Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
08-11-2018 13:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
STU Christiansfeld, Kongensgade 34<br>6070 Christiansfeld |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/31800
Resumé
I forbindelse med, at Handicaprådet i valgperioden 2018-2021 har ønsket at afholde nogle af deres møder eksternt i organisationen, er det aftalt at mødet den 8. november afholdes på STU Christiansfeld (under CSV Kolding).
Det er derfor aftalt, at Handicaprådet indleder deres møde den 8. november med en orientering og rundvisning fra kl 13.30 til ca. kl. 14.15.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 08-11-2018
Orienteringen blev taget til efterretning.
Handicaprådet gav udtryk for, at besøget var meget interessant og oplysende.
Sagsfremstilling
I forbindelse med, at Handicaprådet i valgperioden 2018-2021 har ønsket at afholde nogle af deres møder eksternt i organisationen for få indsigt i de forskellige tilbud og aktiviteter.
Handicaprådets møde den 8. november 2018 afholdes på STU Christiansfeld, som er en del af CSV Kolding.
Mødet startes med rundvisning og orientering om STU fra kl. 13.30 til ca. 14.15.
Herefter afholdes rådets ordinære møde i lokale på STU.
Sagsnr.: 18/4072
Resumé
Orientering om Låsbyhøj til Handicaprådet.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet har ønsket en yderligere orientering om Låsbyhøj.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet ønsker uddybende orientering om adgangsforhold i bygningen for personer med funktionsnedsættelse.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Handicaprådet tager den uddybende orientering til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 13-09-2018
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning, og bemærker at man gerne ville have været inddraget tidligere i processen i forhold til tilgængelighed.
Handicaprådet konstaterer, at rådets tilbud om råd i forbindelse med tilgængelighed ikke er anvendt. Handicaprådet står fortsat til rådighed.
Beslutning Handicaprådet den 15-03-2018
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 08-11-2018
Orienteringen blev taget til efterretning.
Handicaprådet gør opmærksom på, at placering af elevator er uhensigtsmæssig.
Der er for langt fra receptionen til elevatoren. Rådet foreslår etablering af elevator ved indgangen, alternativt skal det undersøges om der kan etableres parkeringspladser og indgang på den anden side af bygningen, således at der er kortere afstand til elevator for personer med handicap og gangbesvær – den, som der er oplyst anvendes af personalet.
Det skal undersøges, om betjeningspanel i elevator er vandret, og om der er lyd.
Inge-Mette Ohrt Rasmussen bliver rådets kontaktperson i forhold til way-finding og ledelinjer til trappe, elevator og handicaptoilet.
Sagsfremstilling
Orientering om Låsbyhøj til Handicaprådet.
Udviklingskonsulent Lene Kamp deltager i mødet fra kl. 13.30, og giver Handicaprådet en orientering om projektet.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Som opfølgning på orientering på rådets møde i marts måned vedrørende ombygning af Låsbyhøj, gives en kort status på byggeriet.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder særskilt med indgange og wayfinding på Låsbyhøj.
I maj og juni måned var designbureauet MADE ude og snakke med borgere i målgruppen til de tilbud, der skal flytte ind på Låsbyhøj.
Borgerne blev interviewet om deres tanker i forhold til det nye tilbud, og det at komme ind og være i det nye hus.
Alle disse indsigter er lige nu i gang med at blive bearbejdet.
MADE og arkitekten på Låsbyhøjprojektet har sammen udviklet forslag til koncepter for indgang og wayfinding.
Disse koncepter vil man gerne præsentere for Handicaprådet.
Udviklingskonsulent Lene Kamp deltager under dette punkt.
Tilføjelse til sagsfremstilling
I forlængelse af orienteringen givet på mødet den 13. september 2018, ønsker Handicaprådet at få en gennemgang af alle interne transportveje / indgangsveje, for at se om personer med funktionsnedsættelse kan bevæge sig uhindret rundt.
Handicaprådet vil gerne se tegninger og andet, som kan vise dette.
Karsten Rosenlund Aagaard, projektleder/ingeniør i bygningsdesign, og Michael Paagaard, afdelingsleder/arkitekt, fra By- og Udviklingsforvaltningen deltager i mødet fra kl. 14.30- 15.00.
Sagsnr.: 18/18313
Resumé
Handicaprådet har ønsket en orientering omkring, hvordan man i Kolding Kommune beregner prisen på tilkøb af ferie.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet har fra Spastikerforeningen modtaget bemærkninger til modellen og beregningen ift. tilkøb af ferieledsagelse.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 09-08-2018
Rådet tager orienteringen til efterretning og konstaterer samtidigt, at der er tale om et meget højt beløb, der vil umuliggøre ferierejser for mange.
Beregningen viser udgiften for 1 dag, og hertil kommer selve rejsens pris.
Beslutning Handicaprådet den 08-11-2018
Handicaprådet tager orienteringen til efterretning. Af orienteringen fremgik at der altid vil blive taget højde for omfang og det enkelte bosteds tilrettelæggelse i forhold til prisen.
Rådet er fortsat af den opfattelse at egenbetalingen er meget høj, og foreslår at der i budgettet afsættes midler til at reducere egenbetalingen.
Handicaprådet ønsker en opfølgning om et års tid.
Sagsfremstilling
På et FU-møde under DH Kolding har tilkøb af ferie været drøftet.
Handicaprådet ønsker på denne baggrund, at få en orientering om, hvordan Kolding Kommune beregner pris på tilkøb af ferie.
I januar 2018 trådte Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse i kraft, og loven gør det muligt for borgere i botilbud at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse under ferie, udover det eksisterende serviceniveau på 5 dages ferie (jf. beslutning på Socialudvalgsmøde den 17. december 2014).
Hensigten med loven er blandt andet at give beboerne i botilbud mulighed for at tage det personale, som de allerede kender, med på ferie udover de 5 dage.
Handicaprådet tog på deres møde den 24. maj 2018 orienteringen om Tilkøb af ferieledsagelse i botilbud til efterretning.
I vejledning til loven fremgår det, at ”… botilbuddet ikke må opnå en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelsen eller opkræve en lavere pris, end omkostningerne til levering af tilkøbsydelsen kan begrunde”.
Prisen på tilkøbet skal svare til de faktiske omkostninger. Den pris, borgeren skal betale for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie er i Kolding Kommune beregnet til 2.693 kr. pr. døgn + eventuelt helligdagstillæg. Hertil kommer et administrationsgebyr på 250 kr. pr. ferie.
Prisen er baseret på 1 ledsager.
Har borgeren behov for flere ledsagere samtidig stiger prisen.
Takst for tilkøb af ledsagelse ved ferie 2018
Hverdage | Søndag | |
50% | ||
Pæd. Trin 27 - grundløn | 185,81 | 278,72 |
Pæd. Trin 30 - 6 års erfaring | 195,04 | 292,56 |
Pæd. Trin 34 - 10 års erfaring | 208,34 | 312,51 |
Gns | 196,40 | 294,60 |
Ferietillæg 11,5 % | 22,59 | 33,88 |
Pris pr. time | 218,98 | 328,47 |
Kolonidøgn jf. forhåndsaftale = 8 + 3 timer | 11 | 11 |
Koloni tillæg pr. døgn | 284,44 | 568,19 |
Pris pr. kolonidøgn pr. medarbejder | 2.693 | 4.181 |
Administrationsgebyr pr. ferie | 250 ,00 |
Tilføjelse til sagsfremstilling
Spastikerforeningen har følgende bemærkning til modellen og udregningen. De mener, at udregningen ikke er korrekt, idet der ikke foretages et fradrag i prisberegningen af de omkostninger, som der under alle omstændigheder ville være til den hjælp og ledsagelse, som borgeren ville have fået, hvis borgeren ikke havde været på ferie, som er et krav i loven.
Borgere indgår i en gruppenormering, og det er ikke muligt at nedsætte personalenormeringen i forbindelse med at én borger er på ferie, da de tilbageværende borgere skal have støtte. I tilbuddet er det borgeren selv, der afholder kostudgiften, og der skal således ikke ske fradrag for dette. Det medgives at der ikke er modregnet væsentlige, identificerbare besparelser.
Sagsnr.: 18/31798
Resumé
I forbindelse inddragelse omkring ændringer af busplanerne ønsker Handicaprådet at vide, hvorfor rådet ikke fik ændringerne forelagt til høring efterfølgende.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 08-11-2018
Handicaprådet tager orienteringen til efterretning med bemærkning om, at rådet ønsker at der ikke nedlægges betjening af stoppesteder ved institutioner for personer med handicap og andre særlige behov. Ligeledes ønsker rådet stoppestedet i Hospitalsgade, ved Slotssøbadet, bibeholdt.
Martin Sejersgaard-Jakobsen og Lars Hende Svenson tog ikke stilling til problematikken.
Sagsfremstilling
I forbindelse med udarbejdelse af den nye buskøreplan blev såvel Ældrerådet og Handicaprådet inddraget.
Handicaprådet bliver opmærksom på dagsordenspunkt på Teknik- og Klimaudvalgets møde den 20. august 2018, hvor der foreslås og godkendes ruteændringer på buslinjerne 5 og 6 for at komme forsinkelser på disse busruter i myldretiden til livs.
Handicaprådet forespørger nu, hvorfor rådet ikke fik forslag til ruteændringer forelagt forinden godkendelse i Teknik- og Klimaudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 14/624
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Handicaprådet den 08-11-2018
Handicaprådet indstillede en kandidat til Handicapprisen.
Sagsfremstilling
Handicaprådet skal udpege en kandidat til årets handicappris blandt de indkomne indstillinger.
Sagsnr.: 17/17753
Resumé
Forslag til mødeplan for 2019 forelægges Handicaprådet.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at mødeplanen for 2019 godkendes.
Beslutning Handicaprådet den 08-11-2018
Handicaprådet godkendte mødeplan for 2019.
Sagsfremstilling
Handicaprådet skal fastlægge rådets møder for 2019.
Jf. Handicaprådets forretningsorden, § 6, afholdes ordinære møder 2. torsdag i måneden kl. 13.30 – 15.30, dog undtaget juli måned.
Møderne for 2019 er planlagt til anden torsdag i måneden, med forbehold for helligdage. Der er mulighed for, at behandling af budgetforslag for 2020 kan ændre på planen.
Måned | Dato |
Januar måned | 10. januar 2019 |
Februar måned | 14. februar 2019 |
Marts måned | 14. marts 2019 |
April måned | 11. april 2019 |
Maj måned | 9. maj 2019 |
Juni måned | 13. juni 2019 |
Juli måned | - mødefri - |
August måned | 8. august 2019 |
September måned | 12. september 2019 |
Oktober måned | 10. oktober 2019 |
November måned | 14. november 2019 |
December måned | 12. december 2019 |
Sagsnr.: 18/950
Resumé
Generel orientering til Handicaprådet.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 08-11-2018
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Orientering fra handicaprådsmedlemmerne og handicapchefen.
- Henvendelse fra ISAAC Danmark – opfordring til at Handicaprådene sætter fokus på borgere med kommunikative udfordringer, således at denne gruppe får den fornødne adgang til alternative og supplerende kommunikationsmuligheder.
- Orientering om besøg på Slotssøbadet – adgangsforhold og tilgængelighed.
- Orientering og opfølgning i forhold til anlægsarbejdet og omlægning af buskørsel på banegårdspladsen.