Dagsorden eller referat

Institutionens børnesammensætning afspejler det lokalområde institutionen er beliggende i. Der er således en mangfoldighed af børn i institutionen – det gælder på mange parametre bl.a. i forhold til etnisk baggrund og i forhold til meget forskellige opvækstbetingelser. Institutionen har en del børn, som er udfordrede på forskellige områder og som dermed er i udsatte positioner. Dette fordrer særlige indsatser og særlige pædagogiske kompetencer hos institutionens personale.

Pinjevejens Børnehus har deltaget i landsdækkende forskningsprojekter og undersøgelser og er i den sammenhæng blevet fremhævet som et af landets gode dagtilbud til netop at løse denne opgave.

Med adresse lige uden for det officielt udpegede Ghetto-område er institutionen stærkt involveret i de opgaver, som har fulgt med parallelsamfunds pakken. Herunder har institutionen sammen med to andre daginstitutioner i Kolding (Palmeallé og Nordstjernen) nyligt fået dispensation fra kravet om max. 30 % børn fra ghetto-området. Institutionerne har fået fem år til gradvist at nå ned på denne børnesammensætning i stedet for allerede pr. 1. januar 2020 at være underlagt kravet. I den mellemliggende periode skal der arbejdes intensivt med attraktivitet, således at børn, som bor andre steder i højere grad vil blive tilmeldt disse institutioner. Et af tiltagene er, at institutionerne får en skarp profil. På mødet vil Pinjevejens Børnehus give en orientering om deres planer for dette arbejde.

Fakta om institutionen:

• En integreret institution med både vuggestue og børnehave
• 35 vuggestuepladser
• 80 børnehavepladser
• Godt 30 medarbejdere ud over ledelsen.
• Beliggende lige uden for det officielt udpegede ghetto-område
• Børnesammensætningen afspejler lokalområdet. Herunder er godt 40 % af børnene bosiddende i det udpegede område.

Udarbejdelse af kvalitetsrapporten er lovpligtig, jf. Folkeskoleloven § 40 a. De nærmere krav til rapportens udarbejdelse er fastsat i Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Rapporten er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen, dog ikke inden for overgang til ungdomsuddannelse. De oplysninger, der ifølge bekendtgørelsen er obligatoriske til at belyse området, var ved rapportens udarbejdelse ikke tilgængelige. Der er derfor anvendt andre oplysninger.

Kvalitetsrapporten består af:

• Kvalitetsrapporten 2020 – skoleområdet
• Bilag 1: Resultater Kolding Kommune og hele landet, almenområdet
• Bilag 2: Resultater skoler inkl. de nationale test, almenområdet (Fortrolige. Ikke offentliggjort)
• Bilag 3: Data, specialområdet 
• Bilag 4: Resultater Kolding Kommune og hele landet, de nationale test, almenområdet (Fortrolige. Ikke offentliggjort)

Der er udarbejdet et resumé af rapporten. Dette er vedlagt som bilag til sagen.

Kvalitetsrapportens hovedkonklusioner

I kvalitetsrapporten tegnes der et positivt billede af kvaliteten i kommunens folkeskoler. Oplysningerne om skolernes resultater viser, at eleverne har et højt udbytte af undervisningen, og at de trives. 

Det faglige niveau vurderes som meget tilfredsstillende. Sammenlignet med landsgennemsnittet er det faglige niveau i kommunen højt. På alle de faglige resultatoplysninger ligger Kolding Kommune på niveau med eller over landsgennemsnit i de to skoleår, som er i fokus i rapporten. I perioden er det faglige niveau stigende i matematik, mens der er en vigende tendens i dansk læsning. I begge fag løftes eleverne markant bedre, end man kan forvente ud fra deres sociale baggrund.

Med hensyn til elevernes trivsel, tegnes der i rapporten også et tilfredsstillende billede. Eleverne trives i højere grad end eleverne på landsplan.

Kolding Kommune placerer sig bedre end landsgennemsnittet inden for gennemførelse af ungdomsuddannelse, inklusion på almenskolerne og kompetencedækning. Mange elever gennemfører således en almen ungdomsuddannelse, kommunen inkluderer 94,9 procent af eleverne i de almene skoler, og kommunen har en høj kompetencedækning.

I forhold til specialområdet, så trives eleverne godt.

Som i den forrige kvalitetsrapport fra 2018 er det indtrykket, at der arbejdes konstruktivt med de nationale mål for folkeskolen. Status for skolevæsenets arbejde med målene vurderes som ”meget tilfredsstillende” eller ”tilfredsstillende” for seks af de i alt syv mål, der følges op på i rapporten. Et mål skal undersøges nærmere. Se oversigten i tabel 2.1 herunder. 

Tabel 2.1: Status for skolevæsenets arbejde med de nationale og andre mål for folkeskolen.

På trods af det generelt høje niveau i skolevæsenet er der et fokuspunkt. Det drejer sig om resultaterne i dansk læsning. Her er der faldende resultater i de nationale test. Særligt 4. og 6. årgangs resultater giver anledning til opmærksomhed. 

I dansk læsning kalder elevernes læselyst i 4.-9. klasse desuden på opmærksomhed. Forvaltningen vil analysere området nærmere med henblik på at komme med anbefalinger til, hvordan udviklingen kan vendes. Anbefalingerne vil – udover større læselyst – bidrage til at understøtte skolernes arbejde med at skabe bedre resultater i de nationale test på 4. og 6. årgang.  

Handleplaner

Ifølge Folkeskoleloven skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handleplan, hvis niveauet i skolevæsenet som helhed eller på den enkelte skole ikke er tilfredsstillende. Handleplanen skal indeholde opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet, jf. Folkeskoleloven § 40 a.

Denne kvalitetsrapport giver ikke anledning til at udarbejde handleplaner.

Proces

Kvalitetsrapporten skal inden behandlingen i Byrådet sendes til udtalelse hos skolebestyrelserne, jf. Folkeskoleloven § 40 a stk. 3.

Kvalitetsrapporten sendes til udtalelse sammen med en valgfri skabelon til skolebestyrelsernes udtalelse. Skabelonen vil indeholde hjælpespørgsmål til skolebestyrelsens drøftelse af rapporten. Tiltaget er nyt i forhold til kvalitetsrapporten 2018 og skal imødekomme en udtalelse til rapporten fra 2018. Skabelonen er vedlagt som bilag til sagen.

Det bemærkes, at kvalitetsrapportens indhold er endeligt, mens rapportens layout er under udarbejdelse. Det endelige layout foreligger, når rapporten sendes til udtalelse på skolerne.

Kapacitetsanalysen for børneområdet blev fremlagt for Børne- og Uddannelsesudvalget den 9. oktober 2019. Den viste, at et stigende børnetal i midtbyen og afledte effekter af parallelsamfundsindsatsen i en periode fra 2019-2023 ville udfordre kapaciteten i dagtilbud i Kolding midtby.

Tabel 1 fra kapacitetsanalysen: vækst i pladsbehov, Kolding midtby, 2019-2023

På den baggrund er der udarbejdet en handleplan for kapaciteten i dagtilbud. Handleplanen blev politisk godkendt på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 13. november 2019. Handleplanen indeholder en række mulige tilgange, der kan bidrage til løsninger af kapacitetsudfordringen:

En udvidelse af det private daginstitutionsområde i midtbyen kræver såvel en privat driftsoperatør som en privat investor. Det forventes, at det er muligt at finde en investor til det fysiske byggeri. Aktuelt er der ikke identificeret en mulig privat driftsoperatør. 

I forhold til en mulig kommunal udvidelse er der endnu ikke afsat kommunal finansiering til en ny daginstitution. Da tiden fra politisk vedtagelse til ibrugtagning af en fysisk institution er lang, er det nødvendigt allerede nu at udpege mulige placeringer, så der kan forberedes en sag.

Derfor er der i sagen her lagt op til, at der arbejdes videre med følgende spor:

• Mulig placering af en kommunal udvidelse.
• Mulig udvidelse i daginstitutionslokalerne på Mosevej 37-39.
• Midlertidig omdannelse af dagplejens gæstehuse i Kolding midtby til vuggestuepladser.

Samlet skal tiltagene gør det muligt løbende at tilpasse kapaciteten til behovet hen over de kommende år.

Mulige placeringer af ny daginstitution i midtbyen, to muligheder identificeret

Forvaltningen har i tæt samarbejde med By og Udvikling identificeret en række mulige placeringer af udvidelser i midtbyen. En nærmere gennemgang af mulighederne identificerer særligt to løsninger som mulige. Se bilag 1.

Ud over en af de førnævnte udvidelser udestår en erstatning af institutionen Skovbrynet, der fra medio januar 2020 etableres i midlertidige lokaler på Dyrehavevej 110 under det nye navn Børnehuset Kloden.

Forvaltningen arbejder jævnfør handleplanen med en udvidelse af det private daginstitutionsområde. Der planlægges møder med relevante driftsoperatører for at identificere, hvem der kunne have interesse i at starte eller udvide en privat daginstitution i Kolding midtby. Herefter kobles mulige investorer på, og der arbejdes med mulige placeringer.

Såfremt det ikke lykkes at finde driftsopereratør, investor og placering til en eller flere nye private daginstitutioner, kan det blive nødvendigt med en kommunal løsning. En note til budget 2020 understreger, at ”Beslutningen om etablering af daginstitutionspladser i midtbyen skal træffes inden juni 2020, således det kan indgå i budgetforhandlingerne 2021.”

”Det pålægges Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren, at afklare mulighederne for etablering samt drift af daginstitutioner i privat regi, da den kommunale økonomi i form af likviditet belastes mindst herved. Sideløbende hermed forberedes en sag på en løsning i kommunal regi, der vil blive bragt i spil, såfremt den private løsning ikke findes muligt.”

Senest i juni 2020 vil Børne- og Uddannelsesudvalget således blive bedt om at tage stilling til etableringen af en ny kommunal daginstitution i Kolding midtby, såfremt det ikke lykkes at etablere pladserne i privat regi. Forvaltningen anbefaler, at der frem mod juni 2020 arbejdes videre med de to mulige placeringer af en ny daginstitution, som er skitseret i bilag 1. Det medfører, at arbejdet med at finde alternative placeringer af en ny institution sættes i bero i perioden.

Det anbefales også, at der i maj 2020 fremlægges en ny og opdateret kapacitetsanalyse, når en ny og revideret befolkningsprognose foreligger. Hermed sikres det, at udvidelser på børneområdet i størst mulig grad følger den egentlige udvikling i behovet.

Behov for midlertidige løsninger

Ingen af de ovenstående udvidelsesmuligheder kan stå klar hurtigt. Der kan derfor blive brug for midlertidige løsninger til at dække en del af kapacitetsudfordringen, til de varige løsninger er etableret. Her kan peges på to mulige løsninger:

• Fastholdelse af lokalerne på Mosevej.
• Omdannelse af dagplejens gæstehuse i Ny Kildemosen, Løvetand og Mariekær til vuggestuepladser.

Fortsat brug af daginstitutionslokalerne på Mosevej 37-39

Som en del af den nuværende daginstitution Kildemosen driver Kolding Kommune i dag daginstitution i kommunale lokaler på Mosevej 37-39. Det er planlagt, at daginstitutionsdriften nedlægges i januar 2020, når Ny Kildemosen er klar til brug. Såfremt Mosevej 37-39 bevares som en del af en midlertidig løsning på kapacitetsudfordringen, vil den kunne bidrage med 36 vuggestuepladser og 40 børnehavepladser.

Lokalerne på Mosevej vil kunne bruges såvel til privat daginstitutionsdrift som til kommunal daginstitution.

Lokalerne på Mosevej egner sig aktuelt ikke til permanent brug, da de ikke er vedligeholdt gennem en årrække grundet flytteplanerne. Senest er beplantning og legeredskaber på legepladsen udtyndet til fordel for Ny Kildemosen.

Den fysiske udviklingsplan for børneområdet 2014-2021 konkluderer om lokalerne på Mosevej: Den byggetekniske standard af konstruktioner, tekniske anlæg og bygningens klimaskærm er ikke tilfredsstillende og der kan forudses større renoveringsbehov. Dette sammenholdt med behovet for opdatering i øvrigt indebærer, at den økonomi der vil være forbundet med et forsøg på opdatering ikke vil stå mål med det resultat der opnås. Der vil derfor i første omgang være tale om en midlertidig løsning.

Mosevej indgår i Søndervangsdistriktet, som i følge befolkningsprognosen vækster voldsomt på 0-6-års området de kommende år. Der er også grund til at være opmærksom på udviklingen i det tilstødende distrikt Vonsild. Der kan derfor på længere sigt blive behov for at fastholde daginstitution på matriklen. Det vil i givet fald medføre større udgifter til forbedring af såvel bygninger som grund.

Økonomi

Bygningerne på Mosevej 37-39 fremstår fuldstændig ryddet, udgifter ift. indkøb af inventar. Den samlede omkostning ved genetablering af lokalerne på Mosevej til brug i en periode på 3-5 år anslås til ca. 2,1 mio. kr.

Anlægsbudgettet skal kvalificeres yderligere inden endelig politisk godkendelse. Se bilag 2 for øvrige forudsætninger og beregninger.

I tråd med kapacitetsanalysen, der blev fremlagt for udvalget d. 9. oktober 2019, vil der være behov for ibrugtagning af lokalerne på Mosevej i 2021, mens der sideløbende arbejdes med varige løsninger på kapacitetsudfordringerne.

Omdannelse af dagplejens gæstehuse til vuggestuepladser

Som et led i løsningen af kapacitetsudfordringen i dagtilbud i Kolding midtby kan de tre gæstehuse i dagplejen, der ligger i midtbyen, omdannet til vuggestuepladser.

Gæstehusene er placeret i henholdsvis Mariekær, Løvetand og Ny Kildemosen og omdannelsen af dem til tre vuggestuegrupper med plads til mellem 34 og 36 vuggestuepladser i alt.

Denne løsning kræver, at det er muligt, at ansætte gæstedagplejere til erstatning for pladserne i gæstefunktionerne. Det vurderes, at dette vil være muligt - særligt i udkanten af midtbyen. Det kan vise sig svært at tiltrække dagplejere i selve midtbyen, hvorfor forældrene fra midtbyen i dette scenario må tåle at transportere børnene lidt længere til gæstepasning.

Omdannelsen af dagplejens gæstehuse i midtbyen til vuggestuepladser bør kun bruges som et midlertidigt tiltag til løsning af kapacitetsudfordringerne. Gæstehusene har en række fordele og er etableret for at opkvalificere gæsteplejeordningen, så det i højere grad er muligt at placere barnet på samme gæsteplads ved egen dagplejers fravær. Gæstehusene giver også mulighed for, at flere børn fra samme dagplejer oftere kan være i gæstedagpleje samme sted. Tiltaget øger børnenes trivsel i gæstedagpleje. Når der er etableret nye permanente vuggestuepladser, anbefales det derfor, at dagplejens gæstehuse i Mariekær, Løvetand og Ny Kildemosen atter etableres som gæstehuse.

Konklusion

Der er dermed samlet en række mulige løsninger i spil, som kan bidrage til løsning af kapacitetsudfordringerne i Kolding midtby. Der peges på to midlertidige løsninger, som kan bringes i spil med kort varsel og på to muligheder for varige løsninger, som kræver længere forberedelsestid.

Behovet for og timingen af kapacitetsudvidelserne genberegnes løbende hvert år, når der foreligger ny befolkningsprognose - næste gang i maj 2020. 

Det skitserede scenario forudsætter, at det lykkes at fastholde det eksisterende børnetal i daginstitutionerne i eller nær Munkebo og Skovvejen/Skovparken. De tre institutioner Palmeallé, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen har alle fået fem års dispensation fra lov om bedre fordeling i dagtilbud, hvilket øger chancen for, at institutionerne kan fastholde deres børnetal.

Lykkegårdskolen ansøger om godkendelse af ny privat institution (integreret vuggestue og børnehave) pt. 1. marts 2020, som skal etableres og drives efter Dagtilbudslovens § 20.

Institutionen vil være beliggende i ”Kildens” (den ene af 4 bygninger, som Daginstitutionen Kildemosen tidligere har beboet) tidligere bygninger på Junghansvej 14. Lykkegårdskolen ønsker at videreføre det godkendte antal, som tidligere er givet på bygningerne, nemlig 15 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn.

Lykkegårdskolen skriver følgende i ansøgningen:

”Det har været – og er – gennem en længere periode et fælles ønske og vision for Lykkegårdskolens bestyrelse og skoleledelse at kunne tilbyde gode rammer for leg og læring på det kristne værdigrundlag.

Vi ønsker at kunne give et samlet tilbud fra 9 mdr. til 9. klasse og vil udvikle et udvidet samarbejde mellem skole og dagtilbuddet. Vi ønsker at skabe et favnende og rummeligt fællesskab, som inspirerer børns fantasi, giver fantastiske oplevelser og gode udfordringer, Som udruster til livsduelige mennesker. Vi ønsker at styrke børnefamilierne. Et godt familieliv er af allerstørste vigtighed for de små poder og for vores samfund generelt”.

Ved Kolding Kommunes behandling af ansøgning om godkendelse som privat institution skal de af Byrådet vedtagne ”Kriterier for godkendelse af privatinstitution i Kolding Kommune” iagttages. Det betyder, at den private institution er forpligtet til altid at overholde gældende kommunale godkendelseskriterier for dagtilbud.

Følgende skal fremhæves i forhold til den samlede ansøgning og i forhold til Kolding Kommunes efterfølgende krav og tilsyn:

Idet institutionen er en privat daginstitution, som drives efter dagtilbudslovens §§19 – 20 samt lov om friskoler og private grundskoler, skal institutionen godkendes af Undervisningsministeriet, og indgå som en del af skolens driftsområde.

Den nye private institutions formål er i overensstemmelse med vedtægten for den selvejende institution Lykkegårdskolen. Skolens vedtægter er vedlagt som bilag.

Skolebestyrelsen for Lykkegårdskolen har den overordnede ledelse af Lykkegårdskolens Integrerede institution jf. § 36 a i lov om friskoler og private grundskoler og § 20 i Dagtilbudsloven. Lykkegårdskolens bestyrelse er dermed den ansvarlige bestyrelse for såvel skole som privat daginstitution.

I tilfælde af daginstitutionens nedlæggelse vil dette ske inden for rammerne af friskolens vedtægt og den kommunale specifikation af krav, som privatinstitutionen skal opfylde.

Økonomi

Kolding Kommune yder følgende tilskud til daginstitutionen:

Et tilskud pr. barn pr. måned afhængig af alder og svarende til tilskuddet til selvejende institutioner i Kolding Kommune. Et administrationsbidrag pr. barn svarende til en selvejende institution i Kolding Kommune. Et bygningstilskud pr. barn svarende til en selvejende institution i Kolding Kommune.

Kommunalt tilsyn

Daginstitutionen er underlagt Kolding Kommunes tilsyn jf. ”Kriterier for godkendelse af privatinstitution i Kolding Kommune”. Tilsynet gennemføres som et pædagogisk og administrativt tilsyn efter en nærmere beskrevet plan herfor og vil bl.a. bestå i besøg på institutionen ved kommunens udpegede repræsentant. Såfremt institutionen tilsidesætter krav og forpligtelser, kan det medføre ophævelse af godkendelse, bortfald af tilskud og/eller erstatningsansvar.

Pædagogiske læreplaner

Institutionen har afleveret udkast til pædagogisk læreplan jf. ”Kriterier for godkendelse af privatinstitution i Kolding Kommune”. I forbindelse med tilsynsbesøgende vil der løbende blive fulgt op på disse.

Forsikringsmæssige forhold

Daginstitutionen har indgået aftaler om nødvendige forsikringer.

Antallet af pladser, som institutionen råder over, er indregnet i Kolding Kommunes kapacitetsberegninger for dagtilbudspladser i 2020.

I Budget 2020 har Børne- og Uddannelsesudvalget vedtaget, at der skal sættes en ny retning for Ungdomsskolens arbejde:

”Det foreslås, at der i første halvår 2020 formuleres en ny politisk strategi for Ungdomsskolen- herunder en ”ejerstrategi”, hvor Børne- og Uddannelsesudvalget i højere grad end tidligere tegner retningen for Ungdomsskolen. Det foreslås, at der udarbejdes et kommissorie for arbejdet.”

Ungdomsskolens aktuelle aktiviteter

Ungdomsskolen løser i dag en række opgaver og udbyder forskellige tilbud til de unge.

Det drejer sig bl.a. om:

• Fritidsundervisning i fx dans, musik og madlavning
• Ungdomsklubber, som er fordelt i hele kommunen.
• Fritidsklubber for elever i 4. til 6. klasse.
• Dagundervisning til unge, som har brug for et alternativ til den almindelig folkeskole.

Disse aktiviteter er meget forskelligartede, idet klubberne er mere uformelle mødesteder for de unge, mens andre aktiviteter er mere formel undervisning og forberedelse til fx skolernes afgangsprøver. Eksempler på dette er bl.a. om den såkaldte ”akutklasse”, hvor 14-16 årige elever med kognitive, sociale- eller miljøbetingede vanskeligheder kan få undervisning, der møder dem på deres behov.

Ligeledes er Personlig Udvikling, Læring og Socialisering (PULS) et tilbud, som henvender sig til sentankomne, to-sprogede unge. De unge får et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, som primært skal kvalificere dem til folkeskolens afgangsprøver. På den måde understøtter Ungdomsskolen Koldings folkeskoler.

Derudover løser Ungdomsskolen nogle opgaver for beskæftigelsesområdet. Det handler fx om brandkadet-holdene, som hjælper nogle unge til at blive mere klar til uddannelse og beskæftigelse. Yderligere information om Ungdomsskolens aktiviteter fremgår af vedlagt bilag.

Ny politisk strategi

Den nye politiske strategi for Ungdomsskolen foreslås udviklet i en inddragende proces med Ungdomsskolens interessenter. Det handler især om Børne- og Uddannelsesudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kulturudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget, Ungdomsskolens bestyrelse, medarbejdere, brugere og deres forældre, Ungdomsrådet, Skoleområdet m.fl.

Denne proces skal gennemføres i løbet af foråret 2020, så Børne- og Uddannelsesudvalget kan godkende den nye politiske strategi senest i juni 2020.

Den nye politiske strategi skal sikre en fælles forståelse af, hvilke opgaver Ungdomsskolen skal prioritere og lykkes med. Dette arbejde vil blive styrende for udformningen af Ungdomsskolens virksomhedsplan for de kommende år.

Derudover skal processen belyse mulige veje for en ny ”ejerstrategi”. Det betyder, at der skal tages stilling til, hvordan der kommer bedre sammenhæng og koordination mellem Byrådet, Børne- og Uddannelsesudvalget og Ungdomsskolens bestyrelse.

På mødet vil Ungechefen og Ungdomsskolelederen fortælle om arbejdet.

I forbindelse med budget 2020 vedtog Børne- og Uddannelsesudvalget en rammereduktion på 0,5 mio. kr. med den bemærkning, at ”i første halvår 2020 ses på fordelingen af opgaver mellem Pædagogisk Center og skolerne, herunder en eventuelt samdrift mellem Kolding Bibliotek eller andre institutioner.” Der er på den baggrund udarbejdet et kommissorium for en politisk proces henover 1. halvår 2020, der skal munde ud i en politisk besluttet rammesætning af Pædagogisk Centers opgaver senest i juni 2020.

Ved dannelsen af Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen blev det i organisationsplanen fastlagt, at Pædagogisk Center og PPR skal udvikles til en tværgående enhed, som skal understøtte skole- og dagtilbudsområdet og evt. på sigt også i mindre grad arbejdsmarkedsområdet. Det foreslås derfor som en del af kommissoriet, at den politisk definerede opgave om opgavefordelingen mellem skolerne og Pædagogisk Center indgår som en del af arbejdet med etablering og udvikling af en tværgående enhed for læring.

Pædagogisk Center indgår i dag i en række samarbejder med roller og opgaver, som har politisk interesse. Blandt de politiske pejlemærker ses:

• Naturfagsstrategien.
• Digitaliseringsstrategien.
• Pædagogisk Center som tovholder for anskaffelse og implementering af systemer som f.eks. Aula.
• FabLab og Makerspace.

For PPR er et af flere pejlemærker aktuelt en opgave med aktivt at medvirke til omstillingen af skoleområdet, så flere børn kan fastholdes i almenområdet.

Kommissoriet skitserer på denne baggrund en proces som indeholder følgende elementer og tidsplan:

Decentralisering – oplevelse, virkelighed og dilemmaer

Decentralisering og centralisering er emner, som løbende kommer på dagsorden i administrative og politiske debatter omkring styring af specielt den offentlige sektor. Begrebet rummer både filosofiske, ideologiske og politiske dilemmaer.

Emnerne er også relevante i forhold til børne- og skoleområdet, som i høj grad er områder, der er præget af drøftelser om, hvad der bør styres lokalt og centralt. Indholdsmæssigt handler disse drøftelser ofte om sikring af en høj kvalitet generelt på området vs. den udvikling der kan ske lokalt ved det enkelte initiativ og fremdrift.

I sagen er der forsøgt peget på tre spor i debatten, som emnet rummer:

• Oplevelsen – hvad kan der gøres for, at medarbejdere og ledere oplever mere frihed? Og hvordan griber man ønsket og intentionen, som det rummer?
• Virkeligheden – i debatten virker det ofte som om, der er forskel på, hvad man egentlig må, og hvad man tror, man må. Det er en opmærksomhed, som ofte har vist sig fra forskellige frikommuneforsøg, hvor mange regler og arbejdsgange viste sig at være selvopfundne. Der er derfor ofte langt mere frihed, end der er bevidsthed om.
• Dilemmaet – der er sammenhæng imellem emner og opgaveløsning, og det kalder på en opmærksomhed i, om tiltag, der umiddelbart syner fordelagtige, i virkeligheden har en sammenhæng eller skaber uønskede bieffekter.

En del af denne debat handler om dilemmaet imellem valgfrihed og styring. Og i forlængelse af det ligger emner som forskellighed og ensartethed. Disse dilemmaer omhandler alle den tilgang et samfund, en kommune og en organisation har til standarder omkring kvalitet, kvantitet og styring.

Et konkret eksempel er f.eks. en kommunes samlede tilbud inden for et område sat over for den enkelte institutions mulighed for selv at sætte en retning og en standard. Her kan der opstå dilemmaet mellem en fælles kvalitetsstandard for f.eks. skoleområdet vs. den enkelte skoles ret til selvbestemmelse og indhold i undervisningen med valg af pædagogiske metoder.

Den konkrete fordeling mellem centralt og decentralt ift beslutninger
Et andet aspekt ved denne diskussion af emnet er den reelle mulighed for selvbestemmelse decentralt sat overfor en central styring fra f.eks. en forvaltning omkring et område. Hvilke ”skal-opgaver” ligger som en følge af loven, hvor f.eks. en forvaltning efterfølgende definerer, hvordan den samlede gruppe af institutioner eller skoler i en kommune skal løse disse, til hvilken standard og inden for hvilken økonomisk ramme? Hvad ligger der tilbage på den decentrale banehalvdel at drible med for den enkelte skoleleder?

Ovenstående er et klassisk eksempel på, at der peges på, at det hele styres centralt fra uden muligheder for at sætte sit eget præg. Fra et andet af forvaltningens områder kan her peges på beskæftigelsesområdet, hvor det italesættes som uden påvirkning lokalt overhovedet, men hvor der er rige muligheder for lokal påvirkning, skøn i borgerens situation og muligheder for at igangsætte mange forskellige tiltag og projekter.

Et andet aspekt ved decentral vs. central er bevidstheden om de samlede ressourcer, og fælles løsning sat overfor unikke løsninger ude på enkelte steder. Denne ressourcebevidsthed er en central opmærksomhed, når der skal træffes valg inden for området. 

Allerede nu - men også i fremtiden - vil der behov for denne bevidsthed omkring ressourcer, for der er ressourcer, der simpelthen bliver for dyre at finansiere, hvis der ikke findes en fælles løsning og tilgang til dem. Et eksempel på dette er digitalisering, skolebiblioteker, fab-lab, hvor det er nødvendigt at skabe løsninger i fællesskab, hvis de skal kunne løftes op på et ordentligt kvalitetsniveau.

Al den gode energi, der er iboende i lokale løsninger, bør sammenholdes med, at der på den måde alle steder bruges ressourcer og tid til at udvikle og vedligeholde de løsninger. De ressourcer og tid kunne i stedet bruges på at anvende løsningerne. 

Opgaven på skole- og børneområdet kalder på, at der sættes politiske pejlemærker.

Et klassisk perspektiv er derfor, hvorvidt ejerskabet kommer af selv at lave og udvikle tingene eller kommer det i energien af den oplevede frihed ved at finde ud af, hvordan man kan anvende de ressourcer, værktøjer, rammer der er givet.  

Oplevelsen af ovenstående – dvs. udnyttes de muligheder, der er, også reelt

Det fører over til en anden væsentlig side af decentraliseringsdebatten – den oplevede følelse af decentralisering. Hvilken følelse af bundethed eller frihed har et område for de medarbejdere eller ledere, der arbejder med det? Opleves arbejdsfeltet som værende låst og uden mulighed for at sætte lokale præg og opfylde lokale behov? Eller er der tværtimod en tilgang til det daglige arbejde med en følelse af frihed i arbejdet med fællesskab med de andre institutioner/skoler?

Oplevelsen af råderummet er yderst vigtig for tilgangen og arbejdet på områderne. Hvor stort er det reelle råderum? Og gribes og bruges dette for alvor? Dette rummer et potentiale for en drøftelse og yderligere udbredelse. I forlængelse af dette er der også behov for at vende, hvem decentralisering er for og til? Hvor er børnene i det? Er det for forældrenes skyld? Eller skal det være til glæde for medarbejderne? Der ligger forskellige tilgange i emnet alt efter, hvem det skal komme til gode.

Et eksempel er f.eks. at der i loven ligger en tilgang og forventning om, at alle behandles lige og har lige muligheder. Men hvis man differentierer omkring f.eks. åbningstid eller pauser på en institution, så oplever forældre og børn forskellige tilbud alt efter, hvor i kommunen de bor. I decentraliseringen ligger der store potentialer til at skabe lokale løsninger, der passer de forældre, der har valgt netop denne institution, men hvis man f.eks. ændrer åbningstiden inden for den centralt fastsatte økonomiske ramme, så vil det komme til at påvirke normeringssituationen centralt i kommunen.

Pejlemærker for decentralisering vs. centralisering

Hvis decentralisering skal ske både med respekt og øje for at tilgodese de lokale muligheder og ideer og samtidig ønsket om valgfrihed inden for rammen, så er der behov for at sætte nogle politiske pejlemærker for området med et perspektiv og strategisk retning. Derved kan decentralisering have en værdi både lokalt og som administrativt og politisk styringsredskab.

På udvalgsmødet vil ovenstående aspekter og dilemmaer blive uddybet i et oplæg. 

I Sundhedsaftale 2019–2023 er den overordnede vision at styrke det tværsektorielle samarbejde, skabe mere lighed i sundhed og i fællesskab udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med afsæt i de udfordringer, vi står overfor i de kommende år.

Den overordnede vision for Sundhedsaftalen udfoldes i tre visionsområder med tilhørende målsætninger. Målsætningerne er koblet til de 8 nationale mål for sundhedsvæsnet for at sætte fokus på dem, men i forhold til Sundhedsaftalen i Region Syddanmark er det omsat til de tre visionsområder som kan ses i nedenstående figur. Forebyggelse er det ene visionsområde og der er opsat ambitiøse mål for hvordan vi nærmer os et Røgfrit Syddanmark, færre bliver overvægtige og at den mentale trivsel øges blandt børn og unge.

Forebyggelse: Indsats 1 - Et røgfrit Syddanmark

Under visionen om forebyggelse er der opstillet tre indsatser hvor visionen om et røgfrit Syddanmark er den første.

Jf. Sundhedsaftalen har vi forpligtet os til at:

Vi vil arbejde for, at børn og unge ikke starter med at ryge, og vi vil styrke samarbejdet om rygestoptilbud.

Vi har sat os som mål at reducere andelen af daglige rygere og andelen af unge, der ryger, med 1,5 procentpoint pr. år. Det betyder, at andelen af daglige rygere er faldet til 13% og andelen af unge mellem 16-24 år, der dagligt ryger, er faldet til 10% i Syddanmark i 2023. Samtidig vil vi have fokus på, at unge ikke udvikler et afhængighedsforhold til andre tobaks- eller nikotinprodukter som e-cigaretter og snus (Sundhedsaftalen s. 8).

Der er meget vægtige grunde til at arbejde med at arbejde med et røgfrit Syddanmark.

Jf. Sundhedsaftalen er rygning den enkeltstående faktor, der påvirker folkesundheden mest - både målt i sygelighed og dødelighed. Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at 19% af borgerne i Syddanmark ryger. Det er lige så mange som i 2013. Samtidig viser undersøgelsen, at flere unge begynder at ryge.

De konkrete fælles mål om et røgfrit Syddanmark er, at der er et mål om at reducere andelen af unge (16-24 år), der ryger dagligt til maksimalt 10% og at man vil reducere andelen af daglige rygere til maksimalt 13%.

Indsatser i Kolding Kommune

Indsatserne i forhold til Et røgfrit Syddanmark består i to hovedindsatser: forebyggelse af at borgerne begynder at ryge og rygestop indsatser.
 

Forebyggelse af rygestart

I forhold til børne- og skoleområdet, ungeområdet og ungdomsuddannelserne samt de videregående uddannelser arbejdes der på forskellig måde på, at støtte op om ”Et røgfrit Syddanmark”.
 

I princippet er alle skolerne og uddannelsesinstitutionerne forpligtet til at have røgfri matrikel (Jvf lov om røgfri miljøer (LOV nr. 607 af 18/06/2012) er). De fleste skoler beskriver at de er røgfri, velvidende at eleverne kan ryge når de ikke opholder sig på skolens matrikel.

To skoler i Kolding Kommune har rettet fokus på dette og har arbejdet for at indføre røgfri skoletid. I arbejdet med at indføre røgfri skoletid, har det været en vigtig del af processen, at italesætte rammer og regler sammen med skolens medarbejdere, elever og forældre med det slutmål, at kunne kalde sig en røgfri skole. En del af indsatsen er bygget op omkring X:IT. Det er en indsats, der forebygger, at elever i grundskolen begynder at ryge og er sat sammen af tre elementer, der i kombination kan holde unge røgfri: Undervisning, Røgfri Skole og Røgfri aftaler.
 

Derudover arbejder sundhedsplejen i deres tilstedeværelse på skolerne primært med opsporing via sundhedsprofilen i BørnUngeLiv og via dialogen med eleverne og henviser til rygestop med de elever som fortæller at de er startet.

På ungdomsuddannelserne er der ikke en samlet strategi fra kommunal side. SOSU skolen, som holder til på IBC, har indført røgfri skoletid. HF og VUC arbejder på at mindske rygningen blandt eleverne i skoletiden.

Der er ikke en ensartet tilgang til forebyggelse af rygestart i skole- og uddannelsesområdet. Det vurderes af forvaltningen, at et struktureret arbejde omkring implementeringen af røgfri skoletid, vil være effektivt til at understøtte de fælle mål i Sundhedsaftalen 2019 – 2023.

Tidlig opsporing

Der samarbejdes med udvalgte boligområder, private virksomheder m.v. om indsatser, røgpolitikker m.m. samt tilbyde måling af lungefunktion. En test er første skridt til tidlig opsporing af nedsat lungefunktion og eventuelle forstadier til sygdommen KOL.

Rygestopindsatser

Det er besluttet at Kolding Kommune er røgfri som arbejdsplads pr. 1. august 2020. Frem til den 1. august 2020 vil medarbejdere, der ønsker rygestop kunne deltage i rygestopforløb.

I Kolding Kommune arbejdes der fortløbende med rygestopindsatser, hvor borgerne tilbydes gratis hjælp til at blive røgfri på en måde, som passer til den enkelte. Status for rygstop indsatserne pr. 1. januar 2020 i Kolding Kommune er:

De borgerrettede tilbud

Der afholdes kickstart-møder, hvor borgerne præsenteres for de forskellige muligheder for hjælp til rygestop.

Rygestopforløbene vil primært blive afviklet som holdforløb baseret på tanken om, at livsstilsændringer gennemføres bedst i fællesskab med andre i samme situation som en selv i det forskning viser, at fællesskab er en væsentlig faktor i motivationen og succes med rygestop. Der er en kapacitet på 170 deltagere på hold med professionel rygestopinstruktør i 2020.

Særlige målgrupper

Tilbuddet ”Slå Tobakken” lukker i sin nuværende form fra årsskiftet. Der igangsættes et nyt projekt for målgruppen i form af projekt ”Få styr på røgen”. Projektet har fokus på at hjælpe socialt udsatte og sårbare til et røgfrit liv og fremme lighed i sundhed. Fundamentet er at uddanne rygestopinstruktører blandt medarbejdere, der har daglig kontakt til målgruppen. På nuværende tidspunkt er 10 medarbejdere fra hhv. Kulturhuset, Vækststedet, Cafe Paraplyen, Overmarksgården, Stofmisbrugscentret, Bo- og støttetilbud for handicappede, Nordhøj og Somalisk Sundhedsforum tilmeldt kurset.

Individuelle forløb
 

Andre særlige målgrupper, som tilbydes individuel vejleding;
 

• Borgere, der står over for en operation, hvor rygestop er påkrævet fx henvist fra Rygcenteret i Middelfart.
• Borgere der indgår i behandlingsforløb, hvor deltagelse på hold er udelukket af helbredsmæssige årsager.
• Borgere som i forvejen har deres daglige gang i Sundhedscenteret (fx borgere på Døgnrehabilitering Kolding og borgere, som er i genoptræningsforløb fx grundet hjertesygdom, cancer, KOL m.m.)
• Gravide.
   

Disse indsatser evalueres medio maj 2020.

Børnepasningspolitik

Regnskabet for Børnepasningspolitik, serviceudgifter forventes at udvise et merforbrug på ca. 3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget ved udgangen af året.

Der forventes dermed en positiv overførsel på ca. 3 mio. kr. til 2020.

Forbedringen i forhold til forventningen ultimo november skyldes primært, at december forbruget har været lavere end tidligere år som følge af, at daginstitutionerne har udvist en højere grad af tilbageholdenhed end forudsat.

For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo december 2019, opgjort den 8. januar 2020, vedrørende serviceudgifter opstilles således:

(Beløb i hele 1.000 kr.):

Note 1: Der forventes et merforbrug på fælles formål på 3.4 mio. kr. Der er sket et fald i dette resultat mellem 2019 og 2020, dette pga. opbremsning i diverse udgiftsposter her. Resultatet skal også ses i lyset af at den negative overførsel fra 2018 blev placeret på fælles formål.

Note 2: Dagplejens budget er reduceret med 7,2 mio. kr. i 2019 som følge af faldende børnetal. Der er foretaget tilsvarende korrektioner, men på grund af opsigelsesvarsler m.v. har det ikke haft fuld effekt i årets første måneder. Hvorfor der ses et merforbrug på godt 0,5 mio. kr.

Note 3: Generelt har alle daginstitutioner under ét udvist stor ansvarlighed i forhold til den økonomiske situation, og har udvist en høj grad af tilbageholdenhed i 2019. Der er således udskudt en række konkrete indkøb m.v. til 2020.

Note 4: Den lavere forbrugsprocent skyldes en lavere andel børn i private pasningstilbud end forventet ved budgetlægningen, hvorfor der ses et mindreforbrug på godt 1,3 mio. kr.

Note 5: Den højere forbrugsprocent i 2019 skyldes, at budgettet vedrørende fælles udgifter til særlige tilbud er teknisk blevet justeret, så det svarende til de forventede udgifter i 2019.

Uddannelsespolitik

Regnskabet for Uddannelsespolitik, serviceudgifter forventes at vise et mindreforbrug på ca. 21 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget ved udgangen af året. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der har været en overførsel på 15,3 mio. kr. fra 2018

Der forventes dermed en positiv overførsel på ca. 21 mio. kr. til 2020.

Forbedringen i forhold til afrapporteringen ultimo november skyldes dels, at december forbruget har været lavere end tidligere år som følge af, at skolerne har udvist en højere grad af tilbageholdenhed end forventet. Hertil kommer at forbrugsudgifterne på skolerne har ligget væsentligt lavere end forudsat samt, at der har været en lavere mellemkommunal afregning end disponeret.

For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo december 2019, opgjort pr. 9. januar 2020, vedrørende serviceudgifter opstilles således:

Beløb i hele 1.000 kr.):

Note 1: Generelt har alle skoler under ét udvist stor ansvarlighed i forhold til den økonomiske situation, og har udvist en høj grad af tilbageholdenhed i 2019. Der er således udskudt en række konkrete indkøb m.v. til 2020.

Note 2: Mindreforbruget skyldes ud over generel tilbageholdenhed også et projekt under Socialstyrelsen.

Note 3: UU har ud over økonomisk tilbageholdende, også haft vakante stillinger, som indgår i budgetbesparelserne i 2020.

Note 4: CSV har ud over økonomisk tilbagehold også haft mindre udgift på mellemkommunale betalinger vedrørende særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe

dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.