Med baggrund i materialet gennemgået på byrådsseminaret den 13. august 2019 ønskes der en politisk drøftelse og beslutning vedrørende hvert af følgende tre punkter:
- En eventuel vedtagelse af en model for økonomisk opbremsning i 2019
- En eventuel gennemførelse af en engangsbesparelse i 2019
- En foreløbig tilkendegivelse vedrørende model for genopretning i 2020-2023.
Sker der ikke en genopretning vil likviditeten på baggrund af det korrigerede budget for 2019 og bevillingsrammerne for 2020 – 2023 falde til under 200 mio. kr. allerede i 2019 og blive negativ i løbet af 2023. Økonomi- og Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at en kommune som minimum aldrig bør have en likviditet på mindre end 1.000 kr. pr. indbygger. Med den nuværende gennemsnitslikviditet i Kolding ligger Kolding i den fjerdedel af kommuner, der har den mindste gennemsnitlige likviditet.
Det markante fald i gennemsnitslikviditeten kan især henføres til et markant kasseforbrug i 2018 og især i 2019, hvor kasseforbruget er skønnet til 187,7 mio. kr. Det store kasseforbrug i 2019 kan blandt andet henføres til:
- Et allerede budgetteret kasseforbrug i årsbudget 2019 på 10,3 mio. kr.
- Kassefinansierede tillægsbevillinger på i alt 50,6 mio. kr. (Uddannelsespolitik, demografimodel, byggemodning fremrykket fra 2020 – 2022 m.v.)
- Forventet overskridelse af serviceudgifter især vedrørende socialområdet med i alt 57,9 mio. kr. (Netto for alle politikområder, opgjort pr. 31. juli 2019)
- En mindre forventet overførsel fra 2019 til 2020 end fra 2018 til 2019 med 68,8 mio. kr. hovedsageligt vedrørende anlæg.
For budgetperioden 2020 til 2023 er et samlet kasseforbrug på 212,2 mio. kr. ifølge de nuværende bevillingsrammer.
Det er nødvendigt med en markant forbedring af den nuværende balance. I hvilket tempo, der skal ske en genopretning af likviditet og budgetbalance, bør drøftes, ligesom det har afgørende betydning, at de vedtagne budgetter, reduktioner m.v. overholdes både i form af, at der ikke meddeles kassefinansierede tillægsbevillinger, og at der ikke forekommer overskridelser på udvalgsbevillingerne.
I drøftelsen bør indgå, at såfremt der vælges en model, hvor der allerede nu vedtages reduktionskrav for 2021 og følgende år, bør det sikres, at der også er taget hensyn til de kommende års udgiftspres, ønsker og øvrige risici for påvirkning af budgetbalancen i negativ retning. Til imødegåelse heraf er i bevillingsrammerne 2020 – 2023 afsat midler til politisk økonomisk råderum, demografiregulering samt investeringsfond.
Den store overskridelse og effekten af tillægsbevillinger i 2019 kan søges begrænset ved allerede nu at reducere budgetterne, hvor det er muligt. Det foreslås, at alle udvalg gennemgår egne budgetter med henblik på at reducere, hvor det overhovedet er muligt i 2019. Det kan være vedrørende midlertidigt stop for ansættelser og indkøb, stop for projekter, reduktion af rådighedsbeløb vedrørende anlæg samt alt andet. Af hensyn til, at den mulige reduktion af 2019-budgetterne har stor betydning for den afsluttende budgetlægning for 2020 gør, at Økonomiudvalget allerede den 17. september 2019 forelægges en samlet opgørelse over udvalgenes anbefaling af mulige reduktioner i 2019.
Der vil ske en orientering til Hovedudvalget om Økonomiudvalgets eventuelle beslutninger onsdag den 14. august 2019.
