Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
25-04-2016 19:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Byrådet |
Sted: |
Byrådssalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/1802
Resumé
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at anlægsregnskaber for de afsluttede projekter over 2 mio. kr. godkendes.
Sagsfremstilling
Anlægsregnskab 2015 for afsluttede projekter over 2 mio. kr., hvor bruttoudgiften overstiger 2 mio. kr. fremsendes til godkendelse.
Ifølge Budget og regnskab for kommuner skal anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er over 2 mio. kr. aflægge anlægsregnskab, som Byrådet skal godkende.
De totale bevillinger, der vedrører arealerhvervelser, køb og salg, er givet ud fra en fælles ramme, hvorfra rådighedsbeløbet omplaceres i det enkelte år. Hvis der ikke er opført noget i kolonnen ”Total bevilling” er det ikke udtryk for en manglende anlægsbevilling.
De enkelte anlægsprojekter har været behandlet i de respektive udvalg.
Anlægsregnskaberne udviser følgende:
Afsluttede projekter over 2 mio.
Projektbetegnelse | Rådigheds-beløb 2015 | Forbrug 2015 | Total bevilling | Totalt forbrug | Note |
P.nr. 0542 Køb af ejendommen Skamlingvejen 121 | 0 0 | 0 0 | 0 0 | 3.854 0 | |
P.nr. 3011 Byggemodning af parceller ved Kastaniely, Nr. Bjert | 50 0 | 50 0 | 3.135 -5.600 | 3.050 -5.172 | |
P.nr. 4678 Etablering af Eltangvej | 1.658 -1.147 | 386 -1.096 | 5.247 -1.147 | 3.975 -1.096 | |
P.nr. 2066 Vejvedligeholdelse | 0 0 | 0 0 | 117.886 0 | 58.140 | |
P.nr. 4608 Hejlsminde, kystsikring af havnefront | 2.798 0 | 2.795 0 | 2.955 0 | 2.952 | 1 |
P.nr. 2180 Plejecenter i Vonsild, opførelse af 60 boliger | 18.369 0 | 15.157 0 | 100.829 0 | 99.361 0 | 2 |
P.nr. 1111 Bramdrupdam bofællesskab, renovering af 32 boliger | 3.186 0 | 23 0 | 64.925 0 | 58.821 0 | 3 |
P.nr. 1110 Bramdrupdam bofællesskab, servicearealer | 25 -1.280 | 14 -1.280 | 10.711 -1.280 | 10.731 -1.280 | 4 |
P.nr. 1008 Etablering af kommunalt Sundhedscenter ved Kolding Sygehus | 1.393 0 | 1.219 0 | 66.575 0 | 63.563 -168 | 5 |
P.nr. 2181 Ekstra energisparepulje | 3.170 0 | 3.291 -114 | 14.440 -440 | 14.621 -513 | 6 |
P.nr. 4575 Energihandleplan II | 3.701 -184 | 3.621 -105 | 17.925 -875 | 19.659 -791 | 7 |
P.nr. 4755 Helhedsplan | 4.900 0 | 4.713 0 | 4.900 0 | 4.713 0 | 8 |
P.nr. 5008 Lyshøjhallen, tilbygning til klubfaciliteter | 3.900 0 | 3.896 0 | 3.900 0 | 3.896 0 | 9 |
P.nr. 9018 Plejecenter Vonsild, servicearealer | 1.661 -2.400 | 1.490 -2.400 | 21.873 0 | 24.355 -2.400 | 10 |
P.nr. 4601 Ombygning af SFO lokaler på Dollerupgård til daginstitution | 4.901 0 | 4.904 0 | 7.250 0 | 7.254 0 | 11 |
P.nr. 8114 Vester Nebel Skole, pulje til ombygning, fase 1 | 150 0 | 127 0 | 10.000 0 | 9.974 0 | 12 |
Note:
- Projektet er realiseret inden for den økonomiske ramme.
- Projektet omfatter opførelse af plejecenter i Vonsild, 60 boliger med tilhørende servicearealer.
- Projektet omfatter opførelsen og renovering af Bramdrupdam Bofællesskaber bestående af 32 boliger med tilhørende servicearealer. Afvigelsen skyldes nyt Rammebeløb i Byrådet den 8. april 2013, 61.237.000 kr.
- Projektet omfatter opførelsen af Bramdrupdam Bofælleskaber bestående af 32 boliger med tilhørende servicearealer.
- Opførelsen af et kommunalt sundhedscenter med placering ved Kolding Sygehus. Uforbrugte midler er budgetomplaceret til projekt etape 2.
- Projektet omhandler gennemførelse af energibesparende foranstaltninger, der i forbindelse med planlagt bygningsvedligehold og optimering af bygninger, kan gå ind og dække investeringer, der har en længere tilbagebetalingstid, men med stor miljømæssig effekt. I den igangværende Energihandleplan II, er der krav til tilbagebetalingstider på investeringer i energibesparelser på hhv. 5 år for el og vand og 8 år for varme. Dette er ofte en hindring for at indgå i større energibesparende projekter, da det oftest er enkelt projekter som teknisk isolering, kedeludskiftning etc. der kan gennemføres med så korte tilbagebetalingstider.
- Projektet omhandler gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Afvigelse skyldes manglende tilpasning af anlægsbevilling til rådighedsbeløb pga. prisfremskrivning.
- Projektet indeholder ” Helhedsplan for mere sammenhængende borgerservice samt vinduesudskiftning, Bredgade 1”.
- Projektet indeholder udvidelse af klubfaciliteter ved Lyshøjhallen.
- Opførelse af nye plejecenter i Vonsild, servicearealer.
- Projektet omfatter ombygning af SFO-lokaler på Dollerupgård (nuværende Engsøens børnehus) til daginstitution.
- Projektet indeholder en tilbygning til den eksisterende skole med klasse- og faglokaler.
De enkelte anlægsregnskaber forefindes hos By- og Udviklingsforvaltningen.
Sagsnr.: 14/3442
Sagen behandles i
Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes,
Sagsfremstilling
I Teknikudvalgets udvalgspolitik er cykelfremme et fokusområde, der skal forbedre mobiliteten og trafiksikkerheden. Mobilitetsplanen for Kolding Kommune beskriver desuden cyklen som en vigtig medspiller for mobiliteten blandt andet ved at tilbyde kombinationsmuligheder til andre transportformer.
Det er afsat 1,0 mio. kr. til cykelfremmende tiltag i budget 2016.
Mobilitetsplanen ridser en række forskellige tiltag op, som skal sikre et højklasset og attraktivt cykelstinet. På baggrund af det foreslår By- og Udviklingsforvaltningen at anvende midlerne fra p.nr. 4748 på følgende tiltag:
| Projekter | Nettobudget |
| Overførsel til p.nr. 4758 Etablering af cykelparkering nord for Kolding Banegård | 255.000 kr. |
| Signaturrute (Cykelturisme) | 60.000 kr. |
| Cykelparkering Pendlerpladser | 180.000 kr. |
| Cykelfaciliteter (fodhvilere, cykelpumper mv) | 140.000 kr. |
| Trafiksikkerhed: Cykelbokse + selvlysende cykelsymboler/-stier(forsøg) | 25.000 kr. |
| Rest til uspecificerede cykeltiltag | 340.000 kr. |
| I alt | 1.000.000 kr. |
Etablering af cykelparkering nord for Kolding Banegård
Mobilitetsplanen beskriver blandt andet, at Kolding Kommune vil arbejde for at forbedre mulighederne for at kombinere transportmidler. Cykelparkeringen på Banegårdspladsen vil give bedre muligheder for at kombinere cykel med henholdsvis bil, bus og tog.
Projektbevillingen blev behandlet af Byrådet den 28. september 2015 under p.nr. 4758, Etablering af cykelparkering nord for Kolding Banegård. Projektet indbefatter udskiftning af de eksisterende 80 pladser til ca. 120 nye pladser. Den nye cykelparkering overdækkes og etableres i 2 etager, mens de eksisterende cykelstativer vil blive flyttet til øvrige lokaliteter i Kolding kommune.
Projektet var i samarbejde med eksterne rådgivere estimeret til 415.000 kr., hvoraf cykelpuljen finansierer 166.000 kr. Efter indhentning af tilbud har det vist sig, at etableringen vil koste ca. 670.000 kr. Der er således behov for yderligere 255.000 kr., som foreslås overført til p.nr. 4758.
Det foreslås desuden, at der i forbindelse med overførslen meddeles udgiftsneutral tillægsbevilling til anlægsbevilling på tilsvarende 255.000 kr.
Signaturrute Christiansfeld
Signaturruten vil tilbyde en rekreativ og grøn cykelrute og bliver et eksempel på et tiltag, der er med til at skabe gode muligheder for, at borgerne kan dyrke motion i deres hverdag, ligesom tiltaget opfordrer til mere sunde transportvaner.
I 2017 forventes den nye nationale cykelrute N8 (Østersøruten) at blive skiltet og markedsført og det forventes at give et øget antal cykelgæster til Destination Lillebælt.
|
I Kolding er udnævnelsen af Christiansfeld til UNESCO verdenskulturarv en unik mulighed for at udvikle en signaturrute i særklasse, som kan kobles på N8. Signaturruten vil tilbyde den unikke historie om Christiansfeld, strandmiljøet ved Hejlsminde og den skønne natur mellem de to byer og vil således blive særligt interessant for cykelturister. Midlerne skal gå til at udvikle ruten ud fra forløb og indhold, til at teste og certificere ruten samt til markedsføring. Med det afsæt vil Kolding Kommune i samarbejde med Destination Lillebælt og VisitKolding udarbejde en udviklingsplan for ”Christiansfeld ruten” og ruten skal koordineres ikke mindst i forhold til den kommende Outdoorstrategi. Arbejdet forventes at blive påbegyndt i løbet af efteråret 2016.
Cykelparkering pendlerpladser
Pendlerpladserne ved motorvejen kan styrke koblingen mellem bil og cykel og gøre det mere attraktivt at cykle til og/eller fra pendlerpladserne. Det vil blandt andet kunne reducere trængslen.
Cykelparkeringspladserne ved pendlerpladserne på Kokholm og Birkedam skal forbedres. Der ses på eventuel overdækning, belysning, diverse cykelfaciliteter og om der skal suppleres med flere pladser.
Cykelfaciliteter
Cykelfaciliteter yder en bedre service for cyklisterne ved at gøre det mere attraktivt at være cyklist og kan hjælpe med til at forbedre fremkommeligheden.
Fodhvilere (blå cirkel) skal tilbyde en mulighed for et behageligt ophold, når der stoppes for rødt lys i udvalgte lyskryds på Skovvangen, Vejlevej, Jernbanegade og Fynsvej m.m.
Cykelpumper (rød cirkel) (kompressor + manuelle). Der skal placeres ca. 6 cykelpumper i sammenhæng med skoler og virksomheder ved udvalgte steder, såsom ved SDU samt Banegårdspladsen.
Trafiksikkerhed (Cykelbokse + Fluorescerende cykelsymboler/-stier)
Kolding Kommune ønsker, at alle former for transport kan ske trygt og sikkert på kommunens veje. Særligt lette trafikanter er udsatte i trafikken, hvorfor eksempelvis cyklen kan blive fravalgt som transportmiddel, hvis lette trafikanter oplever vej- og stinettet som farlig. Derfor sættes der fokus på indsatser, der øger trafiksikkerheden for cyklister.
Cykelbokse:
Vejdirektoratet (VD) havde i efteråret 2015 en pulje rettet mod forsøg med cykelbokse. Cykelbokse er et reserveret felt på kørebanen foran højresvingsbanen for bilister. Feltet er kun til cykler. Feltet skal sikre cyklisterne mod blandt andet højresvingsulykker. VD yder støtte på op til 30.000 kr. pr. cykelboks. De samlede udgifter til cykelbokse ventes at blive ca. 40.000 kr., der finansieres 100% af VD.
Placering af cykelboksene på Vejlevej
Vejdirektoratet opstillede følgende kriterier for, at der kunne gives tilskud til etablering af cykel-bokse:
1. at der er tale om et signalreguleret kryds
2. at der er bymæssig bebyggelse
3. at der er eksisterende cykelsti/bane
4. at der er højresvingsbane i et spor
5. at cykelboksen placeres foran højresvingsbanen
6. at det aktuelle ben ikke må være udstyret med:
- afkortet cykelsti
- før-grønt for højresvingende trafik
7. at der foreligger skøn eller tællinger af cykeltrafikken i det aktuelle ben.
Fluorescerende maling:
Forvaltningen er blevet kontaktet af et lokalt firma, Tree-Tops, der tilbyder en fluorescerende maling til vejafstribninger og som ikke belaster miljøet. Tree-Tops vil gerne bruge Kolding Kommune til at afprøve malingen, som forsøg til at optegne cykelsymboler og cykelstier med for at se, hvilken effekt det har på synligheden og trafiksikkerheden. Tree-tops står selv for alle etableringsomkostninger, hvilket betyder, at forvaltningen kun har udgifter til indkøbet af selve malingen. Hertil afsættes 25.000 kr.
| Udgift | Indtægt |
2016 | 785.000 kr. | 40.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| Udgift | Indtægt |
Afsat på investeringsoversigten 2016 | 1.000.000 kr. | 0 kr. |
Overførsel til P.nr. 4758 | -255.000 kr. | 0 kr. |
Rest rådighedsbeløb 2016 | 745.000 kr. | 0 kr. |
Nødvendigt rådighedsbeløb 2016 | 785.000 kr. | 40.000 kr. |
Tillæg til rådighedsbeløb | 40.000 kr. | 40.000 kr. |
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 16/2221
Resumé
Overførsel af overskud og underskud fra 2015 til 2016 og 2017 følger for så vidt angår serviceudgifter de af Byrådet vedtagne bevillingsregler.
Generelt overføres overskuddet direkte til det samme område i 2016 og 2017. Foreslåede afvigelser herfra fremgår af sagsfremstillingen.
Til 2016 overføres i alt 33,285 mio. kr. fordelt med 33,525 mio. kr. vedrørende serviceudgifter, -2,384 mio. kr. vedrørende generelle tilskud, 4,710 mio. kr. vedrørende forsyningspolitik og -2,566 mio. kr. vedrørende anlæg.
Til 2017 overføres i alt 4,546 mio. kr.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Serviceudgifter: | Overføres til 2016 | Overføres til 2017 |
Socialpolitik | 12.485 | |
Arbejdsmarkedspolitik | -255 | |
Uddannelsespolitik | -1.826 | |
Fritids- og Idrætspolitik | 1.089 | |
Vej- og Parkpolitik | 601 | |
Kulturpolitik | 611 | |
Miljøpolitik | 275 | |
Børnepasningspolitik | 1.003 | |
Seniorpolitik | 2.761 | |
Sundhedspolitik | 1.225 | |
Erhvervspolitik | 671 | |
Administrationspolitik (CF) | 3.345 | |
Administrationspolitik (Jobcenter) | -182 | |
Administrationspolitik (BYF) | 90 | |
Administrationspolitik (BUF) | 17 | |
Administrationspolitik (SEN/SOC | 1.320 | |
Administrationspolitik, puljer | 8.407 | |
Administrationspolitik, elever | 544 | |
Administrationspolitik, effektiviseringsmål | 1.344 | 4.546 |
Tilskud og udligning | -2.384 | |
Serviceudgifter i alt | 31.141 | 4.546 |
For politikområder, hvor overførslen svarer til overskud/underskud i regnskab 2015 er ikke yderligere bemærkninger. Her overføres efter de af Byrådet vedtagne overførselsregler.
Herudover anbefales afvigelser tiltrådt for følgende politikområder:
- Socialpolitik, hvor 2,000 mio. kr. af overskuddet anbefales overført til Sundhedspolitik og 4,900 mio. kr. anbefales overført til Seniorpolitik jævnfør bemærkning under de 2 politikområder.
- Uddannelsespolitik, hvor underskud henført til borgerrettet kørsel anbefales delvist inddækket af overskud under aktivitetsbestemt medfinansiering med 2,208 mio. kr. og overskud kørselskontoret med 0,609 mio. kr.
- Vej- og Parkpolitik, hvor 3,948 mio. kr. af overskuddet anbefales overført til administrationspolitik og 0,387 mio. kr. anbefales overført til kulturpolitik jævnfør bemærkning under de 2 politikområder. Endvidere foreslås overførslen reduceret med 0,600 mio. kr. vedrørende overskridelse af anlægsprojekter i 2015 fordelt med 0,283 mio. kr. til projekt ”Byg det op” og 0,317 mio. kr. til projekt ”Klimapavillon”.
- Kulturpolitik, hvor der anbefales overført 0,387 mio. kr. fra Vej- og Parkpolitik til dækning af merforbrug på Nicolai Kultur
- Beredskabspolitik, hvor overskud på 0,544 mio. kr. foreslås overført til effektiviseringsmålet til delvis inddækning af resterende udfordring.
- Seniorpolitik, hvor 4,900 mio. kr. foreslås tilført fra Socialpolitik til dækning af underskud på myndighedsområdet.
- Sundhedspolitik, hvor 2,000 mio. kr. foreslås tilført fra Socialpolitik til dækning af ikke realiseret sparemål vedrørende multisyge.
- Administrationspolitik, Jobcentret, foreslås tilført 2,384 mio. kr. fra lov- og cirkulæreprogrammet 2015, der ved en fejl ikke var blevet søgt ved bevillingskontrollen ultimo 2015.
- Administrationspolitik (BYF) foreslås tilført 2,820 mio. kr. primært vedrørende ændrede regler for opkrævning af byggesagsgebyr. Overførslen sker fra Vej- og Parkpolitik samt Ejendoms- og Boligpolitik. I beløbet er endvidere indeholdt 0,800 mio. kr. fra fleet management overført til delvis inddækning af resterende effektiviseringsmål samt 0,609 mio. kr. overført til Uddannelsespolitik jævnfør bemærkning ovenfor.
- Effektiviseringsmålet er tilført 1,344 mio. kr. jævnfør ovenstående.
- Tilskud og udligning, hvor det ved sidste bevillingskontrol overførte overskud reduceres med 2,384 mio. kr. jævnfør ovenstående bemærkning under Jobcentret.
For 2017 er overskud vedrørende Socialpolitik, Vej- og Parkpolitik, Miljøpolitik samt Beredskabspolitik på i alt 4,546 mio. kr. tilført effektiviseringsmålet til delvis inddækning heraf.
Forsyningspolitik: | Overføres til 2016 |
Renovation | 4.710 |
Forsyningspolitik i alt | 4.710 |
Overskud eller underskud skal i henhold til bekendtgørelse indgå i kommende års budgetter, hvorfor overskud på 4,710 mio. kr. overføres til 2016.
Anlægsprojekter: | Overføres til 2016 |
P.nr. 0467 - Byggemodning | 1.855 |
P.nr. 0516 - Køb af Dieselvej 7, Kolding | -1.146 |
P.nr. 4616 - Salg af jord og fast ejendom | -9.037 |
P.nr. 4809 - Køb af ca. 3,5 ha af matr. nr. sag Hejls By, Hejls - til spejderformål | -50 |
P.nr. 4736 - Energihandleplan III | 120 |
P.nr. 4580 - Bygningsforbedringsudvalget 2009 | 48 |
P. nr. 4581 - Bygningsforbedringsforbedring i Christiansfeld | 155 |
P.nr. 4606 - Ramme til byfornyelse og boligforbedring | -38 |
P.nr. 4636 - Fugt og skimmelsvamp | -12 |
P.nr. 4661 - Nedrivning af Vonsild Mølle | -10 |
P.nr. 9018 - Plejecenter Vonsild, servicearealer | 171 |
P.nr. 9019 - Plejecenter Vonsild, velfærdsteknologi, inventar m.v. | 152 |
P.nr. 2171 - Kolding Å, udvikling Å-stederne | 391 |
P.nr. 2173 - Vedligeholdelse af stier, skilte m.v. | -25 |
P.nr. 3048 - Legeredskaber i bymidten | -9 |
P.nr. 3049 - Skovvangen, nyt kolonihaveområde | 87 |
P.nr. 4682 - Skosholtbæk | -20 |
P.nr. 4688 - Gudsø Mølle Å | -40 |
P.nr. 4691 - Eltang bæk | 192 |
P.nr. 4703 - Apoteker Grøften/Engen | -123 |
P.nr. 4704 - Birkemosen | 670 |
P. nr. 4759 - Nr. Stenderup bæk | 45 |
P. nr. 4760 - Gudsø Mølle | 45 |
P.nr. 4590 - Alminde ådal naturprojektet | -155 |
P.nr. 4766 - Skamlingsbanken - Et nationalt samlingspunkt | 396 |
P.nr. 4679 - Renovation, investering på genbrugspladser | 49 |
P.nr. 2147 - Christiansfeld bymidte, renovering og forskønnelse af belægninger | 21 |
P.nr. 4610 - Infrastrukturudbygning ved Kolding Sygehus | 1.320 |
P.nr. 4611 - Kolding cykelby del 3 | 712 |
P.nr. 4613 - Energirenovering af den kommunale vejbelysning | -645 |
P.nr. 4641 - ITS-anlæg | -3 |
P.nr. 4642 - Fortov fra Bramdrupdamhallerne til vendeplads | 496 |
P.nr. 4645 - Forbedringer Slotsområdet | -11 |
P.nr. 4646 - Busterminal | -2.013 |
P.nr. 4678 - Etablering af Eltangvej | 1.221 |
P.nr. 4714 - Tøndervej/Vestre Ringgade, Shunt | 8 |
P.nr. 4723 - Løbe- og cykelture, Dalby/Skartved, Etablering af lys | 78 |
P.nr. 4726 - Motorvejsafkørsel | -9 |
P.nr. 4738 - Kryds ved Sydbanegade/Riberdyb | 228 |
P.nr. 4748 - Cykelby - udenfor pulje | 250 |
P.nr. 4758 - Etablering af cykelparkering nord for Kolding Banegård | -8 |
P.nr. 4608 - Hejlsminde, kystsikring af Havnefront | 3 |
P.nr. 6008 - Flytning af Christiansfeld Centret | -63 |
P.nr. 4716 - Legeparken | 312 |
P.nr. 1112 - Sundhedscenter, Etape 2 | 33 |
P.nr. 9004 - Bertram Knudsensvej 90, ældreboliger | 240 |
P.nr. 4808 - Ombygning og renovering af Fabriksvej 17 | 499 |
P.nr. 4807 - Anlægstilskud til projektet Pakhuset | 500 |
P.nr. 4657 - Planlagt bygningsvedligeholdelse | 165 |
Lånefinansiering | 389 |
Anlægsudgifter | -2.566 |
Den samlede overførsel er negativ med i alt 2,566 mio. kr.
Bilag
Sagsnr.: 16/5691
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at regnskabet godkendes med henblik på afgivelse til revisionen,
at de uerholdelige afskrevne fordringer godkendes.
Sagsfremstilling
Årsregnskabet for 2015 er udarbejdet i overensstemmelse med de i bekendtgørelse nr. 1834 af 18. december 2015 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsatte forskrifter.
Årsregnskabet er udarbejdet af Centralforvaltningen i henhold til Principper for økonomistyring, godkendt i Byrådet den 27. august 2012.
Udgiftsregnskabet for 2015 udviser følgende fordeling af udgifter og indtægter i forhold til det vedtagne og korrigerede budget 2015:
Udgiftsregnskab
Mio.kr. (Afrundet) | Regnskab | Oprindeligt budget | Korrigeret budget |
A. Det skatte-finansierede område | | | |
Indtægter | 5.357 | 5.347 | 5.348 |
Driftsudgifter (excl. forsyning) | - 5.106 | -5.106 | -5.139 |
Renter | -8 | -26 | -17 |
Anlægsudgifter (excl. forsyning) | -209 | -178 | -216 |
Jordforsyning | -1 | 5 | 11 |
Resultat af det skattefinansierede område | 33 | 42 | -13 |
B. Forsynings-virksomheder | | | |
Nettodrift | 7 | 0 | -1 |
Netto anlæg | -2 | -4 | -2 |
Resultat af forsyningsvirksomheder | 5 | -4 | -3 |
Resultat i alt | 38 | 38 | -16 |
Et foranstillet - (minus) angiver i denne opstillingsform “udgifter”.
Finansieringsoversigt
Mio.kr. (Afrundet) | Regnskab | Oprindeligt budget | Korrigeret budget |
Resultat i alt | 38 | 38 | -16 |
Optagne lån | 327 | 146 | 226 |
Afdrag på lån | -243 | -71 | -152 |
Øvrige finans-forskydninger | -265 | -94 | -85 |
Kursregulering af likvide aktiver | -2 | 0 | 0 |
Kasseforøgelse/forbrug | -145 | 19 | -27 |
Et foranstillet - (minus) angiver i denne opstillingsform “udgifter”.
Årsberetning 2015 i iPaper-udgave:
Bilag
Sagsnr.: 16/5946
Sagen behandles i
Forslag
Borgmesteren foreslår,
at der pr. 1. maj 2016 oprettes en Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, idet arbejdsmarkedsområdet udskilles fra Centralforvaltningen, og at der i den forbindelse opslås en stilling som beskæftigelses- og integrationsdirektør
at børne- og uddannelsesdirektør Helle Thiele varetager funktionen som direktør for den nye Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, indtil en ny beskæftigelses- og integrationsdirektør tiltræder.
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og integrationsområderne står aktuelt centralt på den samfundsmæssige og politiske dagsorden og har stor betydning for hele den kommunale økonomi og kommunes muligheder for udvikling og vækst generelt. Det er samtidigt lovtunge og meget regulerede områder.
Det foreslås derfor, at arbejdsmarkedsområdet udskilles fra Centralforvaltningen til en selvstændig forvaltning pr. 1. maj 2016 med navnet ”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen”, og at der i den forbindelse opslås en stilling som ”beskæftigelses- og integrationsdirektør”. Det faglige og opgavemæssige indhold er endnu ikke klarlagt i detaljer. Det forventes, at den nye direktør bidrager hertil med viden og kompetencer.
Sagsnr.: 16/5074
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Borgmesteren foreslår, at
2. stedfortræder på Dansk Folkepartis liste, Hans Erik Adsbøl, indkaldes til at tage sæde i Byrådet fra den 10. maj til den 12. juni 2016.
Sagsfremstilling
Formand for Dansk Folkeparti, Søren Rasmussen, har ved mail af 22. marts 2016 på vegne af Oluf Lykke Nielsen anmodet om, at Oluf Lykke Nielsen bevilges orlov af helbredsmæssige årsager i perioden 10. maj til 12. juni 2016 (begge dage inkl.).
Et byrådsmedlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab af Byrådet, såfremt medlemmet pga. sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.
Borgmesteren skal, når han får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned af de ovennævnte grunde, indkalde stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet.
Sagsnr.: 16/5074
Resumé
Formand for Dansk Folkeparti, Søren Rasmussen, anmoder ved e-mail af 22. marts 2016 om følgende omkonstituering under Oluf Lykke Nielsens orlov fra 10. maj til 12. juni 2016:
Kristina Jørgensen indtræder i Økonomiudvalget,
Hans Erik Adsbøl indtræder i Miljøudvalget, Plan-og Boligudvalget og Teknikudvalget.
Oluf Lykke Nielsen genindtræder i samtlige sine poster efter endt orlov.
Sagen behandles i
Sagsnr.: 16/492
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Danske Handicaporganisationer Kolding har besluttet, at indstille Jørgen Meier som suppleant i stedet for Annette Thorsen, som udtrådte pr. 01. februar 2016.
Jørgen Meier skal således være suppleant for Inge Carlsen.
Bilag
Sagsnr.: 15/21752
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
I forbindelse med implementering af Affaldsplanen er der igangsat en lang række tiltag, hvorved der sker en udvidelse af medarbejderstaben både i administrationen og i driften. Dette betyder, at Renovationens nuværende lokaler på Bronzevej 3 ikke længere er tilstrækkelige. På Teknikudvalgsmøderne den 1. februar 2016 og den 7. marts 2016 er der orienteret om, at Renovationen forhandler med Energnist om leje af administrationslokaler.
På Bronzevej 6 er der velegnede administrationslokaler, som i dag står næsten tomme. Arealerne er velegnede til formålet, ligesom den synergi og samskabelse der ligger i at have et kontorfælleskab med Energnist, har været en væsentlig faktor i Forvaltningens overvejelser.
Det areal der ønskes lejet er på 418 m2 og fordeler sig over 2 etager. Den årlige leje er på 209.000 kr. Derudover kommer 150.000 kr. årligt til forbrugsudgifter samt et beløb for at få adgang til mødefaciliteter, kantinen mv.
Lejekontrakten er uopsigelig fra 1. juni 2016 til 1. juni 2021. Derefter kan lejekontrakten opsiges med 6 måneders varsel fra både lejers og udlejers side.
I lejekontrakten er der taget højde for, at aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel, hvis der skulle opstå problemer med lugtgener.
Når Kolding Kommune indgår lejemålet vil det udløse en deponeringspligt. Der vil skulle deponeres/foretages mindre låneoptagelse for 2.090.000 kr.
Når Kolding Kommune indgår lejemålet vil det udløse en deponeringspligt. Der vil skulle deponeres/foretages mindre låneoptagelse for 2.090.000 kr.
Centralforvaltningens bemærkninger
Den mindre lånemulighed medtages ved førstkommende bevillingskontrol, i det finansiering sker inden for det samlede budget til finanspolitik. Endvidere bemærkes, at der ved beregning af deponeringsbeløb er taget udgangspunkt i huslejen ganget med en kapitaliseringsfaktor på 10, da en beregning i forhold til ejendomsværdien giver et ikke retvisende beløb, da den øvrige del af bygningen (forbrændingsanlæg) er atypisk og væsentlig højere set i forhold til kontorlokalers værdi.
Sagsnr.: 16/4063
Resumé
Lokalplanen og kommuneplantillægget er udarbejdet for at imødekomme et grundejerønske om at kunne opføre etageboliger i 3 etager på et områder, der hidtil har været lokalplanlagt til boliger i maks. 2 etager.
Planforslagene til kommuneplantillægget og lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i perioden 14. januar 2016 – 10. marts 2016. Ved indsigelsesfristens udløb havde forvaltningen modtaget 5 indsigelser til de fremlagte planforslag.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er kategoriseret som en B-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Plan- og Boligudvalget, der har kompetence til træffe beslutning om endelig vedtagelse af lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg.
Plan- og Boligudvalget vedtog den 11. januar 2016 at offentliggøre forslaget. Forud for denne vedtagelse, havde Plan- og Boligudvalget den 14. december 2015 bedt forvaltningen gå i dialog om tilpasning af projektet og variation af etagefordelingen.
Politiske fokusområder mm.
Kommuneplantillægget og lokalplanforslaget understøtter Plan- og Boligudvalgets politiske fokusområder med særlig vægt på at skabe rammer for øget bosætning og fortætning af bymidten.
Lokalplanen understøtter arkitekturstrategien ved at have fokus på byggeriets indpasning i det bestående miljø.
Høringsperioden
Planforslagene til kommuneplantillæg og lokalplanforslag har været offentligt fremlagt i perioden 14. januar 2016 – 10. marts 2016. Ved indsigelsesfristens udløb havde forvaltningen modtaget 5 indsigelser til de fremlagte planforslag.
I høringsperioden har beboerforeningen og naboer været meget aktive for at gøre opmærksom på deres modstand mod især øget bygningshøjde og etageantal.
Indsigelserne giver anledning til, at forvaltningen anbefaler at ændre etageantallet fra 3 til 2 etager for bebyggelsen nærmest H. C. Petersens Vej, samt at der bliver mulighed for tagterrasse. Byggeri i 2 etager vil betyde, at byggeri nærmest H. C. Petersens Vej kan opføres i 8,5 meters højde. Ovenstående vil betyde en reduktion i antallet af boliger fra 21 til 19.
Lokalplanens indhold
Kommuneplantillægget ændrer en del af rammebestemmelsen 0022-B2 til en ny rammebestemmelse 0022-B3. Inden for dette rammeområde øges bebyggelsesprocenten til 72 og etageantallet til 3 og maksimum bygningshøjde til 11,5 meter.
Lokalplanen har til formål at muliggøre bebyggelse i 2-3 etager. Dette sker ved ophævelse af den eksisterende lokalplan 0022-31 fra 1992.
Vejadgang til lokalplanområdet sker fra H. C. Petersens Vej. Boligernes parkeringspladser placeres samlet omkring adgangsvejen. Gennem området skal etableres en sti for fodgængere.
Indsigelser
Beboerforeningen ’Tre-i-en’ har indsendt indsigelse indeholdende en række punkter. Charlotte & Niels Vinggaard, Grønningen 9 og Grethe Rønholt, Grønningen 11 har indsendt samlet indsigelse med en række punkter. Derudover har Finn Hansen, A.D. Burcharths Vej 27, 3. tv., Alice Hansen, A.D. Burcharths Vej 27, 3. tv og Marion Munkberg, A.D. Burcharths Vej 27, 3. th indsendt hver deres indsigelse angående bygningshøjde og etageantal. Der henvises til skemaet i bilag 1. De væsentligste punkter angår temaerne ’bygningshøjde og etageantal’, ’stigennemgang’ og ’indbliksgener, skygger og mistet udsigt’. Herudover nævner beboerforeningen en række forhold uden for lokalplanområdet, disse fremgår af skemaet bilag 1.
Bygningshøjde og etageantal
I indsigelserne foreslås det at etageantallet fastholdes på 2 etager i overensstemmelse med gældende lokalplan 0022-31.
Forvaltningen bemærker hertil at jf planstrategien skal der generelt arbejdes for fortætning i Kolding By, og der skal skabes mulighed for flere boliger i bymidten. Området omkring H. C. Petersens Vej 2 har bygninger i 1-4 etagers højde og forvaltningen vurderer, at et 3 etagers byggeri kan indpasses i området, som lokalplanforslaget giver mulighed for. Forvaltningen erkender dog at Grønningen 9 er særlig berørt af nyt byggeri i 3 etager.
Forvaltningen har vurderet, at byggeri syd for Grønningen 9, nærmest H. C. Petersens Vej skal opføres i 2 og ikke 3 etager. Der foreslås derfor en justering af formulering af bestemmelsen om bebyggelsens omfang.
Stigennemgang
Beboerforeningen ønsker ikke en stigennemgang mellem H. C. Petersens Vej og Gråcksvej, da beboerne på Gråcksvej i forvejen føler sig generet af gennemstrømningen af fodgængere, barnevogne, børnecykler mv. på fortov og vejareal mellem bymidten og Legeparken.
Forvaltningen bemærker hertil, at stigennemgangen også er en mulighed i den gældende lokalplan 0022-31 og ønskes fastholdt i dette lokalplanforslag. Kolding skal være nem tilgængelig for bløde trafikanter. Nye boligområder skal altid kobles bedst muligt på den omkringliggende bydels stinet.
Indbliksgener, skygger og mistet udsigt
Grønningen 9 og 11 gør opmærksom på, at højere byggeri vil skygge i haver og på facader i vinterhalvåret. Derudover frygter Grønningen 9 og 11, at der vil være indbliksgener fra nyt byggeri til Grønningens sydvendte opholdsarealer. Sidst gøres rede for, at Grønningen 9 og 11 vil miste deres udsigt til tårnet på Kolding Hus.
Forvaltningen bemærker hertil at haver og til dels facader på Grønningen 9 og 11 vil være påvirket af skygger fra nyt byggeri såfremt det opføres i 3 etager. Derfor foreslås det at etageantal og bygningshøjde reduceres til 2 etager syd for Grønningen 9 nærmest H. C. Petersens Vej.
Forvaltningen vurderer at indbliksgener vil være tålelige uanset om byggeriet opføres i 2 eller 3 etager idet § 7.8 om udformning af altaner og vinduespartier blev tilføjet, netop for at reducere indblik fra den nye bebyggelse mod nord, før lokalplanforslaget blev vedtaget til offentliggørelse.
Bygherre
Forvaltningen har forelagt de anbefalede ændringer for bygherre. Bygherre ønsker ikke, at der bliver foretaget ændring i forslaget og fastholder dermed ønsket om 3 etager på alle bygninger.
Ændringsforslag
Ændringsforslag | Fra | Til |
A – på side 3 | Lokalplanen er udarbejdet for at imødekomme et konkret ønske om etablering af 21 etageboliger på H.C. Petersens Vej 2. Der er tale om eksisterende fabriksbygninger fra N.P. Hansens Maskinfabrik, som ønskes erstattet af 7 punkthuse i 3 etager. | Lokalplanen er udarbejdet for at imødekomme et konkret ønske om etablering af 19 etageboliger på H.C. Petersens Vej 2. Der er tale om eksisterende fabriksbygninger fra N.P. Hansens Maskinfabrik, som ønskes erstattet af 7 punkthuse i 2-3 etager. |
B – på side 4 | § 3.4 Der må højst etableres 21 boliger inden for lokalplanens område. | § 3.4 Der må højst etableres 19 boliger inden for lokalplanens område. |
C – på side 7 | § 7.2 Boligbebyggelse må opføres i 3 etager, dog minimum 2 etager. | § 7.2 Boligbebyggelse må opføres i 3 etager, dog minimum 2 etager. Bebyggelse med særlig markering på kortbilag 4 og 5, skal opføres i 2 etager. |
D – på side 7 | § 7.4 Bebyggelse må have en højde af maks. 11.5 meter som vist på lokalplanens illustration D. Højden på de enkelte bygninger skal måles fra de angivne kotehøjder på kortbilag 5. Skorstene, ventilationsafkast og lignende må dog have en højde på op til 1,2 meter over bebyggelsens højde. | § 7.4 Bebyggelse må have en højde af maks. 11.5 meter, som vist på lokalplanens illustration D. Bebyggelse med særlig markering må have en højde af maks. 8,5 meter som vist på lokalplanens illustration E, samt kortbilag 4 og 5. Højden på de enkelte bygninger skal måles fra de angivne kotehøjder på kortbilag 5. Skorstene, ventilationsafkast og lignende må dog have en højde på op til 1,2 meter over bebyggelsens højde. |
E – på side 13 Lokalplanens indhold | Projektet som ligger til grund for lokalplanens udarbejdelse omfatter opførelse af 21 etageboliger fordelt på 7 punkthuse, hvor hovedparten samles parvis omkring trappe og elevatoradgang. | Projektet som ligger til grund for lokalplanens udarbejdelse omfatter opførelse af 19 etageboliger fordelt på 7 punkthuse, hvor hovedparten samles parvis omkring trappe og elevatoradgang. |
F – på side 14 Lokalplanens baggrund | Lokalplanen er udarbejdet for at imødekomme et konkret ønske om etablering af 21 etageboliger på H.C. Petersens Vej 2. Der er tale om eksisterende fabriksbygninger fra N. P. Hansens Maskinfabrik, som ønskes erstattet af 7 punkthuse i 3 etager. | Lokalplanen er udarbejdet for at imødekomme et konkret ønske om etablering af 19 etageboliger på H.C. Petersens Vej 2. Der er tale om eksisterende fabriksbygninger fra N. P. Hansens Maskinfabrik, som ønskes erstattet af 7 punkthuse i 2-3 etager. |
G – på side 15 Bebyggelse og anlæg | Lokalplanen stiller krav om at boligbebyggelse opføres i minimum 2 etager og maksimum i 3 etager med en bygningshøjde på 10 til 11.5 meter. | Lokalplanen stiller krav om at boligbebyggelse opføres i minimum 2 etager og maksimum i 3 etager med en bygningshøjde på 10 til 11.5 meter. Bebyggelsen nærmest H. C. Petersens Vej, med særlig markering på kortbilag 4 og 5 skal opføres i to etager tillagt tagterrasse og med maksimum bygningshøjde på 8,5 meter. |
H – på side 17 | Illustration E | Illustration E – opdateres således østligste bebyggelse vises i 8,5 meters højde. |
I – på side 18 og 20 | Kortbilag 4 og 5 | Opdateres således østligste bebyggelse får markering, der viser, at det skal opføres i 2 etager. |
Ændringsforslagene giver ikke anledning til at sende lokalplanforslaget i fornyet høring, da ændringerne ikke vurderes at berøre andre myndigheder eller borgere væsentligt.
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 11-04-2016
Benny Dall stillede forslag om, at projektet tilpasses yderligere, så hele den øst-vest gående bebyggelse syd for Grønningen reduceres til 2 etager og det samlede antal boliger reduceres til i alt 17.
Forslaget blev bragt til afstemning.
Et flertal (Plan- og Boligudvalget med undtagelse af Benny Dall) stemte imod forslaget.
Et mindretal (Benny Dall) stemte for forslaget.
Herefter blev by- og udviklingsdirektørens forslag bragt til afstemning.
Et flertal (Plan- og Boligudvalget med undtagelse af Benny Dall) godkendte forslaget.
Et mindretal (Benny Dall) stemte imod forslaget.
Beslutning Byrådet den 25-04-2016
Et af Benny Dall stillet forslag, om ”at projektet tilpasse yderligere, så hele den øst-vest gående bebyggelse syd for Grønningen reduceres til 2 etager og det samlede antal boliger reduceres til i alt 17”, blev forkastet med 21 stemmer mod 2. For forslaget stemte Benny Dall og Jesper Elkjær.
Bilag
Sagsnr.: 15/12501
Resumé
Plan- og Boligudvalget vedtog den 19. oktober 2015 synopsis for udarbejdelsen af lokalplan 0023-31 og kommuneplantillæg 37. Det foreliggende forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet inden for de retningslinjer, der fremgår af synopsis, dog med den indskrænkning, at der alene er udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Begrundelsen for ikke at udarbejde et lokalplanforslag ligger i, at reguleringen fra områdets landskabsfredning og Staldgårdens bygningsfredning vil overtrumfe detaljerede bestemmelser i en eventuel lokalplan.
Sagen behandles i
Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har efter samarbejde med Socialforvaltningen, Koldinghus samt Slots- og Kulturstyrelsen udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, som muliggør at der kan etableres Erhvervspark Staldgården i Staldgårdens fredede bygninger.
Kommuneplantillægget fastholder områdets anvendelse som offentligt område for at sikre en fastholdelse af Staldgården som en del af miljøet ved Koldinghus.
Plan- og Boligudvalget besluttede den 19. oktober 2015, at der skulle udarbejdes forslag til Kommuneplantillæg 37 og forslag til lokalplan 0023-31 for Staldgården.
I arbejdet med planlægningen har forvaltningen besluttet, at der alligevel ikke skal udarbejdes lokalplan, men kun kommuneplantillæg. Baggrunden er, at de mange reguleringer i området har juridisk forrang for en lokalplans bestemmelser. Således vil en mulig lokalplan ikke kunne bestemme bl.a. områdets karakter, udformning og byggeri.
Fraværet af lokalplan for området har foranlediget, at forvaltningen har valgt, at de supplerende bestemmelser for det nye rammeområde i kommuneplanen er udvidede og mere detaljerede end sædvanligt.
Til rammeområdets supplerende bestemmelser er vægtet en prioritering af Staldgårdens miljømæssige og kulturhistoriske kvaliteter, så de nye aktiviteter skal indpasses med særligt hensyn.
Kommuneplantillæggets område omfatter Staldgårdens bygninger og parkeringspladsen mod syd. Det er medtaget for bl.a. at muliggøre indretning af faciliteter til håndtering af renovation for området.
Der er i planprocessen blevet identificeret flere udfordringer ved anvendelsesændringen. Det drejer sig bl.a. om øget behov for parkering og de begrænsede muligheder for aktiviteter grundet fredningen af Staldgårdens bygningsmasse. Imidlertid er mange forhold afhængige af de konkrete fremtidige behov og deres løsningsmodeller, så udfordringerne skal løses i den efterfølgende sagsbehandling, der både vil involvere Kolding Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen og Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig del.
Bilag
Sagsnr.: 16/5349
Resumé
Kommunerne er blevet opfordret af social- og indenrigsminister til at gå i dialog med hinanden om fælles udfordringer, som kan danne basis for en ansøgning om at blive frikommunenetværk.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har fået følgende henvendelse fra Trekantområdet Danmark:
”Fælles frikommuneforsøg i Trekantområdet Danmark
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har den 15. januar 2016 med brev til landets kommuner opfordret landets kommuner til at gå i dialog med hinanden om fælles udfordringer, som kan danne basis for en ansøgning om at blive frikommunenetværk.
Frikommuneforsøget er en del af regeringens generelle arbejde for modernisering og effektivisering af den offentlige sektor. Frikommuneforsøget skal også ses i sammenhæng med det styrings- og effektiviseringsprogram, som KL og kommunerne har igangsat, som opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2016.
Formålet med det nye frikommuneforsøg er at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for generelle effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne. Konkret kan frikommunerne efter ansøgning blive undtaget fra statslige regler eller få et ændret regelgrundlag.
For at fremme fælles idéudvikling og videndeling skal kommunerne som noget nyt i denne omgang ansøge sammen i kommunale netværk om at lave forsøg inden for et fælles tema. Alle frikommuner i et netværk skal ikke nødvendigvis gennemføre de samme forsøg, men det forventes at de inspirerer og udveksler erfaringer med hinanden løbende.
Bestyrelsen i Trekantområdet Danmark foreslår, at de syv kommuner i fællesskab søger om godkendelse af følgende to frikommuneforsøg:
Vækst og beskæftigelse
Der er allerede et omfattende samarbejde mellem kommunerne i Trekantområdet om netop vækst og beskæftigelse – primært med udgangspunkt i den fælles vækststrategi, der blev godkendt i de enkelte byråd i 2013. Et fælles frikommuneforsøg skal styrke dette samarbejde yderligere og nedbryde nogle af de barrierer, der er for effektivt at fremme vækst og beskæftigelse.
En foreløbig ideskitse er vedhæftet som bilag.
Socialområdet
De syv kommuner har fælles udfordringer på det sociale område, herunder udsatte børn og unge, forebyggende foranstaltninger og det specialiserede socialområde. Et fælles frikommuneforsøg skal ikke mindst sætte fokus på om der kan skabes anderledes fleksible og brugernære løsninger – og om der er andre organiseringsmåder, incitamentsstrukturer og styringsmekanismer, der både kan sikre en hensigtsmæssig økonomisk styring og en fleksible og proaktive tilbud.
En foreløbig ideskitse er vedhæftet som bilag.
Beslutning Økonomiudvalget den 04-04-2016
Forslaget indstilles til godkendelse, idet den del af sagen, der vedrører socialområdet behandles i Socialudvalget, der fremsender evt. bemærkninger til Trekantområdet Danmark (senest medio maj). Trekantområdet Danmark bemyndiges til at færdiggøre ansøgningen med inddragelse af de syv kommuners bemærkninger og indsende den til ministeriet på vegne af kommunerne.
Beslutning Byrådet den 25-04-2016
Bilag
Sagsnr.: 14/4567
Resumé
Ifølge integrationsloven skal alle nyankomne flygtninge boligplaceres i en kommune i forbindelse med, at der meddeles opholdstilladelse. Formålet er at skabe de bedst mulige rammer for integration og derfor beder Udlændingestyrelsen kommunerne om at komme med forslag til den fremtidige modtagelse af de nyankomne flygtninge. Dette sker via et visiteringsskema.
I august 2014 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at Kolding Kommune fremadrettet anmoder Udlændingestyrelsen om at modtage særlige flygtningegrupper på baggrund af de flygtningeprofiler som Udlændingestyrelsen udmelder.
Udlændingestyrelsens forventninger til 2016 (flygtningeprofilen)
I 2016 forventer Udlændingestyrelsen, at der vil blive visiteret 17.000 personer til boligplacering i kommunerne. Heraf skal Kolding kommune modtage 267 personer.
Processen
Visiteringsskemaet for 2016 er i forhold til 2015 udvidet med oplysninger om arbejdsmarkedsforhold, uddannelsesforhold, behandlings- og institutionstilbud, uledsagede mindreårige. Visiteringsskemaet har været til udtalelse hos relevante aktører på flygtninge- og integrationsområdet (Senior- og Socialforvaltningen, Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Sprogskolen samt hos Business Kolding). Jobcenter Kolding har blandt andet på den baggrund udarbejdet anbefalinger til modtagelse af flygtninge i 2016, i forhold til nationalitet, kvoteflygtninge og uledsagede mindreårige.
Af materialet fra Udlændingestyrelsen fremgår det, at skemaet skal være indsendt senest den 15. marts 2016. Udlændingestyrelsen har dog pr. mail den 10. marts 2016 givet udsættelse, således at Visiteringsskemaet kan behandles på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 7. april 2016 og i Byrådet den 25. april 2016 inden det fremsendes til Udlændingestyrelsen.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
På baggrund af udtalelserne fra de relevante aktører og med udgangspunkt i boligsituationen, ønsker Kolding Kommune at modtage kvoteflygtninge fra Syrien, da der ofte er tale om familier, som det er lettere at boligplacere. Hertil kommer at kvoteflygtninge ofte kommer i større grupper, hvilket også kan bidrage til en mere målrettet integrationsindsats.
I lighed med sidste år ønsker Kolding Kommune primært at modtage flygtninge fra omkringliggende asylcentre. Årsagen er et ønske om, at indgå i et samarbejde omkring integrationsindsatsen, allerede inden flygtningene opnår opholdstilladelse. En sådan fremrykket indsats, hvor Kolding Kommunes integrationsmedarbejdere deltager, kan bidrage til at forberede de nye flygtninge på en god og hensigtsmæssig opstart i deres nye kommune.
Ønsker om nationalitet:
På nuværende tidspunkt har Kolding Kommune flygtninge fra Afghanistan, Iran, Syrien, Somalia, Armenien, Sri Lanka, statsløse fra Syrien, den russiske føderation, Tjetjenien og Eritrea.
Kolding Kommune ønsker i 2016 at modtage unge flygtninge fra Iran og Afghanistan. Desuden ønsker kommunen at modtage kvoteflygtninge fra Syrien og flygtninge fra Eritrea.
Af samme grund er Kolding Kommune interesseret i at modtage iranske flygtninge. Den nuværende gruppe af iranske flygtninge er pt. ikke ret stor, og dette skyldes formentlig, at når den 3-årige integrationsperiode er overstået, flytter de nuværende iranere og de bosætter sig i andre kommuner, hvor der er større grupper af iranere.
Uledsagede mindreårige
Kolding Kommune har ikke et særligt ønske om i særlig grad at modtage denne gruppe, idet det vil kræve en helt særlig tilrettelæggelse af modtagelse og oprettelse af nye tilbud.
Bilag
Sagsnr.: 16/2566
Resumé
Albertslund Kommune har meddelt, at de ønsker at udtræde af Green Cities. Københavns Kommune udtræder ligeledes pr. 31. december 2016.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kolding Kommune udtræder af Green Cities, og
Sagsfremstilling
Albertslund Kommune ønsker at stoppe som Green Cities-medlem. Der er dukket andre og bedre muligheder op for at lave projekter, og derfor mangler der en bred politisk opbakning i Miljø- og Byudvalget til at fortsætte med kommunesamarbejdet.
I lyset af Albertslunds udmelding indstiller Green Cities styregruppen til de enkelte byråd, at kommunerne udtræder af Green Cities, og samarbejdet ophører dermed ved årets udgang.
Forvaltningen vurderer, at årsagen til den manglende kommunale tilslutning til Green Cities blandt andet skyldes, at det er forskelligt hvilke kommunale parter det giver mest mening at samarbejde med i forskellige situationer, alt efter:
- om samarbejdet handler om konkrete udfordringer, der krydser kommunegrænser, ex. klimatilpasning eller strategisk energiplanlægning,
- om samarbejdet handler om ex. specifikke virksomhedstyper, naturtyper eller tilsvarende, hvor dette er grundlag for samarbejdet.
Hertil kommer, at der er skabt en række andre større samarbejder, som kommunerne er medlem af, som har bedre mulighed for at facilitere projektudvikling i strategisk skala (fx Gate 21 og CLEAN).
Det videre samarbejde
Green Cities har været en solid fælles ramme for at sætte ambitiøse mål inden for bæredygtighed. De mål vil medlemskommunerne fortsat arbejde med, og miljøambitionerne i kommunerne er ikke blevet mindre.
Derfor er det også styregruppens anbefaling, at kommunerne fortsat samarbejder der, hvor det giver konkret værdi.
By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at man bruger de kommende måneder på at afsøge nye muligheder for samarbejde, både på det administrative og politiske niveau – både nationalt og internationalt.
Det videre arbejde i 2016
- Den påtænkte udmelding blev offentliggjort i pressemeddelelse den 16. marts 2016.
- Sekretariatet fortsætter året ud i 2016, og har til formål at sikre relevant kommunikation samt nedlukning af aktiviteter.
- I januar/ februar måned udviklede Green Cities en projektidé, som i samarbejde med COWI blev ansøgt hos Velux/ Villum fonden. Såfremt projektet godkendes, er kommunerne enige om at arbejde videre med projektet. Projektet handler om værdisætning af natur.
Sagsnr.: 16/3925
Resumé
Byrådet besluttede den 31. august 2015 at bringe en del af Landerupgård i anvendelse til midlertidig boligplacering af flygtninge. Det blev på daværende tidspunkt besluttet at gøre brug af bygning 1 og 4. I det omfang det på sigt ikke er muligt at tilvejebringe et tilstrækkeligt udbud af permanente boliger i takt med at kommunen modtager nye flygtninge, er det muligt at bringe flere bebyggelser på Landerupgård i anvendelse til midlertidig boligplacering af flygtninge. Der ønskes med nærværende sag en politisk forhåndsgodkendelse af eventuel ibrugtagning af yderligere bebyggelser på Landerupgård.
Sagen behandles i
Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Byrådet forhåndsgodkender at bringe yderligere bygninger på Landerupgård i anvendelse, såfremt det bliver nødvendigt,
at udgiften afholdes som serviceudgifter til midlertidig boligplacering, og indgår i opgørelsen over ekstraordinære udgifter i forbindelse med boligplacering af flygtninge, hvortil der gives ekstraordinært integrationstilskud,
at samme finansiering gør sig gældende for de løbende driftsudgifter og -indtægter, hvor udgiften bliver dækket af det statslige særtilskud til det antal flygtninge, der skal modtages i 2016.
Sagsfremstilling
Status på modtagelse af flygtninge i henhold til kommunekvoten
Kolding Kommunes flygtningekvote for 2016 udgør 267 personer, svarende til gennemsnitligt ca. 22 personer pr. måned ved en jævn fordeling hen over året. Kommunekvoten løber fra 1. marts 2016 til 28. februar 2017.
Kommunen har den 1. marts 2016 modtaget 15 flygtninge, og Udlændingestyrelsen har over for integrationsafdeling oplyst, at kommunen kun vil modtage yderligere 4 flygtninge af årskvoten pr. 1. april 2016. Allerede nu kan det altså konkluderes, at kommunen er ”bagefter” med ca. 25 flygtninge.
Baggrunden for at Udlændingestyrelsen ikke har visiteret flere flygtninge er, at man har lukket taskforce-enheden i Sønderborg, hvor der holdes samtaler med asylansøgere for at afklare, hvorvidt de kan få flygtningestatus. Lukningen af enheden i Sønderborg skyldes personalemangel og forventningen er, at det snart er muligt at genåbne enheden. Udlændingestyrelsen har ansat omkring 50 nye medarbejdere der skal oplæres, og styrelsen forventer således, at kommunen begynder at modtage flere flygtninge igen allerede fra maj, men styrelsen kan ikke garantere det. I hvert fald mener Udlændingestyrelsen, at det mere personale begynder at kunne ses på tallene for juni måned.
Såfremt det forudsættes at kommunen skal modtage 267 nye flygtninge i henhold til den oplyste kommunekvote, og kommunen ikke modtager en forholdsmæssig andel af kvoten i de første måneder af kvoteperioden, vil dette medføre at kommunen i andre måneder potentielt vil skulle modtage langt mere end 22 flygtninge pr. måned.
Ser man på opgørelsen over modtagne flygtninge pr. måned i 2015, viser der sig samme mønster med en meget ujævn fordeling. Således har kommunen modtaget op til 5 gange flere flygtninge i nogle måneder i forhold til andre måneder.
Det forhold at kommunen kun kender antallet af flygtninge, som kommunen skal modtage 1 måned frem i tiden sammenholdt med en meget ulige fordeling månederne imellem gør, at det er vanskeligt at planlægge for tilvejebringelsen af det fornødne udbud af boliger til et givet tidspunkt. Det er derfor i et vist omfang nødvendigt med en buffer af boliger, som på relativt kort tid kan bringes i anvendelse til midlertidig boligplacering af flygtninge, hvis behovet opstår. Forvaltningen ønsker i den forbindelse en politisk stillingtagen til muligheden for at bringe yderligere bygninger på Landerupgård i anvendelse, såfremt dette bliver nødvendigt.
Bygningsmassen på Landerupgård
Landerupgård er beliggende Landerupvej 8, Sdr. Vilstrup, 6000 Kolding. Der er tale om en tidligere amtsinstitution anvendt som selvejende døgnbehandlingsinstitution for børn/unge. Ejendommen er overdraget til Kolding Kommune. Ejendommen består af i alt 10 bygninger (se vedhæftede kortbilag), der er opført i perioden fra 1900 til 1973. Bygning nr. 4, 5 og 6 er næsten identiske og har tidligere været anvendt til beboelse.
Byrådet besluttede den 31. august 2015 at klargøre og bringe bygning nr. 1 (tidligere pedelbolig) og bygning nr. 4 i anvendelse til midlertidig boligplacering af flygtninge. På nuværende tidspunkt og afhængigt af antallet af flygtninge, som kommunen modtager de kommende måneder forventes det, at de første flygtninge flytter ind på Landerupgård pr. 1. maj. I dag benyttes bygning nr. 6 af døgninstitutionen Tinghøj indtil udgangen af august måned 2016, ligesom bygning nr. 5 benyttes af Tinghøj til aflastning hver anden weekenden. Tinghøj har oplyst at bygning nr. 5 kan fraflyttes hvis det bliver nødvendigt. Det er således muligt på sigt og efter behov, at tage flere bygninger på Landerupgård i anvendelse, særligt når Tinghøj fraflytter ejendommen.
I det omfang det ikke er muligt at tilvejebringe det fornødne udbud af permanente boliger i takt med, at kommunen modtager nye flygtninge, foreslås det, Byrådet forholder sig til muligheden for også at tage bygning nr. 5 og 6 i anvendelse til midlertidig indkvartering af flygtninge. Det forventes, at der kan indkvarteres yderligere ca. 32 flygtninge i hver af de 2 bygninger, under forudsætning af at flygtningene bor 2 personer på hvert værelse. Således vil der potentielt kunne boligplaceres yderlige 64 flygtninge på ejendommen, så der i alt kan indkvarteres ca. 100 flygtninge midlertidigt på Landerupgård.
Der vil ikke skulle søges byggetilladelse for ændret anvendelse af bygning 5 og 6, da dette allerede er sket i forbindelse med klargøringen af bygning 1 og 4, ligesom det ikke vurderes, at den ændrede anvendelse kræver landzonetilladelse.
Som oplyst i sagen af 31. august 2015 hvor Byrådet besluttede at bringe den første del af Landerupgård i anvendelse til flygtningeformål, er det muligt at give adgang til hallen på Landerupgård, ligesom der kan være mulighed for undervisning mv. i undervisningslokaler, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt.
Kollektiv transport
I forhold til transportmulighederne på Landerupgård kan det oplyses, at beboerne må fragte sig ca. 3 km for at gøre brug af kollektiv trafikforsyning, og alternativt må beboerne benytte flextur i fornødent omfang. Det fremgår af Byrådets beslutning af 18. maj 2015, at flextur skal betragtes på lige vilkår med øvrige kollektive trafiktilbud. Integrationsafdelingen har oplyst, at der er mulighed for at stille et antal cykler til rådighed for beboerne på Landerupgård.
Borgermøde
Det kan ligeledes oplyses, at der har været afholdt et borgermøde i Sdr. Vilstrup Forsamlingshus, hvor omkring 80 borgere valgte at bruge en aften på at høre mere om kommunens planer om ibrugtagning af første del af Landerupgård til midlertidig boligplacering af flygtninge. De fremmødte borgere udviste stor imødekommenhed og mange ville gerne høre mere om, hvordan de kan være med til at give de nye beboere en god start på deres liv i Sdr. Vilstrup.
Økonomi
Nedenstående prisoverslag indeholder udgifter til dækning af de myndighedskrav, der stilles i forbindelse med ændret anvendelse af bygningerne samt udførelse af en lettere istandsættelse, som vurderes at være nødvendig i forbindelse med udlejning.
De tiltag der er nævnt i det følgende, kan udføres på ca. 4 uger.
Bygning 5:
(der blev malet i forbindelse med Rådhusskolens midlertidige brug af lokalerne)
Mindre reparationer i forbindelse med fraflytning. | 15.000 kr. |
2 nye branddøre med ABDL. | 25.000 kr. |
Intern varslingsanlæg. | 25.000 kr. |
Låsesmed. | 25.000 kr. |
Elektriker/alarmer. | 10.000 kr. |
Byggetilladelse. | 5.000 kr. |
I alt. | 105.000 kr. |
Bygning 6:
Malerarbejde Tømrerarbejde og rensning af tæpper. | 100.000 kr. |
2 nye branddøre med ABDL. | 25.000 kr. |
Intern varslingsanlæg. | 25.000 kr. |
Låsesmed. | 25.000 kr. |
Elektriker/alarmer. | 10.000 kr. |
Byggetilladelse. | 5.000 kr. |
I alt. | 190.000 kr. |
Engangsudgifter bygning 5 og 6: ca. 295.000 kr.
Årlige driftsudgifter på bygning 5 og 6
(forbrug og løbende vedligehold): ca. 1.675.000 kr.
Udgifter til pedeltjeneste er indeholdt i driftsudgifterne, herunder rengøring af hal, grøn vedligehold og vintervedligehold.
Vedligeholdelsesbeløbene ovenfor er sat meget lavt i forhold til hvad det erfaringsmæssigt koster at vedligeholde bygninger over en årrække. Beløbene er afsat under forudsætning af drift i en begrænset tidsperiode på 3 til 5 år, hvor der ikke iværksættes omfattende vedligeholdelsesopgaver.
Det forventes, at den månedlige husleje inkl. forbrug vil udgøre ca. 1.400–1.500 kr. pr. person ved ca. 100 flygtninge under forudsætning af at flygtningene bor 2 personer på hvert værelse. Til sammenligning udgør huslejeniveauet ca. 2.500-2.800 kr. inkl. forbrug såfremt der ikke tages yderligere bygninger i brug, og der således boligplaceres ca. 36 flygtninge på Landerupgård. Ovenstående huslejeniveauer er udtryk for de nødvendige balancelejer til dækning af ejendommens drift ved henholdsvis 100 og 36 beboere.
Kolding Kommune må i 2016 opkræve op til 2.152 kr. i husleje pr. måned hos enlige flygtninge ved midlertidig boligplacering (takstbaseret). Økonomisk set vil en eventuel nødvendig ibrugtagning af yderligere bygninger på Landerupgård således medføre et markant lavere huslejeniveau, der ligger under loftet for, hvad kommune kan opkræve i egenbetaling fra en flygtning ved midlertidig boligplacering.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 11-04-2016
Et flertal (Plan- og Boligudvalget med undtagelse af Jesper Elkjær) indstillede forslaget til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 18-04-2016
Et mindretal (Jesper Elkjær) indstiller forslaget til forkastelse.
Beslutning Byrådet den 25-04-2016
Økonomiudvalgets flertalsindstilling blev godkendt med 22 stemmer mod 1. Imod stemte Jesper Elkjær.
Bilag
Sagsnr.: 16/235
Resumé
Kommunaldirektøren fremsender forslag til ”Befolkningsprognose 2017”. Forslagets resultater bygger på den historiske udvikling i 2007 til 2015, og er fremskrevet på baggrund af forudsætninger om antal fødte, antal døde, til- og fraflytning samt Kolding Kommunes boligprogram. Prognosen vedrører perioden 2016 – 2029.
Der har i 2015 været en befolkningsvækst på 905 personer, hvilket er betydeligt mere end de foregående år. Der forventes i 2016 en befolkningstilvækst på 852 personer. Fra 1. januar 2016 til 1. april 2016 er befolkningstallet steget med 75 personer, så der pr. 1. april 2016 var 91.776 personer i Kolding Kommune. Ultimo 2020 forventes folketallet at være steget til 95.887 personer, ultimo 2024 til 99.601 personer, mens det primo 2029 forventes at udgøre 103.088 personer.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til en ny befolkningsprognose med udgangspunkt i det faktiske folketal pr. 1. januar 2016. Prognosen viser følgende hovedtal indtil 2020:
Befolkningstal | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Folketal, primo år | 89.559 | 90.070 | 90.796 | 91.701 | 92.553 | 93.277 | 94.108 | 94.935 |
Fødte | 951 | 942 | 996 | 943 | 956 | 978 | 1.015 | 1.062 |
Døde | 788 | 779 | 831 | 763 | 772 | 779 | 778 | 798 |
Overskud | 163 | 163 | 165 | 180 | 184 | 199 | 227 | 264 |
Tilflyttede | 5.100 | 5.612 | 5.536 | 5.851 | 5.771 | 5.870 | 5.836 | 5.963 |
Fraflyttede | 4.753 | 5.038 | 5.179 | 5.179 | 5.230 | 5.238 | 5.236 | 5.275 |
Flyttebalance | 347 | 574 | 757 | 672 | 541 | 632 | 600 | 688 |
Korrektion | 1 | -11 | -17 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Årets udvikling (total) | 511 | 726 | 905 | 852 | 725 | 831 | 827 | 952 |
Mænd, ultimo år | 44.806 | 45.223 | 45.661 | 46.114 | 46.493 | 46.925 | 47.352 | 47.838 |
Kvinder, ultimo år | 45.264 | 45.573 | 46.040 | 46.439 | 46.784 | 47.183 | 47.583 | 48.049 |
Folketal, ultimo år | 90.070 | 90.796 | 91.701 | 92.553 | 93.277 | 94.108 | 94.935 | 95.887 |
Nøgletal for befolkningsudviklingen i Kolding Kommune:
(2013-2015: Faktiske tal / 2016–2020: Prognosetal.)
Befolkningstilvæksten i 2015 var på 905 personer, hvilket er 239 flere personer end forventet.
Fra 2016 og frem forventes indbyggertallet at stige med i gennemsnit 0,9 % årligt i perioden 2016-2028. Udviklingen forventes at være på mellem +514 (i 2028) og +1.059 (i 2024) personer om året i løbet af prognoseperioden.
Det ventes at fødselstallet i prognoseårene vil ligge mellem 943 (i 2016) og 1.214 (i 2028) fødsler om året. Antallet af fødte ventes i alle prognoseår at ligge over antallet af dødsfald, således at der i prognoseperioden i gennemsnit ventes et fødselsoverskud (fødte minus døde) på 285 personer om året.
Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere ventes at være positiv i alle prognoseårene. Som følge af forskelle i antallet af nye boliger og antal flygtninge er der stor variation i antallet af nettotilflyttere. Nettotilflytningen ventes at ligge mellem +188 (i 2028) og +718 (i 2024) med et gennemsnit over alle prognoseårene på +591.
Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger (splitfaktoren) ventes at ligge på mellem 20 % og 27 % i prognoseperioden (gennemsnitligt 22 %). Det vil sige, at omkring en femtedel af alle tilflytterne til de nye boliger ventes at komme fra andre kommuner, mens ca. fire femtedele af tilflytterne til nye boliger vil komme fra Kolding Kommune selv.
I årene 2004-2014 blev der i gennemsnit tilflyttet omkring 304 nye boliger pr. år. I 2014 blev der tilflyttet 180 nye boliger. I prognoseperioden forventes der i gennemsnit at blive opført 398 boliger om året.
Flygtninge er medregnet i befolkningsprognosen som en selvstændig tilflytning. Det er vanskeligt at forudse, hvor mange flygtninge der vil komme til landet og hvor stor en del af disse, der vil blive boligplaceret i Kolding Kommune. Følgende tal er anvendt som forudsætninger i dette års prognose:
· I 2016 ventes der 267 kvoteflygtninge + 40% familiesammenførte: i alt 375 flygtninge
· I 2017 ventes et gennemsnit af 2018 og 2016: i alt 318 flygtninge
· I 2018 forudsættes det at niveauet vil svare til det, der var i 2015: i alt 261 flygtninge
· I 2019 ventes et gennemsnit af 2020 og 2018: i alt 200 flygtninge
· I 2020 forudsættes det at niveauet vil svare til det der var i 2014: i alt 139 flygtninge
· Fra 2021 og de efterfølgende år forudsættes det at niveauet vil svare til 70 flygtninge pr. år
Bilag
Sagsnr.: 16/2733
Resumé
I kvalitetsrapporten 2015 på børneområdet opsummeres og vurderes kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud på et generelt niveau. Det sker på baggrund af oplysninger om børneområdets visionsarbejde, nøgletal samt kompetenceprofiler for dagtilbuddenes børnegruppe.
Kvalitetsrapporten udarbejdes én gang om året. Det er fjerde gang, der udarbejdes en kvalitetsrapport på børneområdet.
Kvalitetsrapporten 2015 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn.
Kvalitetsrapporten udarbejdes én gang om året. Det er fjerde gang, der udarbejdes en kvalitetsrapport på børneområdet.
Kvalitetsrapporten 2015 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Baggrunden for udarbejdelse af rapporten var oprindeligt Økonomiaftalen fra 2010 mellem Regeringen og KL. Aftalen medførte et krav til kommunerne om at offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger om dagtilbudsområdet. Dette krav er nu bortfaldet, men Kolding Kommune har fortsat sit arbejde med kvalitetsrapporten, da den har vist sig at være et godt værktøj til kvalitets- og udviklingsarbejde.
Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i kommunens dagtilbud.
Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål. For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning. For det tredje er den et element i det pædagogiske tilsyn.
Kvalitetsrapporten består af:
Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i kommunens dagtilbud.
Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål. For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning. For det tredje er den et element i det pædagogiske tilsyn.
Kvalitetsrapporten består af:
- Kvalitetsrapport 2015 – Børneområdet
- Bilag 1 – Talmateriale
- ”Institutionsnavn” – delrapporter for 44 dagtilbud
Rapportens hovedkonklusioner:
Kvalitetsrapporten for 2015 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn.
Børnenes placering på børnelinealen
Det samlede antal børn på Børnelinealens kategori 1 er steget fra 2014 til 2015. Samtidig er de resterende kategorier faldet. Det betyder, at gruppen af børn, som går i Kolding Kommunes dagtilbud, samlet set trives bedre i 2015 end de gjorde i 2014. Dette skyldes blandt andet, at flere dagtilbud i højere grad end før fokuserer på at gøre en tidlig indsats over for denne gruppe børn. Samarbejdet med socialrådgiver i dagtilbud har i høj grad været medvirkende til at understøtte dette.
Uddannelse
De ansattes uddannelsesniveau har fået et markant løft i 2015. Antallet af ansatte med mindst ét diplommodul er fordoblet siden 2014, så der nu er 118 ansatte med ét eller flere diplommoduler. Antallet af kompetencepædagoger er ligeledes steget markant fra 186 i 2014 til 220 i 2015. Også ledernes uddannelsesniveau er hævet siden 2014, hvor 75 % af lederne på dagtilbudsområdet havde ledelsesrelevant uddannelse. I 2015 havde 36 af 44 ledere på dagtilbudsområdet – svarende til 82 % - en ledelsesrelevant uddannelse.
Kompetenceprofilerne
Ligesom i de foregående år er børnegruppernes profiler positiv læsning. Børnene i Kolding Kommune har i langt overvejende grad kompetencer, der svarer til deres alder eller er over alderssvarende niveau. Profilerne har alligevel fået et yderligere løft siden sidste års kvalitetsrapport: Profilen for de ældste børnehavebørn ligge alle over gennemsnitsalderen, med undtagelse af profilen for kultur og kulturelle udtryksformer – musik og sang som kommunikation. På dette punkt er den vurderede gruppe på et alderssvarende niveau, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere år, hvor profilen var lavere end gennemsnitsalderen. Institutionernes indsats på dette felt er i mange tilfælde sket i samarbejde med Kolding Musikskole.
Kvalitetsrapporten i de kommende år.
I sensommeren 2016 starter læringsledelsesprojektet (LSP) for alvor op i de enkelte dagtilbud. Der vil ske en første kortlægning af dagtilbuddets indsats. Kortlægningen fremkommer ved hjælp af spørgeskemaer til alle de 4 – 5 årige børn, samtlige forældre, det pædagogiske personale og dagtilbuddets ledelse. Kvalitetsrapporten er et dynamisk dokument, der skal afspejle, hvad der aktuelt har særlig fokus på børneområdet. Forvaltningen foreslår derfor, at kvalitetsrapporten 2016 bliver en lidt anderledes udgave end hidtil.
Der skal stadig følges op på talfakta og arbejdet med børneområdets vision, men det foreslås, at kompetenceprofilerne udgår og erstattes af en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med læringsledelse. I 2016 vil der ikke være datamateriale til rådighed. Derfor vil beskrivelsen i kvalitetsrapporten 2016 handle om den aktuelle status på arbejdet med program for læringsledelse. I 2017 og følgende år, vil beskrivelsen handle om, hvordan man på baggrund af datamateriale arbejder med udvikling af læringsmiljøet i det enkelte dagtilbud.
Kompetencehjulet vil fortsat blive brugt i forbindelse med sprogvurderinger, udarbejdelse af handleplaner til børn i udsatte positioner, afdækning af kompetenceniveauet i udvalgte børnegrupper og som overleveringsredskab i forbindelse med skift fra et dagtilbud til et andet dagtilbud samt i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole.
Både kompetencehjulets profiler og de data, der genereres i program for læringsledelse siger noget om kvaliteten og effekten af det arbejde, der foregår i dagtilbuddet. Forskellen er, at i kompetencehjulet er det pædagogernes vurdering af barnets kompetencer, der skaber data. I program for læringsledelse er det børnene, forældrene, medarbejderne og ledelsen, der vurderer indholdet i dagtilbuddet. Begge typer af data kan danne grundlag for udvikling af dagtilbuddet, men i program for læringsledelse er der flere forskellige perspektiver på kvaliteten i dagtilbuddet.
Kvalitetsrapporten for 2015 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn.
Børnenes placering på børnelinealen
Det samlede antal børn på Børnelinealens kategori 1 er steget fra 2014 til 2015. Samtidig er de resterende kategorier faldet. Det betyder, at gruppen af børn, som går i Kolding Kommunes dagtilbud, samlet set trives bedre i 2015 end de gjorde i 2014. Dette skyldes blandt andet, at flere dagtilbud i højere grad end før fokuserer på at gøre en tidlig indsats over for denne gruppe børn. Samarbejdet med socialrådgiver i dagtilbud har i høj grad været medvirkende til at understøtte dette.
Uddannelse
De ansattes uddannelsesniveau har fået et markant løft i 2015. Antallet af ansatte med mindst ét diplommodul er fordoblet siden 2014, så der nu er 118 ansatte med ét eller flere diplommoduler. Antallet af kompetencepædagoger er ligeledes steget markant fra 186 i 2014 til 220 i 2015. Også ledernes uddannelsesniveau er hævet siden 2014, hvor 75 % af lederne på dagtilbudsområdet havde ledelsesrelevant uddannelse. I 2015 havde 36 af 44 ledere på dagtilbudsområdet – svarende til 82 % - en ledelsesrelevant uddannelse.
Kompetenceprofilerne
Ligesom i de foregående år er børnegruppernes profiler positiv læsning. Børnene i Kolding Kommune har i langt overvejende grad kompetencer, der svarer til deres alder eller er over alderssvarende niveau. Profilerne har alligevel fået et yderligere løft siden sidste års kvalitetsrapport: Profilen for de ældste børnehavebørn ligge alle over gennemsnitsalderen, med undtagelse af profilen for kultur og kulturelle udtryksformer – musik og sang som kommunikation. På dette punkt er den vurderede gruppe på et alderssvarende niveau, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere år, hvor profilen var lavere end gennemsnitsalderen. Institutionernes indsats på dette felt er i mange tilfælde sket i samarbejde med Kolding Musikskole.
Kvalitetsrapporten i de kommende år.
I sensommeren 2016 starter læringsledelsesprojektet (LSP) for alvor op i de enkelte dagtilbud. Der vil ske en første kortlægning af dagtilbuddets indsats. Kortlægningen fremkommer ved hjælp af spørgeskemaer til alle de 4 – 5 årige børn, samtlige forældre, det pædagogiske personale og dagtilbuddets ledelse. Kvalitetsrapporten er et dynamisk dokument, der skal afspejle, hvad der aktuelt har særlig fokus på børneområdet. Forvaltningen foreslår derfor, at kvalitetsrapporten 2016 bliver en lidt anderledes udgave end hidtil.
Der skal stadig følges op på talfakta og arbejdet med børneområdets vision, men det foreslås, at kompetenceprofilerne udgår og erstattes af en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med læringsledelse. I 2016 vil der ikke være datamateriale til rådighed. Derfor vil beskrivelsen i kvalitetsrapporten 2016 handle om den aktuelle status på arbejdet med program for læringsledelse. I 2017 og følgende år, vil beskrivelsen handle om, hvordan man på baggrund af datamateriale arbejder med udvikling af læringsmiljøet i det enkelte dagtilbud.
Kompetencehjulet vil fortsat blive brugt i forbindelse med sprogvurderinger, udarbejdelse af handleplaner til børn i udsatte positioner, afdækning af kompetenceniveauet i udvalgte børnegrupper og som overleveringsredskab i forbindelse med skift fra et dagtilbud til et andet dagtilbud samt i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole.
Både kompetencehjulets profiler og de data, der genereres i program for læringsledelse siger noget om kvaliteten og effekten af det arbejde, der foregår i dagtilbuddet. Forskellen er, at i kompetencehjulet er det pædagogernes vurdering af barnets kompetencer, der skaber data. I program for læringsledelse er det børnene, forældrene, medarbejderne og ledelsen, der vurderer indholdet i dagtilbuddet. Begge typer af data kan danne grundlag for udvikling af dagtilbuddet, men i program for læringsledelse er der flere forskellige perspektiver på kvaliteten i dagtilbuddet.
Bilag
- Kvalitetsrapport 2015 - Børneområdet
- Bilag 1 - Talmateriale
- Børnegården Vester Nebel - delrapport 2015
- Børnehaven Fristedet - delrapport 2015
- Børnehaven Gl. Kongevej - delrapport 2015
- Børnehaven Kløverbo - delrapport 2015
- Børnehaven Løvetand - delrapport 2015
- Børnehaven Mariekjær - delrapport 2015
- Børnehaven Over Vejen - delrapport 2015
- Børnehaven Regnbuen - delrapport 2015
- Børnehaven Spiren - delrapport 2015
- Børnehaven Strandhuse - delrapport 2015
- Børnehaven Sønderled - delrapport 2015
- Børnehaven Toftebo - delrapport 2015
- Børnehaven Troldebo - delrapport 2015
- Børnehaven Tusindfryd - delrapport 2015
- Børnehusene i Vonsild - delrapport 2015
- Børnehuset Hejls - delrapport 2015
- Børnehuset Søbo - delrapport 2015
- Børnehuset Ved Åen - delrapport 2015
- Børneuniverset Sdr. Stenderup - delrapport 2015
- Daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg - delrapport 2015
- Daginstitutionen Drejens - delrapport 2015
- Daginstitutionen Firkløveret - delrapport 2015
- Daginstitutionen Kastaniegården - delrapport 2015
- Daginstitutionen Kernehuset - delrapport 2015
- Daginstitutionen Kildemosen - delrapport 2015
- Daginstitutionen Kongeåen - delrapport 2015
- Daginstitutionen Nordstjernen - delrapport 2015
- Daginstitutionen Palmealle - delrapport 2015
- Daginstitutionen Petersbjerggård - delrapport 2015
- Daginstitutionen Skovbrynet - delrapport 2015
- Daginstitutionen Trekløveren - delrapport 2015
- Daginstitutionen Troldblomst - delrapport 2015
- Daginstitutionen Tved - delrapport 2015
- Daginstitutionen Under Egen - delrapport for 2015
- Daginstitutionen Valhalla - delrapport 2015
- Dagplejen - delrapport 2015
- Eltang Skole og Børnehave - delrapport 2015
- Engsøens Børnehus - delrapport 2015
- Højvang Børnehave - delrapport 2015
- Midtbyens Børnehus - delrapport 2015
- Pinjevejens Børnehus - delrapport 2015
- Sdr. Bjert Menighedsbørnehave - delrapport 2015
- Taps Børnehave - delrapport 2015
- Vamdrup Børnehave - delrapport 2015
Sagsnr.: 16/6334
Resumé
Kolding Havns revisor, Deloitte har udarbejdet årsrapport, der viser et overskud på 3.803.000 kr.
Sagen behandles i
Forslag
Havnebestyrelsen for Kolding Havn indstiller,
Sagsfremstilling
Følgende fremgår af Kolding Havns årsrapport 2015:
2015 var på mange måder et udfordrende år for Kolding Havn.
De månedlige godsomsætninger har igennem det meste af 2015 ligget lidt under det relativ høje 2014 niveau. Kolding Havn har formået at tilpasse omkostningerne til et lavere niveau og årets resultat må derfor anses for tilfredsstillende i lyset af en faldende godsmængde på omkring 10% i forhold til det hidtidige rekordår 2014.
Kolding Havn har i det forgangne år, i modsætning til 2014, ikke håndteret væsentlige projektlaster i form af skærver til nye jernbanestrækninger eller lignede byggeprojekter. Til gengæld har havnen igennem hele 2015 håndteret andre spændende projekter, eksempelvis udskibning af sværgods til vindmølleindustrien.
Omsætningen på havnens vigtigste varegruppe, landbrugsprodukter, har samlet set været svagt faldende, mens tilførslen af brændsel og cement har været pænt stigende.
Kolding Havn har i løbet af året investeret i havnens fremtid: forbedret havnens infrastruktur og investeret i nyt og bedre materiel, ligesom havnens to nye pakhuse blev taget i brug i den forgangne sommer.
Disse investeringer forventes på sigt at kunne forbedre Kolding Havns konkurrenceevne og muligheden for at servicere havnens brugere på et endnu højere niveau og med den effektivitet, som det forventes af en moderne erhvervshavn.
Der blev taget hul på en strategisk og forretningsmæssig udvikling af Kolding Havn i 2015 med en foranalyse af markedspotentialet for Kolding Havn.
Hertil kom den senere ansættelse af en selvstændig ansvarlig for havnens forretningsmæssige udvikling. Det strategiske arbejde vil blive forstærket væsentligt med egne analyser og udarbejdelse af en strategiplan for havnens fremtid og målsætninger.
Centralforvaltningens bemærkninger
Regnskaberne 2011-2015 viser, at Kolding Havn har haft et positivt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger:
(1000 kr.) | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | I alt |
Resultat af primær drift inkl.afskriv-ninger | 8.488 | 5.923 | 5.527 | 5.342 | 5.172 | 30.452 |
Afskrivninger | -6.544 | -6.464 | -6.503 | -6.451 | -5.920 | -31.882 |
Renter | -1.664 | -1.605 | -1.530 | -908 | -1.368 | -7.075 |
Driftsresultat før afskriv-ninger og efter renter | 13.368 | 10.782 | 10.500 | 10.885 | 9.724 | 55.259 |
Note: - angiver udgift
Mellemværende med Kolding Kommune er i overensstemmelse med det i Kommunens regnskab noterede.
Bilag
Sagsnr.: 14/7943
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Byrådet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af Byrådet varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Beslutning Byrådet den 25-04-2016
Med henblik på ansættelse af en ny kommunaldirektør er der nedsat et ansættelsesudvalg med følgende byrådsmedlemmer: Jørn Pedersen, Søren Rasmussen, Christian Haugk, Birgitte Kragh, Mette Balsby, Jesper Elkjær, Knud Erik Langhoff, Lis Ravn Ebbesen og Benny Dall.
Med henblik på ansættelse af en ny beskæftigelses- og integrationsdirektør er der nedsat et ansættelsesudvalg med følgende byrådsmedlemmer: Jørn Pedersen, Søren Rasmussen, Birgitte Kragh, Mette Balsby, Michael Jensen, Jesper Elkjær, Knud Erik Langhoff, Lis Ravn Ebbesen og Benny Dall.