Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
01-12-2014 08:15:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/18841
Resumé
For at sikre de bedste betingelser for inklusionsindsatsen i forhold til inklusionsstrategien ”Plads til alle”, den pædagogiske sammenhængskraft, den nødvendige kapacitetsfleksibilitet og en optimeret bygningsudnyttelse sættes den næste fase i strategien for specialområdet i gang.
Det indebærer en ændring af strukturen på specialområdet således, at der etableres samlede specialtilbud for de målgrupper, der i dag er delt.
- Rådhusskolen og Specialcenter Christiansfeld flytter til Landerupgaard (socio-emotionelle)
- Grønnebakken og Taps flytter til Idrætsvej 1, Vamdrup (autister)
- Specialcentrene Brændkjær og Vonsild samles i Vonsild (fysisk og psykisk udviklingshæmmede) under forudsætning af bevilling til etablering af etape 2 af Specialcenter Vonsild
- Adhd tilbuddene på Bramdrup Skole og Vamdrup Skole samles på Bramdrup Skole
- Parkskolen – her gennemføres en undersøgelse/analyse af den forventede udvikling set i lyset af skolernes inklusionsindsats.
I de øvrige tilbud skabes en bedre pædagogisk sammenhængskraft, den nødvendige kapacitetsfleksibilitet og en optimeret bygningsudnyttelse.
De midlertidige bygninger på Grønnebakken kan fjernes, og Taps Skoles bygninger kan bruges til andre kommunale formål.
De midlertidige bygninger på Grønnebakken kan fjernes, og Taps Skoles bygninger kan bruges til andre kommunale formål.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 1/12 2014, høring af Handicaprådet 11/12 2014, høring af berørte skolebestyrelser med høringsfrist 16/1 2015, Børne- og Uddannelsesudvalget 16/2 2015, Økonomiudvalget 2/3 2015, Byrådet 16/3 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Adhd tilbuddene på Bramdrup Skole og Vamdrup Skole samles på Bramdrup Skole pr. 1. april 2015,
at Rådhusskolen og Specialcenter Christiansfeld flytter til Landerupgaard (socio-emotionelle) med virkning fra 1. august 2015,
at Grønnebakken og Taps flytter til Idrætsvej 1, Vamdrup (autister) med virkning fra 1. august 2015,
at Specialcentrene Brændkjær og Vonsild samles i Vonsild (fysisk og psykisk udviklingshæmmede) med virkning fra 1. august 2017 under forudsætning af fornøden bevilling til etape 2 af Specialcenter Vonsild,
at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at foretage konsekvensrettelser af bilag til Styrelsesvedtægt for Kolding kommunale Skolevæsen,
og
at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at gennemføre en undersøgelse/analyse af den forventede udvikling for børn med generelle indlæringsvanskeligheder set i lyset af skolernes indsats. Undersøgelsen forelægges udvalget på mødet 16. februar 2015.
at Adhd tilbuddene på Bramdrup Skole og Vamdrup Skole samles på Bramdrup Skole pr. 1. april 2015,
at Rådhusskolen og Specialcenter Christiansfeld flytter til Landerupgaard (socio-emotionelle) med virkning fra 1. august 2015,
at Grønnebakken og Taps flytter til Idrætsvej 1, Vamdrup (autister) med virkning fra 1. august 2015,
at Specialcentrene Brændkjær og Vonsild samles i Vonsild (fysisk og psykisk udviklingshæmmede) med virkning fra 1. august 2017 under forudsætning af fornøden bevilling til etape 2 af Specialcenter Vonsild,
at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at foretage konsekvensrettelser af bilag til Styrelsesvedtægt for Kolding kommunale Skolevæsen,
og
at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at gennemføre en undersøgelse/analyse af den forventede udvikling for børn med generelle indlæringsvanskeligheder set i lyset af skolernes indsats. Undersøgelsen forelægges udvalget på mødet 16. februar 2015.
Sagsfremstilling
For at sikre de bedste betingelser for inklusionsindsatsen i forhold til inklusionsstrategien ”Plads til alle”, den pædagogiske sammenhængskraft, den nødvendige kapacitetsfleksibilitet og en optimeret bygningsudnyttelse sættes den næste fase i strategien for specialområdet i gang.
Ambitionen fagligt set er at styrke tilbuddene professionelt og kvalitetsmæssigt for at leve op til inklusionsstrategien. Det er vigtigt at understrege at der ikke i forslaget forudsættes afsat færre faglige ressourcer til indsatsen på specialområdet.
Den skitserede udvikling tager sit afsæt i beslutninger der tidligere er truffet i Uddannelsesudvalget.
Uddannelsesudvalget besluttede 26. februar 2009 omkring visionen for specialundervisning følgende:
- Et af de vigtige mål er, at Kolding Kommune i løbet af denne årrække (2009 – 2012) skal have udbygget kapaciteten så meget, at der kun skal tilkøbes pladser uden for Kommunen til elever med ”smalle handicaps”. Dette mål har store konsekvenser i forhold til udbygning af eksisterende specialafdelinger og til at oprette/bygge nyt, idet status nu er mangel på kapacitet til flere forskellige elevmålgrupper.
- Et andet afgørende mål er, at vore specialskoler/afdelinger skal blive robuste og udviklingsorienterede specialistmiljøer, som udfører professionelt og kvalitetsmæssigt godt specialpædagogisk arbejde. For at dette kan lade sig realisere, kræves det, at hver enkelt afdeling/skole opnår en sådan størrelse, at dels driften kan blive effektiv og dels, at der er mulighed for fleksible løsninger til de mange forskelligartede opgaver.
- I forhold til ledelse og personale er målet, at arbejdspladserne skal være psykisk og fysisk sunde, samt at trivsel prioriteres højt. Netop i specialregi er det kendt, at arbejdsmiljøet er under pres, idet en række af eleverne har så komplekse problemstillinger, at deres adfærd bliver voldsomt påvirket. At opfylde dette mål er derfor af afgørende betydning og kræver særlige tiltag, hvor efteruddannelse er en vigtig ingrediens.
Tænkningen på specialområdet er, at inklusion er målet for det enkelte barn, hvor det giver mening. Det vil sige, at hovedreglen er, at barnet går på sin distriktsskole eller i tilknytning til en folkeskole i Kolding Kommune. I arbejdet med inklusion går man fra at have fokus på barnet, der er faldet ud af fællesskabet, til at have fokus på fællesskabet, som barnet er faldet ud af.
For nogle børn vil inklusion i en folkeskole ikke være det, der giver bedst mening og dermed heller ikke de bedste muligheder for at børnene får optimale muligheder for at ” blive så dygtige, som de kan”.
For disse børn vil eksklusion give bedst mening. Specialskoler eller specialafdelinger for følgende fire målgrupper vil derfor fortsat være en del af de samlede tilbud i Kolding Kommune:
- Børn der er fysisk og psykisk udviklingshæmmede
- Børn med socio-emotionelle vanskeligheder
- Børn med autisme
- Børn med Adhd
Kolding Kommune har ud over disse specialskoler et tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Parkskolen. Vurderingen er, at skolerne med det udvidede fokus på fællesskabet på sigt vil kunne inkludere flere børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Derfor bør der laves en undersøgelse af, hvordan udviklingen i skolernes arbejde med inklusion vil påvirke antallet af elever til dette tilbud.
For på denne baggrund at skabe yderligere konsolidering i forhold til kapacitet, pædagogik og arbejdsmiljø foreslås målgrupperne samlet således:
- Rådhusskolen og Specialcenter Christiansfeld flytter til Landerupgaard (socio-emotionelle)
- Grønnebakken og Taps flytter til Idrætsvej 1, Vamdrup (autister)
- *Specialcentrene Brændkjær og Vonsild samles i Vonsild (fysisk og psykisk udviklingshæmmede)
- Adhd tilbuddene på Bramdrup Skole og Vamdrup Skole samles på Bramdrup Skole.
- Parkskolen, her gennemføres en undersøgelse/analyse af den forventede udvikling set i lyset af skolernes inklusionsindsats.
* Forudsætningen for, at der kan ske en samling af Specialcentrene Brændkjær og Vonsild i Vonsild er, at udvidelsesforslag vedr. etablering af etape 2 af Specialcenter Vonsild, som forelå til budgetbehandlingen for 2015, vedtages i forbindelse med budgetbehandlingen for 2016. Forslag, som blev fremlagt i forbindelse med budgetlægningen for 2015, vil – såfremt de ikke blev vedtaget – blive prisfremskrevet og videreført ved kommende års budgetlægning.
De midlertidige bygninger på Grønnebakken kan fjernes og Taps Skole kan anvendes til andre kommunale formål.
De midlertidige bygninger på Grønnebakken kan fjernes og Taps Skole kan anvendes til andre kommunale formål.
Flytningerne/samlingen af specialtilbuddene påregnes ikke at have økonomiske konsekvenser.
Der er ikke akutte driftsmæssige konsekvenser i forhold til Specialcentrene Vosild/Brændkjær, men bygningerne på Brændkjær er nedslidte, hvorfor der skal findes en løsning som den skitserede.
For så vidt angår kørsel til Landerupgaard er det ikke en større belastning for budgettet end, at eleverne køres til Vamdrup i dag. Taps tages ud af drift, og budgettet tænkes overført til supplerende drift på Landerupgaard.
Kørselskontoret har samlet set tilkendegivet, at deres opgave var lettere løst, hvis mængden af lokaliteter, der skal køres til, nedbringes.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Christian Haugk stillede følgende ændringsforslag:
1. – 5. ”at” udsættes med henblik på behandling i udvalgets møde i januar og med henblik på at Byrådets medlemmer inden mødet i januar gives mulighed for at få afklaret de spørgsmål, de måtte have. Til mødet i februar pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at fremlægge en undersøgelse/analyse af den forventede udvikling for børn med generelle indlæringsvanskeligheder set i lyset af skolernes indsats.
For ændringsforslaget stemte: Christian Haugk og Benny Dall. Imod stemte: Kristina Jørgensen, Knud Erik Langhoff, Jan Quvang, Birgitte Kragh Thomsen og Ole Alsted.
Birgitte Kragh stillede herefter følgende ændringsforslag:
”Analyse af hvert enkelt tilbud indeholdende:
1. – 5. ”at” udsættes med henblik på behandling i udvalgets møde i januar og med henblik på at Byrådets medlemmer inden mødet i januar gives mulighed for at få afklaret de spørgsmål, de måtte have. Til mødet i februar pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at fremlægge en undersøgelse/analyse af den forventede udvikling for børn med generelle indlæringsvanskeligheder set i lyset af skolernes indsats.
For ændringsforslaget stemte: Christian Haugk og Benny Dall. Imod stemte: Kristina Jørgensen, Knud Erik Langhoff, Jan Quvang, Birgitte Kragh Thomsen og Ole Alsted.
Birgitte Kragh stillede herefter følgende ændringsforslag:
”Analyse af hvert enkelt tilbud indeholdende:
- Kvalitetsudvikling over tid målt på antal, der går op til 9. klasses afgangsprøve
- Hvor mange der med de nye krav til erhvervsuddannelsesoptagelse vil kunne fortsætte på en erhvervsskole
- Hvor mange der over tid er kommet i uddannelse eller job
- Hvor mange km/tid hver enkelt køres i dag og hvordan det ser ud for de samme elever med det forslag om ny struktur, der er lagt op til. Og om det er transport i kommunal kørselsordning eller om det er offentlig transport. Er det med offentlig transport kan det så også lade sig gøre i fremtidigt tilbud?
- Udvikling over tid i antal elever, samt prognose for forventet udvikling i forhold til den nye folkeskolereform og mindre elevårgange.
- Forældre/elevtilfredsheden med de nuværende tilbud.
- Sammenligning på nøgletal med andre kommuner.
- Udgiftsændringer på hvert enkelt tilbud, samt hvor finansieringen kommer fra. Drift og anlæg.
- Udgiftsændringer på de folkeskoler, som ikke fremadrettet vil have specialtilbud jf. den fremlagte strukturplan og hvordan de finansieres. Drift og anlæg.
Analyse af, hvor mange vi har i dag i specialtilbud udenfor vores egne tilbud og om nogle af disse også tænkes ind i de nye tilbud.
I så fald, hvad det betyder for dem.
Når analysen er klar afholdes først en orientering for byrådet og så møde med hvert enkelt tilbud, på nuværende placering, hvor ledelse, bestyrelse og forældrerepræsentanter deltager.
I så fald, hvad det betyder for dem.
Når analysen er klar afholdes først en orientering for byrådet og så møde med hvert enkelt tilbud, på nuværende placering, hvor ledelse, bestyrelse og forældrerepræsentanter deltager.
- Gennemgang af analysens resultater
- Gennemgang af nuværende tilbud og hvad den faglige ændring vil bestå i
- Generel drøftelse”
For ændringsforslaget stemte: Kristina Jørgensen, Knud Erik Langhoff, Jan Quvang, Birgitte Kragh Thomsen og Ole Alsted. Imod stemte: Christian Haugk og Benny Dall.
Herefter forlangte Christian Haugk sagen indbragt for Byrådet.
Herefter forlangte Christian Haugk sagen indbragt for Byrådet.
Sagsnr.: 13/21132
Resumé
Tanya Buchreitz Jensen anmoder ved mail af 21. november 2014 om, at følgende punkt optages på dagsordenen i henholdsvis Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget:
”Idet flere væresteder ikke har kunnet fortsætte i sin nuværende form og vi også fremlægges for nedgang i børnetallet i sfo’erne, ønsker Birgitte Kragh Thomsen og Tanya Buchreitz Jensen på vegne af Venstre at få følgende forslag behandlet i Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget, med henblik på at punktet kan indgå i forårets fællesmøde mellem de to udvalg med evaluering og beslutning om fremtidigt eftermiddagstilbud.
Venstre ønsker, at man ikke kun ser på et eftermiddagstilbud for 4. – 7. klasse, men at forvaltningen i stedet fremkommer med et eller flere attraktive tilbud til hele målgruppen af elever i folkeskolen, som i kraft af en skolereform med længere skoledag har brug for et fritidstilbud i en ny form.
Vi ser gerne at følgende evalueringspunkter til mødet i marts også bliver belyst for den bredere målgruppe:
”Idet flere væresteder ikke har kunnet fortsætte i sin nuværende form og vi også fremlægges for nedgang i børnetallet i sfo’erne, ønsker Birgitte Kragh Thomsen og Tanya Buchreitz Jensen på vegne af Venstre at få følgende forslag behandlet i Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget, med henblik på at punktet kan indgå i forårets fællesmøde mellem de to udvalg med evaluering og beslutning om fremtidigt eftermiddagstilbud.
Venstre ønsker, at man ikke kun ser på et eftermiddagstilbud for 4. – 7. klasse, men at forvaltningen i stedet fremkommer med et eller flere attraktive tilbud til hele målgruppen af elever i folkeskolen, som i kraft af en skolereform med længere skoledag har brug for et fritidstilbud i en ny form.
Vi ser gerne at følgende evalueringspunkter til mødet i marts også bliver belyst for den bredere målgruppe:
- Forældres behov for at målgruppen har et eftermiddagstilbud efter skoletid
- Målgruppens holdning til etablering af aktivitetstilbud bl.a. i regi af det frivillige foreningsliv
- Samarbejde mellem skole, eftermiddagstilbud og foreningsliv
- Faglighed og kompetencer
- Økonomi, herunder egenbetaling
Og at man indhenter erfaringer fra andre kommuner som har valgt at omlægge sine eftermiddagstilbud Hjørring, Aalborg, København m.fl.”
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 1/12 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
at sagen drøftes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Forslaget blev godkendt, idet det indgår i den aftalte forestående proces vedr. fritidstilbud i Kolding Kommune.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Forslaget blev godkendt, idet det indgår i den aftalte forestående proces vedr. fritidstilbud i Kolding Kommune.
Sagsnr.: 14/10077
Resumé
Effektiviseringsindsatsen blev igangsat med vedtagelsen af budget 2010 med virkning fra 2011. Det oprindelig effektiviseringsmål var 90 mio. kr., men det er løbende blevet opjusteret, så det i 2015 er oppe på 263 mio. kr. Der er d.d. realiseret 243 mio. kr., hvilket indebærer, at der i 2015 skal realiseres yderligere 20 mio. kr. Efter 2018 øges målet ikke. På det tidspunkt forventes i alt realiseret mere end 275 mio. kr.
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på møde 11. august 2014 at pålægge forvaltningen at nedsætte en arbejdsgruppe, der i løbet af efteråret skal afklare, hvorvidt effektiviseringsgruppens forslag vedr. ”Befordring, Kolding-modellen” omfattende flere forslag til effektiviseringer/besparelser vil kunne realiseres, herunder med hvilket provenu.
Til grund for beslutningen lå et katalog over effektiviseringer på befordring på specialområdet udarbejdet af effektiviseringsgruppen (den anførte nummerering af effektiviseringerne er ikke udtryk for en prioritering):
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på møde 11. august 2014 at pålægge forvaltningen at nedsætte en arbejdsgruppe, der i løbet af efteråret skal afklare, hvorvidt effektiviseringsgruppens forslag vedr. ”Befordring, Kolding-modellen” omfattende flere forslag til effektiviseringer/besparelser vil kunne realiseres, herunder med hvilket provenu.
Til grund for beslutningen lå et katalog over effektiviseringer på befordring på specialområdet udarbejdet af effektiviseringsgruppen (den anførte nummerering af effektiviseringerne er ikke udtryk for en prioritering):
- Lukning af kørsel til SFO i ferieperioder for specialskoleelever – effektivisering 350.000 kr. årligt
- Etablering af opsamlingssteder for specialskoleelever – effektivisering 400.000 kr. årligt
- Ophør af kørsel til flere adresser for specialskoleelever – effektivisering 100.000 kr. årligt
- Stramning af visitering – effektivisering ca. 225.000 kr. årligt (=Børne- og Uddannelsesudvalgets andel)
- Hjemtagelse af udenbys befordring – effektivisering ca. 430.000 kr. årligt
- Kørselsgodtgørelse i stedet for skolebefordring af specialskoleelever med taxa – effektivisering 141.000 kr. årligt
- Udbud af skoleruten Harte-Lunderskov-Vonsild – effektivisering 350.000 kr. årligt
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 1/12 2014, høring af Handicaprådet 11/12 2014, høring af berørte skolebestyrelser, Børne- og Uddannelsesudvalget 16/2 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at de af den nedsatte arbejdsgruppe udarbejdede forslag til udmøntning af effektiviseringer drøftes,
at udvalget tager stilling til hvilke forslag, der skal arbejdes videre med, idet forvaltningen pålægges at sende disse forslag i høring ved Handicaprådet og berørte skolebestyrelser.
at de af den nedsatte arbejdsgruppe udarbejdede forslag til udmøntning af effektiviseringer drøftes,
at udvalget tager stilling til hvilke forslag, der skal arbejdes videre med, idet forvaltningen pålægges at sende disse forslag i høring ved Handicaprådet og berørte skolebestyrelser.
Sagsfremstilling
Den nedsatte arbejdsgruppe har udarbejdet følgende forslag til udmøntning af besparelserne:
Ad 1- besparelse på 350.000 kr./år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelserne realiseres ved at ophøre med kørsel til fritidstilbud i ferieperioder
Ad 1- besparelse på 350.000 kr./år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelserne realiseres ved at ophøre med kørsel til fritidstilbud i ferieperioder
Arbejdsgruppen oplyser, at lukning af kørsel til fritidstilbud i ferieperioder kan medføre, at færre elever vil anvende fritidstilbuddet, da nogle forældre ikke selv har mulighed for at befordre eleverne, hvilket kan have pædagogiske konsekvenser. Enkelte forældre har ikke mulighed for selv at befordre børnene i ferieperioder, hvilket kan medføre, at børnene får en mere isoleret hverdag i disse perioder.
Ad 2 – besparelse på 400.000 kr./år
Arbejdsgruppen mener ikke, at forslaget skal gennemføres, hvorfor den forventede effektiviseringsgevinst på 400.000 kr./år ikke kan realiseres
Grundet de vanskeligheder eleverne er i, anser arbejdsgruppen ikke forslaget som realiserbart, da bl.a. kørestolsbrugere ikke kan befordre sig selv til opsamlingssteder. Såfremt nogle af eleverne kan befordre sig selv til opsamlingssted, vil de også kunne anvende kollektiv trafik.
Arbejdsgruppen vurderer, at når en elev selv kan komme til et opsamlingssted, kan eleven også med en pædagogisk indsats anvende kollektiv trafik – særligt jo ældre eleven er. De yngste elever vil i større udstrækning have behov for taxabefordring – men ikke nødvendigvis, da det er meget individuelt, hvad den enkelte elev har brug for.
Ad 3 – besparelse på 100.000 kr./år.
Arbejdsgruppen mener, at besparelsen er realiserbar.
Der vil forsat i lighed med administrativ praksis være mulighed for kørsel til flere adresser, når der er delt forældremyndighed. I alle andre tilfælde kan kørsel til flere adresser alene bevilges med baggrund i en individuel vurdering foretaget af Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Ad 4 – besparelse på 225.000 kr./ år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelsen indhentes ved en generel stramning af visiteringen jf. effektiviseringsgruppens tidligere forslag.
Det fremgår af effektiviseringsgruppens forslag, at visiteringer i Kolding Kommune foretages i stort set alle forvaltningsgrene, men der foretages ikke en koordinering. Umiddelbart har forvaltningernes procedurer medvirket til, at samordning ikke har været mulig.
Forslaget er realiserbart og visitationsudvalget vil tilstræbe at realisere besparelsen, selvom det er de vanskeligheder, som eleven er i og de dertil hørende relevante undervisningstilbud, der er afgørende for visiteringen.
Effektiviseringsgruppen anslår, at en generel stramning af visitationspraksis vil kunne generere en besparelse på 2 % af kørslen, dvs. 225.000 kr./år på befordring af specialskoleelever.
Ad 5 – besparelse på 430.000 kr./år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelsen indhentes ved hjemtagelse af udenbys befordring jf. effektiviseringsgruppens tidligere forslag.
Det fremgår af effektiviseringsgruppens forslag, at der i 2013 var 12 elever, der blev befordret uden for kommunegrænsen. Kolding Kommune har betalt for kørslen, men ikke selv rekvireret den. Udgiften til befordring af de 12 elever udgjorde 1,1 mio. kr. Såfremt Kolding Kommune selv havde rekvireret kørslen, havde det kunnet gøres for 670.000 kr.
Ad 6 – besparelse på 141.000 kr./år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelsen hentes ved at tilbyde kørselsgodtgørelse i stedet for befordring af specialskoleelever med taxa jf. effektiviseringsgruppens tidligere forslag.
Det fremgår af effektiviseringsgruppens forslag, at 170 elever befordres med taxa i indeværende skoleår. Såfremt alle forældrene/plejeforældrene til de 170 elever fremover tog imod kørselsgodtgørelse i stedet for befordring med taxa af deres barn, ville der kunne hentes en besparelse på 705.000 kr. Det vurderes dog ikke realistisk, at alle forældre vil benytte tilbuddet, hvorfor der regnes med 20 % fra 2015 stigende til 50 % i 2016.
Ad 7. Besparelsen på 350.000 kr./år er allerede indhentet i forbindelse med kørselskontorets udbud af skoleruten.
Ad 2 – besparelse på 400.000 kr./år
Arbejdsgruppen mener ikke, at forslaget skal gennemføres, hvorfor den forventede effektiviseringsgevinst på 400.000 kr./år ikke kan realiseres
Grundet de vanskeligheder eleverne er i, anser arbejdsgruppen ikke forslaget som realiserbart, da bl.a. kørestolsbrugere ikke kan befordre sig selv til opsamlingssteder. Såfremt nogle af eleverne kan befordre sig selv til opsamlingssted, vil de også kunne anvende kollektiv trafik.
Arbejdsgruppen vurderer, at når en elev selv kan komme til et opsamlingssted, kan eleven også med en pædagogisk indsats anvende kollektiv trafik – særligt jo ældre eleven er. De yngste elever vil i større udstrækning have behov for taxabefordring – men ikke nødvendigvis, da det er meget individuelt, hvad den enkelte elev har brug for.
Ad 3 – besparelse på 100.000 kr./år.
Arbejdsgruppen mener, at besparelsen er realiserbar.
Der vil forsat i lighed med administrativ praksis være mulighed for kørsel til flere adresser, når der er delt forældremyndighed. I alle andre tilfælde kan kørsel til flere adresser alene bevilges med baggrund i en individuel vurdering foretaget af Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Ad 4 – besparelse på 225.000 kr./ år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelsen indhentes ved en generel stramning af visiteringen jf. effektiviseringsgruppens tidligere forslag.
Det fremgår af effektiviseringsgruppens forslag, at visiteringer i Kolding Kommune foretages i stort set alle forvaltningsgrene, men der foretages ikke en koordinering. Umiddelbart har forvaltningernes procedurer medvirket til, at samordning ikke har været mulig.
Forslaget er realiserbart og visitationsudvalget vil tilstræbe at realisere besparelsen, selvom det er de vanskeligheder, som eleven er i og de dertil hørende relevante undervisningstilbud, der er afgørende for visiteringen.
Effektiviseringsgruppen anslår, at en generel stramning af visitationspraksis vil kunne generere en besparelse på 2 % af kørslen, dvs. 225.000 kr./år på befordring af specialskoleelever.
Ad 5 – besparelse på 430.000 kr./år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelsen indhentes ved hjemtagelse af udenbys befordring jf. effektiviseringsgruppens tidligere forslag.
Det fremgår af effektiviseringsgruppens forslag, at der i 2013 var 12 elever, der blev befordret uden for kommunegrænsen. Kolding Kommune har betalt for kørslen, men ikke selv rekvireret den. Udgiften til befordring af de 12 elever udgjorde 1,1 mio. kr. Såfremt Kolding Kommune selv havde rekvireret kørslen, havde det kunnet gøres for 670.000 kr.
Ad 6 – besparelse på 141.000 kr./år.
Arbejdsgruppen foreslår, at besparelsen hentes ved at tilbyde kørselsgodtgørelse i stedet for befordring af specialskoleelever med taxa jf. effektiviseringsgruppens tidligere forslag.
Det fremgår af effektiviseringsgruppens forslag, at 170 elever befordres med taxa i indeværende skoleår. Såfremt alle forældrene/plejeforældrene til de 170 elever fremover tog imod kørselsgodtgørelse i stedet for befordring med taxa af deres barn, ville der kunne hentes en besparelse på 705.000 kr. Det vurderes dog ikke realistisk, at alle forældre vil benytte tilbuddet, hvorfor der regnes med 20 % fra 2015 stigende til 50 % i 2016.
Ad 7. Besparelsen på 350.000 kr./år er allerede indhentet i forbindelse med kørselskontorets udbud af skoleruten.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Forslaget ad 1) sendes til høring ved berørte skolebestyrelser og Handicaprådet med henblik på genoptagelse i udvalget 16. februar 2015.
For stemte: Knud Erik Langhoff, Jan Quvang, Birgitte Kragh Thomsen og Ole Alsted. Imod stemte: Kristina Jørgensen, Benny Dall og Christian Haugk.
Forslaget ad 2) sendes ikke i høring, da alle udvalgets medlemmer stemte imod.
Forslaget ad 3) sendes til høring ved berørte skolebestyrelser og Handicaprådet med henblik på genoptagelse i udvalget 16. februar 2015.
For stemte: Christian Haugk, Kristina Jørgensen, Knud Erik Langhoff, Jan Quvang, Birgitte Kragh Thomsen og Ole Alsted. Imod stemte: Benny Dall.
Forslagene ad 4), ad 5) og ad 6) sendes til høring ved berørte skolebestyrelser og Handicaprådet med henblik på genoptagelse i udvalget 16. februar 2015, idet alle udvalgets medlemmer stemte for.
For stemte: Knud Erik Langhoff, Jan Quvang, Birgitte Kragh Thomsen og Ole Alsted. Imod stemte: Kristina Jørgensen, Benny Dall og Christian Haugk.
Forslaget ad 2) sendes ikke i høring, da alle udvalgets medlemmer stemte imod.
Forslaget ad 3) sendes til høring ved berørte skolebestyrelser og Handicaprådet med henblik på genoptagelse i udvalget 16. februar 2015.
For stemte: Christian Haugk, Kristina Jørgensen, Knud Erik Langhoff, Jan Quvang, Birgitte Kragh Thomsen og Ole Alsted. Imod stemte: Benny Dall.
Forslagene ad 4), ad 5) og ad 6) sendes til høring ved berørte skolebestyrelser og Handicaprådet med henblik på genoptagelse i udvalget 16. februar 2015, idet alle udvalgets medlemmer stemte for.
Sagsnr.: 14/15058
Resumé
Dagplejen i Kolding Kommune ønsker at indføre 47 ¾ timers åbningstid og fleksibel åbningstid. Dagplejen ønsker i den forbindelse, at gennemføre projektet som et forsøg i 2015 med henblik på, at forsøget kan gøres permanent fra 1. januar 2016.
Forsøget evalueres ultimo 2. kvartal i 2015. Evalueringen gennemføres af dagplejen som en brugerundersøgelse blandt dagplejere og forældre.
47 ¾ timers åbningstid
Forslaget indebærer en nedsættelse af dagplejerens ugentlige åbningstid fra 48 timer til 47 ¾ timer. Herved frigives der 1 time pr. måned til pædagogisk dialog blandt dagplejerne. Denne time afvikles fra kl. 17.00 – 18.00, hvilket er inden for overenskomstens ramme for arbejdstiden (kl. 6.00 – 18.00).
Fleksibel åbningstid
Forslaget indebærer, at den enkelte dagplejer inden for 4 uger (normperioden) er sikret en gennemsnitlig arbejdstid på maks. 48 timer/uge, men at arbejdstiden kan være over/under i de enkelte uger.
Med forslaget ønsker Dagplejen at give den enkelte dagplejer og dennes forældregruppe mulighed for selv at tilrette åbningstiden, således at denne bedre modsvarer forældrenes behov for pasning.
Forsøget evalueres ultimo 2. kvartal i 2015. Evalueringen gennemføres af dagplejen som en brugerundersøgelse blandt dagplejere og forældre.
47 ¾ timers åbningstid
Forslaget indebærer en nedsættelse af dagplejerens ugentlige åbningstid fra 48 timer til 47 ¾ timer. Herved frigives der 1 time pr. måned til pædagogisk dialog blandt dagplejerne. Denne time afvikles fra kl. 17.00 – 18.00, hvilket er inden for overenskomstens ramme for arbejdstiden (kl. 6.00 – 18.00).
Fleksibel åbningstid
Forslaget indebærer, at den enkelte dagplejer inden for 4 uger (normperioden) er sikret en gennemsnitlig arbejdstid på maks. 48 timer/uge, men at arbejdstiden kan være over/under i de enkelte uger.
Med forslaget ønsker Dagplejen at give den enkelte dagplejer og dennes forældregruppe mulighed for selv at tilrette åbningstiden, således at denne bedre modsvarer forældrenes behov for pasning.
FOA stiller sig positivt over for indførelse af 47 ¾ timers åbningstid og fleksibel åbningstid.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 1/12 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der som et forsøg i perioden 1. januar – 31. december 2015 gennemføres forsøg med 47 ¾ timers åbningstid og fleksibel åbningstid i Dagplejen,
at forsøget evalueres ultimo 2. kvartal 2015, idet evalueringen af Dagplejen gennemføres som en brugerundersøgelse blandt dagplejere og forældre,
at evalueringen forelægges for udvalget 14. september 2015 med henblik på udvalgets stillingtagen til, hvorvidt forsøget skal gøres permanent fra 1. januar 2016, og
at en evt. mindre merudgift afledt af forsøget afholdes inden for Dagplejens budgetramme.
at der som et forsøg i perioden 1. januar – 31. december 2015 gennemføres forsøg med 47 ¾ timers åbningstid og fleksibel åbningstid i Dagplejen,
at forsøget evalueres ultimo 2. kvartal 2015, idet evalueringen af Dagplejen gennemføres som en brugerundersøgelse blandt dagplejere og forældre,
at evalueringen forelægges for udvalget 14. september 2015 med henblik på udvalgets stillingtagen til, hvorvidt forsøget skal gøres permanent fra 1. januar 2016, og
at en evt. mindre merudgift afledt af forsøget afholdes inden for Dagplejens budgetramme.
Sagsfremstilling
Formålet med forslaget om fleksibel åbningstid er at kunne imødekomme et stadig mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor forældrenes behov for pasning kan variere fra uge til uge samt at udnytte overenskomstens mulighed for at tilbyde pasning inden for rammen kl. 6.00 – 18.00. Formålet med 47 ¾ timers åbningstid er – via pædagogfaglig refleksion og drøftelse en gang pr. måned i en time – at udvikle den pædagogiske praksis og dermed kvaliteten i dagplejetilbuddet.
47 ¾ timers åbningstid
Dagplejen skal understøtte børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling bedst muligt og give børnene en sikker fornemmelse af sig selv, således at de fremadrettet kan mødet livet positivt og åbent. Derfor er det nødvendigt, at der kan arbejdes didaktisk og reflekterende blandt dagplejerne.
Rammerne for 47 ¾ timers åbningstid foreslås som følger:
47 ¾ timers åbningstid
Dagplejen skal understøtte børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling bedst muligt og give børnene en sikker fornemmelse af sig selv, således at de fremadrettet kan mødet livet positivt og åbent. Derfor er det nødvendigt, at der kan arbejdes didaktisk og reflekterende blandt dagplejerne.
Rammerne for 47 ¾ timers åbningstid foreslås som følger:
- Forældrene orienteres om den nye åbningstid og dagplejer og forældre afgør sammen, hvor der kan tages 1 kvarter om ugen (hvilken/hvilke dage?)
- Så vidt det er muligt tages et samlet kvarter, men det kan også være f.eks. 5 min. over 3 dage.
- Hvis forældrene har et behov for 48 timer, så skal dagplejeren bibeholde denne åbningstid, og Dagplejen betaler for den time, hvor der afholdes møde. Der er p.t. 15 børn, som har en 48 timers plads.
- Dagplejerne bestemmer selv, hvilken ugedag mødet afholdes, og hvis det ikke er muligt for dagplejerne at finde et lokalt mødested, afholdes mødet i Dagplejens mødelokale på Dyrehavevej 108 A.
I perioden 1. januar – 30. juni 2014 er 47 ¾ timers åbningstid afprøvet i Dagplejen for en gruppe på 60 dagplejere fordelt på 10 legestuegrupper. Alle 60 dagplejere har efterfølgende givet udtryk for, at det har været givende for det pædagogiske arbejde, at dette kan foregå inden for rammer, hvor der ikke er børn, som samtidig har behov for omsorg. Det frigiver mere tid til understøttelse af børnenes trivsel, udvikling og læring i legestuen, at der er afsat ressourcer til den pædagogiske planlægning på et andet tidspunkt end under legestueophold, hvor dagplejernes fokus er på børnene.
Fleksibel arbejdstid
Dagplejen ønsker at udfordre dagplejernes overenskomst om 48 timers arbejdstid pr./uge. I stedet opgøres arbejdstiden i normperioder af 4 ugers varighed. Det vil sige, at man inden for 4 uger er sikret en gennemsnitlig arbejdstid på maks. 48 timer/uge, men at arbejdstiden kan være over/under i de enkelte uger.
Rammerne for fleksibel åbningstid foreslås som følger:
Fleksibel arbejdstid
Dagplejen ønsker at udfordre dagplejernes overenskomst om 48 timers arbejdstid pr./uge. I stedet opgøres arbejdstiden i normperioder af 4 ugers varighed. Det vil sige, at man inden for 4 uger er sikret en gennemsnitlig arbejdstid på maks. 48 timer/uge, men at arbejdstiden kan være over/under i de enkelte uger.
Rammerne for fleksibel åbningstid foreslås som følger:
- Åbningstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet kl. 6.00 – 18.00 jf. dagplejernes overenskomst.
- Dagplejer og forældregruppe aftaler det reelle pasningsbehov over en 4 ugers periode (normperioden).
- Rammen for den enkelte dagplejer er i gennemsnit 48 timer/uge i normperioden.
- Barnets pasning vil være på 45 eller 48 timer pr. uge, alt efter pasningsmodul.
- Hvis den gennemsnitlige arbejdstid ikke kan overholdes i forhold til forældrenes behov, skal dagplejekonsulenterne inddrages med henblik på at vurdere mulighed for evt. overarbejdsbetaling.
Fra august til oktober 2014 har der været gennemført et lille pilotprojekt med fleksibel åbningstid for 10 dagplejere. Muligheden er blevet brugt 5 gange af forældre hos de 10 dagplejere med ændringer på 15/30 min. Forældre, der ikke har brugt muligheden, har udtrykt glæde ved, at muligheden var der. Dagplejerne mener, at fleksibel åbningstid giver en god signalværdi, og at fleksibel åbningstid som oftest kan lade sig gøre i forhold til deres arbejdstid.
I Hedensted Kommune har man siden 1. januar 2014 kørt forsøg med fleksibel åbningstid. Tilbagemeldingerne fra Hedensted Kommunes Dagpleje er, at forsøgsordningen opleves som en succes, både blandt forældre og dagplejere. Vejen Kommune har ligeledes indført fleksibel åbningstid fra 1. august 2014.
I Hedensted Kommune har man siden 1. januar 2014 kørt forsøg med fleksibel åbningstid. Tilbagemeldingerne fra Hedensted Kommunes Dagpleje er, at forsøgsordningen opleves som en succes, både blandt forældre og dagplejere. Vejen Kommune har ligeledes indført fleksibel åbningstid fra 1. august 2014.
Dagplejen vil i efteråret 2014 invitere samtlige dagplejere til et stormøde, hvor de præsenteres for ideen om fleksibel åbningstid, ligesom FOA vil invitere til et fyraftensmøde, hvor de vil drøfte fordele og udfordringer i projektet med deres medlemmer.
Dagplejen vil udsende information til forældrene om projektets indhold og hvordan den fleksible åbningstid kan udnyttes. Endvidere vil Dagplejen i samarbejde med forvaltningen udarbejde pressemeddelelse.
Økonomi
Pasning/møde efter kl. 17.00 udløser et mindre tillæg til dagplejeren. Endvidere vil de få dagplejere, der ikke får mulighed for at reducere den gennemsnitlige ugentlige åbningstid med et kvarter skulle have 1 times betaling for det månedlige møde.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/16032
Resumé
Der er udarbejdet forslag til revideret idrætsskolekoncept, der bygger på
- at skolerne skal have særlig fokus på at inddrage bevægelse i skolens almene undervisningstimer
- at uddannelse skal sikre, at idræts-/bevægelsestimerne understøtter de forenklede fællesmål for idræt i folkeskolen og det aldersrelaterede træningskoncept fra Team Danmark
- at skolerne forpligter sig til at samarbejde med Kolding Kommunes foreningsliv primært i form af samarbejdsklubberne under Kolding Elite.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 1/12 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at forslaget til idrætsskolekoncept pr. 1. august 2015 godkendes, og
at det pålægges forvaltningen at udvælge idrætsskolerne på baggrund af skolernes ønsker herom.
at forslaget til idrætsskolekoncept pr. 1. august 2015 godkendes, og
at det pålægges forvaltningen at udvælge idrætsskolerne på baggrund af skolernes ønsker herom.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune indgik i 2008 en samarbejdsaftale med Team Danmark omkring talentudvikling. Som et led i denne aftale blev der oprettet idrætsskoler med fokus på 0. – 6. klasse på Vonsild Skole og Brændkjærskolen. Det hidtidige idrætsskolekoncept har primært været bundet op på tildeling af ekstra timer til idræt på skolerne.
Folkeskolereformen har ændret vilkårene for skolerne og med mere bevægelse i løbet af skoledagen skabt grobund for at opdatere Kolding Kommunes Idrætsskolekoncept. Konceptet tænkes at skulle implementeres på skoler, der har en høj grad af egen motivation for at implementere retningslinjerne for idrætsskolekonceptet og fungere som idrætsskole.
I samarbejdsaftalen med Team Danmark er der lagt vægt på, at eleverne i 0. – 6. klasse udvikles motorisk, så mange får bedre forudsætninger for at udvikle deres idrætsspecifikke kompetencer. Derudover er der en række indlæringsmæssige og sundhedsmæssige gevinster, som eleverne på idrætsskolerne profiterer af. Kvaliteten af bevægelsen er central, da erfaringer fra Svendborgprojektet viser, at pulsen skal op i de fem bevægelses-/idrætstimer i minimum 20 minutter for at fremme indlæringen og sundhedseffekten. Ligeledes er der stor forskel på, hvordan det gøres effektivt og spændende at forbedre motorikken blandt børnene.
Skolereformen har lagt bevægelsestimer ud på skolerne, så det nye koncepts primære fokus er at sikre en høj kvalitet i de 5 ugentlige idræts-/bevægelseslektioner.
Det nye idrætsskolekoncept bygger på tre ”ben”:
Folkeskolereformen har ændret vilkårene for skolerne og med mere bevægelse i løbet af skoledagen skabt grobund for at opdatere Kolding Kommunes Idrætsskolekoncept. Konceptet tænkes at skulle implementeres på skoler, der har en høj grad af egen motivation for at implementere retningslinjerne for idrætsskolekonceptet og fungere som idrætsskole.
I samarbejdsaftalen med Team Danmark er der lagt vægt på, at eleverne i 0. – 6. klasse udvikles motorisk, så mange får bedre forudsætninger for at udvikle deres idrætsspecifikke kompetencer. Derudover er der en række indlæringsmæssige og sundhedsmæssige gevinster, som eleverne på idrætsskolerne profiterer af. Kvaliteten af bevægelsen er central, da erfaringer fra Svendborgprojektet viser, at pulsen skal op i de fem bevægelses-/idrætstimer i minimum 20 minutter for at fremme indlæringen og sundhedseffekten. Ligeledes er der stor forskel på, hvordan det gøres effektivt og spændende at forbedre motorikken blandt børnene.
Skolereformen har lagt bevægelsestimer ud på skolerne, så det nye koncepts primære fokus er at sikre en høj kvalitet i de 5 ugentlige idræts-/bevægelseslektioner.
Det nye idrætsskolekoncept bygger på tre ”ben”:
- Skolerne skal have særligt fokus på at inddrage bevægelse i skolens almene undervisningstimer. Implementering af bevægelse i undervisningen styres af skole, og det kan være en del af støtten til uddannelse, som er lagt ind i idrætsskolekonceptet.
- Uddannelse skal sikre, at idræts-/bevægelsestimerne understøtter de forenklede fællesmål for idræts i folkeskolen og det aldersrelaterede træningskoncept fra Team Danmark. Idrætsskolerne forpligter sig dermed også til at sørge for, at idrætslærerne i videst muligt omfang deltager i den fælles arrangerede uddannelse. Med henblik på at bibringe skolerne yderligere kvalitet i bevægelsesdelen og den motoriske træning skal skolerne anvende et digitalt styringsredskab, der kan bruges af alle skolens idrætslærere til at arbejde struktureret med gymnastik, balance, atletik, bold basis, rytmik, udholdenhed og smidighed.
- Skolerne forpligter sig til at samarbejde med Kolding Kommunes foreningsliv, primært i form af samarbejdsklubberne under Kolding Elite. Der lægges op til, at foreningerne stiller trænere/instruktører til at bidrage med viden og specifik ekspertise både i forhold til undervisningen og i forhold til uddannelse af lærere i idrætsundervisningen.
Idrætskonceptet kan bidrage til at understøtte folkeskolereformens intentioner om at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel gennem den understøttende undervisning, ligesom konceptet kan bidrage til udviklingen af større og kontinuerlige aktiviteter i forbindelse med bevægelse ved at styrke samarbejdet mellem skole og idrætsforening. Alle former for bevægelse har det formål at øge elevernes motivation, trivsel og læring, så de får en bedre skolegang. Det er ligeledes muligt at tænke delelementer fra idrætskonceptet ind i SFO’ens aktiviteter.
På nuværende tidspunkt er der afsat følgende midler til Idrætsskolekonceptet:
891.000 kr./år, hvoraf 123.750 kr. p.t. og fremadrettet ønskes anvendt til koordinatorløn på Brændkjærskolen til koordinering af eliteidrætslinjen.
De resterende 767.250 kr. anvendes i 2014 til de to idrætsskoler.
På nuværende tidspunkt er der afsat følgende midler til Idrætsskolekonceptet:
891.000 kr./år, hvoraf 123.750 kr. p.t. og fremadrettet ønskes anvendt til koordinatorløn på Brændkjærskolen til koordinering af eliteidrætslinjen.
De resterende 767.250 kr. anvendes i 2014 til de to idrætsskoler.
Med baggrund i udkastet til det nye idrætsskolekoncept ønskes midlerne fremadrettet anvendt som følger:
Central pulje til uddannelse af lærerne: 50.000 kr.
Pulje til træneruddannelse under Eliteidrætsrådet: 100.000 kr.
I 2015/16 afsættes et éngangsbeløb på 25.000 kr. til at dække driftsomkostninger på Vonsild Skole i forbindelse med, at skolen bliver DGI-profilskole.
Til implementering af det nye idrætsskolekoncept anvendes det resterende beløb på 592.250 kr. i 2015/16 og fra 2016/17 617.250 kr.
Restbeløbet disponeres med 59.000 kr. til skoler med et spor samt 45.000 kr. pr. yderligere spor, hvis skolen er flersporet.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Sagen blev udsat med henblik på behandling i udvalgets næste møde.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 12-01-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 14/1286
Resumé
Udkast til tidsplan for visionsudarbejdelse og genforhandling af Kolding Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark om talentudvikling fremsendes til godkendelse i Byrådet.
Sagen behandles i
Eliteidrætsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet.
Forslag
Elitekoordinatoren foreslår,
at den fremsendte tidsplan for genforhandling indstilles til Byrådets godkendelse.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune indgik i 2008 en samarbejdsaftale med Team Danmark om at være Team Danmark elitekommune med fokus på talentudvikling. Aftalen udløb ved udgangen af 2011, hvor den blev forlænget med en ny 4 årig periode frem til udgangen af 2015. For at forlænge den igangværende aftale skal der igangsættes en evalueringsproces, hvor Kolding Kommune og Team Danmark skal blive enige om målsætningerne for en ny aftale.
Team Danmark er i gang med at genforhandle med en række kommuner, og de har skitseret 4 fokuspunkter for de nye aftaler. De fire fokuspunkter er:
- Samarbejdet mellem forbund, klubber og kommune i prioriterede idrætsgrene skal forbedres. Specialforbundenes idrætsspecifikke indsigt kombineret med mulighederne i elitekommunerne giver rigtig gode udviklingsvilkår, men indsatserne skal koordineres, så der opnås en sammenhæng i de tilbud talenterne modtager.
- Værdisættet for talentudvikling i Danmark skal udgøre en fælles ramme for talentudviklingen i Danmark. Det rummer centrale værdier, som alle aktører skal arbejde efter for at skabe optimale rammer for talentudviklingen.
- Udvikling af kompetence og viden blandt trænere er afgørende faktorer for gode talentudviklingsmiljøer. Uddannelsen blandt de lokale morgentrænere skal sikres via krav til træneruddannelse samt fokus på sparring og feedback.
- Partnerskaber mellem klubber og idrætsskoler skal skabe grobund for, at lærere på lokale idrætsskoler kan gennemføre undervisningen med udgangspunkt i det aldersrelaterede træningskoncept. Derudover skal der være fokus på muligheder for, at idrætsskolerne kan anvende klubtrænere i form af kombinationsansættelser af trænere til at løse opgaver i forenings-, folkeskole- og evt. forbundsregi.
De ovenstående punkter samt Eliteidrætsrådets udviklingsplan forventes at blive centrale i sammensætningen af en ny samarbejdsaftale med Team Danmark. Det endelige indhold i aftalen vil blive udformet på baggrund af en gensidig evalueringsproces i løbet af 2015.
Udkast til tidsplan for forlængelsen:
- November 2014-januar 2015 politisk godkendelse af tidsplan i Eliteidrætsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Byrådet.
- Januar-april 2015 Eliteidrætsrådet udarbejder forhandlingsoplæg på baggrund af udviklingsplanen samt Kolding Kommunes Fritids-, Idræts- og Folkeoplysningspolitik.
- April-maj 2015 forhandlinger med Team Danmark om indhold af ny samarbejdsaftale.
- Juni-august 2015 formulering af ny samarbejdsaftale
- September 2015 behandling af ny samarbejdsaftale i Eliteidrætsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet.
- Team Danmarks bestyrelse godkender samarbejdsaftalen.
Beslutning Eliteidrætsrådet den 11-11-2014
Godkendt.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Sagen blev udsat med henblik på behandling i udvalgets næste møde.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 03-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 13/10127
Resumé
Der forelægges status vedr. kommunens venskabsbyer som grundlag for drøftelse i udvalgene vedrørende udvalgenes respektive ønsker til det fremtidige internationale arbejde. Der forelægges endvidere henvendelser fra Beit Sahur, Palæstina og Chililabombwe, Zambia. Endvidere en kort opsummering af folkeskolernes internationale aktiviteter i hovedtræk, og Business Kolding internationale aktiviteter.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Plan- og Boligudvalget, Teknikudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget, Kulturudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning, og at sagen videresendes til alle udvalg med henblik på drøftelse i udvalg af det fremtidige internationale arbejder, herunder arbejde med venskabsbyer, og
at det tilkendegives, om der skal søges samarbejde med Anjo med fokus på udveksling af studerende, og erhvervsmæssigt samarbejde med markedsføring af Kolding og dansk design, samt fortsættelse af samarbejdet mellem musikskolerne, og
at det godkendes, at henvendelsen fra Beit Sahour, Palæstina, vedrørende samarbejde omkring unge videresendes til Børne- og Uddannelsesforvaltningen til videre foranstaltning, og
at det godkendes, at henvendelsen fra Chililabombwe i Zambia om partnerskab på affalds- og genanvendelsesområdet oversendes til behandling i Teknikudvalget, og
at det tilkendegives, på hvilket niveau Det Arabiske Kolding Initiativ skal fortsættes.
Nyt forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter det fremtidige internationale arbejde, herunder arbejde med venskabsbyer.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår, at det meddeles Økonomiudvalget,
at Børne- og Uddannelsesudvalget anerkender de mange nationale og internationale samarbejder, der allerede pågår under udvalgets ressortområde og særligt i forhold til Kolding Kommunes folkeskoler,
at udvalget ønsker at fastholde og gerne udvikle denne decentrale tilgang til såvel nationale som internationale samarbejder, hvor det måtte give mening for den enkelte skole og den enkelte klasse, og
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår, at det meddeles Økonomiudvalget,
at Børne- og Uddannelsesudvalget anerkender de mange nationale og internationale samarbejder, der allerede pågår under udvalgets ressortområde og særligt i forhold til Kolding Kommunes folkeskoler,
at udvalget ønsker at fastholde og gerne udvikle denne decentrale tilgang til såvel nationale som internationale samarbejder, hvor det måtte give mening for den enkelte skole og den enkelte klasse, og
at der henvises til ”Tilføjelse til sagsfremstillingen” for så vidt angår skolernes tilbagemeldinger på, hvorvidt de ønsker at indlede nye internationale samarbejder med kommuner/skoler.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget har på temamøde 19. maj 2014 fået en orientering om status på det internationale arbejde i Kolding Kommune. Økonomiudvalget har herefter anmodet om at høre alle udvalg om deres respektive ønsker til det fremtidige internationale arbejde, samarbejde med venskabsbyer og til inspirationsrejser og lignende.
Nedenfor præsenteres kort den aktuelle status på samarbejde med venskabsbyerne, samt nye invitationer til partnerskaber, som afventer politisk stillingtagen. Endvidere en kort gennemgang til internationalt arbejde på folkeskolerne, samt en status på Business Koldings internationale aktiviteter, hvor der særligt ønskes politisk stillingtagen til Det Arabiske Kolding Initiativ.
De nordiske venskabsbyer
Kolding indgår i et cirkelsamarbejde med de nordiske venskabsbyer Drammen (Norge), Lappeenranta (Finland), Örebro (Sverige) og Stykkisholmur (Island). Kolding var i august 2013 vært for det fælles møde mellem de 5 byer, som foregår på skift mellem byerne hver 2. år. Der er løbende kontakt og samarbejde med byerne. Senest fik Seniorområdet i 2014 besøg af 30 politikere og embedsfolk fra Drammen, hvor der var fokus på OPP, Vonsildhave og Teglgårdsparken. Der er skolesamarbejde med international erhvervspraktik i Lappeenranta og udveksling med privat indkvartering med Stykkisholmur.
Delmenhorst, Tyskland
Tre folkeskoler i Kolding har udvekslingsaktiviteter med privat indkvartering med Delmenhorst.
Huéscar, Spanien
Der er i 2014 indgået en aftale med Huéscar, som alene indebærer understøttelse af de skoleudvekslinger med privat indkvartering, der foregår mellem Lyshøjskolen og La Sagra-skolen i Huéscar.
Szombathely, Ungarn
Der er i 2013 indgået aftale med Szombathely om ikke længere at have formelle forpligtelser og udgifter for kommunerne.
Panevézys, Lithauen
Panevézys har i januar 2014 bekræftet en aftale mellem Kolding og Panevézys, som har fokus på borgere og foreninger, og ikke indebærer formelle forpligtelser og udgifter for kommunerne.
Nanortalik, Grønland
Venskabsbyaftalen med Nanortalik er opsagt, dog med forslag om fortsat samarbejde omkring brødremenighederne i forbindelse med Christiansfelds ansøgning om optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste, idet der er en brødremenighedsby i Frederiksdag ved Nanortalik.
Pisa, Italien
Kolding har ønsket at præcisere fremtidige samarbejdsrelationer med Pisa. Der udarbejdes forslag til en revideret samarbejdsaftale med fokus på samarbejde vedr. Kolding Musikskole, skoleudvekslinger og om muligt mellem Syddansk Universitet og universitetet i Pisa.
Kolding har ønsket at præcisere fremtidige samarbejdsrelationer med Pisa. Der udarbejdes forslag til en revideret samarbejdsaftale med fokus på samarbejde vedr. Kolding Musikskole, skoleudvekslinger og om muligt mellem Syddansk Universitet og universitetet i Pisa.
Anjo, Japan
Kolding har i 2013 meddelt Anjo ønsket om at drøfte det fremtidige samarbejde. En evaluering har vurderet, at store kulturelle forskelle gør det svært at finde synergi i samarbejdet, men foreslår afgrænsede temaer for et fremtidigt samarbejde: udveksling af studerende (designstuderende, landbrugselever) og erhvervsmæssigt samarbejde (markedsføring af Kolding og dansk design i oplevelsesparken Denpark), foruden fortsættelse af Kolding Musikskole nære relationer til Anjo med gensidige visit af musikskoleelever.
Øvrige aktuelle henvendelser vedrørende partnerskaber:
Wuqing, Kina
I kølvandet på den kinesiske præsidents besøg i Danmark i 2012 underskrev en række danske virksomheder med Danfoss i spidsen strategiske aftaler med de kinesiske distrikter Anshan og Wuqing vedrørende samarbejde omkring klima og miljø i et kinesisk-dansk demonstrationsprojekt (Eco-Park). For at implementere aftalen har Wuqing gennem Danfoss rettet henvendelse til Kolding Kommune om en venskabsbyaftale. Der er i Wuqing-distriktet 28 danske virksomheder. Der er udarbejdet et udkast til et Letter of Intent (LOI) hvori Kolding Kommune særligt har lagt vægt på et tidsbegrænset samarbejde omkring erhverv- og serviceområdet. Wuqing har meddelt accept af Koldings forslag til LOI. Kolding afventer endnu svar fra Wuqing vedr. underskrivning af LOI.
I kølvandet på den kinesiske præsidents besøg i Danmark i 2012 underskrev en række danske virksomheder med Danfoss i spidsen strategiske aftaler med de kinesiske distrikter Anshan og Wuqing vedrørende samarbejde omkring klima og miljø i et kinesisk-dansk demonstrationsprojekt (Eco-Park). For at implementere aftalen har Wuqing gennem Danfoss rettet henvendelse til Kolding Kommune om en venskabsbyaftale. Der er i Wuqing-distriktet 28 danske virksomheder. Der er udarbejdet et udkast til et Letter of Intent (LOI) hvori Kolding Kommune særligt har lagt vægt på et tidsbegrænset samarbejde omkring erhverv- og serviceområdet. Wuqing har meddelt accept af Koldings forslag til LOI. Kolding afventer endnu svar fra Wuqing vedr. underskrivning af LOI.
Beit Sahour, Palæstina
Kolding Kommune har modtaget en henvendelse fra Beit Sahour, Palæstina, om samarbejde med særlig fokus på at aktivere unge i samarbejdet mellem byerne.
Kolding Kommune har modtaget en henvendelse fra Beit Sahour, Palæstina, om samarbejde med særlig fokus på at aktivere unge i samarbejdet mellem byerne.
Chililabombwe, Zambia
Kolding har i juni 2014 modtaget en henvendelse fra borgmesteren i byen Chililabombwe i Zambia om samarbejde på affalds- og genanvendelsesområdet.
Folkeskolernes internationale aktiviteter:
Generelt indgår folkeskolerne i en lang række forskellige internationale aktiviteter. Ovenfor er der allerede nævnt en række udvekslingsaktiviteter med visse af venskabsbyerne, dertil kommer også udvekslinger og lejrskoleophold i andre lande og byer. Dertil kommer mange andre aktiviteter, eksempelvis penne-, mail- og skype-venner med elever i mange forskellige lande, COMENIUS-projekter (EU-programmer, hvor flere lande samarbejder om temaer/projekter), samarbejder i regi af Global Schools Partnership, UNESCO og NordPlus (nordisk samarbejde). Der er desuden udveksling og besøg af lærere og skoleledere i og fra mange lande.
Business Koldings internationale aktiviteter:
Business Kolding har i perioden 2012-14 været involveret i en række EU-projekter og har løbende kontakt og koordinering med det Syddanske EU-kontor. I regi af UBC (Union of Baltic Cities) har Business Kolding en bestyrelsespost i Business Commission. Business Kolding har endvidere etableret Dansk-Tysk Handelskammers afdeling hos Business Kolding. Desuden er man løbende involveret i ambassadør- delegations- og virksomhedsbesøg i Kolding.
Et særskilt initiativ har de senere år været Det Arabiske Kolding Initiativ. Under dette initiativ har der været delegationsrejser til Saudi Arabien og til Cairo i Egypten, hvor der blev underskrevet en samarbejdsaftale, og der har været delegationsbesøg fra Egypten og Palæstina. Der har været opfølgningsbesøg hos 5 ambassader i København. Aktuelt er der planlagt et møde hos TAS med den egyptiske ambassadør.
Således er der løbende kontakt med en række arabiske og mellemøstlige lande og deres ambassader, men den politiske og sikkerhedsmæssige situation i visse af landene har til tider gjort et kontinuerligt samarbejde vanskeligt. Der vurderes at være stort potentiale i disse samarbejder, som dog er afhængig af de rette omstændigheder.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Kommuner kan indgå venskabsbyaftaler med udenlandske kommuner og afholde udgifter i den forbindelse. Det er almindelig praksis, at kommuner har venskabsbyer. Der er ikke umiddelbart nogen begrænsninger i forhold til, hvilke byer kommuner kan indgå venskabsbyaftale med. Man skal dog i den forbindelse være opmærksom på, at en kommune ikke kan beskæftige sig med udenrigspolitik, som anses for at være en statslig opgave. Baggrunden herfor er dels, at det kan være uhensigtsmæssigt, hvis flere myndigheder i landet kan udtale sig mere eller mindre forskelligt i udenrigspolitiske spørgsmål, dels at kommunalpolitikere ikke er valgt for at varetage udenrigspolitiske anliggender og ikke i kraft af deres mødepligt og pligt til at tage stilling bør være tvunget til at forholde sig til sådanne anliggender.
Samarbejde med venskabsbyer og partnerskaber skal have sagligt kommunalt formål – samarbejdsområderne skal således ligge inden for de opgaver, som ligger i en kommune.
Kolding Kommune vedtog i november 2011 International Politik for Kolding Kommune. Kernen i denne politik er, at Kolding Kommune vil orientere sig globalt; at borgerne skal være internationalt orienterede og være åbne for andre kulturer og værdier; at vi skal opsøge samarbejdspartnere i forskellige lande og kulturer; men også, at vi skal stille skærpede krav til udbyttet af den internationale aktivitet – at den skal give udvikling og brugbare erfaringer. I relation til venskabsbyer er det formuleret således:
”Kolding Kommune har i dag 11 venskabsbyer. Hver af dem er etableret ud fra sin særlige baggrund og historie, og samspillet med dem har været spændende og har dannet rammerne om mange mellemfolkelige relationer samt gensidig inspiration til løsning af de udfordringer, byerne hver især har.
For at målrette og styrke samarbejdet med venskabsbyerne er det nødvendigt at prioritere mellem dem ud fra en vurdering af, med hvilke vi har haft det mest frugtbare samarbejde. Det vil både betyde afsked med nogle venskabsbyer, nye og mere veldefinerede aftaler med andre, og måske samarbejde med nye byer omkring veldefinerede, afgrænsede og tidsbegrænsede samarbejder.”
Dette har ligget til grund for beslutninger om at revidere aftaler med visse byer, at fortsætte uændret med nogle byer og opsigelse af andre venskabsbyer.
Beslutning Direktionen den 08-08-2014
By- og udviklingsdirektørens forslags 1., 3. og 4. ”at” anbefales til godkendelse.
I forhold til by- og udviklingsdirektørens forslags 2. ”at” anbefales, at det konkrete samarbejde med Anjo om udveksling af studerende, erhvervsmæssig markedsføring af Kolding og Dansk Design samt samarbejdet mellem musikskolerne fortsætter som et partnerskab.
I forhold til by- og udviklingsdirektørens forslags 5. ”at” anbefales, at samarbejdet vedrørende det Arabiske Initiativ fortsætter med fokus på erhvervsfremme, uddannelse og turisme, men at der endvidere udarbejdes konkrete mål for dette samarbejde.
Beslutning Økonomiudvalget den 15-09-2014
Direktionens forslag vedrørende 1. og 5. ”at” blev godkendt.
Direktionens forslag vedrørende 2. ”at” blev godkendt, idet Anjo forsætter som venskabsby.
Et flertal (Økonomiudvalget med undtagelse af Søren Rasmussen og Molle Lykke Nielsen) besluttede at anmode Business Kolding om at vurdere/kommentere på et evt. samarbejde med Beit Sahour og Chiulilabombwe. Søren Rasmussen og Molle Lykke Nielsen stemte imod dette.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Økonomiudvalget besluttede på mødet 15. september 2014 i 1. ”at” i sagen Kolding Kommunes venskabsbyer og partnerskaber, at sagen oversendes til alle udvalg med henblik på drøftelse i udvalget af det fremtidige internationale arbejde, herunder arbejde med venskabsbyer.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på møde 20. oktober 2014, at fremsende information til skolernes ledelser med angivelse af hvem, der via Rådhuset er indgået formelle samarbejder med samt hvilke byer, der har henvendt sig for at undersøge eventuelle samarbejdsmuligheder og således, at den enkelte skole kan være opmærksom på disse muligheder.
De respektive skoler er anmodet om at melde retur på baggrund af de fremsendte informationer om mulige eksisterende og nye samarbejdsmuligheder, således at udvalget orienteres om, hvorvidt der er skoler, der ønsker at indlede nye internationale samarbejder med kommuner/skoler, herunder de henvendelser Kolding Kommune har modtaget, og således at Børne- og Uddannelsesudvalget kan formidler den samlede information retur til Økonomiudvalget inden udgangen af 2014.
Der er modtaget svar fra 20 skoler som følger:
Alminde-Viuf Fællesskole, Bramdrup Skole, Brændkjærskolen, Eltang Skole og Børnehave, Harte Skole, Fynslundskolen, Munkevængets Skole, Parkskolen, Sdr. Bjert Centralskole, Sjølund-Hejls Skole, Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Taps Skole, Vonsild Skole, Ødis Skole og Aalykkeskolen oplyser,
at de p.t. ikke har ønsker om at udvide det internationale samarbejde.
Bakkeskolen oplyser, at skolen ønsker fortsat at samarbejde med Lappeenranta og Pisa. For begge byers vedkommende er der et samarbejde i gang. Skolen er også åben over for nye samarbejdspartnere.
Bramdrup Skole oplyser, at skolen på sigt er interesseret i at udvide det internationale samarbejde.
Dalby Skole oplyser, at skolen i 2014 har følgende internationale samarbejder:
Juni 2014: Årligt udvekslingsbesøg 4 dage fra venskabsskole fra Wales, Y’ScolaDdery. Fælles program med 4. klasserne på Dalby Skole, samarbejdssprog engelsk.
28. – 29. marts 2014: 6. klassernes forsøgshold i tysk på sprog-, kultur-, historie- og venskabsbesøg ved venskabsklasse på Gottorskolen i Slesvig (dansk mindretalsskole i Sydslesvig).
Efterår 2014: Dalby Skoles to 5. klasser skriver med venskabsklasser fra Gottorskolen, Slesvig, for at udvikle deres tyskkundskaber.
Lyshøjskolen oplyser, at skolen netop har aflagt besøg på en skole i Pisa. Derfor støtter skolen, at Pisa kunne inddrages i skolens skoleudvekslingsprogram.
Munkevængets Skole oplyser, at skolen på længere sigt er interesseret i at udvide det internationale samarbejde.
Sjølund-Hejls Skole oplyser, at skolen på sigt har stor interesse i at komme med i det internationale samarbejde.
Ungdomsskolen Kolding oplyser følgende omkring skolens internationale samarbejde:
Ungdomsskolen har et samarbejde med Delmenhorst omkring sommerferieaktiviteter (alle lige år besøger Delmenhorst Kolding, alle ulige år besøger Ungdomsskolen Delmenhorst).
Ungdomsskolen deltager i UBC, Commission on Youth Issues i deres 2 årlige møder med deltagelse af unge. I dette samarbejde er flere internationale projekter udsprunget.
Ungdomsskolen søger aktivt midler fra EU’s Erasmus+ (tidligere Youth in Action) til afholdelse af internationale udvekslinger inden for demokrati m.v. I 2014 har Ungdomsskolen afholdt demokrati-camp for 60 unge fra Danmark, Tyskland, Spanien, Tyrkiet, Ukarine & Georgien. Ungdomsskolen har tilsagn om deltagelse i udvekslinger i Tyskland & Spanien i 2015, Endvidere har Ungdomsskolen søgt midler til et job-shadowing-forløb for skolens klubmedarbejdere i samarbejde med Sverige, Tyskland Litauen, og Ungarn.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på møde 20. oktober 2014, at fremsende information til skolernes ledelser med angivelse af hvem, der via Rådhuset er indgået formelle samarbejder med samt hvilke byer, der har henvendt sig for at undersøge eventuelle samarbejdsmuligheder og således, at den enkelte skole kan være opmærksom på disse muligheder.
De respektive skoler er anmodet om at melde retur på baggrund af de fremsendte informationer om mulige eksisterende og nye samarbejdsmuligheder, således at udvalget orienteres om, hvorvidt der er skoler, der ønsker at indlede nye internationale samarbejder med kommuner/skoler, herunder de henvendelser Kolding Kommune har modtaget, og således at Børne- og Uddannelsesudvalget kan formidler den samlede information retur til Økonomiudvalget inden udgangen af 2014.
Der er modtaget svar fra 20 skoler som følger:
Alminde-Viuf Fællesskole, Bramdrup Skole, Brændkjærskolen, Eltang Skole og Børnehave, Harte Skole, Fynslundskolen, Munkevængets Skole, Parkskolen, Sdr. Bjert Centralskole, Sjølund-Hejls Skole, Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Taps Skole, Vonsild Skole, Ødis Skole og Aalykkeskolen oplyser,
at de p.t. ikke har ønsker om at udvide det internationale samarbejde.
Bakkeskolen oplyser, at skolen ønsker fortsat at samarbejde med Lappeenranta og Pisa. For begge byers vedkommende er der et samarbejde i gang. Skolen er også åben over for nye samarbejdspartnere.
Bramdrup Skole oplyser, at skolen på sigt er interesseret i at udvide det internationale samarbejde.
Dalby Skole oplyser, at skolen i 2014 har følgende internationale samarbejder:
Juni 2014: Årligt udvekslingsbesøg 4 dage fra venskabsskole fra Wales, Y’ScolaDdery. Fælles program med 4. klasserne på Dalby Skole, samarbejdssprog engelsk.
28. – 29. marts 2014: 6. klassernes forsøgshold i tysk på sprog-, kultur-, historie- og venskabsbesøg ved venskabsklasse på Gottorskolen i Slesvig (dansk mindretalsskole i Sydslesvig).
Efterår 2014: Dalby Skoles to 5. klasser skriver med venskabsklasser fra Gottorskolen, Slesvig, for at udvikle deres tyskkundskaber.
Lyshøjskolen oplyser, at skolen netop har aflagt besøg på en skole i Pisa. Derfor støtter skolen, at Pisa kunne inddrages i skolens skoleudvekslingsprogram.
Munkevængets Skole oplyser, at skolen på længere sigt er interesseret i at udvide det internationale samarbejde.
Sjølund-Hejls Skole oplyser, at skolen på sigt har stor interesse i at komme med i det internationale samarbejde.
Ungdomsskolen Kolding oplyser følgende omkring skolens internationale samarbejde:
Ungdomsskolen har et samarbejde med Delmenhorst omkring sommerferieaktiviteter (alle lige år besøger Delmenhorst Kolding, alle ulige år besøger Ungdomsskolen Delmenhorst).
Ungdomsskolen deltager i UBC, Commission on Youth Issues i deres 2 årlige møder med deltagelse af unge. I dette samarbejde er flere internationale projekter udsprunget.
Ungdomsskolen søger aktivt midler fra EU’s Erasmus+ (tidligere Youth in Action) til afholdelse af internationale udvekslinger inden for demokrati m.v. I 2014 har Ungdomsskolen afholdt demokrati-camp for 60 unge fra Danmark, Tyskland, Spanien, Tyrkiet, Ukarine & Georgien. Ungdomsskolen har tilsagn om deltagelse i udvekslinger i Tyskland & Spanien i 2015, Endvidere har Ungdomsskolen søgt midler til et job-shadowing-forløb for skolens klubmedarbejdere i samarbejde med Sverige, Tyskland Litauen, og Ungarn.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 20-10-2014
Børne- og Uddannelsesudvalget anerkender de mange nationale og internationale samarbejder, der allerede pågår under udvalgets ressortområde og særligt i forhold til Kolding Kommunes folkeskoler.
Udvalget ønsker at fastholde og gerne udvikle denne decentrale tilgang til såvel nationale som internationale samarbejder, hvor det måtte give mening for den enkelte skole og den enkelte klasse.
Udvalget fremsender således information til skolernes ledelser med angivelse af hvem, der via Rådhuset er indgået formelle samarbejder med samt hvilke byer, der har henvendt sig for at undersøge eventuelle samarbejdsmuligheder og således, at den enkelte skole kan være opmærksom på disse muligheder.
De respektive skoler bedes melde retur på baggrund af de fremsendte informationer om mulige eksisterende og nye samarbejdsmuligheder, således at udvalget orienteres om, hvorvidt der er skoler, der ønsker at indlede nye internationale samarbejder med kommuner/skoler, herunder de henvendelser Kolding Kommune har modtaget, og således at Børne- og Uddannelsesudvalget kan formidle den samlede information retur til Økonomiudvalget inden udgangen af 2014.
Udvalget ønsker at fastholde og gerne udvikle denne decentrale tilgang til såvel nationale som internationale samarbejder, hvor det måtte give mening for den enkelte skole og den enkelte klasse.
Udvalget fremsender således information til skolernes ledelser med angivelse af hvem, der via Rådhuset er indgået formelle samarbejder med samt hvilke byer, der har henvendt sig for at undersøge eventuelle samarbejdsmuligheder og således, at den enkelte skole kan være opmærksom på disse muligheder.
De respektive skoler bedes melde retur på baggrund af de fremsendte informationer om mulige eksisterende og nye samarbejdsmuligheder, således at udvalget orienteres om, hvorvidt der er skoler, der ønsker at indlede nye internationale samarbejder med kommuner/skoler, herunder de henvendelser Kolding Kommune har modtaget, og således at Børne- og Uddannelsesudvalget kan formidle den samlede information retur til Økonomiudvalget inden udgangen af 2014.
Beslutning Socialudvalget den 22-10-2014
Et enigt udvalg godkendte, at der fremadrettet etableres partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for Socialudvalgets område.
Beslutning Miljøudvalget den 03-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for miljøområdet.
Beslutning Teknikudvalget den 03-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for Kolding Kommune, erhvervsliv og teknikområdet.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder, og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for seniorområdet.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder, og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for fritids- og idrætsområdet.
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 10-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for Kolding Kommune, erhvervsliv og plan- og boligområdet.
Beslutning Kulturudvalget den 12-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder, og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for kulturområdet
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Sagen blev udsat med henblik på behandling i udvalgets næste møde.
Bilag
- Henvendelse fra Beit Sahour, Palæstina
- Henvendelse fra Chililabombwe, Zambia
- Business Kolding: Status vedr. Det Arabiske Kolding Initiativ
- Orientering om beslutninger vedr. venskabsbyer i tidligere byrådsperiode - CaseNo13-10127_Orientering om beslutninger vedr. venskabsbyer i tidligere byrådsperiode_#149770-14_v1.PDF
- International politik
Sagsnr.: 13/20982
Resumé
Medlem af Ungdomsskolebestyrelsen Åse Juhl, der var indstillet af LO, ønsker at udtræde af Ungdomsskolebestyrelsen med udgangen af 2014 på grund af pensionering.
LO indstiller, at Peter Andersen, Olaf Ryesgade 33, Kolding, udpeges som nyt medlem.
LO indstiller, at Peter Andersen, Olaf Ryesgade 33, Kolding, udpeges som nyt medlem.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 1/12 2014, Økonomiudvalget 8/12 2014, Byrådet 15/12 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Åse Juhls anmodning om at udtræde af Ungdomsskolebestyrelsen imødekommes, og
at Peter Andersen udpeges som nyt medlem af Ungdomsskolebestyrelsen.
at Åse Juhls anmodning om at udtræde af Ungdomsskolebestyrelsen imødekommes, og
at Peter Andersen udpeges som nyt medlem af Ungdomsskolebestyrelsen.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 15-12-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/17155
Resumé
Medlem af socialudvalget Kristina Jørgensen (O) fremsender den 19. oktober 2014 mail med forslag om, at Socialudvalget igangsætter udarbejdelse af en handlingsplan omhandlende initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af hashmisbrug hos de 14 til 18 årige i Kolding Kommune samt udarbejdelse af en oversigt over tidligere og nuværende initiativer på området. Kristina Jørgensen oplyser, at projektet ingen økonomiske konsekvenser har og forventes finansieret inden for den nuværende økonomiske anvendelsesramme.
”Lokalrådet afholdte den 8. oktober 2014 et temamøde om hashmisbrug, primært for elever i 9. og 10. klasser samt forældre. På mødet blev det fra de inviteredes side understreget, at mange unge i de store folkeskoleklasser har nem adgang til hash, ligesom enkelte af de tilstedeværende elever tilkendegav selv at have røget hash.
Nuværende tilbagemeldinger fra skoler viser, at man i Kolding Kommune oplever en stigning i antal hashrygende unge, samt unge, der igennem et hashmisbrug også stifter bekendtskab med andre rusmidler, herunder alkohol.
Målet med handlingsplanen er at klarlægge, i hvor høj grad mængden af hashrygende unge i Kolding Kommunes folkeskoler er steget, og herved få kendskab til forebyggelses- samt behandlingsbehovet. Endvidere foreslås det, at handlingsplanen indeholder de seneste års forebyggelsesinitiativer, herunder SSP-samarbejder, undervisningsforløb og eksterne foredragsholdere, herunder eksmisbrugere.
Såfremt handlingsplanens konklusioner bekræfter et behov for en øget forebyggelsesindsats mod hashrygning for unge i de ældste folkeskoleklasser, skal der igangsættes indsatser for at imødekomme dette behov og forhindre en yderligere stigning i unge misbrugere.
Konkrete forslag til indsatser er eksempelvis inddragelse af hash som tema i undervisningen, oplæg og foredrag på skolerne af eksmisbrugere og pårørende, lokale indsatser i særligt udsatte miljøer samt anvendelse af narkometre af politiet på skoler med et særligt observeret rusmiddelproblem.”
Sagen behandles i
Socialudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at forslaget drøftes og
at forslaget vedr. øget forebyggelse i skolerne fremsendes til Børne- og Uddannelsesudvalget til drøftelse.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at forslaget drøftes.
at forslaget drøftes.
Sagsfremstilling
Forvaltningen oplyser, at den normale fremgangsmåde - hvis det på skolerne konstateres, at en ung ryger hash - vil være først at tage den unge ind til en samtale og derefter orientere forældrene.
Hvis man konstaterer, at der er en eller flere unge, der ryger hash, vil der i SSP-regi normalt blive indkaldt til et SARA-møde (Scanning, Analysis, Response and Assessment). Det er et redskab i det kriminalpræventive arbejde, hvor der lægges op til et systematisk og lokalt samarbejde, der spænder bredere end det traditionelle SSP-arbejde. På mødet vil man forsøge at afdække, hvilke unge der har et forbrug.
Sara-modellen (den gamle POA-model) bruges med det formål at reducere kriminaliteten i problematiske grupper af unge.
Samarbejdet foregår i flere faser:
- ”Ved-fasen” – i den første fase definerer samarbejdspartnerne problemerne, de finder et mål og gennemfører informations- og dataindsamling.
- ”Kan-fasen” – her undersøger samarbejdspartnerne, hvilke mulige indsatser der kan løse problemet, og hvilke løsninger der er realistiske.
- ”Vil-fasen” – i tredje fase vælger samarbejdspartnerne den eller de indsatser, der skal implementeres. De udfærdiger en plan for gennemførelse af indsatsens implementering og lægger en plan for evaluering.
- ”Gør-fasen” – samarbejdspartnerne gennemfører implementeringen af indsatsen, og de kontrollerer løbende, samtidig med at der gennemføres en evaluering.
Der vil samtidig blive lavet aftale om, hvem der skal kontakte den unge og forældrene.
Hvis det vurderes at være alvorligt, vil man normalt indkalde til en bekymringssamtale, hvor forældre og barnet/den unge sammen med mindst to repræsentanter fra SSP mødes med det formål, at forældrene og barnet/den unge gøres opmærksom på den bekymring, der er til stede.
Bekymringssamtalen vil indebære, at politiet og socialforvaltningen sammen med skolen afholder et møde med den unge og forældrene. Her afdækker man, hvilke problemer den unge evt. måtte have, og det aftales, hvad der skal ske, og hvem der har hvilke roller i forhold til de aftaler, der indgås.
Dette kan gøre, at det aftales, at der skal laves en familieaftale.
Familieaftaler udarbejdes i samarbejde mellem familien, barnet/den unge og de professionelle aktører, der er omkring barnet/den unge. Målene i aftalen har til formål at sikre trivsel, stabil skolegang og dermed forebygge kriminalitet.
Derudover kan der afholdes et tværsektorielt unge-samarbejdsmøde (TUS-møde), hvor familien, barnet/den unge samt alle aktører mødes med det formål at sikre, at indsatsen overfor barnet/den unge/familien er helhedsorienteret for at sikre størst mulig effekt. I denne metode sikres en inddragelse af såvel barnet/den unge og familien.
Forebyggelse
I forhold til forebyggelsen har SSP-samrådet i Syd-Østjylland (det er et samarbejde mellem de 7 kommuners SSP-samarbejde og politiet i politikredsen) foretaget en forbrugsundersøgelse af 7.-9. klassernes forbrug af alkohol, røg og stoffer.
Denne undersøgelse er foretaget i 2009 og 2012 (hvor 2214 elever svarede) og forventes gentaget i 2015.
Hvis man skal tage udgangspunkt i denne undersøgelse, er forbruget faldet fra 2009 til 2012. Samtidig ved vi dog, at der kan ske udsving i forhold til de unges forbrug i perioder.
I skolerne foregår undervisningen med udgangspunkt i de timeløse fag. Her kan det indgå i temauger, sundhedsundervisning m.m.
Gode erfaringer med hvilken undervisning der virker:
Social pejling
Ideen bag social pejling er at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden. På den måde kan social pejling bruges til at forebygge risikoadfærd.
Da mennesker ofte opfører sig, som de tror, andre gør, kan overdrevne forestillinger være problematiske. Ved at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden, kan social pejling bruges til at forebygge bl.a. overforbrug af alkohol. Ideen er, at når de unge finder ud af, at det ikke er så almindeligt at drikke, som de tror, så vil de skære ned på deres eget forbrug.
De forkerte antagelser betyder, at mange børn og unge kaster sig ud i risikoadfærd i et forsøg på at passe ind. De ”glemmer” viden og værdier i deres forsøg på at være som de andre.
Et socialt pejlingsforløb i en 6. klasse kan bestå af:
- En spørgeskemaundersøgelse, der omhandler rygning. Formålet er at synliggøre for børnene og de unge, hvor stor forskel der kan være på det, de tror, sammenholdt med reelle facts.
- Et sammenhængende 4-lektioners undervisningsforløb i klassen (inkl. klasselæreren) med 1-2 eksterne instruktører. Forløbene gennemføres klassevis. Forløbet munder ud i en såkaldt klassekontrakt/guidelines for klassen.
- Ét forældremøde – helst placeret samme dag som undervisningsforløbet – hvor forældrene modtager information om social pejling. Der afholdes ét forældremøde for alle 6. klasserne på den enkelte skole.
Efterfølgende kan klassen arbejde med social pejling efter behov og de muligheder, der erfaringsmæssigt ligger i konceptet og klassekontrakten.
I Aarhus Kommune har man kørt et forsøg på nogle skoler, som i sammenligning med kontrolskoler viste, at:
- antallet af unge, der har prøvet at ryge flere gange, er mindsket med mere end 50 procent
- antallet af daglige rygere er mindsket med omkring 75 procent
- antallet af unge, der har drukket alkohol det seneste år, er mindsket med mere end 33 procent
- antallet af unge, der har drukket sig fuld mindst én gang i det seneste år, er mindsket med omkring 15 procent
- antallet af unge med truende adfærd er mindsket med mere end 33 procent
- antallet af unge, der i det seneste år har været i konflikt med politiet på grund af en straffelovsovertrædelse, er mindsket med mere end 50 procent.
Beslutning Socialudvalget den 19-11-2014
Godkendt med den tilføjelse, at forslaget vedr. øget forebyggelse i skolerne fremsendes til Børne- Uddannelsesudvalget til drøftelse med henblik på etablering af en fælles indsats/projekt.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Sagen blev udsat med henblik på behandling i udvalgets næste møde.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 12-01-2015
Forvaltningen pålægges i samarbejde med Socialforvaltningen at undersøge niveauet for hashmisbrug i folkeskolen. Undersøgelsen forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget.
Sagsnr.: 14/18025
Resumé
Socialudvalget godkendte den 26. juni 2013 en række udviklingsaktiviteter med baggrund i Ungeanalysen.
Målet for aktiviteterne er:
- At de svageste unge med misbrug eller kriminalitetsproblemer og med sociale- eller psykiske problemer, sikres sammenhængende hjælp, afklaring og udredning, og
- At færre unge marginaliseres og dermed opnår uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet
- At færre unge anbringes.
Udviklingsaktiviteterne er samlet i syv udviklingskort:
- Oprettelse af chefforum.
- Systematisk, koordineret, flerfaglig indsats og samarbejde.
- Fælles platform og viden om kommunale og andre muligheder og tilbud.
- Målrettet tidlig opsporing med henblik på færre anbringelser.
- Samarbejde med frivillige og virksomheder, med det formål at skabe en fælles forståelse og samlet tilgang til, hvordan de unge kan hjælpes.
- Mentorordning til børn og unge 12+, med det formål at sikre, at alle unge i Kolding har mulighed for netværk og støtte fra andre unge og relevante voksne.
- Flere unge fastholdes og gennemfører en uddannelse.
Det oplyses, at udviklingsaktiviteterne i overvejende grad handler om initiativer vedrørende faglig udvikling, implementering af fælles faglige metoder, referencerammer og nye samarbejdsformer, der understøtter ovennævnte mål. Initiativer der er eller bliver implementeret som en del af forvaltningernes sædvanlige drift, uden økonomiske konsekvenser. En undtagelse herfor er udviklingsaktivitet ” Målrettet tidlig indsats: forældreuddannelse og teen-age forældrerollen”, her anbefales en udvidelse af de eksisterende forældreuddannelsestilbud i Kolding Kommune.
Forslaget vil blive fremsendt til behandling og beslutning i de ansvarlige politiske udvalg.
Sagen behandles i
Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget.
Forslag
Senior– og Socialdirektøren foreslår
at afrapporteringen tages til efterretning
at en udvidelse af de eksisterende forældreuddannelsestilbud i Kolding Kommune forelægges senere til behandling i Socialudvalget og Børne-og Uddannelsesudvalget.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at afrapporteringen tages til efterretning.
at afrapporteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
På baggrund af udviklingskortene er der nedsat en række tværgående arbejdsgrupper under de forskellige områdechefer.
Et par af arbejdsgrupperne, har været delt op i underarbejdsgrupper, der har arbejdet med dele af udviklingsaktiviteten.
Udviklingskort 1: ”Oprettelse af chefforum”.
a. Chefforum er oprettet og har fungeret siden starten af 2014 med kvartaltsvise møder, og har været tovholder i hele projektet.
b. Chefgruppeforum er ansvarlig for implementering, udvikling og evaluering af samtlige initiativer fremadrettet, herunder styregruppe for f.eks. projekt ”Helhedsorienteret indsats i udsatte familier.”
Udviklingskort 2: ”Systematisk, koordineret, flerfaglig indsats og samarbejde”.
a. Arbejdsgruppen har med inspiration fra ”den trygge vej” og andre samarbejdsmodeller udarbejdet konceptet Tværfagligt ungesamarbejde (TUS-modellen).
b. Modellen har været afprøvet i en række sager, og er evalueret. Der er meget positive tilbagemeldinger fra både unge, forældre og fagpersoner på modellen.
c. På den baggrund anbefales, at TUS-modellen bruges som mulig samarbejdsmodel på en række andre områder.
Udviklingskort 3: ”Fælles platform og viden om kommunale og andre muligheder og tilbud”.
a. Arbejdsgruppen har revideret pjecen ”Truede børn”.
Udviklingskort 4.1: ”Målrettet, tidlig indsats: 3. og 4.klasse”.
a. Arbejdsgruppen har kortlagt allerede eksisterende screeningsværtøjer til tidligt at finde/opspore børn fra udsatte familier, som kunne blive målgruppen for en anbringelse.
b. Det er vurderet, at der allerede findes et ret omfattende system af screeningsværktøjer, som bruges i daginstitutioner og skoler, hvorfor arbejdsgruppen vurderer, at det ikke giver mening i at bruge tid og ressourcer på at udvikle nye systemer til formålet.
c. Det vurderes, at der i stedet bør være fokus på udvikling af samarbejdsstrukturer, så det sikres at eksisterende tilbud er kendte og bruges aktivt.
Udviklingskort 4.2: ”Målrettet, tidlig indsats: kategori 2 børn og unge på Børnelinealen”.
a. Arbejdsgruppen har revideret og udbygget Børnelinealen, der er et fælles måleredskab til at afklare bekymringsgraden i forhold til børn og unge.
b. Tilbagemeldinger opsamlet af socialrådgiver i dagtilbud, viser, at Børnelinealen nu vurderes som mere brugbar.
c. Afledt af arbejdsgruppen er iværksat et samarbejde med ”Projekt tidlig indsats”, som tilbyder vidensformidling til dagtilbud og skoler. Der har på nuværende tidpunkt været afholdt 3 temadage for personalet i udvalgte daginstitutioner med emnerne: ”Gråzonebørn – grænsen imellem normalitet og psykisk sygdom hos børn”, ”Familiesamarbejde og personlighedsforstyrrelser, og håndtering af det svære forældresamarbejde”, og ”fagidentitet, tværfaglighed og relations kompetence”.
Implementering:
a. Socialrådgiver i dagtilbud vil i samarbejde med dagtilbuddene fortsat have fokus på ”Børn i faldende trivsel” (kategori 2 børn efter Børnelinealen) og den tidlige opsporing og indsats i dagtilbuddene.
b. Børnelinealen udvikles og implementeres fortsat i dagtilbud, skoler, Familierådgivning og PPR.
c. Vidensformidling fra ”Projekt tidlig indsats” udbredes til de øvrige dagtilbud i løbet af 2015. Fremadrettet vil der være mulighed for vidensformidling gennem dagtilbuds- og skolesocialrådgiver.
Udviklingskort 4.3.: ”Målrettet, tidlig indsats: forældreuddannelse og teen-age forældrerollen”.
- Arbejdsgruppen har kortlagt de eksisterende forældreuddannelsestilbud i ”Forældreprogrammer i Kolding Kommune” og ”Oversigtstabel over forældreprogrammer”.
- Arbejdsgruppen kommer med en række anbefalinger, herunder at der nedsættes en permanent kortlægningsgruppe, som reviderer oversigten én gang årligt og at en række af forældreprogrammerne udvides med
1. Styrke den forebyggende indsats ved overgange ved at udvide Familieiværksætterne til også at omfatte tilbud senere i barnets opvækst.
2. Styrke evidensgrundlaget for tilbud til gravide i højrisikogruppen ved at anvende tilbuddet ”Minding the baby”. Programmet er et nyt uafprøvet initiativ i Danmark.
3. Sikre tilbud til børn i risikogruppen i alderen 8 – 12 år ved at tilbyde ”De utrolige år” til denne aldersgruppe.
Udviklingskort 5: ”Samarbejde med frivillige og virksomheder”.
- Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke materiale fra arbejdsgruppen.
Udviklingskort 6: ”Mentorordning til sikring af robuste relationer for børn og unge + 12 år”.
a. Arbejdsgruppens fokus har i 2013 været på at udvikle nye mentortilbud med henblik på at indfri borgernes nye retskrav til mentorstøtte som følge af kontanthjælpsreformen.
b. Arbejdsgruppen har udfærdiget liste over eksisterende mentorordninger i Kolding Kommune.
Udviklingskort 7: ”Flere unge fastholdes og gennemfører en uddannelse”.
a. Arbejdsgruppen har kortlagt den samlede indsats med ovenstående formål.
b. UU-vejledningen har oprettet satellitkontorer på alle ungdomsuddannelser.
c. Kolding Kommune deltager i samarbejde i trekantsområdet, hvor kommuner, interesseorganisationer og erhvervslivet har søgt om midler fra Syddansk uddannelsesaftale til at udvikle værtøjer til fremme af viden om erhvervslivet og erhvervsuddannelserne.
Udviklingskort 8: ”Tværfaglige temadage”.
a. Chefforum har tilføjet endnu et udviklingskort med det formål at sikre, at der planlægges og afholdes én årlig temadag til at sikre formidling af viden om nye tilbud og ny viden på det tværfaglige område.
Beslutning Socialudvalget den 19-11-2014
Godkendt.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Godkendt.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2014
Arbejdsmarkedsudvalget tog afrapporteringen til efterretning.
Bilag
- Børnelineal april 2014.pdf
- Unge Analyse rapport vdr. forældreprogrammer..pdf
- Ungeanalysen - arbejdsgruppe
- Ungeanalysen - arbejdsgruppe 2
- Ungeanalysen - arbejdsgruppe 3.
- Ungeanalysen - arbejdsgruppe 4.1.
- Ungeanalysen - arbejdsgruppe 4.2.
- Ungeanalysen - arbejdsgruppe 4.3.
- Ungeanalysen - arbejdsgruppe 5
- Ungeanalysen - arbejdsgruppe 6
- Ungeanalysen - arbejdsgruppe 7
- Udviklingskort 8 - chefforum.
Sagsnr.: 14/6786
Resumé
Bevillingskontrollen ultimo 2014 danner grundlag for udarbejdelsen af det forventede årsregnskab for 2014, hvorfor der er foretaget en total gennemgang og analyse af samtlige bevillings- og budgetposter.
Denne bevillingskontrol omfatter ændringer til 2014 - 2018 vedrørende driftsområdet.
Denne bevillingskontrol omfatter ændringer til 2014 - 2018 vedrørende driftsområdet.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 1/12 2014, Økonomiudvalget 8/12 2014, Byrådet 15/12 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen godkendes.
at bevillingskontrollen godkendes.
Sagsfremstilling
Nærværende bevillingskontrol indeholder ansøgning om overførsel under Børne- og Uddannelsesudvalgets område jf. efterfølgende.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger - Uddannelsespolitik:
Bevillinger for år 2014:
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger - Uddannelsespolitik:
Bevillinger for år 2014:
Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
- 1.000 kr. - | |||
03.22.1 | |||
Folkeskolen m.v. | |||
Drift | 1 | 866 | 866 |
Nettoudgift | 866 | 866 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Ny busrute til Bramdrup Skole.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 99.000 kr. til Vej- og Parkpolitik. Det skyldes etablering af ny busrute til Bramdrup Skole i forbindelse med lukning af Dronning Dorothea Skolen.
Restafregning for glidende overgang.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 965.000 kr. fra Børnepasningspolitik. Udgiften til glidende overgang i 2014 var 6.050.000 kr. Der er tidligere overført 5.085.000 kr. fra Børnepasningspolitik, hvorfor der resterer 965.000 kr.
Bevillinger for år 2015 – 2018:
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Ny busrute til Bramdrup Skole.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 99.000 kr. til Vej- og Parkpolitik. Det skyldes etablering af ny busrute til Bramdrup Skole i forbindelse med lukning af Dronning Dorothea Skolen.
Restafregning for glidende overgang.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 965.000 kr. fra Børnepasningspolitik. Udgiften til glidende overgang i 2014 var 6.050.000 kr. Der er tidligere overført 5.085.000 kr. fra Børnepasningspolitik, hvorfor der resterer 965.000 kr.
Bevillinger for år 2015 – 2018:
Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
- 1.000 kr. - | |||
03.22.1 | |||
Folkeskolen m.v. | |||
Drift | 2 | 362 | 362 |
Nettoudgift | 362 | 362 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningen materielle forudsætninger:
Note 2
Ny busrute til Bramdrup Skole.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 238.000 kr. til Vej- og Parkpolitik. Det skyldes etablering af ny busrute til Bramdrup Skole i forbindelse med lukning af Dronning Dorothea Skolen.
Reduktion af elevpuljen.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 600.000 kr. fra Børnepasningspolitik. I forbindelse med budgetforliget blev elevpuljen reduceret med 600.000 kr. Dette skete fejlagtigt på Uddannelsespolitik – det skulle være på Børnepasningspolitik.
Bevillingskontrollen medfører en samlet merudgift under Uddannelsespolitik, serviceudgifter, på 866.000 kr. i 2014 og 362.000 kr. i 2015 – 2018, som overføres mellem andre politiske udvalg.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger – Børnepasningspolitik:
Bevillinger for år 2014:
Ansøgningen materielle forudsætninger:
Note 2
Ny busrute til Bramdrup Skole.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 238.000 kr. til Vej- og Parkpolitik. Det skyldes etablering af ny busrute til Bramdrup Skole i forbindelse med lukning af Dronning Dorothea Skolen.
Reduktion af elevpuljen.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 600.000 kr. fra Børnepasningspolitik. I forbindelse med budgetforliget blev elevpuljen reduceret med 600.000 kr. Dette skete fejlagtigt på Uddannelsespolitik – det skulle være på Børnepasningspolitik.
Bevillingskontrollen medfører en samlet merudgift under Uddannelsespolitik, serviceudgifter, på 866.000 kr. i 2014 og 362.000 kr. i 2015 – 2018, som overføres mellem andre politiske udvalg.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger – Børnepasningspolitik:
Bevillinger for år 2014:
Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
- 1.000 kr. - | |||
05.25.1 | |||
Dagtilbud til børn og unge | |||
Drift | 1 | -965 | -965 |
Nettoudgift | -965 | -965 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Restafregning for glidende overgang.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 965.000 kr. til Uddannelsespolitik. Udgiften til glidende overgang i 2014 var 6.050.000 kr. Der er tidligere overført 5.085.000 kr. til Uddannelsespolitik, hvorfor der resterer 965.000 kr.
Bevillinger for år 2015 – 2018:
Note 1
Restafregning for glidende overgang.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 965.000 kr. til Uddannelsespolitik. Udgiften til glidende overgang i 2014 var 6.050.000 kr. Der er tidligere overført 5.085.000 kr. til Uddannelsespolitik, hvorfor der resterer 965.000 kr.
Bevillinger for år 2015 – 2018:
Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
- 1.000 kr. - | |||
05.25.1 | |||
Dagtilbud til børn og unge | |||
Drift | 2 | -600 | -600 |
Nettoudgift | -600 | -600 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 2
Reduktion af elevpuljen.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 600.000 kr. til Uddannelsespolitik. I forbindelse med budgetforliget blev elevpuljen reduceret med 600.000 kr. Dette skete fejlagtigt på Uddannelsespolitik – det skulle være på Børnepasningspolitik.
Bevillingskontrollen medfører en samlet mindreudgift under Børnepasningspolitik, serviceudgifter, på 965.000 kr. i 2014 og 600.000 kr. i 2015 – 2018, som overføres mellem andre politiske udvalg.
Note 2
Reduktion af elevpuljen.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 600.000 kr. til Uddannelsespolitik. I forbindelse med budgetforliget blev elevpuljen reduceret med 600.000 kr. Dette skete fejlagtigt på Uddannelsespolitik – det skulle være på Børnepasningspolitik.
Bevillingskontrollen medfører en samlet mindreudgift under Børnepasningspolitik, serviceudgifter, på 965.000 kr. i 2014 og 600.000 kr. i 2015 – 2018, som overføres mellem andre politiske udvalg.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/6786
Resumé
Bevillingskontrollen 2014 danner grundlag for udarbejdelsen af det forventede årsregnskab for 2014, hvorfor der er foretaget en total gennemgang og analyse af samtlige bevillings- og budgetposter.
Denne bevillingskontrol omfatter overførsler til 2015, der samlet set er udgiftsneutrale, omfattende anlægsområdet.
Denne bevillingskontrol omfatter overførsler til 2015, der samlet set er udgiftsneutrale, omfattende anlægsområdet.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 1/12 2014, Økonomiudvalget 8/12 2014, Byrådet 15/12 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen godkendes.
at bevillingskontrollen godkendes.
Sagsfremstilling
Nærværende bevillingskontrol indeholder ansøgning om overførsel af rådighedsbeløb til 2015 under Børne- og Uddannelsesudvalgets område jf. efterfølgende:
Ansøgningens beløbsmæssige forudsætninger - Uddannelsespolitik:
Bevilling for år 2014:
Ansøgningens beløbsmæssige forudsætninger - Uddannelsespolitik:
Bevilling for år 2014:
Rådighedsbeløb | Note | Beløb (netto) | Overførsel til 2015 |
- 1.000 kr. - | |||
03.22.01 | |||
Folkeskolen, anlæg | 1 | -150 | -150 |
Nettoudgift | -150 | -150 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Ansøgningen indeholder en overførsel af rådighedsbeløb på 150.000 kr. til 2015 vedr. projekt nr. 8114 – Bygningsopdatering af Vester Nebel Skole.
Bevilling for år 2015:
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Ansøgningen indeholder en overførsel af rådighedsbeløb på 150.000 kr. til 2015 vedr. projekt nr. 8114 – Bygningsopdatering af Vester Nebel Skole.
Bevilling for år 2015:
Rådighedsbeløb | Note | Beløb (netto) | Overførsel fra 2014 |
- 1.000 kr. - | |||
03.22.01 | |||
Folkeskolen, anlæg | 2 | 150 | 150 |
Nettoudgift | 150 | 150 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 2
Ansøgningen indeholder en overførsel af rådighedsbeløb på 150.000 kr. fra 2014 vedr. projekt nr. 8114 – Bygningsopdatering af Vester Nebel Skole.
Denne bevillingskontrol for Uddannelsespolitik medfører en overførsel af rådighedsbeløb på 150.000 kr. fra 2014 til 2015.
Ansøgningens beløbsmæssige forudsætninger - Børnepasningspolitik:
Bevilling for år 2014:
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 2
Ansøgningen indeholder en overførsel af rådighedsbeløb på 150.000 kr. fra 2014 vedr. projekt nr. 8114 – Bygningsopdatering af Vester Nebel Skole.
Denne bevillingskontrol for Uddannelsespolitik medfører en overførsel af rådighedsbeløb på 150.000 kr. fra 2014 til 2015.
Ansøgningens beløbsmæssige forudsætninger - Børnepasningspolitik:
Bevilling for år 2014:
Rådighedsbeløb | Note | Beløb (netto) | Overførsel til 2015 |
- 1.000 kr. - | |||
05.25.3 | |||
Dagtilbud til børn og unge, anlæg | 1 | -425 | -425 |
Nettoudgift | -425 | -425 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Ansøgningen indeholder en overførsel af rådighedsbeløb på 275.000 kr. til 2015 vedr. projekt nr. 7715 – Specialbørnehave i Seest samt overførsel af rådighedsbeløb på 150.000 kr. til 2015 vedr. projekt nr. 4601 – Børnehave på Dollerupgård.
Bevilling for år 2015:
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Ansøgningen indeholder en overførsel af rådighedsbeløb på 275.000 kr. til 2015 vedr. projekt nr. 7715 – Specialbørnehave i Seest samt overførsel af rådighedsbeløb på 150.000 kr. til 2015 vedr. projekt nr. 4601 – Børnehave på Dollerupgård.
Bevilling for år 2015:
Rådighedsbeløb | Note | Beløb (netto) | Overførsel fra 2014 |
- 1.000 kr. - | |||
05.25.3 | |||
Dagtilbud til børn og unge, anlæg | 2 | 425 | 425 |
Nettoudgift | 425 | 425 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 2
Ansøgningen indeholder en overførsel af rådighedsbeløb på 275.000 kr. fra 2014 vedr. projekt nr. 7751 – Specialbørnehave i Seest samt overførsel af rådighedsbeløb på 150.000 fra 2014 vedr. projekt nr. 4601 – Børnehave på Dollerupgård.
Denne bevillingskontrol for Børnepasningspolitik medfører en overførsel af rådighedsbeløb på 425.000 kr. fra 2014 til 2015.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 2
Ansøgningen indeholder en overførsel af rådighedsbeløb på 275.000 kr. fra 2014 vedr. projekt nr. 7751 – Specialbørnehave i Seest samt overførsel af rådighedsbeløb på 150.000 fra 2014 vedr. projekt nr. 4601 – Børnehave på Dollerupgård.
Denne bevillingskontrol for Børnepasningspolitik medfører en overførsel af rådighedsbeløb på 425.000 kr. fra 2014 til 2015.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/8062
Resumé
Deltagelse i aktiviteter.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 1/12 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget på mødet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
at udvalget på mødet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Intet at tilføje.
Bilag
Sagsnr.: 13/23057
Resumé
Børne- og uddannelsesdirektøren giver på mødet en orientering om udvalgt nyt på Børne- og Uddannelsesudvalgets område.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 1/12 2014.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutninger under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/23142
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 1/12 2014.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-12-2014
Orienteringen blev taget til efterretning.