Dagsorden eller referat

På baggrund af tidsplanen for budgetlægningen 2022, fremsendes korrigerede bevillingsrammer for 2022-2025. Siden sidste vedtagne bevillingsrammer, som blev vedtaget på Byrådet den 23. marts 2021, er der to korrektioner, der forringer budgetbalancen.

Ændringerne vedrører:

• Ved genbevillingssagen 2020 til 2021(behandlet på Byrådet den 27.4.21) blev erhvervspolitik tilført 0,200 mio. kr. i 2022 og 2023 vedrørende ”Projekt PtX, Trekantområdet Danmark”.

• Ved budgetopfølgningen pr. 31.3 2021 (Byrådet den 25.5.21) blev der overført 2,081 mio. kr. fra 2021 til 2022 bestående af -0,080 mio. kr. fra miljøpolitik, service til brug ved egenfinansiering af projekt Kongeåstien, under erhvervspolitik overføres der et overskud på 0,050 mio. kr. vedrørende internationale aktiviteter og endelig overføres der fra byggemodning vedr. Marina Syd 2,111 mio. kr.

Begge ændringer er finansieret via mindre forbrug i regnskab 2020.

Kassen ændres således:

Kasseforøgelse i 2022: Fra 9,044 mio. kr. til 6,763 mio. kr.

Kasseforøgelse i 2023: Fra 1,111 mio. kr. til 0,911 mio. kr.

Kasseforøgelse i 2024: Uændret fra 3,921 mio. kr. til 3,921 mio. kr.

Kasseforøgelse i 2025: Uændret fra 3,921 mio. kr. til 3,921 mio. kr.

Derudover er der udgiftsneutrale korrektioner mellem områder:

1. Bilbudget overføres fra administrationspolitik, Børne/- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Centralforvaltningen på 0,070 mio. kr. fra 2022.

2. Byrådet vedtog en supplerende budgetaftale vedrørende 2021, hvor nye udgifter blev finansieret af investeringsfonden og budgetreserven.

3. Børnehuset Marielundskolen før-skole-skoleklasse flyttes fra Børnepasningspolitik til Uddannelsespolitik og udgør 3,844 mio. kr. årligt.

4. På baggrund af KL´s nye pris- og lønskøn er der fordelt 125,250 mio. kr. ud på bevillinger.

5. Der er sket en demografiregulering årligt på 16,200 mio. kr. fra 2022. Beløbet finansieres af demografipuljen.

6. Yderligere beregning/korrektion af pris- og lønskønnet for 2023-2025.

7. Projekt nr. 5099 Fordelingsvej Vonsild Øst (Byrådet den 23.3.21) finansieres af byggemodning med 4,110 mio. kr. i 2022.

8. En flytning fra sundhedspolitik til administrationspolitik vedr. en ny e-boksfunktion udgør 0,012 mio. kr. årligt fra 2022.

9. Beredskabspolitik budgetreguleres 3,032 mio. kr. fra 2022. Finansieres af budgetreserven under administrationspolitik (Behandles af Økonomiudvalget den 14. juni 2021).

10. Seniorpolitik tilføres 0,283 mio. kr. i forbindelse med Fritvalgspriser madservice pr. 1. april 2021. Beløbet finansieres af budgetreserven under administrationspolitik.

11. På grund af ændrede konteringsregler, flyttes bevillingen ”Indbetaling til lønmodtagernes feriemidler” til langfristet gæld. Beløbet udgør 8,176 mio. kr. fra 2022.

12. Der er lavet en mindre korrektion mellem administrationspolitik og erhvervspolitik.

Bevillingsoversigt 2022-2025 er vedhæftet som bilag.

Budgetbidraget for administrationspolitik, er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne tidsplan. Konsekvens af eventuelle rammekorrektioner fra nu og til og med Byrådets 1. behandling af budgetforslag for 2022 – 2025 vil efterfølgende blive indarbejdet i nedenstående budgetbidrag.

Bevillingsrammen for administrationspolitik er udnyttet således: 

For alle forvaltninger gælder, at der på nuværende tidspunkt ikke er afvigelser i forhold til bevillingsrammen. Det fremsendte bidrag svarer til en fastholdelse af det nuværende service- og udgiftsniveau.

For så vidt angår Centralforvaltningens andel af omstillingsmålet er 2022 – 2024 allerede udmøntet i Budget 2021 mens 2025 er udmøntet i nærværende bidrag. Udmøntning er sket forholdsvist på ordinære konti og puljer og realisering sker via arbejdsgangsanalyser og robotter, reduktion af energiforbrug afledt af energihandleplanen, større omkostningsbevidsthed og reduktion af lønudgifterne i forbindelse med stillingsomsætning.

By- og Udviklingsforvaltningen havde også allerede realiseret omstillingsmålet for 2022 – 2024 og udmønter 2025 på samme måde som Centralforvaltningen. For de øvrige 3 forvaltninger sker udmøntning løbende inden for den samlede budgetramme.

Derudover fremsendes ændringsforslaget ADM-S-03 – Styrkelse af IT-området vedrørende administrationspolitik. Ændringsforslaget, der indebærer en udvidelse på 5 stillinger, er indstillet af direktionen. Opmærksomheden henledes på nødvendigheden af at prioritere området.

Desuden fremsendes ændringsforslaget ADM-S-04 – Praktikansvarlige på SOSU-elevområdet. Forslaget er fremsendt af Senior- Sundhed og Fritidsforvaltningen, og indebærer en udvidelse med 1,5 stillinger.

Ændringsforslaget ADM-S-03 – Styrkelse af IT-området samt ADM-S-04 – Praktikansvarlige på SOSU-elevområdet er vedhæftet som bilag.

Endelig bemærkes, at Plan-, Bolig og Miljøudvalget har behandlet 3 forslag vedrørende administrationspolitik, der ligeledes vil indgå i det samlede katalog over ændringsforslag. Det drejer sig om følgende forslag behandlet på Plan-, Bolig og Miljøudvalget den 2. juni 2021:

ADM-S-01 –  Ressourcer til byggesag

ADM-S-02 –  Byggesagsgebyr - nedskrivning af indtægtsbudget

ADM-A-01 –  Udviklingen af Koldings havneområder.

Budgetbidraget for Ejendoms- og boligpolitik, Ældreboliger og Central refusionsordning, særligt dyre enkeltsager, er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne tidsplan. Konsekvens af eventuelle rammekorrektioner fra nu og til og med Byrådets 1. behandling af budgetforslag for 2022 – 2025 vil efterfølgende blive indarbejdet i nedenstående budgetbidrag.

For alle 3 områder gælder, at rammen svarer til det forventede aktivitetsniveau og der er ikke udarbejdet ændringsforslag for politikområderne. Den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager skal i øvrigt ses i sammenhæng med udgiftsudviklingen vedrørende de samlede serviceudgifter specielt inden for Socialpolitik og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik.

Bevillingsrammen for Ejendoms- og boligpolitik er udnyttet således: 

Budgettet er tilrettet i forhold til de konkrete jorder og ejendomme, der administreres under området.

Bevillingsrammen for Ældreboliger, drift er udnyttet således: 

For ældreboliger gælder, at budgetbidraget er i overensstemmelse med rammen. At området budgetlægges med en nettoindtægt kan henføres til, at ydelse på lån m.v. indgår på budgettet under det finansielle område.

Bevillingsrammen for Central refusionsordning, særligt dyre enkeltsager er udnyttet således: 

Refusionen modsvares af udgifter på Socialøkonomi-, Handicap og Hjælpemiddelpolitik, Socialpolitik, Seniorpolitik og Uddannelsespolitik.

Budgetbidraget for Erhvervspolitik er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne tidsplan. Konsekvens af eventuelle rammekorrektioner fra nu og til og med Byrådets 1. behandling af budgetforslag for 2022 – 2025 vil efterfølgende blive indarbejdet i nedenstående budgetbidrag.

Bevillingsrammen for Erhvervspolitik er udnyttet således: 

Budgetbidraget er i overensstemmelse med rammen, og der er afsat budget til følgende områder.

Tilskud til internationale aktiveteter

Der er afsat 150.000 kr. i 2022 og 100.000 kr. årligt fra 2023. Årsagen til at beløbet er større i 2022 er overførsel af ikke brugte midler fra 2020 godkendt af Byrådet i forbindelse med overførselssagen.

Kioskafgifter

Der forventes en årlig indtægt på 70.000 kr. hvilket er uændret i forhold til 2021.

Mere liv i city

Der er afsat en årlig pulje på 700.000 kr. til mere liv i city.

Tilskud Business Kolding

Tilskuddet til Business Kolding er på 10.682.000 kr. årligt, som er lig med budget 2021 fremskrevet med 1,9 %.

PTX i Trekant området

Der er afsat 200.000 kr. i 2022 og 2023 svarende til Byrådets beslutning.

Trekantområdet danmark, tilskud

Tilskuddet til Trekantområdet Danmark er på årligt 3.479.000 kr.

Væksthuse, tilskud

Tilskuddet til Væksthuse er på årligt 2.600.000 kr. Tilskuddet er lovbestemt.

Markedsføringspuljen

Der er afsat 402.000 kr. i 2022 og 2023, og 286.000 kr. i 2024 og 2025 til markedsføring. Ingen af midlerne er disponeret.

Sportsmarkedsføringsaftaler

Der er afsat et årligt beløb på 700.000 kr. svarende til niveauet i 2021.

Initiativer og markedsføring – åbent hus på videregående uddannelser

Der er afsat et årligt beløb på 60.000 kr.

Designaktiviteter

Der er afsat et årligt beløb på 900.000 kr. Ingen af midlerne er disponeret.

Grand Depart Copenhagen (Tour de France)

Der er afsat et beløb i 2022 på 600.000 kr.

Citypulje

Der er afsat et beløb på 480.000 kr. i 2022 og 280.000 kr. i 2023 hvilket er besluttet i forbindelse med Byrådets behandling af sagen vedrørende Ejendommen Jernbanegade 1.

Events, tiltrækning

Der er afsat et årligt beløb på 500.000 kr. til tiltrækning af større events.

Erhvervsmagasin

Der er afsat et årlig beløb på 100.000 kr.

Designskolen Kolding

Der er afsat et tilskud til Designskolen på årligt 900.000 kr.

South Denmark European Office

Der er afsat et årligt beløb på 400.000 kr. til medlemskab m.v.

Bosætning

Der ar afsat et årligt beløb på 200.000 kr. til bosætningskampagner.

Destination Trekantområdet

Der er afsat et årligt tilskud på 2.079.000 kr.

Kongernes Samling

Der er afsat et årligt tilskud til Kongernes Samling på 8.740.000 kr.

Der foreslås følgende takster for 2022 vedr. Ejendoms- og Boligpolitik, Erhvervspolitik samt Administrationspolitik:

Takster, der kan henvises til Erhvervspolitik:

Cirkuspladser

Opstilling af madvogne (food trucks)

Takster, der kan henvises til Ejendoms- og Boligpolitik:

Grusgrav

Husleje

Ved beboelseslejemål opkræves balanceleje og omkostningsbestemt leje forud for 1. mdr. ad gangen. Der opkræves indskud/depositum. Ved erhvervslejemål opkræves markedslejen. Afhængigt af lejemålets stand opkræves depositum. Folkeoplysende foreninger opkræves ikke husleje i kommunale bygninger.

Kolonihaver

Leje af landbrugsjord

Takster, der kan henvises til Administrationspolitik:

Folkeregisteroplysninger

For sen indbetaling

Pas

*Når du ansøger om et nyt pas og ikke kan fremvise det gamle pas eller passet fremvises i ødelagt stand, fordobles ovenstående takster.

Kørekort

Priser for køreprøver, fornyelser og ombytning af kørekort samt priser på duplikatkørekort og midlertidige erstatningskørekort kan ses på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Beredskabskommissionens beslutning den 21. maj 2021 vedrørende budget 2022 samt overslagsårene har følgende konsekvenser for fordelingen. Der er som vedtaget forudsat fordeling efter indbyggertal med virkning fra 1. januar 2022.

Tabel 1: Nyt budget fordelt forholdsmæssigt efter indbyggertal mellem de fem ejerkommuner. (1.000 kr.)

Ovenstående fordeling medfører en merudgift for beredskabspolitik i 2022-2025 jf. tabel 2. 

Tabel 2: Difference mellem nuværende ramme og nyt budget. (1.000 kr.)

Sideaktivitet på 0,800 mio. kr. budgetteres indtil videre under beredskabspolitik.

Det foreslås, at merudgiften på hhv. 3.032 mio. kr. i 2022, 2.598 mio. kr. i 2023, 2.128 mio. kr. i 2024 og 2.103 mio. kr. i 2025 finansieres af budgetreserven.

Der er ikke ændringsforslag til politikområdet.

Specifikation af samtlige projekter på investeringsoversigten fremgår af bilag. Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne budgetproces, og bidraget stemmer med de korrigerede bevillingsrammer for budgetperioden 2022 - 2025.

Bidraget er lavet med udgangspunktet i sidste års investeringsoversigt. Der er korrigeret for konsekvens af pris- og lønstigninger, idet projekter, der har karakter af rammebeløb, er fastholdt svarende til budget 2021. Endvidere er korrigeret for konsekvenser af byrådsbeslutninger.

Bruttoanlægsudgiften for det skattefinansierede område udgør i 2022 i alt 569,297 mio. kr. mens der er indtægter for 16,957 mio. kr. Det giver en nettoudgift på 552,340 mio. kr. De største udgifter er vedligeholdelse af fast ejendom inkl. energihandleplan med 57,190 mio. kr. Infrastruktur med 77,225 mio. kr., miljøprojekter med 2,841 mio. kr. samt udvikling af Marina Syd med 296,176 mio. kr.

Investeringsfonden indeholder frie midler på 0 mio. kr. i 2022. I overslagsårene udgør de fri midler henholdsvis 45,108 mio. kr., 70,900 mio. kr. og 73,056 mio. kr. De bundne midler frigøres i takt med realiseret salg af henholdsvis arealer i Marina Syd og salg af ejendomme i Vesterbrogadekvarteret. De bundene midler udgør 69,583 mio. kr. i 2022 og 118,650 mio. kr. i 2024. Det bemærkes, at Byrådet ikke har vedtaget principper / procedure for anvendelse af investeringsfonden midler.

Endelig er under forsyningspolitik inkl. klimaprojekter budgetteret med en udgift på 33,666 mio. kr. og en indtægt på 0,993 mio. kr., mens den samlede låneoptagelse er budgetlagt til 310,601 mio. kr. (energihandleplan med 10,000 mio. kr., byfornyelse med 1,425 mio. kr. samt Marina Syd med 296,176 mio. kr.).

Under jordforsyning er udgifter på 88,443 mio. kr. bestående af ordinær byggemodning med 19,390 mio. kr., byggemodning ved Marina Syd på 28,416 mio. kr. køb og istandsættelse til UC Syd Dyrehavevej på 30,600 mio. kr. samt rammebeløb til køb af jord og bygninger på 10,037 mio. kr. På indtægtssiden er der budgetlagt med salg ved Marina Syd på 69,583 mio. kr. (svarende til bundne midler i investeringsfonden) samt ordinært rammebeløb vedrørende salg af jord og fast ejendom på 43,000 mio. kr.

Ændringsforslag vedrørende anlægsprojekter vil blive fremsendt af de stående udvalg og vil indgå i samlet katalog over udvalgenes ændringsforslag. Kataloget vil foreligge ultimo august 2021.

Kolding Kommune ansøgte i marts 2018 Sundheds- og Ældreministeriets ’Pulje til læge- og sundhedshuse’ om støtte til opførelse af et nyt kommunalt ejet lægehus på ejendommen Kongensgade 15 i Christiansfeld. Her lå en tidligere tankstation med et nedlagt autoværksted, som Kolding Kommune erhvervede med henblik på nedrivning og oprensning.

Målet med Lægehus Christiansfeld var at skabe en moderne og attraktiv ramme om Christiansfelds almen praktiserende læger med tilhørende sundhedsydelser. Projektet har siden skiftet navn til Sundhedshus Christiansfeld. Kolding Kommune vurderer at, Sundhedshus Christiansfeld kan sikre det vigtige bosætningsparameter: at der også i fremtiden er en god lægedækning i Christiansfeld.

Sundheds- og Ældreministeriet bevilligede i maj 2018 projekt Lægehus Christiansfeld ca. 10 mio. kr. i støtte. De øvrige midler til projektet blev efterfølgende bevilget fra kommunens egen side og fra tildelte statslige rammer til byfornyelse.

Siden meddelelsen om den ministerielle støtte har By- og Udviklingsforvaltningen arbejdet videre med udvikling af projektet sammen med de potentielt kommende lejere af Sundhedshus Christiansfeld. Det har sammen med nedrivningen af ejendommens eksisterende bygningsmasse trukket noget ud, men nu er projektet så langt, at opførelsen af det nye byggeri har været i udbud.

Projektets fysiske aftryk i Christiansfeld, den nye sundhedsbygning, opføres inden for Unesco-verdensarvsområdet, hvor der er stramme rammer og regler for omfanget og udformningen af nyt byggeri. Huset vil blive opført i gule tegl med rødt vingetegltag. I gårdrummet vil blive anlagt parkering og et gårdmiljø med beplantning og ophold i verdensarvsbyens ånd.

Projektøkonomien

Med tilbudsprisen fra entreprenøren har forvaltningen nu kunnet lægge et budget for det samlede projekt. Det viser, at der pga. øgede nedbrydnings- og oprensningsomkostninger og et forlænget projektforløb er behov for, at projektet tilføres ca. 2,5 mio. kr., for at byggeriet kan realiseres.

Projektets budget pr. juni 2021 lyder:

Omkostningerne til projektet er primært steget nedbrydning, oprensning, stigende priser i byggebranchen og skelforretning.

Forud for nedbrydningen af ejendommens eksisterende bygningsmasse og oprensning af jordbunden var det behov for betydelige undersøgelser og prøvetagning. Dette skete både af miljøhensyn og for at levere et velbelyst udbudsmateriale til nedbryderne. Den konstaterede forurening var mere kompleks end forventet og dermed svær at afgrænse.

Som følge af ejendommens bygningers placering i skel og den komplekse jordforurening blev nedbrydnings- og oprensningsopgaven dyrere end forventet. Ligeledes har der været ekstra omkostninger til afklaring af konstruktioner beliggende i naboskel.

På baggrund af licitationsresultatet står det klart, at budgettet overskrides med ca. 10 %. Dette skyldes primært stigende byggepriser samt ekstra omkostninger til bla. oprensning og nedbrydning. Generelt opleves der stigende priser i byggebranchen og udfordringer med levering af byggematerialer. Derfor er fastsat en post til usikkerhed på 15 % af entreprisesummen.

Processen med at udvikle, tegne og projektere først Lægehus Christiansfeld og siden Sundhedshus Christiansfeld trak ud som følge af den langstrakte dialog med de almenpraktiserende læger i Christiansfeld, der endte med at trække sig fra projektet. Undervejs i projektet er lovgivningskravene til dokumentation og certificeringer steget, hvilket betyder, at de samlede rådgiveromkostninger ligeledes er øget.

Plan- Bolig- og Miljøudvalget besluttede på deres møde den 18. juni 2020, at tildele restmidlerne på 451.000 kr. fra den statslige ramme til landsbyfornyelsesstøtte fra 2018, til projektet. Disse midler indgår i den foreslåede finansiering af de manglende ca. 2,5 mio.kr. Den resterende del foreslås finansieret af ikke-disponerede midler fra Byggemodningsrammen 2021.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

I 1.000 kr.

Ansøgningens finansiering

Det ansøgte rådighedsbeløb i 2022 finansieres med 451.000 kr. fra byfornyelsesmidler, hvorfor indtægterne opskrives tilsvarende. De resterende 2.025.000 kr. i udgifter finansieres fra p.nr. 0467 Rammebeløb til byggemodning. Bliver omkostningerne til Sundhedshus Christiansfeld lavere end nu budgetteret, vil midlerne blive tilbageført til byggemodningsrammen.

Baggrund for udarbejdelse af projektbeskrivelse for udviklingen af Koldings havneområder (se bilag)

Med ejerstrategien for Kolding Havn og samarbejdsaftalen mellem Kolding Havn og Byrådet har projektet for udviklingen af Koldings havneområder fået et nyt grundlag. Derfor har det også været relevant at revidere den tidligere procesplan, der nu er blevet en del af en projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen fokuserer primært på udviklingsprocessen frem mod et beslutningsgrundlag om udviklingen af Koldings havneområder, der skal danne grundlag for rammer og ny organisering af by- og havneudvikling.

Projektbeskrivelsen fortæller overordnet om udviklingsprocessens, forløb, organisering og indhold til brug for Byrådet, Kolding Havn og øvrige interessenter, der ønsker indblik i udviklingsprocessen.

Projektbeskrivelsen beskriver fem strategiske fokusområder i projektet, som er:

• Byudviklingspotentiale
• Havneudviklingspotentiale
• Infrastruktur
• Klimatilpasning
• Bæredygtighed.

De fem strategiske fokusområder er valgt på baggrund af Byrådets ejerstrategi for Kolding Havn, og den der beskrevne vision.

Procesplan for udviklingen af Koldings havneområder:

Udviklingen af Koldings havneområder er en lang og kompleks proces. De indledende faser, er organiseret i et samarbejde mellem Kolding Havn og Kolding Kommune. I disse faser er fokus på indsamling af viden, udvikling af strategi for by- og havneudvikling, afklaring af mulig organisering, økonomimodel for udvikling, samt samarbejder, dialog og involvering af borgere, virksomheder og øvrige interessenter.

Illustration af den overordnede proces.

Projektbeskrivelsen omhandler fase 1-3, der skal resultere i et beslutningsgrundlag for Byrådet og Kolding Havn, der kan ligge til grund for den fremtidige udvikling af området.

Den 27.april 2021 blev Byrådet præsenteret for oplæg fra Valgsekretariatet, hvor forskellene i valgdeltagelsen på ovenstående parametre blev gennemgået. Ligeledes præsenterede Valgsekretariatet et oplæg til, hvilke tiltag der kan arbejdes med i Kolding op mod valget for at højne valgdeltagelsen. På baggrund af oplæg blev de politiske partier inviteret til at komme med forslag til yderligere oplæg. Valgsekretariatet har siden kvalificeret oplæggende og vurderet på muligheden for at gennemføre disse og fremlægger nu et endeligt forslag til tiltag til godkendelse i Økonomiudvalget. Partiernes forslag med kvalificering fra Valgsekretariatet er vedhæftet som bilag.

Valgsekretariatet foreslår samlet set, at følgende tiltag gennemføres:

1. Muligheden for at brevstemme udvides således, at det bliver muligt at brevstemme på bibliotekerne i Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov lørdage d.30. oktober 2021 og 6. november 2021. Dette skal tilgodese borgere i centerbyernes adgang til at brevstemme.

2. Kolding Kommune tilslutter sig KLs kommunikationskampagne. Vi kender ikke detaljerne i kommunikationskampagnen endnu. Kommunikationsafdelingen vil derfor i samarbejde med Valgsekretariatet vurdere, hvilke elementer heri, som er relevant for Kolding Kommune at benytte sig af, når detaljerne kendes.

3. Valgsekretariatet vil kontakte alle ungdomsuddannelser i Kolding Kommune og opfordre dem til at inddrage kommunalvalget i undervisningen. Det pointeres i denne sammenhæng, at de politiske partier gerne stiller op til eksempelvis valgdebatter og evt. i forbindelse med undervisningsforløb.

4. Valgsekretariatet vil i kommunikation til borgere via de sociale medier fremhæve muligheden for, at man på valgstederne kan få hjælp til og vejledning i at stemme. Valgsekretariatet vil overveje, hvordan dette kan synliggøres på valgstederne. Eksempelvis kan udvalgte valgstyrere og valgtilforordnede bære synlige gule veste, så borgere let kan se, hvem de kan henvende sig til.

5. Kolding Kommune vil op til kommunalvalget udsende sms’er til borgere med opfordring til at stemme til kommunalvalget. Tiltaget har ved analyser foretaget af Københavns Universitet vist sig at være dét tiltag, der har signifikant effekt.

6. Foruden ovenstående kommunikeres der via ugeavis, på kommunens hjemmeside og på de sociale medier om praktiske forhold i forbindelse med valget – f.eks. om muligheden for at brevstemme, muligheden for at stemme i eget hjem, udsendelse af valgkort, hjælpemidler på afstemningssteder og lign.

Business Kolding har henvendt sig til kommunen, idet Comwell Kolding gerne vi byde ind på den internationale konference Play the Game ultimo juni 2022.

Business Kolding oplyste, at de for at kunne byde ind, havde brug for en interessetilkendegivelse fra kommunen inden den 18. maj 2021 i forhold til, om der kunne gives et tilskud fra værtsbyen på 500.000 kr., såfremt de får konferencen.

Kommunaldirektøren har fremsendt en sådan interessetilkendegivelse, idet der naturligvis er taget forbehold for den politiske beslutning herom.

Play the Game er en del af Idrættens Analyseinstitut, en selvejende institution under Kulturministeriet, som har til opgave at skabe overblik over og indsigt i idræt og folkeoplysning nationalt og internationalt.

I det vedhæftede materiale fra Play the Game 2022 er bl.a. anført, at Play the Game 2022 er det 12. i rækken af konferencer, der med afsæt i værdierne fra dansk idræts- og foreningsliv har fået en unik status som et uafhængigt idrætspolitisk mødested for journalister, forskere, idrætsledere, atleter, whistleblowers, forretningsfolk og studerende fra hele verden.

Play the Games formål er at hæve idrættens etiske standarder og fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed.

Play the Game 2022 forventes at tiltrække 400-500 deltagere fra 40-50 lande.

Play the Game søger en værtsby, som udover gode konferencefaciliteter kan tilbyde et økonomisk tilskud, relevante partnerskaber og gerne idrætslige og kulturelle anlæg eller aktiviteter, der kan styrke indholdet og oplevelsesværdien.

I januar 2020 etablerede DDC sig i Kolding efter sammensmeltningen med designklyngen Design2innovate, som gennem mange år havde været en stærk lokal og regional aktør i forhold til udbredelsen af designmetoder målrettet små og mellemstore virksomheder. Tilstedeværelsen af DDC har stor betydning for Kolding Kommune fordi der her er tale om en national (og international) designaktør, som har meget stor erfaring i at arbejde i krydsfeltet mellem samfunds- og erhvervsmæssige dagsordener.

Potentialet i et tæt samarbejde med DDC er stort af flere grunde. Deres strategiske fokus på samfundsudfordringer som velfærd, grøn omstilling og digitalisering gør DDC automatisk relevante for os som kommune. Deres kompetencer i forhold til designfaglighed, netværk, facilitering, projektledelse og analysearbejde vil i den grad kunne bidrage til kommunens udvikling. Eksempelvis er DDC allerede er en aktiv aktør i arbejdet omkring Bæredygtighedshuset, Posthuset og et kommende fysisk innovationsmiljø.

Partnerskabsaftalen afspejler også, at DDC ser en stor værdi i at være en del af designøkosystemet i Kolding, hvor de dels kan samarbejde med en visionær designorienteret kommune og dels være med til at forløse potentialet ved at være den eneste UNESCO designby i Skandinavien.

Kolding Kommunes erhvervs- og vækstpolitik 2020-2024, ”Mulighedernes kraftcenter” har udstukket de politiske mål og indsatser inden for en lang række områder, hvor tæt samarbejde med centrale eksterne aktører som DDC øger sandsynligheden for succesfuld opfyldelse af målsætningerne. Strategiske partnerskabsaftaler er derfor et væsentligt redskab i forhold til at understøtte indsatser og skabe resultater – både for DDC og Kolding Kommune.

Partnerskabsaftalen har ikke indbygget økonomi, men er baseret på et sammenfald af gensidige strategiske målsætninger, hvor begge parter kan se muligheder for at skabe værdi på tværs af flere bundlinjer. Samarbejde om fundraising til aktiviteter er et element i partnerskabsaftalen, men den åbner også mulighed for at indgå kontrakter med DDC vedrørende konkrete opgaver og aktiviteter.

Opfølgning på partnerskabsaftalen sker løbende, mens DDC én gang årligt udfærdiger en kort skriftlig afrapportering suppleret af en mundlig beretning for Byrådet.

Kolding Kommune har i alt ydet et tilskud på 12.671.980 kr. til Business Kolding i 2020.

Tilskuddet består af et fast tilskud suppleret med projektstøtte.  

Årsregnskabet 2020 viser et overskud på t.kr. 923, mod et budgetteret overskud t.kr. 33.

Overskuddet skyldes dels en relativ stor efterudbetaling ifm. EU-projektet MEDSTRØMs afslutning, hvor sagsbehandlingen i Erhvervsstyrelsen har været flere år forsinket; men også corona-pandemiens indflydelse på afholdelse af aktiviteter og udskydelse af projekter og indsatser, har på trods af løbende justeringer, betydet at et oparbejde overskud for 2020.

Egenkapitalen ultimo 2020 er på 5,1 mio kr., hvoraf den likvide beholdning er 3,2 mio. kr.

Regeringen har med aftale om finansloven for 2021 afsat midler til at understøtte oplevelsesindustrien gennem kommunernes og regionernes indsatser for ældre og udsatte borgere.

Der er på nationalt plan afsat 750 mio. kr. i 2021 til at understøtte virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien, der har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19. Midlerne skal samtidig bidrage til, at ældre og udsatte borgere, herunder personer med handicap, der særligt oplever ensomhed som følge af isolation under COVID-19, kan gøre brug af kultur- og oplevelsesaktiviteter.

En tredjedel, 250 mio. kr., forankres i kommunerne, hvoraf 171,7 mio. kr. målrettes til ældre og udsatte borgere, herunder borgere med handicap, som udmøntes af kommunerne gennem aktiviteter på social- og ældreområdet. 70,2 mio. kr. udmøntes til private leverandører af tilbud til målgruppen og 8,1 mio. kr. udmøntes til regionerne. Ovenstående fordeling er opgjort ud fra antallet af pladser, der fremgår af Tilbudsportalen og Plejehjemsoversigten.

Kolding Kommunes andel af de 171,7 mio. kr. udgør 2,747 mio. kr. Midlerne udmøntes via bloktilskudsaktstykket ved midtvejsreguleringen i oktober, men kommunernes indsats skal træde i kraft parallelt med udbetalingerne af de indefrosne feriepenge.

Midlerne kan kun komme borgere til gavn, der er visiteret til bo- eller dagtilbud i kommunen. Der skal derfor ske en fordeling mellem Seniorpolitik og Socialpolitik. Der er udarbejdet en fordelingsnøgle, der baserer sig på samme metode som den nationale fordeling, det vil sige Koldings Kommunes pladser, der fremgår af Tilbudsportalen og Plejehjemsoversigten.

Anvendelse af midlerne

Af Social- og Ældreministeriets udmøntningsnotat fremgår, at kommunerne selv beslutter, hvordan de konkret anvender midlerne. Kommunerne og de enkelte tilbud kan samarbejde med hinanden om at arrangere aktiviteter. Ligeledes kan der samarbejdes med regionale og private tilbud og med foreningslivet. En del af midlerne vil også kunne anvendes til at sikre, at borgerne har mulighed for at deltage i aktiviteterne, f.eks. i form af transport, ledsagelse m.v. Ligeledes vil en del af midlerne kunne anvendes til at sikre ressourcer til at afholde aktiviteterne, f.eks. ved udflugter eller arrangementer på tilbud, hvor afholdelsen kræver ekstra medarbejdere.

KL har udarbejdet nedenstående idékatalog:

• Kulturaktiviteter og oplevelser, der finder sted på tilbuddet, som f.eks. teaterforestillinger, koncerter og foredrag.

• Ture med betalt entre til kultur- og fritidsinstitutioner i lokalområdet, som f.eks. museer, spillesteder, kulturhuse, biografer og lign.

• Madfællesskaber og fællesspisningsaktiviteter enten ved udflugter til lokale restauranter eller ved invitation af f.eks. lokale pop-op restauranter med fokus på lokale specialiteter el. lign.

• Ferieaktiviteter og udendørsaktiviteter til at understøtte turisterhvervene i form af f.eks. tilskud til institutionsovernatning på campingpladser, hoteller el. lign.

KL gennemfører i begyndelsen af 2022 en opfølgning for de 98 kommuner i forhold til udmøntningen.

Seestvej 4, den tidligere tandklinik ved Bakkeskolen, har stået tom i en årrække og skal overgå til andet formål. Forvaltningen har derfor vurderet, hvilke muligheder der er for anvendelse af ejendommen.

I forhold til at anvende ejendommen til en anden funktion, som den fremstår, er det forvaltningens vurdering, at ejendommen ikke er tidssvarende. Der er desuden konstateret skimmelsvamp i både kælder og stueetage, hvorfor det vil være forbundet med store omkostninger at sanere ejendommen og dermed klargøre den til nye formål.

Det er derfor anbefalingen med afsæt i ovenstående, at ejendommen nedrives. En overslagspris på nedrivning af ejendommen samt reetablering er ca. 700.000 kr., som kan finansieres af det afsatte budget til Arkæologi, forundersøgelser, analyser, planlægning mv. i forbindelse med prioriteringen af byggemodningsrammen for 2021 i Byrådet den 23. marts 2021.

Bydelshus/samlingssted i Seest

I forbindelse med forårets budgetforhandlinger blev der afsat 100.000 kr. i 2021 til Seest Samling til at gennemføre en proces vedr. et nyt samlingssted.

I den forbindelse har lokale ildsjæle i Seest forespurgt forvaltningen, om den tidligere tandklinik kan være anvendelig til et nyt bydelshus. By- og Udviklingsforvaltningen og Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har derfor været i dialog med de lokale ildsjæle, senest på et møde den 27. maj 2021.

Forvaltningerne har givet udtryk for, at bygningen vurderes at være uegnet som et fremtidigt bydelshus grundet skimmelsvamp forekomsten, og at det vil være uforholdsmæssigt omkostningstungt at bringe ejendommen i spil til en sådan anvendelse.

Det er aftalt med Seest Samling at forvaltningerne bistår med en afklaringsproces, hvor det først afklares, hvilket behov der er for et lokalt samlingssted, og efterfølgende kortlægges, hvilke muligheder der kan være. I den forbindelse vil der blive foretaget en screening af eksisterende lokaliteter.

Boligformål

Forvaltningen har desuden vurderet om grunden med den tidligere tandklinik i stedet kan anvendes til boligformål. Overordnet set vil det være en mulighed i forhold til placeringen i byen, men der en række forhold, som gør, at forvaltningen ikke kan anbefale, at ejendommen sælges til boligformål. Det er følgende

• Vejadgang
• Terrænforhold og arealets størrelse
• Beliggenheden op ad skolen.

Generelt set er adgangsforholdene ikke gode til ejendommen Seestvej 4, matr.nr. 10u.

Ejendommen har i dag vejadgang til Seestvej mod syd. Der er dog alene tale om en gående vejadgang til bygningen, idet det ikke er muligt at køre helt ind til bygningen fra syd.

Den sydlige del af matr.nr 10u er anlagt som parkeringsplads og stiforbindelse fra Seestvej til skolen. Antallet af parkeringspladser kan ikke reduceres eller inddrages til privat parkering, og stien bør opretholdes for at sikre en trafiksikkerhedsmæssig adgang for gående til skolen. Ejendommen er omkranset af skolestier mod vest, syd og øst, og der skal tages hensyn til disse stiforbindelser, hvis der skal anlægges kørende vejadgang til matr.nr. 10u.

Forvaltningen har vurderet en alternativ vejadgang fra nord fra Karen Blixens Vej. Mulighederne er begrænsede, da adgangen i dag hovedsagelig bruges til de bløde trafikanter til skolen, og hallen, samt at det er vanskeligt at etablere tilstrækkelig vejbredde til vej ind til et evt. nyt boligområde.

En potentiel grund til boligformål er på ca. 4.000-5.000 m2 og har samtidigt et skrånende terræn. Der vil kunne etableres ca 10 boliger i form af f.eks. tæt-lav boligbyggeri. Det er et forholdsvis lille projekt. Da terrænet skråner, vil der være ekstra omkostninger til etablering, og det vil være en udfordring at sikre hensigtsmæssig niveaufri adgang fra et evt, parkeringsareal til den enkelte bolig. Forvaltningen har drøftet boligmuligheden med et boligselskab, som heller ikke finder, at grunden er oplagt til boligudvikling.

Beliggenheden op ad skolen gør, at arealet fremstår, som en integreret del af skolens område. Det fremhæves ved den struktur, som er i området, hvor der rundt om ejendommen er stisystem, som skal sikre en trafiksikker færden for de blødetrafikanter.

Forvaltningen skal på den baggrund anbefale, at grunden fortsat anvendes til offentlige formål, enten i relation til skolen eller som et grønt område. Indtil der foreligge en afklaring af arealets anvendelse afholdes driftsudgifterne af Vej- og Parkpolitikkens budget.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i maj 2021 drøftede udvalget potentialerne ved sociale effektinvesteringer og bad forvaltningen udarbejde et beslutningsoplæg til Arbejdsmarkedsudvalgets videre behandling.

De sociale effektinvesteringer bygger på et samarbejde mellem Den Sociale Kapitalfond Effekt, Byliv Kolding, en beskæftigelsesleverandør og hhv. Socialforvaltningen, Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen samt Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og har til formål, gennem en designproces, at igangsætte en særlig indsats for forventeligt 70 borgere med langvarig beskæftigelse som ønsket effekt. Social- og sundhedsområdernes indsatser supplerer beskæftigelsesindsatserne og understøtter, hvor behovet viser sig.

Nedenfor følger en overordnet beskrivelse af, hvad sagen indeholder.

• Målgruppe: En ny start for flere
• Hvorfor sociale effektinvesteringer – hvilke indsatsmuligheder og effekter gives?
• Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer
• Om Den Sociale Kapitalfond Effekt - bilag
• Økonomi og effektbetalinger – sociale effektinvesteringer - bilag
• Frem mod projektstart – designproces.

For supplerende beskrivelse henvises til sagens bilag.

Målgruppen - En ny start for flere

Målgruppen for sociale effektinvesteringer er gruppen af ikke-jobklare beboere i de udfordrede boligområder, beboere som er forældre til børn under 18 år.

I Arbejdsmarkedsudvalgets politik ’Arbejdsliv til alle’, fremhæves vigtigheden af sammen med borgeren at arbejde med det, der gør en forskel, når vejen fra ledighed til arbejde viser sig udfordringsfyldt. Ved at igangsætte koordinerede og tværfaglige indsatser og kombinere med en tættere og længerevarende støtte til borgerne, så viser erfaringer, at chancen for succes forøges væsentligt. Længerevarende, vedholdende, kombinerede indsatser kalder på særlige ressourcer, og at der tænkes nyt, både med nye samarbejdspartnere og med andre forvaltninger og fagområder. Særligt social- og sundhedsområderne kan med forskellige indsatser være med til aktivt at understøtte vejen fra ledighed til job.

Med det særlige fokus på borgere med kompleks årsag til ledighed vil målgruppen primært være aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, men også andre målgrupper herunder også borgere, der ikke har profiteret af opsvinget og dermed er i risiko for længerevarende ledighed. Udgangspunktet er beboere i de udfordrede boligområder evt. suppleret med boligområder, der også er omfattet af den boligsociale helhedsplan.

I første omgang forventes ca. 70 beboere at takke ja til indsatsen, hvoraf 22 med en ekstraordinær indsats igennem sociale effektinvesteringer forventes at blive helt eller delvis selvforsørgende.

I vedhæftede bilag uddybes beskæftigelsesmålgrupperne yderligere.

Hvorfor sociale effektinvesteringer – hvilke indsatser og muligheder gives?

Formålet er at kunne igangsætte indsatser via sociale effektinvesteringer, der ligger ud over, hvad der kan tilbydes i dag og derigennem skabe en langvarig effekt, der bidrager til løsningen af et socialt problem, f.eks. at hjælpe den enkelte fra kompleks ledighed til beskæftigelse. Muligheden opstår via kapital udefra og en tilbagebetaling, der skal ske i takt med, at der ses en længerevarende effekt i form af hel eller delvis selvforsørgelse hos borgerne.

Ved at supplere indsatserne fra en ekstern leverandør med bidrag fra andre fagområder og forvaltninger internt i Kolding kommune, er målet at understøtte den varige effekt, der pga. målgruppens komplekse udfordringer vil være vanskelig at opnå. Det kan f.eks. være indsatser på social- og sundhedsområderne alt efter den enkeltes behov. Gennem samarbejdet på tværs af forvaltninger og med en ekstern leverandør hentes andre erfaringer i forhold til indsatserne og dermed også en organisatorisk læring, der kan forankres i organisationen.

Investeringen forventes tilbagebetalt over en tre-årig projektperiode, efterhånden som der opnås effekt, dvs. når borgere går fra ledighed til job eller uddannelse og efterfølgende støttes i at fastholde jobbet. Hvis de aftalte målsætninger ikke opnås, så betales investor ikke og dermed har alle parter interesse i, at de aftalte effektmål opnås.

Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer

Kernen i sociale effektinvesteringer er et partnerskab mellem en udbyder – f.eks. en kommune, en leverandør der konkret igangsætter og over tid understøtter en udvikling og en investor, der investerer i indsatser, der skaber en forandring.

I Kolding Kommune vil projektet konkret udbyde en beskæftigelsesindsats bredt i markedet og indgå en resultatkontrakt med den leverandør, der lever op til ønsker og kriterier. Resultatkontrakten definerer bl.a. målsætninger, indsatser og betalingsmekanismer, der her foreslås bundet op på:

1)     Opnået beskæftigelse – delbetaling

2)     Varig beskæftigelse – primær betaling.

Investeringen vil primært ligge i den første del af projektperioden, hvor borgerne deltager i beskæftigelsesrettede indsatser hos leverandøren. Efterhånden som den enkelte borger opnår hel eller delvis beskæftigelse, udløser resultatkontrakten en delbetaling. Efter opnåelse af varig beskæftigelse, f.eks. i mere end ét år, udløser resultatkontrakten den primære betaling. Dermed sker tilbagebetalingen fra Kolding Kommune ikke i takt med leverandørens udgifter, men først efter effekten er opnået, og er dermed sikret en effekt, før der er en økonomisk forpligtelse.

Formålet er dermed at balancere en aftale, der gør det attraktivt for leverandøren at sikre en langvarig effekt. Med Den Sociale Kapitalfond Effekt som investor fordeles risikoen og perspektivet kan rettes mod varige effekter.

Om Den Sociale Kapitalfond Effekt

Den Sociale Kapitalfond Effekt etablerer en fond, hvor investorernes potentielle afkast knyttes tæt til opnåelsen af positive effekter for udsatte borgere. Fondens kapitalbase er op til 120 mio. kr. og investorerne omfatter bl.a. en statslig investeringsfond, en stor dansk pensionskasse og en stor dansk bank.

Fonden fokuserer på forskellige indsatsområder og målgrupper i Danmark, som adresserer betydelige udfordringer og samtidigt har et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale, herunder borgere med komplekse udfordringer med behov for indsatser, der går på tværs af forvaltninger og indsatser i geografisk afgrænsede områder, hvor der er behov for f.eks. boligsociale indsatser.

Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer og Den Sociale Kapitalfond Effekt uddybes i vedhæftede notat.

Økonomi og effektbetaling – sociale effektinvesteringer

I den forberedende fase har forskellige betalingsmodeller været drøftet. Med udgangspunkt i en målgruppe som beskrevet, har Den Sociale Kapitalfond Effekt i dialog med en beskæftigelsesleverandør vurderet, at en indsats, der kan skabe den skitserede effekt, kræver en investering på 3-4 mio. kr. i målgruppen. I den videre beregning, og i det uddybende notat, tages udgangspunkt i en investering på 3 mio. kr.

Investeringen fra fonden vil dels målrettes en indledende, forholdsvis intensiv indsats for de ledige borgere, og dels en løbende opfølgning i resten af projektforløbet. Kolding Kommunes indsatser har til formål at understøtte den beskæftigelsesrettede udvikling og supplerer indsatserne i den sociale effektinvestering.

Der er aftalt en rammemodel med Den Sociale Kapitalfond Effekt, hvor tilbagebetalingen opgøres ud fra den faktiske besparelse kommunen opnår, når borgerne opnår hel eller delvis selvforsørgelse. De endelige beløb skal fastlægges i den kommende designproces i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond Effekt, men det er forudsætningen, at beløbet ikke kan overstige den direkte gevinst, kommunen opnår på sparede ydelser, og at der fortsat vil være en økonomisk gevinst for Kolding Kommune, efter effektbetalingen er gennemført.

I forhold til den samlede ydelsesøkonomi forudsætter en tilbagebetaling til fonden, at der er luft i kommunens ydelsesbudget til det. Dette vil som skitseret ovenfor være tilfældet i en alt andet lige betragtning, da der kun sker betaling som andel af den sparede ydelsesudgift ved at antallet af ledige falder.

Da ydelsesøkonomien ud i tid fastsættes som en fremskrivning af det eksisterende niveau ud fra økonomiaftalen mellem regeringen og KL, er der derfor behov for, at Økonomiudvalget godkender, at de sparede midler fra projektet kan fastholdes i ydelsesbudgettet i projektperioden. Konkret vil besparelseseffekten af de borgere, der kommer i arbejde som følge af projektet blive nulstillet i de første to år, hvorefter den bliver indregnet med fuld effekt. Øvrige reguleringer som følge af konjunkturudvikling m.v. på landsplan vil fortsat blive indregnet med fuld effekt.

Frem mod projektstart - designproces

En vigtig del af sociale effektinvesteringer, tæt knyttet til værdierne i ’Selvværd og Sammenhæng’, Borgerens Centrum og målene i politikken ’Arbejdsliv til alle’, er designprocessen, der sikrer en tæt dialog og involvering af de borgere, der er i målgruppen til projektet. Designprocessen er med til at pege på, hvilke udfordringer der er, og hvad der kan hjælpe den enkelte fra ledighed til job.

Et bærende element er, at borgeren kan se sit aftryk i indsatsen og dermed styrke motivationen for at deltage. Designprocessen tager udgangspunkt i designvisionen og involverer ud over borgerens perspektiv både faglige indsigter fra beskæftigelsesområdet, men også fra både social- og sundhedsområderne.

Indsatserne gennemføres af eksterne leverandører og suppleres af indsatser hos og i samarbejde med social- og sundhedsområderne i Kolding Kommune og den valgte beskæftigelsesleverandør. Dermed kan indsatserne styrke det tværfaglige samarbejde og hente ny viden fra eksterne samarbejdspartnere.

Boligforeningerne, ByLiv Kolding og Landsbyggefonden har, under forudsætning af politisk godkendelse af projektet, givet tilsagn til at dække 75 % af omkostningerne til designprocessen samt en projektmedarbejder, der kan forberede udbudsprocesser og markedsdialoger, projektorganisering, koordinering med ByLiv Kolding mv. Det økonomiske bidrag lyder på i alt 258.750 kr.

Derudover har Landsbyggefonden foreslået en afsluttende evaluering af sociale effektinvesteringer og er positive overfor helt eller delvist at afholde omkostningen til denne.

De resterende 25 %, svarende til 91.250 kr. foreslås finansieret af Investeringspuljen. Det vurderes, at formålet med ansøgningen opfylder puljens kriterier. Såfremt den imødekommes, resterer der ca. 571.000 kr. 

Baggrund og formål

Vindsurferklubben ønsker at udvide deres klubhus ved Stranden 61 med øget kapacitet til udstyr. Ny bebyggelse vil kræve dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet har tilkendegivet, at der vil være mulighed for dispensation, men at det betyder, Kolding Kommune først skal udarbejde lokalplan.

Historik

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtog den 30. september 2020, at der skal udarbejdes forslag til lokalplan 1019-51, Ved Stranden – et grønt område (med tilhørende kommuneplantillæg). Det foreliggende forslag til lokalplan er udarbejdet ud fra de ved opstarten godkendte principper.

Indkaldelse af idéer og forslag

Der har været forudgående høring i henhold til planloven. Der er indkommet en bemærkning fra Bo Vesterlund, der foreslår, at der gives mulighed for etablering af iskiosk.

Baggrunden for lokalplanen er en konkret tilkendegivelse fra kystdirektoratet om, at de er positive over for en dispensation til etablering af 60 m2 til klubfaciliteter. Det er dog i henhold til outdoor-strategien intentionen at udvikle området yderligere til rekreative formål med nye faciliteter.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget skal udlægge et nyt rammeområde som grønt område omfattende eksisterende klubhus samt arealet, hvor der ønskes opført ny bebyggelse. Området forbliver i landzone.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen skal udlægge byggefelt for eksisterende klubhus samt en ny bygning på op til 60 m2. Bygninger er i en etage og med en maksimal højde på 3,2 m – eksklusiv evt. værn på tagterrasse.

Visualisering af ny bygning.

Der skal sikres et materialevalg og en udformning, som sikrer, at bygningen falder ind i landsskabet og ikke bliver et dominerende element. Ydervægge skal fremstå i træ i mørkebrun eller sort nuance. Windsurferklubben har udarbejdet de nødvendige visualiseringer, som også er grundlæggende projektmateriale, hvis kystdirektoratet skal meddele dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Byggefelt 1 er den nye bygning og byggefelt 2 den eksisterende.

Udvidelsen har til formål at skabe bedre plads for medlemmerne – ikke nye aktiviteter. Der påregnes derfor ikke etableret yderligere parkeringspladser på baggrund af bygningen. Det er vurderet, at etablering af oplagsfaciliteter ikke mærkbart belaster området trafikalt.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening, der viser, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering.

Politiske fokusområder m.m.

Lokalplanen understøtter Byrådets politiske fokusområde i forhold til at styrke friluftslivet og styrke lokale foreninger.

Arkitekturstrategien vil blive anvendt som dialogværktøj i forhold til udformningen af den nye bebyggelse.

Plankategori

Lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg) er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget (med tilhørende kommuneplantillæg) sendes i offentlig høring.

Tidsplan

Lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg skal i offentlig høring i 8 uger i juli og august 2021.

Endelig vedtagelse forventes at kunne foretages den 28. september 2021.

Baggrund og formål

Planområdet har et areal på ca. 0,5 ha og omfatter ejendommen Dyrehavevej 101 i Kolding. Ejendommen blev i starten af 2020 udbudt til salg af Kolding Kommune. Den var blevet tilovers, da den kommunale funktion, som den tidligere husede – Børnefamiliehuset – flyttede til nye rammer. Ejendommen blev købt af en privatperson, der ønsker at bevare ejendommen og anvende den til erhvervsformål. Det forudsætter, at ejendommens plangrundlag ændres.

I forbindelse med salget tinglystes en servitut på ejendommen, der forbyder bebyggelse i - og udstykning af ejendommens parklignende have.