Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
15-12-2021 13:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget |
Sted: |
Festsalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/7573
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap-og Hjælpemiddeludvalget behandlede på udvalgsmødet i januar 2020 en ansøgning fra Birkemose Golf Club om midler til Projekt Livskompas, en videreudvikling af indsatsen ”19 i 19” fra året før, med det formål at sikre job eller uddannelse til 20 borgere med udfordringer ud over ledighed.
Ud over støtte til udvikling af et samarbejdskoncept mellem Kolding Kommune og Birkemose Golf Club som socialøkonomisk virksomhed, blev der søgt og bevilget midler til kortlægning, udvikling og beskrivelse af selve konceptet med henblik på afklaring af potentialet for at bringe tilgangen i spil hos andre samarbejdspartnere med et tilsvarende stærkt erhvervsnetværk. Denne kortlægning er gennemført af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet i Kolding.
Pga. corona-situationen og suspenderingen af beskæftigelsessituationen er indsatsen blevet forlænget til udgangen af oktober 2021.
Nedenfor skitseres dels konceptet for Projekt Livskompas og resultaterne herfra samt konklusionerne fra Syddansk Universitets rapport.
Både ansøgningen fra Birkemose Golf Club samt rapporten fra Syddansk Universitet er vedhæftet som bilag.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter evalueringen af konceptet.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 15-12-2021
Udvalget anbefaler, at der på baggrund af evalueringen tages kontakt til Birkemose Golf club i forhold til en drøftelse af en virksomhedscenteraftale på ungeområdet.
Elvis Comic
Kjeld Kjeldsen
Sagsfremstilling
Socialøkonomi-, Handicap-og Hjælpemiddeludvalget behandlede på udvalgsmødet i januar 2020 en ansøgning fra Birkemose Golf Club om midler til Projekt Livskompas, en videreudvikling af indsatsen ”19 i ´19” fra året før, med det formål at sikre job eller uddannelse til 20 borgere med udfordringer ud over ledighed.
Ud over støtte til udvikling af et samarbejdskoncept mellem Kolding Kommune og Birkemose Golf Club som socialøkonomisk virksomhed, blev der søgt og bevilget midler til kortlægning, udvikling og beskrivelse af selve konceptet med henblik på afklaring af potentialet for at bringe tilgangen i spil hos andre samarbejdspartnere med et tilsvarende stærkt erhvervsnetværk. Denne kortlægning er gennemført af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet i Kolding.
Pga. corona-situationen og suspenderingen af beskæftigelsessituationen er indsatsen blevet forlænget til udgangen af oktober 2021.
Nedenfor skitseres dels konceptet for Projekt Livskompas og resultaterne herfra samt konklusionerne fra Syddansk Universitets rapport.
Både ansøgningen fra Birkemose Golf Club samt rapporten fra Syddansk Universitet er vedhæftet som bilag.
Projekt Livskompas
Formålet med Projekt Livskompas har været 2-delt:
- At understøtte 20 borgeres vej tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet, enten direkte ud til en kommende arbejdsgiver eller gennem en virksomhedspraktik eller tilsvarende hos Birkemose Golf Club
- En beskrivelse af konceptet, der rammesætter projektet, med det formål at kortlægge potentialet for udbredelse til andre samarbejdspartnere, som også kan sætte et erhvervsnetværk i spil.
I puljeansøgningen har Birkemose Golf Club desuden lagt vægt på:
- Indgåelse af virksomhedscenteraftale og deraf afledt kombinationspraktikker (praktik og lønnede timer)
- Målrettet rekruttering af kandidater til kombinationspraktikker med fokus på match til netværksvirksomhedernes opgavetyper og behov
- Et tættere samarbejde mellem Birkemose Golf Club, golfklubbens erhvervsnetværk og Virksomhedskontakten.
Projekt Livskompas har i høj grad været præget af corona-situationen, suspenderingen af beskæftigelsesindsatserne og både erhvervslivets og borgernes reaktioner på dette. Efterfølgende har erhvervslivet efterspurgt arbejdskraft, en efterspørgsel der dog også har været præget af stor travlhed på virksomhederne og derfor har flere efterspurgt arbejdskraft, der i højere grad har været jobparat.
Effekter – Projekt Livskompas
Målet har været at skabe jobs til 20 borgere med udfordringer ud over ledighed. Som følge af samarbejdet med Birkemose Golf Club er der udover virksomhedspraktikker skabt følgende effekter:
- 4 er ansat i fleksjob
- 1 er ansat i mesterlære
- 2 er ansat i småjob
- 1 er ansat i deltidsjob (20 t/ugen)
- 2 er ansat i fuldtidsjob, heraf er en efterfølgende fraflyttet kommunen og en er pt. sygemeldt
- 2 stillinger er uden held forsøgt besat
Af de 10 ansættelser har Birkemose Golf Club selv ansat 3 medarbejdere og netværksvirksomheder har ansat 7.
Der er indgået en virksomhedscenteraftale med Jobcenter Kolding med en fast kontaktperson ligesom der er et tæt samarbejde med en virksomhedskonsulent, der også deltager i netværksmøder mv.
Konceptet bag Projekt Livskompas
Udvalget besluttede at bevilge midler til at kortlægge konceptet bag Projekt Livskompas med det formål at afsøge potentialerne for at udbrede konceptet til andre samarbejdspartnere med adgang til et erhvervsnetværk. Kortlægningen er gennemført af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet i Kolding.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af desk research samt interviews med:
- Claus Valter, Club Manager, Birkemose Golf Club
- Mikael, greenkeeper, Birkemose Golf Club
- Ole Martensen, landechef, Posta Logistics
- Mikael Kristoffersen, værkfører, Bissenbakker Maskinfabrik
- Jan Kirkely, ejer, Den Gyldne Hane
- Peter Thomsen, udviklingsdirektør, Dansk Gummi Industri
Derudover er der bidrag fra Jobcenter Kolding og Frivillighed & Socialøkonomi.
Projekt Livskompas arbejder grundlæggende for, at der skal ske forandringer i virksomhedernes tilgang til potentiel arbejdskraft og i den måde man tilgår den enkelte borger. Rapporten beskriver med udgangspunkt i forandringsteori en række forskellige elementer, bl.a. bevægelsen fra ledig til ansat og samarbejdet med erhvervslivet med bidrag fra erhvervsledere.
Samlet er konklusionen, at en udbredelse af projektet til andre organisationer præget af samme tilgang og værdier er mulig, dog med en opmærksomhed på en række centrale elementer afgørende for succes:
- Indsatsen skal forankres bredt, så tilgangen og værdierne bæres ind i samarbejdet både internt i organisationen og eksternt til netværket. Forankringen skal sikres, så der ikke opstår flaskehalse
- Udbredelse af personkredsen, der kan varetage netværksfunktionen og som kan legitimere samarbejdet mellem kandidater og virksomheder
- En afklaring af hvilke typer af borgere og virksomheder, der egner sig til denne type af samarbejder
- Jobcentrets mulighed for at understøtte lignende projekter med eksisterende ressourcer.
Beskrivelsen af konceptet bag gennemgås på udvalgsmødet.
Bilag
Sagsnr.: 21/27844
Resumé
Byrådet vedtog den 25. juni 2019 den Socialøkonomiske politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi”. Valgperioden 2018 – 2021 er ved at slutte, hvilket giver anledning til en status på, hvilke resultater, der er opnået i perioden.
Den socialøkonomiske politik tager afsæt i nedenstående 3 bundlinjer:
Politikken tager afsæt i 3 bundlinjer:
- Værdien for mennesker
- værdien for virksomheder
- værdien for samfundet.
De 3 hovedspor er udmøntes i 6 strategiske handlinger:
- Sætte talenter i spil
- Tiltrække socialøkonomiske virksomheder
- Udvikle samarbejdet med Socialøkonomiske og socialt ansvarlige virksomheder
- samarbejde med uddannelsesinstitutioner
- Sætte en national dagsorden
- samarbejde på tværs af politiske udvalg
Herudover indeholder politikken 3 fyrtårne:
- Virksomhedspark for socialøkonomi
- ”Vielgut studio”
- Videnscenter
Status gennemgås på mødet og giver et overblik over de væsentligste milepæle og udviklingspunker igennem de seneste fire år og lægger op til en drøftelse af periodens prioriteringer og resultater, og potentialerne i den socialøkonomiske indsats fremadrettet.
På mødet skitseres den rejse, som det socialøkonomiske felt har været på i indeværende byrådsperiode.
Til sagen hører et bilag, som giver en overblik over resultaterne i.f.t. de 6 strategiske handlinger og de 3 fyrtårne.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at status tages til efterretning,
at udvalget drøfter fremadrettede potentialer i den socialøkonomiske indsats.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 15-12-2021
Udvalget tog status på de socialøkonomiske indsatser til efterretning og besluttede, på baggrund af drøftelsen omkring de fremadrettede potentialer, at udvalgets input sammenskrives i et notat, som overleveres til de nye Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Elvis Comic
Kjeld Kjeldsen
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog den 25. juni 2019 den Socialøkonomiske politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi”. Valgperioden 2018 – 2021 er ved at slutte, hvilket giver anledning til en status på, hvilke resultater, der er opnået i perioden.
Den socialøkonomiske politik tager afsæt i nedenstående 3 bundlinjer:
Politikken tager afsæt i 3 bundlinjer:
- Værdien for mennesker
- værdien for virksomheder
- værdien for samfundet.
De 3 hovedspor er udmøntes i 6 strategiske handlinger:
- Sætte talenter i spil
- Tiltrække socialøkonomiske virksomheder
- Udvikle samarbejdet med Socialøkonomiske og socialt ansvarlige virksomheder
- samarbejde med uddannelsesinstitutioner
- Sætte en national dagsorden
- samarbejde på tværs af politiske udvalg
Herudover indeholder politikken 3 fyrtårne:
- Virksomhedspark for socialøkonomi
- ”Vielgut studio”
- Videnscenter
Visionen i politikken er formuleret således:
”Vores vision er klar; Vi vil – også i årene frem – målrettet, koncentreret og systematisk prioritere og forme udviklingen af den socialøkonomiske dagsorden. Vi tror på at når mennesker får muligheden for at udvikle sig og bidrage til fællesskabet så vinder både den enkelte, virksomheden og samfundet som helhed. Vi tror på at socialøkonomi er totaløkonomi og det vil vi arbejde målrettet for i Kolding Kommune.
Vi vil fortsat skabe optimale rammer og vilkår for at socialøkonomiske virksomheder kan udvikle et alsidigt og mangfoldigt arbejdsmarked, hvor der er plads til at alle kan udfolde deres individuelle talent.
Vi vil understøtte udviklingen af koncepter, som sætter alle menneskers talenter i spil. Koncepter, der flytter mennesker fra beskyttede miljøer og værksteder til kreative kunst og designmiljøer, hvor der er efterspørgsel efter de varer, som produceres”
Status gennemgås på mødet og giver et overblik over de væsentligste milepæle og udviklingspunker igennem de seneste fire år og lægger op til en drøftelse af periodens prioriteringer og resultater, og hvordan denne viden og tilgang kan overleveres til et kommende udvalg.
På mødet skitseres den rejse, som det socialøkonomiske felt har været på i indeværende byrådsperiode.
Til sagen hører et bilag, som giver en oversigt over resultaterne i de 6 strategiske handlinger og de 3 fyrtårne.
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra Socialøkonomiområdet;
- Status på Posthuset
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 15-12-2021
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Elvis Comic
Kjeld Kjeldsen
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 15-12-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Elvis Comic
Kjeld Kjeldsen
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra Handicap- og Hjælpemiddelområdet;
- Ny centerleder ansat
- Status COVID19
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 15-12-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Elvis Comic
Kjeld Kjeldsen
Sagsnr.: 21/1751
Resumé
Socialforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under
politikområdet pr. 30. november 2021.
Det korrigerede driftsbudget med overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner
udgør aktuelt 390,36 mio. kr. i 2021, og omfatter udgifter til forvaltningens foranstaltninger
til voksne med handicap og senhjerneskade, hjælpemidler samt socialøkonomi.
Det korrigerede driftsbudget uden overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner udgør aktuelt 0,935 mio. kr. i 2021 og omfatter udgifter til merudgifter.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik samlet forventes et merforbrug
på 1,297 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil have en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.
I forbindelse med budgetforliget for 2021 blev der tilvejebragt en buffer til uforudsete udgifter på kr. 3,8 mio. i 2021. Bufferen til uforudsete udgifter er disponeret i budgetopfølgningen.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet med budgetopfølgning tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 15-12-2021
Udvalget tog udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet med budgetopfølgning til efterretning.
Elvis Comic
Kjeld Kjeldsen
Sagsfremstilling
Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der
udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,
som forelægges Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august
og november måned.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialøkonomi-, Handicap- og hjælpemiddelpolitik samlet forventes et merforbrug på 1,297 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil have en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.
Merforbruget på voksenhandicap på 10,4 mio. kr. skyldes et pres på området, som primært kan relateres til stigende udgifter i de enkelte sager. Merforbruget er reduceret med 7 mio. som følge af budgetforhandlingerne den 2. marts 2021.
Hos Bo- og Støttetilbud forventes et merforbrug på 0,4 mio. kr. som vedrører merudgifter til flytningen af aflastningstilbuddet Kernen og Ungdomskollegiet til Ryttermarksvej, og den deraf afledte kapacitetstilpasning.
På hjælpemiddelområdet forventes et mindreforbrug på 6,2 mio. kr. som følge af bevilling af færre biler end forudsat i budgettet.
Center for senhjerneskadede forventer et merforbrug på 0,5 mio. kr. som følge af coronasituationen i 1. kvartal.
I forbindelse med budgetforliget blev der prioriteret en buffer til uforudsete udgifter politisk råderum på kr. 3,8 mio. i 2021. Bufferen til uforudsete udgifter er disponeret i budgetopfølgningen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Bilag
Sagsnr.: 20/30912
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget har haft et særligt fokus på voksenhandicapområdet i 2021. Baggrunden for dette fokus er en række borgere og pårørendes oplevelser i kølvandet på de reduktioner, der blev gennemført på området i årene 2018-2020.
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og forvaltningen har løbende været i dialog med borgere og pårørende. Ledere og medarbejdere på området har også været involveret. På baggrund af dialogerne og arbejdet i løbet af året er der identificeret 7 genopretningstiltag, som fremlægges her for, at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget kan beslutte, om udvalget ønsker at videregive tiltagene som anbefalinger til det videre arbejde i det kommende Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at udvalget godkender, at de vedlagte genopretningstiltag overgives som anbefalinger til det kommende Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 15-12-2021
Udvalget godkendte, at de vedlagte genopretningstiltag overgives som anbefalinger til det kommende Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Elvis Comic
Kjeld Kjeldsen
Sagsfremstilling
I 2018 stod Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget i den situation, at der var et stort udgiftspres på voksenhandicapområdet og udsigt til store budgetoverskridelser, hvis ikke udgifterne blev nedbragt. Samtidig arbejdede udvalget og forvaltningen med den, på det tidspunkt, nye strategi Selvværd og Sammenhæng. Strategien byggede bl.a. på indsigter om, at alle mennesker gerne vil kunne klare sig så selvstændigt, som muligt, at vi skal arbejde på at styrke borgernes selvværd, så de kan mestre deres liv bedst muligt, og ikke mindst også indsigten om, at fællesskaber skal sættes i spil.
På den baggrund identificerede Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget sammen med forvaltningen en række reduktioner på området, som blev politisk vedtaget i 2018-2020. Hovedparten af reduktionerne blev besluttet i 2019 og gennemført med budgettet for 2020. Overordnet handlede beslutningerne om, at flere borgere skulle bo i egen bolig frem for i botilbud. Samtidig skulle borgerne i højere grad finde fællesskaber uden for de kommunale tilbud.
Udvalget og forvaltningen begyndte særligt fra foråret 2021 at få tilbagemeldinger fra nogle pårørende, som oplevede, at tilpasningerne ikke havde været de rigtige for de borgere, som de var pårørende til. Efterfølgende har Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Socialforvaltningen arbejdet med problemstillingen, bl.a. med udgangspunkt i dialog med både pårørende og borgere om deres oplevelser og deres forslag til mulige tiltag på området. Der har også være dialog med medarbejdere og ledere på området.
Herigennem har Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og forvaltningen identificeret en række tiltag, som vurderes nødvendige for at genoprette kvaliteten af indsatserne på voksenhandicapområdet.
Nogle tiltag er startede og/eller gennemført. Der er her bl.a. tale om tiltag, som er finansieret med de 1,75 mio.kr., som Byrådet afsatte til unge med handicaps i budget 2021 og budget 2022. Andre tiltag er identificerede og klar til, at der kan udarbejdes et beslutningsgrundlag, så der på det grundlag kan træffes politiske beslutninger om eventuel igangsættelse.
Der er tale om disse 7 tiltag:
Overblik over genopretningstiltag på voksenhandicapområdet
Nr. | Overskrift | Finansiering | Anslåede årlige driftsudgifter | Status |
1 | Aktiviteter og fællesskaber for borgere med handicaps i egen bolig | Finansieret til og med 2022. | 0,8 mio. kr. | I gang
|
2 | Mere liv på bostederne | Finansieret til og med 2022. | 0,6 mio. kr. | I gang |
3 | Opgangsfællesskab som nyt tilbud til borgerne mellem botilbud og egen bolig | Finansiering kræver politisk beslutning | Endnu ikke beregnet | Under forberedelse |
4 | Bedre muligheder for at fastholde og rekruttere medarbejdere på botilbuddene Rytterskolevej og Centervej | Finansiering kræver politisk beslutning | 2,0 mio. kr. | Under forberedelse |
5 | Mere fleksibel bostøtte (§85) til borgere med handicap i egen bolig | Finansiering kræver politisk beslutning | 0,6 mio.kr. | Under forberedelse |
6 | Sikring af botilbudspladser til borgere, der ønsker at blive boende i Kolding Kommune | Finansiering kræver politisk beslutning | Endnu ikke beregnet | Ikke igangsat |
7 | Kortlægning af serviceniveau på bostøtteområdet (§85) | - | Ingen* | Ikke igangsat |
*Hvis serviceniveauet efter kortlægningen ønskes hævet, vil det kræve en politisk beslutning om finansiering
Tiltagene er yderligere beskrevet i det vedlagte bilag.
Bilag
Sagsnr.: 21/11716
Resumé
Kommunernes Landsforening og Danske Handicaporganisationer har sammen udarbejdet fem fælles principper med konkrete anbefalinger for styrket tillid og samarbejde på handicapområdet. Formålet med de fem principper er at skabe et fælles udgangspunkt og et bedre fundament for mødet mellem kommune og borger.
Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede, på opfordring af Handicaprådet, i maj måned at udarbejde en plan for, hvordan principperne kan få liv på handicapområdet i Kolding Kommune.
På den baggrund er der fortaget en række interviews med borgere, pårørende og repræsentanter fra Handicaprådet, hvor principperne er testet, med henblik på at få konkretiseret lokale fokusområder, hvor tilliden og samarbejdet bør styrkes på handicapområdet i Kolding Kommune.
Forvaltningen foreslår, at der arbejdes videre med tre fokusområder i løbet af 2022.
Sagen behandles i
Handicaprådet (høring, 9/12), Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren forslår,
- at tilbagemeldingerne fra borgere tages til efterretning,
- at udvalget godkender de tre fokusområder,
- at forvaltningen, med involvering af borgere/pårørende og medarbejdere, arbejder videre med fokusområderne,
- at udvalget medio 2022 får en status på, hvordan forvaltningen arbejder med at få de 5 principper til at leve i praksis.
Beslutning Handicaprådet den 09-12-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning og ser frem til at være i løbende dialog i 2022 omkring fokusområderne.
Handicaprådet har i processen bemærket med beklagelse, at forældre til mindreårige børn med handicap ikke har været inddraget i forløbet.
Benny Dall
Jakob Ville
Elvis Comic
Karen Mortensen
Niels H. Jørgensen
Mads Astrup Sørensen
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-12-2021
Social- og Sundhedsudvalget besluttede;
- at tage tilbagemeldingerne fra borgere til efterretning,
- at godkende de tre fokusområder,
- at forvaltningen, med involvering af borgere, pårørende og medarbejdere, arbejder videre med fokusområderne,
- at udvalget medio 2022 får en status på, hvordan forvaltningen arbejder med at få de 5 principper til at leve i praksis.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 15-12-2021
Udvalget besluttede;
- at tage tilbagemeldingerne fra borgere tages til efterretning,
- at godkende de tre fokusområder,
- at forvaltningen, med involvering af borgere, pårørende og medarbejdere, arbejder videre med fokusområderne,
- at udvalget medio 2022 får en status på, hvordan forvaltningen arbejder med at få de 5 principper til at leve i praksis.
Elvis Comic
Kjeld Kjeldsen
Sagsfremstilling
Ifølge en undersøgelse fortaget af VIVE i 2021, oplever ca. tre ud af fem mennesker med handicap slet ikke, eller i mindre grad, at have indflydelse på, hvilke tiltag eller hvilken hjælp der iværksættes af kommunen. Kun ca. halvdelen af mennesker med handicap stoler på, at de får den hjælp fra kommunen, de har ret til.
På baggrund af denne viden, har Dansk Handicaporganisationer og Kommunernes Landsforening udarbejdet fem principper for at styrke samarbejdet mellem borgerne og kommunen.
Principperne bygger på borgerinddragelse og tillid og har til formål, at flere borgere føler sig mødt, hørt og set både i sagsbehandling, visitation og indsats. Centralt i udspillet er, at det er kommunen, der bliver inddraget i borgernes liv og ikke omvendt; at borgerens hjælp og støtte tilpasses kommunernes arbejdsgange.
De fem principper lyder som følger:
Gensidig tillid og samarbejde
- skal synliggøres og sættes i centrum i den kommunale sagsbehandling
- skabes gennem fælles mål og mulighed for reel indflydelse
- skabes gennem et fælles overblik og indsigt i hinandens præmisser, viden og ekspertise
- kræver tid og fleksibilitet
- forudsætter gennemsigtighed og tilgængelighed
Kolding Kommunes Handicapråd opfordrede tidligere på året Social- og Sundhedsudvalget samt Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget til at undersøge borgernes og de pårørendes oplevelser af tillid og samarbejde i mødet med kommunen på handicapområdet.
På den baggrund, blev der udarbejdet en procesplan, som blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap og Hjælpemiddeludvalget i maj måned. Af planen fremgik, at der ville blive afholdt to workshops med borgere og pårørende. Grundet udfordringer med at rekruttere borgere til at deltage i disse workshops, er processen blevet ændret, så der i stedet for workshops er foretaget en række interviews med borgere, pårørende og repræsentanter fra Kommunens Handicapråd.
Interviews
I alt er 14 borgere blevet interviewet om deres oplevelser af mødet med kommunen. Interviewene har været en blanding af telefoninterviews, individuelle interviews, par-interviews og et enkelt gruppeinterview.
Fokusområder
Tilbagemeldingerne fra borgerne viser, at borgerne på flere områder oplever at tilliden og det fornødne samarbejde i mødet med handicapområdet er til stede, men at der er flere fokusområder, som kommunen kan styrke, for i endnu højere grad at leve op til de 5 principper for god borgerinddragelse. De tre fokusområder, som skal styrkes, er følgende:
Styrkelse af god kommunikation, information og vejledning
• Arbejder på at gøre formidlingen af afslag og ændringer mere tilgængelige for borgeren
• Fremlægge eventuelle alternative muligheder i forbindelse med afslag
• Fortælle borgeren om mulighederne for at tage bisidder med til møder med kommunen
• Understøtte rådgiverne i, at de har tiden til at sætte sig grundigt ind i et sagsforløb, når de overtager en borger
Styrkelse af det tværgående samarbejde
• Styrket samarbejde med øvrige fagpersoner i udformning af mål sammen med borger
• Styrket samarbejde med udfører i forhold til at følge op på borgere (særligt fokus på de borgere, der har et ikke-synligt handicap)
• Styrket samarbejde med regionen
• Koordinerende sagsbehandlere i komplekse sager
Styrkelse af kendskab til borgeren, den gode inddragelse og overlevering
• Sende information ud i god tid borger, når der sker et skifte i socialrådgiver
• Understøtte rådgiverne i, at de har tiden til at læse op på ny-overdragede borgersager
Sammenfald med andre indsigter
De tilbagemeldinger vi har fået i interviewene omkring god borgerinddragelse, har mange overlap til de indsigter, der er indsamlet i forbindelse med udviklingen af strategien for Socialpsykiatrien. Det ligger også godt i tråd med de oplevelser, som pårørende til unge med handicaps udtrykte gennem dialogmøder tidligere på året.
Gennem disse forskellige processer går det igen at:
- borgeren føler, han/hun træder et skridt tilbage, når der sker et skifte mellem fagprofessionelle, og at det er opslidende for borgeren at fortælle den samme historie gentagende gange
- borgerne oplever, at der mangler samarbejde og koordinering på tværs af aktører; både internt i kommunen og i samarbejdet med regionen
- borgerne ofte kan have gavn af, at have andre med i deres møder med kommunen, for at få udtrykt sig korrekt om deres evner og behov
- borgeren oplever, at støtte/vilkår omkring borgeren ændrer sig pludseligt, uden borgeren forstår begrundelsen eller føler sig tilstrækkeligt informeret
De fokusområder, som interviewene omkring god borgerinddragelse peger på der skal arbejdes med, underbygges således af øvrige indsigter fra strategien for socialpsykiatri samt dialogmøderne.
Forvaltningen foreslår på den baggrund, at der arbejdes videre med de tre fokusområder og at det videre arbejde tilrettelægges med involvering af borgere/pårørende og medarbejdere.
Videre arbejde med fokusområder
Forvaltningen vil arbejde med fokusområderne i løbet af 2022 i løbende dialog med Handicaprådet. Det kommende Social- og Arbejdsmarkedsudvalg vil blive orienteret om arbejdet undervejs.
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære kommunale aktiviteter, medlemmer af Socialøkonomi-,
Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager kommunale hverv.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 15-12-2021
Udvalget godkendte deltagelse i aktiviteter.
Elvis Comic
Kjeld Kjeldsen
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg på baggrund af en protokolleret beslutning.
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkendt”.