Dagsorden eller referat

Regnskabsresultatet for 2020 forventes at vise et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. – svarende til ca. 0,6 % af det korrigerede budget på 720,3 mio. kr.

I forhold til budgetopfølgningen pr. 31. juli 2020 forventes der aktuelt en mindre nedjustering af det forventede regnskabsresultat for 2020 med 0,9 mio. kr. Ændringen kan tilskrives en række mindre ændringer på både budget- og udgiftssiden, herunder at COVID-19-merudgifterne, for flere af de private leverandører, er blevet opgjort for perioden tilbage til marts 2020.

COVID-19 situationen udgør fortsat en væsentlig ubekendt faktor for udgifterne i resten af 2020. Den aktuelle forhøjelse i smittetrykket, og de løbende skærpelser og ændringer i sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger til eksempelvis mere udbredt anvendelse af værnemidler i hjemmehjælp, sygepleje og plejehjem, kan medføre en tilsvarende forhøjelse af udgiftsniveauet. Ligeledes vil overholdelse af afstandskravene i forbindelse med transport af borgere til aktivitetscentre og daghjem medføre, at der skal indsættes flere busser, og derved medføre øgede udgifter fremover.

Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):

Regnskabsresultatet for 2020 forventes at vise et merforbrug på 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 1,6 mio. kr. I forbindelse med den kommende udviklingsplan for plejeboligområdet vil det blive afsøgt hvilke initiativer, der kan give økonomisk balance på området.

Seniorudvalget i alt:

Regnskabsresultatet for 2020 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet

mindreforbrug på 3,4 mio. kr.

Erfaringen med demensrejseholdet er, at medarbejderne i høj grad føler, at den viden og teori de præsenteres for under uddannelsesforløbet kan anvendes i daglig pleje og omsorg af borgere med demens. Dette har været tilfældet hos medarbejderne på plejehjemmene, og vil ligeledes være intentionen, når indsatsen i demensrejseholdet tilpasses og udrulles til medarbejderne i hjemmehjælpen og i sygeplejen fra 2021.

Indsatsen i demensrejseholdet har fokus på at udfordringer, potentielle konflikter eller afmagt i en plejesituation kan drøftes med kollegaer og demensrejseholdets undervisere. Med udgangspunkt i konkrete situationer kan der komme en ny vinkel eller ny viden om, hvordan situationen håndteres bedst muligt.

Udgangspunktet for demensrejseholdet er at alle borgere med demens er forskellige, har forskellige behov, og at mødet med borgeren skal tage afsæt heri.

Intentionerne med demensrejseholdet er derfor på linje med intentionerne i Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum. Udgangspunktet er, at plejen skal udføres med afsæt i, hvad der skaber mening for den enkelte borger, uanset om borgeren er plejehjemsbeboer eller modtager hjemmehjælp og/eller sygepleje i eget hjem.

Årsagerne til at demensrejseholdets undervisning bliver udrullet til hjemmehjælpen og sygeplejen fra 2021 er, at medarbejderne skal opleve øget arbejdsglæde, og at forhindre episoder med udad-reagerende adfærd hos beboerne på plejehjemmene.

Antal plejeboliger:

Kolding Kommune vil frem mod år 2031 opleve en markant stigning i antallet af 80+ årige borgere. Borgere flytter typisk i plejebolig, når borgeren er ca. 82 år. Udviklingen i antallet af 80+ årige borgere er derfor et vigtigt udgangspunkt for at vurdere behovet for plejeboliger frem mod år 2031.

Ovenstående graf viser, at der fra 2014 til 2021 er sket en moderat stigning i antallet af 80+ årige med 3,1 % om året. Fra 2021 til 2031 forventes der at ske en mere markant stigning i antallet af 80+ årige med 5,3 % om året.

Når forhold som sund aldring, nye boligformer og længst muligt i eget hjem er fraregnet, vurderer forvaltningen, at der vil være behov for 170 nye plejeboliger frem mod år 2031. Ved etablering af 170 plejeboliger vil der i år 2031 være i alt 738 plejeboliger i Kolding Kommune, svarende til 11 plejeboliger per 100 borgere over 80 år, svarende til en dækningsgrad på 11 %.

En undersøgelse fra 2019 viser, at dækningsgraderne i kommunerne svinger fra 8 til 29 %, med et gennemsnit på 17 % i 2019. Niveauet for dækningsgraden er en lokal beslutning. Mange kommuner arbejder i deres plejeboligplaner med en faldende dækningsgrad ud i årene, hvilket også er udgangspunktet i arbejdet med Kolding Kommunes plejeboligplan 2021-2031.

I 2014 var der 3.608 borgere over 80 år i Kolding Kommune og dækningsgraden var 15,3 %. I 2020 er der 4.225 borgere over 80 år i Kolding Kommune, og dækningsgraden er 13,4 %. I 2031 vil der være 6.727 borgere over 80 år i Kolding Kommune og med etableringen af 170 plejeboliger vil dækningsgraden være 11 %. Beregningen af det fremtidige behov for plejeboliger rummer dog en vis usikkerhed, og behovet vil blive genberegnet frem mod fase 2 af plejeboligplanen i 2026.

Geografi:

Forvaltningen undersøgte i juli 2020 om de 83 borgere, der stod på venteliste til en plejebolig i Kolding Kommune, ønskede en plejebolig tæt på deres nuværende bopæl. Undersøgelsen foregik ved at sammenholde borgernes nuværende adresse med borgernes ønske til plejeboligens placering. Undersøgelsen viste, at 81 % af borgerne ønskede en plejebolig så tæt på deres nuværende bolig som mulig. Der er således en klar tendens til, at hovedparten af borgerne ønsker at bo i en plejebolig, der ligger geografisk tæt på deres nuværende bolig.

Baggrund

I september 2002 blev der udstedt ibrugtagningstilladelse til det kommunalt ejede almene plejecenter Kirsebærhaven i Bramdrupdam. Plejecenteret er opført for Kolding Kommune af totalentreprenøren E. Pihl & Søn.

Ved opførelsen af plejecenteret blev der anvendt ”ikke ventilerede” præfabrikerede tagkassetter.

De anvendte kagkassetter blev udført med en på tidspunktet forholdsvis ny type dampspærre med produktnavnet ”hygrodiode”.

Den ”dynamiske dampspærre” var på tidspunktet for opførelsen et alment anerkendt og godkendt produkt til indbygning i tagkonstruktioner. Efterfølgende har det dog vist sig at dampspærren ikke fungerede efter hensigten, og der er derfor registeret et forholdsvis stort antal bygningssvigt i de byggerier hvor dampspærren er indbygget i tagkonstruktionerne.

Det blev af Byggeskadefonden, på baggrund af erfaringsdata fra projekter hvor dampspærren var anvendt konkluderet, at dampspærren ikke burde indbygges i byggerier med store glaspartier, at dampspærren ikke bør monteres parallelt med spærene samt at tagkassetterne ikke bør indbygges parallelt på faldretningen, hvilket alt sammen er tilfældet for byggeriet på Kirsebærhaven.

På grund af de dårlige erfaringer ophørte anvendelsen af dampspærren i tagkassetter generelt i perioden umiddelbart efter at denne var blevet indbygget i projektet på Kirsebærhaven. Dampspærrer af denne type er ikke anvendt i andre kommunale bygninger.

I forbindelse med 1-års eftersynet for byggeriet på Kirsebærhaven blev det af Byggeskadefonden besluttet, at der grundet manglende dokumentation for udførelsen af tagkassetterne, skulle gennemføres et ekstra eftersyn – også kaldet et C-syn.

Ved C-synet blev det blandt andet registreret, at der tilsyneladende delvist var anvendt PUR-skum til tætning mellem facader og tagkassetter, hvilket ikke er en korrekte permanent løsning, hvorimod der i stedet skulle have været tætnet med en blød fuge langs facaderne. Der blev på dette tidspunkt ikke udført en destruktiv undersøgelse af alle facader for derved at få et samlet overblik over omfanget af det påtalte svigt.

De ved C-eftersynet registrerede svigt og den udarbejdede rapport blev videresendt til totalentreprenøren med krav om afhjælpning af de nævnte svigt.

Ved 5-års eftersynet, i august 2008, kunne byggeskadefondens eftersynsfirma konstatere at forholdene omkring tætning med PUR-skum ikke var tilstrækkeligt afhjulpet. Kolding Kommune videresendte herefter eftersynsrapporten til totalentreprenøren med krav om afhjælpning af de ved 5-års eftersynet konstaterede mangler.

Flere mangler, herunder ændret tætning mellem facade og tagkassetter, var ikke afhjulpet da totalentreprenøren E. Pihl & Søn i august 2013 gik konkurs.

Kolding Kommune anmeldte i 2017 følgeskaderne efter den indbyggede Hygrodiode i tagkassetterne til Byggeskadefonden.

Kolding Kommune har efter anmeldelsen løbende været i dialog med Byggeskadefonden og leveret den ønskede og nødvendige dokumentation til vurdering af den anmeldte skade. Efter en grundige undersøgelse af følgeskaderne ved indbygning af hygrodioden, anerkendte Byggeskadefonden den 11. december 2019 skaden - dog med et fradrag på 1/3 ud over den sædvanlige selvrisiko på 5 %.

Fradraget på 1/3 begrundes med at bygherren (kommunen) ikke har sørget tilstrækkeligt for udbedring og øget vedligeholdelse samt at skaderne derfor muligvis kunne have været reduceret i omfang. I øvrigt er Byggeskadefondens dækningsomfang begrænset til den støttede boligdel, hvorfor Kolding Kommune selv skal finansiere hele udbedringsudgiften på servicearealerne.

På baggrund af erfaringer med udbedring af lignende skader i andre bebyggelser, skønner Byggeskadefonden at udbedringen af byggeskaderne vil beløber sig til i alt ca. 6.800.000 kr. inkl. moms., som fordeler sig på følgende måde:

Byggeskadefonden har oplyst, at der er tale om et skønnet beløb. De endelige udgifter kendes først, når der er udarbejdet et konkret projekt og indhentet tilbud på arbejderne.

Byggeskadefonden har endvidere besluttet, at fonden forestår udbedringsarbejderne, og fonden har anmodet Kolding Kommune om at bekræfte, at kommunen er indforstået med udbedringsforslaget fra Byggeskadefonden og den tilhørende økonomisk ramme.

Godkendelse og finansiering

Afhjælpning af skaderne på servicedelen, som er estimeret til 1.224.000 kr., vil blive afholdt i 2020 under konto 3 ”bygningsvedligehold”, som en større uforudset vedligeholdelse.

I forhold til kommunens andel af den resterende udbedringsudgift vedrørende boligdelen vil selvrisikoen på estimeret ca. 186.000 kr. samt 1/3-dels fradraget på anslået 1.858.000 kr. skulle afholdes af boligdelen via låneoptagelse og deraf følgende lejeforhøjelse på boligerne.

Der forventes at blive optaget et 30-årigt fastforrentet kreditforeningslån hos Kommunekredit med en hovedstol på 2.060.000 kr. Den årlige ydelse på lånet udgør 74.863,48 kr., svarende til ca. 16,70 kr./m2/år. Den gennemsnitlig årlige husleje vil stige fra ca. 1.109,96 kr./m2/år til 1.125,96 kr./m2/år. Dette betyder at den gennemsnitlige månedlige husleje for boligerne vil stige med ca. 98,80 kr. De oplyste tal er beregnet på baggrund af de estimerede udbedringsudgifter, og der kan således ske ændringer.

I henhold til almenboliglovens § 37 stk. 1 skal de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen forelægges for afdelingsmødet til godkendelse forinden disse iværksættes – dette bl.a. af hensyn til de huslejemæssige konsekvenser. Udbedringen af byggeskaderne vil derfor blive forelagt på et ekstraordinært afdelingsmøde til godkendelse.

Kan afdelingsmødets godkendelse af arbejderne ikke opnås følger det af almenboliglovens § 37 stk. 4 (call-in bestemmelsen), at boligorganisationens øverste myndighed uden afdelingens samtykke kan træffe beslutning om gennemførelse af bl.a. arbejder, der har til formål at fremtidssikre bebyggelsen.

I kommunale almene ældreboliger er der ikke valgt en organisationsbestyrelse på samme måde som hos de almene boligorganisationer, hvorfor kompetencen i det tilfælde udøves af Byrådet.

Det er en betingelse for øverste myndigheds adgang til at træffe beslutning efter almenboliglovens § 37 stk. 4, at de pågældende arbejder og aktiviteter er nødvendige for at gøre boligerne og boligafdelingen tidssvarende og konkurrencedygtige over for en bred kreds af boligsøgende. I den konkrete sag vurderes denne betingelse at være opfyldt, idet udbedringen af byggeskaderne/følgeskaderne er nødvendige for at undgå fugtophobning i tagene, hvilket kan resultere i skimmel og svamp.

Formålet med at registrere utilsigtede hændelser er at understøtte patientsikkerheden ved at indsamle, analysere og formidle viden om utilsigtede hændelser, og dermed skabe læring.

En utilsigtet hændelse er karakteriseret ved:

1) at hændelsen ikke skyldes patientens sygdom.

2) at hændelsen er skadevoldende eller kunne være skadevoldende.

3) at hændelsen forekommer i forbindelse med behandling eller sundhedsfaglig virksomhed.

Der er blevet rapporteret 3.172 utilsigtede hændelser i 2019 i Kolding Kommune. Størstedelen af de rapporterede hændelser omhandler medicinering. Her er det bl.a. utilsigtede hændelser om bestilling, opbevaring og udlevering af medicin.

De utilsigtede hændelser i 2019 fordeler sig således:

Ovenstående viser, at der i 2019 er indrapporteret flest utilsigtede hændelser fra plejeboligområdet, fra sociale tilbud, og fra hjemmeplejen. Dette skal ses i sammenhæng med antallet af borgere på de 3 områder, og at der her leveres en stor andel af de sundhedsfaglige ydelser, f.eks. medicinhåndtering.

Andelen af utilsigtede hændelser med alvorlighedsgraden ’Ingen skade’ eller ’Mild skade’ udgør 92 %. ’Moderat skade’ udgør 7 %, ’Alvorlig skade’ eller ’Dødelig udfald’ udgør tilsammen under 1 procent. Fordelingen af alvorlighedsgrad i Kolding Kommune er på niveau med nationale tal.

Langt de fleste utilsigtede hændelser (’Ingen skade’ eller ’Mild skade’) sker uden at have direkte påvirkning, eller minimal påvirkning af borgeren. Disse utilsigtede hændelser kræver ikke yderligere plejeindsats. Et eksempel herpå kan være medicin, der er opbevaret forkert.

Hvis den utilsigtede hændelse er moderat eller alvorlig kan det medføre, at der er behov for øget plejeindsats eller behandling hos egen læge eller sygehus. Et eksempel herpå kan være et tryksår fra en kørestol eller medicin, der ikke er givet korrekt.

I enkelte tilfælde registreres utilsigtede hændelser som dødelige. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er sket en utilsigtet hændelse i forbindelse med dødsfaldet. Når der sker uventede dødsfald, f.eks. en borger der dør uden sygehistorie eller i en uventet situation, indrapporteres dette proceduremæssigt som en utilsigtet hændelse. Formålet hermed er at undersøge, om der er forhold i forbindelse med dødsfaldet, der kunne have være håndteret anderledes.

Enheden for Kvalitet og Læring har fokus på, hvordan der drages læring af de utilsigtede hændelser på områder, hvor der sker utilsigtede hændelser, eksempelvis i forbindelse med medicinhåndtering, eller hvis der er andre utilsigtede hændelser, der bør give anledning til læring.

De utilsigtede hændelser giver viden og læring, og er blandt andet årsag til en hjemmeplejegruppe har udarbejdet undervisningsmateriale om medicinadministration til de ufaglærte vikarer.

I 2020 vil der være fokus på følgende områder:

• Viden fra utilsigtede hændelser skal bruges til læring og forbedringer for patientsikkerheden blandt andet via brug af data.
• Fokus på vidensdeling om gode forebyggelsesindsatser og arbejdsgange på baggrund af indberettede utilsigtede hændelser på tværs af områder.
• Sektorovergange. Herunder tværfaglig dialogbaseret sparring på hændelser i sektorovergange i samarbejde med Region Syddanmark, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus med flere.
• Interne overgange, f.eks. mellem sygeplejen og plejehjem.

Årsrapport for utilsigtede hændelser i Kolding Kommune i 2019 fremgår af bilaget.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet

eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.

Ingen planlagte aktiviteter pr. dags dato.