Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
15-05-2020 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Byrådet |
Sted: |
Skypemøde |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 20/10519
Resumé
Torsdag den 26. marts 2020 blev Regeringen og KL enige om en delaftale, der har til formål at anvise muligheder for kommunerne for at holde hånden under de lokale virksomheder, den danske økonomi og understøtte beskæftigelsen.
I Kolding Kommune vedtog Byrådet i Runde 1 fremrykning for 82,660 mio. kr. fra 2021 – 2023. Nærværende punkt vedrører fremrykning af anlægsudgifter for yderligere 39,300 mio. kr.
Endvidere indeholder punktet et konkret forbrug af Budgetreserven til henholdsvis afledt drift, nye driftsudgifter, deponering og ydelse på lån.
Endelig er byggemodning ved Hvidkærgårdsvej, etablering af midlertidig parkering på Campus- og havneområdet samt ”Iværksætteri Havn” alene beskrevet tekstmæssigt under sagsfremstillingen.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår som udkast til indstilling til Byrådet,
at det principgodkendes at der sker en fremrykning af anlægsudgifter på 39,300 mio. kr. til 2020,
at beløbet forbliver på investeringsoversigten 2021 – 2023,
at anlægsbevillinger frigives for alle projekter med en samlet udgift på 3,0 mio. kr. eller mindre under forudsætning af, at udvalget forinden igangsættelse har godkendt en konkret projektplan for det enkelte projekt,
at projekter med en samlet anlægssum på over 3 mio. kr. og derover fremsendes til endelig frigivelse i Byrådet senest i juni 2020 på baggrund af en indstilling fra det ansvarlige udvalg,
at anlægsudgiften i 2020 på 39,300 mio. kr. lånefinansieres, idet den årlige ydelse på 2,750 mio. kr. fra 2021 finansieres via Budgetreserven samt
at afledte driftsudgifter, nye driftsudgifter og deponering bevilges og finansieres af Budgetreserven.
Beslutning Økonomiudvalget den 15-05-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Merete Due Paarup
Beslutning Byrådet den 15-05-2020
Godkendt.
Merete Due Paarup
Sagsfremstilling
Delaftalen sætter i 2020 kommunerne fri af den aftalte anlægsramme. Det betyder, at kommunerne får fri mulighed for at fremrykke investeringer, som alligevel skulle være udført i de kommende år, så beskæftigelse kan understøttes her og nu.
For at understøtte, at likviditeten ikke er en hindring, er det aftalt, at der kan indsendes ansøgning om lånedispensation. For kommuner med en gennemsnitslikviditet under 7.716 kr. pr. indbygger (landsgennemsnittet) vil alle ansøgninger blive imødekommet. Koldings likviditet er under beløbsgrænsen.
Af delaftalen fremgår ikke, at det vil være muligt, at lånedispensationen overføres til 2021.
Med udgangspunkt i delaftalens bestemmelser er drøftet hvilke projekter, der i runde 2 vil kunne fremrykkes til gennemførelse i 2020. Specifikation af foreslåede projekter udgørende 39,300 mio. kr. fremgår af bilag.
I beløbet på 39,300 mio. kr. indgår 3 projekter ikke.
For byggemodning Hvidkærgårdsvej gælder, at projektet snarest skal disponeres inden for den eksisterende byggemodningsramme.
Særligt omkring fondsdannelsen vedrørende Fredericiagade 1 og den konkrete udformning heraf vurderes med overvejende sandsynlighed, at konstruktionen vil medføre deponeringspligt. Deponeringen skal i så fald beregnes som den største af henholdsvis ejendomsvurderingen og ejendommens værdi (Seneste salgspris). Endelig afklaring af deponeringsbeløb, der foreløbigt er indregnet med 10,000 mio. kr. i 2020, vil ske i forbindelse med fondens etablering. Endvidere medfører konstruktionen pligt til betaling af dækningsafgift.
For midlertidig parkering i Campus- og Havneområdet gælder, at der arbejdes videre med alternative muligheder med henblik snarest at fremkomme med en model til politisk behandling.
Endelig gælder for ”Iværksætteri, Havn”, at der udarbejdes et konkret projektforslag
Runde 2 skal ses i sammenhæng med driftsmæssige tiltag vedrørende ”Mere liv i bymidten” omfattende blandt andet brugen af Fredericiagade 1, City-pulje, styrkelse af events, Folkekøkkenet og paraplyen.
Den samlede udgift bestående af afledt drift, nye driftsudgifter, deponering og ydelse på lån fremgår i specificeret for af bilag. Den samlede udgift på 11,000 mio. kr. i 2020 6,760 mio. kr. i 2021, 5,560 mio. kr. i 2022, 5,360 mio. kr. i 2023 og 5,080 mio. kr. fra 2024 finansieres af budgetreserven, der herefter kan opgøres således:
Budgetreserve, status (1.000 kr)
| 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
1. Budgetstrategi 2020 | 20.000 | 30.000 | 40.000 | 50.000 | 50.000 |
2. Budgetforlig 2020 | 10.000 | 20.000 | 30.000 | 40.000 | 40.000 |
3. Besparelse | -500 | -1.500 | -2.500 | -3.500 | -3.500 |
4. Budgettet 2. behandling | -5.000 | -5.000 | -5.000 | -5.000 | -5.000 |
5. Bevillingsrammer 2021 – 2024 | 0 | 0 | 0 | 0 | 20.000 |
6. Kommunale solcelleanlæg | -219 | -219 | -219 | -219 | -219 |
7. Lov- og Cirkulæreprogram, restpulje | 623 | 3.681 | 3.943 | 4.222 | 4.222 |
8. PL-stigning, 2020 – 2021 | 0 | 657 | 927 | 1.197 | 1.777 |
I alt pr. 8. april 2020 | 24.904 | 47.619 | 67.183 | 86.700 | 106.980 |
Fremrykning af anlæg, runde 1, ydelse | 0 | -5.780 | -5.780 | -5.780 | -5.780 |
Fremrykning af anlæg, runde 1, afledt drift (Skønnet) | 0 | -2.000 | -2.000 | -2.000 | -2.000 |
Budgetopfølgning primo 2020, arbejdsmarkedsområdet | -8.900 | -2.000 | -2.000 | -15.000 | -15.000 |
Fremrykning af anlæg, runde 2, ydelse og deponering | -10.000 | -2.750 | -2.750 | -2.750 | -2.750 |
Fremrykning af anlæg, runde 2, afledt drift m.v. | -1.000 | -4.010 | -2.810 | -2.610 | -2.610 |
I alt pr. 13. maj 2020 | 5.004 | 31.079 | 51.843 | 58.560 | 78.840 |
Jævnfør budgetopfølgning behandlet af Arbejdsmarkedsudvalget den 7. maj 2020, er der for 2021 og frem foreløbigt skønnet en budgetmanko på 55,000 mio. kr. Den del, der ikke kan finansieres af nettogevinst ved udligningsreformen samt skønnet øget beskæftigelsestilskud er i ovennævnte tabel forudsat finansieret af Budgetreserven.
Bilag
Sagsnr.: 20/14325
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen fremlægger udkast til ny egnsteateraftale med Kolding Egnsteater til Byrådets godkendelse.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
- at udkastet til ny egnsteateraftale godkendes og fremsendes til Slots- og Kulturstyrelsen,
- at vedtægtsændringen for Kolding Egnsteater godkendes og fremsendes som bilag til den nye egnsteateraftale,
- at By- og Udviklingsforvaltningen pålægges at udarbejde et forslag til en samarbejdsaftale med Kolding Egnsteater om drift af kultur- og bylivsaktiviteter i Fredericiagade 1 jævnfør beskrivelsen i sagsfremstillingen,
- at der i løbet af efteråret 2020 fremlægges ændrede vedtægter for Kolding Egnsteater med en udvidelse af bestyrelsen til godkendelse i Byrådet, og hvor Byrådet samtidig skal udpege medlemmer til bestyrelsen.
Beslutning Fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Kulturudvalget den 15-05-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Merete Due Paarup
Beslutning Byrådet den 15-05-2020
Godkendt.
Merete Due Paarup
Sagsfremstilling
På byrådsmødet den 2. april 2020 besluttede Byrådet ikke at forlænge den nuværende egnsteateraftale med Teater Tid. På samme møde blev det vedtaget, at ”borgmesteren tager initiativ til at der straks indledes en politisk forhandling, med henblik på en aftale, hvor udgangspunktet er nytænkning med henblik på en væsentlig styrkelse af bylivet i Kolding City og Campus området, gerne også via scenefaciliteterne Fredericiagade 1.”
Forud for de politiske forhandlinger gennemførtes en bred brugerundersøgelse, hvor borgere, interesseorganisationer og kulturaktører kom med input, ideer og ønsker til fremtidens by- og kulturliv. På baggrund af de indkomne input og de politiske drøftelser fremlægger forvaltningen denne sag, der omfatter godkendelse af et udkast til en ny egnsteateraftale med Kolding Egnsteater, og proces for udarbejdelse af en samarbejdsaftale med Kolding Egnsteater om drift af Fredericiagade 1, som et åbent og inkluderende mødested, der i partnerskaber med byens øvrige aktører tilbyder en mangfoldighed af kultur- og bylivsoplevelser
- Den ny egnsteateraftale
Egnsteateraftalen skal først og fremmest sikre borgere og besøgende fremragende scenekunstoplevelser for et bredt publikum. Strategien og de kunstneriske planer for det første år fremgår af bilagene til aftalen. Her skal blandt andet nævnes:
- Et større egnsspil hvert andet år, som kan skabes i samarbejde med Dronning Dorothea Teatret og andre interesserede borgere.
- Folkescenen, som er et lokalt forankrings- og udviklingsprojekt/live drama-dokumentarformat, hvor du både kan høre podcasten og se forestillingen.
- Tilbage til rødderne, som er scenekunstproduktioner, der via lokalhistorier fortæller om vores fortid for på den måde, at bidrage til forståelsen af vores nutid.
Egnsteateraftalen sætter også rammerne for, hvordan teatret bidrager til at skabe et udviklingsmiljø, hvor der sættes fokus på talentudvikling i samarbejde med Teaterskolen Dorothea, Den danske scenekunstskole samt øvrige kultur- og uddannelsesinstitutioner.
Organisatoriske forhold
Det fremgår af aftalen, at Kolding Egnsteater hvert år udarbejder en budget- og aktivitetsplan. Denne foreligges Kulturudvalget, og skal tjene som informations- og styringsgrundlag. Derudover fremsender teatret hvert år regnskab, revisionsprotokollat og ledelsesberetning til godkendelse i kulturudvalget.
Teatrets bestyrelse og Kulturudvalget evaluerer aftalen på et årligt dialogmøde, og der er minimum hvert kvartal dialogmøder mellem teatrets ledelse og forvaltningen. Direktøren for teatret deltager desuden i det af forvaltningen faciliterede netværk for kulturledere i Kolding kommune.
Vedtægter
I forbindelse med udarbejdelse af den nye egnsteateraftale ændres vedtægterne, så teatrets navn fremover er ”Kolding Egnsteater”. Derudover fremgår det af aftalen, at teatret i løbet af efteråret 2020 arbejder på at ændre vedtægterne med henblik på en udvidelse af bestyrelsen.
Disse ændringer vil bliver fremlagt til godkendelse af Byrådet i løbet af efteråret 2020.
Økonomi:
Kommunens årlige driftstilskud vil udgøre i alt 7.713.000 kr i 2020-PL-niveau. Af dette beløb refunderer staten i 2020 36,9 % svarende til 2.846.097.
Den endelige refusionsprocent for hele perioden 2021-2024 udmeldes fra Slots- og Kulturstyrelsen den 1. juni 2020. Forvaltningen vurderer, at den kommende refusionsprocent vil være på niveau med eller lidt højere end den nuværende. Falder refusionsprocenten, forudsættes det, at forskellen afholdes via omprioritering inden for kulturpolitikkens budget.
- Samarbejdsaftale om kultur- og bylivsaktiviteter i Fredericiagade
Som en del af de politiske drøftelser om fremtidens by- og kulturliv, og på baggrund af de indmeldte ideer og input fra borgere, interesseorganisationer og kulturaktører, er det aftalt, at det er egnsteatret, der driver Fredericiagade 1, og er ansvarlig for at udvikle huset som et åbent og inkluderende mødested, der i partnerskaber med byens øvrige aktører tilbyder en mangfoldighed af kultur- og bylivsoplevelser
I den forbindelse anbefaler forvaltningen, at der udarbejdes en samarbejdsaftale om driften af huset ud fra Kolding Egnsteaters koncept om et egnsteater som en en stærk kulturentreprenør og centerforward for oplevelser, og i et tæt samarbejde med CityKolding, der fysisk flytter ind i Fredericiagade 1.
Samarbejdsaftalen skal beskrive hvordan følgende elementer udfoldes i og fra Fredericiagade:
- Bylivspulje
I et tæt samarbejde udmønter CityKolding og Kolding Egnsteater en pulje til bylivsaktiviteter. Såvel CityKolding som teatret bidrager til puljen, og indtægter fra øvrige kulturaktiviteter i huset bruges til dette. Puljen skal samlet set udgøre 1 mio. kr. årligt i 2024, og midlerne skal bruges til bylivsaktiviteter, der har til formål at samle mange mennesker og skabe gode oplevelser i bymidten. Det er et overordnet formål med puljen at øge samarbejdet og koordinationen mellem erhvervsliv, kulturinstitutioner, foreninger og andre aktører, der bidrager til udvikling af kultur- og bylivsoplevelser. Kriterier og samarbejdsmodel beskrives nærmere i samarbejdsaftalen.
I de første tre år af aftalen ydes et kommunalt tilskud til puljen, som aftrappes over årene.
- Mødested og mangfoldigt udvalg af kulturtilbud
Kolding Egnsteater skal være et mødested på tværs af generationer, og inviterer et mangfoldigt udvalg af kulturtilbud indenfor. Eksempler herpå er Jazzkoncerter, Poetry Slam, Standup, sing-along-filmfremvisninger, pecha kucha, samtalesaloner, Opera/Musical & brunch, livetransmissioner m.m.
- Stærke partnerskaber
Der indgås stærke partnerskaber med erhvervs- og kulturaktører. Eksempler er TED-talks, streaming-setup, samarbejder med restauranter – spis teatermenu inden forestilling, Slicetown – medieproduktion, workshops m.m.
- Servicehus og byens dagligstue
Huset udvikles til byens dagligstue og kan bruges som hænge-ud-sted, aktivitetssted for foreninger, servicehus med toiletter, puslefaciliteter, turist-info og kulturfælleskaber.
Samarbejdsaftalen udarbejdes til godkendelse i Byrådet senest november 2020.
Økonomi
Det forventes, at de øgede kulturaktiviteter i huset betyder, at teatrets egenindtjening øges løbende over årene, så teatret på den måde bidrager til bylivspuljen med et stigende beløb hvert år i aftaleperioden. Kolding Kommune bidrager de første tre år af aftaleperioden med et tilsvarende faldende tilskud til puljen.
Derudover modtager teatret i 2020 et særligt tilskud på 500.000 kr. til renovering af huset, så der indrettes passende kontorfaciliteter til CityKolding og servicehus med pusleplads, toiletfaciliteter og information.
Centralforvaltningens bemærkninger
Nærværende punkt skal ses i sammenhæng med punktet ”Fremrykning af anlægsinvesteringer til 2020”, hvor den samlede økonomi inkl. øvrige tiltag i runde 2 er beskrevet. Dog bemærkes særligt, at etablering af en fond for Fredericiagade 1 og den heri forudsatte lånefinansiering med overvejende sandsynlighed medfører en deponering svarende til den højeste værdi af enten ejendommens vurdering eller købsprisen for ejendomme fratrukket Kolding Kommunes kontante indskud. Når den konkrete fonds-konstruktion kendes tages kontakt til kommunens revision med henblik på at få beregnet en konkret deponeringsforpligtelse. Bortset herfra er der ikke yderligere bemærkninger til punktet.”
Bilag