Dagsorden

Landsbyfællesskabsplanen for Fra Skamling til Noret blev skudt i gang med en fælles bustur i maj 2021, hvor repræsentanter fra Kommunen og de fire landsbyer besøgte centrale steder i Aller, Hejls, Hejlsminde og Sjølund. Nu er processen i sin afsluttende fase og den endelige plan præsenteres i efteråret 2022.

Landsbyfællesskabsplanen er borgernes plan. Derfor er tanker, idéer og ønsker i planen udviklet i tæt dialog med borgere og forretningsdrivende i de fire landsbyer og med landsbyernes repræsentanter. Undervejs i processen har landsbyrepræsentanterne bidraget med vigtig viden om lokale forhold, kvalificeret indkomne forslag, og hjulpet med at viderebringe borgernes ønsker til områdets udvikling.

For at blive klogere på borgernes ønsker til både deres egen landsby og samarbejdet på tværs af de fire byer, blev der i foråret 2022 afholdt åbne idémøder i landsbyerne, hvor alle interesserede kunne komme med deres idéer til planen.

Landsbyfællesskabsplanen dækker det smukt skrånende terræn, der strækker sig fra Skamlingsbanken i nord til Hejlsminde Nor i syd.

Inde i området ligger fire landsbyer - Aller, Hejls, Hejlsminde og Sjølund - med Sjølund som den største med 535 indbyggere og derefter Hejls med 420 (1. januar 2022). Sjølund er vokset de senere år, mens Hejls er gået lidt tilbage. Hejlsminde og Aller har mindre end 200 indbyggere. Der er herudover flere mindre bebyggelser som f.eks. Vejstruprød, Grønninghoved, Overby, Midtby og Stubbum. De fire landsbyer og de mindre bebyggelser er vidt forskellige. De supplerer hinanden godt og kan opfylde mange forskellige behov for at bo.

Landsbyfællesskabsplanen sætter fokus på temaer som:

-         Sammen når vi længere

-         Området skal bindes bedre sammen

-         Vores fælles natur mellem byerne

-         Bedre samarbejde og information

Sammen når vi længere

De fire landsbyer kan meget hver for sig, men de kan ikke hver især det hele. Lægger de kræfterne sammen, kan de meget mere. Der ligger et stort potentiale i at blive endnu bedre til at deles om faciliteter og endnu bedre til at bakke hinanden op, når der er ønsker om noget spændende i en af byerne.

Når de deler faciliteter og udvikler nyt, er det vigtigt, at det, som de fire byer hver især står for, bliver styrket og får høj kvalitet frem for, at byerne kan lidt af det samme. Meget kort sagt har hver af de fire byer følgende profiler at arbejde ud fra:

• Aller er den lille og hyggelige landsby med friskole og en profil inden for musik og kultur.
• Hejls er den børnevenlige by med vuggestue og børnehave og attraktiv natur lige uden for døren.
• Hejlsminde er byen ved stranden og Noret, hvor det er skønt at bo eller være på ferie.
• Sjølund er den dynamiske landsby med vækst i indbyggertal, et levende erhvervsliv, områdets skole og et aktivt sportsliv.

Temaet er opsummeret ved at sætte fokus på konkrete punkter de vil arbejde på.

1. Vi vil være endnu bedre til at bruge hinandens faciliteter.
2. Vi vil være endnu bedre til at bakke hinanden op, når der skal skabes nyt.
3. Vi vil dyrke byernes forskellighed endnu mere, så vi samlet set kan mere.

Området skal bindes bedre sammen

Der er et klart budskab fra borgermøderne i de fire landsbyer om, at området skal fungere bedre trafikalt. I alle byer gives der udtryk for, at der køres for hurtigt gennem byerne, og at det er utrygt at cykle mellem byerne. Herudover opleves den kollektive transport som utilstrækkelig. Det er f.eks. vanskeligt for unge at komme til og fra uddannelsesstederne i Kolding.

Byerne skal bindes bedre sammen af stier mellem byerne i området og ud af området til Kolding og Christiansfeld. Der er et udbredt ønske om bedre cykelstier mellem landsbyerne og ind mod Kolding, men også mod de særlige destinationer i området, eksempelvis Skamlingsbanken.

Det vil landsbyerne arbejde på:

1. Den kollektive trafik skal være bedre og mere fleksibel
2. Områdets byer skal bindes sammen af stier og knyttes bedre til Kolding
3. Trafiksikkerheden skal forbedres
4. Cykelsti mellem Hejlsminde, Hejls, Sjølund og videre til Vonsild og Kolding
5. Bedre muligheder for at cykle mellem Aller og Hejls og mellem Aller og Hejlsminde via Stubbum
6. Bedre muligheder for at cykle mellem Sjølund og Skamling

Vores fælles natur mellem byerne

Området mellem Skamling og Noret er rig på natur og rummer fire perler - Skamlingsbanken, kystlandskabet, strandene og Noret.

Der er stor interesse for at komme ud i naturen og opleve og være aktiv i den. Vi skal være bedre til at udnytte interessen for naturen men på den rigtige måde, så kvaliteterne beskyttes.   Naturen skal være til glæde for både fastboende, lokale gæster og turister, men vi skal hele tiden afveje ønskerne om at benytte naturen mod hensynet til at beskytte naturen.

Det vil landsbyerne arbejde på:

1. Vi skal være bedre til at udnytte og informere om vores fælles natur
2. Der skal være bedre stiforbindelser til naturområderne, stierne skal være sammenhængende og det skal være muligt at opleve naturen på nært hold
3. Der skal skabes gode muligheder for at være aktiv i naturen som f.eks. at overnatte i shelter, opleve fuglelivet i Noret, dyrke vandsport mv.
4. Der skal informeres bedre om områdets naturoplevelser

Bedre samarbejde og information

For at styrke livet i landsbyerne og gøre det samlede område endnu mere attraktivt for turister, er der behov for bedre samarbejde mellem både foreninger, institutioner og private.

Det er f.eks. blevet foreslået at nedsætte et fælles områderåd, der kan fastsætte mål og arbejde koordineret på tværs af lokalområder. Gennem årlige møder kan rådet være med til at sætte retning for landsbyerne og prioritere mellem målsætninger.

Det vil landsbyerne arbejde på:

1. Der skal nedsættes et fællesråd for området
2. Foreningerne skal arbejde endnu tættere sammen
3. Vi skal blive bedre til at koordinere og informere på tværs af byerne

Landsbyfællesskabsplanen præsenteres nærmere på mødet.

Byrådet besluttede i 2018, at der skulle arbejdes med udvikling af landsbysamarbejdet, ved at udarbejde et antal landsbyfællesskabsplaner, hvor landsbyer med en geografisk sammenhæng kan gå sammen om f.eks. at afdække fælles potentialer og ønsker til at udvikle det gode liv i landsbyerne.

Formålet med landsbyfællesskabsplanerne er, at de skal bidrage til at fremme fællesskab og bedre sammenhæng landsbyerne imellem.

Landsbyfællesskabsplanerne skal samtidigt også rumme initiativer, der har fokus på det nære i den enkelte landsby. Planen skal fungere som et fælles referencedokument for både borgerne i landsbyerne, politisk og administrativt i Kommunen omkring borgernes ønsker og prioritering af udvikling og fællesskaber i landsbyerne.

Siden beslutningen i 2018 er der arbejdet med 3 landsbyfællesskabsplaner

1. I 2019 besluttede det daværende Lokaldemokratiudvalg at igangsætte den første landsbyfællesskabsplan i Kolding kommune for landsbyerne Almind, Viuf, Dons og Vester Nebel. Arbejdet med denne landsbyfællesskabsplan blev gennemført som et pilotprojekt i 2019.
2. I 2020 og 2021 gennemførtes landsbyfælleskabsplan for Stenderup halvøen, som rent procesmæssigt var påvirket af corona, hvorfor en stor del af den proces blev gennemført digitalt.
3. I 2022 afsluttes så den seneste landsbyfællesskabsplan for Hejls, Hejlsminde, Sjølund og Aller.

Fremadrettet

Der er fortsat interesse for at komme videre med samarbejdet om fælles udvikling i andre af kommunens landsbyer, men samtidigt er der også mere konkrete henvendelser fra enkelte landsbyer.

Det er forvaltningens erfaring efter 3 gennemførte processer, at landsbyfællesskabsplanerne er gode til at sætte det overordnede blik på byernes kvaliteter og potentialer for udvikling, og for at skabe det gode lokale liv. Derudover er det en ramme, som helt naturligt sætter fokus på samarbejde og styrker mellem bysamfundene.

Et opmærksomhedspunkt er, at landsbyfællesskabsplanerne rammer på et mere overordnet niveau, og de lokale vil meget gerne også arbejde på det mere ”konkrete” niveau i forhold til, hvad skal der skal ske i deres by. Derfor har forvaltningen nu også fået en forespørgsel fra henholdsvis Skanderup og Taps, som mere målrettet har brug for en samtale om konkrete emner i deres by.

Derudover skal man også være opmærksom på, at nogle landsbyer har et mere ”logisk” samarbejde, mens det andre steder kan blive svært.

På nuværende tidspunkt er der forespørgsler fra følgende.

• Jordrup/Fynslund
• Skanderup
• Taps
• Eltang, Sdr. Vilstrup og Lilballe

På udvalgsmøderne i juni 2022 orienterede forvaltningen fagudvalgene om antal opgaver og prioriteringsbehov.

Forvaltningen har prioriteret indsatsen med de frie bymidter i forhold til Vamdrup (en forsøgspulje under Plan- og Boligstyrelsen, der skal styrke bymidter i mindre byer). Derfor er det forvaltningens vurdering, at næste landsbyfælleskabsplan først opstartes august 2023.

Det anbefales, at næste landsbyfællesskabsplan bliver for Jordrup/Fynslund. De lokale aktører har udvist stor interesse for dette og det vil skabe en god synergi ift. den igangværende udvikling i området. Landsbyfællesskabsplanen for Jordrup/Fynslund vil dække Jordrup, Egholt, Lejrskov, Kirsbøl, Knudsbøl, Fynslund, Ferup, Højrup, Uhre og Vrå. Lokalt er der ønske om at fremtidssikre områdets udvikling og i landsbyfællesskabsplanen ønsker man yderligere at arbejde med og undersøge udsagnet ”Fynslund - et område med stort potentiale i både rammer, mennesker og aktiviteter”.

Forvaltningen vil samtidig tage en dialog med Skanderup og Taps om den videre vej for de mere afgrænsede elementer, som disse landsbyer ønsker fremmet.

Der forelægges udvalget til drøftelse et første udkast til politisk program for udvalgets arbejde.

Udkastet er beskrevet med baggrund i drøftelserne på udvalgets seminar 9-10. juni 2022 hvor der var oplæg fra en række eksterne oplægsholdere.

Udkast er vedhæftet.

FN’s klimapanels (IPCC) seneste rapport angiver endnu engang, at verdens lande omgående skal øge indsatsen og igangsætte omfattende CO2-reduktionstiltag. Rapporten fra den 4. april 2022 præciserer, at vi højst har frem til 2025 til at knække kurven for global udledning af drivhusgasser, hvis Parisaftalens mål om højst 1,5 graders temperaturstigning skal overholdes. I øjeblikket ser vi frem mod en temperaturstigning på 2,5-3 grader ved udgangen af det 21. århundrede, hvilket vil have helt uoverskuelige konsekvenser.

Konsekvensen af den forøgede mængde drivhusgas i atmosfæren ser vi allerede i dag. Februar måned 2022 var eksempelvis den næst vådeste måned nogensinde, mens marts måned var den mest solrige og tørre måned nogensinde målt herhjemme.

Denne klimahandleplan har til formål at sikre, at Kolding Kommune iværksætter og gennemfører klimatiltag, så vi kan opnå et klimarobust og CO2-neutralt samfund i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen.

Folketinget har besluttet, at CO2-udledningen skal reduceres med 70 % senest i 2030. Den samme målsætning fremgår af kommunens bæredygtighedsstrategi, og det er også der, hvor klimahandleplanen har sit hovedfokus.

Klimahandleplanen handler både om klimatilpasning og klimaforebyggelse (drivhusgasreduktioner). Klimahandleplanen indeholder en række indsatser inden for de forskellige indsatsområder. Fordelingen på de forskellige sektorer fremgår af nedenstående figur, hvor den orange søjle viser kommunens udledninger i 2019, og den grønne søjle angiver Kolding kommunes forventede udledning i 2030, såfremt alle klimatiltagene i klimahandleplanen gennemføres, og at samfundsudviklingen forløber som angivet i de nationale fremskrivninger.

Kolding kommunes CO2-udledninger 2019 og forventet udledning 2030.

Det svarer samlet til 69 % reduktion af udledningen i 1990. På energiområdet giver det en reduktion på 96 %. Transportområdet reducerer med 24 %, mens landbrugsområdet reducerer med 39 % i forhold til 1990.

Indsatserne er beskrevet i en række dokumenter:

’Klimahandleplanen’ er hoveddokumentet og angiver Kolding Kommunes klimamål og anviser overordnet en vej til målet. Dertil nogle baggrundsdokumenter.

I dokumentet ’Redegørelsen for vores klimaplanlægning’ redegøres for, hvordan Kolding Kommune efterlever kriterierne i CAPF’en (Climate Action Planing Framework), som er den standardiserede beskrivelse, som alle kommuner bruger, for at indsatser og effekter kan sammenlignes. Her belyses de fysiske og strukturelle forhold i Kolding suppleret med en analyse og stillingtagen til disse i forhold til Kommunens klimaarbejde.

Bilag 1 indeholder et katalog og prioritering af klimatiltag for hvert indsatsområde. Der er en beskrivelse af de enkelte tiltag, herunder de potentielle barrierer, afledte effekter, vigtige samarbejdspartnere m.m.

Bilag 2 indeholder en årsopgørelse over drivhusgasudledningerne inden for kommunens geografiske grænse samt en klimafremskrivning til 2030 og 2050.

I klimahandleplanen er der seks indsatsområder; Energisektoren, Transportsektoren, Landbrug og arealanvendelse, Vareforbrug, Klimatilpasning og Kolding Kommune som virksomhed.

Inden for hvert indsatsområde har Kolding Kommune udpeget nogle centrale omstillingselementer, som fremgår af punkterne i nedenstående figur. I figuren er der markeret, hvilket udvalg, der er politisk ansvarlig for indsatsområdet. 

Alt dette er en kæmpestor og vedholdende udfordring, som kræver gennemgribende strukturelle forandringer, både i forhold til konkrete fysiske CO2-reduktionstiltag og klimapasningstiltag, men i høj grad også i forhold til at skabe forankring og samarbejde på tværs af aktører og institutioner.

Planens målgruppe er samfundet bredt set. Dvs. det er både borgere og virksomheder, som kommunen skal samarbejde med omkring adfærdsændringer og konkrete fysiske tiltag, men også i det videre arbejde med nye politiske planer, strategier og konkrete indsatser vil denne indsats skulle lægges til grund for en justeret retning.

I det efterfølgende gives et kort billede af tiltagene i indsatsområderne.

Klimavenlig energi

Den bedste energi er den energi, vi ikke bruger, også selvom der er tale om grøn energi. Derfor vil Kolding Kommune have fokus på energieffektiviseringen, bl.a. igennem afholdelse af infomøder om energirenovering og støtteordninger. Disse arrangementer kan blive målrettet mod husejere med boliger, der har et lavt energimærke.

Kommunens elforbrug er i dag årsagen til den største enkeltkilde til CO2-udledning i kommunens CO2-regnskab. Samtidig er Kolding placeret i et område med et stort forbrug, og en god el-infrastruktur i forhold til transmissionsnettet (400 kV). Derfor vil Kolding Kommune have fokus på at understøtte opsætningen af solcelleparker samt vindmøller, så man inden for kommunens areal kan øge den del af strømforbruget, der produceres via VE fra ca. 10 % til mindst 50 % af strømforbruget. Dette er nødvendigt for at vi nationalt kan udfase den elproduktion, der er baseret på fossile brændsler.

Den største CO2-udledning fra kommunens varmeforsyning stammer fra naturgas. Her har den aktuelle situation med høje naturgaspriser, krigen i Ukraine, og regeringens udmeldinger, sat ekstra pres på at finde alternative forsyningsmuligheder. I en række områder er Kommunen og forsyningsselskaberne allerede i gang med den konkrete planlægning for at kunne omstille naturgasbaseret varme til nye fjernvarmeområder. Andre områder skal undersøges nærmere for at finde ud af, om de på sigt kan forsynes med en kollektiv varmeforsyningsløsning eller skal omlægges til individuelle varmepumper.

Bæredygtig transport

På samme vis som energiområdet er det fornuftigt, hvis transportbehovet kan reduceres, især den motoriserede transport. Her vil Kolding Kommune kigge på, hvordan man via god planlægning kan fremme bystruktur, som understøtter bæredygtig mobilitet, nærhed til institution og skole mm. Endvidere skal alternativer til personbilen gøres til det attraktive og nemme valg for den enkelte. Kolding Kommune vil derfor gøre turen til fods tryg, sikker og oplevelsesrig og skabe gode rammer for cyklisterne og forbedre den kollektive transport samt mulighederne for at skifte mellem transportformer, så det kollektive trafiksystem både fastholder de nuværende passagerer og tiltrækker nye. Kan bilen ikke undværes, skal den i fremtiden køre på el. Den nye ladestanderstrategi sikrer en udrulningsplan for offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur i Kolding kommune. Der skal ifølge planen opsættes omkring 100 ladestandere i Kolding kommune før 2025.

Landbrug og arealanvendelse

 I landbruget kommer halvdelen af udledningen i forbindelse med dyrkning af landbrugsjorden, mens den anden halvdel stammer fra husdyrene og deres gødning. Landbruget har en særlig opgave med at gennemføre den omstilling, der er fastlagt i nationale aftaler. Kolding Kommune vil bidrage til omstilling ved at styrke det allerede etablerede samarbejde endnu mere, med forpligtende målsætninger i partnerskab med landboorganisationerne og lodsejere.

Når husdyrgødning bruges til biogas reduceres drivgasudledningen fra husdyrholdet. I dag leveres en mindre del (5 %) af gyllen til biogas i nabokommunen. Når Kolding kommune samlet set skal lykkes med at blive CO2-neutral på sigt, kræver det mere eller mindre, at alt husdyrgødning køres igennem i biogasanlæg. For at nå målsætningerne er det nødvendigt at arbejde for at etablere biogasanlæg i kommunen. Ligesom der skal arbejdes med at udtage kulstofrig landbrugsjord, såkaldt lavbundsjord.

Klimatilpasning

På klimatilpasningsområdet er Kolding Kommune i gang med flere større projekter, som skal mindske risikoen for konsekvenserne af de tiltagende klimaforandringer. De forgangne år er viden på området blevet større både i forhold til eksterne eksperters viden om de generelle klimarisici, men også i forhold til Kommunens egne erfaringer med håndtering af klimarisici. Der lægges bl.a. op til, at Kommunen skal forbedre sin monitorering og sine vurderingsværktøjer. Den ændrede viden og de forbedrede systemer fordrer også, at flere af Kommunens klimatilpasningsrelaterede planer bør opdateres og revideres. Hertil kommer en opmærksomhed på klimarisici, som ikke kun vedrører vand, men også f.eks. en øget risiko for tørkeperioder, og dermed naturbrande.

For langt de fleste tiltags vedkommende bliver der ikke kun tale om en positiv klimagevinst, men også værdier som forbedrede sundhedsforhold, idet der udledes langt mindre sundhedsskadelige partikler, eller forbedret grundvandsbeskyttelse, og nye forretningsmuligheder for eksport af klimaløsninger.

Cirkulært vareforbrug

Kolding Kommune vil arbejde for en omstilling til cirkulær økonomi og cirkulære forretningsmodeller. Dette arbejde er sammenfaldende med indsatsområdet ’Ressourcer i kredsløb’ i Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi. Det er særligt tre varegrupper, som har en høj CO2-udledning. Det drejer sig om mad og drikke, elektronik og tøj. I Kolding kommune vil vi nedbringe udledningerne fra mad og drikke gennem projektet Food2030. Her sættes der fokus på brug af lokale råvarer og madspild. I forhold til elektronik og tøj vil Kommunen fokusere på lokale tiltag som repair-caféer og gennem uddannelse og information om, hvordan man bedst undgår unødige indkøb. En del af dette arbejde tager afsæt i Bæredygtighedshuset og Redux’s forskellige initiativer.  

Kolding Kommune

Det er væsentligt at Kolding Kommune som virksomhed går foran, så man kan understøtte og inspirere borgere og virksomheder. Størstedelen af CO2-udledning kommer fra Kommunens bygningers energiforbrug. Det er derfor væsentligt at nytænke udformningen og brugen af de kommunale bygninger for at opnå en reduktion af energiforbruget og realisere klimamålsætningen. På indkøbsområdet vil Kommunen optimere og skabe et mere bæredygtigt ressourceforbrug. Det kræver et øget fokus på bæredygtige løsninger i hele ressourcekredsløbet; Fra produktion, anskaffelse, brug og til bortskaffelse. Den nye ressourcestrategi skal være med til at sikre dette. Sidst men ikke mindst er det også vigtigt, at Kommunen skaber gode rammer for alle medarbejderne, så de let kan træffe bæredygtige valg. Det gælder f.eks. opsætning af ladestandere til medarbejdernes køretøjer samt klimavenlige kantiner. 

Høringsinput og CONCITOS forhåndsvurdering

Efter den politiske behandling i maj 2022 har dokumenterne været i høring og er sendt til

CONCITO, som har givet en forhåndsvurdering på, om klimahandleplanen efterlever de internationale standarder. Den 14. juni 2022 afholdte Kolding Kommune et offentligt dialogmøde på Kolding Bibliotek, med et panel, bestående af repræsentanter fra virksomheder (Aller Aqua), landbruget (KHL), Green Kolding (Ungeklimarådet) samt en borgerrepræsentant. 

Green Kolding kom med høringsinput i form af et oplæg på dialogmødet på biblioteket. Her er et kort udtræk af talens pointer:

Ungeklimarådet tror, det bliver en udfordring at få folk til at ændre vaner – bare sådan. Og en del af målene i planen, er afhængige af netop en ændring. Det giver anledning til bekymring.

Ungeklimarådet tvivler ikke på, at kommunen ellers kommer i mål med alt det, der besluttes at gøre. Men kun hvis politikerne prioriterer det helt ægte – og med ekstra midler. Ellers kan man ligeså godt droppe planerne!

Politikerne skal IKKE ligge under for folks klager! Borgerne må gerne blive sure og brokke sig over f.eks. dårlig asfaltering eller for få P-pladser, for bæredygtighed skal prioriteres højere! Og det skal politikerne stå ved!

’Strategier er godt, men handling er bedre’

Kolding Herred Landboforening (KHL) har givet et høringssvar, der er vedlagt som bilag. Her er et kort sammentræk af pointerne:

Landbruget og Kommunen har de samme langsigtede mål om at blive CO2-neutrale i 2050. KHL bemærker, at flere af de i klimaplanen foreslåede tiltag lægger yderligere beslag på jordressourcerne i en tid, hvor vi parallelt med klimakrisen også står på kanten af en fødevareforsyningskrise. KHL mener derfor at det er vigtigt, at evt. indsatser, som lægger yderligere beslag på jordressourcerne, planlægges og vurderes bæredygtigt for hele kæden, og som minimum opfylder flere formål. Derudover er der bemærkninger ift. til økologisk landbrug, samarbejde på tværs, og etablering af biogasanlæg. 

Det er styregruppens og forvaltningens vurdering, at høringssvaret er af forholdsvis generel karakter og ikke giver anledning til ændringer af planen, men rejser nogle opmærksomhedspunkter fra landbrugets side, som kan indgå i det videre arbejde med implementering af planen.

CONCITO har gennemgået høringsudgaven af Kolding Kommunes klimaplan, dokumentation m.v. og har foretaget en vurdering heraf i forhold til de elementer, der indgår i C40’s Climate Action Planing Framework (CAPF). Se deres bemærkninger og forhåndsvurderingsskema i vedhæftede bilag. Konklusionen er, at kommunen er godt på vej med en ambitiøs og gennemsigtig klimahandleplan – men at der skal foretages en række tilpasninger og uddybninger i beskrivelserne i planen forinden endelig godkendelse.

Forvaltningen har tilrettet primært dokumentet ”Redegørelse for Kolding Kommunes klimahandleplan”. Forvaltningen har bestræbt sig på at imødekomme alle bemærkninger, både de nødvendige og de øvrige opmærksomhedspunkter. Dette fremgår også af vedhæftede bilag.

Implementering

Implementeringen af planen, som den forelægges, vil fordre indsatser, som endnu ikke er fuldt beskrevet, og som kræver nærmere afklaringer – men mange af tiltagene arbejdes der allerede i dag med at gennemføre. Det må forventes, at der frem mod næste budgetlægning vil blive beskrevet nogle tiltag, som indebærer en budgetmæssig prioritering i årene fremover.

Når Klimahandleplanen er politisk godkendt sendes den til CONCITO, som formentligt indstiller den til godkendelse i C40 (Internationalt netværk af næsten 100 storbyer (borgmestre), som samarbejder om at lave klimatiltag).

Regeringen og en bred kreds af partier indgik i juni 2022 Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Som en del af aftalen er der sat et ambitiøst mål om at firedoble den danske produktion af vedvarende energi inden 2030. Det skal blandt andet ske ved at etablere en række større energiparker på land. Ved energiparker forstås større samlinger af landvindmøller og solcelleanlæg med eventuel tilkobling til PtX-anlæg. Det kræver, at en meget omfattende arealplanlægning for vedvarende energi falder på plads i de kommende år, og at arealplanlægningen bliver fulgt op af en hurtig VE-udbygning.

Bolig- og Planstyrelsen har med aftalen fået til opgave at udføre en landsdækkende statslig screening af arealer med potentiale til etablering af energiparker. Screeningen baseres på objektive kriterier, herunder bl.a. energiparkernes placering i forhold til boliger, el-nettet og anden kritisk infrastruktur, natur- og miljøinteresser, lavbundsjorde og områder med særlige drikkevandsinteresser.

Kommunerne er ved brev fra indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen af 27. juni 2022 inviteret til at bidrage til den statslige screening ved at indmelde arealer, som kommunerne vurderer er egnede til etablering af VE-anlæg. Arealerne vil indgå i den samlede statslige screening og behandles sammen med øvrige identificerede arealer.

Kommunernes forslag vil ikke være bindende for kommunernes planlægning, men skal alene tjene til at afgrænse arealer, hvor kommuner ønsker, at der ses nærmere på mulighederne for at udpege arealerne til energipark.

Frist for indmelding af arealer er den 1. oktober 2022.

Parallelt med screeningen udarbejdes modeller for omfanget af det statslige engagement i udviklingen af energiparkerne, herunder arbejdsdelingen mellem stat og kommuner. Endvidere udarbejdes også forslag til modeller, der kan give de lokalområder og kommuner, der huser energiparker, et tydeligt udviklingsperspektiv, lokale gevinster mv.

Resultatet af screeningen forelægges aftalepartierne ultimo 2022 sammen med forslag til modeller for det statslige engagement i udviklingen af energiparkerne og modeller, der skal sikre et lokalt udviklingsperspektiv.

Forvaltningens bemærkninger

Byrådet vedtog februar 2021 principper for etablering af større vedvarende energianlæg i Kolding kommune. Et af de bærende principper er, at lokalområdet skal inddrages og anlæggene skal give så meget tilbage til lokalområdet, at der kan bakkes op om etableringen. Dette skal afklares inden der indsendes en ansøgning.

Forvaltningen er i øjeblikket i god dialog med en række udviklere af VE-anlæg samt har dialogmøder med inddragelse af lokalområde og borgere flere steder for at afklare, om der kan skabes opbakning til VE-anlæggene.

Det er forvaltningens vurdering, at en statslig screening og indblanding kan have en negativ indvirkning på allerede igangsatte dialogprocesser og forvaltningen anbefaler derfor, at der ikke indmeldes arealer til den statslige screening samt at Kommunen sender et brev til indenrigs- og boligministeren med en redegørelse for, at kommunen selv kan håndtere planlægningen for VE-anlæg.