Dagsorden eller referat

Tidsplan for budgetlægningen 2019 med tilhørende budgetoverslagsår 2020 til 2022 foreslås således:

De 4 foreslåede budgetmodeller bygger på byrådets ønske til overordnet strategisk styring. Det gælder således mål/principper for:

• Gennemsnitlig likviditet.
• De samlede serviceudgifter.
• Realisering af allerede besluttede reduktioner inkl. de tværgående strategiske projekter.
• Udviklingen i langfristet gæld.
• Råderum til de afsluttende budgetforhandlinger.
• Buffer til finansiering af uafviselige udgifter.
• Yderligere effektiviseringsgevinster.
• Demografimodel.
• Skatteprocent, grundskyldspromille og dækningsafgiftspromille.

Mål/principper herfor er nærmere beskrevet i vedhæftede notat. Af bilag 1 fremgår et overblik over de 4 budgetmodellers konsekvens mens der af bilag 2 fremgår den politikområdefordelte konsekvens af reduktioner i serviceudgifterne.

Alle 4 budgetmodeller tager udgangspunkt i balancen i de nuværende bevillingsrammer og den forudsætning, at den gennemsnitlige likviditet skal udgøre minimum 200 mio. kr. Af hensyn til, at cirka 75 kommuner har en bedre gennemsnitslikviditet end Kolding, på et tidspunkt, hvor Koldings gennemsnitslikviditet udgjorde ca. 375 mio. kr., samtidig med at der fra regeringen er et betydeligt ønske om at kommunernes samlede likviditet skal nedbringes gør, at den forudsatte likviditet på 200 mio. kr. ikke kan anbefales at være lavere.

Alle 4 budgetmodeller har også som forudsætning, at der ikke afsættes en buffer til finansiering af uafviselige/uforudsete udgifter. Det nuværende pålæg, hvor udvalgene ved tillægsbevillingsansøgninger er pålagt at fremsende forslag til finansiering inden for egen ramme, fastholdes. Styringsmæssigt vurderes, at det vil være stærkere end en kombination af en buffer og et pålæg.

Alle 4 modeller har også en forudsætning om, at alle udvalg har realiseret alle allerede besluttede besparelser senest med udgangen af juni 2018. Udvalgene er allerede af Økonomiudvalget pålagt at fremsende redegørelse om konkret realisering til drøftelse på Økonomiudvalgets møde den 15. maj 2018. For at have en åben og synlig budgetprocedure er det vigtigt at udgangspunktet for budgetlægningen er et rent grundlag uden ikke realiserede poster.

Alle 4 budgetmodeller har endelig en forudsætning om langfristet gæld, hvor kommunens lånemulighed udnyttes 100% og ydelsen på lånene strækkes over det maksimale antal år jævnfør lånebekendtgørelsen. Det betyder, at der samlet vil være en svagt stigende gæld for den samlede budgetperiode på 21 mio. kr.

Model 1 – 3 indeholder et pålæg til udvalgene om realisering af egentlige besparelser inden for serviceudgiftsrammen mens model 4 i udgangspunktet fastholder serviceudgiftsrammen på 2018-niveau. Når beløbet stiger fra 2019 til 2020, så er det grundet i et ønske om, at give tid til implementering, hvorfor besparelserne først får fuld gennemslagskraft fra 2020 (år 2).

Set i lyset af øvrige anbefalinger, vil det være realistisk at serviceudgifterne skal reduceres med ca. 100 mio. kr. Model 2 og 3 indeholder en reduktion på 95 mio. kr., model 1 en reduktion på 45 mio. kr. og model 4 en reduktion på 0 mio. kr.

Model 1 – 3 indeholder et pålæg til direktionen om realisering af yderligere effektiviseringer på 15 mio. kr. fra 2020. Effektiviseringskravet skal ses i sammenhæng med ovennævnte egentlige besparelser. Realisering af budgetforbedringer vanskeliggøres betydeligt, såfremt flere pålæg er i spil samtidig. For budget 2019 sker realisering som følger:

• De allerede pålagte besparelser, herunder de tværgående strategiske projekter realiseres af udvalgene senest ultimo juni 2018.
• Eventuelt pålæg til udvalgene om egentlige besparelser i 2019 – 2022 realiseres i budgetbidrag 2019, hvor frist for fremsendelse til Centralforvaltningen er den 20. august 2018.
• Pålæg til direktionen om realisering af yderligere effektiviseringer realiseres senest den 15. maj 2019, så de konkret kan indarbejdes i udvalgenes budgetbidrag for budgetperioden 2020 – 2023.

I alle modeller er afsat 5 mio. kr. vedrørende drift til brug ved de afsluttende budgetforhandlinger. Beløbet er mindre end budgetforligene for de seneste år viser og vil for 2019 – 2022 også skulle finansiere eventuelle udgifter afledt af konstitueringsaftalen og budgetnoterne. Beløbet skønnes alt andet lige at være i underkanten. Skal beløbet øges foreslås en tilsvarende forøgelse af reduktionsmålet vedrørende serviceudgifter. For anlæg udgør råderummet til brug ved de afsluttende budgetforhandlinger 20 mio. kr. – dog kun 10 mio. kr. i model 1.

Til anlæg er også foreslået yderligere midler afsat i investeringsfonden bortset fra model 1. I model 2 og 3 er afsat 10 mio. kr. i 2020 og 60 mio. kr. i hvert af årene 2021 og 2022 mens der i model 4 er afsat 10 mio. kr. i 2019, 25 mio. kr. i 2020 samt 50 mio. kr. fra 2021.

Disponering af det i 2019 afsatte beløb i investeringsfonden sker under de afsluttende budgetforhandlinger, idet beløb anvendes til store projekter på et tre-cifret millionbeløb med klar fokus på udvikling og strategisk vækst.

Skatteprocent, grundskyldspromille og dækningsafgiftspromille er i udgangspunktet foreslået uændret i model 1, 2 og 3. Dog er i model 3 indarbejdet et forslag til en ændring af skatteprocenten fra 25,0% til 25,5% med den forudsætning, at indtægten alene skal anvendes til eventuel negativ konsekvens af udligningsreform, konsekvens af stagnerende folketal i 2017, konsekvens af KL’s reviderede skøn for pris- og lønudvikling. Hertil kommer eventuelt demografimodel. Model 4 indeholder en forøgelse af alle 3 til henholdsvis 25,5%, 27‰ og 6‰.

Det understreges, at regeringsaftalen for 2019 eventuelt vil indeholde pålæg, henstillinger eller andet, der gør det umuligt at hæve skatteprocent, grundskyldspromille eller dækningsafgiftspromille.

En demografimodel er foreslået indført i model 3 og 4. Et konkret forslag til model foreslås fremsendt til Økonomiudvalgets godkendelse den 15. maj 2018. I udgangspunktet vil blive foreslået en demografimodel for 0-5 årige (børnepasning og sundhedspleje), 6 – 16 årige (folkeskoler), +65-årige (seniorområdet) samt for handicapområdet. For de aldersbetingede demografireguleringer foreslås en eventuel positiv regulering begrænset, såfremt den gennemsnitlige udgift pr. borger på området er højere end gennemsnittet for sammenlignelige kommuner (Kommuner vest for Storebælt med mellem 70.000 og 120.000 indbyggere).

For ældreområdet vurderes hvordan effekten af sund aldring kan indgå i en demografimodel. For handicapområdet har den længere levealder stor betydning, men her er det vigtigt at finde en konkret beregningsfaktor, der er retvisende for den fremtidige udvikling. Her afklares om der kan findes en enkel retvisende model, der anvendes i andre kommuner.

Med udgangspunkt i ovennævnte anbefales model 3. Modellen muliggør en fortsat fokus på vækst og udvikling, men er ydmyg i forhold til henholdsvis beløb afsat til de årlige budgetforhandlinger samt målet for den gennemsnitlige likviditet. Der indføres en demografimodel, der muliggør en fastholdelse af udgiften på udvalgte områder målt pr. borger og dermed en mulighed for fastholdelse af det nuværende serviceniveau.

Modellen synliggør den udfordring, der eventuelt følger af udligningsreform, konsekvensen af den stagnerende befolkningsudvikling i 2017 samt effekten af KL’s pris- og lønskøn for 2019. Såfremt udfordringen her samlet gennemføres ikke yderligere reduktioner af serviceniveauet idet finansiering heraf foreslås via en skatteforhøjelse.

Finansiering sker, i model 3, via en konkret besparelse på serviceudgifter, der realiseres af udvalgene og indarbejdes i budgetbidrag 2019. En fortsat fokus på driftsoptimeringer er nødvendig, men en samlet besparelse på 80 mio. kr. (2,08%) vil alt andet lige betyde en mærkbar reduktion af serviceniveauet på hovedparten af bevillingsområderne. Med et anlægsbudget, der i budgetperioden ikke indeholder egentlig store udviklingsprojekter vurderes det, at alternativet til konkrete driftsbesparelser er øgede skatteindtægter.

Med udgangspunkt i den model der vælges vil der ske en orientering af Hovedudvalget på først kommende møde, hvorfra Hovedudvalgets tilkendegivelser og bemærkninger vil blive fremsendt til Økonomiudvalgets orientering. Den konkrete realisering af eventuelle besparelser på udvalgsområder følger den ordinære budgetprocedure, hvor Hovedudvalget, forvaltnings-MED og decentrale med-udvalg høres om budgettets konsekvenser for løn- og personaleforhold.

I henhold til tidsplanen for budgetlægningen 2019 skal bevillingsrammerne i 2019 Pris- og lønniveau godkendes.

Fremskrivningen fra 2018-niveau til 2019-niveau er i overensstemmelse med budgetstrategien udarbejdet i overensstemmelse med KL’s forventninger til den samlede pris- og lønstigning. Fremskrivningen betyder en uændret balance set i forhold til bevillingsrammerne i 2018-niveau.

Kasseforbruget i 2019 er på 44,246 mio. kr. De fremskrevne bevillingsrammer ser således ud, idet opmærksomheden henledes på, at bevillingsniveauet er ændret fra politikområdeniveau til udvalgsniveau:

Udgangspunktet for bevillingsrammerne er årene 2019 – 2021 i det vedtagne budget for 2018. 2022 er laver som en kopi af 2021.

Der er indarbejdet følgende korrektioner, der har ændret budgetbalancen: