Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
11-08-2014 08:15:00 |
---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Kælderen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/2578
Resumé
Status for budgetlægning 2015 samt realisering af effektiviserings- og reduktionsmålet pr. 12. juni 2014.
Effektiviseringsindsatsen blev igangsat med vedtagelsen af budget 2010 med virkning fra 2011.
Effektiviseringsindsatsen blev igangsat med vedtagelsen af budget 2010 med virkning fra 2011.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Uddannelsespolitik: I forhold til bevillingsrammerne, som de forelå på udvalgets møde 2. juni 2014 er rammen i 2015 for Uddannelsespolitik reduceret med 3.995.000 kr. Dette skyldes korrektioner i forbindelse med bevillingskontrol primo 2014 samt korrektioner i forbindelse med Lov- og cirkulæreprogrammet.
Uddannelsespolitik, overførsler: I forhold til bevillingsrammerne, som de forelå på udvalgets møde 2. juni 2014 er rammen i 2015 for Uddannelsespolitik, overførsler, reduceret med 23.000 kr. Dette skyldes korrektioner i forbindelse med bevillingskontrol primo 2014.
Børnepasningspolitik: I forhold til bevillingsrammerne, som de forelå på udvalgets møde 2. juni 2014 er rammen i 2015 for Børnepasningspolitik forøget med 2.921.000 kr. Dette skyldes korrektioner i forbindelse med bevillingskontrol primo 2014.
Effektiviserings- og reduktionsmålet
Status pr. 12. juni 2014 er, at følgende beløb endnu ikke er realiseret
Uddannelsespolitik, overførsler: I forhold til bevillingsrammerne, som de forelå på udvalgets møde 2. juni 2014 er rammen i 2015 for Uddannelsespolitik, overførsler, reduceret med 23.000 kr. Dette skyldes korrektioner i forbindelse med bevillingskontrol primo 2014.
Børnepasningspolitik: I forhold til bevillingsrammerne, som de forelå på udvalgets møde 2. juni 2014 er rammen i 2015 for Børnepasningspolitik forøget med 2.921.000 kr. Dette skyldes korrektioner i forbindelse med bevillingskontrol primo 2014.
Effektiviserings- og reduktionsmålet
Status pr. 12. juni 2014 er, at følgende beløb endnu ikke er realiseret
- 43,5 mio. kr. i 2015
- 57,6 mio. kr. i 2016
- 78,1 mio. kr. i 2017
- 92,3 mio. kr. i 2018
Som bilag til dagsordenspunktet foreligger endvidere referater fra orienteringer i lokal-MED udvalgene og Forvaltningsudvalget om budgetforslag 2015.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/2578
Resumé
Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog på møde den 2. juni 2014,
at ændringsforslag BUU-A-03 vedr. opførelse af ny daginstitution i Sydvestkvarteret genoptages på udvalgets møde 11. august 2014.
at ændringsforslag BUU-A-03 vedr. opførelse af ny daginstitution i Sydvestkvarteret genoptages på udvalgets møde 11. august 2014.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at sagen genoptages på et ekstraordinært møde med henblik på behandling af ændringsforslag BUU-A-03 efter forhandlingerne om erhvervelse af grund er tilendebragt, og
at ændringsforslagene BUU-SOC-S-03 og BUU-S-04 optages i det rullende katalog.
at sagen genoptages på et ekstraordinært møde med henblik på behandling af ændringsforslag BUU-A-03 efter forhandlingerne om erhvervelse af grund er tilendebragt, og
at ændringsforslagene BUU-SOC-S-03 og BUU-S-04 optages i det rullende katalog.
Sagsfremstilling
Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at forhandlingerne vedr. erhvervelse af grund i forbindelse med ændringsforslag BUU-A-03 omkring opførelse af daginstitution i Sydvestkvarteret i skrivende stund endnu ikke er tilendebragt, hvorfor det ikke har været muligt at udarbejde det endelige ændringsforslag.
Forvaltningen har modtaget et notat om Eliteidrætsrådets opbakning til hal på Brændkjærskolen. Notatet forefindes som bilag til dagsordenspunktet. Notatet refererer således til ændringsforslag BUU-A-08 Ny hal ved Brændkjærskolen, som Børne- og Uddannelsesudvalget på møde 12. maj 2014 besluttede skulle indgå i det rullende katalog.
Endvidere er der udarbejdet følgende to nye ændringsforslag:
BUU-SOC-S-03 Ny pædagoguddannelse, økonomiske konsekvenser
BUU-S-04 Projekt ”Mit museum”.
Ændringsforslag BUU-SOC-S-03 er et forslag der omfatter både Børnepasningspolitik, Uddannelsespolitik og Socialpolitik. Forslaget har sin baggrund i en ændring af pædagoguddannelsen, der får konsekvenser for antallet af studerende i praktik i overgangsperioden, hvor den nye uddannelse indfases og den gamle udfases. I overgangsfasen vil Kolding Kommune derfor have et større antal studerende. Såfremt ændringsforslaget ikke vedtages, vil det betyde, at der vil skulle ske afskedigelser blandt det faste personale for at sikre budgetoverholdelse.
Ændringsforslag BUU-S-04 omfatter midler til lærerløn i forbindelse med afholdelse af kursus for 69 lærere årligt i 5 år vedrørende samlingerne på museerne Trapholt og Koldinghus. Kurserne afholdes i forbindelse med gennemførelse af projekt ”Mit museum” – et projekt der bl.a. også omfatter en elevkonkurrence på hvert af de to museer. Projektet har sin baggrund i folkeskolereformen, der blandt andet sætter fokus på et styrket samarbejde mellem institutionerne og det lokale kulturliv. Projektbeskrivelse findes som bilag til dagsordenspunktet.
Forvaltningen har modtaget et notat om Eliteidrætsrådets opbakning til hal på Brændkjærskolen. Notatet forefindes som bilag til dagsordenspunktet. Notatet refererer således til ændringsforslag BUU-A-08 Ny hal ved Brændkjærskolen, som Børne- og Uddannelsesudvalget på møde 12. maj 2014 besluttede skulle indgå i det rullende katalog.
Endvidere er der udarbejdet følgende to nye ændringsforslag:
BUU-SOC-S-03 Ny pædagoguddannelse, økonomiske konsekvenser
BUU-S-04 Projekt ”Mit museum”.
Ændringsforslag BUU-SOC-S-03 er et forslag der omfatter både Børnepasningspolitik, Uddannelsespolitik og Socialpolitik. Forslaget har sin baggrund i en ændring af pædagoguddannelsen, der får konsekvenser for antallet af studerende i praktik i overgangsperioden, hvor den nye uddannelse indfases og den gamle udfases. I overgangsfasen vil Kolding Kommune derfor have et større antal studerende. Såfremt ændringsforslaget ikke vedtages, vil det betyde, at der vil skulle ske afskedigelser blandt det faste personale for at sikre budgetoverholdelse.
Ændringsforslag BUU-S-04 omfatter midler til lærerløn i forbindelse med afholdelse af kursus for 69 lærere årligt i 5 år vedrørende samlingerne på museerne Trapholt og Koldinghus. Kurserne afholdes i forbindelse med gennemførelse af projekt ”Mit museum” – et projekt der bl.a. også omfatter en elevkonkurrence på hvert af de to museer. Projektet har sin baggrund i folkeskolereformen, der blandt andet sætter fokus på et styrket samarbejde mellem institutionerne og det lokale kulturliv. Projektbeskrivelse findes som bilag til dagsordenspunktet.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/9497
Resumé
Ændring af Børne- og Uddannelsesudvalgets ordinære mødetidspunkt fra kl. 9.00 til kl. 8.15.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at ændring af udvalgets mødetidspunkt og konsekvensrettelse af udvalgets forretningsorden godkendes.
at ændring af udvalgets mødetidspunkt og konsekvensrettelse af udvalgets forretningsorden godkendes.
Sagsfremstilling
Det fremgår af forretningsordenen, § 5, 2. linje, at ordinære møder afholdes 2. mandag i måneden kl. 9.00 med undtagelse af juli måned.
§ 5, 2. linje foreslås ændret til:
”Ordinære møder afholdes som udgangspunkt 2. mandag i måneden kl. 8.15 med undtagelse af juli måned.”
Jf. forretningsordenens § 22 kræver ændringer i eller tillæg til forretningsordenen vedtagelse i 2 på hinanden følgende ordinære møder.
Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog på sit møde den 2. juni 2014 nærværende ændringer 1. gang.
§ 5, 2. linje foreslås ændret til:
”Ordinære møder afholdes som udgangspunkt 2. mandag i måneden kl. 8.15 med undtagelse af juli måned.”
Jf. forretningsordenens § 22 kræver ændringer i eller tillæg til forretningsordenen vedtagelse i 2 på hinanden følgende ordinære møder.
Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog på sit møde den 2. juni 2014 nærværende ændringer 1. gang.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/9103
Resumé
Skolebestyrelsen ved Fynslundskolen ansøger om fremover at måtte udbyde tilbud om modulordning for børnegruppen 0. – 3. klasse i skolefritidsordningen.
Der ønskes mulighed for at kunne tilbyde følgende:
Der ønskes mulighed for at kunne tilbyde følgende:
- Fuldtidsplads
- Eftermiddagsplads
- Enten et-, to- eller tredages eftermiddagsmodul
- Morgenmodul
- Alle moduler bortset fra rent morgenmodul giver heltidsplads i ferier
Ved eftermiddagsmodul tilbydes fastlagte dage med lokal mulighed for administrativt at fastlægge varsel for ændring.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der etableres forsøg i 2015 og 2016 med modulordning på Fynslundskolen, idet det pålægges forvaltningen i samråd med skolen at foretage den nærmere fastlæggelse af modulerne, og idet forsøget afholdes inden for budgetrammen.
Samtidig pålægges det skolen at fremsende evaluering af forsøget inden udgangen af september 2016.
at der etableres forsøg i 2015 og 2016 med modulordning på Fynslundskolen, idet det pålægges forvaltningen i samråd med skolen at foretage den nærmere fastlæggelse af modulerne, og idet forsøget afholdes inden for budgetrammen.
Samtidig pålægges det skolen at fremsende evaluering af forsøget inden udgangen af september 2016.
Sagsfremstilling
Det fremgår endvidere af skolebestyrelsens henvendelse, at modulordningen ønskes, for at skabe fleksibilitet i tilbuddet, således at den enkelte familie i højere grad end nu vil kunne foretage valg efter behov. Ønsket skal ligeledes ses i sammenhæng med den minimerede åbningstid fra skoleåret 2014/15 og risikoen for, at mange forældre, hvis der som nu kun er tale om alt eller intet, vil fravælge tilbuddet, måske til ugunst for det enkelte barns aktivitetsmuligheder i eftermiddagstimerne.
Forvaltningen oplyser, at det strukturelt er muligt at etablere ordningen som ønsket.
Modultakstberegning
Fuldtidsmodul: Uændret 1.838 kr.
Eftermiddagsmodul: 1.544 kr. – taksten udgør 80 % af taksten for et fuldtidsmodul + 5 %.
2 dages eftermiddagsmodul: 618 kr. – taksten udgør 40 % af taksten for et eftermiddagsmodul.
3 dages eftermiddagsmodul: 927 kr. – taksten udgør 60 % af taksten for et eftermiddagsmodul.
Morgenmodul: 386 kr. – taksten udgør 20 % af taksten for et fuldtidsmodul + 5 %.
Den nuværende forældrebetaling er baseret på 59 børn og udgør: 59 x 1.838 x 11 = 1.192.862 kr.
Eksempelberegninger for forældrebetalingen ved Fynslundskolens SFO pr. 1. august 2014
Belægningsprocenten på Fynslundskolens SFO er lavere end kommunens gennemsnit. En modulordning ved Fynslundskolens SFO må formodes at kunne øge antallet af indskrevne børn, men ikke nødvendigvis normeringen. Modulerne kan administreres elektronisk, ex. via iPortalen, hvorfor det ikke vil kræve yderligere daglig administration.
Eksempel 1
Forvaltningen oplyser, at det strukturelt er muligt at etablere ordningen som ønsket.
Modultakstberegning
Fuldtidsmodul: Uændret 1.838 kr.
Eftermiddagsmodul: 1.544 kr. – taksten udgør 80 % af taksten for et fuldtidsmodul + 5 %.
2 dages eftermiddagsmodul: 618 kr. – taksten udgør 40 % af taksten for et eftermiddagsmodul.
3 dages eftermiddagsmodul: 927 kr. – taksten udgør 60 % af taksten for et eftermiddagsmodul.
Morgenmodul: 386 kr. – taksten udgør 20 % af taksten for et fuldtidsmodul + 5 %.
Den nuværende forældrebetaling er baseret på 59 børn og udgør: 59 x 1.838 x 11 = 1.192.862 kr.
Eksempelberegninger for forældrebetalingen ved Fynslundskolens SFO pr. 1. august 2014
Belægningsprocenten på Fynslundskolens SFO er lavere end kommunens gennemsnit. En modulordning ved Fynslundskolens SFO må formodes at kunne øge antallet af indskrevne børn, men ikke nødvendigvis normeringen. Modulerne kan administreres elektronisk, ex. via iPortalen, hvorfor det ikke vil kræve yderligere daglig administration.
Eksempel 1
Modul | Pris | Antal børn | Forældrebetaling |
Fuldtidsmodul | 1.838 | 40 | 40 x 1.838 x 11= 808.720 kr. |
Eftermiddagsmodul | 1.544 | 25 | 30 x 1.544 x 11= 509.520 kr. |
2 dages eftermiddagsmodul | 618 | 15 | 15 x 618 x 11 = 101.970 kr. |
Morgenmodul | 386 | 5 | 5 x 386 x 11 = 21.230 kr. |
I alt 1.441.540 kr. |
Eksempel 2
Modul | Pris | Antal børn | Forældrebetaling |
Fuldtidsmodul | 1.838 | 30 | 30 x 1.838 x 11= 606.540 kr. |
Eftermiddagsmodul | 1.544 | 20 | 20 x 1.544 x 11= 339.680 kr. |
3 dages eftermiddagsmodul | 927 | 20 | 20 x 927 x 11 = 203.940 kr. |
Morgenmodul | 386 | 5 | 5 x 386 x 11 = 21.230 kr. |
I alt 1.171.390 kr. |
Såfremt modulordningen bliver etableret, vil de endelige takster for ordningen skulle godkendes af Byrådet.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Godkendt, idet forsøget afholdes inden for budgetrammen, og ikke lægger evt. meromkostninger på forældrene, der bruger tilbuddet i den fulde åbningstid.
Forvaltningen pålægges til næste møde i udvalget at udarbejde et udkast til succeskriterier for forsøgsprojektet og at udarbejde et spørgeskema til forældrene vedr. SFO tilbuddet.
Forvaltningen pålægges til næste møde i udvalget at udarbejde et udkast til succeskriterier for forsøgsprojektet og at udarbejde et spørgeskema til forældrene vedr. SFO tilbuddet.
Bilag
Sagsnr.: 14/8352
Resumé
Ferieplanen for skoleåret 2015/16 er udarbejdet med baggrund i folkeskolelovens § 15, hvorefter Undervisningsministeren fastsætter sommerferiens begyndelsestidspunkt.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014, høring af samtlige skolebestyrelser med frist 24/9 2014, Børne- og Uddannelsesudvalget 20/10 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at forslaget til ferieplan for skoleåret 2015/16 godkendes.
at forslaget til ferieplan for skoleåret 2015/16 godkendes.
Sagsfremstilling
Jf. bekendtgørelse nr. 1143 af 27. september 2013 om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer i skoleårene 2013/14, 2014/15 og 2015/16 samt om begyndelsestidspunktet for elevernes sommerferie, begynder elevernes sommerferie lørdag den 27. juni 2015, således at fredag den 26. juni bliver skoleårets sidste skoledag.
Forslag til ferier og fridage i skoleåret 2015/16:
Forslag til ferier og fridage i skoleåret 2015/16:
Sommerferie | 27. juni – 9. august 2015 |
Efterårsferie (uge 42) | 10. oktober – 18. oktober 2015 |
Juleferie | 19. december 2015 – 3. januar 2016 |
Vinterferie (uge 7) | 13. februar – 21. februar 2016 |
Påskeferie | 19. marts – 28. marts 2016 |
St. Bededag | 22. april 2016 |
Kr. Himmelfartsdag + 1 dag | 5. maj – 6. maj 2016 |
Pinseferie | 14. maj – 16. maj 2016 |
Sommerferie | 25. juni 2016 - |
De anførte datoer er inkluderet i ferien.
Sidste skoledag før jule- og sommerferien samt 1. maj lukker skolerne efter 5. lektion – dvs. ca. kl. 12.45.
Sidste skoledag før jule- og sommerferien samt 1. maj lukker skolerne efter 5. lektion – dvs. ca. kl. 12.45.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Forslaget sendes til høring ved samtlige skolebestyrelser med høringsfrist 24. september 2014 og genoptages på udvalgets møde 20. oktober 2014.
Sagsnr.: 14/10077
Resumé
Direktionen besluttede den 26. maj 2014, at katalog udarbejdet af effektiviseringsgruppen ”Befordring, Kolding-modellen” omfattende diverse forslag til effektiviseringer/besparelser indstilles til videre behandling i de respektive stående udvalg.
På Børne- og Uddannelsesudvalgets forretningsområde indeholder kataloget følgende effektiviseringer/besparelser:
På Børne- og Uddannelsesudvalgets forretningsområde indeholder kataloget følgende effektiviseringer/besparelser:
- Lukning af kørsel til SFO i ferieperioder for specialskoleelever – besparelse 350.000 kr. årligt
- Etablering af opsamlingssteder for specialskoleelever – besparelse 400.000 kr. årligt
- Ophør af kørsel til flere adresser for specialskoleelever – besparelse 100.000 kr. årligt
- Stramning af visitering – besparelse ca. 225.000 kr. årligt (= Børne- og Uddannelsesudvalgets andel)
- Hjemtagelse af udenbys befordring – besparelse 430.000 kr. årligt
- Kørselsgodtgørelse i stedet for skolebefordring af specialskoleelever med taxa – besparelse 141.000 kr. årligt
- Udbud af skoleruten Harte-Lunderskov-Vonsild – besparelse 350.000 kr. årligt
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget pålægger forvaltningen at nedsætte en arbejdsgruppe, der i løbet af efteråret skal afklare, hvorvidt de enkelte forslag vil kunne realiseres, herunder med hvilket provenu.
at udvalget pålægger forvaltningen at nedsætte en arbejdsgruppe, der i løbet af efteråret skal afklare, hvorvidt de enkelte forslag vil kunne realiseres, herunder med hvilket provenu.
Sagsfremstilling
De enkelte besparelsesforslag er af effektiviseringsgruppen beskrevet som følger:
Lukning af kørsel til SFO i ferieperioder for specialskoleelever
Der er på nogle områder udvidet serviceforståelse. Det har bl.a. i nogle år været muligt at få eleverne transporteret til SFO i skolernes ferieperioder, hvilket ikke er efter gældende lov eller praksis i andre kommuner. Der vil alene ved at henvise til gældende lov kunne spares ca. 350.000 kr.
Etablering af opsamlingssteder for specialskolelever
I forbindelse med kørsel med flere elever bør det overvejes, om der evt. skal laves et/flere centrale opsamlingssteder for at nedbringe transporttid og ventetid i busserne/taxaer. Der vil være en del elever, som enten fra start eller på sigt, vil kunne lære at møde hen til et centralt opsamlingssted.
I indeværende skoleår befordres ca. 170 elever med taxa. Ved en estimeret tidsbesparelse på 10 min. pr. barn ved brug af opsamlingssteder anslås en besparelse på ca. 400.000 kr. årligt.
Ulemper:
Lukning af kørsel til SFO i ferieperioder for specialskoleelever
Der er på nogle områder udvidet serviceforståelse. Det har bl.a. i nogle år været muligt at få eleverne transporteret til SFO i skolernes ferieperioder, hvilket ikke er efter gældende lov eller praksis i andre kommuner. Der vil alene ved at henvise til gældende lov kunne spares ca. 350.000 kr.
Etablering af opsamlingssteder for specialskolelever
I forbindelse med kørsel med flere elever bør det overvejes, om der evt. skal laves et/flere centrale opsamlingssteder for at nedbringe transporttid og ventetid i busserne/taxaer. Der vil være en del elever, som enten fra start eller på sigt, vil kunne lære at møde hen til et centralt opsamlingssted.
I indeværende skoleår befordres ca. 170 elever med taxa. Ved en estimeret tidsbesparelse på 10 min. pr. barn ved brug af opsamlingssteder anslås en besparelse på ca. 400.000 kr. årligt.
Ulemper:
- Eleverne skal selv sørge for transport til opsamlingsstedet og vil skulle vente på opsamlingsstedet til de bliver afhentet – også i dårligt vejr.
- Der skal være flere elever sammen under transporten, hvilket bl.a. kan betyde, at der vil kunne opstå et voldsomt konfliktniveau, når der sammensættes så mange elever med meget forskelligartede vanskeligheder som socio- og emotionelle, elever med ADHD/ADD/ODD/OCD samt elever med autisme eller andre vanskeligheder. Det vil endvidere kunne have den effekt, at eleverne møder på skolerne konfliktfyldte og ikke er klar til at modtage den læring/undervisning, de skal have. Der kan ligeledes være elever, der vil have meget svært ved, at der er mange andre personer omkring dem under transporten. Der vil være elever, der højst magter taxakørsel med få elever, som det praktiseres i dag.
Fordele:
- En fordel kunne være, at der vil blive flere elever, som har lært at færdes blandt flere andre personer under transporten, og dermed har lært de sociale spilleregler, der er ved at benytte sig af offentlig transport.
Ophør af kørsel til flere adresser for specialskoleelever
Der er i dag ca. 40 elever, der bliver transporteret til flere adresser. Oftest er det elever, hvis forældre er skilt eller elever, der er hos aflastningsfamilier. Ved at ændre praksis og afskaffe denne udvidede service således, at der kun køres til én adresse, anslås en besparelse på 100.000 kr. årligt. Besparelsen er en kombination af sparet kørsel og sparet administration.
Stramning af visitering
I forbindelse med de drøftelser der har været på ganske mange områder, vendes der oftest tilbage til den måde, visiteringen foregår på, og den manglende samordning der er ved visiteringer.
Der er dokumentation og ganske gode erfaringer fra andre kommuner, som beskriver, hvilket potentiale der er i at etablere en samordnet visitering (se KL’s rapport vedr. kørsel 2013, BDO’s samme 2013).
I Kolding Kommune foretages visiteringer i stort set alle forvaltningsgrene, men som det er fremgået ved de drøftelser, der har været, foretages der ikke en koordinering. Det virker som om, at de procedurer, der er i de enkelte forvaltninger, har medvirket til, at samordning ikke har været mulig.
Ulemper ved nuværende visitationspraksis
Der er i dag ca. 40 elever, der bliver transporteret til flere adresser. Oftest er det elever, hvis forældre er skilt eller elever, der er hos aflastningsfamilier. Ved at ændre praksis og afskaffe denne udvidede service således, at der kun køres til én adresse, anslås en besparelse på 100.000 kr. årligt. Besparelsen er en kombination af sparet kørsel og sparet administration.
Stramning af visitering
I forbindelse med de drøftelser der har været på ganske mange områder, vendes der oftest tilbage til den måde, visiteringen foregår på, og den manglende samordning der er ved visiteringer.
Der er dokumentation og ganske gode erfaringer fra andre kommuner, som beskriver, hvilket potentiale der er i at etablere en samordnet visitering (se KL’s rapport vedr. kørsel 2013, BDO’s samme 2013).
I Kolding Kommune foretages visiteringer i stort set alle forvaltningsgrene, men som det er fremgået ved de drøftelser, der har været, foretages der ikke en koordinering. Det virker som om, at de procedurer, der er i de enkelte forvaltninger, har medvirket til, at samordning ikke har været mulig.
Ulemper ved nuværende visitationspraksis
- Uigennemskuelig organisering – hvem har reelt budget- og visitationsansvaret.
- Uensartet visitationspraksis og forskel i serviceniveau fra ”visitator” til ”visitator”.
- Manglende samlet overblik over omkostninger til kommunal kørsel.
- Unødvendigt komplicerede arbejdsgange i forhold til visiteringen til de respektive ordninger.
- Borgere bliver visiteret til ordninger, som borgere ikke har krav på.
- Medarbejdere fastsætter kommunens serviceniveau uden væsentlig støtte i nedskrevne retningslinjer – dog er det forskelligt fra enhed til enhed.
En generel opstramning af visitationspraksis forventes at kunne give en besparelse på 2 % af kørslen. Der er budgetteret med kørsel (hvor der visiteres) for i alt 20,5 mio. kr., hvorfor besparelsen beløber sig til 409.000 kr.
Efterfølgende er oplistet de områder, der indgår i beregningen, og hvor der menes at kunne ske en forbedring i forhold til praksis i dag:
Efterfølgende er oplistet de områder, der indgår i beregningen, og hvor der menes at kunne ske en forbedring i forhold til praksis i dag:
Handicapområdet (250.000 kr.)
Myndighedsafdelingen, handicap (4.624.000 kr.)
Myndighedsafdelingen, § 117 kørsler (3.047.000 kr.)
Sundhedsområdet, § 261 kørsler (1.249.000 kr.)
Befordring, specialskoler (11.280.000 kr.)
En besparelse på 2 % på befordring for specialskoleelever udgør således ca. 225.000 kr. årligt.
Hjemtagelse af udenbys befordring
I 2013 blev 12 elever befordret uden for kommunegrænsen. Kolding Kommune har betalt for kørslen, men ikke selv rekvireret den. Udgiften til befordring af disse 12 elever udgør 1,1 mio. kr. Såfremt Kolding Kommune selv havde rekvireret kørslen, havde det kunnet gøres for 670.000 kr. Der ligger således et besparelsespotentiale på 430.000 kr.
En besparelse på 2 % på befordring for specialskoleelever udgør således ca. 225.000 kr. årligt.
Hjemtagelse af udenbys befordring
I 2013 blev 12 elever befordret uden for kommunegrænsen. Kolding Kommune har betalt for kørslen, men ikke selv rekvireret den. Udgiften til befordring af disse 12 elever udgør 1,1 mio. kr. Såfremt Kolding Kommune selv havde rekvireret kørslen, havde det kunnet gøres for 670.000 kr. Der ligger således et besparelsespotentiale på 430.000 kr.
Kørselsgodtgørelse i stedet for skolebefordring af specialskoleelever med taxa
I indeværende skoleår befordres 170 elever med taxa. Såfremt der i stedet for befordring med taxa fremadrettet tilbydes kørselsgodtgørelse til forældrene/plejeforældrene vurderes det, at der vil kunne hentes en besparelse på 705.000 kr. Det vurderes dog ikke realistisk, at alle forældre vil benytte tilbuddet, hvorfor der regnes med 20 % fra 2015 stigende til 50 % i 2016.
Eksempel: Morgenkørsel med 3 elever i udkanten af kommunen koster p.t. 351 kr. pr. dag (årligt 70.200 kr.). Ved egen kørsel med kørselsgodtgørelse vil udgiften være 288 kr. pr. dag (årligt 57.600 kr.), altså en årlig besparelse for kommunen på 12.600 kr. Besparelsen for 34 elever (= 20 % af 170 elever) vil herefter udgøre 141.000 kr.
Udbud af skoleruten Harte-Lunderskov-Vonsild
I forbindelse med kørselskontorets udbud af den lukkede skolerute Harte-Lunderskov-Vonsild, blev der hentet en årlig besparelse på 350.000 kr. gældende fra 2015. Besparelsen tilgår effektiviseringsgruppens mål.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Godkendt, idet resultatet af arbejdet i arbejdsgruppen forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget på decembermødet 2014 med henblik på stillingtagen.
Sagsnr.: 14/10669
Resumé
Lyshøjskolens skolebestyrelse opfordrer Børne- og Uddannelsesudvalget til, i forbindelse med beslutning om antal børnehaveklasser ved en skole, at bruge samme norm som ved oprettelse af skoleklasser, hvilket som bekendt er 28.
Baggrunden for opfordringen er, at Lyshøjskolen i år har oplevet, at de 4 børnehaveklasser kun havde elever til 3 1. klasser. Sammenlægningen gav anledning til megen uro og frustration blandt forældrene.
Reglerne for klassedannelse fremgår af bilag 1.4 til Styrelsesvedtægt for Kolding kommunale skolevæsen. Heraf fremgår, at elevtallet i børnehaveklassen max. kan udgøre 25 medmindre, der er 26, 27 eller 28 børn udelukkende fra skolens eget distrikt. Endvidere må elevtallet i grundskolens klasser ikke overstige 28.
Baggrunden for opfordringen er, at Lyshøjskolen i år har oplevet, at de 4 børnehaveklasser kun havde elever til 3 1. klasser. Sammenlægningen gav anledning til megen uro og frustration blandt forældrene.
Reglerne for klassedannelse fremgår af bilag 1.4 til Styrelsesvedtægt for Kolding kommunale skolevæsen. Heraf fremgår, at elevtallet i børnehaveklassen max. kan udgøre 25 medmindre, der er 26, 27 eller 28 børn udelukkende fra skolens eget distrikt. Endvidere må elevtallet i grundskolens klasser ikke overstige 28.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at det meddeles skolebestyrelsen ved Lyshøjskolen, at udvalget ikke ønsker at ændre i de fastlagte regler for oprettelse af børnehaveklasser, idet udvalget vurderer, at reglerne udgør et stabilt grundlag for fastlæggelse af antallet af børnehaveklasser.
Udvalget vil samtidig anmode forvaltningen om at skærpe opmærksomheden netop i forbindelse med indstilling vedr. fastlæggelse af antallet af børnehaveklasser primært ved de større skoler, dvs. blandt andet Lyshøjskolen.
at det meddeles skolebestyrelsen ved Lyshøjskolen, at udvalget ikke ønsker at ændre i de fastlagte regler for oprettelse af børnehaveklasser, idet udvalget vurderer, at reglerne udgør et stabilt grundlag for fastlæggelse af antallet af børnehaveklasser.
Udvalget vil samtidig anmode forvaltningen om at skærpe opmærksomheden netop i forbindelse med indstilling vedr. fastlæggelse af antallet af børnehaveklasser primært ved de større skoler, dvs. blandt andet Lyshøjskolen.
Sagsfremstilling
Reglerne for klassedannelse i børnehaveklassen fremgår af bilag 1.4 i Styrelsesvedtægt for Kolding kommunale Skolevæsen:
”Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må i henhold til folkeskoleloven normalt ikke overstige 28.
Såfremt de 28 pladser i forbindelse med klassedannelsen i børnehaveklassen ikke fuldt ud er udnyttet af elever fra skolens eget distrikt, friholdes 3 pladser – eller det antal pladser op til 3, som der er mulighed for, efter at distriktets egne elever er sikret plads. Herefter vil en børnehaveklasse ved skoleårets begyndelse ikke overstige 25 elever, medmindre der er 26, 27 eller 28 børn udelukkende fra skolens eget distrikt, som har søgt optagelse.”
I børnehaveklasserne friholdes således pladser til tilflyttere, skoleudsættelser der ændres samt omgængere, hvilket har vist sig at danne et stabilt grundlag for børnehaveklassestrukturen, som fastlægges i februar måned i forbindelse med en politisk vedtagelse.
Havde man valgt at bruge fordelingstallet 28, som er lovens maksimum for optagelse i en klasse, ville der skulle ændres på antallet af børnehaveklasser i løbet af foråret. Det ville vanskeliggøre budgetstyringen, idet der ville skulle dannes nye klasser helt frem mod sommerferien og i enkelte tilfælde også efter sommerferien.
Hvis fordelingstallet 25 derimod skulle gælde for alle klassetrin, og ikke kun for børnehaveklassen, ville det medføre en anseelig ekstraudgift, idet der over tid kommer nye elever på de enkelte årgange.
For at undgå for mange klassesammenlægninger i overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse bør forvaltningen og udvalget i høj grad være opmærksomme på denne problematik i forbindelse med dannelsen af antallet af børnehaveklasser. Problemstillingen er ikke udbredt, men forekommer af og til, primært på de største skoler, og oftest med baggrund i, at antallet af børnehaveklasser på en skole tilstræbes at være det samme år efter år, af hensyn til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere til denne opgave.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/23118
Resumé
Udpegning af medlem til bestyrelsen for Kolding Gymnasium, HF-kursus og IB-World School i forbindelse med Mette Balsbys orlov.
Byrådet bevilgede den 23. juni 2014 orlov til Mette Balsby i perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015.
Byrådet bevilgede den 23. juni 2014 orlov til Mette Balsby i perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014, Økonomiudvalget 18/8 2014, Byrådet 25/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller udpegning af byrådsmedlem til Byrådet i Mette Balsbys orlovsperiode.
at Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller udpegning af byrådsmedlem til Byrådet i Mette Balsbys orlovsperiode.
Sagsfremstilling
Det fremgår af vedtægterne for Kolding Gymnasium, HF-kursus og IB-World School, at bestyrelsen sammensættes af bl.a. 5 udefrakommende medlemmer, hvoraf
1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.
Gymnasiet oplyste i forbindelse med udpegning af Mette Balsby til bestyrelsen, at bestyrelsen af hensyn til ligestillingspolitikken gerne så, at der blev udpeget en kvinde til Kolding Gymnasiums bestyrelse.
1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.
Gymnasiet oplyste i forbindelse med udpegning af Mette Balsby til bestyrelsen, at bestyrelsen af hensyn til ligestillingspolitikken gerne så, at der blev udpeget en kvinde til Kolding Gymnasiums bestyrelse.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Udvalget indstiller, at Birgitte Kragh Thomsen udpeges i Mette Balsbys orlovsperiode.
Sagsnr.: 14/2371
Resumé
Udpegning af kontaktpersoner til bestyrelser ved skoler og daginstitutioner i forbindelse med Mette Balsbys orlov.
Byrådet bevilgede 23. juni 2014 orlov til Mette Balsby i perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015.
Byrådet bevilgede 23. juni 2014 orlov til Mette Balsby i perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget på mødet udpeger kontaktpersoner til bestyrelserne i Mette Balsbys orlovsperiode.
Sagsfremstilling
På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 17. februar 2014 udpegede udvalget Mette Balsby til kontaktperson for følgende bestyrelser:
Fynslundskolen og Børnehaven Spiren (sammenlagt pr. 1. august 2014)
Lyshøjskolen
Børnehaven Strandhuse
Daginstitutionen Kernehuset
Daginstitutionen Petersbjerggård
Daginstitutionen Drejens
Daginstitutionen Skovbrynet
Kolding Menighedsbørnehave (selvejende)
Fynslundskolen og Børnehaven Spiren (sammenlagt pr. 1. august 2014)
Lyshøjskolen
Børnehaven Strandhuse
Daginstitutionen Kernehuset
Daginstitutionen Petersbjerggård
Daginstitutionen Drejens
Daginstitutionen Skovbrynet
Kolding Menighedsbørnehave (selvejende)
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Jan Quvang blev udpeget i Mette Balsbys orlovsperiode.
Sagsnr.: 14/11949
Resumé
Skatkammeret havde sin officielle åbning den 12. juni 2013, og er indrettet i den tidligere Dronning Dorothea Skolens svømmesal.
Skatkammeret modtager donationer af overskydende produktion, emballage eller lignende fra en mangfoldig skare bestående af bl.a. fabrikker, butikker, genbrugsbutikker, håndværkere og grossister. Herudover også donationer fra Kommunens egne afdelinger, eksempelvis By- og Udviklingsforvaltningen og Kommunens egne institutioner.
Ansatte fra Koldings kommunale institutioner kan frit afhente materialer i Skatkammeret og bruge dem i forbindelse med leg, læring og design.
Skatkammeret modtager donationer af overskydende produktion, emballage eller lignende fra en mangfoldig skare bestående af bl.a. fabrikker, butikker, genbrugsbutikker, håndværkere og grossister. Herudover også donationer fra Kommunens egne afdelinger, eksempelvis By- og Udviklingsforvaltningen og Kommunens egne institutioner.
Ansatte fra Koldings kommunale institutioner kan frit afhente materialer i Skatkammeret og bruge dem i forbindelse med leg, læring og design.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at årsberetningen tages til efterretning.
at årsberetningen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Skatkammeret passes dagligt af skatmestrene Lisbet Larsen og Elisa Theil Jochumsen, der begge er halvtidsansatte. Skatkammerets udvikling støttes og ledes på vej af en styregruppe bestående af repræsentanter fra børneområdet, skoleområdet, kulturområdet samt Camilla Johansen, leder af Pædagogisk Center.
Sammen designer vi muligheder for et bedre liv gennem iværksætteri, social udvikling og uddannelse
Ud af denne vision er Skatkammeret vokset frem som et ressourcested, der kan understøtte innovative og kreative designprocesser for børn og unge i alderen 0 – 18 år.
Sammen designer vi muligheder for et bedre liv gennem iværksætteri, social udvikling og uddannelse
Ud af denne vision er Skatkammeret vokset frem som et ressourcested, der kan understøtte innovative og kreative designprocesser for børn og unge i alderen 0 – 18 år.
Målet er, at Skatkammeret skal
- indeholde en mangfoldighed af overskudsmaterialer, fejl- og biprodukter
- anspore til kreativitet og design med sine mange ”utraditionelle” materialer
- sprede budskabet om nytteværdien af overskuds- og fejlproduktioner
Fra 2014 er det for ikke-kommunale institutioner blevet muligt mod et årligt engangsbeløb at benytte Skatkammeret.
Årsberetningen redegør blandt andet for Skatkammerets første år som designfaciliterende og læringsunderstøttende institution.
Årsberetningen redegør blandt andet for Skatkammerets første år som designfaciliterende og læringsunderstøttende institution.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/10865
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. projekt nr. 4601 - Ombygning af SFO-lokaler på Dollerupgård til daginstitution.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014, Økonomiudvalget 18/8 2014, Byrådet 25/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Der søges om en anlægsbevilling på 7.250.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
Der søges om en anlægsbevilling på 7.250.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
Udgift 2014: | 2.500.000 kr. |
Udgift 2015: | 4.750.000 kr. |
I alt: | 7.250.000 kr. |
Projektet ønskes fremrykket med ét år, hvilket er indregnet i ovennævnte fordeling af rådighedsbeløb. Investeringsoversigten for 2015 – 2018 er revideret i overensstemmelse med ovenstående, og finansieringen på 2.500.000 kr. i 2014 findes ved en forøgelse af effektiviseringsmålet, idet der i forbindelse med investeringsoversigten for 2015 – 2018 er sket en tilsvarende reduktion af effektiviseringsmålet i 2015 – 2016.
Ansøgningens materielle indhold:
SFO-lokalerne på Dollerupgård ombygges, så børnehavegruppen fra Skrænten kan flyttes hertil, og SFO-børnene på Dollerupgård flytter ind på Skrænten efter en mindre istandsættelse.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/3749
Resumé
Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 2181 – Ekstra Energisparepulje.
De nye regler med krav om selskabsdannelse af kommunale solcelleanlæg betyder, at det ikke længere er økonomisk fordelagtigt at etablere yderligere solcelleanlæg. På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at der ikke gennemføres opsætning af flere solcelleanlæg pt., men at de resterende midler i stedet anvendes til andre energiinvesteringer med en kortere tilbagebetalingstid.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget, 11/8 2014, Økonomiudvalget 18/8 2014 og Byrådet 25/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren og By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen godkendes.
at bevillingsansøgningen godkendes.
Sagsfremstilling
Baggrund
Der er i budget 2013 afsat i alt 10 mio. kr. fordelt med 5 mio. kr. i henholdsvis 2013 og 2014 til opsætning af solceller på skoler og/eller børnehaver. De enkelte ejendomme udvælges ud fra hvor det er mest økonomisk fordelagtigt og giver den bedste arkitektoniske løsning. Der indtænkes endvidere et læringsindhold i projektet i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Der er i dag under projektet etableret solceller på 9 institutioner (4 børnehaver og 5 skoler). I alt har Kolding Kommune nu 17 solcelleanlæg inkl. anlæg, som er etableret under nybyggerier som led i energirammeberegninger eller bevidste grønne tiltag under energiinvesteringer (eksempelvis Kvarterhuset i Kolding).
Ændrede forhold
Kommunale solceller har været emnet for flere lovændringer og senest med bekendtgørelse nr. 260 af 21. marts 2014 om krav til kommunale solcelleanlægs oprettelse i selskaber.
Grundlæggende er kravet, at kommuner (ikke stat eller regioner) ikke må være el-producerende. Dette medfører, at alle solcelleanlæg i kommuner efter 28. juni 2013 - med enkelte undtagelser - skal oprettes i selskaber. Det er tilladt, at oprette ét selskab for en kommunes samlede antal anlæg.
Staten har oprettet en pulje med støtte til solcelleanlæg med en samlet max-grænse i Danmark på 800 mW. Inden for en maxgrænse på 20 mW kunne kommuner ansøge om dispensation for selskabsdannelse af eksisterende og planlagte anlæg. Deadline for ansøgning var 31. marts 2014, hvor grænsen blev nået. Kolding Kommune indsendte ansøgninger på samtlige 17 etablerede og planlagte anlæg, men desværre blev der alene givet dispensation til 2 eksisterende og 1 planlagt anlæg i kommunen. Der er efterfølgende givet mulighed for, at dispensationen for selskabsdannelse for planlagte anlæg, kan overføres til et af de eksisterende anlæg, der ikke har fået dispensation. De resterende anlæg skal altså overføres til et selvstændigt selskab, dette arbejder By- og Udviklingsforvaltningen p.t. på at få gennemført.
Konsekvenser
Konsekvenserne kan deles op i to problemstillinger, som vedrører henholdsvis modregningsreglerne og de skattemæssige forhold.
Modregningsregler (bloktilskud)
I forhold til modregningsreglerne er der væsentlig forskel på, om anlægget er selskabsgjort eller ej. Er anlægget selskabsgjort vil kommunen som udgangspunkt skulle opgive hele værdien af produktionen som udlodning, idet selskabet ”sælger” sin produktion til kommunen. Dette er ikke tilfældet for de anlæg, der ikke skal selskabsgøres, da de kun skal opgive den del af overskuddet fra produktionen, som sendes ud på nettet.
Årligt skal der til Energistyrelsen ske en indberetning af salg af og modtagelse af uddelinger fra energiselskaber. Kommunens solcelleanlæg er omfattet af denne indberetning. Der skal først ske indberetning for det enkelte anlæg, når dette giver overskud. Det sker, når værdien af den producerede el (det som anvendes på institutionen samt det, som lægges ud på nettet) overstiger summen af driftsudgifterne og afskrivningerne. Dette betyder, at der for hvert enkelt solcelleanlæg skal opstilles et særskilt regnskab. Dette skal dog kun indsendes til Energistyrelsen, hvis det forlanges.
Der er i budget 2013 afsat i alt 10 mio. kr. fordelt med 5 mio. kr. i henholdsvis 2013 og 2014 til opsætning af solceller på skoler og/eller børnehaver. De enkelte ejendomme udvælges ud fra hvor det er mest økonomisk fordelagtigt og giver den bedste arkitektoniske løsning. Der indtænkes endvidere et læringsindhold i projektet i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Der er i dag under projektet etableret solceller på 9 institutioner (4 børnehaver og 5 skoler). I alt har Kolding Kommune nu 17 solcelleanlæg inkl. anlæg, som er etableret under nybyggerier som led i energirammeberegninger eller bevidste grønne tiltag under energiinvesteringer (eksempelvis Kvarterhuset i Kolding).
Ændrede forhold
Kommunale solceller har været emnet for flere lovændringer og senest med bekendtgørelse nr. 260 af 21. marts 2014 om krav til kommunale solcelleanlægs oprettelse i selskaber.
Grundlæggende er kravet, at kommuner (ikke stat eller regioner) ikke må være el-producerende. Dette medfører, at alle solcelleanlæg i kommuner efter 28. juni 2013 - med enkelte undtagelser - skal oprettes i selskaber. Det er tilladt, at oprette ét selskab for en kommunes samlede antal anlæg.
Staten har oprettet en pulje med støtte til solcelleanlæg med en samlet max-grænse i Danmark på 800 mW. Inden for en maxgrænse på 20 mW kunne kommuner ansøge om dispensation for selskabsdannelse af eksisterende og planlagte anlæg. Deadline for ansøgning var 31. marts 2014, hvor grænsen blev nået. Kolding Kommune indsendte ansøgninger på samtlige 17 etablerede og planlagte anlæg, men desværre blev der alene givet dispensation til 2 eksisterende og 1 planlagt anlæg i kommunen. Der er efterfølgende givet mulighed for, at dispensationen for selskabsdannelse for planlagte anlæg, kan overføres til et af de eksisterende anlæg, der ikke har fået dispensation. De resterende anlæg skal altså overføres til et selvstændigt selskab, dette arbejder By- og Udviklingsforvaltningen p.t. på at få gennemført.
Konsekvenser
Konsekvenserne kan deles op i to problemstillinger, som vedrører henholdsvis modregningsreglerne og de skattemæssige forhold.
Modregningsregler (bloktilskud)
I forhold til modregningsreglerne er der væsentlig forskel på, om anlægget er selskabsgjort eller ej. Er anlægget selskabsgjort vil kommunen som udgangspunkt skulle opgive hele værdien af produktionen som udlodning, idet selskabet ”sælger” sin produktion til kommunen. Dette er ikke tilfældet for de anlæg, der ikke skal selskabsgøres, da de kun skal opgive den del af overskuddet fra produktionen, som sendes ud på nettet.
Årligt skal der til Energistyrelsen ske en indberetning af salg af og modtagelse af uddelinger fra energiselskaber. Kommunens solcelleanlæg er omfattet af denne indberetning. Der skal først ske indberetning for det enkelte anlæg, når dette giver overskud. Det sker, når værdien af den producerede el (det som anvendes på institutionen samt det, som lægges ud på nettet) overstiger summen af driftsudgifterne og afskrivningerne. Dette betyder, at der for hvert enkelt solcelleanlæg skal opstilles et særskilt regnskab. Dette skal dog kun indsendes til Energistyrelsen, hvis det forlanges.
Der er endnu ikke fundet en endelig løsning på problemstillingen med modregning i bloktilskuddet. I øjeblikket antages det, at der skal ske modregning af kommunens el-produktion fra solceller jf. El-forsyningslovens § 37 (modregning med enten 60 % af værdien året efter denne er til rådighed, eller modregning af 40 % året efter denne er til rådighed og samtidig deponering af de resterende 60 %, som efterfølgende frigives over en periode på 10 år.)
Fra KL’s side arbejdes der på at finde en løsning i forhold til modregningsreglerne for kommunale solcelleanlæg. Før denne afklaring foreligger, kan de økonomiske konsekvenser ikke endeligt udredes.
Skattemæssige forhold
Alle solcelleanlæg er omfattet af skattepligt, uanset de er selskabsgjort eller ej.
Som udgangspunkt er kommunen kun skattepligtig af det overskud, som den elproduktion, der sendes ud på nettet, genererer. Udgifterne der medgår til produktionen, som sendes ud på nettet, kan således fradrages. Der er tale om både driftsudgifter, renteudgifter og afskrivninger på anlæggene. Produktionen i 2013 udløser ikke skattebetaling.
Er solcelleanlægget selskabsgjort, er skatteforholdene anderledes, da hele anlæggets produktion i princippet sendes ud på nettet og sælges til kommunen. Dette betyder, at selskabet bliver skattepligtig af værdien af hele produktionen, hvor udgifterne, som er medgået til produktionen, naturligvis fradrages i indtægten.
Samlet vurdering
Med regelsættet for selskabsdannelse, modregning i kommunens bloktilskud, skattepligten samt det administrative arbejde der er i forbindelse med solcelleanlæggene, er der ikke længere en økonomisk fordelagtigt at etablere yderligere solcelleanlæg. Kommunen har sammen med BDO Revision vurderet nærmere på de økonomiske forhold omkring selskabsdannelsen. Selvom der ikke er fuldstændig klarhed over modregningsforholdet vurderes det, at tilbagebetalingstiden øges fra ca. 11 til ca. 35 år på grund af de nye regler om selskabsdannelse. På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at der ikke gennemføres opsætning af flere solcelleanlæg pt., men at de resterende midler i stedet anvendes til andre energiinvesteringer med en kortere tilbagebetalingstid.
Fra KL’s side arbejdes der på at finde en løsning i forhold til modregningsreglerne for kommunale solcelleanlæg. Før denne afklaring foreligger, kan de økonomiske konsekvenser ikke endeligt udredes.
Skattemæssige forhold
Alle solcelleanlæg er omfattet af skattepligt, uanset de er selskabsgjort eller ej.
Som udgangspunkt er kommunen kun skattepligtig af det overskud, som den elproduktion, der sendes ud på nettet, genererer. Udgifterne der medgår til produktionen, som sendes ud på nettet, kan således fradrages. Der er tale om både driftsudgifter, renteudgifter og afskrivninger på anlæggene. Produktionen i 2013 udløser ikke skattebetaling.
Er solcelleanlægget selskabsgjort, er skatteforholdene anderledes, da hele anlæggets produktion i princippet sendes ud på nettet og sælges til kommunen. Dette betyder, at selskabet bliver skattepligtig af værdien af hele produktionen, hvor udgifterne, som er medgået til produktionen, naturligvis fradrages i indtægten.
Samlet vurdering
Med regelsættet for selskabsdannelse, modregning i kommunens bloktilskud, skattepligten samt det administrative arbejde der er i forbindelse med solcelleanlæggene, er der ikke længere en økonomisk fordelagtigt at etablere yderligere solcelleanlæg. Kommunen har sammen med BDO Revision vurderet nærmere på de økonomiske forhold omkring selskabsdannelsen. Selvom der ikke er fuldstændig klarhed over modregningsforholdet vurderes det, at tilbagebetalingstiden øges fra ca. 11 til ca. 35 år på grund af de nye regler om selskabsdannelse. På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at der ikke gennemføres opsætning af flere solcelleanlæg pt., men at de resterende midler i stedet anvendes til andre energiinvesteringer med en kortere tilbagebetalingstid.
Budgetmæssige ændringer
Beløbet, der oprindeligt var afsat til solcelleprojektet, foreslås omplaceret til projekt ”Ekstra Energisparepulje”. Dette projekt er godkendt med en fastsat tilbagebetalingstid på min 13,3 år. Med denne tilbagebetalingstid vil projektet give en årlig besparelse på ca. 376.000 kr. ekskl. moms.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Projekt 2181 – Ekstra Energisparepulje
Ansøgningen indeholder en tillægsbevilling på 5 mio. kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
Udgift 2014: | 5.000.000 kr. |
Bevillingens materielle indhold:
”Ekstra Energisparepulje”, projekter i forbindelse med planlagt bygningsvedligehold og optimering af bygninger, der kan gå ind og dække investeringer, der har en tilbagebetalingstid på min 13,3 år, med stor miljømæssig effekt.
Bevillingsændringen er udgiftsneutral, da tillægsbevillingen finansieres af rådighedsbeløb afsat til projekter til solceller på skoler og daginstitutioner.
Projekt 4607 – Solceller på skoler
Ansøgningen indeholder en negativ tillægsbevilling på 4 mio. kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
”Ekstra Energisparepulje”, projekter i forbindelse med planlagt bygningsvedligehold og optimering af bygninger, der kan gå ind og dække investeringer, der har en tilbagebetalingstid på min 13,3 år, med stor miljømæssig effekt.
Bevillingsændringen er udgiftsneutral, da tillægsbevillingen finansieres af rådighedsbeløb afsat til projekter til solceller på skoler og daginstitutioner.
Projekt 4607 – Solceller på skoler
Ansøgningen indeholder en negativ tillægsbevilling på 4 mio. kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
Udgift 2014: | -4.000.000 kr. |
Projekt 4623 – Solceller på daginstitutioner
Ansøgningen indeholder en negativ tillægsbevilling på 1.000.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
Ansøgningen indeholder en negativ tillægsbevilling på 1.000.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
Udgift 2014: | -1.000.000 kr. |
De ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de på investeringsoversigten for 2014 optagne rådighedsbeløb.
Centralforvaltningens bemærkninger
Det bemærkes, at alle 3 nævnte projekter er forudsat lånefinansieret. Det medfører, at ansøgningen samlet set er udgiftsneutral både for 2014 og for efterfølgende år. En anvendelse af det afsatte rådighedsbeløb til andre skattefinansierede projekter eller til drift vil betyde et kassetræk, da lånefinansiering så ikke længere er muligt.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/6786
Resumé
Bevillingskontrollen danner grundlag for udarbejdelsen af det forventede årsregnskab for 2014, hvorfor der er foretaget en total gennemgang og analyse af samtlige bevillings- og budgetposter.
Denne bevillingskontrol omfatter ændringer i 2014 vedrørende serviceudgifter.
Denne bevillingskontrol omfatter ændringer i 2014 vedrørende serviceudgifter.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014, Økonomiudvalget 1/9 2014, Byrådet 29/9 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen godkendes.
at bevillingskontrollen godkendes.
Sagsfremstilling
Uddannelsespolitik
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Bevillinger for år 2014:
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Bevillinger for år 2014:
Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
- 1.000 kr. - | |||
Uddannelsespolitik | |||
Drift | 1 | 2.966 | 2.966 |
Nettoudgift | 2.966 | 2.966 |
ANM: Intet fortegn er en merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Flytning af bogopsætter fra Christiansfeld Skole til Biblioteket.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 6.000 kr. til Kulturpolitik.
Oprettelse af juniorklubber.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 92.000 kr. fra Fritids- og Idrætspolitik. I Fynslund, Sjølund-Hejls, Skanderup-Hjarup og Ødis lukker væresteder drevet af foreningslivet og erstattes af juniorklubber i regi af SFO.
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 1.264.000 kr. fra Økonomiudvalget. Øgede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning som følge af Lov nr. 634 af 16. juni 2014 vedrørende bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.
Ændring af bidrag for elever i frie grundskoler.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 301.000 kr. fra Økonomiudvalget. Forøget kommunalt bidrag for elever i frie grundskoler og frie grundskolers SFO som følge af folkeskolereformens forlængede skoledag.
Flytning af Børnehaven Spiren.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 1.315.000 kr. fra Børnepasningspolitik. Børnehaven Spiren flyttes fra Børnepasningspolitik til Uddannelsespolitik og indgår herefter i en landsbyordning under Fynslundskolen.
Bevillinger for år 2015-2017:
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Flytning af bogopsætter fra Christiansfeld Skole til Biblioteket.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 6.000 kr. til Kulturpolitik.
Oprettelse af juniorklubber.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 92.000 kr. fra Fritids- og Idrætspolitik. I Fynslund, Sjølund-Hejls, Skanderup-Hjarup og Ødis lukker væresteder drevet af foreningslivet og erstattes af juniorklubber i regi af SFO.
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 1.264.000 kr. fra Økonomiudvalget. Øgede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning som følge af Lov nr. 634 af 16. juni 2014 vedrørende bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.
Ændring af bidrag for elever i frie grundskoler.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 301.000 kr. fra Økonomiudvalget. Forøget kommunalt bidrag for elever i frie grundskoler og frie grundskolers SFO som følge af folkeskolereformens forlængede skoledag.
Flytning af Børnehaven Spiren.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 1.315.000 kr. fra Børnepasningspolitik. Børnehaven Spiren flyttes fra Børnepasningspolitik til Uddannelsespolitik og indgår herefter i en landsbyordning under Fynslundskolen.
Bevillinger for år 2015-2017:
Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
- 1.000 kr. - | |||
Uddannelsespolitik | |||
Drift | 2 | 3.359 | 3.359 |
Nettoudgift | 3.359 | 3.359 |
ANM: Intet fortegn er en merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 2
Flytning af bogopsætter fra Christiansfeld Skole til Biblioteket.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 12.000 kr. til Kulturpolitik.
Oprettelse af juniorklubber.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 216.000 kr. fra Fritids- og Idrætspolitik. I Fynslund, Sjølund-Hejls, Skanderup-Hjarup og Ødis lukker væresteder drevet af foreningslivet og erstattes af juniorklubber i regi af SFO.
Flytning af Børnehaven Spiren.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 3.155.000 kr. fra Børnepasningspolitik. Børnehaven Spiren flyttes fra Børnepasningspolitik til Uddannelsespolitik og indgår herefter i en landsbyordning under Fynslundskolen.
Bevillingskontrollen medfører en samlet merudgift vedr. serviceudgifter på 2.966.000 kr. i 2014 og 3.359.000 kr. i 2015–2017, som overføres mellem andre politikområder.
Børnepasningspolitik
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Bevillinger for år 2014:
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 2
Flytning af bogopsætter fra Christiansfeld Skole til Biblioteket.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 12.000 kr. til Kulturpolitik.
Oprettelse af juniorklubber.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 216.000 kr. fra Fritids- og Idrætspolitik. I Fynslund, Sjølund-Hejls, Skanderup-Hjarup og Ødis lukker væresteder drevet af foreningslivet og erstattes af juniorklubber i regi af SFO.
Flytning af Børnehaven Spiren.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 3.155.000 kr. fra Børnepasningspolitik. Børnehaven Spiren flyttes fra Børnepasningspolitik til Uddannelsespolitik og indgår herefter i en landsbyordning under Fynslundskolen.
Bevillingskontrollen medfører en samlet merudgift vedr. serviceudgifter på 2.966.000 kr. i 2014 og 3.359.000 kr. i 2015–2017, som overføres mellem andre politikområder.
Børnepasningspolitik
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Bevillinger for år 2014:
Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
- 1.000 kr. - | |||
Børnepasningspolitik | |||
Drift | 1 | -1.315 | -1.315 |
Nettoudgift | -1.315 | -1.315 |
ANM: Intet fortegn er en merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Flytning af Børnehaven Spiren.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 1.315.000 kr. til Uddannelsespolitik. Børnehaven Spiren flyttes fra Børnepasningspolitik til Uddannelsespolitik og indgår herefter i en landsbyordning under Fynslundskolen.
Bevillinger for år 2015-2017:
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Flytning af Børnehaven Spiren.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 1.315.000 kr. til Uddannelsespolitik. Børnehaven Spiren flyttes fra Børnepasningspolitik til Uddannelsespolitik og indgår herefter i en landsbyordning under Fynslundskolen.
Bevillinger for år 2015-2017:
Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
- 1.000 kr. - | |||
Børnepasningspolitik | |||
Drift | 2 | -3.155 | -3.155 |
Nettoudgift | -3.155 | -3.155 |
ANM: Intet fortegn er en merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 2
Flytning af Børnehaven Spiren.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 3.155.000 kr. til Uddannelsespolitik. Børnehaven Spiren flyttes fra Børnepasningspolitik til Uddannelsespolitik og indgår herefter i en landsbyordning under Fynslundskolen.
Bevillingskontrollen medfører en samlet mindreudgift vedr. serviceudgifter på 1.315.000 kr. i 2014 og 3.155.000 kr. i 2015-2017, som overføres mellem andre politikområder.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 2
Flytning af Børnehaven Spiren.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 3.155.000 kr. til Uddannelsespolitik. Børnehaven Spiren flyttes fra Børnepasningspolitik til Uddannelsespolitik og indgår herefter i en landsbyordning under Fynslundskolen.
Bevillingskontrollen medfører en samlet mindreudgift vedr. serviceudgifter på 1.315.000 kr. i 2014 og 3.155.000 kr. i 2015-2017, som overføres mellem andre politikområder.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/8062
Resumé
Deltagelse i aktiviteter.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
at udvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Udvalgets medlemmer deltager i følgende:
Indvielse af Pædagogisk Center 12. september 2014.
Indvielse af Børnehuset Troldblomst 24. september 2014.
Indvielse af Pædagogisk Center 12. september 2014.
Indvielse af Børnehuset Troldblomst 24. september 2014.
Børnerådets konference 11. november 2014.
Skolerigsdagen 29. – 30. januar 2015.
Skolerigsdagen 29. – 30. januar 2015.
Bilag
Sagsnr.: 13/23125
Resumé
For Børnepasningspolitik er ultimo juli 2014 en forbrugsprocent vedrørende serviceudgifter på 58,4, hvilket er 0,1 procent mere end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Uddannelsespolitik er ultimo juli 2014 en forbrugsprocent vedrørende serviceudgifter på 61,8, hvilket er 0,4 procent mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Uddannelsespolitik er ultimo juli 2014 en forbrugsprocent vedrørende serviceudgifter på 61,8, hvilket er 0,4 procent mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 3,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,7 % af det oprindelige budget vil blive overført til 2015.
For Uddannelsespasningspolitik forventes et regnskab, der er 8,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,9 % af det oprindelige budget vil blive overført til 2015.
For Uddannelsespasningspolitik forventes et regnskab, der er 8,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,9 % af det oprindelige budget vil blive overført til 2015.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2014 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Børnepas- ningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
Fælles formål | 48.541 | 19.633 | 40,4 | 58,3 | 1 |
Dagplejen | 112.173 | 73.469 | 65,5 | 58,3 | 2 |
Daginstitutioner | 260.450 | 153.306 | 58,9 | 58,3 | |
Særlige tilbud | 300 | 0 | 0 | 58,3 | |
Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 19.846 | 11.148 | 56,2 | 58,3 | |
I alt | 441.310 | 257.556 | 58,4 | 58,3 |
Note 1: Det lavere forbrug skyldes dels overførte midler fra 2013 og dels en buffer til at sikre budgetoverholdelse på dagplejen (se note 2).
Note 2: Dagplejen blev nednormeret ultimo 2013. På grund af opsigelsesvarsler er forbruget i første del af 2014 højere end i sidste del af året. Set over hele året forventes budgettet at holde.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2014 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Note 2: Dagplejen blev nednormeret ultimo 2013. På grund af opsigelsesvarsler er forbruget i første del af 2014 højere end i sidste del af året. Set over hele året forventes budgettet at holde.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2014 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Uddannelses- politik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
Folkeskolen m.v. | 879.538 | 544.482 | 61,9 | 62,3 | 1 |
Praktikdusør | 175 | 118 | 67,4 | 58,3 | |
Ungdomsskole-virksomhed m.v. | 23.651 | 13.643 | 57,7 | 58,3 | |
I alt | 903.364 | 558.243 | 61,8 | 62,2 |
Note 1: At forbruget er højere end 58,3 (=7/12) skyldes, at der i juli er betalt for privatskoleelever og efterskoleelever for hele året.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2014 vedrørende overførsler opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2014 vedrørende overførsler opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Uddannelses- politik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
Sprogskolen | 3.334 | 3.196 | 95,9 | 45,8 | 1 |
I alt | 3.334 | 3.196 | 95,9 | 45,8 |
Note 1: Den meget høje forbrugsprocent skyldes, at der endnu ikke er modtaget statsrefusion for 2. kvartal 2014.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 13/23057
Resumé
Børne- og uddannelsesdirektøren giver på mødet en orientering om udvalgt nyt på Børne- og Uddannelsesudvalgets område.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutninger under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/23142
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 11/8 2014.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-08-2014
Orientering blev taget til efterretning.