Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
14-11-2019 07:45:00 |
---|---|
Udvalg: |
Arbejdsmarkedsudvalget |
Sted: |
Lallemand Bio-Ingredients |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/31316
Resumé
Med inspiration og erfaring fra Somalifood i Aarhus har Kolding Kommune, i samarbejde med Business Kolding og FOF Kolding/Vejen, udarbejdet et koncept for etniske talentfællesskaber.
Der er tale om et koncept, som giver Kolding Kommune mulighed for at teste og afprøve, hvorvidt det gør en forskel at give kvinder med anden etnisk baggrund mulighed for at komme i beskæftigelse. Og det sker inden for et felt, hvor de har passion, interesse og et talent, som kan sættes i spil, og hvor de på sigt kan få en mulighed for at sætte et evt. iværksætteri-gen i spil.
Konceptet gennemgås på mødet.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår
at konstruktionen og samarbejdet omkring etniske talentfællesskaber godkendes, og
at Arbejdsmarkedsudvalget efter endt testperiode hos hhv. Somalifood og SHEWworks, på baggrund af konkrete dagsordenspunkter vurderer, hvorvidt projekterne skal indgå i projektkuvøsen.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Et flertal, Poul Erik Jensen, Hamlaoui Bahloul, Mette Løwe Voss, Eea Haldan Vestergaard og Benny Dall godkendte indstillingen. Tobias K. J. Jørgensen og Michael Krogh stemte hverken for eller imod.
Sagsfremstilling
Med inspiration og erfaring fra Somalifood i Aarhus har Kolding Kommune i samarbejde med Business Kolding og FOF Kolding/Vejen udarbejdet et koncept for etniske talentfællesskaber.
Der er tale om et koncept, som giver Kolding Kommune mulighed for at teste og afprøve, hvorvidt det gør en forskel at give kvinder med anden etnisk baggrund mulighed for at komme i beskæftigelse. Og det sker inden for et felt, hvor de har passion, interesse og et talent, som kan sættes i spil, og hvor de på sigt kan få en mulighed for at sætte et evt. iværksætteri-gen i spil.
Projektkuvøse
Der er i konceptet indtænkt en projektkuvøse, som giver mulighed for at flytte projekter fra kommunale beskæftigelsesprojekter til en projektkuvøse hos FOF Kolding/Vejen. Projektkuvøsen skaber rammerne for:
- At aflønne kvinderne og ansætte dem i f.eks. småjobs, fleksjob og ordinære timer m.v.
- At der kan faktureres
- At der kan søges fondsmidler
- At der kan indtænkes business Angels og crowdfunding.
Konceptet indeholder desuden opkvalificeringsforløb, relevante kurser hos FOF, tilknytning af forretningsmentorer m.v.
Det helt overordnede formål er at gøre deltagerne/kandidaterne i stand til at blive selvforsørgende og/eller drive selvstændig virksomhed inden for et felt, hvor de har passion, interesse og talent.
Projekter i støbeskeen:
- Somalifood fik på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 11. september 2019 bevilget midler til at teste 5 somaliske kvinders parathed og det forretningsmæssige potentiale. Testperioden evalueres på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 5. december 2019.
- SHEWorks ansøger på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 14. november 2019 (efterfølgende punkt på dagsordenen) om midler til at teste 25 kvinders parathed og kompetencer i.f.t. at sy, herunder også om at teste forretningspotentialet.
Begge projekter har potentialer til at indgå i projektkuvøsen.
Business cases
Der er i begge projekter udarbejdet business cases, som er vedhæftet denne sag som bilag.
Arbejdsmarkedsudvalgets politik for integration og international arbejdskraft
Af ovenstående politik fremgår det, at Arbejdsmarkedsudvalget har et ønske om at understøtte det iværksættergen man ofte møder i andre kulturer.
Konceptet gennemgås på mødet.
Bilag
Sagsnr.: 19/19797
Resumé
På baggrund af et 3 årigt forskningsprojekt ”Thread” på Designskolen i Kolding har projektlederen fremsendt ansøgning om midler til at teste, hvorvidt der efter projektperioden er potentiale for at etablere et bæredygtigt etnisk iværksætterifællesskab.
I projektet har der været fokus på at skaffe viden om bedre integration af flygtningekvinder, herunder viden om et overset produkt, Modest Fashion, som er tildækket mode/ærbar beklædning.
Projektet er et EU-projekt støttet af Innovationsfonden, hvor fokus har været på at synliggøre flygtningekvindernes håndværks- og entreprenørmæssige kompetencer både for dem selv og ikke mindst for mulige samarbejdspartnere i erhvervslivet. I alt har 15 kvinder deltaget frivilligt i forløbet, hvor de har lært at sy og er blevet undervist i f.eks. materialelære, målsætning for egen produktion og i ”min virksomhed” m.v.
Gennemgående i forløbet har der været et tæt samarbejde med Kolding Kommunes Integrationsafdeling. Ydermere har der været et tæt samarbejde med 13 virksomheder i større eller mindre grad, herunder H&M og senest Storm & Marie. Kvinderne har leveret deres produkter til Designskolens Julebazar og til Vielgut Studios pop-up butik i midtbyen. Projektet er afsluttet i 2019.
Grobund for et etnisk talentfællesskab?
Solveig Søndergaard, som er den tidligere projektleder, er af Designskolen Kolding og Københavns Universitet, blevet bemyndiget til at videreføre projektet udenfor forskningsregi, således at det kan afprøves, hvorvidt der er grobund for en bæredygtig forretning.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at der fra puljen til udfordrede boligområder bevilges midler til at igangsætte testperioden, og
at testperioden evalueres på udvalgets møde i februar måned 2020.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
På baggrund af et 3 årigt forskningsprojekt ”Thread” på Designskolen i Kolding har projektlederen fremsendt ansøgning om midler til at teste, hvorvidt der efter projektperioden er potentiale for at etablere et bæredygtigt etnisk iværksætterifællesskab.
I projektet har der været fokus på at skaffe viden om bedre integration af flygtningekvinder, herunder viden om et overset produkt, Modest Fashion, som er tildækket mode/ærbar beklædning.
Projektet er et EU-projekt støttet af Innovationsfonden, og hvor fokus har været på at synliggøre flygtningekvindernes håndværks- og entreprenørmæssige kompetencer både for dem selv og ikke mindst for mulige samarbejdspartnere i erhvervslivet. I alt har 15 kvinder deltaget frivilligt i forløbet, hvor de har lært at sy og er blevet undervist i f.eks. materialelære, målsætning for egen produktion og i ”min virksomhed” m.v.
Gennemgående i forløbet har der været et tæt samarbejde med Kolding Kommunes Integrationsafdeling. Ydermere har der været et tæt samarbejde med 13 virksomheder i større eller mindre grad, herunder H&M og senest Storm & Marie. Kvinderne har leveret deres produkter til Designskolens Julebazar og til Vielgut Studios pop-up butik i midtbyen. Projektet afsluttet i 2019.
Grobund for et etnisk talentfællesskab?
Solveig Søndergaard, som er den tidligere projektleder, er af Designskolen Kolding og Københavns Universitet, blevet bemyndiget til at videreføre projektet udenfor forskningsregi, således at det kan afprøves, hvorvidt der er grobund for en bæredygtig forretning.
Status i projektet p.t.:
- Der er afholdt informationsmøde på Designskolen, hvor 25 kvinder deltog og efterfølgende har i alt 25 udtrykt interesse for at indgå, heraf er 10 ikke på forsørgelse.
- Teknik- og Klimaudvalget besluttede på deres møde den 9 oktober 2019, at SHEworks kommer til at indgå som et cirkulært økonomiinitiativ i hallen på den nye genbrugsplads på Bronzevej, hvilket betyder at SHEworks har lokaler, hvorfra de kan producere i testperioden.
- Der er planlagt følgende potentielle cases, hvoraf minimum 2 forventes at blive til konkrete bestillingsopgaver:
- Produkter til Vielgut Studio til levering i januar og februar 2020
- Samarbejde med Dansk Dyneproducent omkring afsætning af overskudsmateriale i form af fyld, hvorefter SHEworks up-cykler og genbruger dette i nye design, der kan sælges online i producenternes webshop
- Lokalproduktion for up-cyklings firma, der laver børnetøj og interiør og virksomheden ønsker at out-source deres up-cyklings produktion til SHEworks, der skal sy deres produkter på bestilling
- Muleposer, der vil blive indledt dialog med både offentlige og private virksomheder omkring udskiftning af plastikposer med et mere bæredygtigt alternativ.
Sideløbende med opkvalificeringen igennem produktion af ovenstående produkter vil kvindernes særlige kompetencer indenfor Modest Fashion blive afdækket i.f.t. at skabe et grundlæggende fundament for et lokalt forankret videnscentrum og produktion af Modest Fashion beklædning.
Økonomi
Der ansøges om 159.607 kr. til at gennemføre testen i perioden fra den 1. december 2019 til 1. marts 2020. Beløbet skal blandt andet dække materialer, løn og opkvalificering på systuen.
Business Case
En konkret beregning viser, at der både i forhold til sparet forsørgelsesudgifter og øgede
skatteindtægter er gevinster at hente. En foreløbig beregning, baseret på de 15 som er på forsørgelse og har udtrykt ønske om at indgå i iværksætterifællesskabet, viser, at der både er besparelsespotentiale og øget skatteindtægter.
I et menneskeligt perspektiv er det desuden tydeligt, at kvinderne har passion for at sy og komme i beskæftigelse indenfor netop dette felt, hvilket blandt andet viser sig ved, at der 10 kvinder, som ønsker at indgå frivilligt i fællesskabet.
Pulje til udfordrede boligområder
Midlerne søges fra puljen til udfordrede boligområder, idet der ud af de 15 kvinder på forsørgelse er 8, som bor i Kolding Kommunes to udfordrede boligområder.
Efter testperioden
Såfremt testperioden viser, at der er potentiale for at etablere et etnisk talentfællesskab skal Arbejdsmarkedsudvalget vurdere, hvorvidt SHEWorks skal tilbydes at blive en del af den etniske projektkuvøse, som er et punkt på Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden den 14. november 2019, herunder anvendelse af beskæftigelsesmidler til opkvalificering af kvinderne på systuen.
Bilag
Sagsnr.: 19/28315
Resumé
I Skovparken og Munkebo arbejdes på at få borgere fra offentlig forsørgelse over i job for at fjerne områderne fra Ghettolisten. Hertil kan kompetenceløft og uddannelse være vigtige skridt på vejen, hvilket en række af borgerne er klar til. Overgangen fra offentlig forsørgelse til ordinært arbejde er også et tydeligt indsatsspor for politikken for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. Dette løft af borgerne kan understøttes igennem et tættere samarbejde mellem AMU SYD og Jobcenter Kolding. Det nye i dette samarbejde er, at AMU SYD får en mere direkte kontakt til beboerne i området med fokus på kompetenceløft som vejen til forsørgelse. Den direkte kontakt skal medvirke til, at ledige borgere i området får inspiration og mere direkte kontakt med uddannelsessteder som AMU SYD og virksomheder, der efterspørger arbejdskraft.
I alt vil 20 borgere fra områderne anvises muligheder for job eller opkvalificering. Borgerne vil have forskellige udfordringer lige fra det sproglige til at have været ledige i mange år.
Det nye samarbejde med AMU SYD er en prøvehandling. I alt er der omkring 170 borgere i de pågældende boligområder, som vil kunne have gavn af projektet. Disse vil kunne inddrages såfremt prøvehandlingen er succesfuld.
Økonomi
Samarbejdet med AMU SYD beløber sig til en udgift på 5.200,00 kr. pr deltager. For 20 borgere vil dette beløbe sig til i alt 104.000 kr. Dette inkluderer et 2 ugers opstarts- og screeningsforløb.
Ud over udgifterne til opstart vil der være udgifter til kompetence- og uddannelsesforløb. Dette finansieres igennem forvaltningens budget for beskæftigelsesindsatser.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at der bevilliges 104.000 kr. fra Investeringspuljen.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
I de blandende boligområder arbejdes på at få borgere fra offentlig forsørgelse over i job, og her kan kompetenceløft og uddannelse være vigtige skridt på vejen. Overgangen fra offentlig forsørgelse til ordinært arbejde er også et tydeligt indsatsspor for politikken for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. Skovparken og Munkebo figurerer på ghettolisten, det er derfor et nødvendigt indsatsområde at nedbringe antallet af borgere på offentlig ydelse i disse boligområder.
I områderne bor en række borgere, som med en opkvalificering vil kunne varetage et arbejde. Dette løft af borgerne kan understøttes igennem et tættere samarbejde mellem AMU SYD og Jobcenter Kolding. Formålet er, at AMU SYD indregnes tidligere og mere intensivt i arbejdet med at motivere og målrette borgernes uddannelses- og kompetenceløft. Det nye i dette samarbejde er, at AMU SYD får en mere direkte kontakt til beboerne i området med fokus på kompetenceløft som vejen til forsørgelse. Den direkte kontakt skal medvirke til, at ledige borgere i området får inspiration og mere direkte kontakt med uddannelsessteder som AMU SYD og virksomheder, der efterspørger arbejdskraft.
Projektets opbygning
AMU SYD har kompetencer til at lave individuel- og real kompetencevurdering, samt at udbyde de nødvendige opkvalificerende certificeringer. AMU SYD evner en mere direkte tilgang til borgerne centreret omkring at øge borgernes motivation og afklaring. Denne tilgang er anderledes end den, som borgerne møder i jobcentret. Derudover kan AMU SYD tilbyde sproglig opkvalificering. I forlængelse af borgernes opkvalificering vil AMU SYD og jobcentret i samarbejde få borgerne videre fra kompetenceløft til et ordinært arbejde.
I alt vil 20 borgere – en blanding af forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere – få gennemgået deres CV med henblik på at finde muligheder for job eller opkvalificering. Borgerne vil have forskellige udfordringer lige fra sproglige til at have været ledige i mange år. Disse udfordringer vil AMU SYD forsøge at løse. Derudover vil de i projektet have fokus på mødestabilitet og evnen til at strukturere en hverdag på arbejdsmarkedet. Hvis borgeren udviser motivation, vil AMU SYD hjælpe med at koble dem med virksomheder, der mangler arbejdskraft.
Projektet er en prøvehandling. I alt er der omkring 170 borgere i de pågældende boligområder, som vil kunne have gavn af projektet. Disse vil kunne inddrages såfremt prøvehandlingen er succesfuld.
Økonomi
Samarbejdet med AMU SYD beløber sig til en udgift på 5.200,00 kr. pr deltager. For 20 borgere vil dette beløbe sig til i alt 104.000 kr. Dette inkluderer et 2 ugers opstarts- og screeningsforløb. Er der umiddelbare jobåbninger, vil borgerne hurtigst muligt komme i job, evt. med forudgående praktik, job- med løntilskud eller der vil blive aftalt evt. opkvalificering. Derudover kan borgerne frivilligt deltage i læseværkstedet, hvor de kan få sproglig opkvalificering.
Ud over udgifterne til opstart vil der være udgifter til kompetence- og uddannelsesforløb. Dette finansieres igennem forvaltningens budget for beskæftigelsesindsatser.
Sagsnr.: 18/34047
Resumé
For at gøre det lettere for borgerne at søge julehjælp i år er Kolding Kommune gået sammen med otte organisationer, foreninger og kirker for at forenkle måden at søge på. I fællesskab er der udarbejdet et elektronisk ansøgningsskema.
Tidligere søgte borgerne julehjælp hos de enkelte foreninger, som hver især stiller nogle krav for, at man opfylder kriterierne for at få julehjælpen. Bagefter skulle borgeren henvende sig til kommunen, som skulle attestere, at de anførte oplysninger om f.eks. indtægt var rigtige. Samarbejdet om selvbetjeningsløsningen sker for at gøre det enklere for ansøgerne, men også for at sikre, at så mange som muligt får glæde af julehjælpen, ved at ansøgerne bliver fordelt ud til alle foreningerne.
Den nye måde at søge på sker via en digital selvbetjeningsløsning, som Kolding Kommune varetager. Når tidsfristen for ansøgninger er nået, så sendes listerne med kandidaterne til de enkelte foreninger, som derefter kontakter borgeren og uddeler julehjælpen.
Ansøgningsskemaet kan findes på kolding.dk og ses via dette link https://www.borgeronline.dk/621/NemForm/julehjaelp Har man brug for hjælp til at udfylde skemaet, kan jobcentrets medarbejdere hjælpe.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Orienteringen blev taget til efterretning med den tilføjelse, at udvalget får en status i starten af 2020.
Sagsfremstilling
For at gøre det lettere for borgerne at søge julehjælp i år er Kolding Kommune gået sammen med flere organisationer, foreninger og kirker for at forenkle måden at søge på. I fællesskab med otte organisationer er der udarbejdet et elektronisk ansøgningsskema, og ved udfyldelse af det søger man om julehjælp fra et af disse steder:
- Røde Kors Kolding
- Røde Kors Lunderskov
- Røde Kors Vamdrup
- Røde Kors Christiansfeld
- Den Danske Frimurerorden – Kolding
- Kirke i Byen
- Kirken i Sankt Nicolai Sogn
- Kolding Madhjælp.
Fra mange ansøgninger til kun én
Tidligere søgte borgerne julehjælp hos de enkelte foreninger, som hver især stiller nogle krav for, at man opfylder kriterierne for at få julehjælpen. Bagefter skulle borgeren henvende sig til kommunen, som skulle attestere, at de anførte oplysninger om f.eks. indtægt var rigtige. Samarbejdet om selvbetjeningsløsningen sker for at gøre det enklere for ansøgerne, men også for at sikre, at så mange som muligt får glæde af julehjælpen, ved at ansøgerne bliver fordelt ud til alle foreningerne.
Digital selvbetjeningsløsning
Den nye måde at søge på sker via en digital selvbetjeningsløsning, som Kolding Kommune varetager. Ansøgningsskemaet er koblet op på en robot, hvor foreningernes forskellige kriterier er lagt ind. Robotten foretager opslag i kommunens systemer for at verificere borgernes oplysninger i ansøgningen og fordeler så ansøgerne til en forening, hvor borgeren opfylder kravene. Robotten fordeler derefter borgerne ud til foreningerne alt efter, hvor mange julehjælpspakker, der er stillet til rådighed det enkelte sted.
Når tidsfristen for ansøgninger er nået, sendes listerne med kandidaterne til de enkelte foreninger, som derefter kontakter borgeren og uddeler julehjælpen. De otte organisationer uddeler tilsammen 482 pakker julehjælp, og man kan kun ansøge om at modtage hjælp fra én af organisationerne.
Ansøgningsskemaet kan findes på kolding.dk og ses via dette link https://www.borgeronline.dk/621/NemForm/julehjaelp Har man brug for hjælp til at udfylde skemaet, kan jobcentrets medarbejdere hjælpe.
Sagsnr.: 19/2008
Resumé
Jobcenter Kolding igangsatte 26. november 2018 et 8 ugers traineeforløb for borgere, der var interesseret i landbruget som mulig levevej. På baggrund af de gode resultater fra dette forløb, besluttede Arbejdsmarkedsudvalget på møde den 7. februar 2019 at godkende igangsættelse og finansiering af endnu et forløb i foråret 2019.
Forløbet startede i foråret 2019 med 11 deltagere, og status er, at 3 deltagere er eller skal i uddannelse, 4 deltagere er i arbejde eller løntilskud og 4 deltagere er fortsat tilknyttet jobcentret.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses– og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Historik
Jobcenter Kolding igangsatte 26. november 2018 et 8 ugers traineeforløb for borgere, der var interesseret i landbruget som mulig levevej. Forløbet blev etableret i samarbejde med HANSENBERG, og forløbet foregik hos HANSENBERG i Organia afdelingen, hvor dyr og dyrepasning er det primære omdrejningspunkt for alle aktiviteter på brancheskolen.
På baggrund af de gode resultater fra det første forløb godkendte Arbejdsmarkedsudvalget på møde den 7. februar 2019 igangsættelse og finansiering af endnu et forløb i foråret 2019.
Igangsættelse af forløb 2
Forløbet startede op i foråret 2019 med 11 deltagere. Målgruppen var unge under 30 år og ledige over 30 år.
Formålet med forløbet var at spore deltagerne ind på landbruget som mulig levevej. Forløbet skulle forbinde deltagernes styrker og potentialer og etablere et stærkt match mellem potentialer, deltagernes ønsker og drømme og realistiske uddannelses – og jobmuligheder.
Indhold i forløbet
Kursusforløbet bestod af et 8 ugers forløb, hvor deltagerne fik undervisning i en lang række fag inden for landbrugsområdet; hygiejne i dyrestalde, sikkerhed og arbejdsmiljø, sundhed og velfærd hos produktionsdyr, medicinhåndteringskursus, foder og fordring af produktionsdyr, reproduktion, kost og motion, grundlæggende betjening og vedligeholdelse af maskiner og personlig fremtoning.
I kursusforløbet var der praktiske aktiviteter i staldene parallelt med aktiviteter på erhvervsuddannelsernes grund – og hovedforløb.
Forløbet tog også afsæt i, at aktiviteter tiltrækker, og relationer fastholder. Der var i kursusforløbets aktiviteter derfor også fokus på at etablere stærke og effektfulde forbindelser inden for en lang række sammenhænge som fx relationer deltagerne imellem, etablering af nye netværk i relation til fritid og arbejde, fokus på personlighed, uddannelse og jobsammenhænge samt udvikling af kompetencer set ift uddannelsesåbninger.
Status på kursusforløbet
Forløbet sluttede i maj 2019, og status på de 11 deltagere er:
- 3 deltagere er eller skal i uddannelse
- 4 deltagere er i arbejde eller løntilskud
- 4 deltagere er fortsat tilknyttet jobcentret.
Sagsnr.: 19/14800
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på sit møde den 6. juni 2019 igangsættelse af et 3 ugers for-forløb hos DEKRA om flere unge, der skulle ind i transportbranchen. Formålet med for-forløbet var at introducere de unge til transportbranchen. Efterfølgende skulle de unge gennemføre et uddannelsesforløb hos DEKRA inden for branchen med det formål at komme i job.
8 unge startede i for-forløbet og status er, at fire unge skal have stort kørekort med hænger og en skal tage buskørekort. En ung får ikke kørekort men er i praktik pt., og praktikstedet vil muligvis gerne ansætte den unge, og to unge har ingen interesse i det videre forløb og er henvist tilbage til jobcentret for videre afklaring.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Historik
Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på sit møde den 6. juni 2019 igangsættelse af et 3 ugers for-forløb hos DEKRA om flere unge, der skulle ind i transportbranchen. Formålet med for-forløbet var at introducere de unge til transportbranchen. Efterfølgende skulle de unge gennemføre et uddannelsesforløb hos DEKRA inden for branchen med det formål at komme i job.
Målgruppen var unge på uddannelseshjælp, men andre målgrupper kunne også deltage. For-forløbet blev afholdt i Vejen.
Indholdet i for-forløbet
DEKRA arbejdede med en række unge i et 3 ugers for-forløb, der indeholdt brancheintroduktion, virksomhedsbesøg og efterfølgende virksomhedspraktik. I for-forløbet var der tilknyttet en mentor og to konsulenter, som havde tæt opfølgning på de unge i forløbet.
Ved afslutning af for-forløbet skulle de unge, så vidt som mulig, påbegynde et uddannelsesforløb med mulighed for at tage stort kørekort til lastbil og hænger. Dette uddannelsesforløb ville tage 10-14 uger. I for-forløbet blev det også afklaret, hvorvidt de unge skulle have jobgaranti eller jobhjælp. Jobgarantien er en håndholdt indsats, der garanterer, at den unge, efter screening og jobmatch, kommer i job senest 3 måneder efter, at kørekort og relevante certifikater er erhvervet. Jobhjælp er råd og vejledning til den unge i forhold til jobsøgning samt henvisninger til vognmænd, hvor den unge selv kan søge job.
Status på for-forløbet
For-forløbet startede op ultimo august måned 2019. Der deltog 8 unge på for-forløbet.
Status på de otte unge er følgende:
- Fire unge skal have stort kørekort med hænger og en skal tage buskørekort. Ved bestået prøve er der jobgaranti til tre af dem, og DEKRA arbejder pt på at skaffe job til de andre.
- To unge har ingen interesse i det videre forløb og er henvist tilbage til jobcentret for videre afklaring.
- En ung får ikke kørekort men er i praktik pt. og praktikstedet vil muligvis gerne ansætte den unge.
Sagsnr.: 17/7644
Resumé
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har etableret en pulje med midler til gennemførelse af ’Flere skal med 2’. Her udbredes indsatsmodellen for ’Flere skal med’ til hele gruppen af aktivitetsparate borgere over 30 år. Til forskel fra ’Flere skal med’ har indsatsen et klart og prioriteret fokus på job og uddannelse, samt at tilknytning til arbejdsmarkedet sker gennem en jobrettet indsats på ordinære arbejdspladser.
’Flere skal med 2’ spiller godt sammen med arbejdsmarkedets skarpe fokus på, at alle skal i job eller uddannelse, og samtidig rammer det godt ind i det arbejde, som området for aktivitetsparate borgere er i gang med.
Formålet med ’Flere skal med 2’ er at understøtte, at flest mulige borgere opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af lønnede timer. Hermed følger også en klar forventning om, at indsatsen i sig selv ikke medfører en øget tilgang til fx ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at Arbejdsmarkedsudvalget godkender ansøgningen, og
at projektet igangsættes såfremt puljemidlerne bevilliges.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har etableret en pulje med midler til gennemførelse af ’Flere skal med 2’. Her udbredes indsatsmodellen for ’Flere skal med’ til hele gruppen af aktivitetsparate borgere over 30 år. Til forskel fra ’Flere skal med’ har indsatsen et klart og prioriteret fokus på job og uddannelse, samt at tilknytning til arbejdsmarkedet sker gennem en jobrettet indsats på ordinære arbejdspladser.
Indsatsmodellen i ’Flere skal med 2’ har to klare fokuspunkter, der tager udgangspunkt i, hvad der virker for målgruppen: a) Vejen tilbage i job skal ske via ordinære arbejdspladser og lønnede timer, og b) chancerne for at komme tilbage i job øges, hvis borgeren har en tillidsrelation til en primær kontaktperson, der tror på borgerens jobmuligheder. Hermed følger også en klar forventning om, at indsatsen i sig selv ikke medfører en øget tilgang til fx ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
De to fokuspunkter spiller godt sammen med arbejdsmarkedsområdets skarpe fokus på, at alle skal i job eller uddannelse. Samtidig rammer de godt ind i det arbejde, som området for aktivitetsparate borgere (Afdelingen for Job og Integration) er i gang med. Nemlig en indsats der er langt mere virksomhedsrettet end tidligere praktiseret, og en ny teamstruktur hvor ansvaret for borgerne er fælles og samtidig giver mulighed for en mere smidig proces. Og sidst men ikke mindst, at borger og medarbejder matches ud fra relation.
’Flere skal med 2’ er således i tråd med arbejdsmarkedsområdets skarpe fokus på, at alle skal i job eller uddannelse, og derfor har Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ansøgt om midler fra puljen.
Kort om indsatsens formål og indhold
Formålet med ’Flere skal med 2’ er at understøtte, at flest mulige borgere opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af lønnede timer.
Selve indsatsen tager afsæt i viden fra ’Flere skal med’, ’Jobfirst’ og ’Beskæftigelses Indikator Projektet’ med følgende to fokuspunkter for, hvad der virker for målgruppen:
- Det at komme ud på en ordinær arbejdsplads med kollegaer og meningsfulde opgaver løfter borgeren tættere på job.
- En tillidsrelation til en primær kontaktperson, der tror på borgernes jobmuligheder øger chancerne for at komme i job.
Indsatsen består i, at borgerne tildeles en personlig jobformidler, der bygger bro til arbejdsmarkedet, suppleret med muligheden for at igangsætte en koordineret og tværfaglig indsats. Fx i situationer hvor borgerens helbredsmæssige eller familierelaterede udfordringer udgør en barriere for at skabe det rette virksomhedsmatch. Formålet med den tværfaglige indsats er, at borgeren får lagt en klar plan for hvordan de eksisterende udfordringer, som borgeren oplever, står i vejen for et job håndteres parallelt med en virksomhedsrettet indsats.
Således er indsatsen både i tråd med arbejdsmarkedets fokus på job og uddannelse til alle og Borgerens Centrum.
Forventede resultater
Det forventes, at minimum 20 pct. af målgruppen har opnået lønnede timer eller uddannelse ved projektets afslutning.
Projektperiode og økonomi
Projektperioden løber fra november 2019 til november 2021. Der ansøges i alt om 4.685.000 kr. Der forventes svar på puljeansøgningen primo november 2019.
Bilag
Sagsnr.: 18/21316
Resumé
Som led i satspuljeaftalen for 2019 og i finansloven for 2019 blev det aftalt at afsætte midler til en pulje målrettet kommunernes indsats på repatrieringsområdet. Initiativet skal give den enkelte borger bedre muligheder for at planlægge og gennemføre en eventuel reetablering i hjemlandet eller et tidligere opholdsland samt sikre en holdbar repatriering for borgeren.
Kolding Kommune vil i samarbejde med Nyborg og Haderslev kommuner samt Integrationsnet, der er en del af Dansk Flytningehjælp, søge om disse puljemidler.
Konkret vil midlerne i Kolding Kommune blive brugt til at skabe et projektforløb faciliteret af Integrationsnet, hvor medarbejderne bliver klædt på til at varetage informationsopgaven i forhold til borgerne. Til projektets udformning vil der blive gjort brug af Integrationsnets store netværk og kontaktflade.
Der udmøntes 7 mio. kr. i nærværende ansøgningsrunde, som har ansøgningsfrist den 18. november 2019. Ansøgningens udformning arbejder Integrationsnet på for øjeblikket og den vil være klar til afsendelse inden ansøgningsfristens udløb.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at puljen til styrkelse af frivillig hjemrejse søges.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Som led i satspuljeaftalen for 2019 og i finansloven for 2019 blev det aftalt at afsætte midler til en pulje målrettet kommunernes indsats på repatrieringsområdet. Initiativet skal give den enkelte borger bedre muligheder for at planlægge og gennemføre en eventuel reetablering i hjemlandet eller et tidligere opholdsland samt sikre en holdbar repatriering for borgeren. Det er af stor betydning for borgerne, om de er afklarede i forhold til at vende tilbage til deres hjemland eller at forblive i Danmark. En tvivl omkring dette kan betyde, at borgeren har svært ved at integrere sig i Danmark. Initiativet vil kunne sikre borgeren denne afklaring og dermed hjælpe borgeren til at tage ansvar for hans/hendes fremtid.
Kolding Kommune har mulighed for at søge om midler fra denne pulje til at øge vidensniveauet blandt repatrieringslovens målgruppe om frivillig tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland. Puljemidlerne kan endvidere også bruge til at give målgruppen bedre forudsætninger for at træffe beslutning om og gennemføre en vellykket repatriering. Desuden kan der søges om midler til at igangsætte konkrete projekter, som kan styrke kommunernes interne organisering og indhold i repatrieringsindsatsen.
Konkret vil midlerne i Kolding Kommune blive brugt til, at Integrationsnet styrker kommunens repatrieringsindsats. Integrationsnet er en del af Dansk Flygtningehjælp, og de har mangeårig erfaring med repatriering.
Integrationsnets opgave bliver, at:
- Facilitere at kommunens medarbejdere bliver i stand til at give en bedre og mere grundig vejledning til borgere omfattet af vejlednings forpligtelsen jævnfør repatrieringsloven.
- Sikre at kommunens medarbejdere bliver i stand til at skabe den nødvendige tillid til målgruppen, således at forløbet omkring repatriering lykkes bedre.
- Sikre at kommunens medarbejdere bliver i stand til i samarbejde med borgeren at lave en bæredygtig forretningsplan med fokus på iværksætteri i hjemlandet, så hjemrejsen bliver vellykket og vedvarende.
- Gøre kommunen i stand til at komme ud til målgruppen i kommunen eksempelvis for at få borgere i Kolding Kommune til at møde op til informationsmøder omkring deres muligheder. Herunder også borgere, der i dag ikke er i kontakt til jobcentret.
- Hjælpe den enkelte borger til at skabe et netværk i hjemlandet, således at hjemrejsen bliver vellykket og vedvarende. Der er i ansøgningen fokus på, at afdelingen for asyl og repatriering muliggør rekognosceringsrejser. Her får den enkelte borger mulighed for i en kort periode at hjemrejse for at etablere sig i et netværk og eksempelvis forretningsforbindelser. Dette vil gøre den egentlige efterfølgende hjemrejsen mere vellykket.
- Etablere et netværk og vidensforum mellem de tre kommuner: Kolding, Nyborg og Haderslev. Netværket bliver med fokus på en effektiv organisering omkring opgaven, en e-learnings platform og generel vidensdeling.
- Lave en opdatering af håndbogen for repatriering, som Integrationsnet står for.
I 2018 repatrierede i alt 13 borgere fra Kolding Kommune. I 2019 til og med november er tallet 13 voksne og 13 børn. Der er desuden en sag i gang, hvor en borger forventes at repatriere i december 2019. De repatrierede borgere er hjemrejst til forskellige hjemlande. Ved at øge fokusset på repatriering gennem brug af puljemidlerne forventes et stigende antal afklarede og eventuelt repatrierede borgere. Dette skyldes eksempelvis, at borgerne vil få mulighed for en grundigere vejledning i forhold til repatriering, og at det bliver muligt at nå ud til en større gruppe borgere også dem, der ikke i forvejen er i kontakt med jobcentret. Endeligt vil styrkelsen af repatrieringsindsatsen klæde medarbejderne endnu bedre på i forhold til at give borgerne en god oplevelse i mødet med jobcentret som myndighed.
Der udmøntes 7 mio. kr. i nærværende ansøgningsrunde, som har ansøgningsfrist den 18. november 2019, og puljen kan søges af alle landets kommuner. Ansøgningen fra Kolding Kommune skrives i samarbejde med Nyborg og Haderslev kommuner samt Integrationsnet. Dette samarbejde muliggør brugen af Integrationsnets mangeårige erfaring med hensyn til repatriering. Ansøgningens udformning arbejder Integrationsnet på for øjeblikket, og den vil være klar til afsendelse inden ansøgningsfristens udløb.
Sagsnr.: 19/16207
Resumé
I juni måned 2019 blev der gennemført en prøvehandling med involvering af i alt fem førtidspensionister. Udgangspunktet for prøvehandlingen er ’Politikken for det rummelige arbejdsmarked’, som bl.a. sætter fokus på borgere, der har været væk fra arbejdslivet i en længere periode på varig pension.
Prøvehandlingen bestod i en uformel snak med henblik på at afdække, om og hvordan vi kan hjælpe disse borgere på deres videre vej mod et meningsfuldt arbejdsliv. Resultatet af prøvehandlingen var en række indsigter, samt en konkret aftale om, at fire af de fem borgere blev sat i kontakt med en jobkonsulent, som skal hjælpe dem med at forfølge deres drømme om et rummeligt arbejdsliv.
Sagsfremstillingen giver status på samarbejdet med de fire borgere, samt en beskrivelse af de væsentligste læringspunkter som processen har givet anledning til.
Samarbejdet med de fire førtidspensionister fortsætter fremadrettet og følges tæt med henblik på at skabe yderligere læring. Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt yderligere tiltag for målgruppen af førtidspensionister.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
I juni måned blev der gennemført en prøvehandling med involvering af i alt fem førtidspensionister. Udgangspunktet for prøvehandlingen er ’Politikken for det rummelige arbejdsmarked’, som bl.a. sætter fokus på borgere, der har været væk fra arbejdslivet i en længere periode på varig pension, og som skal have muligheden for at få et arbejdsliv igen.
Prøvehandlingen bestod i en uformel snak med henblik på at afdække, om og hvordan vi kan hjælpe disse borgere på deres videre vej mod et meningsfuldt arbejdsliv. Resultatet af prøvehandlingen var en række indsigter, samt en konkret aftale om, at fire af de fem borgere blev sat i kontakt med en jobkonsulent, som skal hjælpe dem med at forfølge deres drømme om et rummeligt arbejdsliv.
I det nedenstående findes en status på samarbejdet med de fire borgere, samt en beskrivelse af de væsentligste læringspunkter som processen har givet anledning til.
Status på samarbejdet
Generelt har samarbejdets indledende fase fokuseret på relationsopbygning mellem borger og jobkonsulent samt begyndende dialog omkring ønsker, kompetencer og muligheder. Samarbejdet har i begyndelsen af oktober 2019 ført til, at én borger pt. er i dialog med en konkret virksomhed omkring praktik eller job med løntilskud med henblik på etablering af fleksjob. To af borgerne er startet op i et frivilligt forløb (pilotprojekt) hos den socialøkonomiske virksomhed Zendoo. Et forløb som skal hjælpe dem videre i meningsfuld beskæftigelse gennem opkvalificering og kontakt til relevante arbejdspladser.
Den sidste borger har på nuværende tidspunkt, grundet udefrakommende omstændigheder, ikke ressourcer til at fokusere på vejen tilbage til arbejdsmarkedet.
Overordnet set er målet om at skabe et meningsfuldt arbejdsliv for de fire borgere endnu ikke nået, men arbejdet er godt i gang, og der er kommet nedenstående læringspunkter ud af processen. Læringspunkter som er essentielle for det videre arbejde med at få førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet.
Generelle læringspunkter
- Det er en klar fordel, at der fra samarbejdets begyndelse er tilknyttet en fast medarbejder, der er gennemgående i processen. Det giver genkendelighed og tryghed for borgeren, tillid i relationen og et stærkt ejerskab hos den pågældende medarbejder.
- Samarbejdet kræver tæt dialog og opfølgning, og det er særdeles vigtigt at prioritere tid til de samtaler og spørgsmål, som byder sig. Dette for bl.a. at sikre indsigt og forventningsafstemning.
- Der skal være opmærksomhed på, at borgere i målgruppen kan have en særlig skrøbelighed, som fx kommer af årsagen til, at de har fået tilkendt varig pension og processen i forbindelse hermed. Det medfører en større sandsynlighed for tilbagefald, nedture eller særlige forbehold, der påvirker arbejdsevnen eller vejen tilbage til arbejdsmarkedet generelt.
- Førtidspensionister har alle fået bevilliget en varig pension som forsørgelsesgrundlag, og det medfører en lidt anderledes opgave i forhold til at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Det er et tilvalg for denne gruppe af borgere, og der stilles ingen krav fra jobcenterets side.
- Det er vigtigt, at relationen mellem borger og jobkonsulent har et enkelt fokus på vejen tilbage til arbejdsmarkedet og ikke på de administrative processer, som det kræver. Fx proces i forbindelse med etablering af hvilende pension, job med løntilskud eller fleksjob.
Ovenstående læringspunkter er i god tråd med flere af de udviklingsspor, der pt. arbejdes med på arbejdsmarkedsområdet, herunder bl.a. Borgerens Centrum og udvikling af ny teamstruktur.
Samarbejdet med de fire førtidspensionister fortsætter fremadrettet og følges tæt med henblik på at skabe yderligere læring. Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt yderligere tiltag for målgruppen af førtidspensionister.
Sagsnr.: 19/14692
Resumé
Tirsdag den 1. oktober 2019 blev der afholdt #KickstartKolding - Messe for uddannelse og fritidsjob på HANSENBERGs afdeling, Organia, på Vranderupvej. Hensigten med messen var at inspirere den yngre generation til at interessere sig for erhvervsuddannelser samt fritidsjob. Derfor blev samtlige 8., 9. og 10. klasser fra alle skolerne i Kolding Kommune samt de ledige unge tilknyttet Jobcenter Kolding inviteret.
På HANSENBERGs afdeling, Organia, havde 6 forskellige virksomheder samt 49 uddannelser stillet op med både udstyr, maskiner og medarbejdere. Dette gav messedeltagerne mulighed for at få hands on erfaringer med de specifikke fag, samt introducerede dem til de mange muligheder inden for erhvervsuddannelserne. Hos virksomhederne havde messedeltagerne desuden mulighed for at etablere den første kontakt i forhold til et fritidsjob.
Resultat og evaluering
Det vides, at 11 af messedeltagerne efterfølgende har skrevet sig op til landbrugsuddannelsen, hvilket tyder på, at den viden de tilegnede sig på messen, var udslagsgivende for deres valg af uddannelse.
Evalueringerne afspejler messens succes fra både de deltagende unge og lærerne. Ultimo november 2019 er der evalueringsmøde for de deltagende virksomheder og erhvervsuddannelser.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at sagen tages til orientering.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Det er ungepolitikkens mål at skabe fokus på at få flere unge ud på erhvervsuddannelserne. Med #KickstartKolding - Messe for uddannelse og fritidsjob kommer dette politiske mål i centrum, da de unge her får mulighed for at møde og blive inspireret til at gå efter en erhvervsuddannelse. #KickstartKolding er netop afholdt for anden gang efter den første succes med messen i efteråret 2018. Der har været en udvikling i messens indhold og omfang, og endnu engang afspejler evalueringerne, at messen har været en stor succes.
#KickstartKolding – Messe for uddannelse og fritidsjob blev afholdt tirsdag den 1. oktober 2019 på HANSENBERGs afdeling, Organia, på Vranderupvej. Hensigten med messen var at inspirere den yngre generation til at interessere sig for erhvervsuddannelser samt fritidsjob. Derfor blev samtlige 8., 9. og 10. klasser fra alle skolerne i Kolding Kommune samt de ledige unge tilknyttet Jobcenter Kolding inviteret. I alt deltog 1.870 unge mennesker, og de fik dagen igennem mulighed for at møde en lang række spændende virksomheder og erhvervsuddannelser.
På messen summede det af energi og iver efter viden fra de mange fremmødte deltagere lige fra start 8.30 til slut 14.30. Dette var understøttet af en detaljeret planlægning for tidspunkterne for de enkelte skolers tilstedeværelse på messen. Der var udarbejdet en grundig plan for transporten af eleverne, og de blev hentet på skolerne i busser og kørt frem til Organia.
Deltagende uddannelser
På HANSENBERGs afdeling, Organia, havde 6 forskellige virksomheder samt 49 uddannelser stillet op med både udstyr, maskiner og medarbejdere. Blot for at nævne nogle få eksempler kunne eleverne møde en beslagsmed, se på industrioperatør og prøve at styre en kran. Dette gav messedeltagerne mulighed for at få hands on erfaringer med de specifikke fag, samt introducerede dem til de mange muligheder inden for erhvervsuddannelserne. Hos virksomhederne havde messedeltagerne desuden mulighed for at etablere den første kontakt i forhold til et fritidsjob.
Resultat
Det vides, at 11 af messedeltagerne efterfølgende har skrevet sig op til landbrugsuddannelsen, hvilket tyder på, at den viden de tilegnede sig på messen, var udslagsgivende for deres valg af uddannelse.
På messen var det muligt, at en heldig deltager kunne vinde en IPhone X ved at udfylde et spørgskema, hvor svarene kunne findes ved at opsøge en stor del af de deltagende erhvervsuddannelser. Konkurrencen var etableret for at sikre, at de unge kom rundt til alle uddannelserne og virksomhederne, og at de opsøgte viden. De afleverede spørgeskemaer vidner om en høj aktivitet, hvor de unge besøgte alle standene. Den heldige vinder blev udtrukket på dagen, og præmieoverrækkelsen foregik som en overraskelse dagen efter i skoleklassen, hvor der var stor jubel fra både vinderen og hans klassekammerater.
Evaluering
Evalueringen fra messedeltagerne afspejler, at de fik tilegnet sig ny viden omkring erhvervsuddannelserne ved at deltage i messen. Særligt blev de overrasket over antallet af de mange forskellige uddannelser, og de beskrev overvejende messen med ord som: spændende, lærerig og varieret. Den samme store tilfredshed afspejler sig i tilbagemeldingerne fra lærere og vejledere tilknyttet de deltagende skoler.
Ultimo november 2019 vil der blive afholdt et evalueringsmøde, hvor virksomhederne og uddannelserne, som deltog i messen, vil få mulighed for at give deres feedback på messen.
Skolerne og Ungecenter Kolding vil nu tage over og bruge erfaringerne og oplevelserne fra messen ude på skolerne, når der skal tales uddannelsesvalg med de unge.
Sagsnr.: 19/4475
Resumé
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i marts 2019 blev der bevilget kr. 75.000,- til etablering af KFUM´s gældsrådgivningsprojekt og den fremtidige drift af tilbuddet. KFUM´s projekt ”På fode igen” tilbyder økonomi- og gældsrådgivning til borgere, der hovedsagelig er socialt udsatte, og som typisk har meget svært ved at søge hjælp andre steder for at få styr på økonomien.
Gældsrådgivningen er en helhedsrådgivning, hvilket betyder, at rådgivningen kommer hele vejen rundt om borgeren, og at gældsrådgiverne har kompetencerne til at forhandle med kreditorer – hvilket oftest kan være den største udfordring for målgruppen. Rådgivningen foretages af erfarne frivillige med en relevant faglig baggrund, og der er pt. tilknyttet en bankrådgiver, en socialrådgiver og to der har en bachelor i økonomi.
Det er planlagt, at der holdes informationsmøde i Vamdrup i november omkring opstart af rådgivning på KFUM´s Værested i byen.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at udvalget tager status til efterretning, og
at udvalget forelægges en status, når rådgivningen har fungeret i et år.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i marts 2019 blev der bevilget kr. 75.000,- til etablering af KFUM´s gældsrådgivningsprojekt og den fremtidige drift af tilbuddet. Pga. manglende midler fra Satspuljen var det lukket ned i august 2018, og for fortsat at kunne give borgerne et tilbud om gældsrådgivning blev udvalget søgt om bevilling af midler. Rådgivningen fra KFUM omfattede primært borgere i udsatte livssituationer, der har brug for økonomisk vejledning og hjælp.
Indhold i KFUM´s gældsrådgivning
KFUM´s projekt ”På fode igen” tilbyder økonomi- og gældsrådgivning til borgere, der hovedsagelig er socialt udsatte, og som typisk har meget svært ved at søge hjælp andre steder for at få styr på økonomien. Projektet har gældsrådgivning i en lang række byer i landet, og består både af ansatte og frivillige.
Gældsrådgivningen er en helhedsrådgivning, hvilket betyder, at rådgivningen kommer hele vejen rundt om borgeren, og at gældsrådgiverne har kompetencerne til at forhandle med kreditorer – hvilket oftest kan være den største udfordring for målgruppen. Rådgivningen foretages af erfarne frivillige med en relevant faglig baggrund, og der er pt. tilknyttet en bankrådgiver, en socialrådgiver og to der har en bachelor i økonomi.
Der søges løbende efter flere frivillige rådgivere, da der gerne skal være to på arbejde til hver rådgivning, som foregår onsdage i lige uger. Det er ønsket at starte rådgivning op i de ulige uger også, som så vil ligge på en anden ugedag. Flere af borgerne, der har fået rådgivning, er blevet gjort opmærksom på muligheden ved kontakt til Kolding Kommune.
Borgernes udfordringer
Der er forskellige udfordringer hos de borgere, der henvender sig for at få rådgivning og hjælp til at få økonomien på fode igen, og nedenfor er anført nogle eksempler:
- Borger har gæld fra et hussalg med tab efter at være kommet på førtidspension. Vedkommende har fået vejledning om gældssanering.
- Borger på integrationsydelse, som har gæld fra et tidligere forhold.
- Kontanthjælpsmodtager med mere end 150.000 kr. i forbrugslån
- En borger i arbejde som har forbrugsgæld på over 400.000 kr. og ingen mulighed for at afvikle gælden. Vedkommende har ofte negativt rådighedsbeløb trods egen indtægt.
- En borger på revalidering som har svært ved at få månedens udgifter dækket, samtidig med, at der skal afdrages på en gæld.
Samlet set har borgerne udfordringer, så de ofte har behov for mere end en enkelt rådgivning. Det opleves også, at det tager tid at komme afsted og kontakte rådgivningen, så der er behov for information om selve tilbuddet men også om, at det faktisk kan gøre en stor forskel for den enkelte at tage imod tilbuddet og få hjælp.
Rådgivning i Vamdrup
Gældsrådgiverne har været ude på KFUM´s Værested i Vamdrup for at høre om borgernes interesse for at kunne tilbyde rådgivning der også. Det var der stor interesse for, særligt fordi en busbillet til Kolding koster 44,- hver vej, hvilket er mange penge, hvis økonomien er udfordret.
Det er planlagt, at der holdes informationsmøde i november, hvor der bliver indrykket en annonce i lokalavisen, og en forhåbentlig opstart af rådgivningen derefter.
Status på arbejdet efter 12 måneder
I de første 6 mdr. har der været brugt tid på etableringen af tilbuddet, kommunikation omkring det og at finde frivillige rådgivere med den rigtige faglige profil. Der har pt. været seks borgere igennem et forløb hos rådgivningen. For at komme bredere ud og få kontakt til flere borgere igangsættes bl.a. initiativer som opstart i Vamdrup.
Arbejdsmarkedsudvalget forelægges en fornyet status og forslag til den videre vej, når rådgivningen har været aktiv i 12 måneder.
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder månedvis ledelsesinformation, der viser:
Del 1 – nøgletal for den generelle udvikling på beskæftigelsesområdet.
Under del 1 vises nøgletal for udviklingen i ledighedsprocenten og øvrige borgere, som modtager forsørgelsesydelse.
Del 2 - udvikling i antallet af borgere tilknyttet Jobcenter Kolding.
Under del 2 vises udviklingen det seneste år, tilgang og afgang af personer samt udvikling i aktivering fordelt på tilbudstyper.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i september 2019 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,4% i Kolding Kommune mod 3,7%. I september 2018 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,3% og 3,8% for hele landet.
Kilde: www.statistikbanken.dk (Danmarks Statistik, tabel AUS08)
Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i august 2019 14,7% af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i august 2018 14,9%
I det nedenstående vises personer i beskæftigelsesindsatsen opdelt i tre persongrupper. Det er en gruppe for ”jobparat arbejdskraft”, en gruppe for ”potentiel arbejdskraft” og en gruppe for personer i ”rummeligt arbejdsmarked”.
Figurerne i det nedenstående med titlen ”Udvikling i … ” viser en status på antallet af personer den sidste dag i måneden i den opgjorte periode sammenlignet med samme periode året før.
Figurerne med titlen ”Afgang til … ” viser antallet af ydelsesforløb afsluttet ”år til dato” i indeværende år sammenlignet med samme periode sidste år. For gruppen ”jobparat arbejdskraft” og gruppen ”potentiel arbejdskraft” er personerne opdelt efter, om de er afsluttet fra ydelsesforløb til arbejde eller til uddannelse. For gruppen ”rummeligt arbejdsmarked” vises, hvor mange personer, der er afsluttet til fleksjob sammenlignet med samme periode i det foregående år.
Jobparat arbejdskraft
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Persongruppen ”jobparat arbejdskraft” svarer til gruppen af personer, som indgår i det officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik. For en specifikation af persongrupperne, der indgår i kategorien ”jobparat arbejdskraft” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.
Potentiel arbejdskraft
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”potentiel arbejdskraft” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.
Rummeligt arbejdsmarked
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”rummeligt arbejdsmarked” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.
Bilag
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Ledelsesinformation for integrationsområdet viser en status på antallet af borgere omfattet af integrationsloven samt en oversigt over anvendte aktiveringstilbud i form af danskuddannelse m.v.
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder månedsvis ledelsesinformation for integrationsområdet til Arbejdsmarkedsudvalget, der viser:
Del 1
Del 1 viser et overblik over antallet af nye borgere i Kolding Kommune samt et overblik over den arbejdskraft, som er kommet med det ekstraordinære antal flygtninge. Derudover viser del 1, hvor mange personer, der deltager i IGU-forløb.
Del 2
Del 2 viser en status på antallet af kursister på Sprogskolen Kolding fordelt på skolens forskellige kursustilbud.
Del 3
Del 3 viser en status på de væsentligste persongrupper i integrationsindsatsen. Der henvises til det vedlagte bilag for en gennemgang af tabeller og figurer nævnt i beskrivelsen af del 3.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2015 og 2016
Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af programperiode og aktuelt antal
Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af programperiode
Note: Uddannelsesniveauet er fastlagt efter uddannelsessystemet i oprindelseslandet. En persons højeste uddannelsesniveau fremgår af oversigten.
Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af programperiode
Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, september 2019
Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb
En status på IGU-forløb viser, at ud af 61 påbegyndte forløb er 30 afsluttet. 2 personer er bosiddende i en nabokommune, hvorfor personerne ikke er medtalt i det følgende vedrørende afslutningsårsager og inddeling på brancher. Af de resterende 59 personer er 29 igangværende IGU-forløb og 30 er afsluttet.
Afslutningsårsagerne for de 30 afsluttede fordeler sig på 11 personer i arbejde, 7 i uddannelse, 3 er selvforsøgende, 8 modtager forsørgelsesydelse fra kommunen og 1 person er afsluttet til andet, da personen er udrejst.
Igangværende og afsluttede forløb fordeler sig på følgende brancher. Branchen er efter arbejdsstedets branche.
Del 2 – Sprogskolen Kolding
Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding
Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding
Bilag
Sagsnr.: 16/3092
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet en status på Beskæftigelsesministerens og Kolding Kommunes mål i beskæftigelsesplanen.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at udvalget drøfter status på beskæftigelsesplanen.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
I beskæftigelsesplanen for 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune. De 4 mål er udmeldt af Beskæftigelsesministeren, de sidste 8 mål er udmeldt af Jobcenter Kolding.
Beskæftigelsesplanen for 2017 til 2020 er inddelt i en række kapitler, hvorunder der er opstillet et eller flere mål. Gennemgangen af de 12 mål følger den samme kapitelstruktur som beskæftigelsesplanen.
Nuværende status viser, at Kolding Kommune er godt på vej til at opfylde hovedparten af de opstillede mål.
Gennemgangen af de enkelte mål er lavet i tabeloversigt. Grundet formatet og af hensyn til læsevenlighed, er statussen medtaget som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 19/23585
Resumé
Der skal godkendes en mødeplan for Arbejdsmarkedsudvalget for 2020.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at mødeplanen for 2020 godkendes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til mødeplan for Arbejdsmarkedsudvalget for 2020. Som udgangspunkt afholdes møderne torsdage kl. 07.45 – 11.45.
Møderne foreslås afholdt på følgende datoer:
- 9. januar
- 6. februar
- 5. marts
- 2. april
- 7. maj
- 4. juni
- 13. august
- 3. september
- 1. oktober
- 12. november
- 3. december.
Mødedatoerne er koordineret med den øvrige mødeaktivitet for Byrådets medlemmer.
Sagsnr.: 19/12099
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget kan ved 3. bevillingskontrol pr. 30. september 2019 fremvise et økonomisk merforbrug på 34,5 mio. kr. på overførsler, hvilket er en uændret konklusion i sammenligning med 2. bevillingskontrol. Overskridelsen skyldes, at færre ledige kommer i arbejde, og at der er flere på passiv varig forsørgelse end forventet. Der søges derfor om en tillægsbevilling på 34,5 mio.kr.
Derimod forventes udvalgets serviceramme overholdt.
Der er foretaget rammekorrektion som følge af Kolding Kommune har uddelt § 18-midler til udvalget til frivilligt socialt arbejde i 2019.
Korrektionen er indeholdt i bevillingskontrollen.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at Arbejdsmarkedsudvalget godkender bevillingskontrollen, og
at udvalget godkender, at der ansøges om en tillægsbevilling på 34,5 mio. kr.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Overførsler
Arbejdsmarkedsudvalget kan ved 3. bevillingskontrol fremvise et forventet økonomisk merforbrug på 34,5 mio.kr. på udvalgsområdets økonomiske ramme til overførsler. Merforbruget er et udtryk for en række kendte økonomiske udfordringer på området, som har været gældende i 2. bevillingskontrol. Der søges derfor om en tillægsbevilling på 34,5 mio. kr.
Det er især stigende forsørgelsesudgifter til jobparate ledige, fleksjobordningen, førtidspension samt afledte økonomiske konsekvenser til tilbud og tillægsydelser, som udfordrer økonomien i forhold til forudsætningerne i det korrigerede budget.
I skønnet indgår, at der skal ske en betydelig opbremsning i de sidste måneder af 2019. På baggrund af denne anbefaling har forvaltningen igangsat flere initiativer som bl.a. omprioritering af medarbejderressourcer. Med disse tiltag forventes forvaltningens skøn på 34,5 mio. kr. at holde stik.
Da tallene er baseret på udviklingen frem til august, er der dog som beskrevet neden for en væsentlig usikkerhed i forhold til, hvordan den faktiske udvikling bliver.
Samlet set er udviklingen og dermed konklusionen uændret i sammenligning med 2. bevillingskontrol i august.
Usikkerheder
I skønnet for resten af året er det forudsat, at den stigning der er set i første del af året jævnes ud til en udvikling på niveau med tidligere år.
Forvaltningens beregninger er foretaget med nogle forudsætninger om udviklingen i ledigheden, som stort set svarer til forudsætningerne i Økonomisk redegørelse august 2019.
Endvidere forventer forvaltningen at udgifterne til tilbud og boligstøtte falder som følge af faldende ledighed.
Holder konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse ikke i Kolding Kommune, vil det dermed ændre forudsætningerne, der ligger til grund for beregningerne.
Forvaltningens nuværende skøn er lavet på baggrund af augusttallene, og her har forvaltningen endnu ikke for alvor set den nævnte opbremsning på hverken ydelses- eller tilbudsdelen. Sker opbremsningen ikke som forudsat, vil årsresultatet komme til at ligge over de 34,5 mio. kr.
Serviceudgifter
Udvalgets serviceramme forventes overholdt.
Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 3. bevillingskontrol. Eventuelle afvigelser er et udtryk for enten et pres eller råderum på budgetrammerne.
Bevillingskontrol
Der er foretaget rammekorrektion som følge af, at Kolding Kommune uddeler penge til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens § 18. Udvalgets andel udgør 0,5 mio. kr. i 2019 og frem.
Centralforvaltningens bemærkninger
Under tilskud og udligning er reserveret et beløb til imødegåelse af budgetudfordringen på arbejdsmarkedsområdet. Der vil således i denne bevillingskontrol blive foreslået inddækning af 34.5 mio. kr. af det under tilskud og udligning reserverede beløb. Herudover er der ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Sagsnr.: 19/3349
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget orienterede om:
- Dialog med borgere om budgettet.
Sagsnr.: 19/3347
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren vil på mødet give udvalget en orientering om udvalgt nyt fra arbejdsmarkeds- og integrationsområdet.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterede om:
- Økonomistyring på arbejdsmarkedsområdet
- Proces omkring personalereduktioner.
Sagsfremstilling
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterer om:
- Afslag på ansøgning til projekt ”Karti Haween (women skills”)
Bilag
Sagsnr.: 19/3352
Resumé
Deltagelse i aktiviteter.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre hverv.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 14-11-2019
Godkendt.
Bilag