Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
06-01-2014 09:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Borgmesterens mødelokale |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 13/23564
Resumé
Valg af næstformand for Økonomiudvalget.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Sagsfremstilling
Valget foretages efter reglerne om flertalsvalg i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
1. viceborgmester Søren Rasmussen blev valgt som næstformand.
Sagsnr.: 13/23564
Resumé
Udkast til mødeplan for Økonomiudvalget for 2014.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at ordinære møder i 2014 afholdes som foreslået i sagsfremstillingen, dvs. som hovedregel den 1. og 3. mandag i måneden kl. 9.00, og at der ikke afholdes møder i juli måned.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalgsmøder foreslås afholdt kl 9.00 på følgende datoer:
Mandag den 6. januar |
Mandag den 20. januar |
Mandag den 3. februar |
Mandag den 17. februar |
Mandag den 3. marts |
Mandag den 17. marts |
Tirsdag den 22. april |
Mandag den 5. maj |
Mandag den 19. maj |
Mandag den 16. juni |
Mandag den 18. august |
Mandag den 1. september |
Mandag den 15. september |
Mandag den 6. oktober |
Mandag den 20. oktober |
Mandag den 3. november |
Mandag den 17. november |
Mandag den 8. december |
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 13/23564
Resumé
Udkast til forretningsorden for Økonomiudvalget.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren forslår,
at udkast til forretningsorden for Økonomiudvalget godkendes.
Sagsfremstilling
Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden, jf. § 20, stk. 3 i lov om kommunernes styrelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/23564
Resumé
Udpegning af protokolfører for Økonomiudvalget.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at byrådssekretariatschef Malene Borch udpeges som protokolfører med fuldmægtig Heidi Johannsen som stedfortræder.
Sagsfremstilling
Iflg. udkast til forretningsorden for Økonomiudvalget, § 5, 2. pkt., deltager den relevante direktør og/eller en af denne med udvalgets samtykke – udpeget person som protokolfører.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 13/7332
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling til projekt nr. 4661 – Nedrivning af Vonsild Mølle.
By- og Udviklingsforvaltningen ønsker at indgå en frivillig nedrivningsaftale med ejeren af Vonsild Mølle.
By- og Udviklingsforvaltningen har mulighed for at afholde nedrivningsomkostningerne indenfor de afsatte byfornyelsesmidler, der refunderes med 50% af staten.
Sagen behandles i
Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren forslår,
at der forsøges indgået en aftale om nedrivning af Vonsild Mølle, hvor Kolding Kommune via byfornyelsesmidler afholder nedrivningsomkostningerne,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen fremsender ansøgning om anlægsbevilling til projekt nr. 4661 – Nedrivning af Vonsild Mølle.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
2014 | |
Udgift | 300.000 kr. |
Indtægt | -150.000 kr. |
Udgift | Indtægt | |
Rådighedsbeløb fordeles således | ||
2014 | 300.000 kr. | 150.000 kr. |
I forbindelse med budgetlægningen for 2013 og overslagsårene 2014-2016 blev der bevilget 1.500.000 kr. netto til byfornyelse og boligforbedring hvert år. Ansøgningen finansieres af det afsatte beløb i budget 2014 til byfornyelse og boligforbedring, så ansøgningen er udgiftsneutral.
Med baggrund i Vonsild Mølles ringe forfatning er By- og Udviklingsforvaltningen gået i dialog med ejeren af ejendommen om en løsningsmodel om fjernelse af bygningerne.
By- og Udviklingsforvaltningen søger en løsningsmodel, hvor nedrivningen sker ved et kombineret benyttelsesforbud og nedrivningspåbud i henhold til byfornyelseslovens § 76 og § 77, stk. 2. Forbud og påbud bortfalder, så snart bygningen er fjernet.
Ved et nedrivningspåbud i henhold til byfornyelseslovens § 76 og § 77, stk. 2, afholder Kolding Kommune nedrivningsudgifterne, der ved et foreløbigt overslag er fastsat til 300.000 kr. inkl. omkostninger og ekskl. moms. Der tages forbehold for ekstra omkostninger grundet eventuelt forurenede bygningsdele. Støttebeløbet reguleres, når den endelige nedrivningsudgift kendes. Nedrivningsstøtten betales af Kommunen direkte til den entreprenør, der forestår nedrivningen. Nedrivningsudgifterne refunderes med 50% af statens byfornyelsesmidler.
Nedrivningen forventes gennemført hen over vinteren 2013/2014 af Kolding Kommune ved en af Kommunen valgt entreprenør efter de almindelige udbudsregler. Kommunen fører tilsyn med nedrivningsarbejdet og dækker samtlige udgifter ved nedrivningen og bortskaffelsen af bygningsaffaldet.
For at der efterfølgende ikke kan stilles erstatningskrav for værdiforringelse af ejendommen, er det en forudsætning for aftalen, at ejeren af ejendommen indgår en aftale med sine kreditorer, således at de accepterer en nedrivning af bygningen.
Såfremt ejeren ikke får accept af nedrivningen hos sine kreditorer, vil aftalen om nedrivning ikke kunne realiseres med ovenstående løsningsmodel. I så fald vil kommunen meddele påbud i henhold til byggeloven om, at bygningen skal bringes i sømmelig stand og ikke må være til fare for forbipasserende.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Teknik- og Boligudvalget har på mødet den 4. december 2013 besluttet at anmode Plan- og Miljøudvalget om at genoptage sagen vedrørende nedrivning af Vonsild Mølle via byfornyelsesmidler.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 28-10-2013
Et flertal i Plan- og Miljøudvalget (Bjarne Juel Møller, Iver Pedersen, Christian Gøttig, Poul Erik Jensen og Lis Ravn Ebbesen) kunne ikke følge indstillingen og ønskede muligheden for almene boliger revurderet.
Et mindretal i udvalget (Christian Kloppenborg-Skrumsager og Knud Erik Langhoff) fulgte indstillingen med den bemærkning, at der skal fastsættes en maksimal beløbsgrænse.
Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 09-12-2013
Forslaget indstilles til godkendelse med den bemærkning, at det udstedte påbud efter byggelovens § 14 opretholdes.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 13/21750
Resumé
Forslag til prioritering af rammebeløbet i budget 2014 til byggemodning på 9.753.000 kr.
Sagen behandles i
Teknik- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslag til prioritering af rammebeløbet til byggemodning imødekommes.
Sagsfremstilling
Byggemodningsrammen for 2014 er 9.753.000 kr. og foreslås disponeret således:
Byggemodningsprojekter | Beløb i kr. |
Færdiggørelser boligformål | 3.553.000 |
Elkærholmparken etape 2 | 4.000.000 |
Innovativt boligområde Eltangvej | 1.000.000 |
Erhvervsformål: | |
Byggemodning industri | 1.000.000 |
Løbende drift og vedligehold af byggemodnede arealer (søges overført fra anlæg til drift ved førstkommende bevillingskontrol i 2014) | 200.000 |
Byggemodningsramme I alt | 9.753.000 |
*beløbene er inkl. 10% til projektering og tilsyn på de enkelte arbejder.
Ovenstående indeholder en række færdiggørelser i bolig-byggemodningerne, som udføres i takt med salget:
- Birketing/Buhlsvej
- Granitvænget
- Havrevang
- Forsytiavænget
- Steenbjerg
- Odinsager
Vedr. industri prioriteres vendeplads samt ekstra slidlag på Venusvej.
Ved bevillingskontrollen ultimo 2013 søges 8.461.000 kr. overført fra 2013 til 2014. Beløbet prioriteres til byggemodning af Venusvej og Kløvkær samt til færdiggørelsesarbejder.
By- og udviklingsdirektøren er bemyndiget til at budgetomplacere indenfor byggemodningsrammen, så mindre tilpasninger i byggemodningsrammen vil kunne ske ved budgetomplaceringer i løbet af året.
Ovenstående forslag til disponering af byggemodningsmidlerne indeholder ikke beløb til Nordic Synergy Park, da byggemodningen af Nordic Synergy Park skal finansieres via salgsindtægterne. For Nordic Synergy Park søges ved bevillingskontrollen overført 3.420.000 kr. fra 2013 til 2014.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til ansøgningen.
Beslutning Teknik- og Boligudvalget den 04-12-2013
Forslaget indstilles til godkendelse med den tilføjelse, at forvaltningen pålægges til budget 2015 at udarbejde ændringsforslag med henblik på at sikre et varieret udbud af byggegrunde bredt over hele kommunen.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 13/9822
Resumé
Boligselskabet Lejerbo Kolding har anmodet om godkendelse af byggeregnskaberne for udført arbejder i afdeling 101-0, Munkebo.
Sagen behandles i
Teknik- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Byrådet godkender en endelig anskaffelsessum på 229.923.000 kr. med en finansieringsberettiget anskaffelsessum på 219.923.000 kr. for så vidt angår byggeskader, under forbehold for Landsbyggefondens godkendelse,
at Byrådet godkender en endelig finansieringsberettiget anskaffelsessum på 26.067.000 kr. for så vidt angår miljøforbedrende foranstaltninger, under forbehold for Landsbyggefondens godkendelse,
at Byrådet godkender en endelig anskaffelsessum på 93.091.000 kr. med en finansieringsberettiget anskaffelsessum på 73.091.000 kr. for så vidt angår forbedringsarbejder.
Sagsfremstilling
Byggeskader
Byggeskader omfatter nye indgangs- og altanfacader, nye tage og gavle, ventilation i lejlighederne m.v.
Der søges om godkendelse af en endelig anskaffelsessum på 229.923.000 kr. Den finansieringsberettigede anskaffelsessum udgør 219.923.000 kr. Den lavere finansieringsberettigede anskaffelsessum skyldes, at Byrådet og Landsbyggefonden tidligere har godkendt, at der må anvendes 10.000.000 kr. fra reguleringskontoen til medfinansiering af udgiften.
Byrådet og Landsbyggefonden har ved byggeriets påbegyndelse godkendt en anskaffelsessum på 221.730.000 kr. Lejerbo Kolding har anført, at overskridelsen især skyldes merudgifter til indeksering af entreprisesummen som følge af overskridelsen af fastprisperioden, asbestsanering i badeværelser samt ekstrafundering med pæle og myndighedskrav til stillads.
Miljøforbedrende foranstaltninger
Miljøforbedrende foranstaltninger omfatter udearealer, herunder forbedring af indgangsarealer, gårdrum, fællesarealer m.v.
Der søges om godkendelse af en endelig finansieringsberettiget anskaffelsessum på 26.067.000 kr.
Ved byggeriets påbegyndelse er godkendt en anskaffelsessum på 25.666.000 kr. Lejerbo Kolding har anført, at overskridelsen især skyldes merudgifter til bygningsrelaterede udgifter og entreprisesum udover fastprisperioden.
Ansøgningerne for byggeskader og miljøforbedrende foranstaltninger har hjemmel i almenlovens § 91, støtte til renovering m.v., hvor Landsbyggefonden meddeler tilsagn om ydelsesstøtte, og arbejderne finansieres med realkreditlån. Når der gennemføres en sag med støtte fra Landsbyggefonden påtager kommunen sig også en kommunal garanti, hvortil der er knyttet en regaranti fra Landsbyggefonden.
Ved godkendelse af skema A for byggeskader og miljøforbedrende foranstaltninger blev garantien anslået til 63,16% svarende til 149.939.313 kr. Det konkrete garantikrav fra realkreditinstituttet kan først endeligt fastlægges, når anskaffelsessummen er endeligt godkendt.
Forbedringsarbejder
Forbedringsarbejder omfatter blandt andet vandledning i lejlighederne og forbedringer af trappeopgangene.
Der søges om godkendelse af byggeregnskabet for forbedringsarbejder på 93.091.000 kr.
I forhold til tidligere godkendt anskaffelsessum er der tale om en overskridelse på 1.143.000 kr., ca. 1,24%.
Den finansieringsberettigede anskaffelsessum udgør 73.091.000 kr. Den lavere finansieringsberettigede anskaffelsessum skyldes, at Byrådet og Landsbyggefonden tidligere har godkendt, at der må anvendes 20.000.000 kr. fra reguleringskontoen til medfinansiering af udgifterne. Restbeløbet finansieres med realkreditlån, som Kolding kommune ikke stiller garanti til.
Huslejeforhøjelse
Den endelige lejeforhøjelse fastsættes, når Landsbyggefonden har godkendt de ansøgte støttede anskaffelsessummer.
Hvis merudgifterne ikke kan godkendes, vil konsekvensen være, at Boligselskabet Lejerbo Kolding skal finansiere overskridelsen via arbejdskapitalen. Forvaltningen anbefaler at godkende de endelige og finansieringsberettigede anskaffelsessummer.
Beslutning Teknik- og Boligudvalget den 04-12-2013
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 13/9425
Resumé
Mungo Park Kolding fremsender årsrapport samt revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012/13 til godkendelse. Regnskabsåret løber fra 1. juli 2012 til 30. juni 2013.
Årsrapporten udviser et underskud på 44.875 kr.
Egenkapitalen udgør pr. 30. juni 2013 i alt 644.883 kr.
Regnskabet er revideret af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, og revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Sagen behandles i
Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Mungo Park Koldings Årsrapport 2012/13 med tilhørende revisionsprotokollat godkendes.
Sagsfremstilling
Mungo Park Kolding, skal jf. den mellem Mungo Park Kolding og Kolding Kommune indgåede egnsteateraftale, fremsende regnskabet til Kolding Kommunes godkendelse.
Der har været udgifter på i alt 8.477.573 kr. mod budgetterede udgifter på 8.072.000 kr.
Der har været indtægter på i alt 8.432.698 kr. mod budgetterede indtægter på 8.074.000 kr. Kolding Kommune har ydet tilskud til Mungo Park Kolding med i alt 6.912.000 kr. og Kolding Kommune har modtaget statsrefusion på 2.801.250 kr. fra Kulturstyrelsen, som skal modsvare Kolding Kommunes driftstilskud. Hvilket betyder et nettotilskud fra Kolding Kommune på 4.110.750 kr.
Kolding Kommunes tilskud er udbetalt i perioden 1. januar til 31. december 2013, men regnskabsperioden for Mungo Park Kolding er fra 1. juli til 30. juni, derfor er tallene ikke sammenlignelige.
Heri er der indtægter fra billetsalg som udgør 991.507 kr. mod budgetterede billetindtægter på 926.000 kr.
Øvrige indtægter udgør 456.969 kr. mod budgetterede øvrige indtægter på 176.000 kr.
De øvrige indtægter er bl.a. sponsorater og egens teater konference m.v.
Renteindtægter udgør 1.356 kr.
Billetindtægterne svarer til 14,3% af det tilskud, som Mungo Park Kolding modtager fra Kolding Kommune. De samlede billetindtægter andrager i alt 991.507 kr.
I sæsonen er afviklet i alt 133 forestillinger og arrangementer i Kolding og på turne, mod mindst 100 forestillinger i kontrakten mellem Mungo Park Kolding og Kolding Kommune. I Kolding har Mungo Park spillet forestillinger for 10.555 tilskuere. Der er afviklet 4 egenproduktioner (3 urpremierer) og 2 nye foyerformater. Derudover 2 produktioner i samarbejde med Nordhøj og 5 gæstespil.
Den samlede sædebelægning i Mungo Park Kolding har været på 72,6%.
Endelig anføres i årsrapportens ledelsesberetning, at
”Mungo Park Koldings direktion og bestyrelse ser med stor optimisme og engagement frem mod de kommende sæsoners udfordringer og udviklingsmuligheder”. Disse er blevet styrket efter ansættelse af en arrangements- og billetansvarlig samt en presse- og markedsføringsansvarlig som har betydet et markant øget billetsalg samt øget omtale og kendskab til Mungo Park Kolding.
PricewaterhouseCoopers har revideret Mungo Park Koldings årsrapport 2012/13 og det har ikke givet anledning til forbehold, men man har konkluderet følgende:
”Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Mungo Park Koldings aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2013 samt af resultatet af Mungo Park Koldings aktiviteter for regnskabsperioden 1. juli 2012 – 30. juni 2013 i overensstemmelse med teaterloven og Kunststyrelsens instruks af 29. oktober 2009. Det er ligeledes vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgående aftaler og sædvandlig praksis.
Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2012/13 i de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i rapporteringen om mål og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Mungo Park Koldings virksomhed i 2012/13”.
Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 11-12-2013
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 13/18177
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen fremsender udkast til ændringer i vedtægt for Kolding Kommunes Fritidsråd med virkning fra 1. januar 2014.
Sagen behandles i
Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udkast til ændringer i vedtægt for Kolding Kommunes Fritidsråd med virkning fra 1. januar 2014 fremsendes til Byrådets godkendelse.
Sagsfremstilling
I henhold til gældende vedtægt for Kolding Kommunes Fritidsråd skal der udpeges følgende 11 medlemmer til Fritidsrådet,
2 medlemmer udpeget af Byrådet blandt medlemmerne i Kultur- og Fritidsudvalget,
2 medlemmer udpeget af Folkeoplysningssamrådet i Kolding,
2 medlemmer udpeget af Kolding Idrætsråd,
1 medlem udpeget af Spejdersammenslutningen i Kolding,
1 medlem udpeget af lokale handicapforeninger,
2 medlemmer udpeget af Folkeoplysningssamrådet i Kolding,
2 medlemmer udpeget af Kolding Idrætsråd,
1 medlem udpeget af Spejdersammenslutningen i Kolding,
1 medlem udpeget af lokale handicapforeninger,
1 medlem udpeget af musiske foreninger,
1 medlem udpeget af kulturelle foreninger,
1 medlem udpeget af øvrige foreninger, der ikke er omfattet af de forannævnte.
I forbindelse med udpegningen af medlemmer til Fritidsrådet for perioden 2014 - 2017 har der den 21. november 2013 været indkaldt til udpegningsmøde for handicapforeninger, musiske foreninger, kulturelle foreninger og øvrige foreninger godkendt under Folkeoplysningsloven. På udpegningsmødet blev der på grund af manglende fremmøde ikke udpeget medlemmer fra musiske foreninger, kulturelle foreninger og øvrige foreninger.
I tidligere valgperioder har det også vist sig vanskeligt at udpege de nødvendige medlemmer fra de nævnte områder, hvorfor det foreslås, at vedtægten ændres, så der fra 1. januar 2014 udpeges følgende medlemmer til Fritidsrådet,
2 medlemmer udpeget af Byrådet blandt Byrådets medlemmer,
2 medlemmer udpeget af Folkeoplysningssamrådet i Kolding,
2 medlemmer udpeget af Kolding Idrætsråd,
1 medlem udpeget af Spejdersammenslutningen i Kolding,
2 medlemmer udpeget af Folkeoplysningssamrådet i Kolding,
2 medlemmer udpeget af Kolding Idrætsråd,
1 medlem udpeget af Spejdersammenslutningen i Kolding,
1 medlem udpeget af lokale handicapforeninger, musiske foreninger, kulturelle foreninger og øvrige foreninger.
Fritidsrådet har på møde den 26. november 2013 tilkendegivet, at man er enig i de foreslåede ændringer i sammensætningen af Fritidsrådet fra 1. januar 2014.
Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 11-12-2013
Marwan Zobi stillede følgende ændringsforslag, at Kolding Kommunes Fritidsråd udvides med en repræsentant for Integrationsrådet.
Forslaget blev forkastet med 8 stemmer mod 1. For forslaget stemte Marwan Zobi.
Et flertal (Kultur- og Fritidsudvalget med undtagelse af Marwan Zobi) indstiller By- og udviklingsdirektørens forslag til godkendelse.
Et mindretal (Marwan Zobi) kan ikke godkende indstillingen.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Kultur- og Fritidsudvalgets flertalsindstilling indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 13/18177
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen fremsender udkast til ændringer i reglerne for udpegning af medlemmer til Fritidsrådet med virkning fra 1. januar 2014.
Sagen behandles i
Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udkast til ændringer i reglerne for udpegning af medlemmer til Fritidsrådet med virkning fra 1. januar 2014 fremsendes til Byrådets godkendelse.
Sagsfremstilling
I forbindelse med udpegningen af medlemmer til Fritidsrådet for perioden 2014 - 2017 har der den 21. november 2013 været indkaldt til udpegningsmøde for handicapforeninger, musiske foreninger, kulturelle foreninger og øvrige foreninger godkendt under Folkeoplysningsloven. På udpegningsmødet blev der på grund af manglende fremmøde ikke udpeget medlemmer fra musiske foreninger, kulturelle foreninger og øvrige foreninger.
I tidligere valgperioder har det også vist sig vanskeligt at udpege de nødvendige medlemmer fra de nævnte områder, hvorfor det foreslås, at vedtægten ændres, så der fra 1. januar 2014 udpeges følgende 8 medlemmer til Fritidsrådet,
2 medlemmer udpeget af Byrådet blandt Byrådets medlemmer,
2 medlemmer udpeget af Folkeoplysningssamrådet i Kolding,
2 medlemmer udpeget af Kolding Idrætsråd,
1 medlem udpeget af Spejdersammenslutningen i Kolding,
2 medlemmer udpeget af Folkeoplysningssamrådet i Kolding,
2 medlemmer udpeget af Kolding Idrætsråd,
1 medlem udpeget af Spejdersammenslutningen i Kolding,
1 medlem udpeget af lokale handicapforeninger, musiske foreninger, kulturelle foreninger og øvrige foreninger.
Fritidsrådet har på møde den 26. november 2013 tilkendegivet, at man er enig i de foreslåede ændringer i sammensætningen af Fritidsrådet fra 1. januar 2014.
Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 11-12-2013
Marwan Zobi stillede følgende ændringsforslag, at Kolding Kommunes Fritidsråd udvides med en repræsentant for Integrationsrådet.
Forslaget blev forkastet med 8 stemmer mod 1. For forslaget stemte Marwan Zobi.
Et flertal (Kultur- og Fritidsudvalget med undtagelse af Marwan Zobi) indstiller By- og udviklingsdirektørens forslag til godkendelse.
Et mindretal (Marwan Zobi) kan ikke godkende indstillingen.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Kultur- og Fritidsudvalgets flertalsindstilling indstilles til godkendelse, idet Fritidsafdelingen pålægges at sikre information til øvrige foreninger, herunder musiske og kulturelle foreninger om vilkårene for godkendelse under folkeoplysningsloven.
Bilag
Sagsnr.: 13/22171
Resumé
Museet på Koldinghus fremsender budget for 2014 til Kolding Kommunes godkendelse.
Sagen behandles i
Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det fremsendte budget godkendes.
Sagsfremstilling
Museet på Koldinghus skal ifølge ”Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet” fremsende budget til Kolding Kommunes godkendelse.
Der er budgetteret med indtægter vedrørende entre på 3.506.355 kr. svarende til, at man forventer 105.000 besøgende i 2014 mod budgettet 110.250 besøgende i 2013.
Indtægter vedrørende butiksvirksomhed er budgetteret med 237.787 kr.
Diverse tilskud er budgetteret med 10.810.704 kr.
Diverse andre indtægter er budgetteret til 895.200 kr.
Det fremsendte budget indeholder udgifter for i alt 15.354.633 kr., og der forventes et overskud på 95.413 kr.
Museet på Koldinghus budgetterer med et tilskud fra Kolding Kommune på 8.860.704 kr. for 2014, hvilket svarer til det afsatte beløb i Kolding Kommunes budget.
By- og Udviklingsforvaltningen har ikke bemærkninger til det fremsendte budget.
Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 11-12-2013
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 13/13710
Resumé
Trapholt Museum fremsender budget for 2014 til Kolding Kommunes godkendelse.
Sagen behandles i
Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det fremsendte budget godkendes.
Sagsfremstilling
Trapholt Museum skal ifølge ”Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet” fremsende budget til Kolding Kommunes godkendelse.
Der er budgetteret med indtægter vedr. entré og kontingenter på 2.994.000 kr.
Indtægter vedr. butiksdrift, café og arrangementer m.v. er budgetteret til 1.524.750 kr.
Diverse tilskud m.v. er budgetteret til 11.533.303 kr.
Det fremsendte budget indeholder udgifter på i alt 15.829.667 kr.
Trapholt Museum budgetterer med tilskud fra Kolding Kommune på 6.259.803 kr. for 2014, hvilket svarer til det afsatte beløb i Kolding Kommunes budget.
By- og Udviklingsforvaltningen har ikke bemærkninger til det fremsendte budget, og henviser til noterne i budgettet.
Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 11-12-2013
Forslaget indstilles til godkendelse
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 13/8078
Resumé
Den selvejende institution Trapholt genfremsender ændringsforslag til vedtægter gældende fra 1. januar 2014 til godkendelse.
Sagen behandles i
Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at vedtægterne godkendes.
Sagsfremstilling
Den selvejende institution Trapholt genfremsender ændringsforslag til vedtægter til godkendelse.
Vedtægterne blev senest godkendt i Byrådet den 10. juni 2013.
Trapholt er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at den vejledning, som museet fik fra Kulturstyrelsen ultimo 2012, desværre ikke var korrekt.
Trapholt var i den tro, at vedtægterne var blevet opdateret i henhold til den nye museumslov, det har dog ikke helt været tilfældet, hvorfor det er nødvendigt igen at ændre i vedtægterne.
De væsentligste ændringer i vedtægterne er,
at der nu i § 4,1. vedr. bestyrelsessammensætningen står, at bestyrelsen kan være selvsupplerende med 2 – 3 medlemmer.
at §§ 7.1 og 8.5 tilpasses, således at det ikke længere er Kulturstyrelsen, men Kolding Kommune, der står for endelig godkendelse af budget og regnskab.
Ligeledes er der en konsekvensrettelse fra ”Kulturarvsstyrelsen” til ”Kulturstyrelsen”.
Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 11-12-2013
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 13/21527
Resumé
I forbindelse med høring af forslag til kommuneplan 2013 - 2025, gjorde ejer af ejendommen Sjællandsvej 1 indsigelse. Ejer ønsker mulighed for at etablere butik for særlig pladskrævende varegrupper på ejendommen, hvilket ikke er muligt i forhold til den anvendelse, kommuneplanen angiver.
Den ændrede anvendelse kræver en fornyet høring, og der er derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013 – 2025, der imødekommer ejers ønske.
Sagen behandles i
Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslag til kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 fremlægges i offentlig høring i otte uger fra den 15. januar til den 12. marts 2014.
Sagsfremstilling
I forbindelse med høring af forslag til kommuneplan 2013 - 2025, gjorde ejer af ejendommen Sjællandsvej 1 indsigelse. Ejer ønsker mulighed for at etablere butik for særlig pladskrævende varegrupper på ejendommen, hvilket ikke er muligt i forhold til den anvendelse, kommuneplanen angiver.
Nic. Christiansen Group ejer Sjællandsvej 1 (matr. nr. 442a og 442b, Kolding Markjorder 4. afdeling) og ønsker at indrette butik i de eksisterende bygninger på ejendommen til salg af biler.
Da der er tale om en væsentlig ændring i forhold til det fremlagte forslag til kommuneplan, kan indsigelsen ikke umiddelbart imødekommes uden en fornyet høring. Derfor er der nu udarbejdet et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen på ejendommen fra blandet bolig- og erhvervsområde til også at rumme butikker for særlig pladskrævende varegrupper. Kommuneplantillægget foreslås fremlagt i offentlig høring i otte uger fra den 15. januar til den 12. marts 2014.
Illustration Afgrænsning af kommuneplantillæg 1.
Forvaltningen vurderer, at placeringen er velegnet til formålet, da der dels er god synlighed mod Fynsvej og dels er mulighed for fornuftige parkeringsforhold på ejendommen.
Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 09-12-2013
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 13/23737
Resumé
Udvalget for Forretningsordenen besluttede fra 17. juni 2013 ”at der igangsættes en designproces om, hvordan man får en drøftelse og en beslutning omkring borgerdemokrati, som så præsenteres for Udvalget for Forretningsordenen primo december 2013.”
Der fremlægges nu et oplæg til en designproces, der kan afdække omfang og ambitionsniveau for borgerdemokrati.
På mødet giver designchef Ulrik Jungersen et kort oplæg til videre drøftelse.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Økonomiudvalget tager stilling til omfang og ambitionsniveau for udviklingen af borgerdemokrati,
at kommunaldirektøren pålægges at gennemføre en designproces omkring borgerdemokrati ud fra det ønskede omfang og ambitionsniveau.
Sagsfremstilling
I forbindelse med realiseringen af ”Kolding – Vi designer livet” har Udvalget for Forretningsordenen bestilt et oplæg til en designproces vedrørende borgerdemokrati.
En sådan proces har et stort potentiale i forhold til at skabe forståelse, ejerskab og generelt kendskab for visionen og designtænkning hos det nye byråd og en bred kreds for borgere.
En designproces består af 6 faser, der hver især kan inddrage forskellige interessenter og skaleres op eller ned, alt efter politisk ambition og forventning. En at styrkerne og kendetegnet ved en designproces er, at borgerne inddrages fra starten som en del af beslutningsgrundlaget – og ikke først, når beslutningerne er truffet.
For at få en idé om hvordan, en designproces kunne se ud, er nedenfor skitserer et muligt forløb:
Fase 1: Opdagelsesfasen
I opdagelsesfasen går man på opdagelse i det, der allerede eksisterer for at se hvad, der virker, hvordan det opleves osv. En opdagelsesfase vedr. borgerdemokrati kunne indeholde følgende
- Nye teknologiske muligheder.
- Borgerportrætter/arketyper af forskellige medborgere (personas). Disse kan blive dannet på baggrund af interviews med en række forskellige borgere, via en kampagne på Facebook og andet.
- Kortlægning af allerede eksisterende borgerdemokratiformer, og en vurdering af, om det virker (borgerråd, bestyrelser osv.)
- Beskrivelser af fremtidsscenarier: hvor møder politikkerne borgerne om 5-10 år. Dette baseres på nyeste nationale og internationale forskning og praksiseksempler fra ind- og udland.
Målgruppen i opdagelsesfasen er borgerne og Byrådet. Der kunne evt. etableres et borgerpanel bredt sammensat af befolkningen i Kolding Kommune.
Produktet til beslutning efter opdagelsesfasen er en oversigt over indsigter vedr. borgerdemokrati. En indsigt er en opmærksom på en udfordring eller et område, hvor der er behov for at blive tænkt nyt. Ingen nye idéer endnu.
Fase 2: Nytænkningsfasen
I nytænkningsfasen skal det tænkes nyt. Kun fantasien sætter grænser for hvad og hvor, der kan tænkes demokrati. Her er alt tilladt.
Mulige aktiviteter kunne være:
- Idéudviklingsworkshop om mulige nye koncepter og idéer til borgerdemokrati.
- Borgere leverer deres input på store tavler i gadebilledet.
- Gennem demokratirejser
- osv.
Målgruppen for nytænkningsfasen er borgerpanelet, Byrådet og de politiske udvalg, samt en åben invitation til alle 90.106 borgere.
Produkt til beslutning efter nytænkningsfasen er et idékatalog med nye idéer, der kvalificeres ved hjælp af centrale udvælgelseskriterier, f.eks. innovationshøjde, antal involverede, økonomi, osv. Der udvælges en række idéer, der skal videreudvikles.
Fase 3: Konceptudviklingsfasen
I konceptudvikling skal ideerne gå fra idé til koncept. Der skal udvikles mock ups for nye koncepter for borgerdemokrati. En mock up er en foreløbig model for det koncept, man ønsker at få testet. Det kan være i form af en film, et billede eller en fysisk model.
Målgruppen for konceptudviklingsfasen er projektgruppen, der bygger/udvikler koncepter. Det kunne være med hjælp fra designstuderende eller andre.
Produkt til beslutning efter konceptudviklingsfasen er en række forskellige modeller/koncepter, der er klar til at blive testet af dem, de vedrører.
Fase 4: Test og evalueringsfasen
I test- og evalueringsfasen skal de nye koncepter for borgerdemokrati testes. Testen kan f.eks. foregå gennem ved, at prøve det af i 1:1 skala, gennem rollespil, ved fokusgrupper eller lign. Fælles fokus for alle typer af test skal være på følgende:
- Giver det mening for dem, det berører?
- Vil de involverede forpligte sig til det nye demokratikoncept?
- Hvad virker, hvad virker ikke?
Der vil være specifikke målgrupper alt efter hvem, koncepterne henvender sig til.
Produkt til beslutning efter nye indsigter og forslag til forbedring af koncepterne.
Fase 5: Produktudviklingsfasen
I produktudviklingsfasen skal de nye koncepter for borgerdemokratimodeller videreudvikles og detailplanlægges. Hvis der er behov for det, kan de testes igen, for at aflive misforståelser og ”børnesygdomme”.
Fase 6: Implementeringsfasen
I implementeringsfasen bliver de nye borgerdemokratimodeller til virkelighed. Der udarbejdes en implementeringsplan, der giver et samlet billede. Den kan også indeholde forslag til nedlæggelse af gamle demokratiformer. Igen er der specifikke målgrupper alt efter hvem koncepterne henvender sig til. Produkt til beslutning er implementeringsplanen.
Tidsrammen for den designproces er 6-12 måneder alt efter omfang.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Der igangsættes en afklaringsfase med involvering af hele Byrådet omkring definitioner og mål for borgerdemokrati. Designsekretariatet planlægger et byrådsseminar herom.
Sagsnr.: 13/12713
Resumé
Efter krav fra KL, KTO og Sundhedskartellet er Kolding Kommunes MED-aftale justeret således, at der skal vælges en ledelsesrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant fra de selvejende institutioner til Forvaltningsudvalget og Hovedudvalget. Desuden skal en af ledelsesrepræsentanterne i Hovedudvalget samtidig være arbejdsmiljølederrepræsentant fra en arbejdsmiljøgruppe.
Herudover skal samtlige ændringer af lokale MED-udvalg fremover godkendes af Hovedudvalget efter indstilling fra MED-forvaltningsudvalget.
Endelig er bilag 5 til MED-aftalen gennemskrevet, så krav i bekendtgørelse nr. 1181 om samarbejde om sikkerhed og sundhed er tydeligt genkendeligt.
Parterne har godkendt disse justeringer af MED-aftalen.
Sagen behandles i
Direktionen, Hovedudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Det foreslås at justeringerne af MED-aftalen godkendes.
Sagsfremstilling
Kolding Kommunes MED-aftale er på lige fod med ca. 30 andre kommuners MED-aftaler blevet underkendt af KL/KTO/Sundhedskartellet for så vidt angår en række krav i kapitel 4 om aftaler om organisering af arbejdsmiljøarbejdet i bekendtgørelse nr. 1181 om samarbejde om sikkerhed og sundhed, jf. § 3, stk. 3, i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse.
Et forhandlingsorgan har været samlet og har i enighed foreslået en række justeringer af MED-aftalen. Justeringerne er godkendt af KL/KTO/Sundhedskartellet ved mail af 1. november 2013.
Beslutning Direktionen den 18-11-2013
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Hovedudvalget den 12-12-2013
Orienteringen taget til efterretning.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 13/6127
Resumé
Sampension tilbyder en forbedret investeringsstrategi i Kommunens genforsikring af tjenestemænd.
Kolding Kommunes pensionsbidrag til tjenestemænd er anbragt hos Sampension i en ordning med høj sikkerhed. På grund af den faldende rente er udbyttet faldet de seneste år. Det kan blive dyrt for Kommunen, da tjenestemænd modsat almindelige lønmodtagere er garanteret et fast pensionsbeløb.
Sampension foreslår Kolding Kommune at flytte pensionspengene over i en ordning uden samme sikkerhed som den nuværende.
Den nye investeringsstrategi har til formål i højere grad at matche de udbetalinger, der kommer fremover. Den vil så medvirke til, at sikre Kommunen mod at komme i en situation, hvor afkastet af de investerede midler ikke dækker fremadrettede ændringer i forpligtelserne, herunder lønreguleringer.
Den nye ordning er beregnet for tre forskellige scenarier. Afhængigt af hvilket scenarie, der vælges, vurderer Sampension sandsynligheden for et højere afkast til at ligge mellem 68% og 94%. De tre scenarier vurderes at give et merafkast, som årligt er mellem 0,97% og 1,37% over det nuværende, over en tiårig periode.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at Kolding Kommune tiltræder den tilpassede genforsikring af tjenestemænd med virkning fra 1. marts 2014.
Sagsfremstilling
En tiltrædelse af forslaget indebærer ændringer i det gældende bonusregulativ. Væsentligste ændring er, at Kolding Kommune overgår fra gennemsnitsrente med garanti til gennemsnitsrente uden garanti.
Den nye ordning omfatter både pensionerede tjenestemænd og tjenestemænd, der fortsat er ansat.
Sampension foreslår en ny investeringsstrategi, hvor kommunen giver afkald på den høje sikkerhed og i stedet investerer midlerne på markedsvilkår. Den foreslåede model vil give et merafkast på 1,37% ud fra Sampensions analyse af samfundsudviklingen. Der er lavet to alternative analyser, hvor forventningerne til afkast og inflation er lavere. De to alternativer viser årlige merafkast på henholdsvis 1,11% og 0,97%.
Sampension har beregnet en sandsynlighed for, at den nye placering kan give et højere afkast end den nuværende model over en tiårig periode. Ved de tre modeller viser sandsynligheden henholdsvis 68%, 77% og 94% sandsynlighed for, at den nye investeringsstrategi vil give et større afkast.
Sampensions beskrivelse m.v. fremgår af bilaget.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/16343
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 13/11387
Resumé
Orientering fra kommunaldirektøren.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-01-2014
Kommunaldirektøren orienterede om status på branding af kommunen, herunder særligt bosætningskampagnen.