Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
04-11-2015 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Arbejdsmarkedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/10101
Resumé
På mødet vil forstander og afdelingsleder fra Sprogskolen Kolding præsentere Arbejdsmarkedsudvalget for:
- Indholdet og resultaterne fra Sprogskolen Kolding og Den Erhvervsrettede Sprogskole gennemgås – herunder en benchmark med andre kommuner og deres sprogcentre
- Gennemgang af hvordan de midler, Arbejdsmarkedsudvalget har bevilget, anvendes. Her tænkes på både danskundervisning 1, 2 og 3 samt Den Erhvervsrettede Sprogskole.
Efter oplægget bliver der mulighed for at stille spørgsmål.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsnr.: 12/23507
Resumé
Som opfølgning på indførelsen af Det Hjertelige Jobcenter besluttede Arbejdsmarkedsudvalget i marts 2014, at projektet skulle evalueres. Den skulle føre til fokus- og indsatsområder for det fremtidige arbejde med Det Hjertelige Jobcenter.
I september 2015 blev evalueringen gennemført blandt 79 borgerne, der besøgte tre af jobcentrets adresser i perioden og via trækning af forskelligt statistisk materiale og undersøgelser.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Som opfølgning på indførelsen af Det Hjertelige Jobcenter besluttede Arbejdsmarkedsudvalget i marts 2014, at projektet skulle evalueres. Den skulle føre til fokus- og indsatsområder for det fremtidige arbejde med Det Hjertelige Jobcenter.
Visionen for Det Hjertelige Jobcenter
Da projektet startede i 2013 blev følgende vision formuleret som ledetråd for arbejdet og de forskellige indsatser:
”Både de ledige og vores samarbejdspartnere skal mærke, at vi har hjertet med i det, vi gør.
Vi opmuntrer og oplyser de ledige til at spille en aktiv rolle i indsatsen for at få et arbejde – fordi vi vil det.
Det afspejler sig både i vores attitude, indretning, initiativer og kommunikation. Selv en ubehagelig besked kan overbringes, så modtageren fornemmer, at vi har hjertet på rette sted og forsøger konstruktivt at se fremad.
Sammen skaber vi Danmarks mest kompetente ledige ved at møde hinanden med tillid, værdighed, respekt og professionalisme.
Det gør de ledige til en attraktiv arbejdskraft og jobcentret til en attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne.
Det handler om at møde mennesker, der hvor de er.
Det er Det Hjertelige Jobcenter, og det skal både de ledige, virksomhederne og vores øvrige samarbejdspartnere kunne mærke, hver gang de er i kontakt med os. Hvad enten det er skriftligt, elektronisk, telefonisk eller personligt.”
Metoden bag evalueringen
I september 2015 gennemførte jobcentret en evaluering af Det Hjertelige Jobcenter. Undersøgelsen blev foretaget blandt borgerne, der besøgte tre af jobcentrets adresser i perioden og via trækning af forskelligt statistisk materiale og undersøgelser.
I jobcentrets arbejde med at være Det Hjertelige Jobcenter er der bl.a. fokus på resultater og kommunikation & service. Denne tilgang afspejles derfor også i metoden til evalueringen.
Kommunikation & service
- Telefonbetjening og indretning – hvorledes oplever borgerne telefonbetjeningen ved Jobcenter Kolding? Hvorledes oplever borgerne indretningen af Café Kolding og venterummende på Staldgården og Domhusgade, samt samtalerummenes indretning på alle tre adresser?
- Det personlige møde – hvorledes oplever borgerne det personlige møde, med fokus på samtalen, på Jobcenter Kolding?
- Breve – hvorledes oplever borgerne skriftlig kommunikation i form af breve fra Jobcenter Kolding?
Resultater
- Kompetente ledige og sygemeldte – kommer de ledige og sygemeldte i arbejde eller uddannelse?
- Mål af indsats – hvorledes træffer Jobcenter Kolding korrekte afgørelser, og hvor mange af de ledige og sygemeldte er i aktive tilbud.
Data og borgernes deltagelse i undersøgelsen
Evalueringen er gennemført med spørgeskemaer, personlige interview og telefoninterview af i alt 79 borgere. De fleste svar er indsamlet ved spørgeskemaundersøgelser i Café Kolding, indgangspartiet ved Domhusgade og i Staldgården. Desuden er 30 borgere ringet op til interview om den sidste samtale, de har haft med deres sagsbehandler. Ud af de 79 borgere indvilgede 20 af dem i efterfølgende at blive interviewet via telefonen om et udsnit af vores breve.
Resultatet af evalueringen
Der blev opsat en skala fra 0 til 100, som de indsamlede data blev vurderet ud fra. Tilsvarende blev der fastsat, hvilken vægtning de skal have in den samlede vurdering af de to parametre ”Kommunikation & service” og ”resultater.
Kommunikation & service | |||
| Vægtet | Højest mulige score | Point |
Telefonbetjening | 25% | 25 | 17 |
Indretning | 25% | 25 | 20 |
Samtaler | 25% | 25 | 21 |
Breve | 25% | 25 | 22 |
I alt | 100% | 100 | 79 |
I forhold til ovenstående tal er de beregnet på baggrund af svar fra de personlige interview. Jo mere positiv et svar jo højere pointtal.
Der har her været fokus på at sammenligne Kolding Kommunes resultater med de øvrige kommuner. Ud fra de forskellige resultater er vores placering værdisat og givet point, som så skaber den endelig placering. Ligesom i forhold til de ovenstående resultater, er også nedenstående vurderet på skalaen mellem 0 til 100 point.
Resultater | |||||
| Vægtet | Højest mulige pointscore | Point | Placering | Målemetode |
Hvor god er Kolding Kommune til at få kommunens ledige og sygemeldte i arbejde i forhold til sammenlignelige kommuner? | 50% | 50 | 39 | 5 (ud af kommuner i klyngen) | Målt ved besparelsespotentiale. Placeret som 5. bedste kommune ud af klyngens 22 kommuner. En femteplads udløser 38,6 point ud af 50 mulige (22 – 5)/22*50 |
Hvor korrekte er afgørelserne i forhold til landet som helhed? | 25% | 25 | 23 | 8 (ud af 98 kommuner) | Målt ved antallet af stedfæstede afgørelser ved Ankestyrelsen. Jo større stadfæstelsesgrad jo bedre placering. Kolding Kommune er placeret som 8. bedste kommune ud af landets 98 kommuner. En 8. plads udløser 23 point ud af 25 mulige (98 – 8) – 98*25 |
Hvor mange ledige og sygemeldte er i aktive tilbud? | 25% | 25 | 18 | 28 (ud af 98 kommuner) | Målt ved andelen af aktivitetsberørte borgere. Jo flere der er aktiveret jo bedre placering. Kolding Kommune er placeret som 28. bedste kommune ud af landets 98 kommuner. En 28. plads udløser 17,9 point ud af 25 mulige (98 – 28)/98*25 |
I alt | 100% | 100 | 79 | | |
Scoren på aksen for Kommunikation & service viser et samlet pointtal på 79. Samtidig vider den samlede opgørelse over resultaterne et tilsvarende tal på 79, hvilket placerer det endelig resultat af evalueringen som meget tilfredsstillende.
Gennemgang af svarene om Kommunikation & service
Undersøgelsens åbne spørgsmål underbygger det pæne resultat, men sætter også ord på, hvordan man kan blive bedre.
Positive tilbagemeldinger og resultater
- Undersøgelsen viser, at borgerne i mødet med Jobcenter Koldings ansatte oplever en høj grad af tilfredshed med den hjælp og de svar, som de får. Borgerne beskriver de ansatte som venlige, smilende, hjælpsomme og fagligt kompetente.
- Kolding har mange ledige og borgere på overførselsindkomster, men håndterer sagsbehandlingen professionelt og med et fåtal af ankesager afgjort i ankerens favør.
- Telefonbetjeningen på jobcentret får mange positive bemærkninger med på vejen. Borgerne ønsker en hurtig, faglig kompetent og venlig betjening og vurderer selv, at det er den, de allerede får nu. Flere ytrer ønske om at kunne ringe direkte til deres rådgiver uden begrænsninger i træffetiden, hvilket er en mulighed nu, efter at man i september overgik til nyt it-system.
- Kommunens besparelsespotentiale på ydelsesområdet scorer bedre end forventet i forhold til rammevilkårene
- Jobcentrets service og virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgang til kvalificeret arbejdskraft vurderes positivt.
Negative tilbagemeldinger og resultater
- Indretningen af særligt matriklerne på Dieselvej og Staldgården beskrives som hyggelige og forbedrede i manges øjne, men stadig med mørke rum, uoverskuelig indretning og vanskelige adgangsforhold (særligt på Staldgården)
- Der ligger en udfordring omkring den skriftlige formidling i jobcentret breve. De indeholder mange fagbegreber og meget lovstof, som kan være svært for borgerne at forstå.
I løbet af efteråret planlægges at arbejde med lokalerne på Staldgården i samme designlinje, som Dieselvej er indrettet. Man vil i den forbindelse tage kontakt til Slots- og Ejendomsstyrelsen til en dialog om det er muligt at ændre på adgangsforholdene, dog med det forhold at bygningerne er fredede, hvilket sætter nogle begrænsninger.
Omskrivningen af jobcentrets breve har været væsentlig forsinket pga. indførelse af nyt it-system. Der er pt. foretaget en let redigering af brevene, men omskrivning og redigering kan nu for alvor begynde.
Sagsnr.: 13/15162
Resumé
Kommunaldirektøren oplyser, at bevillingskontrollen pr. 30. september 2015 for Arbejdsmarkedsudvalgets område viser et mindre forbrug på 12,252 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2015.
Mindre forbruget kan henføres til lovændringer og en positiv ledighedsudvikling. Den forbedrede ledighedsudvikling kan, hvis der er tale om en landstendens, resultere i en negativ regulering af bloktilskuddet og / eller beskæftigelsestilskuddet i forbindelse med en eventuel midtvejsregulering af aftalen om kommunernes økonomi i 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen ultimo 2015 tages til efterretning, idet Arbejdsmarkedsudvalgets driftsbevilling reduceres med 12,252 mio. kr. i 2015, og
at der af mindreforbruget på 12,252 mio. kr. overføres 4,000 mio. kr. til anlæg til køb af ejendom til nyttejob indsatsen, jf. beslutning på arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 7. oktober 2015. Resten af mindre forbruget tilføres udligning og generelle tilskud til imødegåelse af eventuel midtvejsregulering.
Sagsfremstilling
Det mindre forbrug på 12,252 mio. kr. som bevillingskontrollen pr. 30. september 2015 viser, kan i tabelform specificeres således:
Beløb i hele 1.000 kr., netto | Korrigeret budget 2015 | Forventet forbrug 2015 | Difference | Note |
Serviceudgifter | 6.027 | 6.027 | | |
Overførselsudgifter | | | | |
EGU – ungdomsuddannelser | 3.220 | 3.399 | 179 | |
| | | | |
Introduktionsprogram | 2.720 | 2.823 | 103 | |
| | |||
Kontante ydelser: | | | | |
- Kontanthjælp til flygtninge | 19.936 | 18.712 | -1.224 | 1 |
- Sygedagpenge | 124.729 | 129.297 | 4.568 | 2 |
- Kontant- og uddannelseshjælp | 185.610 | 191.629 | 6.019 | 3 |
- Dagpenge til forsikrede ledige | 173.189 | 160.723 | -12.466 | 4 |
- Midlertidig arbejdsmarkedsydelse | 19.438 | 14.378 | -5.060 | 4 |
- Førtidspension, tillæg og kontante ydelser | 428.014 | 418.713 | -9.301 | 5 |
- Fleksjob, ledighedsydelse og revalidering | 104.205 37.466 4.583 | 108.058 43.318 5.337 | 3.852 5.852 754 | 6 |
- Ressourceforløbsydelse/ jobafklaring | 7 | |||
Bolig til flygtninge og udlændige | | |||
Beskæftigelsesordninger: | | | | |
- Kommunale beskæftigelsesordninger | 45.428 | 43.083 | -2.345 | 8 |
- Forsikrede ledige | 14.279 | 12.038 | -2.241 | 9 |
- Seniorjobs | 11.458 | 10.829 | -629 | |
- Beskæftigelsesordninger | 7.469 | 7.155 | -314 | |
I alt | 1.181.744 | 1.169.492 | -12.252 | |
1. Grundet ny lovgivning har ydelsen til nytilkomne flygtninge siden september 2015 været på et lavere niveau end tidligere. Det har medført mindre udgifter på 1,224 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.
2. Der forventes at være merudgifter til sygedagpenge i forhold til det korrigerede budget. Det skyldes, at antallet af borgere på sygedagpenge har været lidt højere end forventet. Det har medført merudgifter på 4,568 mio. kr.
3. Der forventes at være merudgifter til kontant- og uddannelseshjælp i forhold til korrigeret budget. Det skyldes primært, at antallet af unge på uddannelseshjælp har ligget på et højere niveau end forventet. Det har medført forventede merudgifter til kontant- og uddannelseshjælp på 6,019 mio. kr.
4. Der har i Kolding Kommune været en bedre ledighedsudvikling for de forsikrede ledige og borgere på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse end tidligere budgetteret. Dette har medført mindre udgifter til de to ydelser på i alt 17,526 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2015. Ledighedsudviklingen følger landsudviklingen, hvor antallet af jobklare ledige også er faldende.
5. Tilgangen til førtidspension har været mindre end forventet. Antallet af borgere på førtidspension er dermed faldet mere end tidligere budgetteret. Antallet af borgere på førtidspension er i perioden jan-sep. 2015 faldet fra 3.446 til 3.330. Faldet skal ses i sammenhæng med et stigende antal borgere på ressourceforløb og fleksjob. Der forventes mindre udgifter på 9,301 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.
6. Antallet af borgere i fleksjob er højere end tidligere budgetteret. Merudgift er påvirket af et stigende antal tilkendelser af fleksjob som følge af reform af førtidspension og fleksjob. Den forventede merudgift til ledighedsydelse er på 3,852 mio. kr.
7. Ressourceforløbsydelsen gives til borgere i ressourceforløb samt til borgere i jobafklaringsforløb. Både antallet af borgere i ressourceforløb samt jobafklaringsforløb er større end tidligere budgetteret. Den forventede mindre udgift til ressourceforløbsydelsen er på 5,852 mio. kr.
8. Udgifter under kommunale beskæftigelsesordninger består af aktiveringsudgifter til borger på a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse og revalidering. Grundet en nedgang i antallet af borgere på a-dagpenge forventes et mindre forbrug på aktiveringsudgifterne hertil. Det forventede mindre forbrug er på 2,345 mio. kr.
9. Antallet af forsikrede ledige i løntilskud er grundet den positive ledighedsudvikling også faldet, hvilket betyder at udgifterne til løntilskud til forsikrede ledige forventes at være 2,642 mio. kr. mindre end tidligere budgetteret.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Forvaltningen udarbejder månedligt ledelsesinformationen, der viser:
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Det samlede antal borgere på overførselsindkomst er det seneste år, fra september 2014 til september 2015, uændret. Der er i alt kommet 1 borgere mindre på overførselsindkomst.
Det konstante antal borgere på overførselsindkomst dækker over en række forskydninger inden for de enkelte ydelsesgrupper. Flere af forskydningerne skyldes reformer og ændret lovgivning.
Der har været et stort fald i antallet jobklare ledige (a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelsesydelse. Til gengæld har der været en stigning i antallet af unge på uddannelseshjælp.
Der har desuden være et fald i antallet af førtidspensionister. Faldet i antallet af førtidspensionister modsvares af et stigende antal borger i fleksjob og ressourceforløb.
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Der har været en stigning i antallet af integrationsborgere på 70 % det seneste år.
Det stigende antal integrationsborgere har betydet en stor stigning i antallet af borgere, der modtager danskundervisning på Sprogskolen Kolding og aktiveres i Den Erhvervsrettede Sprogskole.
Der er i september midlertidig boligplacering i 24 lejemål, der huser 28 flygtninge. Der vil i resten af 2015 og 2016 være behov for flere permanente lejemål, da man forventer, at antallet af flygtninge vil være stigende. Det forventes, at der i de sidste to kvartaler af 2015 vil være behov for 78 ekstra lejemål samt 140 ekstra lejemål i 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Der har været en stigning i antallet af integrationsborgere på 70 % det seneste år.
Det stigende antal integrationsborgere har betydet en stor stigning i antallet af borgere, der modtager danskundervisning på Sprogskolen og aktiveres i den erhvervsrettede sprogskole.
Der er i oktober midlertidig boligplacering i 24 lejemål, der huser 28 flygtninge. Der vil i resten af 2015 og 2016 være behov for flere permanente lejemål, da man forventer, at antallet af flygtninge vil være stigende. Det forventes, at der i de sidste to kvartaler af 2015 vil være behov for 78 ekstra lejemål samt 140 ekstra lejemål i 2016.
Forventninger til det fremtidige boligbehov
På 2015 kvoten er der pt. kommet 150 flygtninge, hvilket betyder, at der i alt mangler 65 flygtninge ud fra den udmeldte kvote for året.
Perioden for kvoten følger ikke kalenderåret, men går derimod fra 1. marts til slutningen af februar året efter. Fra 1. november 2015 forventes de resterende 65 personer derfor at komme.
I 2016 er udmeldingen fra Udlændingestyrelsen fortsat, at kvoten for Kolding Kommune er på 196 personer. I øvrigt bemærkes det, at det er vanskeligt at forudsige, hvornår på året de ankommer, hvilket skal ses i lyset af den måde, som styrelsen tildeler flygtninge. F.eks. ved vi først ved udgangen af oktober måned, hvor mange flygtninge der kommer d. 1. december og så fremdeles.
Sagsnr.: 13/21035
Resumé
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 17-12-2013, blev der orienteret om de forventede besparelser ved oprettelsen af 60 nye kommunale mikro-fleksjob til borgere på ledighedsydelse. Disse besparelser blev anslået til at beløbe sig til 1,5 mio. kr. I forlængelse af dette besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at de løbende skulle orienteres om anvendelsen af mikro-fleksjob i Kolding Kommune, herunder med fokus på, hvilken gruppe af borgere, der tildeles mikro-fleksjobbene.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Fleksjobreformen, som trådte i kraft den 01-01-2013, gjorde det muligt at oprette fleksjob til borgere med meget begrænset arbejdsevne, og som følge heraf er der blevet oprettet en række kommunale mikro-fleksjob i Kolding Kommune.
Mikro-fleksjob tildeles borgere på ledighedsydelse, hvis arbejdsevne ikke væsentligt overstiger 5 timer om ugen.
Ansatte i mikro-fleksjob er kendetegnet ved:
- Langvarig ledighed, dobbelt diagnoser med en kombination af fysiske gener hvor der tillige er psykiske gener.
- Mange har haft en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet.
- De er ude af stand til at varetage et job på almindelige vilkår.
- Alderen for de ansatte i mikro-fleksjob er typisk over 50 år.
De nyoprettede mikro-fleksjob er oprettet ved 51 forskellige offentlige institutioner i Kolding Kommune. Ansættelserne finder ofte sted ved daginstitutioner, skoler og plejecentre.
58 af borgerne har været i et mikro-fleksjob i mere end 12 måneder, således har et markant flertal af de ansatte på mikro-fleksjob ordningen har været i jobbet i over et år.
Eksempler på tre tilfældigt udvalgte borgere med mikro-fleksjob:
1) 54 årig, med ledighed fra februar 2013 til august 2015. Personen har forudgående været ledig fra 2007 til 2009. Personen lider af Fysiske gener, psykiske gener, samt koncentrations – og hukommelsesbesvær. Personen er ansat som køkkenassistent.
2) 55 årig, med ledighed fra 2007 til 2014. Personen er psykisk skrøbelig og har koncentrationsbesvær, samt en evasiv personlighed. Personen er ansat som køkkenassistent.
3) 57 årig, med ledighed fra 2010 til 2014. Personen har tilbagevendende depression og indlæringsbesvær. Personen er ansat som pædagog.
Perspektiver
En opgørelse pr. 21-10-2015 viser, at der er 61 personer ansat i mikro-fleksjob i Kolding Kommune, 59 af disse arbejder 5 timer ugentligt, mens de resterende 2 har hhv. 6 og 6,5 timer ugentligt.
Der arbejdes løbende med muligheden for at tilbyde arbejdstagerne til mikro-fleksjobbene et større antal timer. Som det ugentlige time antal indikerer har det dog været svært at skabe progression for denne gruppe.
Ses der på fleksjob som helhed, så ses det i den efterfølgende tabel at der er 1108 borgere ansat i fleksjob i Kolding Kommune. Af disse er 349 borgere i kommunale fleksjob, hvoraf borgere i den kommunale mikro-fleksjobs pulje udgør 61. Der er 667 i private fleksjob, 30 borgere i fleksjob er ansat ved regionerne, 28 er ansat i et fleksjob ved staten, mens 32 er i et fleksjob ved en forening, organisation eller en selvejende institution.
Job type | Antal Fleksjob |
Kommune | 349 |
Privat | 667 |
Region | 30 |
Statslig | 28 |
Forening, organisation eller selvejende | 32 |
Ikke angivet | 2 |
I alt | 1108 |
Økonomi
Den beregnede besparelse på 1,5 mio. kr. forudsætter, at de borgere som tager et mikro-fleksjob, har været på ledighedsydelse i mere end 18 måneder, hvorved kommunen betaler hele ledighedsydelsen og at der derfor opnås en maksimal besparelse. Det er dog ikke hele den forventede besparelse som reelt er blevet realiseret, da der er en del af borgerne i mikro-fleksjob som netop ikke har været på ledighedsydelse i de førnævnte 18 måneder. I stedet har hovedfokus været på at skaffe arbejde til en gruppe af borgere som ellers ikke ville være i arbejde.
Som følge heraf beløb besparelsen sig i 2014 til 1.336.000kr.
En plads på arbejdsmarkedet
Mikro-fleksjob giver beskæftigelse til en gruppe af borgere som ikke er i stand til at varetage et job på almindelige vilkår. Borgere, som ellers ville være uden beskæftigelse, får dermed et tilhørsforhold til en arbejdsplads til gavn for arbejdsgiverne og borgerne selv. Den gavnlige effekt som et mikro-fleksjob kan have, synes at være afspejlet i det markante flertal af borgere som forsat er i samme mikro-fleksjob et år efter ansættelse.
Sagsnr.: 15/15854
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at serviceringen af virksomhederne intensiveres, og
Sagsfremstilling
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 19. august 2015, i forbindelse med drøftelserne om Beskæftigelsesplan 2016, var der ønske om at få en uddybende fremstilling af jobcentrets virksomhedsindsats.
Virksomhedsindsatsen bygger på tre nøglebegreber: salg, service og ærlighed. Det betyder, at vi løbende arbejder på at gøre arbejdsgangene så enkle som muligt for virksomheder, der ansætter ledige.
Vi har altid fokus på et succesfuldt match, når vi formidler nye medarbejdere til erhvervslivet. Det kræver et godt kendskab til virksomhederne, så vi kan sælge de rette tilbud og services tilpasset de individuelle behov.
Organisering af virksomhedsindsatsen
Jobcenter Koldings Virksomhedsservice er fordelt på følgende afdelinger:
- Job og Virksomhed
- JobIgen
- JobAktiv
- Den Kommunale Sprogskole
Virksomhedsrådgivningen og rekrutteringsservice
Den fælles indgang for alle virksomheder går gennem jobcentrets virksomhedsrådgivning. Det sikrer kort responstid, så virksomhederne får hjælp og vejledning hurtigst muligt.
Det er også her rekrutteringsservice hører hjemme. Når virksomhederne ringer 7979 7400 får de hurtigt hjælp til at finde deres nye medarbejdere lige fra indrykning af stillingsopslag til selve udvælgelsen af egnede kandidater og ansættelse.
Siden opstart i sommeren 2013 til august 2015 har rekrutteringsservice besat 528 jobordrer.
I Virksomhedsrådgivningen er der indført en brancheopdelt specialisering i forhold til særlige satsningsbrancher. De fem satsningsbrancher er:
- Bygge & Anlæg
- Jern & Metal
- Operationel Service
- Detailhandel
- Offentlig service
Opdelingen på satsningsbrancher udelukker ikke, at der i planlægningen af virksomhedskontakten i perioder fokuseres på andre dele af branchefeltet. Periodisk henover året foretages undersøgelser, der kan indikere et behov for potentielt gode samarbejdsmuligheder i et afgrænset branchefelt. På samme måde kan en del jobklare ledige bedst matches ind til job i et andet afgrænset branchefelt.
Indsatser i virksomhederne
For mange ledige kan et forløb i en offentlig eller privat virksomhed være altafgørende for, at vedkommende finder vej tilbage til arbejdsmarkedet. Der er derfor vedvarende fokus på at opdyrke nye samarbejdspartnere i virksomhederne og udvide viften af tilbud til borgerne. De indsatser jobcentret samarbejder med virksomhederne om, er:
Virksomhedspraktik
Formål: At afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.
Målgruppe: Personer, som har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår.
Varighed: 4 uger for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Borgere på sygedagpenge, ledighedsydelse og i et ressourceforløb samt kontanthjælpsmodtagere der er langt væk fra arbejdsmarkedet kan være i virksomhedspraktik i 13 uger, hvilket efter en konkret vurdering, kan forlænges op til 1 år.
Løntilskud
Formål: At ledige genoptræner eller styrker deres faglige, sociale og/eller sproglige kompetencer.
Målgruppe: Ledige, som har behov for at få konkret erhvervserfaring inden for et ønsket arbejdsområde samt opbygge et netværk inden for branchen til gavn for deres videre jobsøgning.
Varighed: En løntilskudsansættelse kan højst vare 1 år - for offentligt løntilskud dog kun op til 4 mdr. I løntilskudsperioden er man ansat i virksomheden, men arbejdet tæller ikke med til genoptjening af dagpengeretten.
Jobrotation
Formål: Når en virksomhed sender en eller flere ansatte i efteruddannelse, får ledige mulighed for at vikariere for dem i uddannelsesperioden. Hermed får ledige relevant erhvervserfaring og muligheden for at gøre sig gældende til evt. jobåbninger på arbejdspladsen eller i branchen. Herudover afdækkes et evt. behov for yderligere opkvalificering.
En intern effektmåling foretaget i foråret 2015 viste, at 50% af dem der havde været i jobrotationsforløb, havde fået fast arbejde efterfølgende eller var gået i uddannelse.
Målgruppe: Primært jobklare ledige uden varig nedsat arbejdsevne. Vikaren skal have mindst 6 måneders ledighed bag sig.
Varighed: Op til 6 måneder.
Voksenlærlinge
Formål: Voksenlærlingeordningen er en genvej til en faglig uddannelse for både beskæftigede og ledige.
Målgruppe: Ufaglærte personer over 25 år med mere end 2 måneders ledighed, faglærte med forældet uddannelse og mere end 2 måneders ledighed eller faglærte med mere end 12 måneders ledighed samt ufaglærte beskæftigede.
Varighed: Uddannelsen tager typisk mellem 2 og 4 år med mindre lærlingen har relevant erfaring, så uddannelsesperioden kan gennemføres hurtigere.
Derudover samarbejder Virksomhedsservice med virksomhederne om mentorordning til understøtning af medarbejderes udvikling, etablering af fleksjob, arbejdsfastholdelse af syge eller delvist raskmeldte medarbejdere, virksomhedscentre og særlige samarbejdsprojekter.
I nedenstående tabel ses hvor mange pct. af borgerne, der er blevet selvforsørgende 6 mdr. efter endt virksomhedsrettet tilbud fordelt på ydelserne a-dagpenge, jobparate- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Selvforsørgelsesgrad 6 mdr. efter endt aktiveringsforløb samt antal forløb i perioden 2. kvartal 2013 – 1. kvartal 2014.
Privat praktik | Off. Praktik | Privat løntilskud | Off. løntilskud | Jobrotation | |
A-dagpenge | 39,6 | 20,8 | 58,8 | 41,3 | 59,2 |
- Antal forløb | 43 | 15 | 170 | 200 | 15 |
Jobparat kontanthjælp | 31,6 | 32,4 | 51,8 | 40 | 52,5 |
- Antal forløb | 165 | 76 | 60 | 68 | . |
Aktivitetsparat kontanthjælp | 10,6 | 4,7 | 41,7 | 31,9 | |
- Antal forløb | 457 | 129 | 24 | 13 |
Relationer skaber effekt
Der opnås langt den største effekt for borgerne, i forhold til at rykke tættere på arbejdsmarkedet, når der er oparbejdet gode relationer mellem jobkonsulent og virksomhed. Med et indgående kendskab til den enkelte virksomhed har jobkonsulenten mulighed for at tilrettelægge et individuelt forløb, som både lever op til den enkelte borgers kompetencer og udviklingspotentialer og virksomhedens forventninger – og det skaber resultater. Uafhængigt af målgruppe og tilbud.
En virksomhed vil have klar besked om den person, som skal i et forløb i virksomheden. Matchningen skal være præcis, og jobkonsulenten skal have gjort sit hjemmearbejde, så han/hun ved, om virksomheden og den ledige passer sammen.
Virksomheden vil ikke vide alt om den lediges eventuelle sygdom og øvrige problemer, men vil vide de ting, som kan have indflydelse på opholdet i virksomheden og den sociale omgang med kollegerne. De vil også have nok viden til, at virksomhedens kontaktperson kan tale med den afdeling og de medarbejdere, der skal tage imod den ledige, for at sikre sig, at de er med på opgaven. Virksomheden vil kort sagt vide, hvilken opgave der venter. Jobkonsulenten skal hverken ”oversælge” eller ”undersælge” borgeren, men være ærlig og realistisk i samarbejdet med virksomheden.
Partnerskabsaftaler
For at opbygge, udvikle og fastholde et gensidigt og forpligtende samarbejde med lokale virksomheder, er der indgået tre partnerskabsaftaler.
Omdrejningspunktet for Partnerskabsaftale 1 er rekruttering og opslag på Stig på og Jobnet. Virksomhederne er samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev. I øjeblikket har 40 virksomheder indgået aftalen.
Med indgåelse af Partnerskabsaftale 2 forpligter virksomhederne sig på lejlighedsvis at stå til rådighed med tilbud om virksomhedspraktik og job med løntilskud. Det har 250 virksomheder valgt at gøre.
Partnerskabsaftale 3 indebærer, at virksomhederne stiller et fast antal virksomhedspladser til rådighed, hvilket 41 virksomheder bidrager med.
Sammenlagt har 331 lokale virksomheder forpligtet sig på en partnerskabsaftale og Virksomhedsservice arbejder løbende på at udbygge kredsen af samarbejdspartnere.
Sambesøg i virksomhederne
Business Kolding og Jobcenter Kolding har indledt et samarbejde med fokus på fortsat vækst i Kolding Kommune ved at fastholde og styrke indsatsen for øget beskæftigelse og sikre nem adgang til arbejdskraft.
Det gøres helt konkret gennem initiativer som:
- Udarbejdelse af rekrutteringskoncept
- Nem adgang for virksomheder til at benytte jobcentrets services
- Samarbejde omkring udenlandsk arbejdskraft
- Sambesøg i virksomhederne
Kombinationen mellem Business Koldings knowhow og kontakt til erhvervslivet samt jobcentrets beskæftigelsespolitiske vinkel med fokus på jobskabelse har ført til god synergi ved sambesøg i forhold til at yde den bedst mulige service til virksomhederne. Sambesøgene har sikret en god dialog og en systematisk indsats for at skaffe virksomhederne den arbejdskraft, som de efterspørger. Fremadrettet vil jobcentret arbejde for at videreudvikle det eksisterende gode samarbejde, så også flere interessenter inddrages i fællesmøder med virksomhederne.
Virksomhedsrådgivningen har desuden ansøgt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om at deltage i et nyt projekt, hvor fokus er på at styrke virksomhedsservicen. I samarbejde med styrelsen skal der udvikles og afprøves metoder med udgangspunkt i det lokale erhvervsliv, som efterfølgende skal udbredes til alle landets jobcentre.
Sagsnr.: 15/15874
Resumé
Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland har udarbejdet to notater, Status på reformer og indsats, RAR Sydjylland samt Nøgletal for arbejdsmarkedet, RAR Sydjylland.
Notaterne danner baggrund for rådets egne drøftelser om den beskæftigelsespolitiske indsats, og har samtidig til formål at lægge op til yderligere debat i de kommunale arbejdsmarkedsudvalg om udviklingen på arbejdsmarkedet.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at der indledes samarbejde med flere nye virksomheder, så den virksomhedsrettede indsats styrkes.
Sagsfremstilling
Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland har udarbejdet to notater, som sætter fokus på udviklingen på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Sydjylland:
- En orienterende status på de fire beskæftigelsespolitiske reformer: Beskæftigelsesreformen, Kontanthjælpsreformen, Førtidspensions- og fleksjobreformen samt Sygedagpengereformen.
- Nøgletal for arbejdsmarkedet, som giver et overblik over situationen på arbejdsmarkedet ud fra indikatorer som udviklingen i beskæftigelsen, jobomsætning og rekrutteringssituationen.
Notaterne danner baggrund for rådets egne drøftelser om den beskæftigelsespolitiske indsats, og har samtidig til formål at lægge op til yderligere debat i de kommunale arbejdsmarkedsudvalg om udviklingen på arbejdsmarkedet.
”Status på reformer og indsats, RAR Sydjylland”
Status på Beskæftigelsesreformen
Omdrejningspunktet for reformen er at hjælpe ledige hurtigere i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats, herunder også uddannelsesindsats.
Ledighed og langtidsledighed falder
Fra juni 2014 til juni 2015 er langtidsledigheden faldet med 17,4 pct. i Kolding.
I 2014 gennemførte Jobcenter Kolding et forsøgsprojekt med fokus på hyppige samtaler og etablering af jobklubber for langtidsledige med over 16 måneders ledighed. Projektet viste positive effekter i forhold til at få ledige til at skifte branche og afprøve nye arbejdsområder. For at styrke den positive udvikling yderligere og mindske tilgangen til ledighed over 16 måneder, er der i 2015 iværksat jobklubber for ledige med 7-8 måneders ledighed.
Fælles og intensiveret kontaktforløb
I april 2015, før de nye regler trådte i kraft, fik 40,8 pct. af dagpengemodtagerne i Kolding første samtale inden for den første måneds ledighed. I Sydjylland lå tallet på 35,8 pct.
Tallene er fra en periode, hvor Jobcenter Kolding fulgte den politiske strategi, at alle dagpengemodtagere deltog i første samtale mellem 6. og 8. ledighedsuge. Efter 1. juli 2015 indkaldes borgerne til første samtale efter 2 ugers ledighed, så de kan deltage i samtalen senest efter 4-6 ugers ledighed, som de nye regler foreskriver.
Individuel indsats med virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering
30 pct. af tilbuddene for dagpengemodtagere i Kolding var ordinær uddannelse i maj 2015, hvilket er højere end gennemsnittet blandt de øvrige kommuner. Det skyldes blandt andet, at Kolding har fokus på opkvalificering af ufaglærte ledige, så de kan matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet og på ledige med lange og mellemlange uddannelser, der havde behov for efteruddannelse og evt. brancheskift.
I 2015 er 6 ugers selvvalgt uddannelse blevet målrettet til 6 ugers jobrettet uddannelse med fokus på områder med mangel på arbejdskraft. Samtidig kan højtuddannede ledige ikke længere få 6 ugers jobrettet uddannelse, og der er dermed sat begrænsninger for antallet af kurser.
I 2015 er der sat klare mål for den proaktive indsats over for virksomhederne og det forventes derfor, at den virksomhedsrettede indsats fremover vil fylde endnu mere i den samlede tilbudssammensætning.
Status på Kontanthjælpsreformen
Fokus for reformen er den uddannelsesrettede indsats for ufaglærte unge og en aktiv indsats mod arbejdsmarkedet for alle kontanthjælpsmodtagere gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats.
Stigning i antallet, der får kontanthjælp- og uddannelseshjælp
Der har i 2015 været en stigning i antallet af unge på uddannelseshjælp i Kolding og Ungdommens Uddannelsesvejledning oplever i øjeblikket en særlig stor tilgang af gruppen af 18-20 årige. En del af forklaringen kan bl.a. findes i, at en del unge ikke er blevet optaget på den ansøgte uddannelse og at en del, efter endt grundforløb på erhvervsskolerne, ikke har kunnet finde en elevplads eller praktikplads. Andre unge har af personlige og faglige årsager ikke været i stand til at gennemføre en uddannelse og er frafaldet et påbegyndt forløb.
Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentret indleder i efteråret 2015 et samarbejde om at få afdækket de dybereliggende årsager til stigningen af unge, for bedst muligt at kunne hjælpe målgruppen.
Alle skal have en aktiv indsats
Med 18 pct. er Kolding på niveau med Sydjylland som helhed i forhold til andelen af langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud.
For at nedbringe antallet er der i 2. kvartal 2015 udarbejdet fagligt tilsyn på rettidighed på tilbud, herunder fritagelse fra aktivt tilbud samt årsager hertil. Tilsynet har vist, at der i alt i 2. kvartal 2015 var 186 sager, hvor borgerne ikke har deltaget i tilbud inden for de seneste 12 måneder. Ud af disse sager er ca. 25 pct. fritaget med baggrund i helbredsmæssige årsager. En stor del af de resterende borgere ville dog alene være i stand til at modtage tilbud om social mentor.
Status på førtidspensions- og fleksjobreformen
Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have en førtidspension, men i stedet en indsats i ressourceforløb. Fleksjobordningen er med reformen målrettet personer med mindst arbejdsevne og fokus på at øge timetallet.
Flere i ressourceforløb og fleksjob
Kolding har færre personer i ressourceforløb, førtidspension og fleksjob efter ny ordning end de øvrige kommuner. Fra maj 2015 er der dog sket en stigning, særligt på ungeområdet. Fra august 2014 til august 2015 er antallet af ressourceforløb steget fra 117 til 258, mens antallet af fleksjob efter ny ordning er steget fra 348 til 493 forløb.
Aktiv indsats i ressourceforløb
I forbindelse med projekt Det gode ressourceforløb, som påbegyndtes forår 2015, er flere borgere i ressourceforløb i gang med en aktiv indsats. Af de 258 borgere, som er i ressourceforløb i Kolding i september 2015 er 154, hvilket svarer til 60 pct., i tilbud. 37 pct. i virksomhedsrettede tilbud og 23 pct. i andre tilbud som f.eks. sundhedstilbud, mentorforløb, psykiatri og handicap. Dertil kommer, at en række borgere også har støtte i form af støttekontaktperson.
Tilgangen til førtidspension stiger igen
Mens de fleste øvrige kommuner i Sydjylland har oplevet en større stigning i antallet af tilkendte førtidspensioner, er antallet i Kolding, udtrykt som andel af befolkningen, kun steget med 0,1 pct.
Status på Sygedagpengereformen
Med reformen er tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykket og borgere, der ikke forlænges, fortsætter i jobafklaringsforløb. Reformen sætter dermed fokus på tidlig indsats og styrket brug af virksomhedsrettet indsats.
Udviklingen i sygedagpenge
Da det i foråret 2015 blev tydeligt, at Kolding havde en større stigning i antallet af fuldtidspersoner end sammenlignelige kommuner, blev der udarbejdet en handleplan med resultatfokus for at vende udviklingen. Handleplanen indeholder bl.a. systematisk arbejde med måltal, undervisning af medarbejderne og kvalificering af dokumentationsgrundlag.
Iværksættelsen af handleplanen har haft den ønskede effekt. Mens antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge i hele 2014 lå nogenlunde stabilt med 1.352 i januar 2014 og 1.350 i januar 2015, er antallet i juli 2015 faldet til 914.
Mens antallet af sygedagpengemodtagere er faldet, er andelen af sygemeldte borgere i jobafklaringsforløb steget siden årsskiftet. Fra 101 jobafklaringsforløb i januar 2015 til 278 forløb i august 2015.
Jobcentrets målgrupper
- Andelen på offentlig forsørgelse
I Kolding er andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse den næstlaveste i Sydjylland.
- Udviklingen i offentlig forsørgelse
Mens de fleste kommuner har oplevet et fald i antal personer på offentlig forsørgelse fra maj 2014 til maj 2015, har der i Kolding været en stigning på 0,1 pct. Antallet af borgere i ressourceforløb, jobafklaringsforløb og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har bidraget til stigningen i perioden. Samtidig har der været et fal