Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
15-04-2021 10:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
Teamsmøde/Sundhedscentret |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/360
Resumé
Formand og næstformand for Ældrerådet giver på mødet orientering om udvalgt nyt for Ældrerådet.
- Repræsentantskabsmøde i Danske Ældreråd udsat til 16. juni 2021
- Valg af formand til Danske Ældreråd – kandidat inden 5. maj 2021
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 15-04-2021
Der er pt. 2 kandidater meldt sig som kandidat til formandsposten i Danske Ældreråd – Inger Møller Nielsen fra Brønderslev Ældreråd og Jørn Gettermann fra Lyngby-Taarbæk seniorråd.
Orienteringen taget til efterretning.
Verner Thune
Sagsnr.: 18/3080
Resumé
Orientering og information fra Ældrerådets medlemmer fra underudvalg, pleje- og aktivitetscentre mv.
- Seniordag 2022 – arbejdsgruppen mødes den 17. maj 2021
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 15-04-2021
Ældrerådet anbefaler at arbejdet med planlægning af Seniordag sættes på stand-by til de nye Ældrerådsmedlemmer er valgt for 2022-2025.
Margit Steenberg Jensen oplyste at Sundhedsudvalget afholder møde så snart det er muligt ift. coronarestriktionerne.
Orienteringen taget til efterretning.
Verner Thune
Sagsnr.: 14/115
Resumé
Orientering fra Ældrerådets bisiddere.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 15-04-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Verner Thune
Sagsnr.: 21/6143
Resumé
Budgetopfølgning pr. 28. februar 2021 for budgetområder under Seniorpolitik viser følgende:
Seniorpolitik, serviceudgifter:
Regnskabsresultatet for 2021 forventes at vise et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. – svarende til ca. 1,2 % af det korrigerede budget på 729,2 mio. kr.
Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):
Regnskabsresultatet for 2021 forventes at udvise et merforbrug på ca. 1,7 mio. kr. i forhold til
det korrigerede budget på 1,1 mio. kr.
Seniorudvalget i alt:
Regnskabsresultatet for 2021 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet
mindreforbrug på ca. 6,8 mio. kr.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen om budgetopfølgningen pr. 28. februar 2021 tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 06-04-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 15-04-2021
Ældrerådets boligudvalg vil på førstkommende møde drøfte udfordringen med tomgangsleje med ældreboliger.
Orienteringen taget til efterretning.
Verner Thune
Sagsfremstilling
Budgetopfølgning pr. 28. februar 2021 for budgetområder under Seniorpolitik viser følgende:
Seniorpolitik, serviceudgifter:
Regnskabsresultatet for 2021 forventes at vise et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. – svarende til ca. 1,2 % af det korrigerede budget på 729,2 mio. kr.
Budgetopfølgningen pr. 28. februar 2021 for budgetområder under seniorpolitik viser, at der
samlet set forventes et lille mindreforbrug. Vurderingen er dog behæftet med en vis usikkerhed på dette tidspunkt.
Usikkerheden skyldes flere forhold: Erfaringsmæssigt sker der forskellige tilpasninger på både
budget- og forbrugssiden i løbet af året, ligesom der fortsat er usikkerhed om udviklingen i
udgifter i relation til corona-situationen, herunder især udviklingen i merudgifter til
hygiejneforholdsregler, podning og vaccination.
Desuden kan det konstateres, at der på plejehjemsområdet og i sygeplejen er pres på budgetoverholdelse i 2021. Der pågår i øjeblikket en økonomisk analyse af sygeplejen, der har til formål at klarlægge handlemuligheder, der kan skabe balance mellem budget og forbrug.
Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):
Regnskabsresultatet for 2021 forventes at udvise et merforbrug på ca. 1,7 mio. kr. i forhold til
det korrigerede budget på 1,1 mio. kr.
Seniorudvalget i alt:
Regnskabsresultatet for 2021 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet
mindreforbrug på ca. 6,8 mio. kr.
Sagsnr.: 10/25473
Resumé
To gange årligt udarbejder Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen en opfølgning på Seniorpolitikken 2015-2022.
Visionen i Seniorpolitikken er, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger. En større andel af borgerne over 65 år klarer sig uden hjemmehjælp, sygepleje, plejehjemsplads eller andre ydelser fra Seniorområdet.
Andelen af selvhjulpne borgere er steget fra 76,4 % i 2010 til 78,6 % i 2016. Siden 2016 har andelen af selvhjulpne borgere været svagt faldende. I marts 2021 er andelen af selvhjulpne borgere 76,3 % jf. tabel nedenfor samt bilag.
Ovenstående udvikling skyldes primært, at der siden 2016 er sket en markant stigning i antallet af 80+ årige i Kolding Kommune. Borgere over 80 år har brug for mere hjemmehjælp, sygepleje, plejehjemspladser og andre ydelser end 65-79 årige borgere.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 09-03-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Forvaltningen udarbejder en nærmere analyse vedrørende selvhjulpne borgere. Analysen fremlægges i forbindelse med næste opfølgning.
Birgitte Kragh
Beslutning Ældrerådet den 15-04-2021
Ældrerådet anmoder om at Ældrerådets Sundhedsudvalg inddrages tidligt i processen med arbejdet med den nye Seniorpolitik.
Orienteringen taget til efterretning.
Verner Thune
Sagsfremstilling
I perioden 2010 til 2022 stiger antallet af borgere over 65 år i Kolding Kommune med 34 %. Seniorpolitikken hviler på visionen om, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger frem mod år 2022. Seniorpolitikken angiver 8 temaer, der skal sikre, at visionen for Seniorområdet indfries. Udviklingen ses i nedenstående skema.
| Antal borgere over 65 år* | Antal borgere visiteret til hjælp | Antal selvhjulpne** | Andel selvhjulpne*** |
1/10 2010 | 14.212 | 3.358 | 10.854 | 76,4 % |
1/7 2011 | 14.656 | 3.342 | 11.314 | 77,2 % |
1/1 2012 | 14.875 | 3.357 | 11.518 | 77,4 % |
1/7 2012 | 15.157 | 3.401 | 11.756 | 77,6 % |
1/1 2013 | 15.372 | 3.374 | 11.998 | 78,1 % |
1/7 2013 | 15.587 | 3.404 | 12.183 | 78,2 % |
1/1 2014 | 15.780 | 3.376 | 12.404 | 78,6 % |
1/7 2014 | 15.972 | 3.406 | 12.566 | 78,7 % |
1/1 2015 | 16.105 | 3.460 | 12.645 | 78,5 % |
1/7 2015 | 16.274 | 3.517 | 12.757 | 78,4 % |
1/1 2016 | 16.410 | 3.510 | 12.900 | 78,6 % |
1/7 2016 | 16.599 12.869 (65-79 år) 3.730 (80+ år) | 3.620 1.522 2.098 | 12.979 11.347 1.632 | 78,2 % 88,2 % 43,8 % |
1/1 2017 | 16.728 12.925 (65-79 år) 3.803 (80+ år) | 3.682 1.610 2.072 | 13.046 11.315 1.731 | 78,0 % 87,5 % 45,5 % |
1/7 2017 | 16.928 13.059(65-79 år) 3.869 (80+ år) | 3.895 1.716 2.179 | 13.033 11.343 1.690 | 77,0 % 86,9 % 43,7 % |
1/1 2018 | 17.134 13.200 (65-79 år) 3.934 (80+ år) | 3.795 1.687 2.108 | 13.339 11.513 1.826 | 77,9 % 87,2 % 46,4 % |
1/7 2018 | 17.321 13.328 (65-79 år) 3.993 (80+ år) | 3.816 1.647 2.169 | 13.505 11.681 1.824 | 78,0 % 87,6 % 45,7 % |
1/1 2019 | 17.517 13.466 (65-79 år) 4.051 (80+ år) | 3.858 1.697 2.161 | 13.659 11.769 1.890 | 78,0 % 87,4 % 46,7 % |
1/7 2019 | 17.663 13.521 (65-79 år) 4.142 (80+ år) | 3.964 1.796 2.168 | 13.699 11.725 1.974 | 77,6 % 86,7 % 47,6 % |
1/1 2020 | 17.826 13.594 (65-79 år) 4.232 (80+ år) | 4.072 1.837 2.235 | 13.754 11.757 1.997 | 77,2 % 86,5 % 47,2 % |
1/7 2020 | 17.992 13.667 (65-79 år) 4.325 (80+ år) | 4.200 1.913 2.287 | 13.792 11.754 2.038 | 76,7 % 86,0 % 47,1 % |
1/1 2021 | 18.159 13.792 (65-79 år) 4.367 (80+ år) | 4.307 1.990 2.317
| 13.852 11.802 2.050 | 76,3 % 85,6 % 46,9 % |
* Udtræk fra Danmarks Statistik.
** Antal selvhjulpne borgere er defineret som borgere, der ikke modtager visiteret hjælp fra Seniorområdet i Kolding Kommune.
*** Andel selvhjulpne er opgjort som antal unikke borgere over 65 år, der ikke er visiteret til hjælp de forudgående 6 måneder, og sammenholdt med antal borgere i Kolding Kommune over 65 år. Opgørelsen omfatter såvel servicelovsydelser som sundhedslovsydelser.
Bilag
Sagsnr.: 21/3233
Resumé
Ældrerådet forespurgte den 10. december 2020 om muligheden for, at den faste hjemmehjælper kan aflægge opfølgende besøg hos den efterladte når ægtefællen dør, og hjemmehjælpen ophører. Seniorudvalget drøftede spørgsmålet den 5. januar 2021.
Der findes i dag sorgstøtteindsatser fra sygeplejen og de forebyggende medarbejdere. Sygeplejens sorgstøtte henvender sig til efterladte, hvor den afdøde har fået sygpleje. De forebyggende medarbejderes sorgstøtte henvender sig til efterladte, der er ’ukendte’ i forvaltningen (dvs. at borgeren f.eks. ikke har fået hjemmehjælp eller sygepleje).
I de situationer hvor en ægtefælle dør, og kun har modtaget hjemmehjælp, kan der således være efterladte der oplever, at hjemmehjælpen ophører brat. De efterladte kan opleve, at der ikke systematisk tilbydes sorgstøtte, eller opfølgende besøg hvor hjemmehjælperen kan sige ordentligt farvel til efterladte.
For at afdække behovet for sorgstøtte/opfølgende besøg hos borgere der kun har fået hjemmehjælp, vil Senior- og Sundhedsrådgivningen fra marts til juni 2021 kontakte efterladte for at afklare, om der er behov for en konkret sorgstøtteindsats/opfølgende besøg fra hjemmehjælpen.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 09-03-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Birgitte Kragh
Beslutning Ældrerådet den 15-04-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Verner Thune
Sagsfremstilling
I Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen findes to forskellige former for sorgstøtte til den efterladte.
- Sygeplejen tilbyder sorgstøtte til den efterladte. Tilbuddet omfatter typisk tre samtaler i det første år efter ægtefællens død.
1. besøg tilbydes 2-3 uger efter dødsfaldet,
2. besøg 4-5 måneder efter dødsfaldet,
3. besøg 10-12 måneder efter dødsfaldet.
Sygeplejen henviser desuden ofte til egen læge, Kræftens Bekæmpelse eller andre sorggrupper.
- De forebyggende medarbejdere tilbyder sorgstøttebesøg til 65+ årige, der mister deres ægtefælle. og som ikke modtager hjemmehjælp eller sygepleje.
I de situationer hvor en ægtefælle dør, og borgeren kun har modtaget hjemmehjælp (ikke sygepleje), kan der således være efterladte, der oplever, at hjemmehjælpen ophører brat, og at der ikke systematisk tilbydes sorgstøtte eller opfølgende besøg fra kommunens side. Sygeplejen vurderer, at de yder sygepleje til langt de fleste ældre borgere der dør, og at det således er relativt få tilfælde, hvor den afdøde kun modtog hjemmehjælp.
For at afdække behovet for sorgstøtte/opfølgende besøg hos borgere der kun har fået hjemmehjælp, vil Senior- og Sundhedsrådgivningen fra marts til juni 2021 kontakte efterladte for at afklare, om der er behov for en konkret sorgstøtteindsats/opfølgende besøg fra hjemmehjælpen.
Sagsnr.: 20/15423
Resumé
På baggrund af beslutning i Byrådet den 15. december 2020 med afslag på ønske om fremmødevalg som valgform til valg til Ældrerådet, så er der blevet udarbejdet valgregler for valg til Ældrerådet i 2021 på baggrund af tidligere valgform med hybridvalg (digitalt/brevstemme) samt styrelsesvedtægt for Ældrerådet for perioden 2022-2025
Valgkoordinator Brian Vad vil på mødet gennemgå processen for valg til Ældrerådet og Jess Pedersen fra Assembly Voting deltager i mødet mhp. præsentation af selve valghandlingen.
Sagen behandles i
Ældrerådet, Seniorudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at Ældrerådet drøfter tidspunkt for afholdelse af valget samt hvordan valgmaterialet skal udsendes,
at valgregler for Ældrerådsvalg 2021 godkendes,
at styrelsesvedtægt for Ældrerådet i perioden 2022-2025 godkendes.
Beslutning Ældrerådet den 15-04-2021
Ældrerådet vedtog at Ældrerådsvalget 2021 afholdes i oktober måned, som hybridvalg med brev og digitalvalg og at alle stemmeberettigede vil modtage valgmaterialet med papirpost. Endvidere får alle som er tilmeldt e-boks et brev med direkte link til det elektroniske valgsystem.
Ældrerådet nedsatte en arbejdsgruppe bestående af Birthe Valentin Nielsen, Bent Jørgensen og Aase Thomsen, som sammen med valgsekretariatet skal skabe fokus på Ældrerådsvalget.
Tilrettet valgregler for Ældrerådsvalg 2021 samt styrelsesvedtægt for Ældrerådet i perioden 2022-2025 indstilles til Byrådets godkendelse.
Verner Thune
Sagsfremstilling
Jf. § 32 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Byrådet sørge for, at der afholdes valg til Ældrerådet mindst hvert fjerde år og i samarbejde med Ældrerådet fastsætte regler for, hvordan valget skal afholdes.
Valgreglerne bygger på samme opsætning som ved tidligere valg til Ældrerådet i 2017, hvor valget bliver afholdt i samarbejde med Assembly Voting og valget afholdes som hybridvalg bestående af brevstemmevalg og digitalt valg.
Selve valghandlingen til Ældrerådsvalget afholdes normalvis i oktober måned. Byrådet har på deres møde den 15. december 2020 tilbudt at valg til Ældrerådet kan afholdes i perioden op til valget til kommunal- og regionalvalget og at vælgerne som supplement til brevstemmevalg og digitalt valg får mulighed for at aflevere den udsendte brevstemme til ældrerådsvalget i en særlig stemmekasse, der er placeret i valgsekretariatet på det enkelte afstemningssted ved kommunal- og regionalvalget. Ligeledes at brevstemmer kan afleveres i Borgerservice, på Sundhedscenteret og for beboere på kommunens plejehjem til plejehjemmets personale.
Bilag
Sagsnr.: 11/10980
Resumé
Synlighed og kommunikation fra Ældrerådet og Ældrerådets 60+ avis.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 15-04-2021
Kommunikationsudvalget opfordre til øvrige medlemmer kommer med input til 60+ avisen som udkommer den 1. juni 2021.
Orienteringen taget til efterretning.
Verner Thune
Sagsnr.: 18/363
Resumé
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
- Venteliste til plejeboliger ultimo marts 2021
- Ny madserviceleverandør – Lykkegården
- Antal visiterede madservicekunder
- Catolhaven - tillægsbevilling
- Organisationsændring i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen pr. 1. juni 2021
- Præsentation af ny aktivitetskonsulent Maria T. Nedobrowsky og genåbningsplan for brugerstyrede
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 15-04-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Verner Thune