Dagsorden eller referat

Projektleder Lene Lebech giver på mødet en status på projekt 60+ Frisk og fortæller bl.a. om:

• Midtvejsevalueringens resultat
• Pensionistiværksætterne
• 60+ Frisk fremadrettet

Café Paraplyen Kolding

En selvejende institution tilknyttet KFUM’ s sociale arbejde i Danmark.

Caféen er startet i december 1991, og er et alkoholfrit alternativ med tid, lyst og ro til samtale med gæsten som det væsentlige.

Målgruppen:

Ensomme borgere uden, eller med ringe, socialt netværk, herunder nuværende og tidligere misbrugere, psykisk syge eller ressourcesvage mennesker.

Caféen er også en almindelig offentlig åben café for borgere i og udenfor Kolding.

Ansatte:

En leder på 37 timer.

En stedfortræder på 31 timer.

En køkkenassistent på 21 timer.

Et fleksjob på 20 timer med nedsat funktion.

25 frivillige lægger cirka 6.750 ulønnede timer årligt.

Åbningstider:

Café Paraplyen har åbent mandag-torsdag fra kl. 8.30 til kl. 18.30, fredag fra kl. 8.30 til kl. 16.00 og søndag fra kl. 12.00 til kl. 16.00.

Der er åbent 47 timer fordelt på 6 dage.

Tilskud:

Café Paraplyen modtager i 2018 økonomisk tilskud på 1.436.847 kr.

Folkekøkkenet

Et omsorgstilbud rettet mod byens socialt truede borgere som f.eks. udstødte, ensomme, langvarige kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister og hjemløse, som har et misbrug af alkohol, hash eller piller.

Formål:

At hjælpe den enkelte til at få et bedre liv og give hjælpen ud fra den enkeltes egne ønsker og behov.

Ansatte:

Der er 4 ansatte; 2 på 37 timer og 2 på 30 timer.

Åbningstider:

Mandag til fredag fra kl. 8.00 – kl. 20.00 og søndag fra kl. 10.00 til kl. 16.00.

Tilskud:

Folkekøkkenet modtager i 2018 økonomisk tilskud på 2.236.860 kr.

Gademix

Opstod efter ønske fra unge, forældre og beboere i sydvest kvarteret, i forbindelse med KVARTERLØFTS projekt, i samarbejde med kommunens streetwalkere, som arbejdede i området og havde kontakten til de unge.

Sydvestkvarteret havde gennem mange år været præget af, at her bor mange vanskeligt stillede familier med komplekse problemer, og at der var en iøjnefaldende mangel på aktivitetsmuligheder for unge over 10 år. De unge gav udtryk for, at de manglede et sted at holde til om aftenen i lokalområdet. Det var for mange af dem uovervindeligt at benytte sig af de traditionelle tilbud (idrætsklubber, ungdomsskoler m.v.), hvor de skulle begynde noget nyt med fremmede mennesker, og hvor de ofte må bevæge sig til andre dele af Kolding by.

Gademix bor til leje i Kvarterhuset, beliggende i sydvestkvarteret.

Et socialt værested, hvor de unge kan komme uden krav om registrering. De unge er medbestemmende omkring indretning, indhold, aktiviteter og driften af Gademix.

De er med til at iværksætte og afholde forskellige arrangementer.

Det er meningen, at de skal opleve Gademix som en del af lokalmiljøet, men først og fremmest som deres sted.

De unge motiveres til at passe deres skole, bruge ungdomsklubben og foreningslivet. Der er mulighed for anonym rådgivning, lektiehjælp, samt – hvis det ønskes – støtte i kontakten til forældrene, Socialforvaltningen, skolen, uddannelsesstederne, arbejdspladser m.v.

Formål:

Gademix ønsker at støtte de unge i at bruge det naturlige netværk, som er i området.

Der arbejdes på at opbygge en kultur, hvor nøgleordene er respekt, omsorg, humor, fællesskab og oplevelser samt medansvar for Gademix, lokalområdet og hinanden.

Gademix er et sted, hvor man sammen med andre unge og voksne kan øve og udvikle sine sociale kompetencer. Kodeordet er relationer, gerne med udgangspunkt i egne ønsker og behov.

Ansatte:

Der er 1 ansat.

Åbningstider:

Mandag til torsdag fra kl. 14.30 til kl. 17.00 og igen fra kl. 18.30 til kl. 21.30.

Der er åbent 22 timer ugentligt.

Tilskud:

Gademix modtager i 2018 økonomisk tilskud på 627.317 kr.

Børnekontakten

Et værested for børn mellem 6 og 10 år.

Børnekontakten er en del af Ambassaden i Skovparken, som blev opført med ghettomidler for ca. 8 år siden.

Børnekontakten er det lokale fritidsværested efter skole og SFO, hvor børn/unge kan komme gratis og mødes med hinanden og en gruppe voksne medarbejdere.

De er en del ude af kvarteret for at udvide brugernes horisont, og samarbejder med forskellige idrætsforeninger med det formål, at brugerne kan blive aktive udenfor kvarteret.

Der afholdes ugentligt en motionsdag, der afsluttes med et let måltid, som brugerne er med til at lave og bestemme til næste uge.

Formål:

Børnekontakten yder lektiehjælp, hjælp til justering af deres cykler, hjælp til at komme i gang med deres fritidsinteresser – men vigtigst en snak med de voksne. Børnene og de unge får afprøvet og udviklet deres sociale grænser og hermed respekten for hinanden.

Der er fokus på demokrati med børneråd og valg og forældreråd.

Ansatte:

Der er 1 ansat.

1 fleksjob 9 timer ugentligt.

Åbningstider:

Der er åbent alle hverdage fra kl. 16.00 – 19.00, og fredag fra kl. 15.00 til kl. 18.00.

Der er åbent 15 timer ugentligt.

Tilskud:

Børnekontakten modtager i 2018 tilskud på 566.000 kr.

Samlet modtager de 4 væresteder i 2018 økonomisk tilskud på 4.867.078 kr.

Det svarer til 64,5% af § 18-støtten fordelt i 2018.

Derudover driver KFUM’ s sociale arbejde Café Mødestedet i Vamdrup, som i 2018 har modtaget tilskud på 80.000 kr.

I følge Sundhedsprofil 2017 er der 13.400 daglige rygere og 6.500 storrygere (dvs. mennesker, der ryger over 15 cigaretter dagligt) i Kolding Kommune. Tre ud af fire borgere, der ryger, oplyser i Sundhedsprofilen, at de gerne vil stoppe med at ryge, og lidt over halvdelen af storrygerne oplyser, at de gerne vil have hjælp til rygestoppet.
 

Kolding Kommune har siden 2007 tilbudt forskellige former for rygestopindsatser, herunder en særlig rygestopindsats til udsatte borgere (Slå Tobakken), hvor deltagerne er blevet tilbudt individuelle rygestopforløb med betalt rygestopmedicin eller nikotinerstatning. Sideløbende hermed har der været tilbudt rygestopforløb til kommunens øvrige borgere i form af holdforløb, hvor deltageren selv har betalt rygestopmedicin eller nikotinerstatning.
 

Sundhedscenter Kolding har siden juni 2017 testet gruppeforløb, hvor alle deltagerne på forsøgsbasis kunne få betalt deres rygestopmedicin og/eller nikotinerstatning. Den faglige inspirationen var dels de erfaringer, der har været med rygestop i Kolding Kommune, dels erfaringerne fra ”Storrygerpuljen”, som er et projekt under Sundhedsstyrelsen, med fokus på rygestopindsatser til storrygere.

Anbefalingerne baseret på erfaringerne fra Storrygerpuljen er, at kombinationen af rygestopmedicin og holdforløb er en succesfuld metode til at få personer, der ryger mere om 15 cigaretter om dagen, til at gennemføre og holde fast i et rygestop.
 

Formålet med at teste gruppeforløb med gratis nikotinerstatning og rygestopmedicin i Kolding Kommune var, at rekruttere flere og andre deltagere til holdene, samt at flere borgere lykkes med at blive og forblive røgfri. Dette lykkedes da mere end 80 procent var røgfri ved kursets afslutning.
 

I en evaluering har deltagerne peget på flere årsager til, at de er lykkes med rygestoppet:

• rygestopinstruktørens forberedelse af deltagerne inden start,
• tæt, løbende opfølgning,
• gruppedynamikken på holdet og
• den finansierede rygestopmedicin/nikotinerstatning - især muligheden for at afprøve forskellige former og dosis, inden den enkelte deltager har fundet ud af, hvad der fungerer for ham eller hende.
  
  

Erfaringerne fra testforløbet peger på, at alle fire faktorer er vigtige for gennemførslen af et rygestop og understøttes af de faglige erfaringer fra ”Storrygerpuljen”.

Det foreslås, at midlerne fra kræftplan IV anvendes til at udvide viften af rygestop tilbud i Kolding Kommune med holdforløb, hvor den enkelte deltager ydes et tilskud på 900 kr. til rygestopmedicin og nikotinerstatningsprodukter.
Målgruppen vil være alle interesserede borgere i Kolding Kommune, der ønsker rygestop, og det vurderes, at der vil blive afholdt 8 hold á 15 deltagere i 2018 og 9 hold i 2019.

Øvrige rygestop indsatser – herunder Slå Tobakken – fortsætter uændret med ca. 300 deltagere årligt.

Ultimo april 2018 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:

Socialpolitik, serviceudgifter:

Økonomiudvalget har anmodet om en redegørelse for konkret udmøntning af besparelser 2018. I den forbindelse bemærkes:

• Regnskabet, inkl. indarbejdet men endnu ikke realiseret besparelse, forventes at være tæt på det korrigerede budget på 303,6 mio. kr. Holder det skøn betragtes besparelsen som realiseret.  
• Området er under pres, væsentligst som følge af 4 dyrere enkeltsager, der samlet set er anslået til ca. 8 mio. kr. Det er endnu for tidligt i budgetåret at foretage konkrete reduktioner på andre områder. Området følges tæt og der er stor fokus på udviklingen. Hvis udviklingen og tendensen fortsætter vil der blive iværksat konkrete tiltag som skal sikre budgetoverholdelse. Skøn for konkret budgetrealisering vil fremgå af de månedlige punkter til udvalget. Forvaltningen arbejder på et temaoplæg om de dyre enkeltsager, som bygger på en dialog med de involverede målgrupper.
• Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2019, men et foreløbigt skøn er tæt på 0 kr.  

Socialpolitik, overførsler:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8,5 mio. kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019.

Sundhedspolitik, serviceudgifter:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 106,5 mio. kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019.

Aktivitetsbestemt medfinansiering

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 347,7 mio. kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019. 

Der ansøges om følgende korrektioner for Social- og Sundhedsudvalgets bevillingsområde:  

• Der flyttes 200.000 kr. fra sundhedspolitik til socialpolitik i 2018 og 2019 vedr. screening af fædre med fødselsdepression.
• Der flyttes 155.000 kr. i 2018 og fremefter fra administrationspolitik til Socialpolitik vedr. kørsel på Ungekontakten.
• Der foretages en teknisk korrektion, hvorefter budgettet til den kommunale fleksjobpulje flyttes fra socialpolitik til arbejdsmarkedspolitik. Der er tale om en udgiftsneutral korrektion.
• Vedr. leasing af bil afleveres der, jf. beslutning i direktionen, 18.000 kr. fra socialpolitik.
• Der afleveres 33.000 kr. i 2018 vedr. merudgift til infoskærme på Sundhedscenteret.
• I forbindelse med Lov og cirkulæreprogrammet 2017, vedr. tandpleje samt kræftplan IV, rygestop, tilføres der 130.000 kr. til sundhedspolitik i 2018.
• Vedr. fordeling af strategiske projekter, afleveres der i 2018 255.000 kr. på socialpolitik og 86.000 kr. på sundhedspolitik.
• Der afleveres 68.000 kr. fra socialpolitik og 23.000 kr. fra sundhedspolitik vedr. fritvalgspriser, madservice.
• Der afleveres 71.000 kr. fra socialpolitik og 24.000 kr. fra sundhedspolitik vedr. Elbokøkkenet.
• I forbindelse med udgifter til IT og telefoni afleveres der 196.000 kr. fra socialpolitik og der tilføres sundhedspolitik 105.000 kr. i 2018.  

Pr. 1.januar modtog 314 borgere serviceniveau let støtte.

Med de nye forebyggende bestemmelser i serviceloven forventes det, at en del af de borgere der i dag modtager let støtte fremover kan få den nødvendige hjælp og støtte via en målrettet, hurtig og midlertidig indsats, fremfor at skulle vente 10 uger på en udredning og visitation fra myndighedsområdet.

Det forventes, at borgerne kan få råd og vejledning, samt at der kan igangsættes individuelle forløb og indsatser, gruppeforløb af både korte og længere varighed, såfremt det vurderes, at borgerens behov kan imødekommes med en hurtigt og effektiv indsats.

Endvidere forventes det, at nogle af de udfordringer borgerne påpeger i indsigterne, såsom, at de ikke kan finde rundt i ”systemet”, skal gentage deres historie flere gange, og har flere og mange planer mv., kan imødekommes.

I Kolding Kommune er formålet med en tidlig forebyggende, koordineret og sammenhængende indsats, at borgeren skal udvikle en lang række færdigheder inden for f.eks. almindelige dagligdagsfunktioner og lettere praktiske eller personlige problematikker.

Ved en tidlig og forebyggende indsats forventes det, at borgeren hurtigere bliver selvhjulpen, samt at indsatsen kan medvirke til at forebygge, at borgeren på sigt skal have et mere indgribende tilbud.

Med de nye forebyggende bestemmelser bliver der mulighed for at mindske den administrative dokumentation, hvilket betyder, at ressourcerne kan anvendes mere borgerrelateret.

Udgangspunktet er borgernes centrum, det vil sige, borgerens ønsker, ressourcer og kompetencer.

Et centralt fokuspunkt i den forebyggende indsats er ligeledes samarbejdet og inddragelse af den enkelte borgers pårørende, netværk samt frivillige i det omfang, det giver mening for den enkelte borger.

Endvidere er formålet med den tidlige forebyggende indsats, at bidrage til, at de udfordringer borgeren står overfor ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb/indsats, sådan at udfordringerne håndteres.

Målgruppen for en forebyggende indsats er voksne over 18 år med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller borgere med lettere sociale problemer eller borgere, som er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelser eller sociale problemer.
F.eks. har Handicapområdet i 2 år afprøvet og udviklet en ny tilgang til arbejdet med forebyggelse og hurtig indsats kaldet ”Stifinder”.

Tilbuddet er udviklet i et tæt samarbejde mellem Handicaprådgivningen og Organisationen Hjemmestøtte for ovennævnte målgruppe. Tilbuddet er iværksat med afsæt i servicelovens bestemmelser om råd og vejledning.

Stifinder er tværfagligt sammensat med socialrådgiver, pædagog og psykolog. Der har i to år været iværksat forløb med borgere, som kontaktede Kolding Kommune for at få iværksat socialpædagogisk støtte i eget hjem.

Borgeren blev kontaktet, straks efter henvendelsen, af en forebyggelsesmedarbejder, og et forløb med en varighed på op til 3 måneder, med mulighed for forlængelse i indtil 6 måneder, blev iværksat i løbet af 1-2 uger.

Den ellers gældende praksis for støtte i hjemmet til voksne har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 10 uger.

For at fremme oplevelsen af ”den gode kontakt til kommunen” er der endvidere et uudnyttet potentiale på værestederne på Social- og Handicapområdet.

Værestederne spiller en central rolle i den samlede indsats for socialt udsatte borgere, hvor der arbejdes målrettet med at forbedre borgerens personlige færdigheder og livsvilkår.
Værestederne skal både varetage en traditionel rolle, hvor der fokuseres på menneskelig kontakt og omsorg, men kan også varetage konkrete opgaver i forhold til at understøtte borgerens individuelle mål og udviklingsplaner.

Værestederne skal dermed ikke være et endemål for den enkelte borger, men et skridt på vejen til at borgeren kan udvikle sig til at mestre eget liv.
Værestederne kan være med til at skabe og understøtte borgerens udvikling og være arenaen for såvel understøttende og udviklende aktiviteter, samt være udgangspunkt for mødet mellem borgeren og relevante fagfolk om borgerens rehabiliteringsplan.

På den baggrund kan en værestedsstrategis omdrejningspunkt være, at bevare værestederne som et fristed, men samtidig starte en udviklingsproces, hvor værestedernes omsorgsprægede aktiviteter udvides og udvikles til også at være mødested for den helhedsorienterede koordinerede og tværfaglige opfølgning på borgerens plan i forhold til inklusion og medborgerskab.

Udviklingsprocessen indebærer, at arbejdet på værestederne, i højere grad end før, har fokus på at inddrage et udviklingsperspektiv hos borgeren i det ellers traditionelt set omsorgsbaserede arbejde.

Der skal stadig være plads til borgernes forskellighed, hvorfor der kan arbejdes med et differentieret værestedstilbud, som det allerede er tilfældet i dag.

Det forventes, at en omlægning af den lette støtte til en forebyggende indsats er udgiftsneutral.

Lovgivning

I januar 2018 er der sket et lovændring, der betyder, at borgere i botilbud kan tilkøbe ferieledsagelse hos det eksisterende personale i botilbuddet ud over de 5 dage, som Kolding Kommune betaler for (det eksisterende serviceniveau).

Målgruppe

Målgruppen for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse er voksne (over 18 år), som bor i botilbud efter servicelovens § 107 og 108, samt botilbudslignende boformer, der sidestilles med botilbud. Det er f.eks. borgere med en udviklingshæmning eller en hjerneskade.

Borgere, der alene har en fysisk funktionsnedsættelse, er ikke omfattet af målgruppen.

Forudsætninger for tilkøb

For at kunne tilkøbe ferieledsagelse skal borgerne ifølge loven leve op til følgende kriterier:

• Borgeren skal være visiteret til socialpædagogisk bistand efter § 85
• Borgeren skal selv kunne give udtryk for at ønske tilkøbet – pårørende eller værger kan ikke ønske på borgerens vegne
• Borgerens botilbud skal have mulighed for at levere den ønskede bistand, uden at dette har konsekvenser for driften. Dette vurderes af botilbuddet fra gang til gang.
• Ferien skal indeholde mindst én overnatning. Der er ingen øvre grænse for, hvor længe ferien kan vare.
  
  

Det enkelte botilbuds beslutning

I vejledningen til loven er det anført, at… ”det er frivilligt for det enkelte botilbud, om det ønsker at tilbyde beboerne tilkøb. I en kommune vil der derfor kunne være forskelle fra botilbud til botilbud på, om der leveres tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie. Det er således ikke kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til, om botilbuddene i den pågældende kommune skal tilbyde tilkøb”.

Økonomi

I vejledningen til loven fremgår det, at… ”botilbuddet ikke må opnå en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelsen eller opkræve en lavere pris, end omkostningerne til levering af tilkøbsydelsen kan begrunde”.

Prisen på tilkøbet skal svare til de faktiske omkostninger.

Den pris borgeren skal betale for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie er i Kolding Kommune beregnet til 2.693 kr. pr. døgn + evt. helligdagstillæg. Hertil kommer et administrationsgebyr på 250 kr. pr ferie.

Prisen er baseret på 1 ledsager. Har borgeren brug for flere ledsagere samtidig stiger prisen.

Indførelsen af tilkøbsordningen

Senior- og Socialforvaltningen vil drøfte ovenstående med botilbuddene med henblik på, at de enkelte botilbud tager stilling til, om og hvordan tilkøbsordningen skal fungere hos dem indenfor den lovgivningsmæssige ramme.

Udgangspunktet er Borgerens Centrum og Selvværd og Sammenhæng, og der vil således ikke være en øvre grænse for, hvor længe ferien kan være.

Kolding Kommune træffer på det sociale område en række forskellige afgørelser i sager om tildeling af ydelser til borgere. Afgørelserne kan som hovedregel påklages til Ankestyrelsen.
 

Efter retssikkerhedslovens § 68, stk. 2 kan Ankestyrelsen afgøre klagesager på følgende måder:

• Ankestyrelsen stadfæster den afgørelse, Kolding kommune har truffet, dvs. at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
• Ankestyrelsen ændrer den afgørelse, Kolding Kommune har truffet, dvs. at kommunens afgørelse erstattes af en ny afgørelse truffet af Ankestyrelsen.
• Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet behandling i Kolding Kommune, dvs. sagen bliver sendt tilbage til kommunen, hvor den skal behandles igen, og der skal træffes en ny afgørelse. Hjemvisning anvendes ofte i tilfælde, hvor sagsbehandlingen i kommunen har været mangelfuld, eksempelvis hvis der mangler væsentlige oplysninger. Kommunen kan godt nå frem til samme afgørelse som i første omgang, når de nye oplysninger er indhentet.
• Ankestyrelsen afviser at behandle klagen, dvs. at der ikke er grundlag for at behandle klagen, hvis klagefristen er overskredet, Ankestyrelsen ikke er rette myndighed eller klageren ikke er klageberettiget. Ligesom en borger under Ankestyrelsens behandling af sagen kan trække klagen tilbage eller annullere klagen, hvorved Ankestyrelsen heller ikke træffer afgørelse om sagen.

En påklaget afgørelse kan også afsluttes ved, at Kolding Kommune giver borgeren fuldt ud medhold ved den lovpligtige genvurdering. I de tilfælde sendes sagen ikke videre til Ankestyrelsen.
 

Det bemærkes, at der altid vil være et vist antal sager, som bliver ændret af Ankestyrelsen, jf. nr. 2, da den sociale lovgivning indeholder gråzoner, hvor retsgrundlaget er uklart på forhånd, eksempelvis på grund af ny eller ændret lovgivning, eller offentliggørelse af ny praksis på området eller hvis der hidtil har manglet praksis på området. Når disse tvivlstilfælde bliver forelagt Ankestyrelsen, vil der ind i mellem være sager, hvor Kolding Kommunes afgørelser bliver ændret.
 

Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver fulgt nøje af afdelingerne således, at det er muligt hurtigt at reagere på antallet af ændrede og hjemviste sager. Såfremt antallet af ændrede sager, hjemviste sager eller sager ændret ved genvurdering er meget højt vil Retssikkerhedsafdelingen kunne inddrages med henblik på en nærmere undersøgelse af det berørte område.
 

Afgørelserne er nedenfor opgjort for afdelingerne:

1.       Familierådgivningen

2.       Psykiatrirådgivningen

3.       Børnehandicaprådgivningen
 

Ad 1)

I Familierådgivningen træffes der en række afgørelser efter serviceloven. Der er f.eks. tale om afgørelser vedrørende: Fastsættelse af egenbetaling i forbindelse med, at børn og unge er anbragt uden for hjemmet, samværsafgørelser vedrørende børn anbragt uden for hjemmet, iværksættelse af børnefaglig undersøgelse, efterværn til unge, aflastningsordninger eller andre lignende foranstaltninger og forebyggende foranstaltninger som f.eks. betaling af kontingent til fritidsinteresser samt kost- og efterskoleophold.
 

Familierådgivningen behandler også sager vedrørende anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke. Afgørelserne kan påklages til Ankestyrelsen og til retten. Kompetencen til at træffe afgørelse i disse sager er efter lovgivningen tillagt børn- og ungeudvalget. Da børn og unge-udvalget er tillagt en selvstændig kompetence, indgår disse sager ikke af denne oversigt, men registreres særskilt i Familierådgivningen.
 

Afgjorte klagesager på Familieområdet fordelte sig således i 2016 og 2017:

Samlet set er andelen af hjemviste og ændrede afgørelser på niveau med 2016.

Afdelingen søger løbende at drage læring af de sager, som hjemvises eller ændres i Ankestyrelsen.  

Ad 2)

Psykiatrirådgivningen behandler ansøgninger inden for servicelovens område, eksempelvis vedrørende social pædagogisk støtte og ophold i botilbud.
 

Afgjorte klagesager fordelte sig således i 2016 og 2017: 

Ad 3)

Børnehandicaprådgivningen behandler ansøgninger efter serviceloven om ydelser til børn med handicap. Det kan være retten til merudgiftsydelse, tabt arbejdsfortjeneste og aflastning m.v.

Afgjorte klagesager fordelte sig således i 2016 og 2017:  

Der henvises til separat punkt på dagsordenen om klagesager for Børnehandicaprådgivningen.

Familierådgivningen har aktuelt gennemgået alle ændrede og hjemviste afgørelser fra Ankestyrelsen.

Ankestyrelsens afgørelser handler om ændring og eller hjemvisning af afgørelser vedrørende:

• Merudgifter, herunder barnepigeordning
• Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste
• Afløsning af forældreopgaver
• Aflastning uden for hjemmet
• Anbringelse uden for hjemmet
• Forældrebetaling i forbindelse med anbringelse

Årsagerne til det forholdsvis store antal hjemviste og ændrede afgørelser er, at der er tale om yderst komplicerede bestemmelser med en høj grad af skønsudøvelse.

Hovedtendensen i sagerne er, at afgørelserne fra kommunen ikke har hvilet på et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Det ses, at der ikke systematisk har været taget stilling eller forholdt sig til alle oplysninger i sagen, herunder oplysninger fra skole, dagtilbud, læger, sygehus og forældrene selv.

Endvidere er der udfordringer med at give fyldestgørende begrundelser for at kunne give afslag på en ansøgt ydelse eller hjælpeforanstaltning.

Der er ikke i tilstrækkelig grad inddraget de professionelle omkring barnet i forhold til at mobilisere ressourcer fra almenområdet, f.eks. skole og dagtilbud.

På tværs af kommunerne er det oplevelsen, at Ankestyrelsens krav til afgørelserne på børnehandicapområdet er skærpet betydeligt gennem de seneste år. Endvidere er det oplevelsen i kommunerne, at der er sket en praksisændring fra Ankestyrelsen, som endnu ikke er bundfældet i lovgivningen.

For at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen vil alle børnehandicapsager fra 2018 blive håndteret på samme måde, som de bliver i den øvrige Familierådgivning, der er kendetegnet ved tæt ledelsesmæssig opfølgning og faglig sparring.

Der er iværksat en systematisk gennemgang af alle ændrede og hjemviste afgørelse i 2017 med det formål at trække læring ud, og derved forbedre den fremtidige sagsbehandling på området.

Der arbejdes på at nedbringe antallet af hjemviste og ændrede afgørelser fra Ankestyrelsen. Konkret vil hver afgørelse fremadrettet blive gennemgået og analyseret af en fagkonsulent med sparring samt undervisning fra Retssikkerhedsafdelingen, med henblik på at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen og kompetencerne på området.
 

Fra den 1. juli 2018 ændres sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen, således at der højest går 8 uger fra Ankestyrelsen modtager klagen fra kommunen, til Ankestyrelsen træffer afgørelse.
Foreløbig er der i 2018 truffet 16 afgørelser i Ankestyrelsen vedrørende afgørelser, truffet i kommunen i 2017.

Ud af de 16 afgørelser er de 10 afgørelser enten hjemvist eller ændret af Ankestyrelsen. Årsagerne er de samme, som gør sig gældende i afgørelser truffet af Ankestyrelsen i 2017.
 

Ankestyrelsen har af egen drift i 2018 truffet afgørelse om at genoptage 9 sager om merudgifter til diætkost.

Ankestyrelsen har på baggrund af henvendelse fra forskellige kommuner, herunder Kolding Kommune, haft en række interne drøftelser vedrørende praksis for udmåling af merudgifter.

Ankestyrelsen er i den forbindelse blevet opmærksom på, at deres praksis for udmåling af merudgifter på henholdsvis børne- og voksenområdet ikke har været helt ensartet. Det betyder ikke, at Ankestyrelsen derved ændrer deres afgørelser.

Kolding Selvhjælp har frem til 30. maj 2016 også fungeret som frivilligcenter. Herefter indgik Kolding Kommune en aftale om, at Kolding Selvhjælp kun skal fungere som selvhjælpsforening og samtidig stå for driften af lokalerne på Banegårdspladsen. Dette betyder, at de står for udlån af lokaler til andre frivillige sociale foreninger.

Som følge heraf kan Kolding Selvhjælp ikke få statsligt tilskud som frivillig center, men Kolding Kommunes tilskud blev forøget.

Kolding Selvhjælp oplyser, at de gennem tidligere år - også i årene før de fungerede som frivilligcenter - har haft både en daglig leder i 32 timer om ugen og en deltidsansat kontorassistent i 25 timer om ugen, i alt 57 timer om ugen. Det betyder, at de har mistet 27 personaletimer, uden at arbejdsmængden er reduceret tilsvarende.

Kolding Selvhjælp har beholdt formidlingen af lokaleudlån for kommunens frivillige sociale foreninger, hvilket var en del af frivilligcenterets opgaver. Dette er meget arbejds- og tidskrævende, og personale til administration af Foreningernes Hus er nødvendigt pga. de mange opgaver forbundet hermed (hjælp til elektronisk booking, udlevering af nøgler, mail, telefoniske og personlige henvendelser, samtaler og møder m.v.).

Samtidig er det meget sårbart, at der kun er én ansat, f. eks. ved sygdom og ferie eller fordi lederen skal deltage i møder uden for huset.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik for 2015 og 2016 analyseret sig frem til, at kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele Danmark.

Analysen er udarbejdet på baggrund af en statistisk beregning, som giver en indikation af, hvor mange ”økonomisk fattige” der er i de enkelte kommuner. Beregningerne viser blandt andet, at antallet af ”økonomisk fattige” er stigende i Kolding Kommune fra 3,4% i 2015 til 4,0% i 2016.

Årsagen hertil skal findes i arbejdsmarkedsreformerne, hvor der med kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen er kommet flere fattige familier, og hvis det ikke lykkes at få borgere, som er på disse ydelser i arbejde, vil fattigdommen forsat være stigende.

En rapport fra 2016, udarbejdet af Institut for socialt arbejde, viser, at fattigdom kan forværre omsorgssvigt, da forældrenes forældreevne kan forringes, idet der, som følge af fattigdom, kan opstå en statisk tilstand i familien af manglende social og mental kapital.

Rapporten opfordrer kommunerne til at anerkende konsekvenserne af familiernes fattigdom, når de er relevante for at afhjælpe omsorgssvigt.

Eksempelvis kan hjælp til at lægge et familiebudget både modvirke det tab af social kontrol, som økonomisk kaos medfører for en familie, og tage luften ud af presset på økonomiske bekymringer, der kan blokere for relationsforbedrende indsatser. Mantraet er en tidlig indsats som socialpolitisk og for familierne vil betyde, at fattigdomskonsekvenser bliver forebygget.

Familierådgivningens støtte til forældre og familier skal ses som en hjælp til børn med særlige behov. Den skal sikre, at de fastlagte mål nås, samt medvirke til at skabe kontinuitet i barnets opvækst.

Problemer skal forebygges og afhjælpes i hjemmet, hvis det er muligt. Indsatsen skal være tidlig og helhedsorienteret. Hvilke foranstaltninger, der skal sættes i værk, besluttes på baggrund af en vurdering af familiens forhold.

Lovgivningen fastlægger de formelle krav om støtte til og samarbejde med indehavere af forældremyndigheden over for børn med særlige behov.

Derudover fastsætter loven krav om, at indehaverne af forældremyndigheden skal inddrages i forbindelse med støtte til barnet.

Afgørelser om foranstaltninger efter serviceloven træffes kun i forhold til barnet og indehaveren af forældremyndigheden.

Som udgangspunkt er det alene barnet over 15 år og forældremyndighedsindehaveren, der er parter i sagen.

Ifølge serviceloven kan der træffes afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betydning for et barns eller den unges særlige behov. Støtten kan gives til udgifter, der er en direkte følge af en foranstaltning, f.eks. dækning af transportudgifter, barnepige eller andet i forbindelse med at følge et familiebehandlingstilbud.

Der kan også gives støtte til f.eks. et efterskoleophold, hvis dette erstatter en ellers mere omfattende foranstaltning. Dette sker som oftest i forbindelse med at den unge er udsat for et midlertidigt pres som følge af forældrenes skilsmisse eller anden form for social begivenhed.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde i april 2015 blev det besluttet, med udgangspunkt i servicelovens § 11, at børn og unge med faldende trivsel bliver omfattet af målgruppen, som får mulighed for, via skole- og dagtilbudssocialrådgiverne, at ansøge om økonomisk støtte til fritidsaktiviteter, svarende til et månedligt kontingent på maksimalt 250,- kr. i en periode på et år ad gangen.

Hvis problemerne for barnet eller den unge bunder i f.eks. forældrenes manglende indtjening, som kan betyde, at forældrene ikke har råd til at betale for barnet eller den unges fritidsaktiviteter, kan der bevilges økonomisk støtte til fritidsaktiviteter. Dette er et forebyggende tilbud, hvor der er politisk råderum til at fastlægge serviceniveauet.

Fra 2018 forvaltes tilskud til fritidsaktiviteter af Børn og Uddannelsesforvaltningen, hvor der ansættes en medarbejder til at varetage området.

Social- og Sundhedsudvalgets område bidrager med 200.000 kr. i 2018 stigende til 300.000 kr. i 2020.

Familierådgivningen kan på nuværende tidspunkt konstatere en lille stigning i henvendelser i 2017 på baggrund af kontanthjælpsloftet, 225- timers reglen og integrationsydelsen.

Familierådgivningen er opmærksom på alle børn og unge med faldende trivsel i kommunen. Kendetegnene for børnene er, at de er udsat for lette men konstante belastninger. Det kan også være børn, som er udsat for en større, men forbigående belastning, f.eks. forældres arbejdsløshed og heraf manglende indtjening og et forhøjet stressniveau i hjemmet.

Dette arbejdes der med i det forebyggende arbejde, som foregår i skoler og dagtilbud, hvor der er fokus på at hjælpe og støtte børn og unge, som af forskellige grunde ikke trives i deres dagligdag. I de situationer, hvor almenområdet ikke ved egen hjælp formår at afhjælpe problemerne, inddrages skole- og dagtilbuds socialrådgiverne.

Rådgiverne i Familierådgivningen har i de konkrete sager et tæt samarbejde med f.eks. Jobcentret, således at alvorlige økonomiske problemer i familien også vil blive drøftet og behandlet med fokus på, at børnenes trivsel ikke forringes grundet manglende penge til mad og andre fornødenheder.

Der er opmærksomhed på, hvordan familien kan få gratis madudlevering mv. Her inddrages f.eks. de boligsociale medarbejdere, som har et bredt kendskab til, hvad der findes af frivillige organisationer.

Sundhedsplejerskerne arbejder også helhedsorienteret, når de kommer i alle hjem med børn, og er opmærksomme på familiens trivsel og sundhed i forhold til at sundhedsskadelig fattigdom i familien afhjælpes ved f.eks. underretninger til Familierådgivningen.

F.eks. skal børn, som har brug for et dagtilbud, ikke tages ud af dagtilbuddet grundet forældrenes økonomi. I disse situationer, indstiller Familierådgivningen til, at der bevilges økonomisk og/eller pædagogisk friplads, økonomisk tilskud til dagtilbud og til diverse gældsrådgivninger.

Familierådgivningen yder generel råd og vejledning og henviser til gældsrådgivning, budgetlægning, Frivillig Kolding og andre private organisationer, herunder mulighederne for at ansøge om ferie- og julehjælp.

Familierådgivningen er endvidere aktive deltagere i ”En næstekærlig julegave” i samarbejde med Lions.

Kolding Kommune har i en pjece til borgerne samlet forskellige muligheder i for økonomisk råd og vejledning, f.eks.:

•        Forbrugerrådet Tænk- Gældsrådgivning

•        Den Sociale Retshjælp- Gældsrådgivning

•        Mødrehjælpen- Råd til Livet

•        Jobcentret Kolding- Økonomisk Rådgivning

•        Ungeøkonomi.dk

Familierådgivningen har ingen juridisk mulighed for løbende forsørgelseshjælp til familier. I det omfang børn og unges trivsel og udvikling påvirkes negativt kan Familierådgivningen sætte ind med støtteforanstaltninger.

For at kunne sætte ind med støtte, herunder økonomisk støtte, skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, hvor det vurderes at barnet eller den unge har særlige behov for støtte. En sådan vurdering foretages, når det handler om børn og unge med alvorlige signaler på mistrivsel over længere tid, som ikke kan afhjælpes ved indsats fra skole/dagtilbud og forbyggende tilbud.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.