Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
18-11-2020 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget |
Sted: |
Multisalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 20/28913
Resumé
Kolding Kommunes nye Erhvervs- og Vækstpolitik blev vedtaget i Byrådet i september 2020. Politikken sættes nu på dagsordenen i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget med det formål at orientere og give plads til dialog i udvalget om, hvilke emner i Erhvervs- og Vækstpolitikken, der kan spille ind i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets ansvarsområder.
Samtidig gøres opmærksom på, at der kan komme centrale initiativer knyttet til politikken, som skal iagttages.
Erhvervs- og Vækstpolitikken er vedlagt som bilag til sagen.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 18-11-2020
Udvalget besluttede at der afholdes et temamøde, hvor der er mulighed for dialog og ”brainstorming” af, hvilke emner, under Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets ansvarsområder, der kan spille ind i Erhvervs- og Vækstpolitikken.
Trille Nikolajsen
Sagsfremstilling
Kolding Kommunes nye Erhvervs- og Vækstpolitik blev vedtaget i Byrådet i september 2020. Politikken sættes nu på dagsordenen i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget med det formål at orientere og give plads til dialog i udvalget om, hvilke emner i Erhvervs- og Vækstpolitikken, der kan spille ind i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets ansvarsområder.
Samtidig gøres opmærksom på, at der kan komme centrale initiativer knyttet til politikken, som skal iagttages.
Det er en central del i Kolding Kommunes vision ”Sammen Designer vi Livet”, at kommunen skal være en førende vækst- og erhvervskommune og bruge kommunens styrkepositioner som udviklingsmotor. Erhvervs- og Vækstpolitikken trækker derfor tråde til en række af de politiske fagudvalgs områder. Det giver anledning til, at udvalgene orienteres om, hvilke opgaver og fokuspunkter på de enkelte fagområder, der er koblet til Erhvervs- og Vækstpolitikken.
Erhvervs- og Vækstpolitikken fokuserer på fire styrkepositioner:
1) Fyrtårn for design, innovation og iværksætteri
2) Bæredygtig vækst
3) Stærke erhvervsvilkår
4) Foretrukken placering
Socialøkonomiområdet bidrager primært til at skabe attraktive vilkår for virksomheder og samarbejdspartnere, der understøtter en dagsorden omkring design, innovation og iværksætteri samt bæredygtig vækst, hvilket også afspejles i den socialøkonomiske politik, ”Socialøkonomi er totaløkonomi” samt de fire politiske retninger.
Konkret kan nævnes:
- Samarbejde med uddannelsesinstitutioner omkring social bæredygtighed
- Understøttelse af iværksætteri og vækstlaget forud for iværksætteri
- bæredygtig udvikling hos virksomheder (20% flere virksomheder skal arbejde med bæredygtighed, herunder social ansvarlighed, som en del af kerneopgaven)
- Meningsfulde fællesskaber og arbejdsliv til alle
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget vil i første kvartal 2021 få forelagt en sag om hvilke tiltag, der allerede er i gang i relation til Erhvervs- og Vækstpolitikkens fokuspunkter. Dermed får forvaltningen lejlighed til inden da at gå i dialog med samarbejdspartnere som f.eks. Business Kolding om relevante emner, ligesom eventuelle centrale initiativer kan medtænkes.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra Socialøkonomiområdet;
- Vielgut Studio er leverandør af julegaver
- Forvaltningens deltagelse i socialøkonomisk udviklingsklynge
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 18-11-2020
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Trille Nikolajsen
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 18-11-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Trille Nikolajsen
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra Handicap- og Hjælpemiddelområdet;
- Status COVID-19
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 18-11-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Trille Nikolajsen
Sagsnr.: 20/969
Resumé
Socialforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet
pr. 31. oktober 2020.
Det korrigerede driftsbudget med overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner udgør
aktuelt 383,115 mio. kr. i 2020, og omfatter udgifter til forvaltningens foranstaltninger til
voksne med handicap og senhjerneskade, hjælpemidler samt socialøkonomi.
Det korrigerede driftsbudget uden overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner
udgør aktuelt 1,27 mio. kr. i 2020 og omfatter udgifter til merudgifter.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialøkonomi,
Handicap- og hjælpemiddelpolitik samlet forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i 2020.
I forbindelse med budgetforliget blev der prioriteret et politisk råderum på kr. 5,7 mio. i 2020.
Ved indgåelse af kontrakt med ny leverandør til driften af hjælpemiddeldepotet blev der tilført hjælpemiddelområdet kr. 0,525 mio. i 2020 fra det politiske råderum, hvorefter råderummet
udgør kr. 5,2 mio. i 2020. Råderummet er fuldt ud disponeret i budgetopfølgningen.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet med budgetopfølgning tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 18-11-2020
Udvalget tog udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet med budgetopfølgningen til efterretning.
Trille Nikolajsen
Sagsfremstilling
Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der
udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,
som forelægges Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august
og november måned.
I forbindelse med budgetforlig 2020 blev området under Socialøkonomi-, Handicap- og
Hjælpemiddeludvalget tilført 26,1 mio. kr., som forhåndsjustering af budgetrammen, samt
pålagt en samlet besparelse på 7,3 mio. kr. som generel reduktion.
På baggrund af en forventet ubalance mellem budget og forventede udgifter for 2020 ved
budgetforliget på kr. 7,1 mio. udmøntede Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
reduktioner for 12,8 mio. kr., som er delvist udmøntet på området i 2020.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialøkonomi-, Handicap- og hjælpemiddelpolitik samlet forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr. i 2020.
I forbindelse med budgetforliget blev der prioriteret et politisk råderum på kr. 5,7 mio. i 2020.
Ved indgåelse af kontrakt med ny leverandør til driften af hjælpemiddeldepotet blev der tilført hjælpemiddelområdet kr. 0,525 mio. i 2020 fra det politiske råderum, hvorefter råderummet
udgør kr. 5,2 mio. i 2020. Råderummet er fuldt ud disponeret i budgetopfølgningen.
Merforbruget på voksenhandicap skyldes et pres på området, som primært kan relateres til
stigende udgifter i de enkelte sager, og begrænsede muligheder for ændringer i indsatser som forventet grundet Corona.
På området for Bo- og støttetilbud til handicappede kan mindreforbrug på 1,8 mio. kr. henføres til reduktion i de løbende driftsudgifter.
Hjælpemiddelområdet forventer et mindreforbrug på ca. 2,0 mio. kr., som primært kan henføres til færre bevillinger af handicapbiler og boligindretning samt et generelt fald i udgifterne. Det er forbundet med usikkerhed, om der senere vil komme et efterslæb på efterspørgslen efter hjælpemidler.
Center for senhjerneskadede forventer et mindreforbrug på 1,35 mio. kr., som primært kan henføres til reduktion i de løbende driftsudgifter.
På Kulturhuset forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr., som primært kan henføres til vakancer.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Bilag
Sagsnr.: 20/12266
Resumé
Resumé
7 frivillige sociale foreninger har for 2020 fået midler til at lave frivilligt socialt arbejde for
§18-midlerne.
COVID-19 har også ramt de socialt udsattes hverdag - herunder deres fællesskaber.
§18-midlerne er én af de måder Kolding Kommune hjælper de foreninger, der arbejder med socialt udsatte. COVID-19 restriktionerne og nedlukningen i foråret har påvirket foreningernes muligheder for at gennemføre de aktiviteter, som de har søgt og fået §18-midler til.
Almindeligvis skal §18-midlerne bruges i det år, de er bevilliget til, og til de aktiviteter, der er beskrevet i ansøgningen. For at understøtte foreningernes mulighed for at tilpasse deres sociale arbejde til både COVID-19 restriktioner og de udfordringer, som COVID-19 skaber for målgruppen, foreslås det, at foreningerne får mulighed for at overføre §18-midler, som de pga. COVID-19 ikke kan nå at bruge i 2020, til året efter. Det foreslås også, at foreningerne får mulighed for at lave ændringer i hvilke aktiviteter, de bruger §18-midlerne på.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
- at kravet om tilbagebetaling af eventuelle resterende §18-midler tilsidesættes i tilskudsrunde 2020, hvis en forenings mindreforbrug skyldes et ændret aktivitetsniveau grundet COVID-19,
- at forvaltningen, på baggrund af henvendelser fra foreningerne, bemyndiges til at godkende ønsker til overførsel af midler fra 2020 til 2021 og evt. ændrede aktiviteter grundet COVID-19, såfremt de gældende kriterier overholdes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 18-11-2020
Udvalget besluttede,
at kravet om tilbagebetaling af eventuelle resterende §18-midler tilsidesættes i tilskudsrunde 2020, hvis en forenings mindreforbrug skyldes et ændret aktivitetsniveau grundet COVID-19,
at forvaltningen, på baggrund af henvendelser fra foreningerne, bemyndiges til at godkende ønsker til overførsel af midler fra 2020 til 2021 og evt. ændrede aktiviteter grundet COVID-19, såfremt de gældende kriterier overholdes.
Trille Nikolajsen
Sagsfremstilling
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget uddeler hvert år ca. 40.000 kr. til foreninger, der laver frivilligt socialt arbejde. Pengene går til frivillige indsatser, som skal gøre en positiv forskel for socialt udsatte borgere, som er i sårbare livssituationer, primært borgere med et fysisk eller psykisk handicap eller funktionsnedsættelse, i Kolding Kommune.
Normalt skal foreningerne som udgangspunkt anvende tilskuddene i det år, tilskuddet er bevilliget til.
Ligesom store dele af samfundet har også den frivillige sociale indsats, grundet COVID-19, været sat i bero i foråret 2020. Efteråret har ligeledes været mærket af, at en række foreninger kun i mindre omfang har haft mulighed for at gennemføre planlagte aktiviteter.
De markant ændrede forudsætninger end på ansøgningstidspunktet har derfor resulteret i, at nogle foreninger har måttet aflyse eller ændre i de tilskudsstøttede aktiviteter hen over året.
På grund af de ekstraordinære omstændigheder vil nogle af tilskudsmodtagerne derfor,
- have brug for at overføre ubrugte midler fra 2020 til 2021. Det er væsentlig at understrege, at det mindre forbrug skal skyldes ændret aktivitetsniveau grundet COVID-19. Forvaltningen skal godkende overførsel af midler til 2021.
og/eller
- have brug for at anvende de bevilligede midler til andre indsatser end bevilliget jf. ansøgningens formål. Også her er det væsentligt at ændringen skal skyldes ændret aktivitetsniveau grundet COVID-19. Forvaltningen sikrer, at midlerne fortsat bliver anvendt inden for rammerne af de politisk vedtagne retningslinjer.
Muligheden for at overføre midler eller anvende midler til andre indsatser end bevilliget til, skal understøtte foreningernes sociale indsats og give dem mulighed for at omstille deres indsats, så de kan finde nye måder at gøre en forskel på i en tid præget af COVID-19.
Forvaltningen foreslår, at sådanne henvendelser vurderes og godkendes administrativt ud fra de gældende kriterier, med henblik på at gøre det så administrativt let som muligt for foreningerne. Det vil naturligvis være et krav, at midlerne bruges til aktiviteter for målgruppen og inden for rammerne af de nuværende vurderingskriterier for §18-midlerne.
Socialforvaltningens tilgang til den ekstraordinære situation for det frivillige sociale arbejde understøtter forvaltningens strategi for Selvværd og Sammenhæng.
Sagsnr.: 20/27709
Resumé
Ungecenter Kolding og Socialområdet ønsker at tage næste skridt til et endnu tættere samarbejde, så endnu flere unge kan opnå et selvstændigt voksenliv.
Derfor vil Ungecentret og Socialområdet starte et nyt projekt sammen med FGU Kolding & Vejen og Børnehjælpsdagen. Det skal hjælpe de unge, der får støtte fra begge forvaltninger, og som har brug for hjælp til at gennemføre en uddannelse eller finde et job.
Det skal gøres ved at tilbyde de unge et forløb, der skal øge deres handlingstillid og handleevne. Dette forløb udvikles sammen med Børnehjælpsdagen.
Der søges midler til projektet fra Socialstyrelsen.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren og Socialdirektøren foreslår,
at udvalgene godkender projektet, og at det igangsættes, såfremt ansøgningen godkendes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 18-11-2020
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget godkendte projektet og at det igangsættes, såfremt ansøgningen godkendes.
Trille Nikolajsen
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-11-2020
Udvalget godkendte projektet og at det igangsættes, såfremt ansøgningen godkendes.
Trille Nikolajsen
Sagsfremstilling
Ungecenter Kolding og Socialområdet ønsker at tage næste skridt til et tættere samarbejde, så endnu flere unge kan opnå et selvstændigt voksenliv.
Derfor vil Ungecentret og Socialområdet starte et nyt projekt sammen med FGU Kolding & Vejen og Børnehjælpsdagen. Der søges midler fra Socialstyrelsen til projektet.
Projektet ligger i forlængelse af Ungepolitikken og understøtter de politiske mål for Ungeområdet. Ligeledes er der en klar kobling til Socialområdets arbejde med Selvværd og Sammenhæng.
Projektets indhold
Projektets formål er at hjælpe flere unge til at kunne gennemføre en uddannelse eller komme i beskæftigelse.
Det skal gøres ved at tilbyde unge et forløb, der skal øge deres handlingstillid og handleevne. De unges mentale robusthed skal udvikles - primært ved styrkelse af deres personlige og sociale kompetencer. Derved øges deres livsduelighed væsentligt. Ved først at styrke de unges egen tro på egne evner, styrkes deres forudsætninger for at kunne klare sig selv i egen bolig, gennemføre en uddannelse og/eller få et arbejde.
Forløbet udbydes og udvikles af Børnehjælpsdagen, der har oplevet stor succes med et lignende forløb til tidligere anbragte unge. Et forløb der også er indgået samarbejde om i Kolding Kommune. Ud fra dette forløb vil Børnehjælpsdagen og Kolding Kommune sammen udvikle et nyt forløb, der er tilpasset de unge, der skal deltage i forløbet og få gavn af det.
Forløbet vil indeholde træning i grupper, og når de unge opnår øget handleevne, skal det kanaliseres over i et fokus på de unges uddannelse og beskæftigelse.
Målet er, at en større andel af de unge på kanten kommer i arbejde eller går i gang med en uddannelse. De unges egen motivation er en afgørende, medvirkende kraft til at nå deres mål.
Målgruppen er de unge, der går på tværs af Socialforvaltningen og Ungecentret, dvs. de unge, der modtager hjælp efter Serviceloven og enten LAB (Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats) eller KUI (Den kommunale ungeindsats). Eksempelvis er der omkring 248 uddannelsesparate og 277 aktivitetsparate unge, der modtager uddannelseshjælp i Kolding. Det er blandt andre disse unge, og nogle af de unge på FGU, der er i målgruppen.
De unge vil derfor have kontakt til Ungecentret og Socialforvaltningen, og en del af de unge kan være i målgruppen til FGU. Derfor er ’FGU Kolding og Vejen’ også en del af projektet.
Parterne har søgt næsten 6,8 mio. kr. til projektet frem til 2023 fra Socialstyrelsen. Der forventes svar på ansøgningen i december 2020. Der vil ikke være en egenfinasiering til projektet for Kolding Kommune. Ansøgningen er med som bilag til sagen.
Ungecenter Kolding og Socialområdet samarbejder i dag om Den kommunale ungeindsats, der skal skabe rammerne om støtten til de unge, der har brug for kommunale ydelser fra det 14. til det 25. år.
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære kommunale aktiviteter, medlemmer af Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager kommunale hverv.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 18-11-2020
Ingen aktiviteter i november måned.
Trille Nikolajsen
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for
varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet
eller Byrådets udvalg på baggrund af en protokolleret beslutning.
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkendt”.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget