Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
24-11-2020 19:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Byrådet |
Sted: |
Skype |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 20/31437
Resumé
Byrådsmedlem Jesper Elkjær har stiftet et nyt parti: ”Samarbejdspartiet”
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Borgmesteren foreslår,
at det godkendes, at Jesper Elkjær for fremtiden repræsenterer Samarbejdspartiet med den virkning, at det angives i ”alle sædvanelige sammenhænge”, herunder beslutningsprotokollen, kommunens hjemmeside m.v.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i en udtalelse (udtalelse nr. 9114 af 13. marts 1996) bl.a. anført:
”Der er ikke noget til hinder for, at et kommunalbestyrelsesmedlem anmelder, at vedkommende for fremtiden, alene eller eventuelt sammen med andre medlemmer, repræsenterer et parti eller en kandidatliste, der ikke opnåede valg eller ikke deltog ved det senest afholdte valg til kommunalbestyrelsen.
Det beror imidlertid på kommunalbestyrelsens afgørelse, hvorvidt et medlems meddelelse om, at vedkommende for fremtiden repræsenterer et parti eller en kandidatliste, der ikke allerede er repræsenteret i kommunalbestyrelsen, skal have den virkning, at dette skal angives i ”alle sædvanelige sammenhænge”, herunder i Vejviseren, beslutningsprotokollen m.v.”
Sagsnr.: 19/27191
Resumé
Med aftalen om tiltag vedrørende kommunernes økonomi i lyset af COVID-19 af 26. marts 2020 er der afsat en generel lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten til vanskeligt stillede kommuner.
Kolding Kommune har søgt om lånedispensation på 40 mio. kr. fra lånepuljen, og har fået en lånedispensation for 2020 på 34 mio. kr.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at der hjemtages et 10-årigt lån på 34 mio. kr.
at kommunaldirektøren i øvrigt fastsætter lånetype efter rådgivning fra Kommunens rådgiver.
at de bevillingsmæssige konsekvenser medtages i budgetopfølgningen ultimo 2020.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har søgt om lånedispensation på 40 mio. kr. fra lånepuljen for 2020 på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner (som følge af COVID-19).
Social- og Indenrigsministeriet har ved fordeling af lånepuljen lagt vægt på kommunens likviditet efter kassekreditreglen ved udgangen af 1. kvartal 2020 samt befolkningstallet.
Social- og Indenrigsministeriet har meddelt Kolding Kommune lånedispensation for 2020 på 34 mio. kr. fra lånepuljen.
Låntagning skal ske med en maksimal løbetid på 10 år og uden mulighed for afdragsfrihed. Lånedispensationen for 2020 kan udelukkende anvendes i kalender året 2020.
Sagsnr.: 17/9268
Resumé
Der søges om, at p.nr. 4876 Klimatilpasning – Fyrtårnsprojekt – Klima Seest Mølleå deles i to, således at klimatilpasningsprojektet forbliver på p.nr. 4876, og at merværdidelen, synergiprojektet, flyttes til et nyt anlæg p.nr. 5083 Synergi-projekt Seest Mølleå.
Synergiprojektet er finansieret af Miljøstyrelsen, mens klimadelen er et takstfinansieret klimaprojekt.
Sagen behandles i
Teknik og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningerne imødekommes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 11-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Den 26. juni 2017 godkendte Byrådet klimaprojektet p.nr. 4876 Klimatilpasning – Fyrtårnsprojekt – Klima Seest Mølleå.
Dette projekt deles i to særskilte projekter. Den takstfinansierede klimadel bliver i p.nr. 4876, mens merværdidelen, synergiprojektet, oprettes som et nyt anlæg p.nr. 5083 Synergi-projekt Seest Mølleå.
Synergiprojektet bliver gennemført som et supplement til det takstfinansierede klimaprojekt, men er to separate projekter. Indtægterne kommer fra 2 forskellige kilder, og derfor giver det mest mening at dele projektet i to.
Miljøstyrelsen har bevilget økonomisk støtte til gennemførelse af synergiprojektet som en del af fyrtårnsprojektet i Seest Mølleå.
Projektet bliver gennemført i tæt dialog med borgere og interessenter i lokalområdet og skal skabe merværdi i forbindelse med klimatilpasningen.
Projektet omfatter følgende merværdier:
1. Øget naturværdi og et rigere dyre- og planteliv som følge af genslyngning af vandløbet
2. Rekreative arealer i det bynære område
3. Kvælstofreduktion som følge af styrede oversvømmelser på engarealer i ådalen
P.nr. 5083 Synergi-projekt Seest Mølleå
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Indtægt/udgift | beløb |
Udgift | 2.534.000 kr. |
Indtægt | 2.534.000 kr. |
Indtægten udgør 2.534.000 kr., der dækkes af tilsagn fra Miljøstyrelsen.
Rådighedsbeløb fordeles således | Udgift | Indtægt |
2020 | 450.000 kr. | 0 kr. |
2021 | 2.084.000 kr. | 2.534.000 kr. |
Projektet finansieres fra klimaprojektet p.nr. 4876 Klimatilpasning – Fyrtårnsprojekt – Klima Seest Mølleå.
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningerne medfører et kasseforbrug i 2020 på 0,450 mio. kr. og et mindreforbrug i 2021 på ligeledes 0,450 mio. kr. Ansøgningen er samlet set udgiftsneutral over de to år.
Sagsnr.: 20/25898
Resumé
Der søges om tre udgiftsneutrale anlægsbevillinger i perioden 2020-2023.
I henhold til Statens vandområdeplaner skal kommunerne gennemføre en række vådområdeprojekter i oplandet til Lillebælt samt i oplandet til Vadehavet. Formålet er at tilbageholde og omsætte kvælstof i vådområderne, så næringsstof niveauet reduceres i fjord og kyst, til gavn for natur- og miljøtilstanden. Staten bevilger EU-midler til forundersøgelse og eventuelle anlæg af vådområder.
Sagen behandles i
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningerne imødekommes.
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 04-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har fået bevilget midler til at anlægge tre vådområdeprojekter i hhv. Fiskebæk Kær (langs øvre del af Kær Mølleå), Kurkmose (langs øvre del af Kurkdam Å) og Tågerup Enge (langs nedre del af Fovså). Kolding Kommune har tidligere udarbejdet forundersøgelser for de tre projekter. En nærmere beskrivelse af projekterne kan ses her: Vådområdeprojekter i Kolding Kommune.
Projekterne gennemføres i perioden 2020–2023. Projekterne er udgiftsneutrale, idet By- og Udviklingsforvaltningen har fået tilsagn om, at Staten dækker samtlige projektomkostninger.
By- og Udviklingsforvaltningen sender hermed ansøgning om anlægsbevilling til realisering af de tre projekter.
I Fiskebæk Kær har Staten bevilget midler til etablering af et vådområde på 53,4 ha.
P.nr. 4945 Fiskebæk Kær
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger: | Beløb |
Udgift Indtægt | 3.648.000 kr. 3.648.000 kr. |
Rådighedsbeløb fordeles således i | Udgift | Indtægt |
2020 | 3.000 kr. | 0 kr. |
2021 | 1.000.000 kr. | 0 kr. |
2022 | 1.000.000 kr. | 0 kr. |
2023 | 1.645.000 kr. | 3.648.000 kr. |
I Kurkmose har Staten bevilget midler til etablering af et vådområde på 36,5 ha.
P.nr. 4879 Kurkmose
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger | Beløb |
Udgift Indtægt | 3.446.000 kr. 3.446.000 kr. |
Rådighedsbeløb fordeles således | Udgift | Indtægt |
2020 | 3.000 kr. | 0 kr. |
2021 | 1.000.000 kr. | 0 kr. |
2022 | 1.000.000 kr. | 0 kr. |
2023 | 1.443.000 kr. | 3.446.000 kr. |
I Tågerup Enge har Staten bevilget midler til etablering af et vådområde på 51,5 ha.
P.nr. 4877 Tågerup Enge
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger | Beløb |
Udgift Indtægt | 2.520.000 kr. 2.520.000 kr. |
Rådighedsbeløb fordeles således i | Udgift | Indtægt |
2020 | 3.000 kr. | 0 kr. |
2021 | 500.000 kr. | 0 kr. |
2022 | 500.000 kr. | 0 kr. |
2023 | 1.517.000 kr. | 2.520.000 kr. |
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningerne medfører et kasseforbrug i 2020 på 9.000 kr. og i 2021 på 2,500 mio. kr., der i begge år finansieres ved kasseforbrug og en derved forringet budgetbalance til følge. I 2022 medfører ansøgningerne samlet set et yderligere forbrug på 2,500 mio. kr. mens der i 2023 tilføres 5,009 mio. kr. til kassen. Ændringerne for 2022 og 2023 indregnes i de foreløbige bevillingsrammer for den kommende budgetperiode. Samlet set er ansøgningerne udgiftsneutrale set under ét for perioden 2020 til 2023.
Sagsnr.: 20/28305
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. projekt nr. 5073 Udbygning af Lyshøjskolen.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og i Byrådet.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-11-2020
Indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger
Der søges om en anlægsbevilling på 35.000.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger: Udgift 2021: 35.000.000 kr.
Ansøgningens materielle indhold
Bevillingen dækker over selve den fysiske udbygning (der er ikke afsat midler til afledt drift eller indretning).
Bevillingen anvendes til udbygning af Lyshøj Skole, hvor der er kapacitetsudfordringer.
Lyshøj Nord udvides med ca. 700/800 m2 og ombygges i mindre omfang, da bygningen skal rumme et åbent læringsmiljø, hvor eleverne ikke har egne hjemklasselokaler, som de har i dag.
Lyshøjskolen skal ombygges, så indskoling og mellemtrinnet kan samles hver for sig. Indskolingen skal bevare hjemklasserne, men mellemtrinnet skal læne sig mere op af udskolingen med baseområder.
Administrationen skal derudover flyttes til en anden placering for at kunne udløse flere m2 til klasser og faglokaler.
Sagsnr.: 20/29666
Resumé
Byrådet traf den 28. august 2017 beslutning om at udarbejde ejerstrategier for de selskaber, hvor kommunen har ejerandel.
Der foreligger nu et udkast til en ejerstrategi for Kolding Havn. Baggrunden for udkastet er den politiske hensigtserklæring fra den 18. december 2019 om udviklingen af Koldings havneområder.
Ejerstrategien suppleres af en samarbejdsaftale mellem Kolding Havn og Kolding Kommune. Forarbejderne til samarbejdsaftalen har været drøftet tidligere på året imellem Kolding Kommune og havnen. Det fremlagte forslag er tilrettet iht. de drøftelser, der har været imellem forligskredsen og havnebestyrelsen, de seneste uger. Forslaget til samarbejdsaftale behandles i havnebestyrelsen den 17. november 2020.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at forslag til ejerstrategi for Kolding Havn godkendes,
at forslag til samarbejdsaftale mellem Kolding Havn og Kolding Kommune godkendes.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Et flertal (udvalget med undtagelse af Elvis Comic) indstiller forslaget til godkendelse.
Elvis Comic stemte imod forslaget.
Beslutning Økonomiudvalget den 24-11-2020
Et flertal (udvalget med undtagelse af Elvis Comic) indstiller forslaget til godkendelse, med den justering af ejerstrategien, at der i kompetenceskemaet på side 6, række 8 vedrørende ”forlængelse, ændringer og indgåelse af lejeaftaler i udviklings- og intereseområder (jf. kortbilag)” skrives ind i højre kolonne, at ”byrådet konsulteres forud for en beslutning, jævnfør beskrivelsen i afsnit 6.3 i samarbejdsaftalen”.
Imod stemte Elvis Comic.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Økonomiudvalgets flertalsindstilling af 24. november 2020 blev godkendt med 24 stemmer mod 1.
Imod stemte Elvis Comic.
Sagsfremstilling
Byrådet traf den 28. august 2017 beslutning om at udarbejde ejerstrategier for de selskaber, hvor kommunen har en ejerandel. Denne beslutning gælder derfor også for Kolding Havn, der er en kommunal selvstyrehavn.
Grundlaget for ejerstrategien er den politiske hensigtserklæring underskrevet af alle byrådets partier og løsgænger den 18. december 2019. Det er derfor skrevet ind i ejerstrategien, at det er Kolding Kommunes vision, at erhvervshavn, by og fjord skal bindes sammen i en udvikling af havneområdet. Dele af havneområdet skal udvikles med boliger, erhverv, kultur og rekreative områder, hvorved der bliver mere by og grønnere erhvervshavn.
Formålet med ejerstrategien er at varetage Kolding Kommunes interesse som ejer af havnen. Ejerstrategien har fokus på at sikre de bedst mulige sammenhænge imellem Kolding Havns vision og strategi og Kolding Kommunes visioner, politikker, strategier, planer m.v.
Ejerstrategien rummer mål for Kolding Havn under overskrifterne vision, politikker og indsatser; Økonomi; Planlægning og arealdisponering; Infrastruktur og klimatilpasning; Det gode naboskab; Bæredygtighed og grøn omstilling. Derudover indeholder ejerstrategien en kompetenceplan, samt et kortbilag med angivelse af udviklingsområder og interesseområder, der relaterer sig til afsnittet angående planlægning og arealdisponering samt kompetenceplanen.
Ejerstrategien forudsætter, at der skal være et godt og konstruktivt samarbejde imellem Kolding Havns ledelse og kommunen. Ejerstrategien suppleres af en samarbejdsaftale, der konkretiserer, hvordan Kolding Havn og Kolding Kommune i fællesskab fører strategien ud i livet og fastsætter rammer for organiseringen af det løbende samarbejde. Forarbejderne til samarbejdsaftalen har været drøftet tidligere på året imellem Kolding Kommune og havnen. Det fremlagte forslag er tilrettet iht. de drøftelser, der har været imellem forligskredsen og havnebestyrelsen, de seneste uger. Forslaget til samarbejdsaftale behandles i havnebestyrelsen den 17. november 2020.
Ejerstrategien kan medføre at der skal ske justeringer i Vedtægterne for Kolding Havns bestyrelse. En revision af disse vil derfor ske efter endelig behandling af ejerstrategien og fremlægges som en selvstændig sag.
Der har været igangsat en dialogproces om udviklingen af Kolding havneområder, der dog er blevet bremset af bl.a. Covid-19. Dialogen med virksomheder, borgere og andre interessenter skal genoptages med baggrund i ejerstrategien og bidrage til forberedelsen af et fremtidigt beslutningsgrundlag om udviklingen af havneområdet jf. samarbejdsaftalen. Der vil på et kommende møde blive fremlagt en revideret procesplan for udviklingen af havneområdet og en plan for dialogprocessen.
Det er tanken, at beslutningsgrundlaget skal danne baggrund for den videre fysiske planlægning (kommuneplantillæg, lokalplan mv.) for de udpegede byudviklingsområder i overensstemmelse med hensigtserklæringen, planstrategien mv.
Såfremt Havnebestyrelsen har bemærkninger til samarbejdsaftalen i forbindelse med deres behandling af denne den 17. november 2020, vil disse bemærkninger tilgå inden Byrådets behandling.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Bestyrelsen for Kolding Havn har fredag den 20. november 2020 fremsendt deres forslag til tilretninger af samarbejdsaftalen. Der er derfor vedhæftet et nyt bilag til dagsordenspunktet med den tilpassede samarbejdsaftale som erstatning for den tidligere. Den væsentligste tilretning ses i afsnit 6.3 ligesom afsnit 1.10 i det oprindelige udkast fra samarbejdsaftalen er udgået.
Bilag
Sagsnr.: 20/28135
Resumé
Forslag til takster i 2021 for forældrebetaling på dagpasningsområdet, herunder takst for et sundt frokostmåltid samt takster for privat børnepasning og takster for tilskud til private institutioner er beregnet på baggrund af dagtilbudslovens kapitel 5 om kommunens tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling.
Takster for dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede daginstitutioner er beregnet ud fra det samlede driftsbudget. Forældrenes egenbetaling udgør 25%.
Taksterne kan derfor ikke fremsendes til politisk vedtagelse, før budgettet er endeligt godkendt i Byrådet.
Finanslovsmidlerne til Bedre normering i dagtilbud indgår ikke som en del af beregningsgrundlaget for forældrebetalingen, idet midlerne gives som puljemidler.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at forslaget til takster for 2021 godkendes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-11-2020
Indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog den 23. juni 2020 budgettet for 2021. På baggrund heraf er forældrebetalingstaksterne for dagtilbud beregnet. Taksterne skal godkendes i Byrådet inden den 30. november 2020, da forældrene skal varsles om takststigninger mindst en måned før ikrafttrædelse den 1. januar 2021.
Beregningen er foretaget ud fra gældende lovgivning i Dagtilbudsloven, hvor forældre betaler 25% af driftsudgifterne.
Finanslovsmidlerne til Bedre normering i dagtilbud indgår ikke som en del af beregningsgrundlaget for forældrebetalingen, idet midlerne gives som puljemidler.
Forslag til forældrebetalingstakster for 2021 for kommunal dagpleje og kommunale institutioner, idet antallet af rater er fastsat til 11 årlige rater, således at juli måned er betalingsfri. I parentes er angivet de tilsvarende forældrebetalingstakster for 2020:
Institutionstyper | Takst pr. måned i 11 måneder |
Kommunal dagpleje:
Heldags Daginstitutioner: Vuggestuer:
Heldags Børnehaver: Heldags Småbørnsgrupper 2 år 25 timers modul (Vester Nebel) 35 timers modul (Vester Nebel) Over 35 timers modul (Vester Nebel)
Integrerede institutioner: Heldags, 0 – 2 år Heldags, 3 – 6 år | 3.264 kr. (3.212 kr.)
3.818 kr. (3.708 kr.)
2.038 kr. (1.977 kr.) 3.269 kr. (3.175 kr.) 1.242 kr. (1.205 kr.) 1.739 kr. (1.688 kr.) 2.038 kr. (1.977 kr.)
3.818 kr. (3.705 kr.) 2.038 kr. (1.977 kr.) |
Forældrene i kommunale og selvejende daginstitutioner skal afholde udgifterne til et sundt frokostmåltid.
Der er afholdt afstemning om en kommunalt organiseret frokostordning i børnehaver med virkning for perioden 1. juli 2019 – 30. juni 2021.
Forslag til takst for et sundt frokostmåltid i børnehaver i 2021. I parentes er angivet den tilsvarende takst for 2020:
| Takst pr. måned i 11 måneder: |
Et sundt frokostmåltid | 687 kr. (677 kr.) |
Forslag til takst for et sundt frokostmåltid i vuggestuer i 2021:
| Takst pr. måned i 11 måneder. |
Et sundt frokostmåltid | 687 kr.(687 kr.) |
Jf. dagtilbudslovens kapitel 15 skal der ydes tilskud til privat pasning. Tilskuddet skal udgøre minimum 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ekskl. støttepædagogudgifter) i et dagtilbud i samme aldersgruppe i kommunen. Kolding Kommune har ydet minimumstilskud, siden lovteksten trådte i kraft d. 1. oktober 2005. Tilskuddet udbetales i 12 månedlige rater.
Forslag til tilskud til privat pasning i 2021. I parentes er angivet det tilsvarende tilskud for 2020
Institutionstyper | Takst pr. måned i 12 måneder |
0 – 2 år 3 – 5 år | 6.530 kr. (6.453 kr.) 3.885 kr. (3.778 kr. ) |
Disse takster er gældende for nye børn, der indskrives i private pasningsordninger fra d. 1. januar 2020. De børn, der allerede er indskrevet pr. 31. december 2019, vil bibeholde den ”gamle” takstberegning:
Institutionstyper |
Takst pr. måned i 12 måneder
|
0 – 2 år | 8.706 kr. (8.604 kr.) |
3 – 5 år | 5.180 kr. (5.037 kr.) |
Jf. dagtilbudslovens kapitel 5 skal der ydes tilskud til private institutioner.
Private institutioner har ret til et driftstilskud, et administrationsbidrag og et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i institutionen. Tilskuddet fastsættes ud fra udgiftsniveauet (ekskl. støtteudgifter) i kommunen og afregnes med de private institutioner i 12 månedlige rater.
Forslag til tilskud til private institutioner i 2021:
Tilskud pr. barn pr. år | 0 - 2 år | 2 årige | 3 - 6 år |
Fuld tid | Fuld tid | Fuld tid | |
Driftstilskud | 109.532 | 97.706 | 60.459 |
Administrationstilskud (2,1%) | 3.891 | 3.578 | 2.241 |
Bygningstilskud (4,1% og 3,2%) | 6.381 | 4.586 | 2.869 |
Samlet tilskud | 119.803 | 105.871 | 65.569 |
Note: Ved tilskuddets beregning er der taget udgangspunkt i en åbningstid på minimum 50 timer om ugen. Driftstilskuddet nedsættes for institutioner med reduceret åbningstid.
Sagsnr.: 20/28122
Resumé
Byrådet vedtog d. 23. juni 2020 budgettet for 2021. På baggrund heraf er følgende takster beregnet. Taksterne skal godkendes i Byrådet inden d. 30.november 2020, da forældre skal varsles om takststigninger mindst en måned før ikrafttrædelse d. 1. januar 2021. I nærværende er forslag til takster for 2021 for SFO, Special-SFO og kommunale fritidsklubber, kørekort til lille knallert samt lovpligtigt førstehjælpskursus i forbindelse med anskaffelse af knallertkørekort.
Taksterne for SFO, Special-SFO og de kommunale fritidsklubber fastsættes ikke som en fast andel af driftsudgifterne. Taksterne fastsættes alene ud fra politisk prioritering, der dog ikke kan overstige de samlede driftsudgifter.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at forslaget til takster for 2021 godkendes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-11-2020
Indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Taksterne er beregnet med baggrund i det politisk vedtagne serviceniveau og fremskrevet med
KLs pris og lønskøn. Takster nævnt i besparelsesforslag er tilsvarende fremskrevet fra 2020-prisniveauet til 2021-priser.
Følgende takster for 2021 foreslås, idet de tilsvarende takster for 2020 er anført i parentes:
Taksten for SFO (0. – 3. klasse) 1702 kr. pr. mdr. i 11 måneder (1677 kr.) og Special SFO (0. – 9. klasse) fastsættes til 1702 kr. pr. måned i 11 måneder (1677 kr.), idet juli er betalingsfri.
Taksten for SFO i sommerferien (3 uger i juli) fastsættes til 575 kr. pr. uge (566 Kr. pr uge).
Taksten for en plads i kommunal fritidsklub fastsættes til:
2-3 dages modul: 227 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (224 kr.)
4-5 dages modul: 341 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (336 kr.)
For lovpligtigt førstehjælpskursus for knallertkørere under 18 år fastsættes taksten til 379 kr. (373 kr.).
Taksten for kørekort til lille knallert i regi af Ungdomsskolen er fastsat ved lov (lov nr. 626 af
12. juni 2013) og udgør pt. 510 kr. Taksten for ny/ekstra teoretisk praktisk prøve er pt. 240 kr. og er ligeledes fastsat ved nævnte lov. Fastlæggelse af endelig takster i Færdselslovens § 124.d. vil først ske primo januar 2021. Finansministeriet fastsætter satsreguleringsprocenten i medfør af §6 i lov om satsreguleringsprocent. Taksten ovennævnt er fremskrevet med 2 % jf. denne lov.
Sagsnr.: 20/29338
Resumé
Forældrebestyrelserne og ledelsen i hhv. Daginstitutionen Petersbjerggård og Børnehaven Gl. Kongevej har rettet henvendelse med ønske om, at de to daginstitutioner sammenlægges til én daginstitution med de to nuværende institutioner som fortsættende afdelinger.
Forvaltningen finder, at en fusion af de to institutioner er hensigtsmæssig, og foreslår, at det kan ske pr. 1. januar 2021 og på en række vilkår og med en proces som nærmere beskrevet under forvaltningsbemærkninger.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Daginstitutionen Petersbjerggård og Børnehaven Gl. Kongevej fusioneres fra d. 1. januar 2021 på de under forvaltnings bemærkninger nævnte vilkår og med den foreslåede proces.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-11-2020
Indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Forældrebestyrelserne (forældre- og medarbejderrepræsentanter) samt ledelserne i hhv. Daginstitutionen Petersbjerggård og Børnehaven Gl. Kongevej har d. 23. oktober 2020 rettet henvendelse med ønske om en fusion af de to institutioner. Institutionerne beskriver deres ønsker til vilkår og proces, ligesom baggrunden for fusionsønsket fremgår nærmere af henvendelserne (vedlagt som bilag).
I institutionerne er gennemført en proces med involvering af forældrebestyrelse, ledelse og medarbejderne. Forvaltningen har deltaget i et møde i hver af institutionerne for at svare på spørgsmål om fusioner af daginstitutioner. Afslutningsvis har de to forældrebestyrelser holdt et fælles møde, hvor de bl.a. blev enige om at fremsætte et ønske om en ekstra økonomisk bevilling på ca. 30.000 kr. til en god fusionsproces for medarbejderne i institutionerne.
Fakta om de to institutioner
Daginstitutionen Petersbjerggård er en integreret institution med plads til ca. 44 vuggestuebørn og 72 børnehavebørn. Institutionen har adresse på Petersbjerggård 30, 6000 Kolding. Børnehaven Gl. Kongevej er udelukkende et børnehavetilbud med plads til ca. 69 børnehavebørn. Institutionen har adresse på Gl. Kongevej 48, 6000 Kolding.
De to institutioner er beliggende tæt på hinanden på hver sin side af broen over Fynsvej. Institutionerne optager i ret stor udstrækning børn fra samme geografiske område. Lederstillingen i Daginstitutionen Petersbjerggård er p.t. vakant, hvilket har sat overvejelserne i gang om fusionen.
Generelt om fusion af daginstitutioner
Ifølge Kolding Kommunes delegationsplan skal Byrådet godkende sammenlægninger af dagtilbud, mens Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende navneændringer på daginstitutioner i forbindelse med sammenlægninger.
I fusionerede institutioner fastsætter udvalget desuden antallet af bestyrelsesmedlemmer, jf. § 3 i Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser i Kommunale Daginstitutioner i Kolding Kommune.
Når daginstitutioner fusioneres, går de fra at være selvstændige enheder med hver deres ledelse, forældrebestyrelse, MED-udvalg og budget til at have en fælles organisering.
Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, om en fusion skal finde sted og fastlægger en række principielle forhold vedrørende den fusionerede institutionen.
I skemaet nedenfor fremgår forvaltningens forslag til vilkår og proces for fusionen. Såfremt Børne- og Uddannelsesudvalget tiltræder forslaget, vil fusionen efterfølgende blive gennemført som beskrevet.
Foreslåede vilkår for sammenlægningen
Forvaltningen foreslår, at en sammenlægning foregår på nedenstående vilkår. Der er lagt vægt på at tilgodese institutionernes ønsker.
1. Opstartsdato og overordnet om den sammenlagte organisation | Institutionerne foreslås sammenlagt pr. 1. januar 2021. Denne dato ligger fornuftigt i forhold til det fremsatte forslag og vil i forhold til budget og regnskab være fordelagtig.
Institutionen vil efter fusionen være én organisatorisk enhed og med fælles ledelse og budget. De to fysiske afdelinger fastholdes.
|
2. Økonomi | Budgettet følger budgetmodellen, som tildeler midler pr. barn, hvilket betyder der forholdsmæssigt vil være en uændret økonomi til normeringer pr. barn. Sammenlægningen medfører således ikke en besparelse afledt heraf. Der vil være en mindre besparelse som følge af nedlæggelse af en lederstilling.
Institutionerne ønsker midler tilført til fusionsprocessen, i alt 180 timer svarende til ca. 30.000 kr. Det foreslås, at beløbet gives og afholdes inden for politikområdets budget.
|
3. Forældrebestyrelse | De to eksisterende forældrebestyrelser fortsætter fra 1. januar til 1. februar 2021 som en midlertidig, fælles bestyrelse, idet der efter sammenlægningen afholdes valg til den ny fælles forældrebestyrelse med tiltrædelse 1. februar 2021.
I henhold til de af Byrådet fastlagte styrelsesregler skal forældre fra begge afdelinger være repræsenteret i bestyrelsen. Kolding Kommunes regler for valg til forældrebestyrelser i institutioner med to fysisk adskilte afdelinger følges.
Antallet af medlemmer i den ny bestyrelse fastlægges for den første periode således: i alt syv forældrerepræsentanter (fire fra Petersbjerggård og tre fra Gl. Kongevej) og tre medarbejderrepræsentanter (to fra Petersbjerggård og en fra Gl. Kongevej).
”Styrelsesvedtægt for Forældrebestyrelser i Kommunale Daginstitutioner i Kolding Kommune” gælder naturligvis som for øvrige daginstitutioner
|
4. Ledelse | Institutionen har ét fælles ledelsesteam bestående af:
Den vakante lederstilling på Petersbjerggård genbesættes ikke.
Antallet af ledelsespersoner reduceres således fra fire til tre. Aktuelt er to af de fire ledelsesstillinger i dag deltidslederstillinger kombineret med børnetimer. Med baggrund i det nuværende børnetal i de to institutioner vil lederen og souschefen efter en fusion have hhv. fuld tid og tæt på fuld ledelsestid, og afdelingslederen vil primært have børnetimer. Der vil være daglig ledelse i begge afdelinger.
|
5. Forældres valg af afdeling | De to fysiske afdelinger fastholdes, og der oprettes separate ”ventelister”, således at forældre kan booke den ønskede afdeling, jf. ønsket fra institutionerne.
|
6. Åbningstider | Afdelingernes nuværende åbningstider fastholdes, jf. ønsket fra institutionerne
|
7. Frokostordning | Petersbjerggård har i dag forældrebetalt frokostordning i både børnehave og vuggestue. Gl. Kongevej har ikke forældrebetalt frokostordning.
Ifølge lovgivningen er det forældrene i den enkelte afdeling, som ved afstemning beslutter, om der skal være forældrebetalt frokostordning. Dette gælder, når en institution består af flere fysisk adskilte afdelinger. Dette tilgodeser, at der også fremover kan være forskellige løsninger, hvis det ønskes.
|
8.Overordnede pædagogiske principper | Den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution. Principperne kan helt eller delvist være forskellige for de to afdelinger, så længe de iagttager lovgivning og overordnede kommunale principper.
Begge institutioner er veldrevne og vellidte for pædagogik og organisering. De gode erfaringer fra begge institutioner skal sikres videreført i den ny institution. Der bør værnes om forskellighederne – det giver forældrene valgmuligheder.
|
8. Navnet på institutionen | Den nyvalgte forældrebestyrelse har som en af sine første opgaver at finde et forslag til et nyt navn for den sammenlagte institution. Udvalget træffer efterfølgende beslutning herom.
Indtil nyt navn er besluttet, går den sammenlagte institution under navnet Petersbjerggård/Gl. Kongevej.
|
9. Medarbejdervilkår | Personalet vil være fast tilknyttet en af afdelingerne, men kan skulle dække hinanden af i enkelte tilfælde (sygdomsperioder, ferieperioder, særlige projekter med en gruppe børn og lign.).
Personalet vil ansættelsesretligt være ansat ”med tjeneste ved (den fusionerede institution)”. Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sikrer tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
|
10. Forslag til proces
| Fusionen foreslås gennemført pr. 1. januar 2021. I perioden frem til 1. januar 2021 vil der være mulighed for at øge samarbejdet mellem medarbejdere, ledelse og bestyrelse og få afklaret praktiske og pædagogiske forhold, inden sammenlægningen er en realitet.
Efter opstarten foretages nyvalg til forældrebestyrelsen jf. afsnit 3 ovenfor.
Frem til den nyvalgte, fælles bestyrelse tiltræder, fortsætter de to eksisterende bestyrelser og involveres i planlægningsarbejdet. Således afvikles der i relation til fusionen fælles møder mellem forældrebestyrelserne.
Der gennemføres en inddragende proces med medarbejderne fra begge institutioner. Processens gennemførelse tager udgangspunkt i ”Få fat i fusionen”, som er en vejledning til gennemførelse af fusioner (bilag). Denne proces begynder inden d. 1. januar 2021 og fortsætter efter fusionens ikrafttrædelse.
|
Forvaltningens vurdering af forslaget om fusion
Forvaltningen vurderer, at en sammenlægning er hensigtsmæssig:
- Fusionen er ønsket af begge forældrebestyrelser, ledelserne og medarbejderne.
- Beliggenheden er tæt ved hinanden. Dvs. institutionerne i forvejen henvender sig til de samme børn/forældre, og den korte afstand vil være en fordel for ledelsen og andre nøglepersoner i f.t. transport mellem institutionerne.
- Der er en anledning (vakant lederstilling), hvor en fusion kan give god mening. Ved de seneste stillingsopslag til lederstillinger har det vist sig sværere at tiltrække et bredt ansøgerfelt – særligt jo mindre institutioner der er tale om.
- Der er opnået god erfaring med Gl. Kongevej-lederens samarbejde med og support til souschefen på Petersbjerggård de seneste måneder.
- Der er gode erfaringer med at fusionere institutioner i kommunen. Bl.a. giver sammenlægninger volumen til organisationen, som har positiv betydning for et større og mere differentieret fagligt miljø, mulighed for ledelsesmæssige gevinster, mulighed for mere differentierede pædagogiske tiltag på tværs af børnegrupper, ligesom det giver et lidt større økonomisk råderum at prioritere indenfor.
Det pointeres, at forslaget ikke stilles med henblik på at lukke en af matriklerne. Der er behov for pladserne i begge afdelinger.
Bilag
Sagsnr.: 19/26149
Resumé
Kolding Uddannelsesråd er et §17 stk. 4 udvalg nedsat af Byrådet. Uddannelsesrådet er et rådgivnings- og høringsorgan for Kolding Kommune i alle sager vedrørende planlægningen af og kommunal bistand til uddannelsesinstitutionernes etablering, drift og udvikling i Kolding Kommune.
Rådet består af medlemmer fra Byrådet, Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og uddannelsesinstitutionerne i Kolding. Ligeledes er Business Kolding og studiebyskoordinatoren repræsenteret i rådet.
Kolding Uddannelsesråd ønsker fremadrettet et større strategisk fokus. Derfor har Kolding Uddannelsesråd drøftet og udarbejdet en strategi for rådet. I forlængelse heraf ønsker rådet i højere grad at fungere som Advisory Board på uddannelsesområdet og har i den forbindelse drøftet de formelle rammer og rådets sammensætning.
Uddannelsesrådet ønsker en øget deltagerkreds, hvor Borgmesteren, en repræsentant for Kolding Ungdomsråd og en repræsentant for Strategisk Vækst inviteres til at deltage i Kolding Uddannelsesråd.
Udkast til nye rammer for Kolding Uddannelsesråd forelægges til beslutning. Rammerne træder i kraft, når de er godkendt af Byrådet. Strategien for Kolding Uddannelsesråd vedlægges til orientering.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at de nye rammer for Kolding Uddannelsesråd godkendes, og
at orienteringen om strategien for Kolding Uddannelsesråd tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-11-2020
Indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Uddannelsesråd er et §17 stk. 4 udvalg nedsat af Byrådet. Uddannelsesrådet er et rådgivnings- og høringsorgan for Kolding Kommune i alle sager vedrørende planlægningen af og kommunal bistand til uddannelsesinstitutionernes etablering, drift og udvikling i Kolding Kommune.
Rådet består af medlemmer fra Byrådet, Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen og uddannelsesinstitutionerne i Kolding. Ligeledes er Business Kolding og studiebyskoordinatoren repræsenteret i rådet.
Kolding Uddannelsesråd ønsker fremadrettet et større strategisk fokus. Derfor har Kolding Uddannelsesråd drøftet og udarbejdet en strategi for rådet. I forlængelse heraf ønsker rådet i
højere grad at fungere som Advisory Board på uddannelsesområdet og har i den forbindelse drøftet de formelle rammer og rådets sammensætning.
De nye rammer for rådet indeholder en øget deltagerkreds, hvor Borgmesteren, en repræsentant for Kolding Ungdomsråd og en repræsentant for Strategisk Vækst inviteres til at deltage i Kolding Uddannelsesråd. Derudover inviteres uddannelsesinstitutioner, som ikke er repræsenteret i rådet i dag.
Nye medlemmer af deltagerkredsen:
- Borgmesteren
- Repræsentant fra Kolding Ungdomsråd
- Repræsentant fra Strategisk Vækst (deltager ad hoc).
Nye medlemmer fra uddannelsesinstitutionerne i Kolding Kommune:
- Repræsentant for FGU
- Repræsentant fra AMU SYD
- Repræsentant fra Social- og Sundhedsskolen.
I strategien for Kolding Uddannelsesråd beskrives, hvordan rådet vil understøtte Kolding som uddannelsesby. Strategien har et særligt fokus på tre temaer:
- Gode overgange for elever og studerende
- Samarbejde om Kolding som Uddannelsesby
- Hele uddannelsesforløbet og koblingen til erhvervslivet.
Udkast til nye rammer for Kolding Uddannelsesråd forelægges til beslutning. Rammerne træder i kraft, når de er godkendt af Byrådet. Strategien for Kolding Uddannelsesråd vedlægges til orientering.
Bilag
Sagsnr.: 20/21924
Resumé
Beskæftigelsesministeren har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 2021, som sætter den overordnede ramme og retning for kommunernes beskæftigelsesindsats. Der er fem mål for det kommende år, hvoraf tre videreføres fra 2020.
De beskæftigelsespolitiske mål for 2021 er:
- Alle ledige skal have en værdig behandling
- Flere ledige skal opkvalificeres
- Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
- Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
- Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune vedtog en række politikker for arbejdsmarkedsområdet i juni 2019. Sammen med målene fra ministeren sætter de rammen for området i det kommende år, hvilket gennemgås i sagen og er yderligere uddybet i det vedhæftede bilag.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet.
Forslag
Børne-, Uddannelses – og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at planen for beskæftigelsen drøftes og godkendes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 12-11-2020
Punktet indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Beskæftigelsesministeren har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 2021, som sætter den overordnede ramme og retning for kommunens beskæftigelsesindsats. Der er fem mål for det kommende år:
- Alle ledige skal have en værdig behandling
- Flere ledige skal opkvalificeres
- Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
- Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
- Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune vedtog i juni 2019 en række politikker for, hvordan man vil arbejde med beskæftigelse i kommunen. De har nedenstående fokus:
- Arbejdsliv til alle
- Politik for integration og international arbejdskraft – arbejdsliv der integrerer
- Ungepolitikken – hjælper unge med livsmestring og arbejdsliv
- Politik for det rummelige arbejdsmarked – et arbejdsliv til alle mennesker
- Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice – arbejdsliv der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet.
Der arbejdes samlet med ministerens mål og de vedtagne politikker, som sætter rammen for det videre arbejde og indsatser i det kommende år. Dette er uddybet i det vedhæftede bilag (beskæftigelsesplan 2021 Kolding Kommune). Efter vedtagelsen af denne plan for arbejdet med beskæftigelse i Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet, sendes de ind til det Regionale Arbejdsmarkedsråd.
Bilag
Sagsnr.: 20/12908
Resumé
Lokalplan 1218-13 Ved Hvidkærgårdsvej, nord med tilhørende kommuneplantillæg 32 muliggør, at der kan etableres et nyt boligområde i den sydlige del af Vamdrup med
udstykning af ca. 42 boliggrunde og fælles fri- og opholdsarealer i tilknytning til rekreative
naturarealer ved Kongeå. Lokalplanforslaget følges af et forslag til et
kommuneplantillæg, der justerer afgrænsningen af rammeområdet til boliger og udlægger et nyt rammeområde til fritidsformål mellem boligområdet og Kongeå.
Forslaget til lokalplan (med tilhørende kommuneplantillæg) har været offentligt fremlagt i perioden 5. marts – 30. april 2020. Ved indsigelsesfristens udløb havde forvaltningen modtaget 2 høringssvar.
Høringssvarene har givet anledning til ændringer i disponeringen af lokalplanområdet for, i højere grad, at sikre oplevelsen af Vamdrup kirke i sammenhæng med landskabet.
Forvaltningen anbefaler desuden at lokalplanforslaget tilrettes så det tydeliggøres, at området forventes udlagt til spildevandskloakering og at grundejere i området dermed skal håndtere regnvand på egen grund.
De foreslåede ændringer fremgår af sagsfremstillingen.
Sagen behandles i
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at kommuneplantillæg 32 vedtages,
at lokalplan 1218-13 Ved Hvidkærgårdsvej, nord – et haveboligområde vedtages med ændringsforslagene A-R som fremgår af sagsfremstillingen under forudsætning af, at Haderslev Stift frafalder sit veto.
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 04-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse med den tilføjelse, at forvaltningen bemyndiges til at træffe endelig beslutning om den formelle vedtagelse, hvis ikke Haderslev Stift når at frafalde veto inden byrådsmødet.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg) er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om endelig vedtagelse af lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg).
Byrådet vedtog den 25. februar 2020 at offentliggøre forslaget.
Politiske fokusområder m.m.
Lokalplanen understøtter Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets politiske fokusområder i forhold til at sikre attraktive boligområder i hele kommunen og sikre et grønt nærmiljø og adgang til natur.
Lokalplanen understøtter arkitekturstrategien ved at have fokus på at sikre gode fællesarealer og adgang til rekreative områder samt, at der tages hensyn til lokale natur- og landskabsforhold og sikres mulighed for klimatilpasning ved bebyggelse af området. Desuden understøtter lokalplanen arkitekturstrategiens indsatsområde omkring kulturarv ved at sikre bevaring af den eksisterende gårdbebyggelse i lokalplanområdet.
Lokalplanens indhold
Lokalplanen har til formål, at udlægge en del af området til boligformål som åben-lav bebyggelse og sikre adgang til gode rekreative arealer.
Anvendelse
Lokalplanens område udlægges til hhv. haveboligområde med åben-lav bebyggelse og til
fritidsområde med en anvendelse til natur- og friluftformål og med mulighed for etablering af tekniske anlæg til regnvandshåndtering fra boligområdet. Den eksisterende bevaringsværdige gård Bastrupminde kan indrettes med én eller to boliger i hovedhuset.
Disponering
Lokalplanområdet disponeres overordnet i et boligområde og et område til natur- og friluftformål og opdeles i tre delområder:
- Delområde 1 udlægges til boligområde med åben-lav bebyggelse og med tilhørende fri- og opholdsarealer.
• Delområde 2 omfatter den eksisterende gård Bastrupminde med tilhørende haveanlæg.
- Delområde 3 udgør de resterende åbne arealer, der støder op til Kongeå og udlægges til natur- og friluftformål.
Boligområdet i delområde 1 disponeres med fælles fri- og opholdsarealer i sammenhæng med
naturområdet i delområde 3 og udlægges, så der sikres indblik til Vamdrup kirke.
Grønne områder, landskab og beplantning
Lokalplanen sikrer bevaring af et jorddige og beplantning i området og muliggør desuden genåbning af et eksisterende rørlagt vandløb igennem området.
Regnvandshåndtering
Lokalplanen muliggør at regnvand kan håndteres lokalt via LAR anlæg på den enkelte grund og som private fællesanlæg. Det forventes at området med et tillæg til spildevandsplanen vil blive udlagt til spildevandskloakering, hvor alene husspildevand håndteres af forsyningsselskabet. Ved spildevandskloakering af området skal regnvand dermed håndteres lokalt i individuelle og/eller fælles private anlæg.
Illustration af lokalplanområdets disponering og mulig udbygning.
Høringssvar
Forslag til lokalplan (med tilhørende kommuneplantillæg) har været offentligt fremlagt i perioden 5. marts – 30. april 2020. Ved høringsfristens udløb havde forvaltningen modtaget 2 høringssvar.
Sikker skolevej
En borger har spurgt til hvordan, man vil lave sikker skolevej til/fra det nye boligområde. Lokalplanen udlægger gang- og cykelstiforbindelser, der kobles til den eksisterende og planlagte cykelsti langs Hvidkærgårdsvej. Øvrige trafikforhold ligger uden for lokalplanområdets afgrænsning.
Forvaltningen vurderer at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen.
Kirkeomgivelser
Stiftsøvrigheden for Haderslev Stift har indsendt høringssvar i form af veto imod lokalplanforslaget med den begrundelse, at lokalplanforslaget ikke sikrer oplevelsen af Vamdrup kirke som et markant kendingsmærke i landskabet.
Efterfølgende har forvaltningen været i forhandling med Haderslev Stift og dettes fagkonsulenter omkring hvordan, lokalplanen i højere grad kan sikre de nødvendige hensyn til oplevelsen af Vamdrup kirke.
Lokalplanområdet er beliggende inden for Vamdrup kirkes fjernomgivelser, hvor udgangspunktet er, at der ikke skal bebygges. Hvis der alligevel planlægges for bebyggelse inden for området, skal der derfor tages særlige hensyn til at sikre oplevelsen af Vamdrup kirke i sammenhæng med landskabet.
Det er fagkonsulenternes vurdering, at disponeringen af boligbebyggelsen i lokalplanforslaget ikke tager hensyn til kontakten til kirken eller tilpasser sig de særlige landskabelige forhold. Desuden ønskes en bedre kontakt mellem bebyggelsen og de grønne rekreative arealer.
På den baggrund anbefaler forvaltningen, at disponeringen af lokalplanområdet ændres, så der fastlægges fire velafgrænsede zoner i boligområdet, der skal friholdes for bebyggelse. Derved sikres indblik til Vamdrup kirke fra flere steder internt i bebyggelsen og fra Hvidkærgårdsvej.
Forvaltningen anbefaler desuden, at det interne vejforløb samtidig ændres, så der skabes bedre sammenhæng mellem bebyggelsen og de rekreative arealer, som udgør en del af landskabet omkring Vamdrup kirke.
Det forventes at ændringerne medfører, at der vil udgå ca. to boliggrunde i forhold til det tidligere fremlagte forslag til lokalplan.
Forvaltningen har fremsendt det reviderede lokalplanforslag med den ændrede disponering af området til Haderslev Stift med en anmodning om frafald af veto. Haderslev Stift har endnu ikke tilkendegivet sin endelige stillingtagen hertil.
Forslag til kommuneplantillæg 32
Haderslev Stift har i sit høringssvar udtrykt, at der ikke bør ændres på hvordan boligområdet og de grønne arealer nærmest Kongeå er udlagt i den gældende kommuneplan.
Forvaltningen vurderer, at den foreslåede ændring af afgrænsningen af rammeområderne med kommuneplantillæg 32 fastholder princippet om, at arealerne nærmest Kongeå udlægges til grønne rekreative arealer og arealerne nærmest Hvidkærgårdsvej udlægges til boligområde.
Forvaltningen vurderer derfor ikke, at høringssvaret giver anledning til ændring i kommuneplantillægget.
Ændringsforslag
Ændringsforslag | Fra | Til |
A – på side 7 | § 5.8 Der skal sikres cykel- og gangstiforbindelse internt i delområde 1 og mellem delområde 1 og Hvidkærgårdsvej i princippet som angivet med hhv. a-b og c-d på kortbilag 3.
Stierne skal udlægges i en bredde af mindst 5,0 meter… | § 5.8 Der skal sikres cykel- og gangstiforbindelse internt i delområde 1 og mellem delområde 1 og Hvidkærgårdsvej i princippet som angivet med hhv. a-b, c-d og e-f på kortbilag 3.
Stien a-b skal udlægges i en bredde af mindst 5,0 meter og stierne c-d og e-f skal udlægges i en bredde af mindst 10,0 meter. |
B – på side 7 | § 5.9 | § 5.9 |
C – på side 8 | Regnvand § 6.6 Synlige fællesanlæg til håndtering af regnvand skal etableres med naturpræg og indpasses i landskabet. Lavninger og bassiner til opsamling og forsinkelse af regnvand må have et anlæg på maksimalt 1:5. | § 6.6 Synlige fællesanlæg til håndtering af regnvand som f.eks. grøfter langs veje og stier, vandrender samt lavninger og lignende på fællesarealer skal etableres med naturpræg og indpasses i landskabet. |
D – på side 8 | § 6.7 Ved etablering af regnvandsbassin og lignende tekniske fællesanlæg skal der sikres vejadgang til anlægget samt køreadgang om bassinet til oprensning og øvrig drift. Vejen skal etableres i niveau med det omkringliggende terræn og indpasses naturligt i landskabet. Vejen skal anlægges med vandgennemtrængelig belægning i lighed med øvrige gangstier i området jf. § 5.9. | Bestemmelsen udgår, da der ikke planlægges for etablering af regnvandsbassin. Området udlægges med tillæg til spildevandsplanen til spildevandskloakering. |
E – på side 11 |
| Tilføjelse til § 9.1: … I delområde 1 skal indkørsler anlægges med permeabel belægning, fra kørebanebelægningen på boligvejen til ejendommens vejskel. |
F – på side 11 |
| Ny bestemmelse indsættes: § 9.3 Der udlægges zoner til sikring af indblik til Vamdrup kirke som vist med særlig signatur på kortbilag 3. Inden for disse zoner må der ikke opføres nogen form for bebyggelse. Der må desuden ikke etableres faste anlæg eller beplantning, hvor højden overskrider 1 meter målt fra naturligt terræn. |
G – på side 11 |
| Tilføjelse til § 9.8: Jorddige § 9.8 …Eksisterende beplantning på og langs diget inden for delområde 3 må fjernes… |
H – på side 12 |
| Tilføjelse til § 9.10: Læhegn § 9.10 …Eksisterende beplantning inden for delområde 3 må fjernes…. |
I – på side 13 | Grundejerforening § 12.3 Grundejerforeningen skal oprettes når byrådet kræver det. Indkaldelse til et orienterende møde om grundejerforening skal ske på udstykkerens foranledning, senest når en tredjedel af grundene er bebyggede og ibrugtagne. På mødet vælges en arbejdsgruppe, som skal forestå udarbejdelse af forslag til vedtægter samt afholdelse af stiftende generalforsamling senest 3 måneder efter mødet. |
§ 12.3 Grundejerforeningen skal oprettes når byrådet kræver det. |
J – på side 14 | § 12.6 Grundejerforeningen har pligt til at tage skøde på og drive og vedligeholde de fællesarealer og fællesanlæg inden for delområde 1, som er nævnt i § 9. Grundejerforeningen har også pligt til at tage skøde på vej- og stiarealer, som Kolding Kommune ikke optager som offentlige. Tilskødning skal ske for grundejerforeningens regning, når fællesarealer og fællesanlæg er anlagt. Der kan eventuelt være etaper. Vedligeholdelsen af fællesarealer og fællesanlæg overgår til grundejerforeningen, når de er anlagt, eventuelt i etaper. Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen. | § 12.6 Grundejerforeningen har pligt til at tage skøde på og drive og vedligeholde de fællesarealer og fællesanlæg inden for delområde 1, som er nævnt i § 9. Grundejerforeningen har også pligt til at tage skøde på vej- og stiarealer, som Kolding Kommune ikke optager som offentlige. Der kan eventuelt være etaper. Vedligeholdelsen af fællesarealer og fællesanlæg overgår til grundejerforeningen, når de er anlagt, eventuelt i etaper. Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen. |
K – på side 20 | …længst mod øst defineres afsnittet her af en indblikskile til Vamdrup kirke langs jorddiget og af landskabet ud mod Kongeåen og Bastrup Bæk. | …længst mod øst defineres afsnittet her af en indblikskile til Vamdrup kirke langs jorddiget og den interne boligvej, der ligeledes åbner området op ud mod landskabet og giver udsyn til kirken. |
L – på side 22 | Regnvandshåndtering … Lokalplanen muliggør desuden, at der kan etableres af et eller flere regnvandsbassiner til opsamling og forsinkelse af regnvand inden for lokalplanområdet. | Udgår. |
M – på side 22 |
| Tilføjelse til afsnit om Regnvandshåndtering: … Indkørsler frem til vejskel skal desuden anlægges med vandgennemtrængelig belægning i form af græsarmering eller lignende, med henblik på nedsivning af regnvand. |
N – på side 24 |
| Tilføjelse til afsnit om Grønne områder, landskab og beplantning: … For at skabe større åbenhed og kontakt mellem bebyggelsen, landskabet og Vamdrup kirke tillades beplantning langs jorddiget og i det eksisterende læhegn ryddet i den del af lokalplanområdet, der er omfattet af delområde 3. … |
O – på side 30 | Kirkeomgivelser: … Lokalplanen udlægger et kileformet område til fælles opholdsareal langs jorddigets østlige side, som skal friholdes for bebyggelse. Derved sikres visuel kontakt til kirken i sammenhæng med landskabet set fra Hvidkærgårdsvej. | Kirkeomgivelser: … Lokalplanen udlægger fire afgrænsede zoner integreret i boligbebyggelsen, hvorfra kirken kan opleves i sammenhæng med landskabet. Inden for disse zoner, må der ikke opføres bebyggelse og etableres anlæg eller beplantning, der kan hindre indblikket til Vamdrup kirke. |
P – kortbilag 3*1 | Kortbilag 3. Arealudlæg | Kortbilag 3 tilrettes |
Q – kortbilag 5*2 | Kortbilag 5. Illustrationsplan med LAR | Kortbilag 5 tilrettes |
R – kortbilag 6 | Kortbilag 6. Illustrationsplan med regnvandsbassin | Udgår |
*1Kortbilag 3 før/efter ændring:
Kortbilag 3. Arealudlæg - før ændring
Kortbilag 3. Arealudlæg - efter ændring
*2Kortbilag 5 før/efter ændring:
Kortbilag 5. Illustrationsplan med LAR – før ændring
Kortbilag 5. Illustrationsplan med LAR – efter ændring
Bilag
Lokalplan 1218-13_REVIDERET FORSLAG_28-09-2020.pdf
Lokalplan 1218-13_Skematisk oversigt over høringssvar.pdf
Lokalplan 1218-13_Høringssvar.pdf
Bilag
Sagsnr.: 20/24511
Resumé
Bramdrupskovvej 15 og 17 er to boligejendomme, der ligger inden for delområde 1 i Lokalplan 0511-2A. Delområde 1 er i lokalplanen udlagt til offentligt formål. Ønsket fra ejerne er at bringe plangrundlaget i overensstemmelse med den faktiske anvendelse. Det vil sige, at plangrundlaget ændres fra at anvendelsen er offentligt formål til haveboligområde.
På den baggrund fremlægges forslag til delvis ophævelse af lokalplan 0511-2A og dertil hørende miljøscreening.
Sagen behandles i
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslag til delvis ophævelse af lokalplan 0511-2A offentliggøres i 4 uger,
at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af forslaget offentliggøres samtidig.
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 04-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Plan-, Bolig og Miljøudvalget besluttede den 6. juni 2018 at igangsætte planproces for Bramdrupskovvej 15, som skaber grundlaget for udelukkende helårsbeboelse i ejendommen. Der er på seneste møde i udvalget blevet orienteret om, at ændringen af plangrundlaget sker ved en delvis ophævelse af lokalplan 0511-2A, samt en ændring af kommuneplanens rammebestemmelser i forbindelse med revisionen af denne.
Bramdrupskovvej 15 og 17 er to boligejendomme, der ligger inden for delområde 1 i Lokalplan 0511-2A. Delområde 1 er i lokalplanen udlagt til offentligt formål. Ønsket fra ejerne er at bringe plangrundlaget i overensstemmelse med den faktiske anvendelse. Det vil sige, at plangrundlaget ændres fra at anvendelsen er offentligt formål til haveboligområde.
Kort med markering af det området, hvor Lokalplan 0511-2A ophæves.
Lokalplan 0511-2A omfatter et større område, med et nyere parcelhuskvarter, et grønt område, samt de to ejendomme på Bramdrupskovvej, der udgør delområde 1. Efter en ophævelse af Lokalplan 0511-2A for delområde 1, vil lokalplanen fortsat være gældende for de resterende delområder.
Planlovens §33 sikrer mulighed for at ophæve forældede lokalplaner helt eller delvist uden samtidigt at vedtage en ny lokalplan eller ændre zonestatus.
Forvaltningen vurderer, at delområde 1 i lokalplan 0511-2A overholder kriterierne i loven for en forældet lokalplan, hvorfor lokalplanen vil kunne ophæves for de to ejendomme.
Efter en ophævelse vil de to ejendomme ikke længere være omfattet af en lokalplan. Det vil derfor være kommuneplanens rammer og bygningsreglementets bestemmelser, der danner grundlag for fremtidig administration af tilladelser m.v. Området er i kommuneplanen udlagt til offentligt område, hvilket vil blive ændret til haveboligområde ifm. revisionen af kommuneplanen. Det vil sige, at efter en ændring af kommuneplanens rammer i forbindelse med revisionen og efter en ophævelse af lokalplanen for området, vil området kunne administreres som et boligområde i overensstemmelse med den faktiske anvendelse af området.
Der er gennemført en miljøscreening af forslag til delvis ophævelse af lokalplan 0511-2A. Miljøscreeningen viser, at ophævelsen ikke kræver udarbejdelse af en miljørapport.
Forslag til ophævelse af lokalplaner efter Planlovens §33 skal offentliggøres i 4 uger inden endelig beslutning om ophævelse. Endelig beslutning om ophævelse forventes behandlet i byrådet i marts 2021.
Bilag
Sagsnr.: 20/26443
Resumé
Kommunerne bærer ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I forbindelse med dette arbejde udarbejdes en rammeaftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Rammeaftalen er kommunernes og regionens redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.
Det overordnede fokus i Syddanmarks rammeaftale 2021-2022 er at styrke samarbejdet på tværs af kommuner og region for at sikre en koordineret indsats over for borgeren. Sigtet er at sikre den rette kapacitet, at øge kvaliteten i indsatserne, og at indsatserne hænger sammen og understøtter hinanden.
Rammeaftalen består af en udviklingsdel og en styringsdel. Rammeaftalen er en toårig aftale.
Den lovgivningsmæssige ramme er beskrevet i ”Bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde”.
Sagen behandles i
Fællesmødet mellem Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet.
Forslag
Socialdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Rammeaftalen for 2021-2022 indstilles til godkendelse.
Beslutning Fællesmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 21-10-2020
Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget indstiller Rammeaftalen for 2021-2022 til Byrådets godkendelse.
Henrik Nielsen
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-11-2020
Godkendt.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er i Rammeaftalen 2021-2022 lagt vægt på at indhente politiske bidrag til de indsatsområder, som skal være omdrejningspunktet for kommunernes udvikling på det specialiserede socialområde i 2021 og 2022.
På baggrund af disse politiske bidrag fra kommuner og region har Socialdirektørforum udpeget følgende tre temaer, der skal være de syddanske indsatsområder i perioden:
- Tværsektoriel kobling til andre sektorområder
På det specialiserede socialområde opleves et behov for en koordineret og sammenhængende indsats mellem flere sektorer. Borgernes behov er ofte komplekse, og der er i flere tilfælde brug for, at indsatser på det specialiserede socialområde kobles til eksempelvis sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Socialdirektørforum forpligter sig til at udvikle det gode samarbejde med de øvrige sektorområder, så borgernes oplevelse af overgange bliver mindst mulig.
- Styring og kapacitet
Der skal fortsat være et fokus på styring af udgifterne samt kapaciteten på det specialiserede socialområde. I Rammeaftalen 2021-22 sættes særligt fokus på vidensdeling i forhold til best practice og opnåelse af synergieffekter samt udvikling af bedre datamodeller med henblik på en øget styring, at holde udgifterne nede samt sikring af den rette kapacitet.
- Kvalitet i indsatserne
Socialdirektørforum vil løbende følge og evaluere igangsatte initiativer, som kan være med til at højne kvaliteten i indsatserne på det specialiserede socialområde.
Socialdirektørforum har besluttet at etablere et fagligt netværk for ledere af botilbud og centre i Syddanmark, hvor formålet blandt andet er at bidrage til udvikling og øget kvalitet i indsatserne, og sikre at Socialdirektørforum får praksisperspektiver på dagsordenen.
Et af de områder, som Socialdirektørforum derudover har et særligt fokus på, er effekt og progression. Socialdirektørforum vil arbejde med at afsøge muligheder for at arbejde mere systematisk med effekt og progression på tværs af de syddanske kommuner og regionen.
Sammen med de tre indsatsområder fortsætter de aktiviteter og projekter, som allerede er aftalt og iværksat. Det drejer sig blandt andet om projekterne ”Sammen om psykiatri” og Fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien.
Øvrige fokusområder i Rammeaftale 2021 – 2022
- Regulering af kapacitet: Der er fokus på at sikre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede område. Der opleves aktuelt et særligt behov for at følge udviklingen og efterspørgslen efter tilbud til borgere med spiseforstyrrelser, borgere med autisme samt kriminelle udviklingshæmmede.
- Koordination på tværs af landet: Kommuner og regioner har på tværs af landet fokus på koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede afdelinger.
- Indgåelse af aftaler: Kommunerne og regionen skal i de fremadrettede købskontrakter sikre at det, ved køb og salg uden for Syddanmark, fremgår, at der tages udgangspunkt i takstprincipperne i Styringsaftalen.
- Mulighed for overtagelse af regionale tilbud: Kommunerne kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen.
- Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen: Socialstyrelsen har kompetence til at lave centrale udmeldinger i forhold til målgrupper og særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for en øget national koordination på tværs af kommuner og regioner.
Ift. Rammeaftalen 2021-2022 er der udmeldt 3 centrale punkter:
- Udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug
- Borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling
- Borgere med svære spiseforstyrrelser
Nyt i Styringsaftalen 2021 - 2022
Styringsaftalen sætter rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. I Styringsaftalen fastholdes en række principper fra den tidligere rammeaftale. Der er i Styringsaftalen foretaget revideringer i forhold til principperne for lukning af tilbud. Desuden er der foretaget en justering i forhold til de tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen. Det vil i Rammeaftalen 2021-2022 alene være tilbud, der sælger 10 pct. eller flere af pladserne til andre kommuner, der er omfattet af Styringsaftalen. Flere af takst- og beregningsprincipperne gælder dog også for tilbud, som ikke er med i Styringsaftalen, såfremt der sælges pladser til andre kommuner.
Bilag
Sagsnr.: 19/21702
Resumé
Ifølge Beredskabslovens § 25 og Sundhedslovens § 210, stk. 2 skal kommunen i hver Byrådsperiode vedtage en sundhedsberedskabsplan. Sundhedsberedskabsplanen udgør en delplan til kommunens generelle beredskabsplan, og fungerer som en selvstændig beredskabsplan.
Sundhedsberedskabsplan 2020-2023 for Kolding Kommune fremgår af bilaget.
Sundhedsberedskabsplanen er målrettet sundhedsfaglige ledere og nøglemedarbejdere. Formålet med Sundhedsberedskabsplanen er at sikre driften på Senior-, Social-, Handicap- og Sundhedsområdet i tilfælde af, at en ekstraordinær hændelse rammer kommunen.
Det forventes, at Sundhedsstyrelsen i løbet af 2021 udkommer med en ny skabelon for Sundhedsberedskabsplaner på baggrund af erfaringerne fra coronapandemien.
Sagen behandles i
Seniorudvalget og Byrådet.
Forslag
Senior, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at Sundhedsberedskabsplanen for 2020-2023 indstilles til godkendelse i Byrådet.
Beslutning Seniorudvalget den 03-11-2020
Indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Formålet med sundhedsberedskabet er at sikre, at kommunen kan udvide, omstille og koordinere sine sundhedsfaglige ressourcer ved ekstraordinære situationer, så kommunen kan opretholde normal drift. Planen er udarbejdet som et praktisk redskab, og beskriver de opgaver, der skal løses, og de procedurer, som skal følges ved ekstraordinære situationer.
Kolding Kommune har på baggrund af coronapandemien fået etableret et centralt værnemiddellager, som har forskellige værnemidler, som kan anvendes i forbindelse med en pandemi. I forhold til kommunens forpligtigelser til fremtidig lagerstørrelse afventer kommunerne en nærmere udmelding fra den Nationale Værnemiddelstyrelse.
Under coronapandemien har den nuværende Sundhedsberedskabsplan fungeret efter hensigten. Det betyder, at de procedurer, retningslinjer og fora, der er anført i Sundhedsberedskabsplanen reelt er trådt i kraft. Coronapandemien har fungeret som en test af Sundhedsberedskabsplanen. Erfaringerne herfra indgår i det fremadrettede arbejde med Sundhedsberedskabsplanen.
I forbindelse med revideringen af Sundhedsberedskabsplanen 2020-2023 er der indhentet rådgivning hos Sundhedsstyrelsen, og planen har efterfølgende været til høring i de nærliggende kommuner og Region Syddanmark. Tilbagemeldingerne i forhold til Sundhedsberedskabsplanens opbygning og forståelse har ikke givet anledning til korrektioner.
Bilag
Sagsnr.: 20/6518
Resumé
Takster på Seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2021.
Taksterne vedrørende madservice, både for beboere på plejehjem og for modtagere i eget hjem, er fremskrevet med satsreguleringsprocenten på 2,0 %. Taksterne på plejehjem Vonsild Have Kvarteret er fremskrevet i henhold til OPP-kontrakt.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering), Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at taksterne vedrørende madservice, både for beboere på plejehjem, for modtagere i eget hjem på Seniorområdet og taksterne for beboere på plejehjemmet Vonsild Have Kvarteret indstilles til godkendelse.
Beslutning Seniorudvalget den 03-11-2020
Indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Taksterne på Seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2021.
Taksterne for kost på plejehjem, forplejning ved midlertidig ophold og aflastningsophold samt en portion mad i madudbringningsordningen er prisfremskrevet med 2,0 %, svarende til satsreguleringsprocenten for 2021.
I henhold til Bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014 er der fastsat et loft over egenbetaling, som reguleres hvert år pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten og afrundes til nærmeste kronebeløb. For forplejning på plejehjem er beløbsgrænsen 3.834,00 kr. pr. måned i 2021.
Beløbsgrænsen for en hovedret inkl. udbringning i madudbringningsordningen er 56 kr. i 2021.
Taksten for betaling til madproduktion i leve-bo-miljøer (Dreyershus) er ligeledes fremskrevet med satsreguleringsprocenten.
Taksterne på plejehjem Vonsild Have Kvarteret er fremskrevet i henhold til OPP-kontrakt.
Takster for kost på plejecentre
| Takster 2020 | Takster 2021 |
Fuld kost pr. måned | 3759,00 | 3834,00 |
Morgenmåltid inkl. formiddagsmåltid - døgntakst | 21,50 | 22,00 |
Kold frokost/aftensmad inkl. eftermiddagsmåltid- døgntakst | 36,00 | 36,50 |
Varm middag/aftensmad (hovedret og biret) inkl. "aftenkaffe" - døgntakst | 66,50 | 67,50 |
Takst for betaling til madproduktion i leve-bomiljøer på Dreyershus
Takst pr. måned | Takster 2020 | Takster 2021 |
Husholdningskassernes afregning med Kolding Kommune pr. beboer | 340,50 | 347,00 |
Takster for madudbringning samt en portion i madudbringsordningen
| Takster 2020 | Takster 2021 |
Hovedret | 42,00 | 42,00 |
Biret | 9,00 | 10,00 |
Udbringning pr. uge: |
|
|
1 hovedmåltid pr. uge | 13,00 | 14,00 |
2 hovedmåltider pr. uge | 26,00 | 28,00 |
3 -7 hovedmåltider pr. uge | 35,00 | 36,00 |
Takster på Vonsild Have Kvarteret
| Takster 2020 | Takster 2021 |
Fuld kost pr. måned | 3.420,00 | 3.475,00 |
Morgenmåltid inkl. formiddagsmåltid - døgntakst | 20,00 | 20,00 |
Kold frokost/aftensmad inkl. eftermiddagsmåltid- døgntakst | 29,00 | 29,00 |
Varm middag/aftensmad (hovedret og biret) inkl. "aftenkaffe" - døgntakst | 64,00 | 65,00 |
Serviceartikler I (obligatorisk) pr. måned* | 156,00 | 159,00 |
Serviceartikler II (valgfri) pr. måned** | 93,00 | 95,00 |
*Serviceartikler I: Indeholder personrelaterede rengøringsartikler, engangsvaskeklude samt vask og tørring af dyne og pude inkl. vaskemidler foretaget i servicearealet.
**Serviceartikler II: Indeholder vaskemidler til brug i egen bolig samt toiletpapir.
Sagsnr.: 20/27652
Resumé
Det Regionale Spillested Godset fremsender årsrapport for 2019, som er det 3. år af den 4-årige rammeaftale med Kulturministeriet om drift af Det Regionale Spillested.
Årsrapporten viser et overskud på 388.758 kr.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at årsrapporten samt revisionsprotokollat for 2019 indstilles til godkendelse.
Beslutning Kulturudvalget den 10-11-2020
Indstilles til godkendelse.
Per Bødker Andersen
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har indgået rammeaftale med Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for Musik om drift af Det Regionale Spillested Godset.
Rammeaftalen har som formål at tilvejebringe et langsigtet og aftalt grundlag for Det regionale Spillesteds strategi og økonomi. Målene i aftalen er udtryk for parternes enighed om de ønskede resultater af Det regionale Spillested Godsets virksomhed i aftaleperioden. Den nuværende rammeaftale løber fra 2017 til 2020.
Godkendelsen af årsrapporten for Det Regionale Spillested Godset sker i henhold til driftstilskudsbekendtgørelsen (bekendtgørelsenr. 1701 af 21. december 2010).
Det reviderede regnskab med tilhørende ledelsesberetning og revisionsprotokollat er gennemgået og godkendt. Det er påset, at regnskabet er aflagt og revideret efter gældende regler samt indeholder de fornødne oplysninger. Det er endvidere påset, at revisors påtegning og revisionsprotokollat indeholder de fornødne oplysninger samt, at driftstilskuddet er anvendt til det formål, det er bevilget til.
Det Regionale Spillested Godset drives af Kolding Kommune i samarbejde med foreningerne Rock ‘In House og Jazz 6000.
Rock`In House afholder koncerter på Godset samt en række andre spillesteder i Kolding og øvrige kommuner i Trekantområdet som led i den regionale aftale. Jazz 6000 afholder koncerter på Godset og på enkelte andre lokationer, som led i den regionale aftale.
Der har i 2019 været afholdt 187 koncerter, samme antal som i 2018, med artister med originalt materiale eller tolkninger af originalt materiale.
Der har været et billetsalg på 26.612 billetter i 2019 sammenlignet med 26.672 billetter i 2018. Der har været 9 samarbejdende spillesteder med i alt 15 scener i 6 kommuner.
Det kommunale tilskud udgør 2.427.000 kr. Tilskud fra Staten udgør 1.981.651 kr.
Årets resultat er et overskud på 388.758 kr.
Bilag
Sagsnr.: 16/865
Resumé
Kolding Egnsteater fremsender årsrapport, samt revisionsprotokollat for regnskabsåret 2019/2020 til godkendelse. Regnskabsåret løber fra 1. juli 2019 til 30. juni 2020.
Årsrapporten udviser et overskud på 41.420 kr.
Egenkapitalen udgør pr. 30. juni 2020 i alt 829.264 kr. mod 787.844 kr. i juni 2019.
Regnskabet er revideret af BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, og revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kolding Egnsteaters årsrapport 2019/2020 med tilhørende revisionsprotokollat godkendes og fremsendes til Byrådets tiltrædelse.
Beslutning Kulturudvalget den 10-11-2020
Indstilles til godkendelse.
Per Bødker Andersen
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Egnsteater skal, jf. egnsteateraftalen, fremsende en af bestyrelsen godkendt årsrapport til Kolding Kommunes godkendelse. Årsrapporten skal efter Byrådets godkendelse indsendes til Slots- og Kulturstyrelsen.
Regnskabet udviser et overskud på 41.420 kr. mod et budget på 47.795 kr. og et underskud på 301.604 kr. i 2018/19.
Egenkapitalen pr. 30. juni 2020 udgør i alt 829.264 kr. mod 787.844 kr. pr. 30. juni 2019.
Teatret har været ramt af Covid-19, som blandt andet har betydet aflysning af 2 store forestillinger (egenproduktioner). På trods af færre aktiviteter er økonomien endt pænt og besøgstallet nåede op på 12.812 mod 9.678 sidste sæson. Der har samlet været ca. 70 aktiviteter i sæsonen. Overskuddet skal endvidere ses i lyset af, at teateret ikke modtaget kompensation fra Corona-hjælpepakker, da ingen af disse var rettet mod teaterets udfordringer.
Der har været udgifter på i alt 9.966.489 kr. mod budgetterede udgifter på 10.640.935 kr.
Der har været indtægter på i alt 10.118.186 kr., mod budgetterede indtægter på 10.791.730 kr. Tilskud udgør 8.555.339 kr. Kolding Kommunes tilskud er på 7.726.390 kr. Dertil kommer tilskud fra Kulturstyrelsen og andre sponsorer.
Indtægter fra billetsalg udgør 514.994 kr., med budgetterede billetindtægter på 1.029.000 kr.
Øvrige indtægter udgør 1.047.853 kr., mod budgetterede øvrige indtægter på 1.303.700 kr. De øvrige indtægter er blandt andet salg af forestillinger, baromsætning og kontingenter m.v.
BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab har revideret Kolding Egnsteatrets årsrapport 2019/2020, og revisionen har ikke givet anledning til forbehold og har konkluderet følgende:
”Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af institutionens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2020, samt af resultatet af institutionens aktiviteter for regnskabsåret 1. juli 2019 – 30. juli 2020 i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i vedtægterne. Bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet samt på grundlag af den på side 20-21 anvendt regnskabspraksis.”
Bilag
Sagsnr.: 20/14325
Resumé
Kolding Egnsteater fremsender reviderede vedtægter til godkendelse. Vedtægtsændringen indbefatter en udvidelse af Kolding Egnsteaters bestyrelse.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at vedtægterne indstilles til Byrådets godkendelse
at Byrådet udpeger medlemmer til Kolding Egnsteaters bestyrelse.
Beslutning Kulturudvalget den 10-11-2020
Indstilles til godkendelse.
Per Bødker Andersen
Beslutning Økonomiudvalget den 24-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelses, med den ændring i vedtægtens § 13, at den kunstneriske leder kan afskediges, når mindst 50 pct. af den samlede bestyrelse stemmer herfor.
Det indstilles til godkendelse af følgende udpeges til Kolding Egnsteaters bestyrelse:
Merete Due Paarup
Kristina Jørgensen
Eea Vestergaard.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
I forbindelse med udarbejdelsen af egnsteateraftalen mellem Kolding Egnsteater og Kolding Kommune for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2024 blev det aftalt, at teatret udvider sin bestyrelse, således at den består af minimum 9 og højst 11 medlemmer mod tidligere minimum 5 og højst 7 medlemmer. Den udvidede bestyrelse vil rumme politiske, teaterfaglige samt forretningsmæssige kompetencer.
Af de tidligere vedtægter fremgik, at 2 medlemmer var udpeget af Byrådet for en 4-årig periode, der følger valgperioden og at de resterende 3-5 medlemmer var selvsupplerende og valgt ved almindelig flertalsbeslutning. I nærværende, reviderede vedtægter er bestyrelsen udvidet med følgende, udpegede medlemmer:
- 3 medlemmer, der udpeges af Byrådet.
- 1 medlem, der udpeges af Business Kolding.
- 1 medlem, der udpeges af Teaterskolen Dorothea og Dronning Dorothea Teatret i fællesskab.
Ovennævnte 5 medlemmer udpeges for en 4-årige periode, som følger Byrådets valgperiode og med tiltrædelse i januar måned. Herudover suppleres bestyrelsen op med 4-6 medlemmer, hvoraf 1-2 medlemmer skal have en teaterfaglig baggrund og/eller indsigt. Medlemmerne indsættes i bestyrelsen ved almindelig flertalsbeslutning for en 4-årig periode, der går modsat Byrådets valgperiode, således at medlemmer så vidt muligt overlapper hinanden. Bestyrelsen konstitueres med formand og næstformand 1 gang årligt i januar måned. Sker der afgang af bestyrelsesmedlemmer i funktionsperioden, udpeges et nyt medlem af de hertil berettigede.
Byrådet udpeger på Byrådsmødet i november 3 medlemmer til bestyrelsen, som – grundet kommunalvalget i november 2021 – sidder for en 1-årig periode. Efter valget i november 2021 udpeger Byrådet 3 medlemmer, der indsættes for en 4-årig periode med start i januar 2022.
Bilag
Sagsnr.: 20/28403
Resumé
Forvaltningen fremlægger sag om etablering af Museum Kolding med flytning af museet til Staldgården og med udvidet portefølje i form af drift af Oplevelsescenter Skamlingsbanken og Christiansfeld Centret. Sagen indeholder udkast til samarbejdsaftale, virksomhedsoverdragelse af Christiansfeld Centret og budget for overgangsåret 2021 og 2022 og frem.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren og By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at samarbejdsaftalen for 2021-2025 mellem Kolding Kommune og den selvejende institution Museum Kolding godkendes.
at Museum Kolding flytter til lokaler i Staldgården og får udvidet sin portefølje med drift af Oplevelsescenter Skamlingsbanken og Christiansfeld Centret.
at medarbejderne på Christiansfeld Centret virksomhedsoverdrages fra Kolding Kommune til den selvejende institution Museum Kolding.
at der til museets drift bevilges en tillægsbevilling på 7,3 mio. kr. i 2021 og 9,0 mio. kr. pr. år fra 2022 og frem.
at der til udvikling af lokaler på Staldgården godkendes en anlægsbevilling på 10 mio. kr., der skal supplere forventede yderligere midler tilvejebragt via fundraising.
at de bevillingsmæssige korrektioner medtages ved budgetopfølgningen ultimo 2020, idet de samlede korrektioner ikke vil påvirke det budgetterede kasseforbrug.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Den 1. september 2020 besluttede Byrådet at overdrage brugsretten til Koldinghus Slot til Kongernes Samling. Byrådet godkendte under forudsætning af Ankestyrelsens samtykke en rammeaftale med Kongernes Samling, hvor Kolding Kommune forpligter sig til at yde et årligt driftstilskud på 9,2 mio. kr. i 25 år.
Ankestyrelsen har den 2. oktober 2020 meddelt sit samtykke.
I samme ombæring traf Byrådet principbeslutning om, at det nuværende museum på Koldinghus (Museum Kolding) flyttes til Staldgården, og får udvidet sin portefølje med drift af Oplevelsescenter Skamlingsbanken og Christiansfeld Centret. Byrådet pålagde forvaltningen at forberede denne beslutning, herunder udarbejde driftsbudget for overgangsåret 2021 samt driftsbudget for 2022 og frem, udarbejde en samarbejdsaftale med den selvejende institution Museum Kolding, aftale brug af lokaler på Staldgården med Slots- og Kulturstyrelsen, oplyse medarbejdere om proces for virksomhedsoverdragelse samt foretage MED-behandling af denne.
Samarbejdsaftalen med Museum Kolding
Forvaltningen har i dialog med den selvejende institution Museet på Koldinghus (Museum Kolding) udarbejdet det vedlagte oplæg til Samarbejdsaftale for periode 2021-2025. Samarbejdsaftalen erstatter den nuværende samarbejdsaftale med Museet på Koldinghus for 2021.
Af aftalen fremgår det, at Kolding Kommune forventer, at museet understøtter de Kulturpolitiske Fokusområder, samarbejder med lokale interessenter, bylivsaktører, øvrige kulturinstitutioner og indgår i relevante foraer og netværk.
Det forudsættes, at Museet i løbet af det første år udarbejder en samlet strategi, som drøftes på det årlige dialogmøde mellem Museet og Kolding Kommunes Kulturudvalg.
Kolding Kommune forventer, at processen giver bud på, hvordan Museet ser fremtidens kulturhistoriske formidling udført i praksis i en fælles vision for 3 ligeværdige fyrtårne i Staldgården, i UNESCO-byen Christiansfeld og på Skamlingsbanken. Herunder, hvordan museets samling kan sættes i spil i relation til udvikling af bylivet og Kolding Kommunes designsatsning.
Derudover forventes et særligt fokus på udvikling af en strategisk grundfortælling/vision, der kan medvirke til at udfolde det fulde potentiale på den ny attraktion på Skamlingsbanken.
Budget
Det fremgår af samarbejdsaftalen, at det årlige driftstilskud til museet fra 2022 og frem vil være på brutto 11.677.229 kr., mens det i overgangsåret 2021 vil være på brutto 10.578.426 kr. (Bruttobeløbet svarer til nettobeløbene henholdsvis 11.093.367 kr. og 10.049.505 kr.)
Dertil kommer, at Kolding Kommune fra 2022 afsætter 3.277.693 kr. årligt til bygningsdrift, forbrug, skatter og afgifter samt grøn drift på Skamlingsbanken, og 507.500 kr. årligt til skoletjeneste for Museum Kolding og Kongernes Samling.
I 2021 er der afsat 2.597.643 kr. til bygningsdrift m.m., samt 507.500 kr. årligt til skoletjeneste.
I ovenstående tal indgår nuværende budgetter til Christiansfeld Centret, bygningsdrift, Skamlingsbanken og skoletjeneste på Koldinghus.
En oversigt over den samlede indvirkning på Kolding Kommunes netto-budget fordelt på politikområder kan ses i nedenstående skema
2021 – nettotal.
I -1.000 kr.- |
|
|
|
|
|
|
I 2021 priser. | 2021 | Fra 2022 | ||||
Politikområde | Nuværende budget | Nødvendigt budget | Tilførsel | Nuværende budget | Nødvendigt budget | Tilførsel |
Kulturpolitik | 4.098 | 11.637 | 7.540 | 4.098 | 12.681 | 8.584 |
Erhvervspolitik | 447 | 0 | -447 | 447 | 0 | -447 |
Miljøpolitik | 1.066 | 439 | -626 | 1.066 | 439 | -626 |
Børne- og uddannelsespolitik | 254 | 0 | -254 | 254 | 0 | -254 |
Teknik- og klimapolitik | 0 | 186 | 186 | 0 | 186 | 186 |
Administrationspolitik | 0 | 892 | 892 | 0 | 1.572 | 1.572 |
Total | 5.864 | 13.155 | 7.291 | 5.864 | 14.879 | 9.015 |
Lokaler
Kolding Kommune er i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om en midlertidig lejekontrakt på Staldgården i 2021. 2021 betragtes som et overgangsår, hvor Museet udarbejder en samlet strategi for den videre udvikling. Herunder skal der tages stilling til, hvilke dele af Staldgården museet fremadrettet ønsker at benytte, og der skal udarbejdes endelige aftaler med Slots- og Kulturstyrelsen.
Slots- og Kulturstyrelsen har i samarbejde med Kolding Kommune og Museet på Koldinghus i foråret 2020 udarbejdet en fondsansøgning til en forundersøgelse af, hvordan man kan skabe et nyt og udvidet kulturmiljø i det historiske anlæg, som baserer sig på en ny anvendelse af Staldgårdens bygninger og udearealet. Samarbejdspartnerne er enige om at revidere ansøgningen, så den tilføres visioner og ambitioner for MuseumKolding. Slots- og Kulturstyrelsen er projektejer og Kolding Kommune indgår som partner og primæraktør i realisering af projektet.
Anlægsbevillingen på 10 mio.kr. tænkes anvendt som egenfinansiering til fondsansøgninger, ligesom Museet forventes at bruge af sin egenkapital til udvikling af lokaler på Staldgården samt engangsudgifter i forbindelse med etableringen af den ny organisation Museum Kolding.
Virksomhedsoverdragelse
Såfremt Byrådet godkender virksomhedsoverdragelsen af medarbejderne på Christiansfeld Centret, vil det betyde, at medarbejdernes ansættelse overgår fra Kolding Kommune til den selvejende institution Museum Kolding.
Overdragelsen er omfattet af Virksomhedsoverdragelsesloven, jf. lovbekendtgørelse 710 af 20. august 2002. Det betyder, at medarbejderne bevarer de løn- og ansættelsesvilkår, de har på overdragelsestidspunktet.
Medarbejderne er orienteret om dette og overdragelsen har været behandlet på forvaltningsMED den 22. oktober 2020.
Såvel medarbejderrepræsentanterne i forvaltningsMED som medarbejderne på Christiansfeld Centret er positive over for den nye organisering.
Medarbejderrepræsentanterne har ønsket, at de virksomhedsoverdragede medarbejdere bevarer deres nuværende sikrede overenskomstrettigheder i 2 på hinanden følgende overenskomstperioder, da den nuværende periode slutter allerede den 1. april 2021.
Dette ønske har været forelagt bestyrelsen for Museum Kolding, der bekræfter at vil imødekomme ønsket.
De fulde høringssvar er vedlagt som bilag.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Bilag
- Revideret_Samarbejdsaftale_endeligt_oplæg.pdf
- Bilag 1: Udendørs_drift_Skamling.docx
- Bilag 2: Fredningskendelse _26-5-2019.pdf
- Bilag 3. Aftale om Museets deltagelse i kommunens fysiske planlægning
- Høringssvar til Kolding Kommune vedrørende overdragelse af Christiansfeld Centret til Museum Kolding.docx
Sagsnr.: 20/28403
Resumé
Museet på Koldinghus fremsætter reviderede vedtægter til godkendelse. Vedtægtsændringerne vedrører blandt andet navneændring og udvidelse af museets bestyrelse.
Sagen behandles i
Kulturudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at de reviderede vedtægter indstilles til godkendelse,
at Byrådet udpeger et bestyrelsesmedlem med særlig kompetence.
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Kulturudvalget indstillet et bestyrelsesmedlem med særlig kompetence til udpegelse af Byrådet.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Museet på Koldinghus fremsender reviderede vedtægter til godkendelse. Revisionen af vedtægter udspringer af sagen om samarbejdsaftalen med Museum Kolding. Begge sager behandles på Byrådsmødet den 25. november 2020.
Statsanerkendte Museers vedtægter skal udarbejdes efter bestemmelser om vedtægter i museumsloven og lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.
Vedtægterne skal godkendes af Kolding Kommune, der er hovedtilskudsyder, mens ansvarsområderne skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen.
Som en konsekvens af flytningen fra slottet Koldinghus skifter museet navn til Museum Kolding.
I forbindelse med udarbejdelse af de reviderede vedtægter har museet taget udgangspunkt i Slots- og Kulturstyrelsens vejledende standardvedtægter, ligesom museet har været i tæt dialog med styrelsen, som har anbefalet følgende præcisering af museets ansvarsområde:
Museets ansvarsområde er nyere tids kulturhistorie i Kolding Kommune.
Museet har særligt fokus på dansk sølv fra renæssancen til vore dage, med hovedvægt på det 20. og 21. århundrede og med særlig vægt på den kulturhistoriske og håndværks- og industrihistoriske perspektivering.
Forvaltningen gør opmærksom på, at denne præcisering betyder, at museet ikke længere har arkæologi i Kolding Kommune som ansvarsområde. I praksis har Museum Sønderjylland løst opgaven for museet på Koldinghus igennem mange år.
Såfremt Byrådet godkender vedtægtsændringerne vil forvaltningen udarbejde en sag, der beskriver, hvordan ansvarsområdet tilfalder Kolding Kommune, som fremadrettet vil sikre, at det arkæologiske ansvar forvaltes som før. Forvaltningen forventer, at udgifterne til dette modsvarer de udgifter museet i dag har på opgaven, hvorfor det samlede tilskud til museet vil reduceres med dette beløb.
Museets bestyrelse vil fremover bestå af 9 medlemmer samt en medarbejderrepræsentant uden stemmeret. Ifølge de reviderede vedtægter vil bestyrelsen have følgende sammensætning:
2 medlemmer udpeget af Kolding Byråd blandt Byrådets medlemmer
1 medlem med særlige kompetencer udpeget af Kolding Byråd
1 medlem udpeget af Business Kolding
1 medlem udpeget af Brødremenigheden
1 medlem udpeget af Skamlingsbankeselskabet
3 medlemmer med særlige kompetencer udpeget af bestyrelsen
1 medarbejderrepræsentant uden stemmeret.
Byrådet har blandt Byrådets medlemmer udpeget Jesper Elkjær og Eea Haldan Vestergaard til bestyrelsen i resten af indeværende byrådsperiode. Såfremt vedtægtsændringerne godkendes, skal Byrådet derudover udpege et medlem med særlige kompetencer.
Bilag
Sagsnr.: 20/29347
Resumé
Museum Kolding fremsender budget for 2020 til Kolding Kommunes godkendelse.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslaget til budget for Museum Kolding for 2021 og 2022 fremsendes til Byrådets tiltrædelse.
Beslutning Kulturudvalget den 10-11-2020
Indstilles til godkendelse.
Per Bødker Andersen
Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Museum Kolding fremsender budget til Kolding Kommunes godkendelse.
Budgettet er udarbejdet under forudsætning af at Byrådet godkender sagen om samarbejdsaftalen med Museum Kolding, der tidligere hed Museet på Koldinghus.
Begge sager behandles i Byrådet den 25. november 2020.
Såfremt samarbejdsaftalen med Museum Kolding godkendes, skifter den selvejende institution Museet på Koldinghus navn til Museum Kolding, og den kommunale institution Christiansfeld Centret virksomhedsoverdrages til museet, som beskrevet i sagen om samarbejdsaftalen.
Der er budgetteret med indtægter vedrørende entre og butiksdrift på 1.753.520 kr. i 2021 og 3.153.520 kr. i 2022.
Tilskud fra kommunen er på 10.578.426 kr. i 2021 og 11.677.229 kr. i 2022.
Dertil kommer tilskud fra Staten og Udviklingsfonden, så museets samlede indtægter således udgør 15.760.742 kr. i 2021 og 17.584.545 kr. i 2022.
De samlede udgifter i 2021 udgør 17.060.742 kr., hvoraf lønudgiften er den største post med 10.857.300 kr. Øvrige væsentlige poster er lokaler, konservering og formidling. I 2022 udgør de samlede udgifter 17.584.545 kr.
Der forventes således et underskud på 1,3 mio. kr. i 2021, som finansieres af museets egenkapital. Fra 2022 balancerer budgettet.
Forvaltningen har ikke bemærkninger til det fremsendte budget og henviser til noterne i budgettet.
Bilag
Sagsnr.: 18/87
Resumé
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen. Dette gøres ved, at hvert medlem skal underskrive ved at trykke på ”Godkendt”.
Sagen behandles i
Byrådet.
Beslutning Byrådet den 24-11-2020
Underskrevet.