Dagsorden eller referat

Socialistisk Folkeparti (SF) ved Hans Holmer foreslår, at Kolding Kommune tilmelder sig Giftfri Have for at sætte fokus på giftfrie haver og dermed opfordre private haveejere og andre til at tilmelde sig giftfrie haver.

SF ønsker at Kolding tilmelder sig tiltaget, fordi ”giftfrie arealer er vigtige naturkorridorer for insekter. Sommerfugle, vilde bier og rigtig mange andre insekter er hårdt pressede. De mangler akut levesteder i Danmark. 

Marker, skove, haver og andre grønne arealer er for ensartede. Hvor der før var plads til mange forskellige planter, er der i dag kun få arter hvert sted. Det er et problem for de mange insekter, der er knyttet til bestemte plantearter.

En stor tysk undersøgelse fra 2017 viste, at tre ud af fire flyvende insekter er forsvundet fra Tysklands naturområder i løbet af en periode på blot 25 år. Hvis insekterne fortsætter med at gå tilbage i samme tempo, så er der fare for, at insekterne uddør bare 100 år ude i fremtiden.

Bag initiativet Giftfri Have står Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi, der ønsker at fremme vild natur og biodiversitet i de danske haver og samtidig beskytte grundvandet.

Områder uden gift er med til at give insekter som sommerfugle og vilde bier et tilflugtssted, da de er meget sårbare over for sprøjtegift.

SF ønsker at Kolding Kommune går forrest som kommune og dermed få private haveejer, grundejerforeninger, boligforeninger m.fl.  til også at melde sig til Giftfrie haver.

Der er følgende krav for at tilmelde sig:

• Der skal leveres en samlet opgørelse af kommunens usprøjtede arealer
• Tilmeld arealet på én adresse. Typisk rådhusets adresse
• Har kommunen arealer, der sprøjtes, tælles de ikke med. Og det anbefales, at kommunen er meget eksplicit i kommunikationen om både arealerne og planerne for disse arealer 
• Send en mail til Giftfri Have på giftfri-have.dk om tilmeldingen og link til evt. omtale på kommunens website eller facebookside. Så opdaterer Naturfredningsforeningen kortet og omtaler det i Giftfri Haves kanaler”

Forvaltningens bemærkninger

Der er indtil videre 8 danske kommuner, der har tilmeldt sig. Det drejer sig bl.a. om Furesø, Aalborg, Albertslund Kommuner. Det er omkostningsfrit at tilmelde sig ordningen.

Mere plads til naturen i byen og fremme af større biodiversitet ligger i direkte forlængelse af Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets fokusområde: Mere plads til natur.

Det understøtter desuden to fokusområder inden for Teknik- og Klimaudvalget: Vi vil sikre mere grønt i byerne, mere bio­diversitet og mere ’Vild Med Vilje’, samt: Beskytte grundvandet mod forurening.

Til bekæmpelse af ukrudt på befæstede arealer, som fortove, veje, pladser anvender Entreprenørafdelingen i By- og Udviklingsforvaltningen i dag 2 metoder:

-         Svidemidlet TopGun Finalsan – et produkt, hvor aktivstoffet er pelargonsyre, som tilhører gruppen af fedtsyre. Midlet ligger i den laveste ende af skalaen i forhold til pesticidernes miljøbelastning. Brugen af produktet er godkendt af TKU.

-         Brænding med gas

Fra og med den kommende vækstsæson vil Entreprenørafdelingen afprøve termisk punktbehandling af ukrudt med kogende vand.

Det er Entreprenørafdelingens planer at udfase brugen af svidemidlet TopGun Finalsan, såfremt det er muligt at finde en alternativ bæredygtig løsning og i den takt det er muligt at indkøbe nyt materiel. Se mere i bilag 1, der er et orienteringspunkt til TKU om ukrudtsbekæmpelse.

Idet sprøjtebilen kører på gaderne i Kolding Kommune, kræver en tilmelding til Giftfri Have, at kommunen er meget klar i kommunikationen omkring brugen af TopGun Finalsan samt at der er klare intentioner om at udfase brugen, for at være troværdige i opfordringen til haveejerne om at blive giftfrie.

Kolding kommune har en lang række arealer hvor der ikke bekæmpes ukrudt og som kan indgå i konceptet omkring Giftfri Have. Det drejer sig blandt andet om græsarealer og parker.

Såfremt der i udvalget er positiv tilslutning til forslaget om at tilmelde sig Giftfri Have, foreslår forvaltningen, at det undersøges, hvor mange ressourcer det vil kræve, og vender tilbage vedrørende dette. Samtidig foreslås det, at en endelig stillingtagen ses i sammenhæng med og dermed afventer en opstartsdrøftelse i udvalget vedr. en ny biodiversitetsstrategi, som forventes dagsordenssat omkring årsskiftet.

By- og Udviklingsforvaltningen har modtaget et projektforslag for tilslutning af Vamdrup Fjernvarmeværk til TVIS transmissionssystem ved etablering af en transmissionsledning og vekslerenhed fra TVIS systemet til Vamdrup Fjernvarme.

Vamdrup Fjernvarme er ansvarlig for projektet.

TVIS etablerer og ejer transmissionsledningen inkl. pumpestation og vekslerenhed samt forestår drift og vedligehold af anlægget.

Projektet er godkendelsespligtigtigt iht. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Vamdrup fjernvarme har i dag et varmebehov på 36.000 MWh. Heraf leverer Rockwool ca. 10.000 MWh fra overskudsvarme og resten produceres på naturgas.

For Vamdrup Fjernvarme bortfalder det sidste af de oprindelige 2 grundbeløb til drift af naturgasmotoren ved udgangen af 2019. Det kombineret med forventede prisstigninger på naturgas medfører en stigning i fjernvarmeprisen for Vamdrup Fjernvarmes forbrugere. For at imødegå dette ønsker Vamdrup Fjernvarme ved etablering af transmissionsledningen at overgå fra dyr varme produceret på naturgas til billigere og mere miljøvenlig varme fra TVIS, primært baseret på overskudsvarme fra Shell, Energnist og Skærbækværket, der er fyret med flis.

Aftalen med Rockwool fortsætter og naturgaskedlerne bibeholdes til spids- og reservelast.

Transmissionsledningen etableres fra TVIS’ system i Lunderskov til Vamdrup fjernvarmecentral. Transmissionsledningen forudsættes etableret i offentlige arealer eller private vejarealer samt i private arealer. Hvor ledningen skal etableres i private arealer skal der laves aftaler med grundejerne, så det sikres, at der bliver taget hensyn til anvendelsen af jorden. Transmissionsledningens tracé er endnu ikke detailplanlagt.

TVIS ønsker, at projektet behandles i to faser. Denne første fase er en overordnet behandling af tilslutning af Vamdrup Fjernvarme til TVIS-systemet, anden fase bliver efter detailplanlægning af selve transmissionsledningen. Detailplanlægning af transmissionsledningen er et stort arbejde, hvor berørte grundejere skal kontaktes, og der skal laves aftaler om at afstå jord til ledningen. TVIS vil gerne vente med denne del indtil det er besluttet om det overordnede projektforslag kan godkendes.

Såfremt det overordnede projektforslag godkendes vil TVIS gå i gang med detailplanlægning af transmissionsledningen. Når ledningstracéet er projekteret vil der blive fremsendt et nyt projektforslag til behandling af tracéet.

Opdeling af et projektforslag i faser er i overensstemmelse med projektbekendtgørelsens §24 stk. 6, som giver mulighed for, at projektforslag behandles i faser,

således, at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling.

Vurdering

Projektforslaget viser en positiv samfundsøkonomi på 30,9 mio. kr. over en 20-årig periode med en investering i ledning, pumpestation og veksler på 47 mio. kr.

Projektforslaget er vurderet robust ift. ændringer i investeringsudgifter, TVIS-pris og ændring i varmebehov.

Emissioner til luft:

Ved gennemførelse af projektforslaget vil der desuden ske en væsentlig reduktion af CO2 – emission svarende til ca. 78 ton CO2-ækvivalenter over en 20-årig periode.

Forbrugerne vil desuden kunne opnå en besparelse på 1267 kr. i år 2022.

TVIS arbejder pt. med at ændre vedtægterne bla. for prisfastsættelse. Gennemføres forslaget til vedtægtsændringer forventes det yderligere at forbedre økonomien i projektet.

Foruden positiv økonomi vil projektforslaget forbedre og fremtidssikre Vamdrup Fjernvarmes muligheder for at udvide fjernvarmeforsyningen i Vamdrup, hvilket med det nuværende anlæg ikke er muligt, da kapaciteten udnyttes fuldt ud i det eksisterende anlæg, og der er begrænset plads til anlægsudvidelser på fjernvarmecentralen.

Samlet set kan projektet anbefales.

Høring

Inden projektet kan endelig godkendes, skal berørte forsyningsselskaber samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, skriftligt underrettes om projektet jf. §23 i projektbekendtgørelsen.

Det modtagne projektforslag sendes i 4 ugers høring hos Dansk Gas Distribution og ejerkommuner i TVIS.

Grundejere, der skal afgive areal til ledningstracéet vil blive hørt i næste fase, når ledningen er detailplanlagt.

Baggrund:

Birgitte Kragh (V) har anmodet om, at følgende punkt optages på Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets dagsorden:

Vi elsker de mange små markeder, festivaller, sportsfester og alle de mange andre lokale fester og events i løbet af året, hvor frivillige knokler med alt fra at skabe aktiviteter, sikre gang i festen, få flere frivillige på banen... og så har de liiiiige en ret stor opgave i at sikre at teltet bliver byggesagsbehandlet også selvom teltet står, hvor teltet altid har stået og alt andet er “same procedure as last year, james”.

Det er bøvlet, det er bureaukratisk og det kan vi gøre bedre. Vi vil gerne gøre det lettere at være frivillig og gør det mere smidigt at komme omkring bøvlet (og lægge pres på for at få ændret lovgivningen).

Vi vil derfor foreslå, at give byggesagsproceduren et eftersyn, hvor både byggesagsbehandlerne og dem der bøvler kommer med deres bud på hvordan det kan blive nemmere i fremtiden.

Det kunne være fælles infomøder først på sæsonen, hvor de telt-ansvarlige får fif, fiduser og faldgruber bliver klædt på til at lave den effektive ansøgning. Det kunne være “drive-in” hvor man bestemte torsdage kunne komme ind og få styr-på-det og få afklaret alt på en gang. Det kunne være ...

Ambitionen kunne være at gøre Kolding til det absolut bedste og letteste sted at være frivillig. Og det vi ikke kan “hack sender vi retur til Christiansborgs to-do-liste med bøvl-der-skal-fixes.”

Forvaltningens bemærkninger:

Der har igennem de sidste par år været arbejdet med at etablere én indgang for ansøgere af arrangementer og events, hvor ansøger kan få vejledning og information om f.eks. egnede pladser, hvad en ansøgning skal indeholde, hvilke andre myndigheder, der skal søges hos m.m. Samtidig hjælper forvaltningen med at få ansøgningen sendt i interne høringer, hvor det er relevant.

Ved større arrangementer, hvor flere myndigheder skal involveres, benyttes EIF arbejdsmetoden (Erhverv i fokus), hvor ansøgere tilbydes et møde sammen med relevante fagpersoner fra kommunen, således at alle dele af arrangementet kan behandles samlet og ansøger kan stille spørgsmål direkte til den fagansvarlige.

Sidste år blev der endvidere afholdt workshops, som har dannet grundlag for en intern guide til at arrangere events, og det er planen at få guiden tilpasset, så den kan bruges af eksterne ansøgere.

Uanset dette arbejde oplever forvaltningen stadig, at flere frivillige og professionelle arrangører giver udtryk for, at det er omstændeligt og vanskeligt at finde vej i de mange regelsæt, der er i spil ved arrangementer. 

Forvaltningen har derfor planlagt at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe, som frem mod næste forår vil arbejde med følgende:

• Vi undersøger, hvilke forbedringsønsker vores ansøgere har – ved konkret at tage kontakt til en række eventarrangører og sammen med dem bliver klogere på, hvilke knaster de oplever.
• Vi undersøger, hvilke forbedringsønsker der er internt i organisationen.
• Vi analyserer sager, som ikke har kørt optimalt, for at finde de arbejdsgange og det/de led i kæden, som kan forbedres.

Dette stemmer godt overens med ovennævnte politiske forslag – og såfremt der er tilslutning i udvalget til forslaget, kan arbejdsgruppen indarbejde de elementer, som fremgår af forslaget i arbejdsgruppens arbejde.

Baggrund

Jf. planloven skal Byrådet inden udgangen af første halvdel af byrådsperioden godkende en strategi for kommuneplanlægningen – en såkaldt planstrategi.

Byrådet behandlede og godkendte den 30. april 2019 at sende Planstrategi 2019 i offentlig høring.

Ligesom den samlede kommuneplan består af fælles dele for Trekantområdets syv kommuner og lokale dele for Kolding Kommune, består den samlede planstrategi også af en fælles del for områdets kommuner, og en lokal del for Kolding Kommune. Begge dele har været sendt i offentlig høring i perioden fra den 28. maj til den 6. august 2019, samtidig i de syv kommuner.

Indkomne bemærkninger - generelt

I høringsperioden er indkommet bemærkninger fra i alt 30 afsendere. Af bilag fremgår en oversigt over de indkomne bemærkninger, hvoraf fremgår afsender, et resumé af bemærkninger, forvaltningens vurdering af indsendte bemærkninger samt forvaltningens oplæg til, hvorvidt de indkomne bemærkninger bør føre til ændringer i planstrategien. Vedlagt findes også et bilag med de 30 indkomne høringssvar i deres oprindelige form. 

Overordnet set fordeler de 30 høringssvar sig med 21, der vedrører indholdet i den lokale del af planstrategien, og 9, der vedrører indholdet i den fælles strategi for Trekantområdet - ”Strategi for Vækst og Attraktivitet i Trekantområdet”.

Bemærkninger vedr. langsigtet omdannelse af Kolding erhvervshavn

Af de 21 høringsbreve, møntet på den lokale del af planstrategien, indeholder 18 af dem bemærkninger til den politiske aftale vedrørende langsigtet omdannelse af Kolding erhvervshavn. Virksomheder, brugere af erhvervshavnen, Danske Havnevirksomheders Lokalforening Kolding samt borgere har i sine bemærkninger opfordret byrådet til at revurdere den politiske aftale.

Opfordringerne fremsættes overordnet set ud fra tre hovedargumenter:

• Bekymring for mistede nye og / eller tab af eksisterende arbejdspladser – arbejdspladser på de berørte havnearealer og arbejdspladser direkte eller indirekte afledt af havneaktiviteterne. Herunder argumenteres også ved, at virksomheder ikke længere tør eller kan investere i nye aktiviteter og byggerier, fordi der er usikkerhed om udsigten til varighed for anvendelse og for afkast.
• Bekymring for en større miljøbelastning som følge af en forringelse af de fysiske rammebetingelser for godstransport ved søfart – herunder en konkret bekymring hos de lokale produktionsvirksomheder og aftagere af råvarer, distributionsvirksomheder, samt shippingfirmaer, men også en generel bekymring for landets havne- og godsinfrastruktur og for skibsfartens andel af transport af gods og råvarer.
• Bekymring for byens udvikling – herunder argumenteres med byens lange historie og identitet som havneby, og der udtrykkes skepsis ved, om en fremtidig omdannelse af havnearealerne vil resultere i en levende bydel, med adgang for alle.

Flere afsendere appellerer til, at der findes frem til, hvad der betegnes som en ”både-og-løsning”, hvor der er plads til både de nuværende erhvervsaktiviteter, og hvor dele af havnearealerne kan omdannes til andre anvendelser.

Planstrategien skal opfattes som byrådets strategi for den fysiske udvikling, og skal som sådan afspejle de politiske intentioner, der har betydning for kommunens fremtidige planlægning.

Som det fremgår af den politiske aftale skal der udarbejdes en overordnet plan for, hvordan de politiske intentioner kan omsættes i konkret planlægning. Desuden refereres det i strategien, at der blandt andet vil være en række undersøgelser, der skal foretages. Byrådet har sat et arbejde i gang med et definere en proces til at håndtere det nævnte.

Forvaltningen indstiller, at der ikke skal ske ændringer i planstrategien.

Bemærkninger til den lokale del i øvrigt

Haderslev Stift og Banedanmark har fremsendt høringssvar, der ikke giver anledning til ændringer i planstrategien.

En borger har fremsendt forslag om, at afsnittet ”Sundhed og bevægelse”, i kapitlet ”Landskab og bynatur – blå og grønne værdier” udbygges med en formulering vedrørende såkaldte kulturarvsarealer, hvor der i særlig grad gives mulighed for at opleve landskabets historiske dimension.

Forvaltningen vurderer umiddelbart, at borgerens oplæg til supplerende tekst i planstrategien allerede er dækket tilstrækkeligt med planstrategiens eksisterende indhold. Herunder er strategiens revisionsbeslutning om, at kommunen i kommende kommuneplanarbejde forventer at revidere udpegning af bevaringsværdige landskaber i forlængelse af gennemført landskabsanalyse, et udtryk for de intentioner, som borgeren med sit forslag til ny tekst efterspørger.

En borger savner i planstrategien en nærmere beskrivelse af, hvilke kriterier kommunen definerer bæredygtighed ud fra, samt at kommunen bliver mere konkret ift. hvordan den arbejder med cirkulær økonomi. Borgeren er desuden imod den indgåede politiske aftale om en langsigtet omdannelse af Kolding erhvervshavn. Desuden mener borgeren, at flere byggerier sætter naturen og de grønne åndehuller i byen under pres. I sin kritik henviser borgeren til forskellige konkrete udbygningsplaner nord og syd for Skamlingvejen i Kolding.

For de dele af bemærkningerne der vedrører, at planlagte byggerier sætter naturen og de grønne åndehuller i byen under pres, er vurderingen at kommunen alene kan tage kritikken til efterretning. I den sammenhæng kan det nævnes at planstrategiens handlinger indebærer, at der skal udarbejdes en strategi for bynatur, samt at der skal udpeges en grøn-blå struktur i kommunen og Kolding by.

For så vidt angår bemærkninger vedrørende cirkulær økonomi, fremgår det af planstrategiens handlinger, at der vil blive udarbejdet en strategi for cirkulær økonomi. Det tegner sig pt. til, at den opgave samtidig vil kunne anvendes til nærmere at beskrive kommunens intentioner og mere konkrete indsatser, set i forhold til cirkulær økonomi, og givetvis også i forhold til kommunens arbejde ift. FN’s Verdensmål, hvor der kan være nogle overlap.

Ændringer af den lokale del af planstrategien

Samlet set vurderer forvaltningen, at ingen af bemærkningerne til den lokale del af planstrategien giver anledning til ændring af planstrategien.

Strategien vil dermed alene blive gennemgået for behov for redaktionelle ændringer og ajourføring i forhold til eksisterende indsatser.

Udviklingsområder i kystnærhedszone

Med moderniseringen af planloven i 2017 blev der åbnet mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder. Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til anlæg.

Der er begrænsede muligheder for godkendelse og optag af udviklingsområder i kystzonen i kommuneplanlægningen. Proceduren består overordnet i, at kommunen udpeger områderne i sin planstrategi eller tillæg dertil – og med dette ansøges Erhvervsstyrelsen om optag af de pågældende områder i landsplandirektiv. Herefter vil udviklingsområderne kunne optages i kommuneplanen med de eventuelt forudsatte justeringer af fx Grønt Danmarkskort og landskabsudpegninger. Procedure for udviklingsområder fremgår af den relevante vejledning ved følgende:

Forvaltningen har i løbet af 2019 vurderet nærmere på muligheder for at revurdere kommuneplanens udlæg af byudviklingsområder. I den forbindelse vil der i oktober ske en politisk behandling af oplæg til nye byudviklingsområder og proces for revision af kommuneplanens byudviklingsområder. Oplægget indeholder arealer beliggende inden for kystnærhedszone.

Forvaltningen har vurdereret, at mulighederne for at udlægge nye byudviklingsområder inden for kystnærhedszonen står stærkere, hvis det sker inden for udviklingsområder i kystnærhedszonen. Ansøgningsfristen er den 1. december 2019, og næste ansøgningsrunde forventes først at være i næste planperiode.

På baggrund af ovenstående overvejelser har forvaltningen udarbejdet supplerende indhold til planstrategien, som udbygger planstrategiens eksisterende beskrivelser af, hvor byrådet særligt vil have fokus på at byudvikle og sikre ny boligudbygning. Det supplerende indhold er udarbejdet på baggrund af Erhvervsstyrelsens ”Vejledning om udviklingsområder”, og der er nogle særlige redegørelseskrav til planstrategien, for at denne kan anvendes til at ansøge om optag af udviklingsområder.

Jf. det supplerende indhold til planstrategien lægger forvaltningen op til, at der ansøges om udlæg af fire udviklingsområder. For alle områder er formålet at sikre mulighed for senere at kunne udlægge nye byudviklingsområder inden for kystnærhedszonen.

Planlægning for udvikling af byer og byvækst skal i øvrigt følge de generelle regler herom i planloven. Herunder vil der skulle redegøres for, at byvækst sker efter principperne om indefra-og-ud og der skal redegøre for kommuneplanens rummelighed og behov i forhold til nye udlæg af byudviklingsområder.

Følgende fire udviklingsområder foreslås indarbejdet i planstrategien og ansøgt udlagt som udviklingsområder:

Af bilag fremgår det supplerende indhold til Planstrategi 2019, som foreslås indarbejdet i den planstrategi, der bekendtgøres som byrådets endelige beslutning om strategi for kommuneplanrevision.

I forbindelse med indarbejdelse af det supplerende indhold vil der blive foretaget nogle enkelte redaktionelle ajourføringer, herunder for i de relevante afsnit vedrørende ny byudvikling og boligudbygning at henvise til det supplerende indhold.

Bemærkninger til fælles strategi for Trekantområdet

Overordnet trafikal infrastruktur

Region Syddanmark, Billund Lufthavn samt Billund og Vejle Kommuner, Vejdirektoratet, Danmarks Naturfredningsforening lokalafdeling Vejle, UdviklingVejen samt Bække Lokalråd har fremsendt bemærkninger til den fælles strategi i forhold til, hvad der samlende kan betegnes som overordnet trafikal infrastruktur.

Region Syddanmark har fremsendt forslag til en justering af strategiens afsnit om prioriteringer i forhold til den syddanske infrastruktur, så afsnittet afspejler hvad Region Syddanmark og kommunerne er blevet enige om i indeværende år.

Billund Lufthavn har sammen med Billund og Vejle Kommuner opfordret til, at den fremtidige jernbaneforbindelse mellem Vejle og Billund nævnes som en prioritering i den fælles strategi.

Den administrative vurdering på tværs af de syv kommuner består i, at bemærkninger fra de to ovenstående afsendere bør føre til ændringer i Strategi for vækst og attraktivitet i Trekantområdet. Den administrative indstilling til konkrete ændringsforslag fremgår af bilag.

Den administrative indstilling i forhold til de øvrige afsendere af bemærkninger vedrørende overordnet trafikal infrastruktur består i at bemærkningerne ikke bør føre til ændringer i strategien.

Forsyningsinfrastruktur

Trefor, Vejle-Fredericia Landboforening samt TVIS har fremsendt bemærkninger til den fælles strategi i forhold til, hvad der samlende kan betegnes som overordnet forsyningsinfrastruktur.

Hver især fremhæver de tre aktører, at der med, hvad der bredt set kan betegnes som en grøn omstilling, er nogle forskellige potentialer, som det nødvendiggør et samarbejde mellem en række forskellige aktører for at udnytte.

Den administrative indstilling på tværs af de syv kommuner i forhold til afsendere af bemærkninger vedrørende forsyningsinfrastruktur består i, at bemærkningerne ikke bør føre til ændringer i strategien. Nærmere detaljer fremgår af bilag.

Ændringer af den fælles strategi for Trekantområdet

Samlet set vurderer forvaltningen, at bemærkningerne til den fælles del af planstrategien alene giver anledning til ændring af den fælles strategi ved følgende:

Strategien vil blive ajourført i henhold til det, som regionen og de syddanske kommuner er blevet enige om, ved følgende punkter:

• Gennemførsel af Timemodellen med de forudsatte fem stop i Syddanmark (Odense, Esbjerg, Fredericia, Kolding og Vejle) samt i en form, som kan understøtte ”Det store H”, herunder en sydgående forbindelse i Jylland, som kan bidrage til bedre forbindelse mod Hamburg.
• En Midtjysk Motorvej, der knytter an til Billund Lufthavn, og med en tværforbindelse til E45 syd for Vejle
• En parallel forbindelse over Lillebælt.
• Ud over de tre prioriteter fremhæves E20 syd om Odense og dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg, som projekter, der ønskes finansieret og færdiggjort.

Konkret vedrører ovenstående ajourføring af mål og fokus side 12 i ”Strategi for vækst og attraktivitet”, samt side 35-37 i ”Strategi for vækst og attraktivitet – Baggrund og indsatsområder”, så det afspejler det aftalte mellem Region Syddanmark og de syddanske kommuner.

Dertil kommer at mål og indikator side 36, afsnit ”Kollektiv trafik” i ”Strategi for vækst og attraktivitet – Baggrund og indsatsområder” vil blive ændret fra:

• ”Mål:
• Vestdanmarks internationale lufthavn i Billund skal have god kollektiv trafikbetjening
• Indikator:
• Samlet antal daglige bus-afgange til/fra Billund Lufthavn

Til:

• ”Mål:
• Vestdanmarks internationale lufthavn i Billund skal have god kollektiv trafikbetjening og skal være forbundet med det overordnede jernbanenet.
• Indikator:
• Samlet antal daglige busafgange til/fra Billund Lufthavn.
• Fremdrift i proces for anlæg af jernbaneforbindelse mellem Billund og Vejle, herunder etablering af 2 stationer ved Billund Lufthavn og LEGOLAND.”

Forestående revision af kommuneplanen

I forlængelse af byrådets behandling af indkomne bemærkninger og beslutning om, hvorvidt de fører til ændringer, vil der kunne igangsættes arbejder til opfølgning på strategiens revisionsbeslutning.

I den kommende periode vil kommunen således orientere sin revision af kommuneplanen omkring følgende temaer:

Jf. lokal del af planstrategi 2019 for Kolding kommune

• Revurdere kommuneplanens udlæg af byudviklingsarealer.
• Indarbejde grøn-blå struktur i forhold til at bevare Kolding bys grønne korridorer og overordnede landskabstræk.
• Revurdere kommuneplanen i forhold til krav til kommuneplanen og sammenhæng med kommunal risikostyringsplan afledt af national udpegning af risikoområde i Kolding (sikring af værdier mod oversvømmelse).
• Revidere udpegning af bevaringsværdige landskaber i forlængelse af gennemført landskabsanalyse.
• Revidere udpegning af større uforstyrrede landskaber i forlængelse af gennemført landskabsanalyse.
• Revidere skovrejsningsområder.
• Revidere rammer for landzonelandsbyer for reelle boligudbygningsmuligheder i landzone.
• Revidere udpegning af Naturpark Lillebælt i overensstemmelse med lodsejeres ønsker til udtag eller optag af sine arealer.

Jf. fælles beslutninger i Trekantområdets plansamarbejde:

• Udarbejde retningslinje for områder med risiko for oversvømmelse og erosion, samt indarbejde afværgeforanstaltninger i rammer for lokalplanlægning, beliggende inden for de udpegede områder.
• Revidere kommuneplanen i forhold til eventuel udarbejdelse af retningslinje og udpegning af områder forbeholdt produktionserhverv samt transport- og logistikvirksomheder. Herunder vurdere behov for udpegning af konsekvenszoner rundt om virksomheder eller havn.
• Revurdere naturudpegningen Potentiel Natur for eventuel uhensigtsmæssig sammenfald med intensivt dyrkede jordbrugsarealer.
• Udarbejde retningslinje for strategisk planlægning for landsbyer.
• Grøn omstilling.
• Turisme.

De relevante fagudvalg vil blive forelagt oplæg i tilknytning til ovenstående temaer, når de er prioriteret igangsat.

Baggrund

I forlængelse af Byrådets vedtagelse af Planstrategi 2019 skal arbejdet med at håndtere temaerne for den forestående kommuneplanrevision igangsættes. Som et særligt tema skal der ske en revurdering af kommuneplanens udlæg af byudviklingsarealer.

For at kunne fastholde og tiltrække virksomheder og borgere skal Kolding kommune fortsat kunne tilbyde varierede erhvervs- og bosætningsmuligheder i Kolding og centerbyerne Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld. Det er derfor af stor betydning, at der er tilstrækkelige arealudlæg til byudvikling, som gennemføres både i kommunalt og privat regi. Endvidere er der fokus på at understøtte de mindre bysamfund, som understøttes af byrådet i forbindelse med prioritering af midler til den kommunale byggemodning.

I den gældende kommuneplan (2017-2029) er der en stor rummelighed til både boliger og erhverv i de eksisterende arealudlæg til byudvikling. Der er kommet godt gang i byggeriet og konjunkturerne er positive efter længere tids stagnation i kølvandet på seneste krise.

I 2019 har der politisk været særlig fokus på at sikre et bredere udbud af arealer til boligudbygning i den nordlige del af Kolding by omkring Birkemosevej, Nr. Bjert, Drejenshalvøen og Eltang. Selv om der er stor rummelighed i de udlagte arealer er det væsentligt at sikre en større spredning af arealudlæg, så der ikke sker så stor koncentration. På denne baggrund foreslås det, at der tidligt i kommuneplanprocessen tages skridt til en proces omkring revurdering af byudviklingsområder til boligformål med henblik på eventuelle nye arealudlæg.

Det foreslås i den forbindelse, at der i begyndelsen af 2020 gennemføres en proces med en offentlig idéhøring med indkaldelse af ideer og forslag (jf. planlovens § 23 c) til udlæg af nye byudviklingsarealer til boligformål.

Forinden processen igangsættes lægges der op til en politisk stillingtagen til, hvilke arealudlæg kommunen selv ønsker indarbejdet i forbindelse med kommuneplanrevisionen. Det vil i den forbindelse blive relevant at se på, om der er eksisterende arealudlæg, som ikke er aktuelle i nær fremtid og som derfor kan udtages af kommuneplanen eller konverteres til perspektivområder.

Procedure vedrørende byudviklingsområder

Der er i lovgivningen særlige redegørelseskrav i forhold til omfanget af det samlede arealudlæg til byudvikling i kommuneplanen. Ønsker kommunen at udlægge nye byudviklingsarealer, er det en forudsætning, at der kan redegøres for om arealerne modsvarer de næste 12 års behov.

I henhold til Erhvervsstyrelsens vejledning om Byvækst fra oktober 2017, skal der redegøres for realistiske arealudlæg på grundlag af alment accepterede kilder, som f.eks. oplysninger om befolkningsudvikling, byggeaktivitet, beskæftigelse mv. fra Danmark Statistik, kommunens officielle registreringer eller lignende. Argumentationen for behov for nye arealer skal basere sig på tal for de seneste 5-12 år.

Der skal samtidig redegøres for i hvilket omfang kommuneplanens eksisterende arealudlæg (rummelighed) er udnyttet. På baggrund af en sammenstilling af behov og rummelighed er det muligt at foretage en samlet vurdering af behov for nye arealer. Redegørelsen skal forholde sig til den samlede kommune - også selvom det alene overvejes at udlægge nye arealer i bestemte dele af kommunen. Samlet set kan redegørelseskravet illustreres ved følgende:

For at kunne argumentere for behovet for nye udlæg kan det blive aktuelt at gennemføre en omfordeling af arealer, idet udlæg af nye arealer forudsætter udtag af andre.

Kommunen skal endvidere forholde sig til mulighederne for byomdannelse og fortætning af allerede udnyttede arealer.

Samlet har argumentationen og redegørelsen stor betydning for, om Erhvervsstyrelsen vil godkende de foreslåede arealudlæg og den deraf affødte rummelighed til byudvikling i forbindelse med kommuneplanrevision. 

Det vil være hensigtsmæssigt at gå i tidlig dialog med Erhvervsstyrelsen om behovsopgørelsen, da det kan blive afgørende for planen, hvorledes der argumenteres for arealudlæggene.

Rummelighed til boligudvikling

Der skal sikres rummelighed til nye boliger fordelt i hele Kolding kommune. Igennem de seneste 12 år er der i Kolding kommune opført knap 2.800 nye boliger – gennemsnitligt ca. 230 boliger årligt. Tallet dækker over en nedgang i byggeriet i kriseårene 2008-2012, hvor der f.eks. i 2011 kun blev opført knap 98 nye boliger. Kurven er imidlertid vendt og boligbyggeriet er kommet i gang igen samtidig med, at Kolding kommune er begunstiget af en øget befolkningstilvækst. I de sidste to år er der opført knap 700 nye boliger i kommunen. 

I den gældende kommuneplan fra 2017 var der kalkuleret med en samlet rummelighed til knap 5.300 nye boliger i Kolding kommune. Heraf repræsenterer de godt 2.900 boliger udlagt på bar mark – enten som rammelagte eller som lokalplanlagte, men endnu ikke udbyggede. Herudover var der en forventet rummelighed til fortætning inden for de eksisterende byområder svarende til knap 2.400 boliger.

I forbindelse med en revision af kommuneplanens byudviklingsområder skal der ske en revurdering af rummelighedsberegningen – dels som følge af de opførte boliger, dels som følge af det kendskab, der er til nye fortætningsprojekter, herunder Kolding Å, Marina City, Skamlingvejen, Cirkuspladsen, Tvedvej m.fl. Endvidere skal det vurderes, hvor der skal inddrages landbrugsjord (”bar mark”) til ny boligudbygning.

Det vurderes, at der med forslag til nye arealudlæg (knap 900 boliger), restrummelighed i udlagte arealer (knap 2.300 boliger) samt kendskab til planlagte fortætningsprojekter i byområderne (knap 3.000 boliger), vil være tale om en samlet rummelighed på godt 6.100 nye boliger til de kommende 12 års udbygning (kommuneplanens tidshorisont).

I forbindelse med opgørelse af rummelighed skal der skeles til en udbygningsgrad svarende til mellem 6 og 8 boliger pr. hektar. Dette kan gøre opgørelsen af boligantallet en anelse upræcist, da en detailplanlægning kan give udsving i antallet af boligenheder.

Med den nuværende kommuneplanlægning er der i udgangspunktet sikret arealer i centerbyerne til en boligudbygning, der vurderes at svare til behovet inden for de næste 12 år. Konkret gælder det områderne ved Dollerup Sø og Rugvangen i Lunderskov, Hvidkærgårdsvej og Vestergade i Vamdrup samt det nye boligområde ved Allervej i Christiansfeld.

I de øvrige byer findes rummelighed til mindre udbygninger. Særligt er der sket en stor udbygning i Vester Nebel, hvor udviklingen ønskes fortsat med nye arealudlæg.

I Kolding by har byudviklingen de seneste årtier orienteret sig omkring Drejens og Nr. Bjert i nord, hvor rummeligheden i områderne nu er ved at være udtømt. I Dalby og Vonsild i syd er der fortsat et stort udbygningspotentiale, men særligt i Dalby er der sket en væsentlig udbygning det seneste årti.

Samlet set lægges der op til, at der ved udlæg af nye byudviklingsområder fokuseres på Kolding Nord, Kolding Syd og Vester Nebel, hvor der er stor efterspørgsel på grunde – både til enfamilieshuse og til tæt-lav boligbyggeri. Forvaltningen har i forskellige sammenhænge været i kontakt med lodsejere og projektudviklere med henblik på drøftelse af byudvikling i større og mindre omfang i de aktuelle områder. Samtidig har der været politisk opmærksomhed på områdernes potentialer.

• Kolding Nord: På fællesmødet den 5. marts 2019 mellem Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget var der en politisk drøftelse af potentialer for byudvikling i Kolding Nord. Drøftelsen tog blandt andet afsæt i en overordnet screening af et større geografisk område fra Bramdrupdam Øst som den vestlige afgrænsning, over området omkring Birkemosevej, Nr. Bjert, Drejens-halvøen og til Eltang i øst. Det blev i den sammenhæng blandt andet besluttet, at der skulle arbejdes videre med at konkretisere muligheder for byudvikling i den nordlige del af Kolding - herunder arealer på nordsiden af Drejensvej, hvor den gældende kommuneplan har udlagt arealer til golfbane. For så vidt angår fællesmødets beslutning vedrørende behov for udbygninger af trafikal infrastruktur, er der taget hul på det med forundersøgelse af linjeføring for en omfartsvej omkring Nr. Bjert.

• Kolding Syd: På Økonomiudvalgets møde den 13. marts 2018 blev en justering af struktur-planen for Dalby-Vonsild godkendt. Justeringen blev udarbejdet i forbindelse med udlæg af en kommende sydlig ringvejsforbindelse. I forbindelse med udvalgets godkendelse af den justerede strukturplan blev det samtidig anbefalet, at justeringerne skulle afspejles i det kommende kommuneplanarbejde med nye udlæg af byudviklingsområder.

• Vester Nebel: Der har været dialog med en lodsejere omkring planlægning af et areal af de i kommuneplanen udpegede byudviklingsområder. Mulighederne for en realisering af ny byudvikling har været undersøgt nærmere, da det har vist sig vanskeligt at realisere en udbygning af de udlagte arealer. Der er således behov for at vurdere muligheder for andre udbygningsmuligheder i området, da efterspørgslen er stor.

Forslag til ny byudvikling og perspektivområder

Forvaltningen har med baggrund i ovenstående udarbejdet et hæfte med forslag til nye arealudlæg til boligudbygning. Endvidere er der forslag til justering af de eksisterende arealudlæg. I forbindelse med udlæg af nye arealer kan det, af hensyn til behovsvurderingen for en 12-årig planperiode, blive aktuelt at udtage arealer, der ikke realistisk set forventes at blive udnyttet i planperioden.

For at sikre en fremtidig helhedsorienteret planlægning er der mulighed for at udpege såkaldte ”perspektivområder”. Perspektivområder er områder, der ikke er rammelagte og som alene angiver en ønsket udviklingsretning for den fremtidige udvikling i området. Udpegning til perspektivområder i en kommuneplan indebærer således ikke nogen forhåndstilkendegivelser fra det statslige plantilsyn om mulighed for optag i kommuneplanen senere, men tjener alene til kommunens egne overvejelser om sammenhæng i udviklingsplaner. En omfordeling af arealer kan indebære, at områder, der ikke prioriteres inden for den 12-årige periode, i stedet udpeges som perspektivområde. Det vedlagte oplæg indeholder alene udpegning af nye perspektivområder med henblik på at vise afledte justeringer i forhold til revideret strukturplan for Dalby-Vonsild.

Samlet set indebærer oplægget, at en kommende revision af kommuneplanens byudviklingsområder til boligformål, øges fra udlæg svarende til knap 2.900 boliger i den gældende kommuneplan 2017, til en rummelighed på godt 3.100 boliger. Dertil kommer, at kommunen inden for byzone-arealer arbejder med fortætning- og byomdannelse svarende til samlet knap 3.000 boliger.

I bilaget gives en mere detaljeret gennemgang af de konkrete områder.

I bearbejdet udgave påtænkes bilaget anvendt i forbindelse med indkald af idéer og forslag til revision af kommuneplanen. Dermed kan der efter denne forhøring komme yderligere ønsker til nye byudviklingsområder, hvorefter byrådet må tage stilling til en samlet prioritering.

Forvaltningen har i den aktuelle sag ikke forholdt sig til konsekvenser af nye byudviklingsområder i forhold til kapacitetsbehov i den offentlig velfærdsforsyning, som fx på skole- og dagtilbudsområdet. Dette vil være et opmærksomhedspunkt fremadrettet ved overvejelser om udvikling af områderne.

Forslag i Kolding Nord

I den nordlige del af Kolding foreslås udlagt nye byudviklingsområder nord for Drejensvej, idet arealudlægget til golfbane nedlægges og delvis konverteres til boligformål. Endvidere udlægges nye arealer nord for Nr. Bjert afgrænset af en mulig linjeføring fra en kommende omfartsvej nord om Nr. Bjert. Langs Fynsvej – nord for Hviidsminde – udlægges ligeledes et areal.

Samlet set indeholder oplægget for den nordlige del af Kolding nye arealudlæg svarende til 69 ha. Med det oplæg vil rummeligheden til boliger i området blive øget med ca. 550 boliger til samlet ca. 650 boliger i udlæg, som alene er kommuneplanlagt (ca. 100 boliger i eksisterende udlæg). Dertil kommer, at der i de eksisterende, lokalplanlagte arealer i området er en rummelighed svarende til ca. 60 boliger. 

Forslag i Kolding Syd

I den sydlige del af Kolding foreslås udlagt nye byudviklingsområder syd for Vonsild (i tilknytning til Vonsild Øst) og øst for Idylvænget ved Dalby. Samlet set indeholder oplægget for den sydlige del af Kolding nye arealudlæg svarende til 15 ha. Med det oplæg vil rummeligheden til boliger i området blive øget med ca. 120 boliger til samlet ca. 950 boliger. Dertil kommer, at der i de eksisterende, lokalplanlagte arealer i området er en rummelighed svarende til ca. 220 boliger.

Foruden ovennævnte indeholder oplægget nogle justeringer af kommuneplanens rammer som følge af justeringer af den reviderede strukturplan for Dalby-Vonsild.

Oplægget indeholder desuden en teknisk tilretning af kommuneplanen, idet et udlæg til offentlige formål ved Hjarupvej (tidligere ønske om institution) foreslås udtaget. På grund af områdets beliggenhed tæt på motorvejen egner arealet sig ikke til en konvertering til boligformål.

Forslag i Vester Nebel

I Vester Nebel foreslås udlagt nye byudviklingsområder både øst og vest for Koldingvej, svarende til ca. 26 ha. Samlet set indeholder oplægget for Vester Nebel nye arealudlæg svarende til 35 ha. Dermed øges rummeligheden fra godt 70 boliger til godt 270 boliger i udlæg, der alene er kommuneplanlagt. Dertil kommer, at der i de eksisterende, lokalplanlagte arealer i området er en rummelighed svarende til godt 70 boliger.

Udviklingsområder i kystnærhedszone

Flere af de nye byudviklingsområder er beliggende inden for kystnærhedszonen.

Med moderniseringen af planloven i 2017 blev der åbnet mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder. Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til anlæg.

Der er begrænsede muligheder for godkendelse og optag af udviklingsområder i kystzonen i kommuneplanlægningen. Proceduren består overordnet i, at kommunen udpeger områderne i sin planstrategi eller tillæg dertil – og med dette ansøges Erhvervsstyrelsen om optag af de pågældende områder i landsplandirektiv. Herefter vil udviklingsområderne kunne optages i kommuneplanen, med de evt. forudsatte justeringer af fx Grønt Danmarkskort og landskabsudpegninger.

Forvaltningen har vurdereret, at mulighederne for at udlægge nye byudviklingsområder i kystnærhedszone står stærkere, hvis det sker inden for udviklingsområder i kystnærhedszonen. Ansøgningsfristen er den 1. december 2019, og næste ansøgningsrunde forventes først at være i næste planperiode.

På baggrund af ovenstående overvejelser har forvaltningen udarbejdet supplerende indhold til planstrategien, der muliggør at strategien kan anvendes som ansøgningsgrundlag for udpegning af fire udviklingsområder i kystnærhedszonen i Kolding kommune i indeværende planperiode.

Proces for revision af kommuneplanens byudviklingsområder

Planstrategien indeholder en overordnet beslutning om, at kommuneplanens udlæg af byudviklingsarealer skal revurderes. For at konkretisere og kvalificere hvilke konkrete arealudlæg, der skal arbejdes med og samtidig sikre, at borgere og interessenter får mulighed for at komme med input, foreslås følgende forløb:

• Oktober 2019 – forelæggelse politisk af statusredegørelse vedr. rummelighed samtidig med orientering og godkendelse af det videre forløb. 
• December 2019 – Politisk behandling med henblik på Byrådets godkendelse af det oplæg til omfordeling og nyudlæg af arealer, der skal indgå i efterfølgende indkald af idéer og forslag til kommuneplanrevisionen.
• Februar 2020 – Offentlig indkaldelse af idéer og forslag til revision af kommuneplanen. Idéhøringen kan eventuelt kombineres med andre indledende høringer i forhold til andre temaer.
• April 2020 – politisk stillingtagen til hvilke arealer, der skal søges udlagt i kommuneplanen.
• Medio 2020 – udarbejdelse af planforslag inklusiv redegørelse for nye udlæg af nye byudviklingsområder.

Der kan i april 2020 træffes nærmere beslutning om hvorvidt udlæg af nye byudviklingsarealer skal ske ved tillæg til kommuneplan 2017 eller i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision 2021.

Det foreslås, at der i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag tages skridt til dialogskabende initiativer, således at den offentlige debat fremmes. Debatten skal være med til at kvalificere beslutningsgrundlaget for den kommende byudvikling og samtidig gøre planlægningen mere nærværende for borgerne.

Forvaltningen foreslår på baggrund af ovenstående, at kommunens butik ”BYtikken” i Jernbanegade 33 i Kolding kan danne ramme om debatfremmende aktiviteter. Dette kan evt. suppleres med, at kommunens medarbejdere i en tidsbegrænset periode er til stede lokalt i de områder, hvor der bliver lagt op til nye arealer til byudvikling eller justeringer i de arealer, der allerede er udlagt. Dette kan evt. ske ved hjælp af kommunens campingvogn ”Smutti”.

Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget med tilhørende kommuneplantillæg sendes i offentlig høring.

Politiske fokusområder, overordnede strategier m.m..

Lokalplanen understøtter Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets politiske fokusområde i forhold til at skabe et alsidigt boligudbud som grundlag for en befolkningstilvækst. Derudover understøttes bymidten ved at etablere flere boliger tæt på bymidten.

Lokalplanen understøtter arkitekturstrategien ved at have fokus på, at bebyggelsen opføres i harmoni med landskabet og fastholder udsigtskiler ud over ådalen.

Baggrund

I 2016 blev anvendelsen af den tidligere vandværksgrund på Stadionvej 45 i Kolding ændret fra teknisk anlæg og fritidsformål til boligformål. Dette sket ved udarbejdelse af Kommuneplantillægget. Baggrund var et ønske fra ejeren om at sælge arealet til byudvikling.

På det tidspunkt blev det fastlagt, at området kan anvendes til etageboliger i op til 2 etager, mod Stadionvej dog 3 etager. Rammerne begrænsede bygningshøjden til kote 16.

Planforhold

Området er omfattet af kommuneplanramme 0212-B2, som udlægger området til etageboliger i max. 3 etager og en bebyggelsesprocent på 30. Skitseprojektet overskrider disse rammer, og der skal udarbejdes kommuneplantillæg.

Samtidig skal udarbejdes lokalplan for bebyggelsen, som samtidig ophæver den byplanvedtægt, der udlægger en del af området til offentligt grønt område.

Lokalplanens indhold

Omfang og placering af bebyggelsen:

Bebyggelsen med 86 boliger består af boligblokke i op til 4 etager (højde 16 m). Blokkene er placeret, så der fastholdes udsigtskiler gennem området og ud over ådalen. Bebyggelsesprocenten er 45.

Der er en markant skråning fra de nordligste boliger op mod Stadionvej, der betyder, at 4 etager ikke bliver dominerende i forhold til den omkringliggende villabebyggelse.

Det er forvaltningens vurdering, at det fremsendte forslag til bebyggelsesplan giver en åbenhed og et kig mellem bygningerne, som sikre, at selvom forslaget åbner op for 4 etager, så vil området stadig fremstå åbent.

I planprocessen vil der blive arbejdet med visualiseringer, som synliggør betydningen for omgivelserne.

Adgang og parkering:

Adgang sker via kommunal adgang fra Stadionvej til kolonihaverne øst for området. Parkeringsnormen er 1 pr. bolig, som skal etableres som fællesparkering.

Der skal sikres oversigtsarealer ved adgangsvejen til området. Endvidere skal sikres vendepladser og plads til miljøstationer.

Naturmæssige forhold:

I området er et vådområde, som er udpeget som §3 område i henhold til naturbeskyttelsesloven. Dette friholdes for bebyggelse ligesom hele den sydvestlige side af området. Det er en forudsætning for projektet, at der dispenseres fra åbeskyttelseslinjen.

I forhold til de udpegede §3 områder, skal der sikres en bufferzone omkring disse, så §3 områderne ikke påvirkes. Der vil planprocessen blive udarbejdet skitser, som fastlægger, hvordan grænsen mellem bygninger og vejanlæg og §3 områderne skal udformes

Bygningernes præcise placering og orientering skal bearbejdes for at sikre landskabelig indpasning. Udvikler arbejder med visualisering af bebyggelsen fra stien på den sydlige del af jernbanen – bl.a. til brug for en evt. dispensation fra å-beskyttelseslinjen.

I forhold til placering af bygninger vil der derudover være fokus på koter og sikring af, at bygningerne placeres, så de ikke oversvømmes.

Tidsplan

Det forventes, at et forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg kan forelægges Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet i januar 2020. Byrådet forventes at kunne få forelagt lokalplan og kommuneplantillæg til endelig vedtagelse ultimo april 2020.

Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget med tilhørende kommuneplantillæg sendes i offentlig høring.