Dagsorden eller referat

Som et led i introduktionen til Social- og Arbejdsmarkedsområdet er der udarbejdet et samlet overblik over udviklingspuljer og frivillighedsmidler på udvalgets ressortområde.

Nedenfor præsenteres de helt overordnede formål med puljerne:
 

-          Puljen til udfordrede boligområder støtter op omkring initiativer, som kan bidrage til at bekæmpe parallelsamfund og ghettoer i Kolding Kommune.

-          Investeringspuljen støtter op omkring initiativer, som tester nye tilgange og tiltag på arbejdsmarkedsområdet.

-          Socialøkonomisk udviklingspulje har til formål at tiltrække og understøtte socialøkonomiske virksomheder, der understøtter jobskabelse og beskæftigelsesindsatser. 

-          §18 midlerne har til formål at fremme samarbejdet med og støtte det lokale frivillige sociale arbejde.

På mødet vil puljerne blive gennemgået sammen med eksempler på projekter, der tidligere er blevet bevilget midler til. 

Økonomi

Alle puljerne pristalsreguleres og der er fuld overførselsadgang mellem budgetårene.

Puljens dag

Puljens dag er en årlig tilbagevendende begivenhed den 1. tirsdag i februar måned, hvor alle puljer på tvær af forvaltninger og politikområder præsenteres for interesserede borgere. Arrangementet blev, pga. COVID-19, ikke afholdt i 2021, men forventes afholdt i første kvartal i 2022.

Socialtilsyn Syd udfører driftstilsyn med vores tilbud og vurderer tilbuddene op imod Socialtilsynets kvalitetsmodel, som indeholder en række kvalitetstemaer, indikatorer og kriterier.

De overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af §6, stk. 2, i lov om socialtilsyn er:

• Uddannelse og beskæftigelse
• Selvstændighed og relationer
• Målgrupper, metoder og resultater
• Sundhed og trivsel
• Organisation og ledelse
• Kompetencer
• Økonomi
• Fysiske rammer

Formålet med kvalitetsmodellen er:
 

• Et fælles vurderingsgrundlag og øget systematik
   

Kvalitetsmodellen angiver hvilke forhold, Socialtilsynet skal belyse og vurdere for at understøtte Socialtilsynets faglige vurderinger af tilbuddet eller plejefamiliens kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre relevante forhold i vurderingen.
Kvalitetsmodellen udgør således en ramme for vurderingen og understøtter det tilsynsfaglige skøn, der altid skal foretages i den konkrete vurdering af kvaliteten i det enkelte tilbud eller den enkelte plejefamilie.
 

• Fokus på resultater for borgerne
   

Kvalitetsmodellen skal medvirke til at skabe fokus på resultater og effekt af den sociale indsats i tilbud og plejefamilier. Kvalitetsmodellen har derfor fokus på, i hvor høj grad tilbuddene og plejefamilierne formår at skabe resultater for borgerne og bidrager til borgernes trivsel - og i mindre grad på, hvordan indsatsen i tilbuddene tilrettelægges.
 

• Ensartede kvalitetskrav og gennemsigtighed i Socialtilsynets kvalitetsvurderinger
   

Kvalitetsmodellen gælder i forhold til alle de forskellige typer af tilbud og plejefamilier, som Socialtilsynet omfatter. Det betyder, at Socialtilsynet skal vurdere kvaliteten i alle tilbud og plejefamilier ud fra de samme kriterier og indikatorer. Dette har til formål at sikre ensartethed i kvalitetskrav og gennemsigtighed samt sammenlignelighed i Socialtilsynets arbejde.
 

Socialtilsyn Syd fører både anmeldte og uanmeldte driftsorienterede tilsyn med tilbud for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder de faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser for godkendelse, ligesom tilsynsbesøgene er dialogbaserede og kvalitetsudviklende.

Anmeldte tilsynsbesøg kan have et på forhånd fastlagt tema, som tilbuddet forbereder sig på, og Socialtilsyn Syd sender også dagsorden forud for tilsynsbesøget. Tilrettelæggelsen af driftsorienteret tilsyn tager altid udgangspunkt i de oplysninger, som tilbuddet har fremsendt. Efter tilsynsbesøget bearbejdes materialet, og der foretages en vurdering af tilbuddets kvalitet. Vurderingen samles i en tilsynsrapport, som lægges på Tilbudsportalen.

Uanmeldte tilsynsbesøg tilrettelægges altid, så der udvises hensyn til de borgere, der bor i tilbuddet.

Generelt ligger den gennemsnitlige bedømmelse af de forskellige temaer på de enkelte sociale tilbud på et relativt højt niveau og med enkelte opmærksomhedspunkter.

Handicaprådet er repræsenteret af brugerrepræsentanter fra 7 forskellige foreninger under Danske Handicaporganisationer:

-         CP Danmark

-         Autismeforeningen

-         ADHD foreningen

-         SIND

-         Diabetesforeningen

-         Hjerneskadeforeningen og

-         Dansk Blindesamfund.

Handicaprådet foreslår, at de resterende lokale foreninger inviteres enkeltvis til rådets kommende møder, for at orientere Handicaprådet om, hvad de er optaget af på medlemmernes vegne og oplever bør have større fokus. De lokale foreninger der inviteres er Ulykkesforeningen, Høreforeningen, Scleroseforeningen, Dansk Handicap Forbund, Hjernesagen og LEV.

”Det gode liv med handicap” er foreslået som første delscenarie som Social Bæredygtighed arbejder med.

Udvalget skal med afsæt i nutidens udfordringer, trends og fremskrivninger arbejde med nye måder, der skaber velfærdsudvikling i Kolding Kommune. Udvalget skal skabe nye fælles principper for arbejdet og udvikling af fremtidens velfærd, som platform til de forskellige strategier og konkrete politiker i udvalgene. De største udfordringer på velfærdsområderne skal identificeres, og være udgangspunktet for at stille de spørgsmål, der kan bidrage til at skabe nye sigtelinjer og forandringskraft i organisationen. Et vigtigt fokus er, hvordan der skabes mere helhedstænkning i arbejdet med borgerne på tværs af eventuelle organisatoriske skel og mere reel borgerinddragelse.

Udvalgets perspektiver og muligheder for nye samarbejds- og samskabelsesformer er bredere end i de stående udvalg, og det giver anledning til at se på, hvordan der kan udvikles en ny politisk arbejdsform, der er strategisk, tværgående og demokratisk involverende.

En så ambitiøs ramme for udvalgets arbejde giver en række muligheder. Udvalget har udvidede muligheder for at arbejde med samskabelsesprocesser med borgere og interessent-grupper, ligesom det er muligt at inddrage videns- og fagpersoner som en integreret del af arbejdsformen.

Disse muligheder giver samtidig anledning til at se nærmere på, hvordan udvalgets arbejdsform skal tilrettelægges, og i forhold til, hvordan mere åbne og inddragende processer med flere interessenter kan styres og faciliteres, når der samtidig skal skabes legitime og håndgribelige resultater, der kan gavne Koldings borgere.

Nogle af de spørgsmål, der vil rejse sig undervejs, vil være: Hvilke eksterne interessenter og videnspersoner skal deltage i udvalgets arbejde, hvornår skal de skal deltage, og hvordan deres input skal anvendes? Hvordan defineres de konkrete målsætninger for arbejdet, skal der ske måling af borgeroplevet værdi, resultat og målsætninger? Hvordan vægtes de samlede hensyn mellem politik, forvaltning og demokratisk involvering?

Samtidig kræver nytænkning nye måder at gå til de politiske opgaver på. Det kræver inspiration, fordybelse og tager tid, som det sjældent er muligt at tilvejebringe i et fagudvalg.

Ambitionerne med udvalget og de friere rammer kalder derfor på, at der udvikles en ny form for ”arbejdsrum” til udvalget, der kan sikre, at udvalget arbejder strategisk, tværgående og demokratisk involverende

Det foreslås derfor, at Social Bæredygtighed, som en del af udviklingen af delscenariet ”Det gode liv med handicap”, udvikler en prototype for udvalgets arbejdsform, og skaber erfaringer, der kan lægge fundamentet for udvalgets fremtidige arbejdsform.

Resultatet af processen skal være, at Kolding Kommune får en ny fælles handicappolitik, og en hvidbog med anbefalinger til alle fagudvalg.

I det følgende fremlægges forslag til de hovedfaser processen og prototypeudviklingen kan følge:

1. Den brændende platform: I denne fase etableres grundlaget for arbejdet med ”Det gode liv med handicap”. Der indledes med oplæg fra eksperter/videnspersoner, pårørende, medarbejdere m.v., der opridser det historiske perspektiv på udviklingen på området frem til i dag. Hvor er de store udfordringer i dag, og hvilke bud er der på fremtidens udfordringer, og de mulige løsninger.
    
2. Status på retning og indsatser i Kolding Kommune: Det skabes et samlet overblik over de politikker, strategier, indsatser og institutioner, der er på de forskellige områder i Kolding Kommune. Samtidig kommer udvalget på tur gennem Kolding sammen med mennesker med handicap, og oplever byen i samme perspektiv som dem. Efter denne fase skal udfordringerne for mennesker med handicap stå klart, ligesom deres drømme og forventninger til fremtiden skal være afdækket.
    
3. Inspiration fra dem, der gør det godt: I denne fase søges efter de gode eksempler og cases fra andre kommuner, eller fra udlandet. Eksemplerne skal bruges til inspiration, og dække kommunens indsatser i alle livsfaser og på tværs af organisatoriske opdelinger.
    
4. Handicappolitisk topmøde: Der inviteres til et større dialog- og borgermøde, der skal sætte fokus på udfordringer, løsninger, idéer og inspiration til løsninger. Mødet skal give mulighed for aktiv involvering af mennesker med handicap, pårørende og fagfolk. Repræsentanter fra handicaporganisationer og politikere fra forskellige udvalg præsenterer deres interessefelter og visioner.
    
5. Opsamling og handleplan: På baggrund af de første faser, udarbejdes en delleverance med forslag til handlingsplan, og plan for arbejdet. Efter arbejdet med dette tema, som en prototype på udvalgets arbejdsform, rammesættes et bredt og åbent temamøde med flere oplæg om den historiske udvikling af og de store udfordringer på velfærdsområderne i Danmark og i Kolding.

Et vigtigt pejlemærke for udvalget Social Bæredygtighed er at gentænke og udvikle fremtidens velfærd med fokus på forebyggelse, frihed, fællesskab, frivillighed og (tvær)faglighed. De største udfordringer på velfærdsområderne skal identificeres og være udgangspunktet for at stille de spørgsmål, der kan bidrage til at skabe nye sigtelinjer og forandringskraft i organisationen.

Samtidig har udvalget udvidede muligheder for at benytte sig af nye samarbejds- og samskabelsesformer, og det foreslås derfor, at en række ”hverdagseksperter” inviteres til at holde små oplæg om deres perspektiver på livet med handicap, og give input til ”Det gode liv med handicap”.

Tanken er, at hverdagseksperterne gennem små oplæg af 5-10 minutters varighed skal bidrage med viden, erfaringer, perspektiver og tanker om mulige løsninger, og derved medvirke til, at de ideer og løsninger, der bringes i spil, har en stærk forankring i den daglige virkelighed, der møder mennesker med handicap. Kort sagt: Hvad er det gode handicapliv for mig?

Følgende ”hverdagseksperter” foreslås til løbende involvering og oplæg:
 

•                                         En repræsentant fra folkebevægelsen #enmillionstemmer

•                                         En forældrerepræsentant fra gruppen af forældre til handicappede børn

•                                         En repræsentant fra gruppen af unge voksne med handicap

•                                         Formanden for Handicaprådet i Kolding Kommune

•                                         En borger med erfaring fra livet som menneske med et handicap i arbejdslivet

Generel orientering til Handicaprådet fra handicaprådsformanden og administrationschefen, herunder

-         Artikel fra Altinget (bilag)

-         Nyt fra DH (bilag)

-         Fotografering.