvad der skal ske.
Ydermere mener bestyrelsen, at forvaltningen aktivt skal tilbyde de tilbageværende børn i afdelingen i Stepping en plads i afdelingen i Ødis, og informere forældrene til børnene om fremtidsudsigterne. I forhold til forældregruppen i afdelingen i Ødis er det meget vigtigt for bestyrelsen, at de informeres om, hvordan fremtiden for denne afdeling ser ud, hvis afdelingen i Stepping lukkes.
I forhold til forslaget om at udleje legepladsen, ønsker bestyrelsen, at dette ikke kommer til at ske, så længe der ikke er truffet nogen endelig afgørelse om, hvorvidt Børnehuset Søbo, afd. Stepping, lukkes eller ej. Så længe den kommunale institution er i virke, bruges lokaler og den tilhørende legeplads kun af børn og personale ved Børnehuset Søbo.”
Endvidere har 3 af bestyrelsens medlemmer ønsket at fremsende følgende i forlængelse af den samlede bestyrelses høringssvar:
”Dette skriv skal se som forlængelse af høringssvaret fra bestyrelsen for Børnehuset Søbo, idet undertegnede ønsker opmærksomhed på nedenstående udover det allerede beskrevne.
I efteråret 2015 blev børnehaverne Kløverbo Stepping og Børnehuset Ødis fusioneret. De 2 institutioner fik fælles ledelse, budget, bestyrelse og blev hinandens kolleger. Der blev truffet et valg om, at de 2 institutioners fysiske stuer skulle blive liggende i hhv. Stepping og Ødis. Ved fusionen vælges navnet Søbo efterfulgt af afdelingens beliggenhed.
I sommeren 2017 åbner Stepping Friskole fribørnehaven Natur- og Idrætsbørnehaven. En del af børnene i den kommunale børnehave Børnehuset Søbo, afd. Stepping, meldes ud for at starte i den private børnehave.
Der er nu 5 tilmeldte børn tilbage i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, og derfor overvejer Kommunen at lukke de 2 stuer, Frøerne og Haletudserne, i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, på grund af økonomiske og pædagogiske overvejelser.
På bestyrelsesmødet 13. juni 2017 i Børnehuset Søbo bliver vi præsenteret for konsekvenserne af den nye fribørnehave i Stepping.
Personalet i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, står nu overfor 2 muligheder (jf. sagsfremstilling til pkt. 8 og notat 3071702 til sagsfremstillingen af 12. juni 2017)
- De skal omplaceres af Kolding Kommune til lignende jobs.
- De skal virksomhedsoverdrages.
Undertegnede forstår ikke, hvorfor personalet skal stilles med disse 2 muligheder. For os at se, er de ansat i Kolding Kommune med tjenestested Børnehuset Søbo, afd. Stepping, under samme leder.
Vi stiller os undrende over, at der kan blive tale om virksomhedsoverdragelse, idet der kun er tale om lukning af 2 stuer i en institution og ikke hele børnehuset.
Vi mener derfor ikke, det kan være rimeligt i forhold til personalet at tale om muligheden for en virksomhedsoverdragelse. Dette skaber unødig tvivl hos personalet, som i sidste ende stadig er ansatte ved Kolding Kommune, Børnehuset Søbo, og derfor fortsat har et job. Ansvaret for personalet vil også fremadrettet ligge hos ledelsen for Børnehuset Søbo.”
Forvaltningens kommentering af høringssvar og tillæg hertil
Det kan oplyses, at status vedr. antal indmeldte børn pr. 1. august 2017 i dagtilbud i Stepping er:
Vi stiller os undrende over, at der kan blive tale om virksomhedsoverdragelse, idet der kun er tale om lukning af 2 stuer i en institution og ikke hele børnehuset.
Vi mener derfor ikke, det kan være rimeligt i forhold til personalet at tale om muligheden for en virksomhedsoverdragelse. Dette skaber unødig tvivl hos personalet, som i sidste ende stadig er ansatte ved Kolding Kommune, Børnehuset Søbo, og derfor fortsat har et job. Ansvaret for personalet vil også fremadrettet ligge hos ledelsen for Børnehuset Søbo.”
Forvaltningens kommentering af høringssvar og tillæg hertil
Det kan oplyses, at status vedr. antal indmeldte børn pr. 1. august 2017 i dagtilbud i Stepping er:
- Børnehuset Søbo, afdeling Stepping: 2 børn (der er 1 – 2 nye børn indmeldt i 2018 og 19, og sidste barn er udmeldt april 2021)
- Dagplejen (1 dagplejehjem): 2 børn indmeldt frem til 2019
De 2 børn i afdeling Stepping er tilbudt – og har takket ja til – at fortsætte i afdelingen i Ødis.
Med hensyn til medarbejdernes fremtidsmuligheder kan det oplyses, at af de fire medarbejdere i afdelingen i Stepping har to medarbejdere fået andet job. Der er fundet løsninger inden for Kolding Kommunes ansættelsesområde for de to øvrige medarbejdere, som ikke har fundet andet job.
I forhold til udlejning af legepladsen vil dette indgå som en mulighed i forhold til en fremtidig forhandling med Friskolen herom. Der er ikke indgået aftale herom på nuværende tidspunkt.
Med hensyn til medarbejdernes fremtidsmuligheder kan det oplyses, at af de fire medarbejdere i afdelingen i Stepping har to medarbejdere fået andet job. Der er fundet løsninger inden for Kolding Kommunes ansættelsesområde for de to øvrige medarbejdere, som ikke har fundet andet job.
I forhold til udlejning af legepladsen vil dette indgå som en mulighed i forhold til en fremtidig forhandling med Friskolen herom. Der er ikke indgået aftale herom på nuværende tidspunkt.
Bilag
Sagsnr.: 17/10564
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Ifølge folkeskolelovens § 14 a begynder skoleåret den 1. august. Jf. samme paragraf, stk. 2, begynder sommerferien den sidste lørdag i juni og varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.
Jf. Kolding Kommunes delegerings- og kompetencefordelingsplan beslutter Børne- og Uddannelsesudvalget ferieplanen for det kommende skoleår.
Forslag til ferier og fridage i skoleåret 2018/2019:
| Sommerferie | 30. juni - 12. august 2018 |
| Efterårsferie (uge 42) | 15. oktober – 21. oktober 2018 |
| Juleferie | |
| Vinterferie (uge 7) | 9. februar – 17. februar 2019 |
| Påskeferie | 13. april – 22. april 2019 |
| St. Bededag | 17. maj 2019 |
| Kr. Himmelfartsdag | 30. maj + 31. maj 2019 |
| Pinseferie | 8. juni – 10. juni 2019 |
| Sommerferie | 29. juni 2019 - |
De anførte datoer er inkluderet i ferien.
Bilag
Sagsnr.: 15/16618
Resumé
I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2016 blev Børne- og uddannelsesdirektøren pålagt at indgå flerårige driftsaftaler omkring 10. klasser på hhv. Hansenberg og IBC. Driftsaftalerne blev indgået for 3 skoleår, 2016/17, 2017/18 og 2018/19.
Af driftsaftalernes punkt 1.2 fremgår, at UU Center Kolding årligt skal evaluere tilbuddet i samarbejde med hhv. Hansenberg og IBC med fokus på fastholdelse, trivsel, undervisning og resultater.
Af driftsaftalernes punkt 1.2 fremgår, at UU Center Kolding årligt skal evaluere tilbuddet i samarbejde med hhv. Hansenberg og IBC med fokus på fastholdelse, trivsel, undervisning og resultater.
Der blev i foråret 2017 gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene på IBC og Hansenberg. Samlet set viser undersøgelsen at eleverne på IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. Størstedelen mener, at de har fået indfriet deres forventninger til 10. klasse, og at de har haft mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Spørgeskemaet er sendt ud til 18 elever fra Hansenberg og 52 elever fra IBC som har færdiggjort deres 10. klasses forløb. Undersøgelsen bygger på en besvarelse på 17 elever (besvarelsesprocent på 94%) fra Hansenberg samt 44 elever fra IBC (besvarelsesprocent på 84,5%).
Elevernes evaluering:
Undersøgelsen viser, at eleverne på IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. De fleste synes, at de har fået indfriet deres forventninger til 10. klasse, og at de har haft mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt.
Langt de fleste af eleverne på IBC føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse, mens tallet for Hansenberg er en smule lavere. På Hansenberg angiver omkring en fjerdedel af eleverne, at undervisningstilbuddet i 10. klasse slet ikke lever op til deres forventninger.
Lærernes evaluering:
Lærerne i samtlige 10. klasse tilbud mener, at eleverne i 10. klasse også reelt har behov for et 10. skoleår, og at året har gjort dem uddannelsesparate. Generelt er der udfordringer med elevernes mødestabilitet, vedholdenhed og motivation, men lærerne oplever samtidig, at eleverne modnes og styrkes fagligt og socialt i løbet af skoleåret, og at de bliver afklarede mht. uddannelsesvalg.
Ledernes evaluering:
Der er generelt en opfattelse af, at der er udviklingspotentiale for 10. klasses tilbuddet i Kolding.
Bilag
Sagsnr.: 14/9103
Resumé
Bestyrelsen ved Fynslundskolen og Børnehaven Spiren anmoder om, at modulordningen ved skolens SFO gøres permanent pr. 1. januar 2018 i forbindelse med forsøgets udløb.
Bestyrelsen pointerer, at den ikke på nogen måde principielt ønsker at bryde med eller knægte lighedsprincippet og derigennem katalysere, at andre skoler med eksempelvis høje tilslutningsprocenter tilskyndes til at lave lignende ordninger. Ansøgningen skal derfor betragtes udelukkende som en helt lokal ordning, ligesom der ved andre institutioner på andre områder kan være særlige forhold, der gør, at der etableres særordninger.
Bestyrelsen pointerer, at den ikke på nogen måde principielt ønsker at bryde med eller knægte lighedsprincippet og derigennem katalysere, at andre skoler med eksempelvis høje tilslutningsprocenter tilskyndes til at lave lignende ordninger. Ansøgningen skal derfor betragtes udelukkende som en helt lokal ordning, ligesom der ved andre institutioner på andre områder kan være særlige forhold, der gør, at der etableres særordninger.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Bestyrelsen anfører endvidere følgende i sin henvendelse:
”Vi er af den helt klare opfattelse, at tilslutningsprocenten til vores SFO, der i øvrigt har været stigende efter indførelsen af modulordningen, men altid i Fynslund har ligget på et ret beskedent niveau, vil falde til et ekstraordinært lavt leje, hvis modulordningen bortfalder. Det ville for børnenes skyld være ganske ulykkeligt, ligesom det ville underminere fundamentet for et godt pædagogisk tilbud.
Nedenfor er anført punkter, som vi finder understøtter ønsket om at fastholde modulordningen:
”Vi er af den helt klare opfattelse, at tilslutningsprocenten til vores SFO, der i øvrigt har været stigende efter indførelsen af modulordningen, men altid i Fynslund har ligget på et ret beskedent niveau, vil falde til et ekstraordinært lavt leje, hvis modulordningen bortfalder. Det ville for børnenes skyld være ganske ulykkeligt, ligesom det ville underminere fundamentet for et godt pædagogisk tilbud.
Nedenfor er anført punkter, som vi finder understøtter ønsket om at fastholde modulordningen:
- Lang bustransporttid i området gør, at børnene ofte er ret sent hjemme. Bussen fungerer da som en form for ”tids-pasning”, hvor en del forældre ofte er hjemme fra arbejde ret kort tid efter elevens hjemkomst. Børnene har derfor ikke det store behov for en fuldtidsplads i SFO’en men derimod et tilbud i 2 – 3 dage ugentligt til at dyrke sociale relationer og lave gode aktiviteter.
- Mindre årgange, som der indimellem er i et område som vores, kan have en negativ (lemminge)effekt på tilslutningen, hvis blot nogle få piger og/eller drenge fra samme årgang fravælger SFO’en.
- Erfaringerne fra de sidste to års forsøgsperiode viser, at kvaliteten af det pædagogiske indhold og et kvalitativt godt udbytte af SFO’ens tilbud på fin vis kan tilgodeses, også hvis børnene kun er der eksempelvis 2 – 3 dage ugentligt. Det skal hertil bemærkes, at som det er i dag, kommer et barn med fuldtidsplads måske heller ikke alle ugens fem hverdage. Trods det kan tilbud og udbytte jo være ganske fint. Og hvis et alternativ til modulordningen er, at man ikke deltager i SFO’en men i værste fald er overladt til sig selv, en computer og et fjernsyn og uden venner, er modulordningen langt at foretrække.
- Der er en pæn fordeling af modulbørnene over ugedagene. Modulordningen giver på den måde ingen mandskabslogistiske problemer, ligesom der ikke er nogen særlig administrativ byrde med at håndtere tilbuddet. Ordningen administreres i det såkaldte Nem-intra-system, hvor vi har oparbejdet smidige procedurer netop i administrationsøjemed.
- Forældrene finder, som det også fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, stor glæde ved modultilbuddet. Ordningen støtter og er med til at give familierne bedre sammenhæng i en travl hverdag.
- Nogle forældre ser, som det indikeres i undersøgelsen, også på prisen. Det er ikke så omkostningsfyldt med 2 – 3 dage som med heldags.
- Modultænkningen passer godt i forhold til evt. fritidsaktiviteter, tanken om den åbne skole og bidrager positivt til forskellige sports- og fritidsaktiviteter. 2- eller 3-dages modulet er således eksempelvis valgt, så barnet har benyttet SFO’en for efterfølgende at gå op i Fynslundhallen, hvor forældrene så senere støder til.
- Muligheden for modulordning tiltaler, som man kan se af undersøgelsen, vores forældrekreds.
- En del af vores forældre har mulighed for at være hjemme efter skoletid, hvilket gør, at der ikke er behov for eller måske ikke råd til en heldagsplads.”
Som bilag til dagsordenspunktet er den af bestyrelsen fremsendte spørgeskemaundersøgelse.
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet den 10. oktober 2016:
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet den 10. oktober 2016:
” at forsøget på Fynslundskolen forlænges frem til udgangen af 2017, idet en forlængelse herefter beror på, at der i budgettet for 2018 ønskes afsat midler, der kompenserer for den reducerede forældrebetaling, idet udvalget ikke ønsker en dårligere normering, såfremt forsøget permanentgøres”
Som bilag til dagsordenspunktet er udvalgets behandling 10. oktober 2016 af evaluering af forsøget.
Med baggrund i udvalgets beslutning 10. oktober 2016 er som bilag til dagsordenspunktet udarbejdet udvidelsesforslag til kompensation for den manglende forældrebetaling.
Med baggrund i udvalgets beslutning 10. oktober 2016 er som bilag til dagsordenspunktet udarbejdet udvidelsesforslag til kompensation for den manglende forældrebetaling.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen kan ikke anbefale en modulordning alene isoleret på Fynslundskolen.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 15-08-2017
Bilag
Sagsnr.: 16/21593
Resumé
Evalueringsrapporten analyserer elevernes sproglige kompetencer ved skolestart og elevernes læseresultater på 1., 4. og 7. klassetrin samt resultaterne i de nationale test i dansk læsning.
Resultaterne fra de nationale test i dansk læsning underbygger de tendenser, der ses i de kommunale klasselæseprøver. På alle parametre ligger Kolding Kommune over landsgennemsnittet i de nationale test.
Kolding Kommunes resultater på læseområdet er generelt gode. Dog ses en bekymrende udvikling på 4. klassetrin. Den samme negative udvikling ses i de nationale test på 4. klassetrin. Det viser sig ved en tilbagegang både i andelen af elever med gode resultater og i andelen af de allerdygtigste elever. Samtidig er andelen af elever med dårlige resultater øget.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at rapporten tages til efterretning.
at rapporten tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udviklingen på læseområdet i Kolding Kommune er løbende fulgt med årlige klasselæseprøver siden 1993. Fra 2007 er prøveresultaterne for de tosprogede elever opgjort separat for også at kunne følge udviklingen og justere indsatsen på dette område.
I foråret 2015 blev den kommunale evalueringsplan på læseområdet revideret i et samarbejde mellem forvaltningen og skolerne. Planen kom herefter til at indeholde ”Sprogvurderingen” og ”Bogstavkendskabsprøven” i 0. klasse, en ordlæseprøve i 1. klasse, den kendte SL40 i 4. klasse, en tekstlæseprøve i 7. klasse og nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. De tosprogede elevers læreresultater er en del af den reviderede evalueringsplan ligesom plan for identificering af ordblinde elever er en del af evalueringsplanen.
Evalueringsrapporten analyserer elevernes sproglige kompetencer ved skolestart og elevernes læseresultater på 1., 4. og 7. klassetrin. Analysen viser, at der er behov for en tidlig sproglig og skriftsproglig indsats. I hele skoleforløbet skal der arbejdes målrettet med fokus på sprog-, begrebs- og læseforståelse specielt for tosprogede elever og elever i læringsudfordringer.
Rapportens opsummering:
I de kommunale klasselæseprøver er indskolingens resultater generelt gode i forhold til bogstavkendskab, bogstavskrivning og ordlæsning. På 4. klassetrin ses en bekymrende negativ udvikling både for hele gruppen og for de tosprogede elever. På 7. klassetrin ses en positiv udvikling i resultaterne både for hele gruppen og for de tosprogede elever. Resultaterne fra de nationale test underbygger de tendenser, der ses i de kommunale klasselæseprøver.
I forhold til resultaterne i de nationale test i dansk, læsning ligger Kolding Kommune i 2015-16 over landsgennemsnittet på alle parametre, og Kolding Kommune har en betydelig mindre andel af elever med dårlige resultater i dansk, læsning end landsgennemsnittet.
Anbefalinger:
På baggrund af resultaterne fra klasselæseprøverne og fra de nationale test anbefales det, at fokus på elevernes læsning og skrivning øges.
I hele skoleforløbet skal der arbejdes målrettet med sprogbaseret undervisning, læseforståelse og faglig læsning. Der er behov for en opkvalificering af lærere og pædagoger i forhold til disse tiltag.
De tosprogede elever er allerede ved skolestart udfordret, fordi de har et mindre ordkendskab, en mindre sprogforståelse og et mindre kendskab til den omgivende kultur. Tidligt i børnenes liv skal der bruges tid og opmærksomhed på sammen med børnene at sætte ord på deres verden og derved udvikle deres ordkendskab. Der bør læses bøger sammen med børnene, bøger som giver oplevelser og viden om den verden og den kultur, de er en del af.
De enkelte skoler har meget forskellige resultater både i klasselæseprøverne, i de nationale test og i kortlægningen i Program for Læringsledelse. Det peger på et behov for målrettede indsatser på skoleniveau. Indsatserne bør iværksættes i tæt samarbejde med skoleledelsen og læsevejlederen.
Bilag
Sagsnr.: 17/2675
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at 5 ansøgere, de ikke opfylder betingelserne for at modtage et legat, meddeles afslag.
Sagsfremstilling
Der er i alt modtaget 17 ansøgninger om legat. Behandlingen af ansøgningerne er foretaget i overensstemmelse med de interne retningslinjer, som er vedtaget på Uddannelsesudvalgets møde 27. august 2009. Blandt de fremsendte ansøgninger er der 5 ansøgere, der ikke opfylder kriterierne.
Det er fra Budget og Regnskab oplyst, at det skønnes, at der i 2017 er ca. 50.000 kr. til rådighed for uddeling. I henhold til de interne retningslinjer fastlægges legatportionerne hvert år i forbindelse med uddeling af legaterne, afhængigt af det til rådighed værende beløb samt antallet af ansøgere, der opfylder betingelserne for at modtage legat.
Sagsnr.: 17/9015
Resumé
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget Merete Due Paarup anmoder på vegne af Venstre om, at følgende punkt optages på dagsordenen for Børne- og Uddannelsesudvalget:
”Talblindhed (dyskalkuli) kan være et stort handicap i hverdagen for både børn og voksne.
Venstre foreslår, at forvaltningen anmodes om,
”Talblindhed (dyskalkuli) kan være et stort handicap i hverdagen for både børn og voksne.
Venstre foreslår, at forvaltningen anmodes om,
Sagen behandles i
Forslag
Nyt forslag
Sagsfremstilling
Dyskalkuli er også kendt som talblindhed og er et anerkendt handicap i følge WHO"s diagnosemanual ICD-10 (F81.2).
I faget matematik kan vanskelighederne vise sig på forskellig måde. Nogle elever har vanskeligheder i forbindelse med at huske fakta og regler. Disse elever vil langt op i skoleårene -trods god begavelse i øvrigt - regne på fingrene eller have vanskeligheder med at indlære multiplikationstabeller. Andre elever kan have vanskeligheder i forbindelse med at forstå talbegrebet eller have vanskeligheder med antalsopfattelse. De vil da få vanskeligheder, når de skal erstatte konkrete forhold med tal eller cifre.
I øjeblikket er der en arbejdsgruppe under undervisningsministeriet, som er ved at lave en national talblindhedstest. Denne test skal indgå på lige fod med ordblindhedstesten i grundskolen. Dette arbejde er en del af folkeskolereformen.
I 2018 forventes den danske talblindetest at udkomme. Arbejdsgruppen bag testen foreslår, at en testlærer med bred matematisk erfaring og uddannelse skal gennemføre testen.
Undersøgelser er uenige om hvor mange der har dyskalkuli. En undersøgelse siger, at man regner med, at der er ca. 1-2 procent, som har dyskalkuli. Disse skal ikke forveksles med de ca. 5-6 procent, som har matematikvanskeligheder/ sidder fast i matematikhul.
En anden undersøgelse siger, at cirka 6 procent af befolkningen har så store vanskeligheder med at arbejde matematisk, at de falder inden for diagnosen dyskalkuli. Internationale undersøgelser viser, at gruppen er af mindst samme størrelse som personer med dysleksi (læsevanskeligheder).
I Kolding kommune tester folkeskolerne jævnligt eleverne for deres matematikfærdigheder. Generelt er der to modeller som anvendes. Enten laver man en test hvert år eller også tester man på udvalgte årgange. De test der bruges er som udgangspunkt Mat -testen eller MG/FG - testen. Begge testsystemer giver et grundigt billedet af elevernes faglige færdigheder og kunnen, men siger ikke noget specifikt om talblindhed/dyskalkuli.
Når folkeskolerne i Kolding på nuværende tidspunkt har haft fokus på at teste for generelle matematikvanskeligheder og ikke talblindhed, skyldes det at testen for talblindhed først nu er under udarbejdelse af undervisningsministeriet. Herudover testes eleverne på 3. og 6. årgang i national test, samt Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse.
En anbefaling vil være, at Kolding Kommune udarbejder en evalueringsplan i faget matematik på lige fod med den plan, der er for evaluering i læsning. Som en del af denne plan vil den kommende talblindhedstest kunne indgå og det vil være naturligt at testens resultat følges op af en handleplan. En mulighed er, at skolernes matematikvejledere kan være tovholder i dette arbejde som kan koordineres via det kommunale matematikvejledernetværk.
Sagsnr.: 17/11116
Resumé
Lis Ravn Ebbesen og Hans Holmer fremsender ved e-mail af 9. juni 2017 følgende på vegne af SF:
SF forslag om fokus på folkeskolen:
SF foreslår Byrådet at pålægge Børne- og Uddannelsesudvalget at udarbejde en oplysningskampagne om de kvaliteter, der præger Kolding Kommunes folkeskoletilbud.
”Kolding Kommunes folkeskoler scorer helt i top i næsten alle nationale undersøgelser af kvalitet i skolerne. Her senest er Kolding Kommune blevet nummer 1 blandt landets 98 kommuner, når det gælder evnen til at bibringe kommunens elever faglig udvikling. Kommunens folkeskoler er samtidig blevet nummer 4, når det gælder trivsel. Alligevel har Byrådet og Børne- og Uddannelsesudvalget måtte konstatere, at en stadig større andel af kommunens forældre vælger folkeskolen fra med store budgetudfordringer til følge. SF konstaterer derfor, at der er et indlysende behov for en oplysningskampagne rettet mod kommunens borgere (og ikke kun forældrene) om de kvaliteter, der præger Kolding Kommunes folkeskoletilbud både med hensyn til faglig udvikling, trivsel og den menneskelige udvikling, der ligger i den mangfoldighed, eleverne oplever i folkeskolen. SF foreslår derfor Byrådet at pålægge Børne- og Uddannelsesudvalget at udarbejde en kampagne.”
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
I forbindelse med budgetforlig 2017 blev budgetnote vedr. ”Folkeskolen markedsføring og styrkelse af faglighed, trivsel m.v.” vedtaget.
Budgetnoten pålægger Børne- og uddannelsesdirektøren ”at sikre bred formidling gennem kommunikation og markedsføring af den trivsel og høje faglighed kommunens skoler står for. Det pålægges derfor Børne- og uddannelsesdirektøren,
Budgetnoten pålægger Børne- og uddannelsesdirektøren ”at sikre bred formidling gennem kommunikation og markedsføring af den trivsel og høje faglighed kommunens skoler står for. Det pålægges derfor Børne- og uddannelsesdirektøren,
- at gentage succesen med at reklamere for folkeskolerne, ”Et fælles skolevæsen med mange forskellige profiler”
Med baggrund heri blev der på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 12. juni 2017 ved bilag til orienteringssagen orienteret om planerne for markedsføring af folkeskolen i Kolding Kommune. Se bilag til nærværende dagsordenspunkt.
Der arbejdes således med at udvikle et website i tæt samarbejde med et eksternt firma. Websitet har fokus på at formidle positive resultater på god og tillidsvækkende facon, ligesom websitet skal øge fokus på fordelene ved at vælge Kolding Kommunes folkeskoler.
Der arbejdes således med at udvikle et website i tæt samarbejde med et eksternt firma. Websitet har fokus på at formidle positive resultater på god og tillidsvækkende facon, ligesom websitet skal øge fokus på fordelene ved at vælge Kolding Kommunes folkeskoler.
Sitet er interaktivt – og kan derfor løbende opdateres, når der fremkommer resultater, målinger og begivenheder som kan markedsføre folkeskolerne i Kolding Kommune
Et website kan målrettes relevante målgrupper på relevante tidspunkter, via markedsføring gennem sociale medier f.eks. Facebook – dette kunne være forud for skoleindskrivning m.m.
Vi sikrer på den måde, at nyeste information målrettes relevante målgrupper på relevante tidspunkter
Sitet vil bl.a. komme til at indeholde:
- Kortvisning med Kolding Kommunes folkeskoler – ved at klikke på skolen kan man tilgå forskellige informationer om skolen, antal spor, elevtal etc. – også hvor langt der fx er til skolen fra egen adresse. Man kan også blive sendt videre til skolernes hjemmesider, hvor en videre dialog med skolerne skal afdække, hvilke data, der skal være tilgængelige på skolernes hjemmesider.
- Der skal på sitet ligge forskellige animationer, der fortæller om Kolding Kommunes folkeskoler – fx trivselsmålinger, CEPOS-undersøgelser, kvalitetsindikatorer etc. Under disse animationer kan ligge forskellige beskrivelser af, hvorledes Kolding Kommunes folkeskoler arbejder med de forskellige indsatser – fx hvorledes man arbejder med udskolingsområdet.
- Storytelling – elevaktiviteter/arrangementer. Fx fælles kommunale idrætsdage, eksempler på skoler som har lavet internationalt samarbejde, Edison, First LEGO-league etc.
- Nye historier på sitet kan, når det er relevant, annonceres på de sociale medier, så der ved sådanne opslag linkes direkte til websitet. Når man fx klikker på opslaget (fx på Facebook).
Status p.t. er, at der er nedsat en arbejdsgruppe med et eksternt firma, som udvikler websites. I arbejdsgruppen sidder også skoleledere og forvaltningsrepræsentanter. Der har været afholdt indledende møde, og der arbejdes på, at websitet går i luften i november måned forud for skoleindskrivningerne.
Herudover har udvalget i april måned pålagt Børne- og uddannelsesdirektøren:
- at arbejde på en kommunikationsstrategi i forhold til at synliggøre kvaliteter og resultater for skoleområdet
- at igangsætte et arbejde med fokuspunkterne fra analysen (læs: Analyse – Elever på privat- og friskoler i Kolding Kommune)
- at give udvalget en tilbagemelding på, hvorledes der konkret arbejdes med kommunikationsstrategi og fokuspunkterne, og
- at igangsætte et arbejde med udvikling og profilering af udskolingsområdet, således at flere elever fastholdes ved skiftet fra grundskole til overbygningsskole
Beslutning Byrådet den 26-06-2017
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 15-08-2017
Bilag
Sagsnr.: 17/6247
Resumé
Næstformand i Social- og Sundhedsudvalget Trille Nikolajsen (V) fremsender mail den 12. marts 2017 med anmodning om optagelse af punkt på dagsordenen til april mødet.
”Ankestyrelsen har i december 2016 gennemført en undersøgelse af forskelle i antallet af underretninger blandt landets kommuner.
Ankestyrelsen har lavet denne undersøgelse, for at give et større vidensgrundlag om underretninger samt se på årsagerne til, at der er forskel på antallet af underretninger i de enkelte kommuner.
På baggrund af Ankestyrelsens undersøgelse af kommunale forskelle i antallet af underretninger, anmoder Trille Nikolajsen på vegne af Venstre om at få følgende belyst:
- Undersøgelsen peger på at er der forskel på underretninger. I nogle kommuner defineres en meget stor del af kommunikationen omkring udsatte børn og unge og de problemer de har som underretninger, mens man i andre kommuner ikke nødvendigvis registrerer al kommunikation om bekymringer eller problemer som underretninger. Hvordan defineres en underretning i Kolding Kommune?
- Forskellen i antallet af underretninger i de enkelte kommuner, er blandt andet påvirket af, hvorvidt der har været ledelsesmæssigt fokus på underretninger som redskab. Hvordan anvender Kolding kommunen underretninger som et redskab?
- Kolding kommune ligger højt, sammenlignet med de andre kommuner, når det gælder antal af underretninger i alt. Ligeledes ligger Kolding Kommune højt i statistikken, der viser at der er børn hvor der er lavet mange underretninger på det enkelte barn. Her ønskes en redegørelse på hvorfor Kolding kommune ligger så højt i antal, samt hvorfor der skal laves så mange underretninger på et enkelt barn?
En drøftelse af hvordan vi i Kolding kommune, kan anvende underretninger på bedst mulig måde, til at fremme udsatte børn og unges trivsel?”
Punktet blev udsat på Social- og Sundhedsudvalgets møde, den 17. maj 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Nyt forslag
Sagsfremstilling
Kolding Kommune definerer en underretning med udgangspunkt i Ankestyrelsens betegnelse. En underretning betegnes af Ankestyrelsen som en henvendelse, der indeholder en bekymring for et barns eller en ungs sundhed og udvikling. Senior- og Socialforvaltningen er forpligtet til, senest 24 timer efter underretningen er modtaget, at vurderer om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger overfor barnet eller den unge.
En underretning kan være en oplysning om bekymring fra en fagperson eller en privat borger. Der er ingen krav til formen på en underretning. Der kan underrettes telefonisk eller skriftligt. Der kan også underrettes anonymt.
Familierådgivningen kan modtage underretninger fra f.eks.:
• Barnet eller den unge selv
• Indehavere af forældremyndigheden
• Biologiske forælder, der ikke har del i forældremyndigheden
• Familien eller andre i husstanden
• Personer i nærmiljøet
• Støtteperson
• Dag- eller fritidstilbud
• Pædagogisk-psykologisk rådgivning
• Kommunal sundhedspleje
• Sundhedsvæsenet i øvrigt
• Aflastnings- eller plejefamilie
• Politi og/eller domstol
• Krisecentre
• Opholdssteder eller døgninstitutioner
• Anden kommune
• Forvaltningen selv
Familierådgivningens forpligtigelse er at sørge for, at samtlige underretninger, som modtages, vurderes systematisk og rettidigt. Der skal foretages en central registrering af underretningerne. Kommunerne har pligt til at indberette oplysninger om modtagne underretninger til Ankestyrelsen.
Systematiseret arbejde med underretninger har stor fokus i Kolding Kommune. Alle henvendelser/oplysninger, som kan give anledning til at antage, at et barn eller en unge trænger til særlig støtte i form af en foranstaltning skal behandles som en underretning.
I den situation, hvor en rådgiver i Familierådgivningen under en åben anonym rådgivning med en forældre vurderer, at der kan være behov for særlig støtte, hvilket den pågældende forældre er enig i, oprettes en sag, der indgår som en underretningssag fra enten en forældre eller rådgiveren selv.
Familierådgivningen vurderer og registrere samtlige indkomne underretninger inden for 24 timer. Er det første underretning anvender Familierådgivningen underretningen som redskab i forhold til at vurderer, om der skal tilbydes en forebyggende indsats, eller om der skal iværksættes af en børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsen er en nærmere redegørelse om, barnet/den unge har udækkede behov, hvor der er grundlag for iværksættelse af en foranstaltning.
En underretning i en eksisterende sag bruges som redskab til, at vurderer om indsatsen i en eksisterende sag er fyldestgørende for at sikre barnets/den unges sundhed, udvikling og trivsel. Ved første vurdering inden for 24 timer, handler det om at vurderer om der er akutte forhold der skal handles på omgående. Er dette ikke tilfældet sendes underretningen til rådgiver, og der skal foretages en ”second opinion”. Det betyder, at der er ekstra sikkerhed på barnet/den unge, og at rådgiveren sammen med andre fagprofessionelle vurderer beslutningen om fastholdelse eller eventuelle ændring af foranstaltningen.
Familierådgivningen er opmærksomme på at det kan være en voldsom oplevelse for forældre og børn/unge hvis en underretning giver anledning til akut handling i form af samtale eller hjemmebesøg. I de tilfælde hvor samtalerne ikke giver anledning til yderligere fra familierådgivningen, er proceduren at familien orienteres herom og at medarbejderen udleverer sit kort med kontaktoplysninger og anmoder familien om at rette henvendelse ved yderligere spørgsmål. Vi har rettet opmærksomheden mod at dette i nogle tilfælde ikke er nok og at vi kan efterlade familierne tilbage i en svær familiesituation hvor de ikke er i stand til at tage kontakt. Fremadrettet vil familierådgivningen i sådanne sager ud over at give kontaktoplysninger også oplyse, at familierådgivningen vil tage kontakt til familien indenfor en uge, for at sikre hele familiens trivsel.
Familierådgivningens systematiske håndtering af underretninger sikrer, at alle de børn og unge, der underrettes om, bliver fagligt vurderet, med udgangspunktet i, at sikre barnets/den unges sundhed, trivsel og udvikling, så barnet/den unge så vidt muligt kan komme tilbage til at fungerer i almenområdet.
I Kolding Kommune har er der et meget stort fokus på, og ønske om, at alle underretninger bliver registreret. Alle henvendelser vedrørende bekymringer for børn og unge betragtes som underretninger. Det er blandt andet også årsagen til, at der i nogle igangværende sager indgår og registreres flere underretninger. Nogle af disse underretninger kan handle om, at omverdenen ikke er enige i de foranstaltninger, der iværksættes. Her sikres det iværksatte ved en genvurdering af indsatsen, hvor fokus hele tiden er på, om der ses udvikling i den eksisterende foranstaltning. I andre sager hvor der kommer flere underretninger drejer det sig typisk om komplicerede skilsmissesager hvor forældrene underretter omkring den anden part.
Der ses store forskelle i antallet af underretninger i landets kommuner, og det er der flere forklaringer på. I nogle kommuner er der ikke en struktureret håndtering af underretninger på samme måde som i Kolding. Andre kommuner bruger forebyggelsesenheder til at drøfte bekymringer, fra eksempelvis skoler og daginstitutioner, og håndtering heraf før der sendes en underretning.
I Kolding kommune sker underretninger på daginstitutions- og skoleområdet via den stedlige dagtilbuds- eller skoleledelse og direkte til Familierådgivningen. Det vil sige, at medarbejderen som oplever bekymringen går til sin leder, som foretager underretningen. Ved tvivlsspørgsmål i forhold til underretninger benytter daginstitutioner og skoler sig af sparring med konsulenter i Børne- og Uddannelsesforvaltningen samt skole- eller daginstitutionssocialrådgiverne.
Daginstitutions- og skoleområdet oplyser, at der for år tilbage herskede en fortælling om, at der ikke var tilbagemeldinger fra Familierådgivningen til den underrettende part. Det er oplevelsen at sagsgangen med kvitteringsskrivelser og tilbagemeldinger generelt set fungerer som den skal.
Skolerne har lokale processer for, hvordan underretninger håndteres, og at involverede medarbejdere informeres i forhold til kvitteringsskrivelser fra Familierådgivningen. Der kunne dog med fordel laves et forslag til procedure som danner en kvalitetssikring.
Familiechefen og skolechefen har aftalt at der skal være en fælles workshop, hvor det tværfaglige samarbejde og beredskabsplanen er i fokus og gennemarbejdes. Desuden er familiechefen inviteret med til skoleområdets arbejde sammen med undervisningsministeriet omkring ”inkluderende læringsmiljøer”.
Bilag
Sagsnr.: 17/7063
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb for anlægsbevilling på 90.000.000 kr., hvor rådighedsbeløbene er givet som følger:
Udgift 2017: 510.000 kr.
Udgift 2018: 3.290.000 kr.
Udgift 2019: 43.100.000 kr.
Udgift 2020: 43.100.000 kr.
Ansøgningens materielle indhold:
Dalby Skole.
Projektet omfatter udbygning til 3 spor fra 0. til 9. klasse, kapacitet til SFO fra 0. til 3. klasse samt børn i tidlig skolestart fra 1. april (glidende overgang). Desuden indeholder projektet klub-, væresteds- og omklædningsfaciliteter til Dalby GF.
Vonsild Skole.
Projektet omfatter udbygning til 3 spor fra 0. til 9. klasse, kapacitet til SFO fra 0. til 3. klasse samt børn i tidlig skolestart fra 1. april (glidende overgang).
Byggeriet på Dalby Skole forventes gennemført således:
Indskoling: Januar – december 2019
Udskoling: April 2019 – juni 2020
Faciliteter til Dalby GF: Januar – oktober 2020
Byggeriet på Vonsild Skole forventes gennemført således:
Centralforvaltningens bemærkninger
I investeringsoversigten for 2018 – 2021 er i hvert af årene 2018 – 2020 afsat 30,0 mio. kr. Den ovenfor nævnte disponering af rådighedsbeløbene betyder, at der bruges 26,710 mio. kr. mindre i 2018 samt 0,510 mio. kr. mere i 2017 og 13,1 mio. kr. mere i hvert af årene 2019 og 2020. Set over hele anlægsperioden svarer forbruget til det afsatte rådighedsbeløb.
Sagsnr.: 16/20076
Resumé
Medlem af Børne og Uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen, Dansk Folkeparti, har den 19. juli 2017 stillet forslag om at få følgende sag på dagsordenen:
”Det er i dag blevet kendt via pressen, at ikke alle landets kommuner bruger øremærkede midler til inklusion, jf. en undersøgelse foretaget af KL.
Det fremgår ikke, hvilke kommuner der er tale om.
På foranledning af ovenstående ønsker jeg svar på, hvorvidt Kolding Kommunes midler, der er frigivet til inklusionsindsatser, rent faktisk anvendes hertil. Hvis muligt, må forvaltningen også gerne sætte et par ord på de indsatser man gør sig på inklusionsområdet i forhold til strategi, kompetenceudvikling og samarbejde mellem relevante aktører."
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsnr.: 17/379
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Nærværende bevillingskontrol indeholder ansøgning om overførsel under Børne- og Uddannelsesudvalgets område jf. efterfølgende.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger - Uddannelsespolitik:
Bevillinger for år 2017:
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger - Uddannelsespolitik:
Bevillinger for år 2017:
| Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
| | - 1.000 kr. - | ||
| | | | |
| 03.22.1 | | | |
| Folkeskolen m.v. | | | |
| Drift | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 | 620 2.300 260 -2.811 -108 53 299 51 699 | 620 2.300 260 -2.811 -108 53 299 51 699 |
| | | | |
| Nettoudgift | 1.363 | ||
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Flytning af førskolegruppe.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 620.000 kr. til Uddannelsespolitik fra Børnepasningspolitik. Overførslen skyldes flytning af førskolegruppe fra Børnehaven Kildemosen til Marielundskolen.
Note 2
”Skoleprojekt lærermaskiner.”
Ansøgningen indeholder en overførsel af 2,3 mio. kr. til Uddannelsespolitik (service) fra Uddannelsespolitik (anlæg: projekt 4629). Overførslen skyldes en fejlagtig reduktion af Uddannelsespolitik (service) i forbindelse med bevillingskontrol 2017 – primo.
For at opnå et udskiftningsflow for elevmaskiner i overensstemmelse med den digitale strategi under Uddannelsespolitik er der, som følge af projekt lærermaskiner, nu en manko på 1,9 mio. kr.
Note 3
Omfordeling af realisering af effektiviseringsmål.
Den endelige realisering af effektiviseringsmålet er taget på Uddannelsespolitik og Administrationspolitik (BUF). Denne realisering skal omfordeles, således at nedenstående politikområder bærer en relativ andel.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Flytning af førskolegruppe.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 620.000 kr. til Uddannelsespolitik fra Børnepasningspolitik. Overførslen skyldes flytning af førskolegruppe fra Børnehaven Kildemosen til Marielundskolen.
Note 2
”Skoleprojekt lærermaskiner.”
Ansøgningen indeholder en overførsel af 2,3 mio. kr. til Uddannelsespolitik (service) fra Uddannelsespolitik (anlæg: projekt 4629). Overførslen skyldes en fejlagtig reduktion af Uddannelsespolitik (service) i forbindelse med bevillingskontrol 2017 – primo.
For at opnå et udskiftningsflow for elevmaskiner i overensstemmelse med den digitale strategi under Uddannelsespolitik er der, som følge af projekt lærermaskiner, nu en manko på 1,9 mio. kr.
Note 3
Omfordeling af realisering af effektiviseringsmål.
Den endelige realisering af effektiviseringsmålet er taget på Uddannelsespolitik og Administrationspolitik (BUF). Denne realisering skal omfordeles, således at nedenstående politikområder bærer en relativ andel.
| Politikområde | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
| Uddannelsespolitik | 260 | 988 | 819 | 440 |
| Børnepasningspolitik | -620 | -1.215 | -709 | -767 |
| Fritids- og Idrætspolitik | -111 | -217 | -127 | -137 |
| Administrationspolitik (BUF) | 471 | 444 | 17 | 464 |
| I alt | 0 | 0 | 0 | 0 |
Note 4
Reduktion i forbindelse med KL’s nye PL-skøn juni 2017.
KL har reduceret deres PL-skøn for 2017, hvilket indebærer en reduktion af servicerammen med 0,3 % svarende til 2.811.000 kr.
Note 5
Gymnasiereformen.
Jf. Lov- og cirkulæreprogrammet: Som følge af gymnasiereformen vil aktiviteten i 10. klasse blive påvirket af adgangskravet og af muligheden for optag til toårig hf direkte efter 9. klasse. Da man allerede fra sommeren 2017 kan søge optag på hf efter 9. klasse, vil der være en mindreudgift i kommunerne.
Note 6
Individuel vejledning.
Jf. Lov og cirkulæreprogrammet: Som følge af en række lovændringer på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område vil kommunerne få merudgifter til individuel vejledning og gruppevejledning for at sikre uddannelsesparathed i 8., 9. og 10. klasse.
Note 7
Forhøjet tilskud til frie grundskoler.
Jf. Lov- og cirkulæreprogrammet: Som følge af det forhøjede tilskud til frie grundskoler, jf. finansloven 2017 fra 73 % til 75 % af udgiften pr. elev i folkeskolen får kommunerne en merudgift.
Note 8
Antimobbestrategi.
Som følge af Lov om ændring af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø stilles der krav om antimobbestrategi samt krav om handlingsplan og midlertidige foranstaltninger. Dette medfører en merudgift for kommunerne.
Note 9
Effektivisering af mellemkommunale betalinger.
I forbindelse med den endelige udmøntning af effektiviseringsmålet blev indsatsen vedrørende ”mellemkommunale betalinger” skønsmæssigt fordelt med et samlet beløb på 3 mio. kr. Den endelige opgørelse viser et samlet nettoprovenu på 4,092 mio. kr. fordelt væsentligt anderledes på politikområder end det oprindelige skøn.
Bevillingskontrollen medfører en samlet merudgift under Uddannelsespolitik, serviceudgifter, på 1.009.000 kr. i 2017, som overføres mellem andre politiske udvalg.
Herefter ser budget og forventet regnskab for 2017 således ud:
Reduktion i forbindelse med KL’s nye PL-skøn juni 2017.
KL har reduceret deres PL-skøn for 2017, hvilket indebærer en reduktion af servicerammen med 0,3 % svarende til 2.811.000 kr.
Note 5
Gymnasiereformen.
Jf. Lov- og cirkulæreprogrammet: Som følge af gymnasiereformen vil aktiviteten i 10. klasse blive påvirket af adgangskravet og af muligheden for optag til toårig hf direkte efter 9. klasse. Da man allerede fra sommeren 2017 kan søge optag på hf efter 9. klasse, vil der være en mindreudgift i kommunerne.
Note 6
Individuel vejledning.
Jf. Lov og cirkulæreprogrammet: Som følge af en række lovændringer på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område vil kommunerne få merudgifter til individuel vejledning og gruppevejledning for at sikre uddannelsesparathed i 8., 9. og 10. klasse.
Note 7
Forhøjet tilskud til frie grundskoler.
Jf. Lov- og cirkulæreprogrammet: Som følge af det forhøjede tilskud til frie grundskoler, jf. finansloven 2017 fra 73 % til 75 % af udgiften pr. elev i folkeskolen får kommunerne en merudgift.
Note 8
Antimobbestrategi.
Som følge af Lov om ændring af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø stilles der krav om antimobbestrategi samt krav om handlingsplan og midlertidige foranstaltninger. Dette medfører en merudgift for kommunerne.
Note 9
Effektivisering af mellemkommunale betalinger.
I forbindelse med den endelige udmøntning af effektiviseringsmålet blev indsatsen vedrørende ”mellemkommunale betalinger” skønsmæssigt fordelt med et samlet beløb på 3 mio. kr. Den endelige opgørelse viser et samlet nettoprovenu på 4,092 mio. kr. fordelt væsentligt anderledes på politikområder end det oprindelige skøn.
Bevillingskontrollen medfører en samlet merudgift under Uddannelsespolitik, serviceudgifter, på 1.009.000 kr. i 2017, som overføres mellem andre politiske udvalg.
Herefter ser budget og forventet regnskab for 2017 således ud:
| Uddannelsespolitik (i hele 1.000 kr.) | |
| Korrigeret budget 2017 | 937.144 |
| Andel af reduceret PL-fremskrivning | -2.811 |
| Øvrige korrektioner* | 3.769 |
| I alt | 938.102 |
| Forventet regnskab 2017 | 937.102 |
| Forventet overskud (+) / underskud (-) | 1.000 |
*) Andel af lov- og cirkulæreprogram, overførsler mellem bevillinger m.v.
Bevillinger for år 2018 - 2020:
Bevillinger for år 2018 - 2020:
| Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
| | - 1.000 kr. - | ||
| | | | |
| 03.22.1 | | | |
| Folkeskolen m.v. | | | |
| Drift | 1 2 3 | 1.252 2.300 988* | 1.252 2.300 988* |
| | | | |
| Nettoudgift | 4.540 | 4.540 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Note 1
Flytning af førskolegruppe.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 1.252.000 kr. til Uddannelsespolitik fra Børnepasningspolitik. Overførslen skyldes flytning af førskolegruppe fra Børnehaven Kildemosen til Marielundskolen.
Note 2
”Skoleprojekt lærermaskiner”.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 2,3 mio. kr. til Uddannelsespolitik (service) fra Uddannelsespolitik (anlæg: projekt 4629). Overførslen skyldes en fejlagtig reduktion af Uddannelsespolitik (service) i forbindelse med bevillingskontrol 2017 – primo.
For at opnå et udskiftningsflow for elevmaskiner i overensstemmelse med den digitale strategi under Uddannelsespolitik er der, som følge af projekt lærermaskiner, nu er manko på 1,9 mio. kr.
Note 3
Omfordeling af realisering af effektiviseringsmål.
Den endelige realisering af effektiviseringsmålet er taget på Uddannelsespolitik og Administrationspolitik (BUF). Denne realisering skal omfordeles, således at nedenstående politikområder bærer en relativ andel.
Note 1
Flytning af førskolegruppe.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 1.252.000 kr. til Uddannelsespolitik fra Børnepasningspolitik. Overførslen skyldes flytning af førskolegruppe fra Børnehaven Kildemosen til Marielundskolen.
Note 2
”Skoleprojekt lærermaskiner”.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 2,3 mio. kr. til Uddannelsespolitik (service) fra Uddannelsespolitik (anlæg: projekt 4629). Overførslen skyldes en fejlagtig reduktion af Uddannelsespolitik (service) i forbindelse med bevillingskontrol 2017 – primo.
For at opnå et udskiftningsflow for elevmaskiner i overensstemmelse med den digitale strategi under Uddannelsespolitik er der, som følge af projekt lærermaskiner, nu er manko på 1,9 mio. kr.
Note 3
Omfordeling af realisering af effektiviseringsmål.
Den endelige realisering af effektiviseringsmålet er taget på Uddannelsespolitik og Administrationspolitik (BUF). Denne realisering skal omfordeles, således at nedenstående politikområder bærer en relativ andel.
| Politikområde | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
| Uddannelsespolitik | 260 | 988 | 819 | 440 |
| Børnepasningspolitik | -620 | -1.215 | -709 | -767 |
| Fritids- og Idrætspolitik | -111 | -217 | -127 | -137 |
| Administrationspolitik (BUF) | 471 | 444 | 17 | 464 |
| I alt | 0 | 0 | 0 | 0 |
*) Bemærk at beløbet er forskelligt i 2018, 2019 og 2020. Fra 2020 er beløbet fremover det samme.
Bevillingskontrollen medfører en samlet merudgift under Uddannelsespolitik, serviceudgifter, på 4.540.000 kr. i 2018, som overføres mellem andre politiske udvalg.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger - Børnepasningspolitik:
Bevillinger for år 2017:
Bevillingskontrollen medfører en samlet merudgift under Uddannelsespolitik, serviceudgifter, på 4.540.000 kr. i 2018, som overføres mellem andre politiske udvalg.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger - Børnepasningspolitik:
Bevillinger for år 2017:
| Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
| | - 1.000 kr. - | ||
| | | | |
| 05.25.1 | | | |
| Dagtilbud til børn og unge | | | |
| Drift | 1 2 3 4 | -620 -620 -1.291 137 | -620 -620 -1.291 137 |
| | | | |
| Nettoudgift | -2.394 | -2.394 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Note 1
Flytning af førskolegruppe.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 620.000 kr. til Uddannelsespolitik fra Børnepasningspolitik. Overførslen skyldes flytning af førskolegruppe fra Børnehaven Kildemosen til Marielundskolen.
Note 2
Omfordeling af realisering af effektiviseringsmål.
Den endelige realisering af effektiviseringsmålet er taget på Uddannelsespolitik og Administrationspolitik (BUF). Denne realisering skal omfordeles, således at nedenstående politikområder bærer en relativ andel.
Note 1
Flytning af førskolegruppe.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 620.000 kr. til Uddannelsespolitik fra Børnepasningspolitik. Overførslen skyldes flytning af førskolegruppe fra Børnehaven Kildemosen til Marielundskolen.
Note 2
Omfordeling af realisering af effektiviseringsmål.
Den endelige realisering af effektiviseringsmålet er taget på Uddannelsespolitik og Administrationspolitik (BUF). Denne realisering skal omfordeles, således at nedenstående politikområder bærer en relativ andel.
| Politikområde | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
| Uddannelsespolitik | 260 | 988 | 819 | 440 |
| Børnepasningspolitik | -620 | -1.215 | -709 | -767 |
| Fritids- og Idrætspolitik | -111 | -217 | -127 | -137 |
| Administrationspolitik (BUF) | 471 | 444 | 17 | 464 |
| I alt | 0 | 0 | 0 | 0 |
Note 3
Reduktion i forbindelse med KL’s nye PL-skøn juni 2017.
KL har reduceret deres PL-skøn for 2017, hvilket indebærer en reduktion af servicerammen med 0,3 % svarende til 1.291.000 kr.
Note 4
Ændring af dagtilbudsloven.
Jf. Lov- og cirkulæreprogrammet: Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning. Børn der går i et 15-timers dagtilbud for at blive sprogstimuleret skal fremover gå i et 30-timers dagtilbud og det skal sikres at børn – ved modtagelse af tilskud til pasning i hjemmet – opnår tilstrækkelige danskkundskaber.
Herefter ser budget og forventet regnskab for 2017 således ud:
Reduktion i forbindelse med KL’s nye PL-skøn juni 2017.
KL har reduceret deres PL-skøn for 2017, hvilket indebærer en reduktion af servicerammen med 0,3 % svarende til 1.291.000 kr.
Note 4
Ændring af dagtilbudsloven.
Jf. Lov- og cirkulæreprogrammet: Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning. Børn der går i et 15-timers dagtilbud for at blive sprogstimuleret skal fremover gå i et 30-timers dagtilbud og det skal sikres at børn – ved modtagelse af tilskud til pasning i hjemmet – opnår tilstrækkelige danskkundskaber.
Herefter ser budget og forventet regnskab for 2017 således ud:
| Børnepasningspolitik, (i hele 1.000 kr.) | |
| Korrigeret budget 2017 | 430.296 |
| Andel af reduceret PL-fremskrivning | -1.291 |
| Øvrige korrektioner* | -1.103 |
| I alt | 427.902 |
| Forventet regnskab 2017 | 426.902 |
| Forventet overskud (+) / underskud (-) | 1.000 |
*) Andel af lov- og cirkulæreprogram, overførsler mellem bevillinger m.v.
Bevillingskontrollen medfører en samlet mindreudgift under Børnepasningspolitik, serviceudgifter, på 2.394.000 kr. i 2017, som overføres mellem andre politiske udvalg.
Bevillinger for år 2018 - 2020:
Bevillingskontrollen medfører en samlet mindreudgift under Børnepasningspolitik, serviceudgifter, på 2.394.000 kr. i 2017, som overføres mellem andre politiske udvalg.
Bevillinger for år 2018 - 2020:
| Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
| | - 1.000 kr. - | ||
| | | | |
| 05.25.1 | | | |
| Dagtilbud til børn og unge | | | |
| Drift | 1 2 | -1.252 -1.215* | -1.252 -1.215* |
| | | | |
| Nettoudgift | -2.467 | -2.467 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Note 1
Flytning af førskolegruppe.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 1.252.000 kr. til Uddannelsespolitik fra Børnepasningspolitik. Overførslen skyldes flytning af førskolegruppe fra Børnehaven Kildemosen til Marielundskolen.
Note 2
Omfordeling af realisering af effektiviseringsmål.
Den endelige realisering af effektiviseringsmålet er taget på Uddannelsespolitik og Administrationspolitik (BUF). Denne realisering skal omfordeles, således at nedenstående politikområder bærer en relativ andel.
Note 1
Flytning af førskolegruppe.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 1.252.000 kr. til Uddannelsespolitik fra Børnepasningspolitik. Overførslen skyldes flytning af førskolegruppe fra Børnehaven Kildemosen til Marielundskolen.
Note 2
Omfordeling af realisering af effektiviseringsmål.
Den endelige realisering af effektiviseringsmålet er taget på Uddannelsespolitik og Administrationspolitik (BUF). Denne realisering skal omfordeles, således at nedenstående politikområder bærer en relativ andel.
| Politikområde | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
| Uddannelsespolitik | 260 | 988 | 819 | 440 |
| Børnepasningspolitik | -620 | -1.215 | -709 | -767 |
| Fritids- og Idrætspolitik | -111 | -217 | -127 | -137 |
| Administrationspolitik (BUF) | 471 | 444 | 17 | 464 |
| I alt | 0 | 0 | 0 | 0 |
*) Bemærk at beløbet er forskelligt i 2018, 2019 og 2020. Fra 2020 er beløbet frem over det samme.
Bevillingskontrollen medfører en samlet mindreudgift under Børnepasningspolitik, serviceudgifter, på 2.467.000 kr. i 2018, som overføres mellem andre politiske udvalg.
Bevillingskontrollen medfører en samlet mindreudgift under Børnepasningspolitik, serviceudgifter, på 2.467.000 kr. i 2018, som overføres mellem andre politiske udvalg.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 16/20544
Resumé
For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo juli 2017 vedrørende serviceudgifter 58,6 mod forventet 58,3.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo juli 2017 vedrørende serviceudgifter 64,9 mod forventet 63,3.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2018.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2017 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Børnepasningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Fælles formål | 57.236 | 27.862 | 48,7 | 58,3 | |
| Dagplejen | 106.729 | 65.181 | 61,1 | 58,3 | 1 |
| Daginstitutioner | 232.516 | 139.287 | 59,9 | 58,3 | 1 |
| Særlige tilbud | 14.925 | 9.010 | 60,4 | 58,3 | 2 |
| Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 20.692 | 11.940 | 57,7 | 58,3 | |
| | | | | | |
| I alt | 432.098 | 253.280 | 58,6 | 58,3 | |
Note 1: Dagplejens overforbrug modsvares af daginstitutionernes mindreforbrug. Det skyldes, at udgifter til gæstehuse er fuldt udgiftsført på dagplejen og fuldt ud indtægtsført på daginstitutionerne.
Note 2: Særlige tilbud dækker specialbørnehaven Løvetand. Specialbørnehaven Løvetands budget og forbrug skal ses i sammenhæng med den almene børnehave Løvetands budget og forbrug (samme ledelse). Samlet set er forbrugsprocenten 58,4.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2017 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Almen folkeskole m.v. | 596.124 | 359.566 | 60,3 | 59,1 | 1 |
| Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 24.341 | 13.556 | 55,7 | 58,3 | |
| Børnespecialundervisning | 151.672 | 97.058 | 64,0 | 58,3 | 2 |
| Bidrag til statslige og private skoler | 78.512 | 78.304 | 99,7 | 100,0 | |
| Efterskoler og ungdomskostskoler | 19.273 | 18.539 | 96,2 | 97,5 | |
| Ungdommens Uddannelsesvejledning | 11.492 | 6.386 | 55,6 | 58,3 | |
| Specialpædagogisk bistand til voksne | 11.734 | 8.718 | 74,3 | 73,2 | 3 |
| Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 19.044 | 9.956 | 52,3 | 58,3 | 3 |
| Produktionsskoler m.v. | 753 | 697 | 92,6 | 90,6 | |
| Ungdomsskolevirksomhed | 22.699 | 14.814 | 65,3 | 58,3 | 4 |
| I alt | 935.644 | 607.594 | 64,9 | 63,3 |
Note 1: Overforbruget skyldes dels, at besparelsen på 8,2 mio. kr., som følge af den øgede tilgang til privatskolerne, først effektivt kan implementeres fra det nye skoleår 1. august 2017 og dels, at SFO har et øget forbrug i forbindelse med glidende overgang.
Note 2: Overforbruget skyldes dels, at besparelsen på 8,2 mio. kr., som følge af den øgede tilgang til privatskolerne, først effektivt kan implementeres fra det nye skoleår 1. august 2017 og dels af at de mellemkommunale udgifter er højere end forventet på grund at flere anbringelser.
Note 3: Den samlede forbrugsprocent for Specialpædagogisk bistand til voksne og ungdomsuddannelse til unge med særlige behov er på 60,7. Budgettet for hele året forventes at holde.
Note 4: Det noget højere forbrug skyldes dels sæsonudsving og dels et vigende antal elever i sprogundervisningen (forlagt undervisning fra Sprogskolen).
Sagsnr.: 16/20545
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Bilag
Sagsnr.: 16/20546
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutninger under punktet, idet dette i hvert enkelt tilfælde ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Bilag
Sagsnr.: 17/13933
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at udvalget drøfter og beslutter, hvilke sager, der kommunikeres med bistand fra forvaltningen
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandlede den 19. juni 2017 en sag vedr. ”Rammer for politisk betjening - valg 2017. (sag nr. 11).
Af sagen fremgår følgende:
Det gælder generelt, at den støtte, forvaltningen kan yde politikerne i form af både oplysninger, bistand, udgiftsgodtgørelse og støtte, skal være nært knyttet til det kommunale hverv. Der kan således ikke fra kommunens side ydes bistand, godtgørelse eller støtte til f.eks. private eller partipolitiske aktiviteter.
Der er vedhæftet et forslag til rammer for politisk betjening i forbindelse med kommunalvalget 2017. Følgende fremgår heraf:
”Kommunikation:
I perioden fra den 1. august 2017 og frem til kommunalvalget er det udvalgene, der på udvalgsmøderne beslutter, hvad der skal kommunikeres.
I perioden fra den 21. oktober 2017, og indtil der er indgået en konstitueringsaftale, kommunikeres ikke fra kommunen med politiske citater og deltagelse. Dette gælder for hele kommunen og for alle kommunikationsprodukter som pressemeddelelser, indlæg, foto/video og øvrig kommunikationsassistance etc. Der vil naturligvis blive kommunikeret om den daglige drift i det omfang, det er nødvendigt. Her vil administrationen/forvaltningerne stå som afsendere.
Taleoplæg:
Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelsen af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.
Foto og logo:
Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.
Spørgetid
I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.
Afholdelse af informationsmøder for kandidater
Der afholdes den 19. juni 2017 på KUC en informationsaften for potentielle kandidater til kommunalvalget. Der gives en introduktion til kommunens arbejde, opgaver og vilkår.
Der er desuden mulighed for at afholde individuelle informationsmøder for et partis potentielle kandidater i de enkelte forvaltninger.
Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner
Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (f.eks. balloner, rundstykker og slik) i kommunens bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fællesveje (link til loven: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201013L00120)”
Økonomiudvalget godkendte rammerne for den politiske betjening – dog med en bemærkning om, at der under afsnittet kommunikation ikke ønskes den nævnte skærpelse fra den 21. oktober 2017.
Der er således lagt op til, at udvalgene i perioden fra den 1. august 2017 og frem til kommunalvalget på udvalgsmøderne beslutter, hvilke sager der kommunikeres med bistand fra forvaltningen.