Dagsorden eller referat

I forbindelse med opførelse af boliger ved Bertram Knudsens Vej – på matr.nre. 57a og 56b, Kolding Markjorder 2. afd. – ønsker ejeren af ejendommen at nedlægge det offentligt tilgængelige parkeringsareal og inddrage arealet i projektet i overensstemmelse med lokalplan 0122-16.

Det pågældende parkeringsareal, som samlet udgør ca. 4.600 m², ejes af Kolding Kommune. Arealet er vist med rødt på kortet nedenfor.

Offentligt tilgængeligt parkeringsareal optaget i vejfortegnelsen

Arealet er optaget i Kolding Kommunes vejfortegnelse over offentlige parkeringspladser, og det er vejmyndighedens vurdering, at arealet således skal administreres efter vejlovens bestemmelser.

Brugerne af parkeringsarealet vurderes hovedsageligt at være beboere fra de nærliggende ejendomme mod øst og sydøst samt muligvis elever og andre med ærinde på Hansenberg.

Det pågældende areal ønskes ikke længere opretholdt som offentligt parkeringsareal, idet Kolding Kommune agter at afhænde arealet til AAB Kolding, som tillige er ejer af det tilstødende areal – matr.nr. 56b Kolding Markjorder 2. afd. Den påtænkte arealoverdragelse skal muliggøre opførelsen af nye almene boliger i området og indgår i en større ejendomsrokade, som tidligere er vedtaget af Byrådet (sag nr. 26, 18. december 2017).

I henhold til lov om offentlige veje § 124, stk. 2, skal vejen opretholdes helt eller delvist som vej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejafgang, eller hvis vejarealet i øvrigt er af vigtighed for en ejendom.

Forvaltningen vurderer, at det pågældende vejareal ikke er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder efter matrikelkortet. Forvaltningen vurderer desuden, at vejarealet ikke er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen.

Forvaltningen anbefaler derfor, at arealet nedlægges som offentligt vejareal (offentligt tilgængeligt parkeringsareal).

Nedlæggelsen af vejarealet sker efter reglerne i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje, hvorefter der gælder en høringsfrist på minimum 8 uger. Sagen har været udsendt i høring i perioden 15. februar 2018 til 13. april 2018.

Høringssvar

Én høringspart har tilkendegivet, at denne ikke har bemærkninger til nedlæggelsen.

En anden høringspart fremkom med bemærkninger om ikke at have behov for det kommunale parkeringsareal under forudsætning af, at der etableres tilstrækkelige parkeringsfaciliteter i tilknytning til de nye almene boliger, og at der sikres en parkeringsløsning for de nuværende brugere af det kommunale parkeringsareal (beboere fra de nærliggende ejendomme mod øst og sydøst).

Der er ikke indkommet andre indsigelser i høringsperioden.

Forvaltningens bemærkninger til høringssvar

AAB Kolding skal etablere nye parkeringspladser i forbindelse med det påtænkte byggeri. Forvaltningen vurderer, at der med de nye parkeringspladser er tilvejebragt tilstrækkelige p-pladser i området.

DK Råstof ApS har søgt Regionen om tilladelse til råstofindvinding på Langforte 12, Stepping, og ønsker at benytte den private fællesvej Langforte som adgangsvej til og fra råstofområdet.

DK Råstof ApS oplyser, at der dagligt forventes kørsel med mellem 70 til 100 lastbiler af varierende størrelse til grusgraven og tilsvarende antal lastbiler med læs derfra. Den private fællesvej Langforte er en grusvej anlagt i 3-4 meters bredde og DK Råstof ApS skriver i deres ansøgning, at det er ønskeligt med en 6 meter bred vej. DK Råstof ApS har oplyst, at de tilgrænsende lodsejere ikke ønsker vejen udvidet.

Grusindvindingsområdet er markeret med rødt. Den ønskede vejadgang er markeret med grøn pil og den private fællesvej Langforte er markeret med gult.

Kolding Kommune har to roller i denne sag.

For det første er Kolding Kommune vejmyndighed i henhold til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje, og for det andet er Kolding Kommune grundejer (vejejer), idet Kolding Kommune har adkomsten til den private fællesvej af Langforte, matr.nr. 412, Stepping Ejerlav, Stepping.

Som vejmyndighed varetager Kolding Kommune offentligretlige interesser i forhold til vejen.

Som vejejer varetager Kolding Kommune de privatretlige interesser i forhold til vejen.

Kolding Kommune som vejmyndighed

Langforte er en privat fællesvej på landet. Det vil sige, at vejen skal administreres efter reglerne i afsnit II i lov om private fællesveje.

Afsnit II giver kun Kolding Kommune, som vejmyndighed, mulighed for at behandle spørgsmål om nedlæggelse/omlægning af private fællesveje samt om vedligeholdelse, renholdelse og vintervedligeholdelse. Med udgangspunkt i lov om private fællesveje hverken kan eller skal By- og Udviklingsforvaltningen, som vejmyndighed, derfor tage stilling til DK Råstof ApS ansøgning om vejadgang til Langforte.

Kolding Kommune har som vejmyndighed ikke hjemmel i vejlovene til at tage stilling til privatretlige forhold vedrørende vejen.

Kolding Kommune som ejer af en privat fællesvej

Den private fællesvej Langforte er en selvstændig matrikel, matr.nr. 412 Stepping Ejerlav, Stepping. Kolding Kommune ejer denne matrikel. Det er vejejer, der giver vejret over sin ejendom eller til en bestående vej på sin ejendom og Kolding Kommune skal derfor, som vejejer, forholde sig til DK Råstof ApS ansøgning om vejadgang.

Vejrettigheden til ejendommen Langforte 12 er formentlig stiftet med udgangspunkt i en vejadgang til ejendommen med landbrugsmæssig drift. Forudsætningen for vejretten ændres, idet færdslens art ændres i mere belastende retning.

Forvaltningen vurderer, at der er tale om meget store udvidelser af færdselsmængden, som ikke umiddelbart kan tolereres indenfor den eksisterende vejret. Kolding Kommune skal, som vejejer, derfor tage stilling til, hvorvidt vejretten kan udvides til også at omfatte kørsel til og fra grusindvindingen på ejendommen Langforte 12.

Det er Kolding Kommune, der som vejejer ”bestemmer over” vejen, og dermed kan give tilladelse til at udvide vejretten. Som vejejer er kommunen dog, som i enhver anden sammenhæng, underlagt de almindelige forvaltningsretlige principper om saglighed, ligebehandling osv. Hvis kommunen bruger sin ejendomsret til at varetage usaglige formål, vil kommunen efter omstændighederne kunne pådrage sig et erstatningsansvar.

Ejerne af tilstødende ejendomme, som ikke er vejejere, har ingen indflydelse på selve vejrettighedsstiftelsen, og deres accept skal således ikke indhentes ved eksempelvis etablering af nye vejrettigheder til vejen.

Hvis ejerne af tilstødende ejendomme mener, at en udvidelse af vejretten medfører gener, der væsentligt overstiger, hvad der lokalt må forventes, må dette forhold afklares ved et civilretligt søgsmål.

Historik

Da Kolding Kommune ikke kan hindre, at de udlagte råstofindvindingsområder blive udgravet, har forvaltningen i de sidste år haft tæt dialog med både de entreprenører, der ønsker at grave, lodsejere, borgergruppe og menighedsrådet, for at finde en samlet trafikal løsning fra alle grusindvindingsområderne, så de giver færrest gener og samtidig er realiserbare inden for de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer.

Grusindvindingsområder, hvor DK Råstof ApS område er vist med blå områdeafgrænsning. Den røde skravering viser det areal, der er foreslået udlagt i Råstofplan 2016.

Forvaltningens opfattelse er, at trafikken til og fra grusindvindingsområderne skal ske ud til det overordnede vejnet ad én vej og ad kortest mulig vej – det vil sige ad Langforte og Møllevej mod øst ad Frørup Landevej mod motorvejen.

Forvaltningen har deltaget i møder og opfordret graveaktørerne til at gå i dialog med hinanden i området med henblik på at nå til enighed om én fælles vejadgang, idet forvaltningen ser en sådan løsning som den mest skånsomme og den mest realistiske løsning for alle parter i området.

Det er på nuværende tidspunkt ikke lykkedes parterne i området at nå til enighed om én fælles vejadgang til og fra grusindvindingsområderne.

Forvaltningen har efter lov om offentlige veje ikke mulighed for at ekspropriere til eller anlægge en ny vej. En ny vejadgang til grusindvindingsområderne hviler alene på, hvilke aftaler, der kan indgås privatretligt i området.

Kolding Kommune kan som vejmyndighed ikke nægte vejadgang til de offentlige veje med den begrundelse at de offentlige veje ikke er dimensioneret til den tunge trafik, idet Kolding Kommune har pligt til at holde de offentlige veje i den stand, som færdslens art og omfang kræver. Kolding Kommune vil som vejmyndighed ikke kunne begrunde et afslag til en vejadgang med, at vejene er for smalle i forhold til kørsel med lastbiler.

Muligheder i forhold til vejret til Langforte

Forvaltningen vurderer, at der er tre mulige løsninger i forhold til den konkrete ansøgning fra DK Råstof ApS om tilladelse til at etablere en vejadgang til den private fællesvej Langforte.

Mulig løsning 1

Kolding Kommune kan som vejejer vælge at udvide vejretten til den eksisterende private fællesvej Langforte, så vejretten til ejendommen Langforte 12 også omfatter kørsel til og fra grusindvindingsområdet.

Med denne løsning imødekommer forvaltningen DK Råstof ApS ansøgning om vejadgang, hvorved DK Råstof ApS kan udgrave grusindvindingsområdet på ejendommen Langforte 12.

Forvaltningen vurderer dog, at det er muligt, men på ingen måde hensigtsmæssigt, at benytte den private fællesvej Langforte i sin nuværende udstrækning til kørsel til og fra grusindvindingsområdet. To lastbiler vil ikke kunne passere hinanden på den private fællesvej fra grusindvindingsområdet til den offentlige vej Langforte. Det betyder, at der kan opstå situationer, hvor et køretøj må bakke enten ud på den offentlige vej Langforte eller længere mod syd ad den private fællesvej, for at køretøjerne kan passere hinanden.

Forvaltningen vurderer desuden, at det vil være meget vanskeligt for en lastbil at svinge ind fra og ud på den offentlige vej Langforte og at det formentlig vil betyde, at rabatarealerne på både den offentlige vej Langforte og den privat fællesvej Langforte vil blive benyttet i forbindelse med svingmanøvre.

Forvaltningen kan ikke anbefale denne løsning ud fra en betragtning om, at denne løsning ikke er hensigtsmæssig hverken for de øvrige beboere langs den private fællesvej Langforte, for de øvrige vejberettigede, som benytter vejen, eller for DK Råstof ApS.

Den private fællesvejs tilslutning til den offentlig vej Langforte - set fra vest.

Den private fællesvej set fra den offentlige vej Langforte.

Mulig løsning 2

Kolding Kommune kan som vejejer vælge at udvide vejretten til ejendommen Langforte 12, så vejretten til ejendommen Langforte 12 også omfatter kørsel til og fra grusindvindingsområdet på betingelse af, at den private fællesvej udvides til 6 meter på strækningen fra indkørslen til grusindvindingsområdet til den offentlige vej Langforte.

Dermed bliver den private fællesvej bedre egnet til at afvikle trafikken til og fra grusindvindingsområdet, idet to lastbiler kan passere hinanden på strækningen og ind- og udkørsel til den offentlige vej Langforte bliver forbedret.

Forvaltningen vurderer, at en udvidelse af vejretten til ejendommen Langforte 12 på betingelse af, at den private fællesvej udvides til 6 meter på strækningen fra grusindvindingsområdet til den offentlige vej Langforte, i et vist omfang vil tilgodese både beboere, øvrige vejberettigede og ansøger. Men samlet set vil vejbetjeningen til graveområdet betyde væsentlige gener for de lokale beboere og langt fra være optimal.

Hvis vejretten udvides med vilkår om at udvide den private fællesvej til 6 meter, betyder det, at DK Råstof ApS skal indgå aftale med de tilgrænsende lodsejere om at måtte udvide vejen på deres ejendomme. DK Råstof ApS anfører i deres ansøgning, at de tilgrænsende lodsejere ikke ønsker vejen udvidet.

En udvidelse af vejretten med vilkår om at udvide den private fællesvej kan derfor betyde, at DK Råstof ApS ikke kan benytte den private fællesvej og dermed kan de råstofforekomster, som ligger på ejendommen Langforte 12, ikke udnyttes med mindre, der findes en anden udkørselsmulighed.

Mulig løsning 3

Kolding Kommune kan som vejejer vælge, at vejretten til ejendommen Langforte 12 ikke skal udvides til også at omfatte kørsel til og fra grusindvindingsområdet.

Dermed kan DK Råstof ApS ikke benytte den private fællesvej Langforte i forbindelse med grusindvinding og de råstofforekomster, der ligger på ejendommen Langforte 12, kan ikke udnyttes med mindre, der findes en anden udkørselsmulighed.

Med denne løsning tilgodeses beboerne og de øvrige vejberettigede, idet der ikke vil ske en øgning af færdselsmængden på den private fællesvej Langforte.

Økonomi i forhold til vejret

Vejret stiftes på et privatretligt grundlag, hvor vejejer kan vælge at gøre vejretten betinget af et vederlag fra den, der ønsker vejretten. 

Vederlagets størrelse fastsættes normalt efter de faktiske forhold vedrørende vejen, herunder vejens længde og bredde, ejendommens beliggenhed og beskaffenhed og færdslens art og mængde.

Da ejendommen Langforte 12 allerede har en vejret til den private fællesvej, finder forvaltningen ikke grundlag for at opkræve et vederlag i forbindelse med udvidelse af vejretten. Selve udvidelsen af vejretten påføre ikke Kolding Kommune økonomiske udgifter og forvaltningen vurderer, at en udvidelse af vejretten ikke i sig selv repræsentere en markedsmæssig værdi. Forvaltningen forslår derfor, at vederlaget i givet fald fastsættes til 0 kr.

Vedligeholdelse af den private fællesvej

Det er de vejberettigede, der kollektivt er ansvarlige for at holde vejen i en stand, der modsvarer den færdsel, der sker på vejen. Udgifterne til vedligeholdelsesarbejderne skal afholdes af de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen.

Såfremt vejretten til ejendommen Langforte 12 udvides til også at omfatte kørsel til og fra grusindvindingsområdet, vil denne ejendom få den betragtelige største andel af udgifterne til vedligeholdelse af vejen med udgangspunkt i den forventede trafikmængde til grusindvindingsområdet.

I forbindelse med udarbejdelsen af Sydtrafik’s Trafikplan 2018-22 har Sydtrafik bedt Kolding Kommune om at drøfte kommunens forventninger til omfanget af den kommunalt finansierede kollektive trafik i Kolding kommune i perioden 2018-2022, idet kommunens forventninger til kørselsomfanget skal indgå i Sydtrafik’s nye Trafikplan.

Sydtrafik skal, jævnfør Lov om Trafikselskaber, udarbejde en Trafikplan hvert fjerde år. Trafikplanen skal tage udgangspunkt i Statens Trafikplan og sætte de overordnede rammer for udviklingen af den kollektiv trafik i det relevante område.

Sydtrafik’s nuværende Trafikplan 2014-2018 blev godkendt af Sydtrafik’s bestyrelse den 12. september 2014 og dækker perioden 2014-2018.

Tidsplan

Tidsplanen for udarbejdelse af Sydtrafik’s Trafikplan 2018-22 er:

• Oktober 2017: Drøftelse i Sydtrafik’s bestyrelse af fokusområder
• Februar 2018: Workshop for bestillere, vognmænd og andre interessenter
• Marts-maj 2018: Drøftelse i Sydtrafik’s bestyrelse
• 25. maj 2018: Sydtrafik’s bestyrelse sender Trafikplan 2018-22 i høring hos kommuner og region
• 1. august 2018: Senest tilbagemelding fra kommuner til Sydtrafik om forventet kørselsomfang
• 31. august 2018: Sydtrafik’s bestyrelse behandler høringssvar og godkender endelig Trafikplan 2018-22

Hovedelementer i Trafikplan

Sydtrafik’s kommende trafikplan forventes at bestå af to hovedelementer:

• Fokusområder for perioden 2018-2022:
• Datadrevet rådgivning og effektivisering: Sydtrafik skal udvikle metoder og overblik til forretningsudvikling, så kommuner og region kan få overblik over muligheder for at optimere driften og tilpasse tilbuddene til størst mulig glæde for flest mulige borgere.
• Rådgivning om bæredygtighed: Sydtrafik skal kunne formidle rådgivning omkring bæredygtighed og koordinere arbejdet omkring udbud.
• Behovsstyret betjeningsniveau: Sydtrafik skal fortsat udvikle og tilrette betjeningsniveauet, så det afspejler de behov, brugerne har, med særlig fokus på betjening af skolebørn, uddannelsessøgende og jobpendlere. Region og kommuner skal samarbejde om målrettet transport til ungdomsuddannelser med blik for koordineret betjening omkring fremtidens knudepunkter. Sydtrafik skal fortsat tænke ambitiøst og arbejde for passagervækst, der hvor der er størst potentiale for vækst i den kollektive trafik. Derudover vil Sydtrafik følge udviklingen og gribe muligheder for at udvikle den kollektive trafik bl.a. inden for nye mobilitetsformer.  
• Forventet trafikomfang i 2018-2022 for henholdsvis den regionalt bestilte og kommunalt bestilte kørsel.

En nærmere beskrivelse af fokusområder for 2018-2022 er p.t. ved at blive udarbejdet og vil indgå i udkast til Trafikplan 2018-22, som sendes i høring hos kommuner og region efter behandling i Sydtrafik’s bestyrelse den 25. maj 2018.

Med hensyn til det forventede trafikomfang i 2018-2022 for henholdsvis den regionalt bestilte og kommunalt bestilte kørsel, forventer Sydtrafik som udgangspunkt, at kørselsomfanget i perioden 2018-2022 vil være på niveau med det aktuelle niveau.

Beslutning om eventuelle øgning eller reduktion i kørselsomfang vil skulle træffes af den enkelte kommune eller region, der bestiller kørslen. Sydtrafik beder derfor alle kommuner i Sydtrafik’s område senest den 1. august 2018 om at give trafikselskabet en melding om eventuelle forventninger til øget eller reduceret kørsel.

Sydtrafik’s aktuelle kørsel i Kolding kommune

Som grundlag for drøftelsen af forventninger til kørselsomfanget i 2018-2022 har Sydtrafik udarbejdet et fakta-ark (se bilag), der viser det aktuelle rutenet samt den historiske udvikling i antal køreplantimer samt passagertal.

Typisk er der en meget markant sammenhæng mellem antal køreplantimer og antal passagerer. Når der reduceres i køreplantimer sker der som regel også et fald i antal passagerer, ligesom passagertallet typisk vokser, når der investeres i flere køreplantimer, dog ofte med et par års forsinkelse, da det kan tage lidt tid, før passagerne bliver opmærksomme på og begynder at benytte sig af den forbedrede service.

Desuden indeholder fakta-arket data om den faktiske og forventede demografiske udvikling i Kolding kommune samt udviklingen i bilejerskab og pendlingsafstand.  

Servicekriterier

Som led i drøftelsen af forventningerne til kørselsomfanget i 2018-2022 kan det være hensigtsmæssigt at gennemse kommunens servicekriterier.

På nuværende tidspunkt er der kun fastsat servicekriterier for betjening af befordringsberettigede skoleelever.

Antallet af afgange ud over de afgange, der ved lovkrav skal betjene folkeskolerne, er afstemt ud fra et fastsat krav til et gennemsnitligt passagertal på minimum 8.

Dette har betydet, at der i køreplanårene 2014/2015 og 2015/2016 er sket en betydelig nedskæring i antallet af afgange på såvel mellembysruter, som på skoleruter.

Antallet af afgange på disse ruter er efter By- og Udviklingsforvaltningens vurdering på et niveau, som ikke tåler en yderligere nedskæring, uden at det vil have betydelige konsekvenser for passagernes hverdag, hvorfor det vurderes at ville medføre en betydelig nedgang i passagertallet.  

Kolding Kommunes administrationsgrundlag for befordring af skoleelever er som følger:

Lovgrundlag: Folkeskolens § 26 samt Bekendtgørelse nr. 688 af 20.06.2014.

Afstandskriterier:

Kommunen sørger for befordring mellem distriktsskole og hjem eller dettes nærhed af elever, der har længere skolevej end:

·         0.-3. kl. 2,5 km

·         4.-6. kl. 6,0 km

·         7.-9. kl. 7,0 km         

·         10. kl. 9,0 km

Trafikfarlige skoleveje:

Kommunen sørger for befordring af elever, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet.

Afstand til busstoppested:

Befordring sker til/fra stoppested tættest muligt på elevens bopæl i skoledistriktet. Afstanden mellem bussens stoppested og elevens bopæl bør ikke overskride halvdelen af afstanden, der berettiger til befordring.

Køretid:

Køretiden mellem skole og stoppested bør ikke overskride 75 minutter hver vej.

Ventetid på skolen:

Ventetiden for eleven bør ikke overskride 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid.

Det nuværende serviceniveau med hensyn til vente- og rejsetider ved indringning og udringning på folkeskolerne samt de længste rejse- og ventetider for de enkelte skoler kan ses i bilag.

Med det nuværende serviceniveau i forhold til betjening af 0.-9. klassetrin er der 12 afgange, hvorpå der er en ventetid på mere end 30 minutter.

En forbedring af serviceniveauet til maksimalt 30 minutter vil betyde en betydelig merudgift ikke kun til mere køretid, men også til ekstra busser.

På 2 busafgange er der en ventetid på mere end 45 minutter (henholdsvis 47 og 48 min.). Det ville være ønskværdigt, at nedbringe ventetiden til maksimalt 45 minutter, men idet den nuværende overskridelse heraf er lille (henholdsvis 2 og 3 minutter), finder By- og Udviklingsforvaltningen ikke, at det forhøjede serviceniveau vil kunne måle sig med den resulterende ekstraomkostning (2 ekstra busser á 245.000kr. pr. år + køretidsomkostninger).

Ønskes serviceniveauet mht. betjening af 0.-9. klassetrin forhøjet, skal der nærregnes på de resulterende ekstraomkostninger.

Med det nuværende serviceniveau i forhold til betjening af 10. klassetrin er der 11 afgange, hvorpå der er en ventetid på mere end 45 minutter. På 1 afgang er der mere end 60 minutters ventetid (72 minutter).

Ønskes serviceniveauet for 10. klassetrin ændret, således at der er en maksimal ventetid på 60 minutter, vil dette medføre en meromkostning på ca. 150.000 kr. pr. år.

Vente- og rejsetider fra/til uddannelsesinstitutionerne Organia, HF og VUC, Kolding Gymnasium, Munkensdam Gymnasium, Hansenberg og IBC kan ses i kortbilag.

Såfremt ventetiden i forbindelse med den kollektive betjening af disse uddannelsesinstitutioner ønskes nedbragt til maks. 60 minutter, vil det medføre en meromkostning på ca. 600.000 kr. pr. år. (+ de ovennævnte 150.000 kr. pr. år). Denne meromkostning vil bekoste 5 ekstra busafgange med forbindelse til/fra Kolding Busterminal.  

Idet et forbedret serviceniveau med hensyn til rejsetid vil medføre en betydelig stigning i omkostningerne til den kollektive trafik pga. et behov for både mere køretid og indsættelse af flere busser, er der ikke regnet på omkostningerne i forbindelse med forbedrede rejsetider.

Et fremtidigt alternativ til indsættelse af flere busser og mere køretid med henblik på nedbringelse af rejsetiden for uddannelsessøgende bosiddende i områder med længst/uacceptabel rejsetid, kan blive at indføre et flextur-produkt kaldet FlexPendler.

FlexPendler, som vil køre som et pilotprojekt i Vejen Kommune fra sommer 2018 til jul 2018, er en ordning, for Vejen Kommunes vedkommende, for unge bosiddende i 7 lokalområder, hvor transporttiden med offentlig transport til uddannelserne i Vejen by er på mere end 45 minutter.

De unge visiteres til ordningen og vil have mulighed for at benytte denne 2 gange dagligt mellem hjem og uddannelsesinstitution.

De unges udgift til kørslen vil svare til udgiften på et ungdomskort, dvs. 367 kr. pr. mdr., som betales direkte til Vejen Kommune. Vejen Kommune afholder hele udgiften til kørslen til Sydtrafik og regner med en udgift på ca. 5.000 kr. pr. måned pr. elev.

Med hensyn til Produktionsskolen, Esbjergvej 138 i Harte, har By- og Udviklingsforvaltningen modtaget en henvendelse fra skolen vedrørende et ønske om en forbedret busbetjening af skolen.

Skolen betjenes i dag af regionalrute 188, som har 1½-2 timers drift fra kl. 8 til kl. 14 og timedrift resten af dagen.

Mange af skolens elever skal til anden undervisning, behandling, Ungekontakten, på misbrugscenter etc. i løbet af dagen, hvilket ifølge skolen, gør behovet for mulig busdrift absolut nødvendigt.

Ifølge skolen har mange af de unge en del andre udfordringer at slås med, og de behøver ikke manglende busdrift oveni. For dem bliver det uoverskueligt, og så vælger de at blive væk.

Skolen har pt. 65 indskrevne elever. I perioder er der kun ca. 40 elever, der kommer fast på skolen, da nogle vil være i praktik eller eksterne forløb. Langt størstedelen af de nuværende elever, kommer fra Kolding. Der er dog også elever fra Haderslev, Vejle og Vejen. Ind imellem er der også elever fra Fredericia.

Fra august 2019 bliver skolen omdrejningspunkt i forhold til en ny uddannelse, FGU. Her forventes antallet af elever at stige til ca. 150-200 elever. Pga. uddannelsens karakter, vil det ikke kun være morgen og eftermiddag, hvor der er behov for busser. Mange vil komme lidt senere og stoppe tidligere.

Eventuelle ændringer i det regionale rutenet

Fra Region Syddanmark er forventningen, at trafikomfanget i den kommende trafikplanperiode vil være på samme niveau som aktuelt, da den regionale ramme forventes at være uændret. Sydtrafik har ingen konkrete planer om ændringer på regionale ruter, og det nuværende regionale rutenet forventes indarbejdet i trafikplanen.

Sydtrafik har igennem de seneste år gjort en stor indsats i forhold til at sikre data på bussernes kørsel samt på passagernes rejsemønstre.

Trafikselskabet har monteret realtidsudstyr i alle busser, så der både live og historisk kan opsamles data på bussernes konkrete kørsel. Desuden er Sydtrafik tæt på at lykkes med (som det første trafikselskab i Danmark) at få alle billetprodukter over på rejsekort, og dermed vil de via passagerernes check-in og check-ud få data på det præcise passager-flow i busserne. Det giver en unik mulighed for at finjustere køreplanlægningen, så den bliver så effektiv og kundeorienteret som muligt. I løbet af 2018 påbegyndes arbejdet med at finjustere køreplaner på baggrund af de nye data.

Sydtrafik forventer at gå i dialog med Regionen om muligheder for i løbet af trafikplanperioden at tilpasse det regionale rutenet, så det optimeres i forhold til efterspørgsel samt i forhold til de regionale betjeningsprincipper.

Eventuelle ændringer på regionale ruter drøftes med berørte kommuner inden beslutning om ændring træffes, så kommunerne har mulighed for at komme med supplerende ideer, der kan indgå i overvejelserne.

Forvaltningen har, med afsæt i budgetpost fra budget 2018, igangsat en proces omkring udviklingen af en bydesignmanual med formålet:

·         at flere bruger og opholder sig i Kolding Kommunes byområder

·         at kvalitetsløfte kommunens byområder i form af rammer og retningslinjer

·         at sikre sammenhæng mellem initiativer, planer, strategier og programmer

For at sikre et grundlæggende løft af byerne og sammenhæng mellem de mange initiativer og projekter, som løbende gennemføres i kommunens byområder, er der behov for at udvikle en bydesignmanual, som fordrer helhedstænkning og sikrer strategisk ophæng, således at byernes samlede æstetiske udformning er gennemtænkt, og deres identitet bevares og styrkes.

En bydesignmanual skal sætte standarder for, hvordan man tænker en rød tråd i den fysiske/æstetiske udvikling af kommunens byområder, hvad end det drejer sig om Kolding midtby, centerbyerne eller landsbysamfund i kommunen. Desuden skal manualen sætte rammerne for drift og vedligehold af disse standarder, således at kvalitetsniveauet opretholdes over tid.

Målet er at sikre stærke/tydelige rammer og en by-struktur, som kan rumme spontane initiativer og midlertidige aktiviteter uden at sætte helheden og områdets identitet over styr. Samtidig ønskes, at initiativer samtænkes og indgår i en sammenhæng.

Bydesignmanualen har derfor 2 niveauer:

1)    Retningslinjer for fysisk udformning og udfoldelse i byområder.

2)    En ramme, som sikrer sammenhæng til andre strategier, planer og programmer. Her især med et fokus på den tidligere bylivsstrategi, som i dag hører under helhedsplanen: Liv og mennesker i midtbyerne.

De afsatte midler på 500.000 kr. til udvikling af en ny bydesignmanual (jævnfør budget 2018) forslås anvendt til igangsætning og afvikling af en udviklingsproces, som afklarer behovet i forhold til manualens form, indhold og organisering.

Beløbet vil sikre mulighed for, at der kan hentes ekstern inspiration og bistand samt afvikling af interne og eksterne workshops m.v. Indsatsen kræver, at der prioriteres ressourcer i forvaltningen til arbejdet, hvorfor der er nedsat en projektgruppe med Kolding Kommunes stadsarkitekt for bordenden.

Da der er flere niveauer i denne indsats – fra designvisionen til konkrete retningslinjer for den fysiske udformning af bymiljøer – er der behov for en proces, som skaber overblik over berøringsflader til designvisionen, diverse strategier (f.eks. Arkitekturstrategien, Grøn strategi, Tilgængelighedsstrategien m.fl.), helhedsplanen, forvaltningens programmer og driften, således at Bydesignmanualen opnår forankring og sammenhæng til forvaltningens øvrige arbejde med bymiljøer.

Den 26. september 2017 afviklede By- og Udviklingsforvaltningen og Byrådet en byvandring og debat-workshop, hvor bymidtens erhvervsmæssige bygningsejere og –lejere kom med input og anbefalinger til forskønnelse og fornyelse af bymidten. Workshoppen anses som startskud til processen, hvorfor de mange input samles og medtages i det videre forløb.

Bydesignmanual 2018 udvikles med afsæt i Kolding Kommunes tidligere designmanual fra 2004, som ikke er genvedtaget efter kommunalreformen, og dermed ikke opprioriteret i forhold til ressourcer til ajourføring.

Output

Arbejdet munder ud i en generel bydesignmanual, som via analyser sætter standarder for den fysiske udformning af de enkelte byrum eller gadeforløb, herunder drift og vedligehold.

Der sikres også en sammenhæng til øvrige strategier og programmer. Manualen suppleres af datablade/operationelle vejledninger.

Bydesignmanualen skal være et dynamisk dokument. Det vil sige, at den løbende skal opdateres, så det sikres, at manualen er aktuel og operationel.

Bydesignmanualens emneområder

­      Trafik, færdsel og cykel

­      Skiltning og wayfinding

­      Tilgængelighed

­      Kunst og design

­      Studieby

­      By-inventar og belysning

­      Udeservering og butikker

­      Midlertidighed

­      Historie og identitet

­      Renovation og teknik (renhold, toiletter m.v.)

­      Drift/vedligehold (kvalitetsstrandarder)

­      Beplantning

­      Klimasikring

­      Sundhed

­      Tryghed/SSP

­      Farvepalet og grafik

­      Graffiti

­      Passager, indgange, baggårde og smutveje

Når de enkelte temaer sammenholdes, f.eks. tryghed og belysning eller tilgængelighed og belægning, vil der komme nogle klare konklusioner i forhold til, hvor der skal gøres en indsats. Det hele skal derudover passe ind i en arkitektonisk, æstetisk og funktionel kontekst.

Der vil som det første tema blive arbejdet med belysning, da Kolding Kommune står overfor en udskiftning af størstedelen af belysningen i midtbyen inden for meget kort tid.

Strategisk ophæng og sammenhæng

­      Designvisionen

­      Cirkulær økonomi

­      Borgerens centrum

­      Designmanualen for grafisk kommunikation

­      Helhedsplan for Kolding /lokalplaner

­      Bymidte-planen

­      Byens mødesteder

­      Tilgængelighedsstrategien

­      Arkitekturstrategien

­      Grøn strategi (+træstrategien)

­      Klima og bæredygtighedsstrategien

­      Budgetnoter

­      Programmet: Byens mødesteder

Borger- og interessentsamarbejde

Udvalgte interessenter med særlig interesse i udvikling af Kolding bymidte inviteres til at deltage i en følgegruppe. Følgegruppen får direkte indflydelse på det endelige indhold af manualen.

Det er samtidig tanken, at denne gruppe fremover vil blive inddraget i byens udvikling. Hvert år vil der blive afholdt et møde, hvor året evalueres og nye planer drøftes.

I uge 16 og 17 opstilles Kommunens samtalecontainer (KOMtaineren) et sted i bymidten, hvor dialogen vil blive taget direkte med borgeren. Her kommer de første skitser til diskussion, og manualens temaer vil blive taget op på forskellig vis. Resultaterne vil blive samlet og inddraget i manualen.

Tidsplan

Processen opdeles i 3 etaper af hensyn til projektets omfang:

1.    November 2017 til juli 2018 (Kolding midtby)

2.    Fra primo 2019 (centerbyerne og øvrig Kolding by)

3.    Fra medio 2019 (landsbyerne, det åbne land og industriområder)

Der skal dog findes de nødvendige ressourcer til gennemførelse af etape 2 og 3, hvorfor procesforslaget er under forudsætning af et ændringsforslag til Budget 2019.

En virksomhed ønsker at donere et større kunstværk til Kolding Kommune i forbindelse med jubilæumsåret 2018.

Kunstværket, som virksomheden ønsker at donere, består at to elementer, hvoraf det største vurderes til et mål på 4,60x5,00 m (højde x længde).

Placering

By- og Udviklingsforvaltningen er i dialog med virksomheden blevet enige om, at en mulig placering af kunstværket kan være i rundkørslen ved Højvangen i Kolding Ø.

Det vurderes, at kunstværket vil kunne få en fin og synlig placering i rundkørslen, hvor der også er mulighed for at lave belysning af værket, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.

Trafik og sikkerhed

Forvaltningen har undersøgt trafiksikkerhedsaspekter forbundet med opstilling af kunst i rundkørsler, herunder udkast til nye anbefalinger fra Vejdirektoratet (VD) i notatet Kunst i rundkørsler på statsvejnettet dateret den 29. august 2017.

Det bør bemærkes, at udkastet til nye anbefalinger på et senere tidspunkt kan få indflydelse på de anbefalinger, som VD’s Håndbog om projektering af rundkørsler i det åbne land i dag udstikker for rundkørsler, bl.a. for påkørselsfarlige genstande i midterøerne (store træer, belysningsmaster, kunst og lignende), der kan forstærke eventuelle skader ved påkørsel. Herunder også anbefalingerne om, at midterøen i rundkørsler skal tilstræbes at være 2 meter højere end cirkulationsarealet for at undgå, at trafikanterne kan se henover midterøen. En ændret praksis på anbefalingerne omkring genstande og højder i rundkørsler kan på et senere tidspunkt få betydning for kunstværkernes tilstedeværelse i rundkørslen undervejs i låneperioden på 10 år.

Herudover bør det også bemærkes, at VD, som ejer ramperne/tilfarterne til rundkørslen (Kolding Kommune ejer midterøen) har noteret sig, at der i dag i myldretiderne er en dårlig trafikafvikling i anlægget. Derfor overvejer VD løsninger, som f.eks. kan indebære flere spor, tvungen frakørsel fra højre kørebane ved nogle frafarter, eventuelt signalregulering m.v. Løsningsforslagene er alle mere komplicerede end den nuværende regulering i rundkørslen, hvilket også kan få betydning for kunstværkernes tilstedeværelse i rundkørslen i hele låneperioden på 10 år. 

Forvaltningen kan således ikke garantere, at ovennævnte forhold ikke vil få indflydelse på kunstværkernes placering i låneperioden, men finder det omvendt heller ikke sandsynligt, at ovenstående forhold vil kunne realiseres indenfor en kortere årrække.

Forvaltningen foreslår, at der foretages følgende foranstaltninger ved rundkørslen med henblik på, at der tages hensyn til de eventuelle risici, der kan være ved opstilling af kunst i rundkørslen:

• Som det ses på kortet over rundkørslen herunder defineres der en række passende brede korridorer i lineær forlængelse af de fire tilfarter, hvor hastigheden vurderes at være højest.
  
  Som det også ses på kortet definerer korridorerne et område markeret med en orange oval, hvor kollisionsrisikoen vurderes at være mindst.
  
  Forvaltningens bud på en placering af skulpturen er i den orange oval, som ligger udenfor sikkerhedskorridorerne.

• Det undersøges derudover, om skulpturerne kan udstyres med brudled, hvis de på trods af en placering udenfor nævnte korridorer alligevel påkøres af en vildfaren bilist.

• Der etableres opmærksomhedsskabende rumleriller på de fire nævnte tilfarter.

• Der arbejdes hen imod, at skulpturerne er synlige på så tilpas afstand af rundkørslen, at de ikke pludselig ”dukker op”, mens bilisten f.eks. er på vej ind i cirkulationsarealet.

Forvaltningen anbefaler, at der, efter den endelige placering indenfor den orange oval er fundet, ses på den eksisterende beplantning med henblik på at fælde enkelte buske og træer for at forøge synligheden af skulpturerne.

Det er også forvaltningens anbefaling, at man først efter placeringen overvejer en eventuel indirekte belysning af skulpturerne.

Økonomi

Udgifter i forbindelse med flytningen afholdes af udlåneren.

Udgifterne for Kolding Kommune vil være begrænsede og estimeres til at udgøre maksimalt 50.000 kr. i engangsudgifter, hvis der vælges at etablere belysning samt heraf afledt drift (forbrugsudgifter til el). Den afledte drift vil være af så begrænset størrelse, at den kan afholdes over gadebelysningskontoen.

De 50.000 kr. foreslås fordelt med henholdsvis 25.000 kr. indenfor Kulturpolitikken og 25.000 kr. indenfor Vej- og Parkpolitikken.

Aftale om udlån

Såfremt udvalgene ønsker at tage imod kunstværket med henblik på en placering i rundkørslen ved Kolding Ø, vil forvaltningen udarbejde en låneaftale mellem virksomheden og Kolding Kommune, som giver kommunen mulighed for at låne kunstværket vederlagsfrit i en periode på 10 år, som herefter vil kunne forlænges.

Afsløring og indvielse

Virksomheden ønsker i samarbejde med Kolding Kommune at afholde et arrangement i efteråret 2018, hvor kunstværket afsløres og indvies. Dette tilpasses så vidt muligt med øvrige jubilæumsaktiviteter i 2018.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at udvalgene tager imod kunstværket, og pålægger forvaltningen, indenfor de beskrevne rammer, at igangsætte opsætningen af kunstværkerne i rundkørslen ved Kolding Ø samt udarbejde en låneaftale mellem virksomheden og Kolding Kommune.

Projekt til kystbeskyttelse

Kolding Kommune har modtaget en anmodning fra grundejer- og vejforeningerne i sommerhusområdet Binderup-Grønninghoved om at starte et kystsikringsprojekt efter kapitel 1a i Kystbeskyttelsesloven.

Foreningerne har nedsat en digegruppe, som formelt repræsenterer alle 8 foreninger i området.

Kystdirektoratet er myndighed på kystbeskyttelsesloven, men når et kystsikringsprojekt omfatter mange grundejere, kan grundejerne anmode kommunen om at rejse en kystbeskyttelsessag. Det betyder, at kommunen skal være procesmyndighed i forhold til kystbeskyttelsesloven. Det er dog stadig grundejerne, der ejer projektet, og som udgangspunkt skal betale for projektet og efterfølgende anlæg og drift.

Projektet skal beskytte sommerhusområdet mod stormflod med de klimaforandringer, der forventes i forhold til stigende vandstand.

Projektområdet

Strækningen langs stranden er på ca. 2,2 km. Hvis der skal sikres til en anbefalet højvandskote på 2,5 meter, vil omkring 370 sommerhuse få en direkte effekt, mens yderligere 160 sommerhuse vil kunne få en indirekte nytte af projektet. Disse er derfor i første omgang inddraget i projektet.

Området har flere gange tidligere været udsat for oversvømmelser. Ved den seneste stormflod den 4. januar 2017 blev der målt højvande på 163 cm (DVR90), hvilket ifølge DMI svarede til en 50 års hændelse i Kolding. Vandstanden var den højeste, der er registreret i Kolding Havn i perioden 1986 til i dag. Forvaltningen har kendskab til, at højvandet medførte oversvømmelser 3-4 steder langs kysten i Binderup-Grønninghoved, hvor ca. 15 boliger fik oversvømmelser og store skader.

Indenfor projektområdet er der få kommunalt ejede arealer. Det er alle grønne områder eller vejareal, som er privat fællesvej. Der er ligeledes begrænsede strækninger af kommunevej, som vil blive berørt af projektet.