Dagsorden eller referat

Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev d. 28. maj 2020 enige om en trepartsaftale, som giver virksomheder, der ansætter lærlinge, en økonomisk håndsrækning, gennem midler fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Aftalen betyder, at der i den nuværende økonomiske situation bliver afsat 5,4 mia. kr. til at hjælpe elever, lærlinge og virksomheder. Virksomheder kan modtage løntilskud, hvorved elever og lærlinge får bedre mulighed for at finde en elev- eller læreplads.

Den usikre økonomiske situation i Danmark udgør en risiko for danske virksomheder, hvilket kan gå ud over elever og lærlinge, der enten er i lære eller ønsker at starte et læreforløb. Derfor bliver der med aftalen mulighed for at give virksomheder et midlertidigt løntilskud gældende fra 1. maj til 31. december 2020. Trepartsaftalen ligger dermed i tråd med Kolding Kommunes politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice.

Løntilskud

Størrelsen på løntilskuddet afhænger af den enkelte uddannelsesaftale mellem virksomhed og lærling/elev. Nedenfor er angivet beregninger foretaget af IBC.

Private virksomheder får således dækket:

• 75 % af igangværende lærlinges løn. Alt efter overenskomst svarer det ca. til kr.
  9. 650,- pr. måned og kr. 77.300,- for hele perioden
• 45 % på nye korte uddannelsesaftaler, der starter fra 1. maj eller derefter. Alt efter overenskomst svarer det ca. til kr. 5.800,- pr. måned og kr. 46.400 for hele perioden.
• 90 % på nye ordinære uddannelsesaftaler, der starter fra 1. maj eller derefter. Alt efter overenskomst svarer det ca. til kr. 11.600,- pr. måned og kr. 92.700,- for hele perioden.

I forhold til løntilskud til virksomheder skelnes der ikke mellem voksenlærlinge og lærlinge.

Det er muligt for virksomheder at få løntilskud til voksenlærlinge gennem voksenlærlingeordningen og samtidig få løntilskud som følge af trepartsaftalen pr. 28. maj.

Derudover bliver der i 2020 givet en bonus til kommuner og regioner på baggrund af antal indgåede uddannelsesaftaler med elever efter 1. maj 2020.

Jobcenter Koldings indsatser i forlængelse af trepartsaftalen

• Digital formidling

Jobcentrets virksomhedskontakt formidler løbende trepartsaftalens løntilskudsmuligheder digitalt til virksomheder - både via digitale platforme som Facebook og LinkedIn, samt via virksomhedskontaktens nyhedsbrev.

• Servicekald

I perioden 4. maj til 29. maj 2020 foretog Jobcenter Kolding et servicekald til ca. 2.500 ud af 3.020 virksomheder i Kolding Kommune. Situationen med den delvise nedlukning af Danmark grundet COVID-19 medførte en nysgerrighed på og behov for at komme i kontakt med virksomhederne i Kolding Kommune.

I uge 39 og 40 foretager jobcentret et nyt servicekald for dels at høre om behovet for rekruttering og dels at informere virksomhederne om de nye puljer. Herunder trepartsaftalens løntilskudsmuligheder for virksomheder, der har og vil ansætte lærlinge og elever i resten af 2020.

• Vidensdeling blandt jobcentrets virksomheds- og jobkonsulenter

Vidensdeling omkring diverse puljer og initiativer sker blandt andet igennem et netværk internt på Jobcenter Kolding. Netværket består af virksomheds-, job- og uddannelseskonsulenter. Ved netværksmøderne informeres alle konsulenter med tilknytning til virksomheder om nye virksomhedsrettede tiltag, så de kan bruge denne viden i deres rådgivning af virksomhederne.

• Eksternt samarbejde om netværk

For at kunne udbrede kendskabet omkring løntilskud til virksomheder i og omkring Kolding, er der etableret et netværk bestående af HANSENBERG, IBC, AMU Syd, SOSU skolen, Business Kolding og Jobcenter Kolding. Formålet er at sikre og koordinere virksomhedskontakten, således at virksomhederne ikke kontaktes unødigt og at de får den rette information.

• Samlet kommunikation til virksomhederne

Der arbejdes på at sikre samarbejde mellem Business Kolding, uddannelsesinstitutionerne, relevante faglige organisationer og jobcentret omkring kommunikation ud til virksomhederne om aftalen og de nye muligheder for at få lærlinge og elever.

Der er fortsat unge i Kolding Kommune, der ikke kommer i gang med en uddannelse eller finder et arbejde. Det kan have mange årsager, men ofte spiller motivation, personlige og sociale faktorer ind. Nogle af disse unge kæmper også med ensomhed.

De politiske ambitioner for Ungeområdet er blandt andet ’at møde de unge, hvor de er - også menneskeligt’ og tage udgangspunkt i de unges kompetencer, potentiale og motivation.

Det fremgår også af ungepolitikken.

Derfor vil Ungecenter Kolding og Ungdomsskolen prøve at hjælpe de unge på en ny måde.

Ideen er at facilitere engagerende fællesskaber for de unge, så de ikke bliver isolerede derhjemme, men kommer afsted, og er sammen med andre unge som de kan spejle sig i. Derfor er det vigtigt, at der kommer forskellige typer unge - både ressourcestærke og mindre ressourcestærke.

På sigt skal det hjælpe de unge til at komme i gang med en uddannelse eller et arbejde.

De unge skal opleve at få noget ud af at deltage. Tidligere designprocesser har vist, hvordan langt de fleste unge har et forhold til brætspil eller gaming. Derudover tiltaler madlavning og fællesspisning rigtig mange unge.

Derfor kan brætspil, gaming og fællesspisning tiltrække forskellige typer unge, og det er et godt udgangspunkt at starte med.

Ungecentret og Ungdomsskolen vil derfor igangsætte en prøvehandling, hvor unge fra 18-30 år inviteres og tiltrækkes med blandt andet brætspil, gaming og fællesspisning, som udvikler sig til gode fællesskaber. I den proces vil de unge få opbygget et større netværk, og medarbejdere vil få mulighed for at snakke med de unge – blandt andet om veje til uddannelse og job.

Der vil som udgangspunkt være to medarbejdere til arrangementerne. Deres opgave er at facilitere fællesskabet og sikre at de unge bliver involveret. Ungdomsskolen har også erfaringen med, at de unge godt kan lide at blive mødt af voksne, der ved noget om de unges interesser og kan hjælpe dem til at udvikle sig.

Prøvehandlingen gennemføres første gang d. 7. september 2020 fra kl. 16-19 i Ungdomsskolens lokaler på Fabriksvej.

Medarbejderne vil indsamle erfaringer, så tilbuddet kan videreudvikles ud fra de unges behov. Det udspringer også af tilgangen med Borgerens Centrum. Deltagelse er gratis, hvilket også kan være afgørende for mange af de unge.

Ungdomsskolen har mange års erfaring med at facilitere og understøtte fællesskaber for unge, hvor et centralt element er voksne, der kan lære de unge noget om deres interesser. Derfor vil Ungecentret og Ungdomsskolen samarbejde om udviklingen af tilbuddet.

Arbejdsmarkedsudvalget vil i efteråret høre mere om de første erfaringer med prøvehandlingen, herunder hvilke unge, der deltager, og hvordan det fungerer.

Nedlukningen af Danmark pga. coronakrisen medførte en betydelig vækst i antallet af ledige i hele landet. Arbejdsmarkedsudvalget er løbende blevet præsenteret for den lokale udvikling i ledigheden og også de forskellige initiativer, der er igangsat via Jobcenter Kolding og Kolding Kommune.

I denne sag gennemgås følgende:

1. Nyeste tal for den samlede ledighed i Kolding
2. Brugen af arbejdsdeling under krisen
3. Udviklingen i de forskellige ydelsesgrupper tilknyttet jobcentret.

Ad 1: Nyeste tal for den samlede ledighed i Kolding

Udvikling i antal ledighedsberørte

Figuren viser ændringen i antallet af tilmeldte som ledige på Jobnet. Tallene er opgjort og offentliggjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star.dk). Tallene viser, at mange borgere i Kolding i begyndelsen af Corona-nedlukningen, men i sær i løbet af april, var berørt af ledighed. Fra primo juni var Kolding på niveau med det landsgennemsnitlige, men markant over Syddanmark (uden fyn).

Udvikling i antal fuldtidsledige

Figuren ovenfor er de officielle tal for ledighed fra Danmarks Statistik. Til forskel fra den foregående figur viser de officielle ledighedstal ledighed opgjort som fuldtidspersoner. Det vil sige, at personer, der er berørt af delvis ledighed ikke tæller med samme vægt i denne opgørelsesmetode set i forhold til den foregående figur. I seneste opgørelse ligger Kolding 0,3 procentpoint under landstallet, men 0,2 over landsdel syd.

Ad 2: Brugen af arbejdsdeling under krisen

En medvirkende årsag til, at Kolding lå højt på antal ledige, men ikke så højt på fuldtidsledige var, at virksomhederne var gode til at anvende ordningen om arbejdsfordeling. Ordningen om arbejdsfordeling var en allerede eksisterende ordning, som jobcentrene og det regionale arbejdsmarkedskontor administrerer. Arbejdsfordeling er en ordning i en virksomhed, hvor arbejdstiden for de ansatte i en midlertidig periode er nedsat for at undgå afskedigelser på virksomheden. I perioden med nedsat arbejdstid modtager de ansatte supplerende dagpenge. Det er dagpenge for de timer arbejdstiden er nedsat. Hvis arbejdstiden er nedsat til 20 timer per uge modtager de ansatte dagpenge for 17 timer.

I nedenstående tabel er graferne uddybet med antallet af fuldtidsledige i de forskellige måneder, antallet i arbejdsdeling med procentangivelse.

I udgangspunktet kan ordningen forløbe over 13 uger. Ordningen er gensidigt fordelagtig for arbejdsgiver og arbejdstager. Arbejdsgiver kan fastholde sin arbejdsstyrke med de kompetencer, der er nødvendige, for at være en konkurrencedygtig virksomhed. Når produktionen kan genetableres i fuld drift vil en genstart gå hurtigere, da arbejdsstyrken på virksomheden kender til opgaver og organisering.

Arbejdstager opnår en fordel ved ikke at blive sendt ud i fuld ledighed samt i nogle tilfælde en fordel ved at kunne komme tilbage til den arbejdsplads på fuld tid, hvor medarbejderen har de specifikt efterspurgte kompetencer, hvorfor medarbejderen må antages at kunne opnå den højeste løn frem for at skulle begynde på en ny virksomhed efter en ledighedsperiode.

Ad 3: Udviklingen i de forskellige ydelsesgrupper tilknyttet jobcentret

Forsikrede ledige udgør den største relative og absolutte stigning i antal personer berørt af ledighed på grund af Corona-krisen på arbejdsmarkedet. I det følgende kommenteres på udviklingen i antal ledige for udvalgte A-kasser.

• HK (Handel og Kontor) har oplevet en stor stigning i antal ledige. Der var den 11. marts 157 ledige, stigende til 253 den 1. juli og siden da et lille fald til 232 ledige. På nuværende tidspunkt er antallet 48 pct. højere end udgangssituationen før corona.

• Metalarbejderne (Dansk Metal) steg meget kraftigt i antal ledige gående fra 52 den 11. marts til 117 den 29. april, hvorefter antallet faldt fra juni og frem til at være 71 personer den 19. august. På nuværende tidspunkt er antallet 37 pct. højere end udgangssituationen før Corona.

• Faglig Fælles Forbund (3F) havde en stor stigning i antal ledige. Fra 210 den 11. marts til 295 den 29. april. Sidenhen er antallet gradvis faldet til 237 personer svarende til et niveau 12 procent højere end udgangssituationen.

• Fødevareforbundet (NNF) steg fra 8 ledige den 11. marts til 19 ledige den 29. april. Den 22. juli var antallet tilbage til udgangssituationen og er senest opgjort til 4 ledige den 19. august.

Opdeles de forsikrede ledige i personer under og over 30 år fremgår det: 

• at der blandt de under 30-årige var 479 ledige før Corona stigende til det højeste antal på 700 den 1. juli, hvorefter der er sket et fald til 604 ledige til den 19. august.

• at antallet af forsikrede ledige over 30 år steg fra 1.186 før Corona til et toppunkt på 1.795 den 1. maj. D. 27. august var tallet nede på 1.608 personer.

• at status er, at antallet af forsikrede ledige over 30 år per 19. august er steget med 37 pct. og forsikrede ledige under 30 år er steget med 26 pct. Samlet set 34 pct.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere udgør en konjunkturfølsom gruppe, og det er ikke muligt at benytte arbejdsfordeling, da de ikke er medlem af en A-kasse. Ofte har jobparate kontanthjælpsmodtagere en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og er ofte ufaglærte. Nedgangen i efterspørgslen i samfundet skabte derfor en forventning om, at antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere ville stige kraftigt og forblive højt i en lang periode. Den 11. marts var der 311 personer stigende til 360 den 1. maj. Siden 1. juli er antallet faldet løbende til at være 286 den 19. august.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har som persongruppe længe været faldende i antal personer. Det faldende antal personer er fortsat gennem Coronaperioden.

Uddannelseshjælpsmodtagere har på samme måde som jobparate kontanthjælpsmodtagere været påvirket af et kraftigt fald i efterspørgslen på arbejdskraft. De uddannelsesparate, herunder åbenlys parate, steg kraftigt i antal i marts og april, hvorefter der i begyndelsen af juli og i august skete et fald. Antallet af uddannelsesparate er medio august på niveau med antallet før coronasituationen. Uddannelseshjælpsmodtagere set under et (inklusiv aktivitetsparate) er per juli 2020 10 til 15 personer over samme periode i 2019.

Sygedagpenge - i marts og april var antallet af sygedagpengemodtagere meget højt. Den kraftige stigning var alene korte sygedagpengeforløb, hvor der er tale om rene ydelsessager. Ultimo august er antallet atter tilbage på normalt niveau.

Selvforsørgelses- hjemrejse- og overgangsydelse - persongruppen har ligeledes klaret sig godt gennem Corona-situationen. Den 11. marts var der 185 personer stigende til 195 den 1. juni, hvorefter antallet er faldet til 169 personer. Samlet set har gruppen oplevet en periode med korterevarende ledighed i april til udgangen af juni.

Fleksjobvisiterede - personer i fleksjob udgør en stor persongruppe i Kolding Kommune. Corona-situationen har ikke betydet, at et stort antal fleksjobansatte har mistet deres arbejde. Etableringen af nye fleksjobansættelser er gennem Corona-perioden sket i langsommere tempo end før Corona.

I april og maj måned har flere fleksjobvisiterede fået udbetalt ledighedsydelse. Der har været tale om ledighedsydelse for kortere perioder som supplement til eller erstatning for den løn den fleksjobansatte ellers ville have fået. I juli 2020 er antallet lavere end samme måned sidste år og på niveau med årene 2016 til og med 2018.

På mødet bliver der holdt et oplæg som inspiration, hvor udvalget kan drøfte initiativer eller emner, der efterfølgende kan uddybes og arbejdes videre med.

Munkebo og Skovvejen/Skovparken kom i 2018 på regeringens liste over såkaldt hårde ghettoområder som to af i alt 15 områder i Danmark. Samme år vedtog Folketinget parallelsamfundspakken, som bl.a. indebærer, at de hårde ghettoområder inden 2030 skal nedbringe andelen af almene familieboliger til maks. 40 %. Munkebo har opnået særlig dispensation til en nedbringelse til 60 %.

Kolding Kommune nedsatte i forlængelse heraf Udvalget for Udfordrede Boligområder med den tydelige målsætning, at områderne skal af ghettolisten. Det kan ske, når områderne ikke længere opfylder ghettokriterierne.

Ghettokriterier for de to områder

Et af de fem ghettokriterier er beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er et punkt, der lokalt er mulighed for at påvirke. Den nyeste ghettoliste blev offentliggjort d. 1. december 2019. Her lå Skovvejen/Skovparken lige under grænseværdien for beskæftigelse, mens Munkebo lå lidt over og altså havde udslag på kriteriet.

Kilde: Ghettolisten 2019, Transport- og Boligministeriet.

Hvis Munkebo havde ligget under grænseværdien på beskæftigelseskriteriet, ville området ikke længere have opfyldt ghettokriterierne. Omregnet i fuldtidspersoner udgør den afgørende forskel fem personer. Det understreger, at det er realistiske mål, der kan sigtes mod.

Styringskriterier og kombineret udlejning

Som et led i parallelsamfundspakken blev der fra d. 1. december 2018 indført obligatorisk fleksibel udlejning i Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Der blev herved givet fortrinsret til boliger i området til personer i beskæftigelse eller under uddannelse. Samtidig blev det indført, at ansøgere til en bolig i områderne blev bedt om at fremvise straffeattest.

Hensigten med, at boligorganisationer kan forlange, at den boligsøgende før indgåelse af en lejekontrakt fremlægger ren straffeattest for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes husstand, er at give boligorganisationerne mulighed for at afvise kriminelle, som ønsker at bosætte sig i de pågældende boligområder.

Fra d. 1. juli 2019 blev endnu et styringsværktøj taget i brug - nemlig kombineret udlejning. Dette indebærer, at såfremt ansøger og ansøgers ægtefælle/samlever modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og ikke bor i områderne i forvejen, kan ansøger ikke leje en bolig i områderne. Styringskriterierne bliver evalueret på møde i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget d. 2. september 2020.

Beskæftigelsesindsatser i områderne

• Åben rådgivning én dag ugentlig, hvor beboere kan få hjælp til bolig, økonomisk beregning og råd og vejledning om forskellige økonomiske ydelser.

• Projekt mellem AMU SYD og Jobcenter Kolding om job og kompetenceløft. Projektindhold: Vejlednings- og screeningssamtale, aktivitetstilbud, læseværksted, snusepraktik i AMU SYD’s værksteder, praktik, kompetenceløft via AMU forløbet -       Mål: At deltagerne kommer i beskæftigelse. Projektet blev igangsat i juni 2020 og forventes afsluttet i februar 2021.

• Business Training 2.0. for ledige kvinder i Munkebo og Skovvejen/Skovparken.

Formålet med projektet er, at de deltagende kvinder kommer i beskæftigelse.

Der rekrutteres 20 kvinder fra de to udsatte boligområder Skovparken og Munkebo, som hurtigt matches med en virksomhed med henblik på at skabe et virksomhedsrettet fokus fra starten.

Grundtanken med projektet er, at deltagernes kompetencer og generelle arbejdsmarkedsparathed bedst trænes på en virksomhed, hvor også arbejdspladskulturen er en del af træningen. Projektet startede op i august 2020 og forventes afsluttet i marts 2021.

Beskæftigelsestallene for områderne understreger, at en aktiv beskæftigelsesindsats i områderne kan gøre en markant forskel i forhold til ghettokriterierne. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor ses i sammenhæng med styringskriterierne, som er de to mest aktive steder, hvor der kan ske en påvirkning af ghettokriteriernes beskæftigelseskrav.

Det giver anledning til, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, hvordan den aktive beskæftigelsesindsats i områderne kan fornyes og fokuseres. Her kan tages afsæt i, hvilke muligheder der er, for at gøre noget ekstraordinært for at ændre på tallene for områderne.

På mødet præsenteres udvalget for et kort oplæg med opdaterede data for beskæftigelsen i områderne.

Arbejdsmarkedsudvalget overtog for 2020 og fremadrettet opgaven med at uddele §18 midler på integrationsområdet. Midlerne overføres fra Social- og Sundhedsudvalgets område og udgør for 2021 522.000 kr.

Tilskud til frivilligt socialt arbejde gives efter bestemmelserne i Servicelovens § 18. Arbejdsmarkedsudvalget har desuden besluttet, at der skal lægges vægt på de strategiske pejlemærker i politikken for Integration og international arbejdskraft (vedhæftet som bilag)

Tilskuddet ydes under forudsætning af, at der ikke udøves religiøs aktivitet.

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding har fremsendt årsregnskab 2019, samt budget og ansøgning om 1-årigt tilskud i henhold til Servicelovens §18, på 410.000 kr. for 2021.

Bevillingen for 2019 udgjorde 410.000 kr.

Skærpet fokus på frivillighed, samarbejde, netværk, beskæftigelse og uddannelse

Siden uddelingen af midlerne for 2020 har Arbejdsmarkedsudvalget besluttet, at de eksisterende kriterier skal suppleres med, at foreningerne i deres ansøgning om midler for 2021 og fremadrettet skal have fokus på en eller flere af nedenstående aktiviteter: 

• Arrangementer, hvor der samarbejdes med øvrige foreninger, organisationer og/eller virksomheder
• Arrangementer og/eller initiativer, hvor der også er mulighed for at komme i dialog med etniske danskere
• Initiativer, som støtter op om, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk får et fritidsjob
• Aktiviteter, som understøtter kvinder med anden etnisk baggrund i at komme i beskæftigelse
• Netværksarrangementer/møder, som skaber platform, for at foreningerne kan udvide deres samarbejdsflader og netværksdannelse.

På den baggrund har forvaltningen gennemført en besøgsrunde hos de foreninger, som har ansøgt om §18 midler.

Om Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding er en selvstændig forening, som har til formål at medvirke til fremme af flygtninge og indvandreres integration i lokalsamfundet, og skabe dialog, forståelse og tolerance mellem flygtninge og indvandrere og den øvrige befolkning.

Frivilliggrupperne er lokaliseret flere forskellige steder i Kolding, og udgjorde pr. 31. december 2019 følgende grupper:

• Café med hverdagsrådgivning/sprogtræning/lektiehjælp i Frivillighuset
• Rådgivningsgruppe
• Madklub
• Lektiehjælp i Frivillighuset
• Pigeklub i Skovparken
• Lektiecafé Skovparken
• Lektiecafé Munkebo (målrettet lavere klassetrin)
• Lektiecafé Munkebo (målrettet ældre klassetrin og ungdomsuddannelser)
• DFUNK – Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk
• Sprogskolen Kolding lektiehjælp.

Om ansøgningen

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper ønsker at styrke netværkssamarbejdet med henblik på gensidig information, afholdelse af kulturelle aktiviteter i Frivillighuset, samt styrkelse af fokus på beskæftigelse og iværksætteri.

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper vil påtage sig tovholderrollen ifm. med fremtidig afholdelse af 4 årlige netværksmøder mellem de etniske foreninger og Dansk Flygtningehjælp, hvor første møde vil finde sted i Frivillighuset tirsdag den 25. august 2020, hvor ovenfor stående emner kan omsættes til konkrete arrangementer og handlinger.

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper har som anderkendelse af Madklubbens indsats i juni 2020 modtaget et legat fra Sportgoodsfonden på 90.000 kr. til driften af madklubbens aktiviteter over en 3-årig periode. Derfor indgår udgifter til ordinær drift af madklubben ikke i ansøgningen.

Der er fokus på effektiv udnyttelse af foreningens lokaler, som stilles til rådighed for andre foreninger, f.eks. arrangementer og møder i Afghansk Forening, Somalisk Forening og Kurdisk Forening. Herudover har Nyd Bare Danmark en fast aftale omkring anvendelse af lokalerne.

Der føres ikke statistik med Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppers aktiviteter ift. antallet af besøgende. Der har dog historisk været i et niveau på 5.700 – 6.400 besøgende, hvilket afspejler niveauet fra 2018, hvor der minimum blev registreret 5.700 besøg.

Der er tilknyttet 170 aktive frivillige.

Økonomi

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding modtog for 2019 410.000 kr. i tilskud fra Kolding Kommune, og regnskabet viser indtægter på 455.533 kr. og udgifter på 455.390 kr., hertil kommer en hensættelse/overførsel fra 2018 på 1.473 kr., hvilket giver et resultat på 0 kr. for 2019.

Arbejdsmarkedsudvalget overtog for 2020 og fremadrettet opgaven med at uddele §18 midler på integrationsområdet. Midlerne overføres fra Social- og Sundhedsudvalgets område og udgør for 2021 522.000 kr.

Tilskud til frivilligt socialt arbejde gives efter bestemmelserne i Servicelovens § 18. Arbejdsmarkedsudvalget har desuden besluttet, at der skal lægges vægt på de strategiske pejlemærker i politikken for Integration og international arbejdskraft (vedhæftet som bilag).

Tilskuddet gives under forudsætning af, at der ikke ydes religiøs aktivitet.

Der er 4 etniske foreninger, som har ansøgt om tilskud for 2021 i henhold til Servicelovens §18, og der er samlet set ansøgt om 375.500 kr.

Herudover har Dansk Flygtningehjælp ansøgt om 410.000 kr., en ansøgning, som er behandlet i et særskilt punkt på dagsordenen.

Hvilket betyder at der samlet set er ansøgt om §18 midlerne på integrationsområdet for 785.500 kr. og der er en ramme på 522.000 kr.

Skærpet fokus på frivillighed, samarbejde, netværk, beskæftigelse og uddannelse

Siden uddelingen af midlerne for 2020 har Arbejdsmarkedsudvalget besluttet, at de eksisterende kriterier skal suppleres med, at foreningerne i deres ansøgning om midler for 2021 og fremadrettet desuden skal have fokus på en eller flere af nedenstående aktiviteter: 

• Arrangementer, hvor der samarbejdes med øvrige foreninger, organisationer og/eller virksomheder
• Arrangementer og/eller initiativer, hvor der også er mulighed for at komme i dialog med etniske danskere
• Initiativer, som støtter op om, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk får et fritidsjob
• Aktiviteter, som understøtter kvinder med anden etnisk baggrund i at komme i beskæftigelse
• Netværksarrangementer/møder, som skaber platform for at foreningerne kan udvide deres samarbejdsflader og netværksdannelse.

Forvaltningen har gennemført en besøgsrunde hos de foreninger, som har ansøgt om §18 midler.

Herudover er der udarbejdet et samlet resumé over ansøgningerne, som er vedhæftet som bilag.

Og med det afsæt har forvaltningen udarbejdet nedenstående forslag til fordeling af midlerne:  

Der indstilles til, at de resterende 20.000 kr. reserveres til en udviklingspulje, som støtter op om initiativer, der kan øge de etniske gruppers deltagelse i det danske foreningsliv.

Der er fra Puljen til udfordrede boligområder ydet støtte på 100.000,- kr. til henholdsvis Somalisk Forening og Nyd Bare Danmark ifm. samarbejdsaftaler mellem dem og Kolding Kommune for 2020.

I regi af sundhedsaftalesamarbejdet i Syddanmark er der udarbejdet et forløbsprogram som beskriver de faglige anbefalinger til de sundhedsfaglige indsatser og en beskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter.

Forløbsprogrammer har til formål at understøtte sammenhængende patientforløb. Til dette er der udviklet generiske forløbsprogrammer, der har til formål, at give klarhed over indhold og klarhed over rollefordeling og opgaver.

Forløbsprogrammer er et redskab til at understøtte kvalitet og sammenhæng i indsatsen for en specifik målgruppe af mennesker. Et forløbsprogram beskriver, hvordan region, praksissektor og kommuner har aftalt at samarbejde og koordinere indsatsen for en målgruppe, dvs. forløbsprogrammet beskriver ikke et specifikt forløb for den enkelte borger.

I Sundhedsaftalen 2019 - 2023 er der fokus på bedre overgange og forløb for mennesker med psykiske lidelser.

I den tidligere sundhedsaftale var der også fokus på mennesker med psykiske lidelser og det blev besluttet, at der skulle udarbejdes et forløbsprogram for mennesker med depression.

Forløbsprogrammet har været i administrativ høring i de 22 syddanske kommuner i efteråret 2019. På mødet i Det Administrative Kontaktforum den 27. maj 2020 blev det godkendt, at det tværsektorielle forløbsprogram for mennesker med depression, herunder kommunikationspakke og implementeringsplanen, sendes til politisk godkendelse i hver kommune.

Formålet med programmet er først og fremmest at styrke den samlede indsats for borgere i målgruppen, herunder bidrage til at styrke den enkeltes livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den kommunale indsats består hovedsagelig af to dele:

• Den koordinerende kontaktperson

• Den rehabiliterende indsats

Den koordinerende kontaktperson

Forløbsprogrammet for mennesker med depression indebærer, at de borgere - der er diagnosticeret med depression og som samtidig har komplekse behov med bl.a. indsatser inden for arbejdsmarkedsområdet - skal tilbydes en koordinerende, navngiven kontaktperson.

Den koordinerende kontaktperson sikrer, at der som minimum afholdes et fællesmøde med relevante aktører, hvor der lægges en fælles plan for den videre indsats. Der stilles ikke krav til placeringen af kontaktpersonen internt i den kommunale organisation.

Den rehabiliterende indsats

Borgere med let til moderat depression, der ikke er i behandling i lokalpsykiatrien, skal ifølge programmet desuden tilbydes et rehabiliteringsforløb i kommunen. Den enkelte kommune fastlægger selv den nærmere udformning af tilbuddet med afsæt i forløbsprogrammets intentioner og med fokus på den arbejdsmarkedsrettede indsats.

Der er fokus på at der i rehabiliteringsindsatsen anlægges en helhedsorienteret tilgang, der medtænker borgerens kontekst og relation til andre. Rehabiliteringstilbuddene til mennesker med depression bør være helhedsorienterede og indeholde elementer med sygdomsmestring, psykoedukation, rygestop, fysisktræning med udgangspunkt i den enkeltes behov. Det er op til den enkelte kommune hvordan indsatserne udformes.

Økonomi

Den koordinerende, navngivne kontaktperson vurderes ikke at have en økonomisk udgift for kommunerne, idet funktionen skaber klarhed omkring en kompleks borgers forløb.

Den rehabiliterende indsats vurderes at medføre udgifter til kommunerne. Det har imidlertid ikke været muligt at skaffe præcise data for borgergrundlaget, idet sådanne data ikke kan trækkes fra almen praksis.

Ud fra data fra Sundhedsprofilen 2017 og Sygdomsbyrden i Danmark 2015 vurderes det, at antallet af nye tilfælde af let til moderat depression i Region Syddanmark på årsbasis ligger i intervallet 2.350-2.850. Dette svarer for Kolding Kommune til ca. 180 tilfælde. Det er dog uklart hvor stor en andel, der vil benytte sig af de rehabiliterende indsatser.

I forhold til de kommunale udgifter til et rehabiliteringsforløb for en borger med let til moderat depression er følgende estimat udarbejdet: En afklarende samtale, sundhedskursus á 12 timer med to undervisere, et holdtræningsforløb med to gange ugentlig træning i 12 uger med to undervisere, samt en afsluttende samtale. Det estimeres således, at udgiften pr. borger til rehabiliteringsforløb vil være 3.250 kr.

I bilag fra Arbejdsgruppen vedrørende nye rammer for kronisk sygdom er det nærmere beregningsgrundlag angivet sammen med en beskrivelse af de kompetencer, som de sundhedsprofessionelle, der varetager rehabiliteringsindsatsen, bør have.

Den videre proces

Forløbsprogrammet for mennesker med depression forventes at være klar til implementering ultimo 2020.

Baseret på erfaringerne fra arbejdet med designtænkningen og udviklingen af Borgerens Centrum, foreslås det at der i arbejdet med at implementere forløbsprogrammet i Kolding Kommune startes med en prøvehandling som efterfølgende evalueres når prøvehandlingen er udført.
 

Det foreslås, at der laves 2 hold a 12 ugers varighed, hvor det første starte op primo januar 2021 og det andet startes om i april 2021. Erfaringerne fra de to prøvehold vil danne baggrund for udformningen af forløbene fremadrettet.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i juli 2020 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 4,7 % i Kolding Kommune mod 5,2 % for hele landet. I juli 2019 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,4 % og 3,7 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk (Danmarks Statistik, tabel AUS08)

Kilde: www.jobindsats.dk

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i april 2020 15,5 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i april 2019 15,2 %

Kilde: www.jobindsats.dk

I det nedenstående vises personer i beskæftigelsesindsatsen opdelt i tre persongrupper. Det er en gruppe for ”jobparat arbejdskraft”, en gruppe for ”potentiel arbejdskraft” og en gruppe for personer i ”rummeligt arbejdsmarked”.

Figurerne i det nedenstående med titlen ”Udvikling i … ” viser en status på antallet af personer den sidste dag i måneden i den opgjorte periode sammenlignet med samme periode året før.

Figurerne med titlen ”Afgang til … ” viser antallet af ydelsesforløb afsluttet ”år til dato” i indeværende år sammenlignet med samme periode sidste år. For gruppen ”jobparat arbejdskraft” og gruppen ”potentiel arbejdskraft” er personerne opdelt efter, om de er afsluttet fra ydelsesforløb til arbejde eller til uddannelse. For gruppen ”rummeligt arbejdsmarked” vises, hvor mange personer, der er afsluttet til fleksjob sammenlignet med samme periode i det foregående år.

Jobparat arbejdskraft

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Potentiel arbejdskraft

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”potentiel arbejdskraft” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.

Rummeligt arbejdsmarked

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”rummeligt arbejdsmarked” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.

Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2016 og 2017

Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af programperiode og aktuelt antal

Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af programperiode

Note: Uddannelsesniveauet er fastlagt efter uddannelsessystemet i oprindelseslandet. En persons højeste uddannelsesniveau fremgår af oversigten.

Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af programperiode

Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, juli 2020

Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb

En status på IGU-forløb viser, at ud af 70 påbegyndte forløb er 43 afsluttet. 2 personer er bosiddende i en nabokommune, hvorfor personerne ikke er medtalt i det følgende vedrørende afslutningsårsager og inddeling på brancher.

Afslutningsårsagerne for de 40 afsluttede fordeler sig på 12 personer i arbejde, 11 i uddannelse, 4 er selvforsøgende, 14 modtager forsørgelsesydelse fra kommunen, 1 person er afsluttet til ”andet” og en person er udrejst (repatrieret).

Igangværende og afsluttede forløb fordeler sig på følgende brancher. Branchen er efter arbejdsstedets branche.

Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding

Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding