Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
11-06-2020 09:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Seniorudvalget |
Sted: |
Sundhedscentret - Multisalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 20/3663
Resumé
Udviklingskonsulent Lars Siig Nielsen og designleder Lena Monrad Gade præsenterer kort status på plejeboligplan 2020-2031. Herefter vil dialogmødet omhandler spørgsmål som f.eks:
- Hvad påvirker fremtidens behov/efterspørgsel efter plejeboliger?
- Hvordan skal fremtidens plejehjem være?
- Hvordan passer den nuværende plejeboligsammensætning i Kolding Kommune med fremtidens behov?
Ovenstående skal ses som et indledende dialogmøde. Ældrerådet bliver inviteret til nyt dialogmøde i efteråret 2020, når den fysiske gennemgang af de eksisterende plejehjem er foretaget og det videre arbejde med plejeboligplan 2020-2031 kan tage afsæt heri.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at input fra dialogmødet tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 11-06-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/1037
Resumé
Dialogmøde med Ældrerådet vedrørende Ældrerådets oplæg til budget 2021.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at drøftelsen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 11-06-2020
Drøftelsen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør oplyser, at Ældrerådet deltager i Seniorudvalgets møde den 11. juni 2020 med henblik på drøftelse af Ældrerådets oplæg til budget 2021.
Ældrerådets oplæg til budget 2021 vil blive fremsendt inden mødets afholdelse.
Sagsnr.: 20/3663
Resumé
Seniorudvalget drøfter input fra dialogmøde med Ældrerådet og pejlemærker for udarbejdelse af plejeboligplan 2020-2031.
Sagen behandles i
Seniorudvalget,
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Seniorudvalget den 11-06-2020
Sagen blev drøftet.
Resumé
Budgetopfølgning pr. 30. april 2020 for budgetområder under seniorpolitik viser følgende:
Seniorpolitik, serviceudgifter:
Regnskabsresultatet for 2020 forventes at vise et mindreforbrug på 7,0 mio. kr. – svarende til knap 1 % af det korrigerede budget på 720,8 mio. kr.
Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):
Regnskabsresultatet for 2020 forventes at udvise et merforbrug på ca. 0,9 mio. kr. i forhold til
det korrigerede budget på 1,6 mio. kr.
Seniorudvalget i alt:
Regnskabsresultatet for 2020 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet
mindreforbrug på ca. 6,1 mio. kr.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds-, og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen om budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 11-06-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Seniorpolitik, serviceudgifter:
Regnskabsresultatet for 2020 forventes at være tæt på det korrigerede budget på 720,8 mio.
kr.
På trods af en relativt lav forbrugsprocent pr. 30. april 2020 knytter der sig forskellige usikkerheder til skønnet for det forventede regnskabsresultat. Usikkerhederne stammer primært fra COVID-19 situationen, som siden medio marts 2020 har medført øgede udgifter og indtægtstab, og mindreudgifter i forbindelse med eksempelvis lukkede eller udskudte aktiviteter, indkøb og transport. I det omfang udskudte aktiviteter, indkøb og transport bliver afviklet i løbet af 2020 vil der således ikke nødvendigvis være tale om permanente mindreudgifter.
Der pågår løbende en registrering og opgørelse af ”corona-relaterede” mer- og mindreudgifter, men det er endnu for tidligt at vurdere det endelige omfang. Nogle merudgifter vil være midlertidige, mens andre må påregnes at fortsætte fremover. Dette gælder eksempelvis udgifter til en styrket hygiejneindsats i form af rengøring, ændrede arbejdsgange, øget efterspørgsel efter rådgivning og vejledning, og øgede krav til lagerholdning og brug af værnemidler.
Hertil kommer, at den almindelige demografiske udvikling forventes at øge efterspørgslen efter indsatser og aktiviteter inden for hjemmehjælp, sygepleje og plejehjem hen over året.
Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):
Regnskabsresultatet for 2020 forventes at udvise et merforbrug på ca. 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 1,6 mio. kr.
Seniorudvalget i alt:
Regnskabsresultatet for 2020 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet
mindreforbrug på ca. 6,1 mio. kr.
Resumé
Siden medio marts 2020 har COVID-19 situationen påvirket økonomien på Seniorområdet – både i form af øgede udgifter og indtægtstab, og i form af mindreudgifter.
Pr. 29. maj 2020 er de corona-relaterede merudgifter på seniorpolitik opgjort til 8,0 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til værnemidler 7,1 mio. kr., hvor af en del af udgifterne vedrører centralt indkøb af værnemidler, der er fordelt til andre forvaltninger.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds-, og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen om merudgifter på Seniorområdet som følge af corona/COVID-19 tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 11-06-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Siden medio marts 2020 har COVID-19 situationen påvirket økonomien på seniorområdet – både i form af øgede udgifter og indtægtstab, og i form af mindreudgifter.
Merudgifterne vedrører primært merarbejde og vikardækning for hjemsendte medarbejdere, og mistede indtægter på caféer og aktivitetstilbud.
Mindreudgifterne kan eksempelvis vedrøre lukkede eller udskudte aktiviteter, indkøb og transport. I det omfang udskudte aktiviteter, indkøb og transport bliver afviklet i løbet af 2020 vil der ikke nødvendigvis være tale om permanente mindreudgifter.
Der pågår løbende en registrering og opgørelse af ”corona-relaterede” mer- og mindreudgifter, men det er endnu for tidligt at vurdere det endelige omfang. Nogle merudgifter vil være midlertidige, mens andre må påregnes at fortsætte fremover. Dette gælder eksempelvis udgifter til en styrket hygiejneindsats i form af rengøring, ændrede arbejdsgange som følge af øgede hygiejnekrav og reduktion af smittespredning, øget efterspørgsel efter rådgivning og vejledning, og øgede krav til lagerholdning og brug af værnemidler.
Pr. 29. maj 2020 er de corona-relaterede merudgifter på seniorpolitik opgjort til 8,0 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til værnemidler 7,1 mio. kr., hvor af en del af udgifterne vedrører centralt indkøb af værnemidler, der er fordelt til andre forvaltninger. Af de 7,1 mio. kr. vedrører 5,5 mio. kr. indkøb af værnemidler hos Kommunalt Værnemiddel Indkøb (KVIk) i Aarhus.
Med indgåelsen af økonomiaftalen for 2021 har KL og regeringen indgået aftale om kompensation for kommunernes merudgifter til håndtering af COVID-19, herunder udgifter til værnemidler.
Samlet set har KVIk lagt ordre på værnemidler for 1,2 mia. kr. frem imod uge 40-2020. Det er aftalt, at KVIk kompenseres direkte for det samlede køb. KVIk krediterer herefter den enkelte kommune for det beløb, kommunen er blevet faktureret frem til 19. maj 2020. Fra 19. maj har den enkelte kommune trækningsret på de kommende leverancer til KVIk svarende til de aftalte fordelingsnøgler (befolkning og ældre). Kommunerne vil således uden omkostninger kunne trække på deres andel af KVIk-lageret.
Det er afgørende, at kommunerne udnytter deres trækningsret på de forudbetalte varer, der er tilgængelige via KVIks indkøb, førend der foretages supplerende indkøb.
I tillæg til købet gennem KVIk har kommunerne lokalt supplerende købt værnemidler for 140 mio. kr. Kommunerne kompenseres for dette køb via bloktilskuddet. For at udjævne kommunernes decentrale indkøb af værnemidler på lang sigt korrigeres trækningsretten på kommende leverancer til KVIk.
Resumé
I henhold til tidsplanen for budget 2021 skal de stående udvalg aflevere budgetbidrag og ændringsforslag til budget 2021 senest den 20. august 2020. Seniorudvalget beslutter hvilke forslag, der eventuelt skal indgå i Udvalgets budgetbidrag på mødet den 11. august 2020. For at forvaltningen kan forberede materiale til dette møde, anmodes Seniorudvalget om at drøfte og tilkendegive, hvilke budget- og ændringsforslag, der skal beskrives nærmere til dette møde.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at det drøftes, hvilke budget- og ændringsforslag, der skal beskrives nærmere med henblik på at indgå i Seniorudvalgets budgetbidrag til budget 2021, som besluttes på mødet den 11. august 2020.
Beslutning Seniorudvalget den 11-06-2020
Sagen er drøftet.
Sagsfremstilling
I henhold til tidsplanen for budget 2021 skal de stående udvalg aflevere budgetbidrag og ændringsforslag til budget 2021 senest den 20. august 2020. Seniorudvalget beslutter hvilke forslag, der eventuelt skal indgå i udvalgets budgetbidrag på mødet den 11. august 2020. For at forvaltningen kan forberede materiale til dette møde, anmodes Seniorudvalget om at drøfte og tilkendegive, hvilke budget- og ændringsforslag, der skal beskrives nærmere.
På nuværende tidspunkt foreligger der to forslag til drøftelse:
- SEN-S 01 Videreførelse af følgeskabsordningen fra 2021
- SEN-S-02 Styrket hygiejne- og kvalitetsindsats på Seniorområdet
Oversigt over mulige ændringsforslag til budget 2021 (1.000 kr., P/L 2021).
Forslag | Titel |
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
SEN-S-01 | Videreførelse af følgeskabsordningen fra 2021 | Drift | 630 | 630 | 630 | 630 |
SEN-S-02 | Styrket hygiejne- og kvalitetsindsats på Seniorområdet | Drift
| 3.200 | 3.450 | 4.100 | 4.300 |
I alt |
|
| 3.830 | 4.080 | 4.730 | 4.930 |
(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)
SEN-S-01 Videreførelse af følgeskabsordningen fra 2021:
Borgere med nedsat fysisk, psykisk og social funktionsevne kan få følgeskab af en hjemmehjælper til at komme til et kommunalt cafeteria eller en aktivitet, hvis de ikke selv har mulighed for at komme derhen.
Konkret betyder det, at hjemmehjælperen følger borgeren til cafeteriet eller aktiviteten og ligeledes følger borgeren retur.
Følgeskab til cafeteria kan bevilges dagligt. Følgeskab til en aktivitet kan bevilges 1 gang
ugentligt.
Der er visiteret cirka 25 borgere til følgeskab.
(1.000 kr., P/L 2021) |
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Følgeskabsordning | Drift | 630 | 630 | 630 | 630 |
(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)
SEN-S-02 Styrket hygiejne- og kvalitetsindsats på Seniorområdet:
Både den aktuelle COVID-19-situation, demografien og opgaveglidning i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, øger nødvendigheden af en styrket hygiejne- og kvalitetsindsats på Seniorområdet.
Hygiejne- og kvalitetsindsatsen foreslås styrket gennem forskellige indsatser. I det følgende beskrives 3 delelementer, som samlet vil styrke effekten, og som ikke er gensidigt afhængige.
”I sikre hænder”:
Seniorområdet i Kolding Kommune vurderer, at det er er hensigtsmæssigt at søge Sundheds-og Ældreministeriet om at deltage i patientsikkerhedsprogrammet ”I sikre hænder”.
Formålet med deltagelse i programmet er at sikre, at den kommunale hjemmehjælp, sygepleje og de kommunale plejehjem fortsat kan levere høj kvalitet, og sikker behandling og god pleje til borgerne. Demografien og opgaveglidning i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen medfører et endnu større behov for, at arbejde systematisk, datadrevet og metodisk for at forebygge alvorlige medicinfejl, infektioner, fald og underernæring hos de ældre borgere.
”I sikre hænder” har fra 2013-2018 forbedret kvaliteten på en række danske plejehjem, i hjemmeplejen og sygeplejen i 18 kommuner. Programmet har vist, at det er muligt at udrydde tryksår og alvorlige medicinfejl, reducere fald og borgernes ernærings- og tandstatus.
Regeringen har på baggrund af erfaringerne fra 1. og 2. bølge af ”I sikre hænder” afsat 16. mio. kr. til en 3. bølge til udbredelsen i yderligere 15 kommuner i perioden 2020-2022. Målet er, at alle borgere i landet skal modtage kommunale sundheds-og omsorgsydelser af samme høje kvalitet, samt at kommunerne opbygger en varig platform for forbedringsarbejdet.
De deltagende kommuner vil blive bistået i at opnå kompetencer og kapacitet til at arbejde systematisk med forbedringsarbejde og datadrevet ledelse. Arbejdsmetoderne vil også kunne anvendes til opnå resultater på en række andre områder, hvor der er behov for forbedringer. Konkret vil kommunerne modtage implementeringsstøtte, implementering af de kliniske og organisatoriske interventioner, samt coaching og vejledning i forbedringsarbejde, kommunikation, datahåndtering og støtte til fremdrift i arbejdet.
Kommunens egenfinansiering forventes at udgøre:
(1.000 kr., P/L 2021) |
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
”I sikre hænder” | Drift | 300 | 550 | 1.200 | 1.400 |
(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)
Styrket hygiejneorganisation:
Corona-situationen har tydeliggjort behovet for, at styrke hygiejneorganiseringen på tværs af Social-, Senior-, Sundheds- og Fritidsområdet.
I den nuværende organisering af kvalitetsarbejdet er der nedsat en tværgående arbejdsgruppe for hygiejne. Gruppen er et vigtigt tiltag for at arbejde målrettet med hygiejne og indsatser til at fremme god hygiejne og mindske sygdom. Arbejdsgruppen indkaldes og faciliteres af en udviklingssygeplejerske i afdelingen for Læring og Kvalitet.
Viden om hygiejne er spredt ud på flere medarbejdere og ledere, men corona-situationen har vist, at der er behov for en yderligere styrkelse af viden og ressourcer til implementering af nye skiftende retningslinjer og vejledning på de borgernære områder. Denne styrkelse vil ske gennem ansættelse af en hygiejnesygeplejerske i sygeplejen på Seniorområdet.
Blandt hygiejnesygeplejerskens vigtigste opgaver vil være at:
- Styrke og udvikle den sygeplejefaglige indsats inden for hygiejneområdet, herunder kvalitetsudvikling og udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
- At være nøgleperson/samarbejdspartner i tværfaglige og tværsektorielle sammenhænge, relateret til hygiejne.
- Bibringe og sikre ajourført viden og vidensdeling, relateret til hygiejne.
- Medvirke til at sikre optimal ressourceudnyttelse i relation til bestilling af depotvarer til sygeplejedepotet.
Finansieringen af stillingen deles mellem Socialforvaltningen og Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvoraf sygeplejens andel udgør ca. 300.000 kr. pr. år.
(1.000 kr., P/L 2021) |
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Hygiejnesygeplejerske | Drift | 300 | 300 | 300 | 300 |
(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)
Reduktion af smittespredning på plejehjem:
Reduktion af smittespredning på plejehjem er en afgørende indsats til at modvirke ikke bare covid-19, men også andre infektionssygdomme hos både borgere og plejepersonalet. De foreløbige opgørelser af sygefravær blandt plejepersonalet på plejehjemmene viser en markant nedgang i april og maj 2020. Reduktionen af smittespredning på plejehjemmene sker bl.a. gennem zoneopdeling, hyppig rengøring og afspritning af kontaktflader.
Der er desuden behov for hurtigt at kunne opspore og identificere potentielt smittede beboere gennem podning med henblik på isolation. Denne opgave koordineres også af plejepersonalet på plejehjemmene.
Samlet set betyder det, at en større del af plejepersonalets tid går med sikring af god hygiejne, forhindring af smittespredning og evt. podning og opsporing af potentielt smittede beboere – tid som derved går fra den primære pleje og kontakt med borgerne. Den lejlighedsvise zoneopdeling af plejehjem sætter også nogle begrænsninger på smidig anvendelse af plejepersonalet, som øger behovet for ressourcer.
For at fastholde en delvis øget daglig rengøring foreslås afsat 2,6 mio. kr. årligt – svarende til en gennemsnitlig forøgelse af normeringen på alle plejehjem med ca. 0,5 fuldtidsstilling. En fuld opretholdelse af niveauet for rengøring og afspritning vurderes at koste ca. 4,7 mio. kr. årligt
(1.000 kr., P/L 2021) |
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Reduktion af smittespredning på plejehjem | Drift | 2.600 | 2.600 | 2.600 | 2.600 |
(- foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt)
Sagsnr.: 20/14780
Resumé
Medlem af seniorudvalget, Mette Voss (SF), anmoder i mail af 25. februar 2020 om nedenstående:
’I en ny undersøgelse (https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/nyheder/plejehjemsbingo-om-personalenormeringer) vises der en stor variation i personalenormeringen på plejehjem i Danmark. Desværre er Kolding ikke med i undersøgelsen, så jeg foreslår at vi i Seniorudvalget får en dialog om personalenormeringen på dag- og nattevagter, samt hvilke prioriteringer der ligger til grund for dette.’
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior,- Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 11-06-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Grundet corona/COVID-19 situationen og deraf følgende fravalg af udvalgsmøder med fysisk fremmøde, er besvarelsen af anmodningen udskudt førstkommende udvalgsmøde med fysisk fremmøde.
Chef for Plejehjem, Aktivitet og Køkken Gitte Meyer præsenterer på mødet de aktuelle tal og prioriteringer i forhold til normeringen på plejehjemmene i Kolding Kommune.
Sagsnr.: 17/21631
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære aktiviteter.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Nyt forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at Seniorudvalget drøfter, om der er behov for, at ét eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Seniorudvalget den 11-06-2020
Drøftet – ingen ekstraordinære aktiviteter.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for
varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet
eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Ingen planlagte aktiviteter pr. dags dato.
Sagsnr.: 17/21631
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 11-06-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 17/21631
Resumé
Orientering fra Seniorområdet.
- Nyt fra hjemmehjælpen
- Besøgsrestriktioner på plejehjem
- Elbokøkkenet
- Kultur- og fritidspulje til svækkede ældre i forbindelse med corona/COVID-19.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 11-06-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.