Dagsorden eller referat

Ifølge Integrationsnet er 11% af de flygtninge i Danmark, der er i job, selvstændige, mens tallet for danskere er 6%. Forskning viser desuden, at potentialet for en opstart som iværksætter er større blandt borgere med andet etnisk oprindelse end dansk, hvorimod etniske danskere oftere styrer mod en ansættelse som lønmodtagere.

I Kolding er der politisk fokus på at hæve beskæftigelsen generelt, men særlig i de udfordrede boligområder. Hvis det lykkes, vil det være et vigtigt skridt hen mod at komme af ghettolisten. Derfor har Arbejdsmarkedsudvalget igangsat et arbejde med en fornyet strategi for beskæftigelsen i de udfordrede boligområder. I Udvalget for Udfordrede Boligområders arbejde med at fastlægge en strategi for det kommende arbejde i områderne indgår beskæftigelse også som et væsentligt element.

Som en del af dette arbejde ønsker Udvalget for Udfordrede Boligområder at få en større viden om iværksætteri generelt, men også med fokus på etnisk iværksætteri og de muligheder og udfordringer, som emnet rummet. Dette vil ske gennem en temadrøftelse med input fra centrale aktører og borgere, der har startet egen virksomhed.

Konkret vil udvalget høre oplæg fra forretningsudvikler, Jakob Thoftdahl Westphall, fra Business Kolding og iværksætterkonsulent, Mustafa Niazi, fra Jobcenter Kolding. Business Kolding og jobcentret har et tæt samarbejde omkring at hjælpe (ledige) borgere i gang med egen virksomhed, og de vil fortælle om deres erfaringer med dette arbejde, og de muligheder og udfordringer de ser omkring det.

Desuden vil brødrene Hamed og Ahmed Jallouli deltage på mødet, hvor de fortæller om vej fra ide til stiftelse af Delicious Sandwich & Juice, Kolding i 2013 og siden Vejle i 2016 og Esbjerg i 2017.

Lidt tal og fakta om emnet

• I Kolding tilbyder Business Kolding gratis rådgivning til iværksættere. Det gælder både ledige (tilbud via jobcentret), studerende, nye iværksættere og allerede etablerede iværksættere. Denne mulighed benytter over 300 iværksættere sig af om året.

I en analyse fra Danmarks Statistik (november 2018) fremhæves disse konklusioner om iværksætteri i Danmark:

• I 2017 var der 19.200 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilet er væsentlig under niveauet i 2007, hvor der blev skabt 24.600 virksomheder. Antallet af nye iværksættervirksomheder inden for brancherne information og kommunikation samt vidensservice er dog over niveauet i 2007.
• Tre ud af fire iværksættere i 2017 var mænd, og over halvdelen af de nye iværksættere havde enten en erhvervsfaglig uddannelse eller var ufaglærte. Personer med lange uddannelser blev dog i større grad iværksættere end personer i de øvrige uddannelsesgrupper.
• I 2017 var der flere nye iværksættere mellem 15 – 24 år og 45 – 70 årige, end der var i 2007, mens der var færre nye iværksættere mellem 25 – 44 år.
• Kvinderne startede i 2017 typisk ny virksomhed inden for serviceerhvervene, mens mændene oftest etablerede virksomhed inden for videnservice og bygge og anlæg.

Baggrund og generelle anbefalinger

De fleste større byer i Danmark har udsatte boligområder præget af en lav beskæftigelsesgrad, og mange kommuner har igangsat forskellige tiltag for at få flere i arbejde og starte egen virksomhed. I 2010 blev der udarbejdet en rapport fra Roskilde Universitetscenter: ”Iværksætteri i udsatte boligområder”, hvor iværksætteri i København, Høje Tåstrup, Odense og Aarhus blev undersøgt. Som inspiration til temadrøftelsen gennemgås anbefalingerne fra rapporten kort nedenfor:

1. Iværksætterfremme som beskæftigelsespolitik

At støtte opstart af egen virksomhed blandt indvandrere og efterkommere er først og fremmest en fleksibel integrations- og beskæftigelsespolitik, der tager hensyn til de erfaringer og ressourcer, målgruppen er i besiddelse af.

Iværksætteraktiviteten er større blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere, ligesom der er en langt mere positiv holdning blandt indvandrere og efterkommere i alle aldersgrupper til at etablere sig som selvstændig.

Overordnet består udfordringen således i ikke at presse på for at få flere indvandrere og efterkommere til at starte egen virksomhed, men om at skabe bedre forudsætninger og betingelser for at opstart og drift forløber så gnidningsløst som muligt og at fremme den langsigtede bæredygtighed i iværksætteriet.

2. Iværksætterfremme som erhvervspolitik

Skønt det beskæftigelsesmæssige aspekt bør have førsteprioritet, bør det ikke skygge for de erhvervsmæssige potentialet iværksætterfremmepolitikken også er forbundet med. For det første er iværksætterfremme – under givne betingelser – i de fleste tilfælde med til at trække nogle personer og grupper ud af en marginaliseret position og aktivere nogle ressourcer, som ellers vil ligge ubrugt hen.

For det andet indgår iværksætterfremme som en aktiv del af et større etnisk arbejdsmarked, der har været under opbygning de seneste tyve år. Det etniske arbejdsmarked skaber ikke kun job til mange ledige, men fungerer også som læringssted for en kommende yngre generation af etniske entreprenører herunder ”vækstiværksættere”

3. Brancheskift

Det hævdes ofte, at de indvandrerejede virksomheder klumper sig sammen i traditionelle indvandrerbrancher med deraf faldende omsætning og flere konkurser til følge. En vej ud af denne situation kunne være brancheskift, hævdes det. Set på baggrund af de ressourcer i form af social kapital (netværk, kontakter, finansiering, rådgivning m.m.), der medgår til etableringen af en virksomhed, forekommer denne løsning ikke særlig realistisk.

På længere sigt vil den bedre uddannelse (human kapital) blandt især andengenerationsindvandrere løse noget af problemet. Højere uddannelser er lig med en bedre og mere gunstig økonomisk mulighedsstruktur, lige som yngre indvandrere, hvoraf mange er født og opvokset i Danmark, har andre typer af netværk og en anden holdning til valg af branche.

4. Kontanthjælpssystemets begrænsninger – mulighed for gradvis udfasning

Fra iværksætterrådgiverne, de kommunale medarbejdere, private aktører og ikke mindst indvandrerne selv lyder det samstemmende, at det er et problem, at kontanthjælpsmodtagere automatisk får frataget hele deres overførselsindkomst, hvis de får et cvr.nummer.

Dette peger på overvejelser om at se på ændringer i loven, der gør det muligt for indvandrere og andre i en overgangsperiode at modtage overførselsindkomst samtidig med, at de starter op som selvstændige. Dvs. en model for gradvis udfasning fra kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag.

5. Opsøgende og faciliterende iværksætterrådgivning

De kommuner, som har valgt at opbygge nogle institutioner for at fremme og i visse tilfælde også ændre iværksætterstrukturen blandt indvandrere, kan vise hen til både positive og negative erfaringer. De negative handler om manglende information og svag eller fraværende kommunikation mellem kommunen og iværksætterne.

De positive erfaringer handler om iværksætterrådgiverne, der træder ind som et effektivt medierende led mellem forvaltningen og indvandreriværksætterne. Det er derfor anbefalingen, at man styrker iværksætterrådgivernes position inden for rammerne af den kommunale forvaltning, så kendskabet til dem kan udbygges. Samtidig er det helt afgørende, at kommunalt forankrede iværksætterrådgivere ikke i deres daglige praksis bliver for kommunaliserede, men reelt er synlige og kan fungere udadgående og opsøgende i civilsamfundet.

6. Særlig kompetence til rådgivning for kvindelige iværksættere

Kvinderne spiller en stor og uundværlig rolle i de fleste små familiebaserede indvandrervirksomheder både som arbejdskraft og som planlægger af familiens ressourcer. I fremtiden er det sandsynligt, at mange af de unge veluddannede kvinder med indvandrerbaggrund dukker op som vækstiværksættere.

Generelt er det dog erfaringen, at kvinderne står overfor flere barrierer for at opnå succes som iværksætter. Derfor bør der sættes ind med en særlig rådgivning for de kvinder, som kun har få uddannelsesmæssige ressourcer, men som alligevel ønsker at nedsætte sig som selvstændig. Derimod kan det forventes, at flere af de yngre og bedre uddannede indvandrerkvinder vil etablere sig på lige vilkår med mændene.

Som et led i implementeringen af udviklingsplanerne for Munkebo og Skovvejen/Skovparken ligger en stor opgave i at organisere og sikre så skånsom og god en genhusningsproces som muligt. Opgaven er omfattende og kræver god planlægning.

Med tre forskellige involverede boligorganisationer kræves et tæt samarbejde, hvis opgaven skal lykkes. Derfor har boligorganisationerne nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave det er over de næste par måneder at sikre overblik over antal estimerede genhusninger og vilkår for genhusning, samt over hvordan formidling og kommunikation til og med involverede parter skal udformes. Målet er at sikre overblik og håndtering af det praktiske vedrørende genhusning samt at sikre en ensartet procedure.

Udvalget for Udfordrede Boligområder har ønsket indsigt i opgaven med at sikre en god proces for genhusning af beboere, herunder lovgivning på området, de økonomiske konsekvenser, fysiske forhold og menneskelige hensyn og konsekvenser.

Gældende lovgivning

Ifølge Lov om leje af almene boliger kap. 15, §§ 85 og 86 om opsigelse og genhusning fremgår det, at udlejer kan opsige lejeaftalen, hvis ejendommen skal nedrives, eller hvis ombygning medfører, at det lejede må fraflyttes.

Hvis ejendommen er beliggende i et udsat boligområde, og ejendommen helt eller delvist skal overdrages som led i en udviklingsplan, tilbydes en erstatningsbolig inden for det pågældende boligområde. Udlejer og lejer aftaler, om erstatningsboligen skal være permanent eller midlertidig. Kan de ikke blive enige, er det udlejer, der træffer afgørelse.

Hvis genhusningen skal være permanent, skal udlejer opsige lejer og tilbyde lejer en anden bolig i kommunen. Hvis lejer er indforstået, kan lejer tilbydes en bolig beliggende i en anden kommune.

Foreligger der forhold vedrørende det lejede, der ikke berettiger udlejer til at opsige lejeaftalen, men som medfører, at det i en kortere periode er nødvendigt, at det lejede fraflyttes, kan udlejer tilbyde midlertidig genhusning.

Økonomiske konsekvenser

Lovgivningen stiller krav om, at udlejer skal tilbyde at dække lejers rimelige og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse med flytning til anden bolig. Det gælder også, hvis lejer tilbyder selv at skaffe sig anden bolig.

De økonomiske konsekvenser for boligorganisationen ved genhusning beror på et skøn og er afhængig af, hvor der genhuses, perioden der skal genhuses, og om der er særlige forhold, der gør sig gældende etc.

Ifølge Landsbyggefonden tages udgangspunkt i en gennemsnitsudgift på 50.000 kr. Af øvrige økonomiske konsekvenser er kommunens udgift til erstatningsbyggeri samt boligorganisationens udgifter til eventuel tomgangsleje.

Fysiske forhold – Genhusninger i Munkebo og Skovvejen/Skovparken

Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med genhusning i forbindelse med de fysiske udviklingsplaner for de udfordrede boligområder. En af den nedsatte arbejdsgruppes første opgaver er at danne sig et overblik over antal estimerede genhusninger, permanente og midlertidige, for de berørte områder, og at samle dem, således at der gives et samlet overblik over genhusningens konkrete behov.

Overblikket skal sammenstilles med den normale fraflytningsprocent, så det bliver muligt at estimere og vurdere, hvorvidt boligorganisationerne kan håndtere genhusningen internt. Ligeledes er erstatningsbyggeri aktuelt som en del af genhusningsudfordringerne. 

De menneskelige konsekvenser ved genhusning

I forbindelse med genhusning ansættes en genhusningskonsulent i hvert område. Genhusningskonsulentens opgave er at rådgive og vejlede beboerne og skabe tryghed for den enkeltes situation. Den personlige kontakt med beboerne er genhusningskonsulentens vigtigste opgave, og beboeren har her mulighed for at fortælle om ønsker og behov, ligesom genhusningskonsulenten kan undersøge, hvad der er muligt.

Ved mødet giver Christina Padkær, Projektleder, Kolding Kommune et indblik i arbejdsgruppens foreløbige arbejde og Stefan Vestergaard, Bygge- og Udviklingschef, ALFABO fortæller om de tanker som ALFABO gør sig om opgaven.

Landsbyggefondens bevilling af boligsociale helhedsplaner sker for en periode på fire år. Da den nuværende boligsociale helhedsplan udløber med udgangen af 2021 indledes ansøgningsprocessen for næste bevillingsperiode i efteråret 2020.

Processen

Første skridt i ansøgningsprocessen er, at boligorganisationer i samarbejde med kommunen udarbejder en præansøgning, dvs. en kortfattet ansøgning med en beskrivelse af de boligafdelingerne, der ønskes omfattet af indsatsen. Præansøgningen skal desuden indeholde et overordnet budget og en kommunal anbefaling. På baggrund af præansøgningen og boligsociale data vurderer Landsbyggefonden, hvilke afdelinger der kan prækvalificeres, og hvilken økonomisk ramme der kan udarbejdes en ansøgning indenfor. Landsbyggefonden stiller krav om 25 % lokal medfinansiering.

Rammer for den kommende helhedsplan

Den kommende helhedsplan skal udarbejdes indenfor rammerne af det seneste boligforlig, hvilket betyder at der er muligt at søge på følgende indsatsområder:

• uddannelse og livschancer
• beskæftigelse
• kriminalitetsforebyggelse
• sammenhængskraft og medborgerskab

I Kolding er der tradition for at involvere aktører bredt i både udførelsen og udarbejdelsen af boligsociale helhedsplaner. Herigennem sikres, at indsatserne sker i forlængelse af det arbejde, der allerede foregår i boligområderne. Involveringen af lokale aktører vil primært ske i perioden efter prækvalifikationen. Det forventes, at Kolding vil blive prækvalificeret i februar/marts 2021.

På mødet fortæller sekretariatsleder af ByLiv Kolding, Mette Hagesen, om arbejdet med prækvalifikation den kommende boligsociale helhedsplan for perioden 2022-2025.

Udvalget for Udfordrede Boligområder besluttede på mødet d. 27. august 2020 at revitalisere

strategien for de udfordrede boligområder. For at identificere de tiltag, der vil kunne gøre en forskel lokalt i områderne i Kolding Kommune, samlede udvalget på det efterfølgende møde d. 17. september 2020 op på den inspiration og de indsigter, udvalget har fået siden udvalgets etablering i november 2018.

Opsamlingen af indsigter er vedlagt sagen som bilag. Sagen her er en del af udvalgets strategiproces, hvorunder udvalget får præsenteret en række input i form af oplæg og indsigter og efter hver drøftelse forholder sig til, hvilke indsigter det giver mening at arbejde videre med og indarbejde som en del af strategien for de udfordrede boligområder. 

Strategien skal bidrage til at opfylde udvalgets mål, nemlig at de to udfordrede boligområder, Munkebo og Skovvejen/Skovparken kommer af regeringens ghettoliste. Strategiudviklingen har derfor fokus på at identificere de betydningsfulde greb, der kan bidrage til målopfyldelsen.

De betydningsfulde greb: styringskriterier og beskæftigelsesindsatser

Udvalget for Udfordrede Boligområder har målsat en forandring i områderne særligt gennem anvendelse af styringskriterier og gennem en fokuseret beskæftigelsesindsats. Det er de politiske fagudvalg, der træffer afgørelse om de konkrete indsatser. Således er styringskriterierne besluttet i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, mens Arbejdsmarkedsudvalget har igangsat en proces for at styrke beskæftigelsesindsatsen i områderne og derigennem bidrage til, at områderne ikke længere opfylder ghettokriteriet om manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Understøttende faktorer

En række andre fagområder og indsatser har vigtige bidrag til målopfyldelsen. Det handler på den lange bane om, at målet om at områdernes beboere er i arbejde, understøttes af en styrket sammenhæng fra skolegang til arbejdsliv, herunder af et understøttende fritidsliv. Disse bærende elementer er basis for udvalgets udvælgelse af fokuspunkter og formulering af initiativer, der løfter både individet og det brede fællesskab.

Åbne og blandede boligområder

En del af målopfyldelsen sker gennem en ændring af beboersammensætningen i områderne. Det bidrager styringskriterierne som nævnt til, ligesom den fysiske omdannelse af områderne frem til 2030 får afgørende betydning. Men vejen til en blandet by og til boligområder, der er åbne mod omverdenen, sker også gennem andre tiltag.

Det gælder arbejdet med attraktive daginstitutioner, hvor tre daginstitutioner via faglige profiler om natur og udeliv, science og bevægelse samt musik skal tiltrække en ny målgruppe, så børnegrupperne i daginstitutionerne bliver blandede til gavn for alle børnenes læring og udvikling.

Det gælder også de fysiske adgangsforhold og forbindelsen af områderne til resten af Kolding by og de nærliggende områder, f.eks. Troldhedestien og Kolding Ådal. Områderne ligger centralt placerede i Kolding by, tæt på både natur og motorvej. Det kalder på en udnyttelse af placeringen og på, at områderne kan spille en aktiv rolle i en række tiltag og projekter og bør tænkes med i fremtidige udviklingstiltag, puljeansøgninger m.m.

På mødet præsenteres udvalget for et kort oplæg, hvorefter udvalgsmedlemmer i grupper arbejder sig ind på at identificere, hvilke centrale fokuspunkter der kan bidrage til målopfyldelsen, og som dermed skal indgå i strategien. Det sker i form af en workshop med stande, der ridser udvalgets aktiviteter og indsigter frem til nu op som baggrund for gruppernes arbejde med spørgsmål til overvejelse i udvælgelsesarbejdet.

Afsluttende samler udvalget workshoppens indsigter op i plenum. Hensigten er at udvalget på baggrund af drøftelsen peger på retning og indhold med henblik på, at forvaltningen frem til udvalgets møde i november udarbejder et udkast til drøftelse eller beslutning af strategi for de udfordrede boligområder.

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterer om: