Dagsorden eller referat

Revisionsberetningen har givet anledning til følgende bemærkning på udvalgets område.

Periodisering

På driftsområder under Socialforvaltningen er der i forbindelse med den afsluttende revision

konstateret periodiseringsfejl for 19,3 mio. kr.

For regnskabet for 2018 betyder dette, at Driftsudgifterne skulle have været forøget med 19,3

mio. kr. og som konsekvens heraf skulle Resultat af ordinær driftsvirksomhed have været reduceret med 19,3 mio. kr. og dermed udvise 188,2 mio. kr. frem for de i regnskabet oplyste 207,5 mio. kr.

Vi skal gøre opmærksom på, at ovennævnte periodiseringsfejl efter vores vurdering skyldes

ændring af konteringspraksis i forhold til tidligere år (blandt andet områderne Psykiatri og Handicap) og at kommunens konteringspraksis i forhold til ovenstående er i strid med konteringsreglerne jf. ”Budget- og regnskabssystem for kommuner” samt retningslinjerne omkring regnskabsafslutningen 2018 udsendt af Centralforvaltningen i december 2018.

For regnskabsår 2019 bevirker ovennævnte, at kommunens serviceudgifter/ budgetopfølgningen/driftsregnskabet vil blive belastet med de 19,3 mio. kr. selvom aktiviteten / betalingsperioden dækker regnskabsår 2018.

De 11 VR-briller, der er indkøbt på Socialområdet, befinder sig i dag på følgende institutioner:

• Bramdrupdam Bofællesskab (2 stk.)
• Kameliahuset
• Center for Senhjerneskade (2 stk.)
• Misbrugscenteret
• Marielund
• Regnbuen
• Pædagogisk Psykologisk Center (udlån til afprøvning i BUAF)

Et par af VR-brillerne har været ude i driften, men er, grundet en udfordret drift og manglende tid, kommet tilbage igen. Der er potentialeudredninger i gang for at få brillerne i brug igen.

Der er allerede gode erfaringer med brugen af VR-brillerne, eksempelvis i forhold til træning, som taleredskab, meditation, og til at give borgerne oplevelser, de ellers ikke ville kunne få. VR-brillen har desuden givet gode resultater i forhold til udviklingshæmmedes seksualitet, idet borgeren opnår en anden privatsfære, og belastningen af arbejdsmiljøet bliver mindre.

Ved nærmere evaluering af VR-brillerne på de forskellige institutioner er det dog tydeligt, at det fulde potentiale i arbejdet med VR-brillen ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt grundet en udfordret drift. I den forbindelse har 2 institutioner behov for yderligere ressourcer, der kan understøtte arbejdet med at fastholde og udvikle borgerens personlige udvikling og livskvalitet.

Det foreslås derfor, at der udarbejdes et ændringsforslag, med det formål at få ressourcer til at fastholde og skabe øget personlig udvikling og livskvalitet for borgerne i arbejdet med VR-brillen.

På mødet vil Digitaliseringskonsulent Nicoline Dybendal Niedoborski gennemgå de hidtidige erfaringer med VR-brillerne.

Ultimo juni 2019 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:

Socialpolitik, serviceudgifter:

• Regnskabsresultatet for 2019 forventes at afvige fra det korrigerede budget på 271.376.000 kr.
• Der forventes et merforbrug på 23 – 25 mio. kr. i 2019. Merforbruget kan i særdeleshed henføres til øgede udgifter til borgere på krisecentre og forsorgshjem, særlige psykiatriske pladser i regionen samt opstartsudgifter i forbindelse med Låsbyhøj. Der er overført underskud fra 2018 på 19,8 mio. kr.
• Der arbejdes ihærdigt på at imødegå den økonomiske udfordring gennem en omlægning af ydelser via Selvværd og Sammenhæng.

Socialpolitik, overførsler:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8.586.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.

Sundhedspolitik, serviceudgifter:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 112.631.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.

Aktivitetsbestemt medfinansiering:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 367.597.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.

Der er ingen korrektioner til Social- og Sundhedsudvalgets bevillingsområde.

I forbindelse med budget 2019 besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.

Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis drøfter status på reduktionen af

serviceudgifter under Selvværd- og Sammenhæng.

Status for august 2019 er vedlagt som bilag.

Analysen af det specialiserede socialområde blev udarbejdet i perioden januar-juni 2019.

Analyserne er gennemført af Implement Consulting Group i tæt samarbejde med ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra Centralforvaltningen og Socialforvaltningen. Analyserne har både omfattet arbejdsgange og serviceniveau på områderne.

Analysen blev første gang præsenteret på Byrådsseminaret den 25. juni 2019. Analysen og dens resultater og anbefalinger fremlægges her til orientering.

For børne- og ungeområdet viser analysen, at:

•          Det samlede udgiftsniveau er lavest af sammenligningskommunerne

•          Der er indarbejdet en klar systematik og procedurer i den kommunale myndighed for opfølgning både i forhold til økonomi og i den enkelte rådgivers sagsbehandling.

•          At segmentanalysen viser, at der over tid er den ønskede bevægelse ned af indsatstrappen for en stor del af de børn og unge der modtager sociale indsatser.

•          At den igangværende proces i afsnit for børn i familierådgivningen følger planen og tager hånd om de konstaterede udfordringer på betryggende vis.

For voksenområdet viser analysen, at:

•          Det samlede udgiftsniveau er det højeste af de 4 sammenligningskommuner og man samlet bruger 700 kr. mere på borger end sammenligningskommunerne

•          At der på myndighedsområderne på voksenområdet ikke i samme grad er indarbejdet klare systematikker og strukturer til at understøtte den ønskede praksis.

•          Samtidig har der på Handicapområdet været udfordringer med valide styringsdata, som forvaltningen er i gang med at forbedre

•          Det samlede antal borgere, der modtager en ydelse på voksenområdet i Socialforvaltningen, er ikke steget mere end med 9 personer fra 2016-2018. Dog er den gennemsnitlige omkostning per borger steget 14.000 kr., fra 245.000 kr. til 259.000 kr., hvilket samlet set svarer til en udgiftsstigning på 25,7 mio. kr.

•          Fra 2017 til 2018 er de samlede udgifter reduceret med minimum 50.0000 kr. for 205 borgere og tilsvarende steget md mere end 50.000 kr. for 149 borgere

•          Udgiftsstigningen skyldes blandt andet, at der er færre borgere i det billigste udgiftsinterval og 7 flere i de dyreste. Udgiftsstigningen i de to dyreste intervaller er isoleret set 13,7 mio. kr. Dog er faldet i de midterste intervaller 4,6 mio. kr. De dyre borgere i kommunen koster dermed samlet set ca. 9 mio. kr. mere.

På tværs af det specialiserede socialområde viser analysen, at:

•          Der er behov for at oversætte og konkretisere forvaltningens strategi Selvværd og Sammenhæng bredt i forvaltningen for at sikre et fælles sprog og mindset omkring strategien og hvordan den kan/skal udmøntes i hverdagen. Ellers kan man risikere at de forventede faglige og økonomiske gevinster udebliver.

•          Socialforvaltningen i Kolding Kommune har identificeret de områder på voksenområdet, hvor der er større økonomiske potentialer og iværksat forskellige handlinger for at nedbringe de samlede udgifter. Dette omhandler hovedagligt udgifterne til længerevarende og midlertidige botilbud samt botilbudslignende tilbud. Implement anbefaler dog, at man blive endnu mere konkret på udmøntningen og gevinstrealiseringen af udmøntede effektiviseringer og nye indsatser/tilbud for at understøtte realiseringen af potentialerne endnu bedre.

•          Der er behov for en øget fleksibilitet i samarbejde mellem myndighedsfunktionerne og tilbuddene i Kolding Kommune samt i endnu højere grad arbejde med progression, varighed og tæt opfølgning i samarbejdet.

De væsentligste løsningsforslag:

1. Nedbringe udgifterne til længerevarende og midlertidige botilbud (er i gang)
2. Øge flow i de midlertidige botilbud (er i gang)
3. At strategien ”Selvværd og Sammenhæng” oversættes
4. Styrkelse af arbejdet med gevinstrealisering

Mulige tiltag til yderligere effektivisering:

1. Nedbringe udgifterne til alkoholbehandling
2. Reduktion af sygefravær
3. Styrket samarbejde/koordinering mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen

Mulige tiltag for kvalitative forbedringer:

1. Styrket præcision i budget og budgetforudsætninger
2. Styrket faglig og økonomisk opfølgning på voksenområdet
3. Ledelsesinformation

Analysens resultater og anbefalinger uddybes og begrundes i analysen og dens bilag som vedhæftet.

Det specialiserede socialområde i Kolding Kommune har i foråret 2019 fået foretaget en ekstern analyse, gennemført at Implement Consulting Group, der har peget på forskellige løsningspotentialer til at sikre et robust økonomisk fundament for det fremtidige arbejde inden for det specialiserede socialområde, så området også i fremtiden kan omsætte forvaltningens strategi Selvværd og Sammenhæng og dermed bedre økonomien og overholde de økonomiske rammer.

Analysen peger på, at der er et potentiale i at styrke oversættelsen af Selvværd og Sammenhæng. Derfor igangsættes udarbejdelsen af Selvværd og Sammenhæng 1.2 igennem en designproces og med inddragelse af relevante interessenter.

Derudover følger planen disse spor:

1. Aktuelle potentialer, som forvaltningen arbejder med
2. Væsentligste løsningsforslag
3. Mulige tiltag til yderligere effektivisering
4. Mulige tiltag for kvalitative forbedringer og potentialer
5. Supplerende potentialer afledt af analysen

I planen og planens bilag uddybes planlagte tiltag under de valgte spor.

De generelle principper, gælder som udgangspunkt for tildeling af støtte i form af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud. Tildelingen af indsatsen skal altid bero på en konkret, individuel vurdering og udredning af borgerens behov i samarbejde med borgeren. Principperne er vejledende.

Strategien Selvværd og Sammenhæng har som formål, at alle indsatser netop fremmer selvværd og sammenhæng. Indsigterne fra designprocessen i 2017 viste, at borgerne uanset funktionsnedsættelse, ultimativt ønsker og drømmer om at være selvstændig i eget liv. Målet er derfor, at støtte rejsen mod et så selvstændigt liv som muligt. Grundtanken er, at det altid er den mindst indgribende indsats/støtte, der understøtter borgeren, som tilbydes. Det er sjældent kommunen, der er hele svaret.

Når Socialforvaltningen modtager en ansøgning om støtte i form af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud, vil en sagsbehandler i samarbejde med borgeren beskrive borgerens ønsker, drømme samt behov med henblik på, at vurdere og afklare om og i hvilket omfang, borgeren er berettiget til at modtage den ansøgte støtte.

For at understøtte dette arbejde foreslås der en ny kategorisering, der fokuserer på borgerens nuværende funktionsevne og hvordan støtten kan have en rehabiliterende effekt over en tidsbestemt periode, så borgeren opnår et nyt funktionsniveau.

Funktionsniveauerne er følgende:

A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt)

B = Let problem (en smule, lidt)

C = Moderat problem (middel, noget)

D = Svært problem (omfattende, meget)

E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)

Disse gør sig ikke kun, som tidligere, gældende for støtte i hjemme, men også for botilbud.

Følgende indsatser er således omfattet af principperne:

-         Tidlig indsats

-         Socialpædagogisk støtte (§85)

-         Socialpædagogisk støtte i bofællesskab (§85)

-         Midlertidigt botilbud (§107)

-         Socialpædagogisk støtte i forbindelse med botilbud efter almenboliglovens §105 (§SL §85)

-         Længerevarende botilbud (SL §108)

Formålet med alle indsatser er, at borgeren oplever selvværd og sammenhæng.

Principperne sendes i høring i Handicaprådet og Udsatterådet inden de igen behandles og godkendes endeligt i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget vil på temamødet drøfte og få gennemgået ikke lovbundne

indsatser.

Endvidere vil forvaltningen forelægge udvalget principper for tildeling af tidlig forbyggende

støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede på udvalgsmødet 23. januar 2019 arbejdsmiljøet i Familierådgivningens Afsnit for børn. Social- og Sundhedsudvalget anerkender, at et godt arbejdsmiljø er vigtigt, og ønsker derfor at følge indsatsen for et godt arbejdsmiljø i Familierådgivningens Afsnit for børn.

Familierådgivningen er Kolding Kommunes rådgivnings- og støttetilbud til børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp. Familierådgivningen er delt op i to afsnit; Afsnit for børn og Afsnit for unge. Denne sag omhandler de medarbejdere, der arbejder med undersøgelser, iværksættelse af indsatser og opfølgninger i Afsnit for børn.

Social- og Sundhedsudvalget har bedt forvaltningen om at lave status på sygefraværstallene og arbejdet for at styrke arbejdsmiljøet. I denne udvalgssag gives status for de to senest afsluttede måneder, juni og juli. Status er vedhæftet som bilag.

Formålet med at registrere utilsigtede hændelser er at understøtte patientsikkerheden ved at indsamle, analysere og formidle viden om utilsigtede hændelser og dermed skabe en systematisk læring.

En utilsigtet hændelse er karakteriseret ved: 1) hændelsen ikke skyldes patientens sygdom, 2) hændelsen er skadevoldende eller kunne være skadevoldende og 3) hændelsen forekommer i forbindelse med behandling eller sundhedsfaglig virksomhed.

Der er blevet rapporteret 2386 utilsigtede hændelser i 2018 mod 2472 hændelser i 2017 i Kolding Kommune. Størstedelen af de rapporterede hændelser omhandler medicinering. Her er det bl.a. hændelser om bestilling, opbevaring og udlevering af medicin.

Der er rapporteret flest utilsigtede hændelser i plejeboliger og på bosteder.

Andelen af utilsigtede hændelser med alvorlighedsgraden ’Ingen skade’ eller ’Mild skade’ udgør 92 procent. ’Moderat skade’ udgør 7 procent, mens de to alvorligste grader af utilsigtede hændelser ’Alvorlig skade’ eller ’dødelig udfald’ tilsammen udgør under 1 procent.

Antallet af rapporterede hændelser, der omhandler patientuheld, er faldet i forhold til 2017 og Kolding Kommune ligger lavere i forhold til de øvrige kommuner på landsplan. Et af fokuspunkterne siden 2013 har netop været faldforebyggelse.

De utilsigtede hændelser giver stor viden og læring, og er bl.a. årsag til, at en hjemmeplejegruppe har udarbejdet undervisningsmateriale om medicinadministration til de ufaglærte vikarer. Et andet eksempel er organisationen Bo- og Støttetilbud, der har tydeliggjort arbejdsgangen omkring sagsbehandling af utilsigtede hændelser, så man sikrer, at medarbejderne får viden om, hvilke initiativer og tiltag, der er igangsat.
 

I 2019 vil der være fokus på følgende områder:

• Viden fra utilsigtede hændelser skal bruges til læring og forbedringer for patientsikkerheden blandt andet via brug af data.
• Fokus på vidensdeling om gode forebyggelsesindsatser og arbejdsgange på baggrund af indberettede utilsigtede hændelser på tværs af områder.
• Sektorovergange. Herunder tværfaglig dialogbaseret sparring på hændelser i sektorovergange i samarbejde med Region Syddanmark, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus med flere.
• Interne overgange, fx mellem sygeplejen og plejehjem.

Årsrapport for utilsigtede hændelser i Kolding Kommune i 2018 fremgår af bilaget.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at;

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. ”

Kompetencen til på Social- og Sundhedsudvalgets område at fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Social- og Sundhedsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget skal således fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang til der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder der i henhold til styrelsesvedtægten er delegeret til Social- og Sundhedsudvalget.

Fristen skal fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.

I vedlagte bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Fristerne svarer til den tid, det i øjeblikket tager at behandle 80-90 % af sagerne på de enkelte sagsområder. Som det fremgår af oversigten, er sagsbehandlingstiderne uændret i forhold til 2018.

Som noget nyt er det fastsat udtrykkeligt i retssikkerhedsloven, at sagsbehandlingstiderne også skal fastsættes for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen til fornyet behandling i kommunen. Kommunerne har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager. Børnehandicap, Familierådgivningen, Misbrugscenteret og Psykiatrirådgivningen har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger.

Kolding Kommune tager aktiv del i forebyggelsesarbejdet omkring radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det sker bl.a. via medarbejderdeltagelse på diverse temadage og samarbejdet omkring Infohuset i regi af Sydøstjyllands Politi.

Sideløbende er der gennemført en undersøgelse omkring de pågældende emner. Undersøgelsen viste, at Kolding Kommune er dækket godt ind med forebyggende tiltag i relation til både ekstremisme og radikalisering samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol – både i forhold til børn, unge og voksne. Derudover blev det konkluderet, at der er behov for at sikre, at relevante medarbejdere i Kolding Kommune har en oplevelse af at være rustet med viden til at forebygge, identificere og handle på konkrete situationer.

Derfor er følgende to tiltag iværksat:

• Udarbejdelse af en handleplan til medarbejdere
• Etablering af ressourcepersonfunktion samt etablering af tværgående, internt netværk.

I det nedenstående findes en kort beskrivelse af de to tiltag.

Handleplan til medarbejdere

Handleplanen er udarbejdet i en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Socialforvaltningen samt i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Handleplanen skal understøtte, at kommunale medarbejdere:

• Opbygger viden om radikalisering, ekstremisme, æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
• Kan arbejde med at forebygge ovenstående
• Bliver i stand til at identificere tegn på ovenstående begreber blandt borgergrupper
• Ved hvordan de skal håndtere situationer med radikalisering, ekstremisme, æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Handleplanen skal med andre ord bruges til at kommunikere den efterspurgte viden, og være et brugbart redskab for frontmedarbejdere, der bidrager til viden og guider til handling.

Handleplanen er opdelt i to dele, som beskæftiger sig med henholdsvis a) ekstremisme og radikalisering samt b) æresrelaterede konflikter og social kontrol. Hver del indledes med en begrebsafklaring og opmærksomhedspunkter efterfulgt at et afsnit om vigtige aktører i forebyggelsesarbejdet, samt anvisninger på hvordan man som medarbejder skal agere ved bekymring. Hver del afsluttes med relevante kontaktoplysninger. Se det færdige udkast til handleplanen i bilag.

Når handleplanen er godkendt sættes den op i et letlæselig pjeceformat med Kolding Kommunes design.

Uddannelse af ressourcepersoner

I handleplanen fremgår kommunale ressourcepersoner som vigtig aktør i forebyggelsesarbejdet. Ressourcepersonfunktionen samt netværk er ikke etableret på nuværende tidspunkt, men det foreslås gennemført i efterår/vinter 2019/2020.

Ressourcepersonerne får en central rolle i forebyggelsesarbejdet omkring radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. De skal have en særlig viden på områderne, og de skal vide både, hvad der kan og skal gøres. En viden som går ud over handleplanens rækkevidde. Ressourcepersonernes primære opgave bliver at give sparring på bekymringer fra frontmedarbejdere.

Der skal uddannes ressourcepersoner i Børne- Uddannelses-, og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Socialforvaltningen.

Planen for implementeringen af ressourcepersonfunktionen er som følger:

• Udvælgelse af ressourcepersoner (afsæt i interessentanalyse)
• Planlægning af og gennemførelse af uddannelsesforløb i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
• Etablering af internt netværk for ressourcepersoner i Kolding Kommune.

Informationsmøder

Derudover foreslås det, at ovenstående tiltag understøttes af en række informationsmøder målrettet Kolding Kommunes medarbejdere bredt set. På informationsmøderne gives en kort introduktion til handleplanen og ressourcepersonfunktionen. Her vil det samtidig være oplagt, at handleplanen kan uddeles i dens endelige format.

Implementering

Det forslås, at der udpeges én person fra hver forvaltning, som har ansvar for ovennævnte tiltag i den pågældende forvaltning. De ansvarshavende skal sammen sikre implementering af tiltagene.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet

eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.

Med baggrund i materialet gennemgået på byrådsseminaret den 13. august 2019 ønskes der en politisk drøftelse og beslutning vedrørende hvert af følgende tre punkter:

-         En eventuel vedtagelse af en model for økonomisk opbremsning i 2019

-         En eventuel gennemførelse af en engangsbesparelse i 2019

-         En foreløbig tilkendegivelse vedrørende model for genopretning i 2020-2023.

Sker der ikke en genopretning vil likviditeten på baggrund af det korrigerede budget for 2019 og bevillingsrammerne for 2020 – 2023 falde til under 200 mio. kr. allerede i 2019 og blive negativ i løbet af 2023. Økonomi- og Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at en kommune som minimum aldrig bør have en likviditet på mindre end 1.000 kr. pr. indbygger. Med den nuværende gennemsnitslikviditet i Kolding ligger Kolding i den fjerdedel af kommuner, der har den mindste gennemsnitlige likviditet.

Det markante fald i gennemsnitslikviditeten kan især henføres til et markant kasseforbrug i 2018 og især i 2019, hvor kasseforbruget er skønnet til 187,7 mio. kr. Det store kasseforbrug i 2019 kan blandt andet henføres til:

• Et allerede budgetteret kasseforbrug i årsbudget 2019 på 10,3 mio. kr.
• Kassefinansierede tillægsbevillinger på i alt 50,6 mio. kr. (Uddannelsespolitik, demografimodel, byggemodning fremrykket fra 2020 – 2022 m.v.)
• Forventet overskridelse af serviceudgifter især vedrørende socialområdet med i alt 57,9 mio. kr. (Netto for alle politikområder, opgjort pr. 31. juli 2019)
• En mindre forventet overførsel fra 2019 til 2020 end fra 2018 til 2019 med 68,8 mio. kr. hovedsageligt vedrørende anlæg.

For budgetperioden 2020 til 2023 er et samlet kasseforbrug på 212,2 mio. kr. ifølge de nuværende bevillingsrammer.

Det er nødvendigt med en markant forbedring af den nuværende balance. I hvilket tempo, der skal ske en genopretning af likviditet og budgetbalance, bør drøftes, ligesom det har afgørende betydning, at de vedtagne budgetter, reduktioner m.v. overholdes både i form af, at der ikke meddeles kassefinansierede tillægsbevillinger, og at der ikke forekommer overskridelser på udvalgsbevillingerne.

I drøftelsen bør indgå, at såfremt der vælges en model, hvor der allerede nu vedtages reduktionskrav for 2021 og følgende år, bør det sikres, at der også er taget hensyn til de kommende års udgiftspres, ønsker og øvrige risici for påvirkning af budgetbalancen i negativ retning. Til imødegåelse heraf er i bevillingsrammerne 2020 – 2023 afsat midler til politisk økonomisk råderum, demografiregulering samt investeringsfond.

Den store overskridelse og effekten af tillægsbevillinger i 2019 kan søges begrænset ved allerede nu at reducere budgetterne, hvor det er muligt. Det foreslås, at alle udvalg gennemgår egne budgetter med henblik på at reducere, hvor det overhovedet er muligt i 2019. Det kan være vedrørende midlertidigt stop for ansættelser og indkøb, stop for projekter, reduktion af rådighedsbeløb vedrørende anlæg samt alt andet. Af hensyn til, at den mulige reduktion af 2019-budgetterne har stor betydning for den afsluttende budgetlægning for 2020 gør, at Økonomiudvalget allerede den 17. september 2019 forelægges en samlet opgørelse over udvalgenes anbefaling af mulige reduktioner i 2019.

Der vil ske en orientering til Hovedudvalget om Økonomiudvalgets eventuelle beslutninger onsdag den 14. august 2019.