Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
07-10-2015 13:45:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Arbejdsmarkedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/13896
Resumé
Den 1. september 2015 trådte en lovændring om ny integrationsydelse i kraft. Ydelsen er indført i stedet for uddannelses- og kontanthjælp for udlændinge, der ikke har opholdt sig lovligt i Danmark i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år.
Formålet med lovændringen er, at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og at give flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.
På baggrund af intentionerne med den nye integrationsydelse og kontanthjælpsreformen anbefales det, at de vejledende rådighedsbeløb for modtagere af integrationsydelse og øvrige midlertidige ydelser nedsættes. Forslaget omfatter samtidig andre borgere i kommunen, som ikke modtager offentlige ydelser.
Lovændringerne giver anledning til kommunale mindre udgifter som modsvares af et mindre bloktilskud.
Kolding Kommune må dog forvente en merudgift på 0,114 mio. kr. i 2015 og 0,136 mio. kr. årligt de efterfølgende år til administrationsudgifter som følge af beregning af integrationsydelse, kontrol af opfyldelse af opholdskravet og behandling af ansøgninger om tillæg ved bestået danskprøve.
Afdelingschefen for Økonomisk Rådgivning vil på mødet fremlægge konkrete eksempler på integrationsydelsens betydning.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at de foreslåede ændringer vedrørende nedsættelse af de vejledende rådighedsbeløb godkendes, og
Sagsfremstilling
Et flertal i folketinget bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance har vedtaget et lovforslag om indførelse af en integrationsydelse, som trådte i kraft den 1. september 2015. Integrationsydelsen er indført i stedet for uddannelses- og kontanthjælp for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge og personer, der ikke har boet i Danmark gennem en længere periode.
Formålet med lovændringen er, at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og at give flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.
Lovændringerne indbefatter tre hovedelementer:
- Opholdskrav for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp
- Integrationshjælp til ansøgere, der ikke opfylder opholdskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp
- Dansktillæg til modtagere af integrationsydelse som har bestået danskprøve
Opholdskrav
For at have ret til uddannelses- eller kontanthjælp skal personen have opholdt sig lovligt i Danmark i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Personer, der ikke opfylder dette krav, har i stedet mulighed for at modtage integrationsydelse. Opholdskravet gælder dog ikke EU/EØS-borgere, idet de er omfattet af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen.
Integrationsydelse
Personer, der ikke opfylder opholdskravet, og dermed ikke har ret til uddannelses-eller kontanthjælp, kan modtage integrationsydelse. Ydelsen er på niveau med grundsatserne for uddannelseshjælp afhængig af om modtageren er enlig forsørger, gift/samlevende forsørger, udeboende eller hjemmeboende. Der kan ikke ydes aktivitetstillæg til integrationsydelsen og det er ikke muligt at supplere hjælpen med arbejdsindtægter eller lån.
Af nedenstående tabel fremgår de månedlige satser for integrationsydelsen samt de gældende kontanthjælpssatser for forskellige familietyper:
| | Integrationsydelse | Fuld kontanthjælp |
| Hjemmeboende under 30 år uden børn | 2.562 | 3.374 |
| Enlige uden børn | 5.945 | 10.849 |
| Gifte/samboende uden børn | 11.890 (5.945*2) | 21.698 (10.849*2) |
| Enlige med barn/børn | 11.888 | 14.416 |
| Par med barn/børn | 16.638 (8.319*2) | 28.832 (14.416*2) |
Kilde: Faktaark fra Beskæftigelsesministeriet. Satserne angiver det månedlige beløb før skat i 2015-niveau.
Indsats
Indsatsen over for modtagere af integrationsydelse er afhængig af, om den enkelte er uddannelsesparat, jobparat eller aktivitetsparat. Det betyder, at nytilkomne udlændinge, der skal starte på et integrationsprogram efter integrationsloven skal følge den indsats, der er gældende for området, bestående af danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud. Tilsvarende skal øvrige personer, der ikke opfylder opholdskravet, følge den ordinære indsats i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dansktillæg
For at øge det økonomiske incitament til at lære dansk har modtagere af integrationsydelse mulighed for at søge om tillæg på 1.500 kr. månedligt for bestået danskprøve. Tillægget kan opnås, når personen har bestået Prøve i Dansk 2, FVU læsning trin 2 eller tilsvarende danskuddannelse på samme eller højere niveau.
I 2014 tog det i gennemsnit 1,7 år at gennemføre danskuddannelse 2 og 1,3 år at gennemføre danskuddannelse 3 i Kolding. Det betyder, at borgerne ikke vil have mulighed for at få tillægget som supplement til integrationsydelsen i den første periode efter ankomsten til kommunen. I øjeblikket er 189 flygtninge tilmeldt danskuddannelse 2 mens 59 deltager i danskuddannelse 3 i Kolding. 105 kursister er tilmeldt danskuddannelse 1, og vil på grund af det lavere danskniveau ikke have mulighed for at få dansktillæg efter bestået prøve.
For personer der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som forhindrer dem i at gennemføre dansk-uddannelse eller den afsluttende prøve, er der indført en dispensationsmulighed, så de også har mulighed for at modtage dansktillæg.
Hjælp til enkeltudgifter
Modtagere af integrationsydelse har, som alle andre borgere, mulighed for at søge om hjælp fra kommunen til dækning af enkeltudgifter. Der skal være tale om en uforudset men nødvendig udgift, som borgeren ikke selv har mulighed for at betale. Det er ikke alene personer, der modtager ydelser fra det offentlige, der kan få bevilget enkeltydelser, men også andre borgere i kommunen med lav indkomst, der bliver udsat for en social begivenhed som f.eks. en skilsmisse. De fleste enkeltydelser vil efter en individuel vurdering blive bevilget til udgifter som tandbehandlinger, medicin og betaling af restancer vedrørende husleje, el, vand og varme.
De udgifter borgerne har mulighed for at søge om hjælp til er:
- § 81: Enkeltudgifter til f.eks. husleje, el, vand og varme. Der kan også være tale om etablering i bolig til f.eks. hjemløse og startpakker til nybagte mødre.
- § 82: Sygebehandling som tandbehandling, medicin, fysioterapi, psykolog, briller mv.
- § 83: Samværsudgifter – hjælp til mad, transport, aktiviteter m.m. under samværet med børnene i tilfælde hvor en forældre ikke har sine børn boende hos sig permanent.
- § 85: Flytteudgifter
Vejledende rådighedsbeløb
I forbindelse med sagsbehandlingen af enkeltydelser efter aktivloven anvendes et vejledende rådighedsbeløb. Når en borger søger om hjælp til betaling af uforudsete udgifter vurderer sagsbehandleren, om der er tale om en nødvendig udgift og om personen selv har mulighed for at betale udgiften.
Det er vigtigt at bemærke, at de vejledende rådighedsbeløb ikke er bestemte beløb, som borgerne skal have til rådighed, når de faste udgifter er betalt. I hver enkelt sag foretages et individuelt skøn over, hvilket beløb personen kan klare sig for, når en række nødvendige udgifter som husleje, el, vand, varme, tv-licens, telefonabonnement og forsikring er betalt. De vejledende rådighedsbeløb anvendes alene som en vejledende retningslinje.
På baggrund af den nye integrationsydelse anbefales det, at de vejledende rådighedsbeløb nedsættes. Intentionen med den nye lovændring er netop, at give borgerne et økonomisk incitament til at blive integreret og arbejde i Danmark.
Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, forventes det samtidig, at borgerne skal kunne klare sig for færre midler, mens de modtager midlertidige ydelser. Det foreslås derfor, at nedsættelsen af de vejledende rådighedsbeløb også bliver gældende for alle øvrige midlertidige ydelsesgrupper som kontanthjælp, uddannelseshjælp, a-dagpenge, sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse og borgere i ressourceforløb. Forslaget omfatter samtidig andre borgere i kommunen, som ikke modtager en offentlig ydelse.
De relativt høje boligpriser i Kolding bevirker samtidig, at det vil være vanskeligt at finde boliger til personer på den nye integrationsydelse, hvis de nuværende rådighedsbeløb bibeholdes.
I nedenstående tabel ses de nuværende vejledende rådighedsbeløb, som blev vedtaget i socialudvalget i august 2012 og forslag til de fremtidige vejledende rådighedsbeløb.
| Aktuelle rådighedsbeløb | Foreslåede fremtidige rådighedsbeløb | |
| Enlige over 30 år | 3.300,- | 2.000,- |
| Udeboende, enlige u. 30 år | 2.500,- | 2.000,- |
| Samlevende/ ægtepar | 6.200,- | 3.800,- |
| Hjemmeboende u. 30 år | 1.250,- | 1.100,- |
| 1 til 3 børn | 1.289,- pr. barn | 1.289,- |
| + 3 børn | 644,50 pr. barn | 644,50,- |
Forslaget bygger på beregninger for, hvilke nødvendige faste udgifter borgere i Kolding kommune har til telefon, licens, internet og generelle boligudgifter. Rådighedsbeløbet skal dække udgifter til mad samt øvrige personlige fornødenheder.
Med lovændringen følger et optjeningsprincip for børnefamilieydelser og børnebidrag som bevirker, at flygtninge først er berettiget til 25 % af ydelsen efter 6 måneder. Efter 1 år har de ret til 50 %, efter 1,5 år 75 % og efter 2 år 100 %. Disse ydelser er ikke medtaget i beregningen.
Der er mulighed for at søge særlig støtte til høje boligudgifter. For ikke-forsørgere skal de samlede boligudgifter overstige 2.850 kr. om måneden for at være berettiget til støtte, og for forsørgere skal udgifterne overstige 4.050 kr. Forsørgere skal dog kunne dokumentere en hidtidig arbejdsindtægt, for at der kan ydes støtte, hvilket sjældent forekommer.
Økonomiske konsekvenser for borgerne
Indførelsen af den nye integrationsydelse bevirker, at borgere, der ikke opfylder opholdskravet, får færre midler til rådighed. På den baggrund formodes det, at flere borgere vil ansøge kommunen om enkeltydelser til uforudsete udgifter.
Hvis forslaget om nedsættelse af de vejledende rådighedsbeløb vedtages, vil en del af de borgere, der i dag får bevilget enkeltydelser på baggrund af den økonomiske vurdering, fremadrettet få afslag på deres ansøgninger. Det gælder både borgere der modtager midlertidige ydelser fra kommunen og borgere med lav indkomst, der bliver udsat for en social begivenhed. I praksis vil det primært være unge på uddannelsesydelse, der bliver berørt af ændringerne, da uddannelsesydelsen er på samme niveau som integrationsydelsen.
Borgere, der modtager pension eller førtidspension, er ikke omfattet af forslaget, da disse ydelser er permanente og omfattet af andre vejledende rådighedsbeløb.
I 2014 modtog Kolding Kommune 1.915 ansøgninger om hjælp i form af enkeltydelser. 831 af disse ansøgninger blev afslået efter en individuel økonomisk vurdering, mens de resterende 1.084 blev bevilget. Ud af det samlede antal ansøgninger var 157 fra integrationsborgere, hvilket svarer til 8 pct. Heraf blev 122 af ansøgningerne fra integrationsborgere bevilget, mens 35 blev afslået.
Langt størstedelen af enkeltydelserne bevilges til husleje, vand, varme, el og etablering i bolig. Dernæst kommer bevillinger til sygebehandling i form af medicin, tandbehandling, briller, fysioterapi mv.
Økonomiske konsekvenser for Kolding Kommune
Af lovforslaget fremgår det, at den nye integrationsydelse vil medføre en mindre udgift til overførselsudgifter, men tilsvarende også flere udgifter til administrationsudgifter. Bloktilskuddet forventes at bliver tilsvarende mindre, hvorved lovændringen bliver udgiftsneutral for kommunens overførselsudgifter.
| Mio. kr. | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
| Overførsels- udgifter | -0,360 | -6,635 | -9,486 | -8,608 | -8,016 | -5,787 |
| Administrations-udgifter | 0,140 | 0,136 | 0,136 | 0,136 | 0,136 | 0,136 |
| I alt | -0,240 | -6,499 | -9,350 | -8,472 | -7,880 | -5,651 |
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 15/10101
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 19. juni 2015, at der skal indgås en aftale med en supplerende leverandør af danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud.
Formålet med at indgå aftale med en supplerende leverandør var blandt andet at have den nødvendige kapacitet til at imødekomme det stigende antal flygtninge, samt at opnå viden om, hvordan en anden leverandør løser opgaven og opnår resultater ved hjælp af alternative metoder og processer, hvilket måske også kan være med til at reducere udgifterne på sigt.
Jobcenter Kolding og Børne- & Uddannelsesforvaltningen nedsatte på baggrund heraf en styregruppe. Den har lagt vægt på, at der i udvælgelsesprocessen var fokus på Kolding Kommunes overordnede formål med integrationen, nemlig at flygtningene bliver selvforsørgende.
Samtidig har det været et krav at have fokus på tilbudsgivers erfaring, tilbuddets kvalitet, effekt og pris, ligesom der skulle lægges vægt på, med hvilken hastighed tilbudsgiver kan få flygtningene i arbejde samt igennem danskundervisningen.
Der kom helt konkret 6 tilbud, hvoraf 3 af tilbuddene blev vurderet til ikke at opfylde de opsatte konditioner. De resterende 3 tilbudsgivere blev indkaldt til yderligere forhandlinger med styregruppen. Det endelige valg faldt på Dansk Flygtningehjælp.
Som et resultat af Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 19. juni 2015 præsenterer Børne- & Uddannelsesforvaltning og Jobcenteret hermed et forslag til en kontrakt med Dansk Flygtningehjælp omkring levering af ordinær danskundervisning og aktivering til nytilkomne flygtninge. Valget faldt på Dansk Flygtningehjælps tilbud, idet deres tilbud angiver:
- lave gennemløbshastigheder,
- en overbevisende sammenhæng mellem dansk og aktivering,
- en spændende anvendelse af branchepakker kombineret med
- Dansk Flygtningehjælps flere års erfaring på området.
Tilbuddet fra Dansk Flygtningehjælp var indholdsmæssigt blandt de to bedste, hvortil kommer en økonomisk fordelagtig pris, hvilket vil medføre, at udgifterne på området vil blive lavere.
Dansk Flygtningehjælp er inviteret til Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 7. oktober, hvor de vil præsentere deres oplæg, og svare på eventuelle spørgsmål.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Som nævnt besluttede et flertal i Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2015, at forvaltningen kunne indgå aftale med en supplerende leverandør, der som et forsøg, skal levere ordinær danskundervisning og aktivering til nytilkomne flygtninge og indvandrere i Kolding Kommune.
Som nævnt har formålet med at indgå aftale med en supplerende leverandør blandt at have den nødvendige kapacitet til at imødekomme det stigende antal flygtninge, samt at opnå viden om, hvordan en anden leverandør løser opgaven og opnår resultater ved hjælp af alternative metoder og processer, hvilket måske kan være med til at reducere udgifterne på sigt.
Efter udvalgets beslutning blev der i et samarbejde mellem Børne- & Uddannelsesforvaltningen og Jobcenteret nedsat en styregruppe, som fik til opgave at indhente tilbud på opgaven fra interesserede tilbudsgivere.
Opgaven kræver ikke en egentlig udbudsrunde, idet indkøb af danskundervisning og aktivering i henhold til EU’s udbudsdirektiv er en Bilag 2B-ydelse, og der er derfor ikke de samme restriktive krav til forhandlingsprocessen, som ved indkøb af andre ydelser.
Interesserede tilbudsgivere fik en frist til den 28. august 2015 kl 12:00, og ved udløb af fristen havde styregruppen modtaget i alt 6 tilbud. Samtlige tilbud blev gennemgået af styregruppen, hvor der var fokus på arbejdsmarkedsudvalgets intentioner, ligesom der var fokus på tilbudsgivers erfaring, hastigheder, pris, geografisk placering samt indhold i danskuddannelsen og indhold i beskæftigelsestilbuddene.
Der kom 6 tilbud, hvoraf 3 af tilbuddene blev vurderet til ikke at opfylde de opsatte konditioner. De resterende 3 tilbudsgivere blev indkaldt til yderligere forhandlinger med styregruppen, og styregruppen havde her fokus på:
- tilbudsgivernes konkrete tilgange til opgaven,
- hvor fleksible tilbudsgiver ville være i forhold til kombinationen af danskuddannelse og beskæftigelsesindsatsen for den enkelte flygtninge,
- hvor hurtigt flygtningene ville komme i virksomhedsrettet tilbud.
Valget faldt på Dansk Flygtningehjælps tilbud, idet deres tilbud indeholder:
- lave gennemløbshastigheder,
- en overbevisende sammenhæng mellem dansk og aktivering,
- en spændende anvendelse af branchepakker samtidig med
- Dansk Flygtningehjælps flere års erfaring på området
Det er styregruppens vurdering, at tilbuddet fra Dansk Flygtningehjælp var blandt de bedste, hvortil kommer en økonomisk fordelagtig, hvilket vil medføre, at udgifterne på området vil blive lavere
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2015
Et flertal (Arbejdsmarkedsudvalget med undtagelse af Lis Ravn Ebbesen) indstiller forslaget til en aftale med Dansk Flygtningehjælp til godkendelse med bemærkning om, at aftalen evalueres løbende.
Samtidig pålægges forvaltningen at sikre vidensdeling.
Et mindretal (Lis Ravn Ebbesen) tager forbehold for sin stemmeafgivning i Byrådet.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 19-10-2015
Et flertal (Børne- og Uddannelsesudvalget med undtagelse af Benny Dall) indstiller forslaget til godkendelse.
Sagsnr.: 15/13480
Resumé
Den 18. maj 2015 vedtog Byrådet, at Kolding Kommune skal tildele permanent og midlertidig boligplacering af flygtninge ud fra ønsket om at sikre en god modtagelse af flygtninge, menneskelighed og en vellykket integration – herunder hensigtsmæssig adgang til sprogskole/undervisningstilbud.
Byrådets kriterier for permanent boligplacering er:
- Flygtninge skal tilbydes permanent boligtilbud så hurtigt som muligt
- Spredning af boligtilbud
- Boligplacering sker i Kolding by, centerbyerne og landsbyer/landområder med kollektiv trafikforsyning.
Kollektiv trafikforsyning skal her også forstås som muligheden for at benytte flextrafik. Midlertidig boligplacering skal ske med udgangspunkt i at minimere de kommunale omkostninger, som opgaven indebærer.
Som resultat af arbejdet med at finde egnede boliger (både midlertidige og permanente) har Kolding Kommune i dag fået adgang til forskellige typer af boliger, hvor de kan flytte ind. I den forbindelse er der behov for en prioritering af, hvilke boliger, de skal tildeles.
Kolding Kommunes flygtningekvote for 2015 ligger på 215 personer, og på baggrund af de udmeldte regionskvoter for 2016 forventes det, at vi til næste år skal modtage 196 flygtninge.
For at sikre at det nødvendige antal og typer af boliger er til rådighed, er der derfor behov for en prioritering og udmelding omkring behovene allerede nu, hvis man skal undgå at komme i en situation, hvor der skal findes nødløsninger.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at udvalget godkender prioriteringen af tildeling af boliger til flygtninge,
Sagsfremstilling
Prioritering ved tildeling af boliger til flygtninge
Den 18. maj 2015 vedtog Byrådet, at Kolding Kommune skal tildele permanent og midlertidig boligplacering af flygtninge ud fra ønsket om at sikre en god modtagelse af flygtninge, menneskelighed og en vellykket integration – herunder hensigtsmæssig adgang til sprogskole/undervisningstilbud.
Desuden skal permanent boligplacering ske ud fra disse kriterier:
- Flygtninge skal tilbydes permanent boligtilbud så hurtigt som muligt
- Spredning af boligtilbud
- Boligplacering sker i Kolding by, centerbyerne og landsbyer/landområder med kollektiv trafikforsyning.
Midlertidig boligplacering skal ske med udgangspunkt i at minimere de kommunale omkostninger, som opgaven indebærer.
Som resultat af arbejdet med at finde egnede boliger (både midlertidige og permanente) har Kolding Kommune i dag fået adgang til forskellige typer af boliger, hvor de kan flytte ind. I den forbindelse er der behov for en prioritering af, hvilke boliger de skal tildeles.
I nedenstående skema ses forslag til en prioriteret rækkefølge for, i hvilke typer boliger de forskellige flygtninge kan placeres. Prioriteringerne er opstillet ud fra ovenstående kriterier og med udgangspunkt i muligheder for integration, økonomiske, administrative og driftsmæssige hensyn.
I forhold til de tre grupper af flygtninge har der i prioriteringen været kigget på forskellige aspekter ved deres situation.
De unge
Der er her fokus på at få dem placeret i ungdomsboliger for at få dem ind i et uddannelsesmiljø, og desuden være i blandt danske unge på deres egen alder for at sikre, at de hurtigere bliver integrerede.
De voksne
Hvis gruppen af voksne flygtninge kan placeres i permanent boligtilbud med det samme, så har det flere effekter. For det første sikres bedre muligheder for integration ved, at de ikke skal flyttes efterfølgende, men kan få ro på boligsituationen med det samme. Dernæst har kommunen færre administrative omkostninger ved ikke at skulle finde nye boliger med tilsvarende etableringsomkostninger. Endelig giver de permanente boligplaceringer som oftest en billigere husleje.
Enlige som venter på familiesammenføring
For denne gruppe er en permanent boligplacering prioriteret sidst, da det umiddelbare behov for en bolig kun handler om deres egne behov og ikke en hel familie. Det er derfor prioriteret, at de placeres i et midlertidigt tilbud, hvor der er fokus på integration men også at det administrative arbejde bliver minimalt. Det foreslås derfor, at de placeres i de kommunale ejendomme som første prioritet.
Både kommunal og privat permanent boligplacering giver vilkår for en bedre integration og spredning ud over kommunens område. Hvorimod en midlertidig boligplacering giver flere administrative opgaver, da borgeren skal flyttes igen på et senere tidspunkt.
| Prioritet | Unge | Voksne | Enlige som venter på familiesammenføring** |
| 1 | Midlertidig boligplacering i ungdomsboliger* | Permanent bolig ved boligforeninger | Midlertidig boligplacering i kommunale ejendomme |
| 2 | Permanent bolig ved boligforeninger | Permanent boligplacering hos private udlejere | Midlertidig boligplacering hos private udlejere |
| 3 | Permanent boligplacering ved private udlejere | Midlertidig boligplacering i kommunale ejendomme | Permanent bolig ved boligforeninger |
| 4 | Midlertidig boligplacering i kommunale ejendomme | Midlertidig boligplacering hos private udlejere | Permanent boligplacering hos private udlejere |
| 5 | Midlertidig boligplacering hos private udlejere | | |
* Ungdomsboligerne udgør en særlig kategori, og boligplaceringen skal ske under hensyntagen til efterspørgslen på den enkelte ungdomsbolig og ungdomsboligsituationen generelt. Desuden skal den pågældende flygtning være berettiget til en ungdomsbolig.
** For personer, som venter på familiesammenføring, vurderes det hensigtsmæssigt at afvente en eventuel familiesammenføring, før der anvises en permanent bolig, da der i forvejen er mangel på permanente boliger.
Det fremtidige behov for udbud af boliger til flygtninge
Kolding Kommunes flygtningekvote for 2015 ligger på 215 personer, og på baggrund af de udmeldte regionskvoter for 2016 forventes det, at vi til næste år skal modtage 196 flygtninge. For at sikre, at det nødvendige antal og typer af boliger er til rådighed, er der derfor behov for en prioritering og udmelding omkring behovene allerede nu, hvis man skal undgå at komme i en situation, hvor der skal findes nødløsninger.
Det er ikke muligt for kommunen at boligplacere flygtninge permanent i en ledig bolig, som er for dyr at anvise i forhold til den pågældendes husstandsindkomst (svarende til hvad der gælder for andre borgere med lav indkomst).
Nedenfor er angivet det forventede behov for boliger for resten af 2015 og 2016 med udgangspunkt i, hvilke typer flygtninge vi står til at modtage, og den husleje de vil have råd til at betale (jf. punktet omkring ”Vejledende rådighedsbeløb”.
| 3. + 4. kvartal 2015 | 2016 | Huslejestørrelse ex. forbrug | |
| Boliger til enlige | 66 | 116 | højest 2.050,- kr. |
| Boliger til familier | 12 | 24 | 6.500,- – 7.000,- kr. |
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2015
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 19-10-2015
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Der har været en stigning i antallet af integrationsborgere på 75 % det seneste år.
Det stigende antal integrationsborgere har betydet en stor stigning i antallet af borgere, der modtager danskundervisning på Sprogskolen Kolding og aktiveres i Den Erhvervsrettede Sprogskole.
Der er i september midlertidig boligplacering i 42 lejemål, der huser 53 flygtninge. Der vil i resten af 2015 og 2016 være behov for flere permanente lejemål, da man forventer, at antallet af flygtninge vil være stigende. Det forventes, at der i de sidste to kvartaler af 2015 vil være behov for 78 ekstra lejemål samt 140 ekstra lejemål i 2016.
Medlem af Arbejdsmarkedsudvalget, Lis Ravn Ebbesen (SF) og Michael Jensen (A) har stillet spørgsmål omkring etableringsydelse til nye flygtninge. Der vil på mødet blive givet en mundtlig orientering omkring:
- Etableringsydelse og boligpakke - hvor mange har fået bevilget en boligpakke, og tilsvarende hvor mange der har fået afslag på at modtage en boligpakke. Desuden hvad der lægges til grund for de forskellige afgørelser
- Status på boligplacering af flygtninge i forhold til de forskellige tilbud i kommunen
- Muligheder for job – tilbud til de nye flygtninge
- Samarbejde med frivillige – information til flygtninge om de forskellige tilbud
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der har været en stigning i antallet af integrationsborgere på 75 % det seneste år.
Det stigende antal integrationsborgere har betydet, en stor stigning i antallet af borgere, der modtager danskundervisning på Sprogskolen og aktiveres i den erhvervsrettede sprogskole.
Der er i september midlertidig boligplacering i 42 lejemål, der huser 53 flygtninge. Der vil i resten af 2015 og 2016 være behov for flere permanente lejemål, da man forventer, at antallet af flygtninge vil være stigende. Det forventes, at der i de sidste to kvartaler af 2015 vil være behov for 78 ekstra lejemål samt 140 ekstra lejemål i 2016.
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Forvaltningen udarbejder månedligt ledelsesinformationen, der viser:
- borgere på overførselsindkomst
- jobklare ledige
- borgere på offentlig forsørgelse i Kolding Kommune, nabokommunerne og hele landet
- oversigt over anvendte tilbud,
- afgørelser i Ankestyrelsen.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Det samlede antal borgere på overførselsindkomst er det seneste år, fra august 2014 til august 2015, steget marginalt. Der er i alt kommet 58 flere borgere på overførselsindkomst, hvilket svarende til en stigning på 0,5%.
Det stort set konstante antal borgere på overførselsindkomst dækker over en række forskydninger inden for de enkelte ydelsesgrupper. Flere af forskydningerne skyldes reformer og ændret lovgivning.
Der har været et stort fald i antallet jobklare ledige (a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og jobklare kontanthjælpsmodtagere).
Der har desuden være et fald i antallet af førtidspensionister. Faldet i antallet af førtidspensionister modsvares af et stigende antal borger i fleksjob og ressourceforløb.
Jobklare ledige er dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Ledighedsprocenten er opgjort i procent af befolkningen.
Sagsnr.: 15/15742
Resumé
Den 10. september 2015 afsagde Højesteret dom i en sag, 3F havde anlagt imod Ankestyrelsen. Den konkrete sag omhandlende en borger, som havde fået stoppet udbetalingen af sygedagpenge.
Afgørelsen om ophør af udbetaling af sygedagpenge blev i første omgang truffet af en ”anden aktør”. Denne afgørelse var ugyldig, slog Ankestyrelsen fast.
Herefter traf kommunen en ny afgørelse i sagen. Den nye afgørelse var indholdsmæssig identisk med ”anden aktørs” afgørelse, og gik ud på at standse udbetaling af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Ankestyrelsen stadfæstede denne afgørelse.
Højesteret har nu med dommen slået fast, at praksis med at tillægge en afgørelse tilbagevirkende kraft ikke har hjemmel i sygedagpengeloven eller efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Dette må anses for at være en ændring af tidligere praksis og retsopfattelse, og er ikke kun relevant for Kolding Kommune men for alle kommuner.
Ankestyrelsen skrev på sin hjemmeside den 11. september 2015, at styrelsen er i gang med at gennemgå dommen grundigt for at vurdere, hvilken betydning afgørelsen får for praksis fremover. Det må forventes, at Ankestyrelsen udsender en vejledning om, hvordan der fremadrettet skal forholdes i den slags situationer, og at Ankestyrelsen også formulerer en anbefaling af, hvorledes kommunerne skal forholde sig med de gamle sager.
I den givne situation er det vigtigt at sikre en ens fortolkning af reglerne, herunder en ens håndtering af de tidligere afgørelser. Derfor vil Kolding Kommune gerne afvente Ankestyrelsens vejledning inden udarbejdelse af en endelig handleplan.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren anbefaler,
Sagsfremstilling
Den 10. september 2015 afsagde Højesteret dom i en sag, 3F havde anlagt imod Ankestyrelsen. Den konkrete sag omhandlende en borger, som havde fået stoppet udbetalingen af sygedagpenge.
Afgørelsen om ophør af udbetaling af sygedagpenge blev i første omgang truffet af en ”anden aktør”. Denne afgørelse var ugyldig, slog Ankestyrelsen fast.
Herefter traf kommunen en ny afgørelse i sagen. Den nye afgørelse var indholdsmæssig identisk med ”anden aktørs” afgørelse, og gik ud på at standse udbetaling af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Ankestyrelsen stadfæstede denne afgørelse.
Højesteret har nu med dommen slået fast, at praksis med at tillægge en afgørelse tilbagevirkende kraft ikke har hjemmel i sygedagpengeloven eller efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Dette må anses for at være en ændring af tidligere praksis og retsopfattelse, og er ikke kun relevant for Kolding Kommune men for alle kommuner.
Ankestyrelsen skrev på sin hjemmeside den 11. september 2015, at styrelsen er i gang med at gennemgå dommen grundigt for at vurdere, hvilken betydning afgørelsen får for praksis fremover. Det må forventes, at Ankestyrelsen udsender en vejledning om, hvordan der fremadrettet skal forholdes i den slags situationer, og at Ankestyrelsen også formulerer en anbefaling af, hvorledes kommunerne skal forholde sig med de gamle sager.
I den givne situation er det vigtigt at sikre en ens fortolkning af reglerne, herunder en ens håndtering af de tidligere afgørelser. Derfor vil Kolding Kommune gerne afvente Ankestyrelsens vejledning inden udarbejdelse af en endelig handleplan.
Sagsnr.: 15/6335
Resumé
Som en del af bevillingsnoterne til budget 2015 blev der fremsat et ønske om en veteranpolitik for Kolding Kommune.
0.9 Veteranpolitik
Der skal laves en veteranpolitik. Herunder skal det sikres, at vi har uddannet personale i PTSD via regionens Traumecenter. De skal fungere som kontaktperson for de tidligere udsendte, så et sammenhængende forløb sikres i forhold til de specielle behov en PTSD-diagnose er.
Jobcenter Kolding har været ansvarlig for udarbejdelse af politikken, og har samarbejdet med bl.a. Senior- og Socialforvaltningen. Desuden er erfaringer fra andre kommuner, frivillige organisationer, sundhedsvæsenet og tidligere udsendte blev inddraget i arbejdet.
Politikken har fokus på tre indsatsområder:
- Koordination af indsatserne for veteranerne i Kolding Kommune
- Formidling af viden om kommunens indsatser for veteraner og deres pårørende
- Anerkendelse og opmærksomhed omkring veteranernes indsats i internationale missioner.
Sagen behandles i
Forslag
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter veteranpolitikken og de forskellige indsatser.
Sagsfremstilling
Som en del af bevillingsnoterne til budget 2015 blev der fremsat et ønske om en veteranpolitik for Kolding Kommune.
0.9 Veteranpolitik
Der skal laves en veteranpolitik. Herunder skal det sikres, at vi har uddannet personale i PTSD via regionens Traumecenter. De skal fungere som kontaktperson for de tidligere udsendte, så et sammenhængende forløb sikres i forhold til de specielle behov en PTSD-diagnose er.
Jobcenter Kolding har været ansvarlig for udarbejdelse af politikken, og har samarbejdet med bl.a. Senior- og Socialforvaltningen. Desuden er erfaringer fra andre kommuner, frivillige organisationer, sundhedsvæsenet og tidligere udsendte blev inddraget i arbejdet.
I 2010 udarbejdede den daværende regering en national veteranpolitik som skulle sætte rammerne for, hvordan samfundet bedst anerkender og sammensætter den indsats, de og deres familier har brug for, når en normal hverdag hjemme i Danmark skal etableres.
I Kolding Kommune har Byrådet ønsket at udarbejde sin egen veteranpolitik, som har fokus på vores tilgang til udfordringerne og gennemgår de forskellige indsatser, der er brug for.
Politikken har fokus på tre indsatsområder:
- Koordination af indsatserne for veteranerne i Kolding Kommune
- Formidling af viden om kommunens indsatser for veteraner og deres pårørende
- Anerkendelse og opmærksomhed omkring veteranernes indsats i internationale missioner.
Af konkrete tiltag foreslås bl.a.:
- Der skal være en koordinator på Jobcenter Kolding og i Senior- og Socialforvaltningen, som skal være kontaktpersoner for veteraner og deres pårørende. Og som samtidig skal fungere som videnspersoner i forhold til kollegerne
- Der arrangeres et årligt informationsmøde for alle interesserede medarbejdere i kommunen, hvor de kan høre om nyt indenfor området, og hvordan man identificerer veteraner, der har brug for hjælp
- Der skal gøres en indsats for at informere om kommunens nye veteranpolitik, og de tiltag den indeholder, så f.eks. pårørende ved, hvor de skal gå hen for at få hjælp og støtte
- Ved deltagelse i Danmarks Flagdag for veteraner den 5. september skal der også fortælles om veteranpolitikken og tilbuddene hos kommunen.
Bilag
Sagsnr.: 15/16633
Resumé
Ved mail af den 24. september 2015 har medlem af Arbejdsmarkedsudvalget, Lis Ravn Ebbesen (SF) sendt nedenstående sammen med medlem af Arbejdsmarkedsudvalget, Trille Nicolajsen (V)
”Udsatterådet har debatteret mulighederne for at hjælpe udsatte til selvforsørgelse.
Lis Ravn Ebbesen, SF, anmoder derfor på egne og Trille Nicolajsens, Venstres, vegne om en orientering om mulighederne inden for beskæftigelseslovgivningen.
I forhold til mulighederne for revalidering har vi forstået næsten ingen for dette tilbudt længere. Antallet der får revalidering er faldet fra ca. 300 – 27 de seneste tre år. Og andre muligheder skal have været afprøvet.
Hvilke borgere er der efter nuværende lovgivning omfattet?
I følge udsatterådet er der nogle begrænsninger i lovgivningen ift. dobbelt SU. Hvordan er lovgivningen på dette område??”
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren indstiller,
Sagsnr.: 14/8370
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.