Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
13-08-2015 11:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
Lokale 107, 1. sal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/113
Resumé
Formanden for Ældrerådet giver på mødet orientering om udvalgt nyt for Ældrerådet.
- Ældrerådsmøde i september måned
- 4-bymøde den 7. oktober 2015
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Beslutning Ældrerådet den 13-08-2015
Planlægningen af Ældrerådets arrangement den 1. oktober 2015 er færdigplanlagt og invitationerne ved at blive udsendt.
Ældrerådet fastholder det ordinære møde den 10. september 2015 samt ekstra møde vedr. budgethøring den 3. september 2015
Til 4-by-mødet den 7. oktober 2015 deltager Inger Rotne, Bent E. Nielsen, Svend Aage Schiermer, Niels Erik Thrane og Ingelise Johnsen. Ældrerådet ønsker et punkt på mødet vedr. status på Elbo-køkkenet.
Sagsnr.: 14/114
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Beslutning Ældrerådet den 13-08-2015
Følgende medlemmer af Ældrerådet deltager i frivillighedsfesten den 9. september 2015 – Henry Clausen, Inger Rotne, Bent Justesen, Bent E. Nielsen, Svend Aage Schiermer, Niels Erik Thrane, Ritta Ranvholt, Ellen Andersen Toldshøj, Ingerlise Johnsen, Ivan Johansen og Christian Gøttig.
Sagsnr.: 15/5485
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Senior- og socialdirektøren vil på mødet fremlægge status for tilretningen af basisbudgettet. Tilretningen er igangværende.
Sagsnr.: 15/5486
Resumé
Der er udarbejdet ændringsforslag vedrørende:
- SEN-S-01 Handicapkørsel - udvidelse af ordningen
- SEN-S-02 Befolkningsprognosens indvirkning
- SEN-A-01 Fysisk udviklingsplan 2010-2018, Udvidelse på 10 pladser i Christiansfeld
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at ændringsforslag SEN-A-02 Omlægning af madproduktion på kommunens plejecentre medtages i kataloget over ændringsforslag til budgetforslag 2016, jf Seniorudvalgets beslutning den 23. juni 2015.
at Seniorudvalget beslutter hvilke øvrige ændringsforslag, der skal oversendes til Seniorudvalgets 2. behandling
Sagsfremstilling
De stående udvalg har mulighed for at fremsende ændringsforslag til budget 2016. Der er udarbejdet forslag på:
Forslagsnr. | Tekst | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | |
SEN-S-01 | Handicapkørsel – udvidelse af ordningen | Drift | 403 | 521 | 639 | 757 |
SEN-S-02 | Befolkningsprognosens indvirkning | Drift | | | | 8.000 |
SEN-A-01 | Fysisk udviklingsplan 2010-2018, udvidelse på 10 pladser i Christiansfeld | Anlæg Drift | | 397 | 2.136 | 4.300 |
SEN-A-02 (Alt. 1) | Alternativ 1 Omlægning af madproduktion på kommunens plejecentre, | Anlæg Drift | 19.268 6.425 | 6.425 | 6.425 | 6.425 |
SEN-A-02 (Alt. 2) | Alternativ 2 Omlægning af madproduktion på kommunens plejecentre, | Anlæg Drift | 18.987 6.694 | 6.694 | 6.694 | |
De fremsendte forslag kan kort beskrives således:
Forslag nr. SEN-S-01 – Handicapkørsel – udvidelse af ordningen
Kolding Kommune kan udvide handicapkørselsordningen, til at omfatte blinde og svagtseende. Transportministeriet lavede i 2010 et forsøg på Vestsjælland med at blinde og svagtseende blev omfattet af handicapkørselsordningen. Overføres erfaringerne herfra til Kolding Kommune skønnes merudgiften i 2016 og de efterfølgende år at være kr. 281.000 pr år.
Kommunerne skal lovpligtigt tilbyde 104 enkeltture til brugerne af handicapkørselsordningen. Herudover kan kommunerne tilbyde flere ture. Forslaget lyder på at udvide antallet til 208 pr. år. Baseret på erfaringer fra Vejle og Haderslev kommuner skønnes merudgiften i 2016 at udgøre 122.000 kr. stigende til 476.000 kr. i 2019. Den skønnede udgift er beregnet ud fra en gennemsnitlig kommunal udgift på 269 kr. pr. tur gange skønnet antal ekstra ture og i forhold til indbyggertal.
Forslag nr. SEN-S-02 Befolkningsprognosens indvirkning
Befolkningsprognosen viser, at befolkningen i gennemsnit bliver ældre. I Kolding Kommune stiger antallet af ældre fra 2016 til 2019. De forventede udgifter til hjemmepleje og sygepleje bygger på efterspørgsel og er meget påvirkelig overfor udviklingen i antallet af borgere i forskellige aldersgrupper.
Det forventede forbrug i hjemmeplejen er beregnet på baggrund af en forudsætning om, at efterspørgselsprocenten for 75+årige i hjemmeplejen falder med 0,5%point pro anno. Det gennemsnitlige timeforbrug hos borgere i hjemmehjælp ligger på omkring 13 timer pr. måned.
Det forventede forbrug i sygeplejen er beregnet ud fra en efterspørgselsmodel for perioden september 2013 til april 2015. Beregningsgrundlaget viser, at der gennemsnitlig pr mdr. er 1.875 personer, der har behov for en ydelse efter sundhedsloven. Af dem udgør de 70+ årige ca. 70 % og de 75+ årige ca. 70 %. Der er indlagt en forudsætning om en gennemsnitlig tyngde på 6 timer pr. måned pr. borger (7,7 timer pr. måned inklusiv fast vagt ydelsen til respirationsborger).
Merudgiftsbehovet i 2019 viser en samlet opgørelse over udgifterne til hjemmeplejen og sygeplejen.
Forslag nr. SEN-A-01 Fysisk udviklingsplan 2010-2018, udvidelse på 10 pladser i Christiansfeld
Som et led i Kolding Kommunes fysiske udviklingsplan for seniorområdet udvides Kongebrocentret i Christiansfeld med 10 boliger til primo 2019.
Byrådet godkendte den 12. december 2011 (sag 09/4319) den reviderede fysiske udviklingsplan for seniorområdet 2010 – 2018.
Sidste fase af den fysiske udviklingsplan angiver en udvidelse af Kongebrocentret i Christiansfeld med 10 yderligere plejeboliger for, at der kan opretholdes den af byrådet godkendte dækningsgrad på 15 %. I forhold til den seneste befolkningsprognose vil dette stadig være gældende.
Dækningsgraden er beregnet for de + 80 årige, da disse udgør langt størstedelen af beboerne på kommunens plejecentre. Dækningsgraden beskriver således, hvor stor en procentdel af borgere over 80 år, der er plejeboliger til, i Kolding Kommune.
Med udgangspunkt i gældende principper for plejecenterbyggeri har Kommunale ejendomme udarbejdet overslag over projektet, der omfatter 10 boliger på i alt ca. 720 m2 boliger + 50 m2 servicearealer.
De årlige merudgifter til plejen af yderligere 10 beboere på
Kongebrocentret er fra 2019 opgjort til 4.300.000 kr. (i PL2016).
Forslag nr. SEN-A-02 Omlægning af madproduktionen på kommunens plejecentre.
Seniorudvalget besluttede den 23. juni 2015 (sag 14/20768), at der fremsendes et budgetforslag, der vedrører daglig madproduktion på kommunens plejecentre.
Forslaget omhandler omlægning af madproduktionen for det varme måltid på 10 plejecentre samt Midlertidige pladser på Egebo, som kommunen selv driver. De privat drevne plejecentre Elim, Dreyershus og Vonsildhave Kvarteret er undtaget. Ligeledes er Låsbyhøj undtaget, da den forventes lukket ultimo 2017 pga. flytning til nyt sundhedscenter
Af de 10 plejecentre er køkkenerne på 2 plejecentre opført som leve- og bo miljøer, hvor det daglige varme måltid opvarmes og anrettes i tilknytning til beboernes boliger. For de øvrige 8 plejecentre samt Egebo opvarmes og anrettes det daglige varme måltid i centrale køkkener og bringes herfra ud til borgerne. Borgerne indtager deres måltid enten i egne boliger, i decentrale fællesområder eller i centrale cafeer.
For ændring af tilberedningen af det daglige varme måltid, fra ”opvarmning og anretning”, hvor kød, sov og biret modtages fra Fælles køkkenet Elbo til ”produktion og anretning” på plejecentrene, skal eksisterende køkkener renoveres eller udvides og eksisterende storkøkken inventar / hårde hvidvarer suppleres, således det lever op til nutidige krav til hygiejne og arbejdsmiljø
Der er beregnet to alternativer, idet der er fremkommet to løsningsforslag til madproduktionen på Plejecentret Olivenhaven.
Øvrigt
Ud over forslagene ovenfor arbejdes der på ændringsforslag vedr. etablering af et brugerstyret hus i Vonsild, jf beslutning i Seniorudvalget den 19. juni 2015 samt ændringsforslag vedr. en 60/40 model i forhold til madproduktion, jf beslutning i Seniorudvalget den 23. juni 2015. Forslagene vil være klar til Seniorudvalgets 2. møde i august 2015.
Beslutning Seniorudvalget den 05-08-2015
Seniorudvalget godkendte at ændringsforslagene
SEN –S – 01 Handicapkørsel- udvidelse af ordningen
SEN –S – 02 Befolkningsprognosens indvirkning
SEN – A – 02 Omlægning af madproduktion på kommunens plejecentre
Oversendes til 2. behandling
Ændringsforslag vedr. beregning af etablering af et brugerstyret hus i Vonsild bortfalder.
Beslutning Ældrerådet den 13-08-2015
Ændringsforslag SEN-S-01, SEN-S-02 og SEN-A-01 tages til efterretning.
Forslag SEN-A-02 – Ældrerådet kan ikke anbefale forslagene til omlægning af madproduktion på kommunens plejecentre. Ældrerådet foreslår, at man tager udgangspunkt i fordelingstal 60%/40%, hvor 60% produceres centralt og 40% produceres lokalt.
Ældrerådet anbefaler, at Seniorudvalget finder penge til den nødvendige opnormering, så der er personaleressourcer til:
1) At skabe ro omkring måltidet
2) At give mulighed for servering af flere bimåltider.
Beslutning Seniorudvalget den 18-08-2015
Bilag
Sagsnr.: 15/5485
Resumé
Der er udarbejdet forslag til bevillingsnoter 2016. Der er i forhold til budgetforslag 2016 ikke indarbejdet nye forslag.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Følgende bevillingsnote er indarbejdet i det af Byrådet vedtagne budgetforslag for 2016. Noten er videreført fra budget 2015.
0.05 - Cafeteriapriser
Seniorudvalget bemyndiges til at fastsætte priserne i cafeterierne henhørende under seniorpolitik.
Der er ikke forslag til nye bevillingsnoter.
Sagsnr.: 09/17937
Resumé
I henhold til Sundhedsloven § 219 gennemfører Embedslægeinstitutionen Region Syddanmark hvert år uanmeldte tilsyn på Kolding Kommunes plejecentre, som vedrører de sundhedsmæssige forhold, omfattet af lov om social service.
I 2014 har 7 plejecentre fået embedslægetilsyn. 6 plejecentre var fritaget for tilsyn.
Konklusionen er, at grundet kun få fejl og mangler, som samlet indebar en ringe risiko for patientsikkerheden er 4 ud af 7 plejecentre fritaget for tilsyn i 2015. Ingen plejecentre havde alvorlige eller kritiske fejl eller mangler.
Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Sundhedsfaglige retningslinjer har Kolding Kommune fulgt op på de sundhedsfaglige områder, som Embedslægeinstitutionen anbefaler i rapporten.
Det drejer sig om følgende områder: Instrukser og hygiejne, dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, patienters retsstilling og Tema 2014; behandling af plejehjemsbeboere med antipsykotisk medicin.
I dialogen mellem plejecentre og embedslægetilsynet tilkendegives det, at sundhedsfaglige ydelser, bygningsforhold og indeklima samt kvalitetssikring via rapportering og opfølgning af utilsigtede hændelser fungerer på tilfredsstillende vis.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Instrukser og hygiejne
Seniorområdets sundhedsfaglige instrukser bliver kontinuerligt opdateret, og er tilgængelige for alle medarbejdere i Kolding Kommune.
Personalet introduceres til og forholder sig til følgende instrukser
- Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling
- Instrukser om beboernes behov for behandling
- Sundhedsfaglig dokumentation
- Medicinhåndtering
- Samarbejde med de behandlende læger
- Håndhygiejne
- Formelle krav til instrukser, ledelsens ansvar og personalets kendskab og anvendelse af instrukser.
Kolding Kommune ser hygiejne som et kontinuerligt indsatsområde.
De hygiejniske retningslinjer opdateres jævnligt og ved behov.
Medarbejdere modtager årligt undervisning i
- Håndhygiejne
- Uniformsetikette
Dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser
Kolding Kommune anvender det elektroniske journal- og dokumentationsredskab Care, hvilket giver god praksis ved dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser. Care giver personalet et hurtigt overblik over beboerens tilstand og behov for pleje.
Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer for sygeplejefaglige optegnelser har Kolding Kommunes seniorområde fokus på
- At opfylde de 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation omhandlende beskrivelse beboerens aktuelle eller potentielle problemområder.
- At identificere og beskrive beboerens aktuelle behov for pleje og behandling
- At identificere og beskrive opfølgning og evaluering af beboerens behandling og pleje
- At sørge for at de sygeplejefaglige optegnelser udføres overskuelige og systematiske
- At al dokumentation føres i én journal.
Kolding Kommune sørger for kontinuerlig oplæring og opdatering i dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser.
Medicinhåndtering
Kolding Kommunes retningslinjer for medicinhåndtering opdateres jævnligt og ved behov ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer for medicinhåndtering har Kolding Kommune fokus på
- At dokumentere det aktuelle handelsnavn for den ordinerede medicin
- At sørge for at medicinlisten i Care føres systematisk og entydigt
- At dokumentere hvornår den behandlende læge har gennemgået beboerens medicin
- At sikre overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinskemaet anførte medicin
- At sikre overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinskema og æsker
- At sikre at den ordinerede medicin findes i medicinbeholdning
- At sikre at aktuelt medicin opbevares adskilt fra ikke aktuelt medicin
- At sikre holdbarhedsdato på medicin ikke overskrides
- At sikre at doseringsæsker herunder pn medicinæsker er mærket korrekt med borgerens data.
Generelt er der stort fokus på at skærpe indsatsen på at registrere medicinhåndteringsfejl og strukturere handlingsforløb til forebyggelse af lignende hændelser, bl.a. via rapportering af utilsigtede hændelser.
Kolding Kommune har fokus på at højne kvaliteten og patientsikkerheden på medicinområdet. I løbet af efteråret 2014 og foråret 2015 implementeres det fælles medicinkort.
Til yderligere kompetenceløft af personalet er planlagt udarbejdelse af medicinsk E-learnings program.
Patienters retsstilling
På plejecentre udvælger centerleder ved beboers indflytning en kontaktperson til at varetage beboerens patientrettigheder.
Kolding Kommune har fokus på at indhente og dokumentere
- at det er vurderet, om beboeren helt eller delvist selv evner at give informeret samtykke til pleje og behandling, og hvis ikke, hvem der er udpeget som stedfortræder
- at beboers/stedfortræders informerede samtykke er indhentet til pleje og behandling.
Tema 2014
Temaet ” behandling af plejehjemsbeboere med antipsykotiske lægemidler” blev udvalgt for at stille særlige krav til omhyggelighed, fordi ældre er mere følsomme for lægemidlers virkning og kan have vanskeligt ved at gøre opmærksom på eventuelle bivirkninger.
Kolding Kommune har fokus herpå og anvender et velfungerende dokumentationsskema i Care til at beskrive forholdsregler, observationer og evaluering af behandling af ældre med antipsykotisk medicin.
Adgang til sundhedsfaglige forhold
Plejecentrene tilkendegiver, at adgang til de sundhedsfaglige ydelser, blandt andet samarbejde med de praktiserende læger, vagtlæger, speciallæger, omsorgstandpleje, gerontopsykiatrisk team, de lokale sygehuse og hospitaler fungerer tilfredsstillende.
Ligeledes orienteres borgeren om tilbud om influenzavacciner og anbefalinger af D-vitamin og kalciumtilskud.
Bygningsforhold og indeklima
Plejecentrene tilkendegiver, at bygnings- og indretningsforhold på rette vis ikke medfører særlig risiko for ulykker.
Kvalitetssikring
Plejecentrene tilkendegiver, at de rapporterer alle utilsigtede hændelser og arbejder med opfølgning af disse med henblik på forebyggelse.
Indsatsområde i Kolding Kommune vedr. kompetenceløft
Kolding Kommune har generelt fokus på at give alle personaler et fagligt kompetenceløft. I denne forbindelse er der ansat læringspartnere, som skal følge de sundhedsfaglige medarbejdere i plejen. Opgaven er at udvikle medarbejdernes kompetencer gennem vejledning og læring i praksis.
Konklusion
I 2014 modtog 7 plejecentre ud af 13 plejecentre det årlige embedslægetilsyn. 6 plejecentre var fritaget for tilsyn.
I 2015 er 4 plejecentre blevet fritaget for tilsyn, grundet kun få fejl og mangler. Øvrige 9 plejecentre modtager tilsyn i 2015.
Ingen plejecentre har fået bemærkninger omkring alvorlige fejl og mangler eller anledning til alvorlig kritik.
Kolding Kommune har sammenfattet anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen vedrørende følgende områder: Instrukser og hygiejne, dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, patienters retsstilling og Tema 2014; behandling af plejehjemsbeboere med antipsykotisk medicin. Tiltag er iværksat centralt samt lokalt på de enkelte plejecentre for at leve op til Sundhedsstyrelsen retningslinjer.
Bilag
Sagsnr.: 14/6974
Resumé
Formålet med ’Det Fælles Skub’ er at forebygge ensomhed og støtte ældre borgere i eget hjem til at deltage i sociale aktiviteter.
De to aktivitetskonsulenter i ’Det Fælles Skub’ har siden august 2014 afsluttet 31 borgere i eget hjem og arrangeret livshistoriecafe, netværkscafe, biograftur og andre sociale arrangementer for yderligere 98 borgere.
Borgerne har generelt været glade for støtten til at komme i gang med aktiviteter. Hovedparten anfører, at de vil fortsætte med den pågældende aktivitet og at deres livskvalitet er steget.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
’Det Fælles Skub’ er et af ældrepuljeprojekterne. Der er afsat 750.000 kroner i 2014 og 750.000 kroner i 2015 til projektet.
Der er ansat to konsulenter i ’Det Fælles Skub’. Formålet med projektet er, at forebygge ensomhed og støtte ældre borgere i eget hjem til at deltage i sociale aktiviteter, f.eks i samarbejde med boligforeninger.
I perioden august 2014 til maj 2015 har ’Det fælles Skub’ afsluttet 31 borgere i eget hjem. Kendetegnende ved de 31 afsluttede borgere er:
- 82 procent bor i egen bolig. 18 procent bor i boligforening.
- 53 procent af borgerne har fået hjælp til en social aktivitet. Andre aktiviteter har været sport (13 procent), kontakt til familien (13 procent), i gang med frivilligt arbejde (7 procent).
- Det er primært borgeren selv (23 procent), hjemmeplejen (19 procent) og demenskonsulenterne (16 procent) der har taget kontakt til aktivitetskonsulenterne i ’Det Fælles Skub’.
- Antallet af besøg af aktivitetskonsulenterne varierer fra 1-6. De fleste har fået 1-3 besøg.
- 67 procent af borgerne får i forvejen en visiteret ydelse fra seniorområdet, f.eks hjemmehjælp eller sygepleje. 33 procent er ikke visiteret til en ydelse på seniorområdet.
- 68 procent er kvinder. 32 procent er mænd.
- 45 procent er 75-85 år. 32 procent er 65-75 år. 13 procent er over 85 år. 10 procent er under 65 år.
- 46 procent er kommet i gang med den ønskede aktivitet, 15 procent er ikke, 38 procent svarer ’ved ikke’.
- 67 procent vil fortsætte med aktiviteten efter hjælpen stopper, 8 procent svarer ’nej’, 5 procent svarer ’ved ikke’.
- 62 procent synes deres livskvalitet er steget, 12 procent svarer ’nej’, 25 procent svarer ’ved ikke’.
- Aktiviteterne der er iværksat er primært foregået i borgerens eget hjem (21 procent), i borgerens nærområde (25 procent) eller i et brugerstyret hus (21 procent).
- 58 procent af borgerne synes de igangsatte aktiviteter svarer til deres oprindelige ønske, 13 procent svarer ’nej’, 29 procent svarer ’ved ikke’.
- I forbindelse med afslutning af hjælpen i ’Det fælles skub’ anfører 53 procent, at de selv står for aktiviteten fremadrettet, 7 procent får støtte fra pårørende eller familie. I 23 procent af tilfældene kunne den ønskede aktivitet ikke etableres, for eksempel på grund af demens, hospitalsforløb, flytning eller borgerens sygdom/ situation generelt.
(Ovenstående summerer ikke altid til 100%, da mindre benyttede svarmuligheder ikke er medtaget).
Udover ovenstående 31 afsluttede borgere er 37 borgere der pt får støtte i eget hjem og 6 borgere på venteliste.
Herudover har ’Det Fælles Skub’ arrangeret livshistoriecafe, biograftur, netværscafe og andre sociale aktiviteter for yderligere 98 borgere.
’Det Fælles Skub’ ønsker fremadrettet en yderligere styrkelse af samarbejdet med boligforeninger, herunder at boligforeningerne motiveres til selv at tage kontakt til konsulenterne i ’Det Fælles Skub’. Herudover ønsker konsulenterne i ’Det Fælles Skub’ erfaringer med, om borgerne på sigt fortsætter med de opstartede aktiviteter.
Sagsnr.: 15/5993
Resumé
På baggrund af Lis Ravn Ebbesen (F) anmodning på Social-og Sundhedsudvalgsmødet den 15. april 2015 kan oplyses, at 61 % af borgerne i 2014 har ventet i mellem 1 og 43 dage på et døgnrehabiliteringsophold på Låsbyhøj.
En tæt sammenhæng mellem døgnrehabiliteringspladserne og de terapeutfaglige specialer samt de øvrige sundhedstilbud i sundhedscenteret er en forudsætning for effektive og kvalificerede rehabiliteringsforløb, hvilket også gælder hjerneskadeområdet.
En tidligere omfattende evaluering af døgnrehabiliteringspladserne viste, at der ud over store menneskelige og funktionsmæssige fordele for borgerne også var økonomiske fordele for kommunen. En udvidelse af døgnrehabiliteringspladserne på de nuværende akutpladser på Låsbyhøj og omlægning og oprettelse af 4 akutpladser på Egebo i sammenhæng med akutteamet vil give en generel udvidelse af midlertidige pladser.
Sagen behandles i
Forslag
Senior-og Socialdirektøren foreslår
at orienteringen tages til efterretning
at de nuværende døgnpladser på Låsbyhøj udelukkende anvendes til døgnrehabilitering – en udvidelse til 23 pladser
at sagen sendes til Seniorudvalget med henblik på, at der overføres 4 akutpladser fra Låsbyhøj til Egebo i sammenhæng med akutteamet
Sagsfremstilling
Venteliste til døgnrehabilitering
Låsbyhøj døgnrehabilitering- og akutcenter har 18 rehabiliteringspladser, som hører under Social- og Sundhedsudvalget og 5 akutpladser, som hører under Seniorudvalget. Der har de seneste år været venteliste til ophold på rehabiliteringspladserne, idet 61 % af borgerne i 2014 har ventet i mellem 1 og 43 dage på et rehabiliteringsophold. Samtidig har belægningsprocenten på pladserne ligger på over 102,4 %, hvilket er muligt, fordi overskydende kapacitet på akutpladserne i travle perioder har været benyttet til rehabiliteringsforløb. I første kvartal 2015 – efter udvidelse med 2 pladser – har belægningsprocenten på rehabiliteringspladserne være 95,7 %.
Sammenhænge med øvrige genoptræningstilbud i Sundhedscentret og på hjerneskadeområdet
Døgnrehabilitering på Låsbyhøj kan ikke fungere optimalt uden det tætte samarbejde med alle de terapeutfaglige specialer, som vil være mere tilgængelige i Sundhedscenteret. Det er også nødvendigt med et tæt samarbejde med de øvrige sundhedstilbud i Sundhedscenteret, fx diætistrådgivning, rygestop, smertehåndtering og patientforeningerne. Disse nære sammenhænge er en forudsætning for effektive og kvalificerede rehabiliteringsforløb. Det ovenfor beskrevne er også gældende i forhold til hjerneskadeområdet.
Business Case og vurdering af behovet for døgnrehabiliteringspladser
I overensstemmelse med sygehusenes politik med hurtigere udskrivninger og overdragelse af opgaver til kommunerne vurderes det, at flere har brug for rehabilitering for at kunne klare dagligdagen og klare sig i eget hjem. I dag vurderes flere borgere også til at have et genoptræningspotentiale end tidligere, og borgerne henvises derfor til genoptræning i kommunerne.
Derfor er der behov for at nedbringe den gennemsnitlige belægning på Låsbyhøj for at skabe rum til at kunne handle hurtigt, når patienter udskrives fra sygehusene, og til at reducere ventelisterne til et acceptabelt niveau.
En omlægning af akutpladser til visiterede rehabiliteringspladser vil umiddelbart kunne ske, idet de fysiske rammer og personalebemandingen – og de specifikke rehabiliteringskompetencer er til stede på Låsbyhøj.
En omfattende evaluering i 2011/2012 viste, at der var økonomiske fordele for kommunen samt menneskelige og funktionsmæssige fordele for borgerne med disse døgnrehabiliteringspladser.
Akutpladserne på Låsbyhøj hører under Seniorpolitik. En inddragelse af akutpladserne til rehabiliteringspladser betyder, at akutpladserne skal etableres et andet sted. I lyset af den lave belægning på akutpladserne er vurderingen, at der kun er brug for 4 akutpladser frem over. Seniorområdet har etableret et akutteam, som har til huse på Egebo, og det vil være hensigtsmæssigt at de 4 akutpladser, der skal flyttes, får en tæt tilknytning til dette akutteam.
Det er oplagt at lade midlerne til drift af den akutplads, der nedlægges helt, gå til oprettelse af én af de 5 rehabiliteringspladser. Der skal derudover finansieres drift af de 4 andre nyoprettede rehabiliteringspladser. Seniorområdet mener ikke, at de 4 nyoprettede rehabiliteringspladser kan finansieres som i 2011 og 2012, hvor midlerne blev taget fra hjemmeplejens budget.
Med denne omlægning vil antallet af midlertidige døgnpladser således også blive øget, hvorved det øgede pres fra sygehusene bedre kan imødekommes. Såfremt finansieringen til etableringen af rehabiliteringspladserne ikke tilføres, vil konsekvensen være yderligere stigende ventelister til rehabiliteringsophold, da muligheden for at ”låne” kapacitet på akutpladserne i spidsbelastningsperioder vil bortfalde.
Bilag
Sagsnr.: 14/109
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,