Dagsorden

Historik

Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune godkendte henholdsvis 7. og 14. marts 2018 medfinansiering af indsats omkring brandkadetter.

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte at bevilge 300.000 kroner årligt i medfinansiering de næste to år. Det årlige budget for gennemførsel af to hold á 12 unge er 600.000 kroner. Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding finansierer selv 300.000 kr. årligt gennem andre samarbejdspartnere og puljer.

Brandkadetforløbet

Brandkadetuddannelsen er et forløb for unge, der har svært ved at gennemføre ungdomsuddannelser og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. De har typisk svært ved at finde sig til rette i skolen og i tilværelsen generelt på grund af personlige, sociale og faglige udfordringer kombineret med misbrug og småkriminalitet.

Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding har gennem de seneste tre år haft gode erfaringer med at gennemføre en indsats målrettet denne gruppe af unge via et brandkadetforløb. Forløbet strækker sig over 24 uger, og består af et grundforløb og en praktik, hvor der opnås brandmandsfaglige kompetencer og førstehjælpsbevis.

Formål med brandkadetforløbet

1. Gøre de unge i stand til at gennemføre en uddannelse og fastholde arbejde ved at styrke sociale og personlige egenskaber.
2. Skabe ambassadører for brandvæsenet i de udsatte boligområder og forhindre chikane af indsatspersonel, samt nedbringe hærværksbrande i områderne.
3. Øge rekrutteringsgrundlaget for Trekantbrand til frivillige, deltids- og fuldtidsansatte brandfolk.

Projektet har frem til 2017 været støttet med fondsmidler fra VELUX fonden og Trygfonden.

Rekruttering til brandkadetforløbet

Brandkadetter rekrutteres fra 7. - 10. klasse og er i alderen 13-18 år. Ungdomsskolen Kolding har rekrutteret via oplæg i skolerne, via samarbejde med UU-Kolding eller i samarbejde med AKT lærerne. Der sammensættes et hold på 12 unge, der alle kan profitere af et fagligt og socialt løft. I sammensætningen af gruppen bliver der lagt vægt på, at en del af gruppen har bedre sociale kompetencer end andre, så de kan være foregangseksempler for resten af gruppen. Ud af et hold på 12 er der typisk omkring 3-6 med tosproglig baggrund.

Status på uddannelsen

Der starter et nyt hold op umiddelbart efter uge 42 2018.

Der har ikke været andre hold i 2018. Årsagen til dette, er at Trekantbrand har været igennem en større forandring på ledelsesgangen. Derfor har der ikke været fokus på Brandkadetuddannelsen i Trekantbrand, og der har manglet en kontaktperson.

Med ro på organiseringen er der landet en aftale med Ungdomsskolen om en fast koordinator på Brandkadetuddannelsen hos Trekantbrand, og uddannelsen er også ledelsesmæssigt prioriteret. 

Den oprindelig plan med at afvikle to hold i 2018 og 2019 bliver ændret til følgende:

Hold 1 starter efterår 2018 og færdiggøres primo 2019. Hold 2, 3, 4 startes og færdiggøres i 2019. Det overvejes, om hold 2 og 4 skal være mere intensive forløb, da de er tiltænkt en ældre målgruppe (16-19 årige) og ikke udskolingselever fra folkeskolen.

Veteranindsats

Udover brandkadetforløbene vil Trekantbrand og Kolding Kommune også starte et forløb op for krigsveteraner. Veteranforløbet skal være med til at give veteraner mulighed for at vende tilbage til civilsamfundet. Forløbet vil koste 150.000 kroner. 

Veteranforløbet etableres med afsæt i et nyligt afviklet prøveforløb i Vejle Kommune og med inspiration fra Østsjællands Beredskab, der tidligere har kørt et veteranforløb.

Virksomhedernes behov i samarbejdet med jobcentret – en designproces med lokale virksomheder

En professionel og effektiv virksomhedsservice er en kerneopgave for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hvorunder Jobcenter Kolding hører. Ved at understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft, bidrager jobcentret og forvaltningen til at skabe vækst og derved flere jobmuligheder for vores ledige borgere.

I sommeren 2018 er der gennemført en designproces, der skal bidrage til et større kendskab til virksomhedernes behov. Formålet hermed er at få indsigt i, hvad virksomhederne forventer i samarbejdet med jobcentret. Indsigterne skal drøftes og omsættes til handling i videst muligt omfang, så serviceleverancerne til virksomhederne er med til at sikre dem relevant og kvalificeret arbejdskraft efter deres behov.

Konsulentfirmaet MADE og medarbejdere fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i juni 2018 interviewet 23 lokale virksomheder. De udvalgte virksomheder er kendetegnet ved, at de ikke i forvejen er faste kunder i jobcentret.

Nedenfor er angivet nogle af de temaer, virksomhederne har fundet relevant at påpege under de afholdte interviews – på mødet vil temaerne blive uddybet:

Selvom virksomhederne måske nok kender jobcentret, så kender mange af de interviewede ikke til de forskellige tilbud, og ved ikke hvordan de kan få hjælp. Når de skal rekruttere nye medarbejdere, så bruger de derfor ikke jobcentret. Der efterspørges et dybere kendskab til virksomhederne og deres behov fra jobcentrets side af.

Mange virksomheder tror, at jobcentret ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft. Der er en opfattelse af, at der kun er fokus på de borgere, der har andre udfordringer end ledighed. Særligt ift. rekruttering af specialiseret arbejdskraft vælger virksomhederne andre rekrutteringskanaler end jobcentret.

Virksomhederne efterspørger medarbejdere – ikke regler og ordninger. Det betyder bl.a. at de ikke ansætter jobtilskud, virksomhedspraktiker etc., men konkrete løsninger på virksomhedernes udfordringer. Flere af de interviewede virksomheder efterspørger at jobcenterets kommunikation bliver mere virksomhedsrettet.

Flere har den oplevelse, at jobcentret er mere interesseret i at komme af med borgerne, end i at borgerne skaber værdi for virksomhederne.

De vigtigste faktorer for virksomhederne i relation til den ledige er motivation og stabilitet. At møde til tiden og holde indgåede aftaler, er helt afgørende for virksomhederne.

Kolding Kommune har igangsat et nyt talentudviklingskoncept, der skal hjælpe unge på en ny måde. Målgruppen er unge, der kan være i risiko for ikke at blive selvforsørgende og livsduelige. 

De unge mødes af en talentudvikler i udskolingen. De udvikler sammen et individuelt talentudviklingsforløb, hvor fokus er på den unges styrker og potentialer frem for ”mangler”.

Der blev ansat 6 talentudviklere, som startede d. 1. juni 2018. Siden da har de arbejdet med at justere konceptet, og fra august har de været rundt på skolerne og talt med lærere, forældre og elever.

Modtagelsen

Forældre og elever har modtaget tilbuddet meget positivt, og allerede nu har enkelte forældre og elever selv henvendt sig, fordi de ønskede at modtage et talentudviklingsforløb. Eksempelvis skrev en ung en uopfordret ansøgning, som den unge gav til sin lærer i håb om at få et talentudviklingsforløb. En anden ung kontaktede talentudviklerne via Facebook, og en talentudvikler kørte med det samme ud for at mødes med den unge.

Forældre og elever vægter højt, at det er et anderledes tilbud, der tager udgangspunkt i den unges behov og ønsker, og at talentudviklerne er tilgængelige, når den unge har behov for det.

Samtalerne mellem talentudvikler og unge foregår på den unges præmisser, og det øger tilliden i relationen. Et par eksempler på dette er:

• En talentudvikler oplevede, at en ung var fåmælt ved en samtale. Derefter gik de ud og spillede lidt fodbold sammen. Efter kort tid slappede den unge af, og begyndte selv at fortælle om dybe, personlige udfordringer.
• En anden talentudvikler fik kontakt til ung, som tidligere har haft stor kontakt med kommunale systemer. Den unge havde ikke tillid til systemet. Talentudvikleren tog udgangspunkt i den unges fritidsinteresse, og deltog et par timer i at udøve interessen. Den unge åbnede sig og har efterfølgende taget imod et talentudviklingsforløb.

Modtagelsen på skolerne har været positiv. Men der har også været udfordringer, idet kommunikationen ikke er nået helt ud til de relevante lærere. Derfor er det fortsat nødvendigt at udbrede kendskabet til konceptets tilgang og indhold blandt personalet på skolerne.

Samlet set går implementeringen godt, og i oktober vil der blive udført en kort evaluering, der viser, om der er behov for at justere konceptet, så det bedre møder de unges behov. Det er en del af den designdrevne implementering, som vil forløbe frem til juni 2019.

Vurderinger af økonomisk potentiale

Vurderingen af de økonomiske potentialer ved talentudviklingskonceptet skal ses over flere år. Det skyldes, at konceptet starter i 8. klasse, men de store kommunale besparelser først opnås efter flere år, hvis den unge fx undgår at komme på uddannelseshjælp eller undgår at modtage socialpædagogisk støtte og lign.

Derfor tager vurderingen udgangspunkt i forskellige livsbaner, som en ung kan følge i det 14. til 25. år.

En livsbane kan være, hvor den unge har et ”mindre støttebehov” fra kommunen. En anden livsbane kan være, hvor den unge har et ”stort støttebehov” i hele perioden.

Hvis det via talentudviklingen kan lykkes at hjælpe en ung fra en livsbane med et ”stort støttebehov” til en livsbane med et ”mindre støttebehov”, vil det være en stor fordel for både den unge og for kommunen.

Beregningerne i bilaget viser, at hvis det hver år lykkes af hjælpe 6 unge fra en livsbane med ”stort støttebehov” til et ”mindre støttebehov”, så vil investeringen være tjent hjem igen efter 5 år.

Efter 10 år vil de samme 6 unge give en samlet gevinst på 2,5 mio. kr.

Det betyder, at der skal flyttes relativt få unge for at investeringen tjener sig selv hjem. Men det skal nok forventes, at det først sker efter 4-6 år, alt efter hvor mange, der bliver hjulpet.

Til gengæld vil gevinsten bare vokse år for år, hvis det lykkes at få unge væk fra en livsbane, der fører til kontanthjælp og andre offentlige ydelser.

Forudsætningerne for beregningerne er fremlagt i bilaget.

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget afholder i 1. kvartal 2019 en socialøkonomisk konference. Konferencen har flere fokusområder, men i kernen af disse er et øget samspil mellem:

• Forretningsudvikling hos lokale virksomheder
• Udvikling af borgere på kanten af arbejdsmarkedet med fokus på en øget arbejdskraftreserve
• Udvikling af sociale investeringsmodeller
• Udvikling og anvendelse af effektmålingsværktøjer.

Arbejdet med konferencen og konferencens formål udgør samtidig en væsentlig del af den indsats, der er forbundet med udviklingen af den socialøkonomiske strategi 4.0. 

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget finansierer konferencen delvist inden for egen budgetramme, men søger samtidig medfinansiering fra Arbejdsmarkedsudvalgets Investeringspulje.

Der søges om kr. 47.000,-, som bidrager til udvikling af konferencens indhold samt selve afviklingen af konferencen.

Investeringspuljens formål

Investeringspuljen ”Nye initiativer til beskæftigelse i Kolding” har til formål at afprøve og teste andre tiltag inden for beskæftigelsesområdet, f.eks. nye teknologier, inddrage nye samarbejdspartnere og tilrettelægge indsatserne på andre måder end det hidtil har været gjort.

Kriterierne for puljen er:

-      Fremme virksomhedernes adgang til den arbejdskraft de har brug for

-      Fremme adgangen for gruppen af borgere uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet

-      Projektet skal igangsættes i Kolding Kommune

-      Det skal fremgå at Kolding Kommune har ydet støtte

-      Investeringspuljen støtter ikke projekter, der er gennemført og heller ikke udgifter til rejser, ophold eller husleje.

Det vurderes, at ansøgningen om medfinansiering lever op til investeringspuljens formålsbeskrivelse.

Baggrund

Kolding Kommune har arbejdet med socialøkonomi siden 2009 og er dermed en af de kommuner, der politisk og administrativt har haft fokus på området i længst tid. Erfaringen og den indhentede viden viser et behov for at tage et nyt skridt i indsatsen.
 

Området kalder - ikke alene i Kolding Kommune men på nationalt plan – på værktøjer, som kan dokumentere indsatsen som beskrevet ovenfor og de konkrete afledte effekter i forhold til:

1)    den enkelte borger (både menneskeligt og økonomisk)

2)    den enkelte virksomhed

3)    det omgivende samfund.
 

Med få ord kan det beskrives som en udvikling fra fokus på socialøkonomi snævert til en mere bred totaløkonomisk betragtning.
 

Op til og på konferencen inviteres relevante aktører til at bidrage ind i debatten og være tætte samarbejdspartnere i processen. Det kan f.eks. være forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, potentielle investeringsprofiler mv.

Som en del af den nationale dagsorden inviteres relevante ministre til at deltage på dagen.

Forankring af konferencens konklusioner

I takt med kortlægningen af effekter skal potentialet for implementering i driften - og dermed også evt. skalering af indsatser både overfor borgere og virksomheder - vurderes og implementeres i f.eks. jobcentrets virksomhedsservice.

Økonomi

Udvikling af konferencens indhold og selve gennemførelsen af konferencen er budgetteret til kr. 92.000.

Dertil kommer honorar til en række oplægsholdere samt udgifter til konferencelokaler og -forplejning. Der vil derudover være en mindre indtægt som følge af deltagergebyr fra konferencens deltagere.

Historik

I marts 2018 godkendte Arbejdsmarkedsudvalget en model for aktiveringsindhold i sommerferieperioden til borgere på integrationsydelse.

Det er en målgruppe af borgere, der ikke har ret til ferie. Aktiveringsindholdet i sommerferieperioden kunne tilrettelægges med et beskæftigelsesrettet indhold, hvorved der er mulighed for, at forældre kunne have deres børn med.

Udvalget godkendte en model med kombination af sommertilbud og sprogundervisning, hvor der i to uger i sommerferien kunne skabes plads til særlige aktiviteter for målgruppen med mulighed for inddragelse af børnene.

Sommerferieaktivering for målgruppen

I to sommeruger om året kunne der for gruppen af integrationsydelsesborgere foregå andre typer aktiviteter med mulighed for inddragelse af børnene. Deltagerne kunne vælge, om de ville fortsætte i den almindelige aktivering/sprogundervisning eller melde sig til sommeraktivering og tage deres børn med.

De særlige sommertilbud kunne have fokus på beskæftigelsesrettede aktiviteter, herunder sprog, kultur og foreningslivet, for at understøtte et aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Det kunne f.eks. være sprogundervisning og sommertilbud forskellige steder i Kolding Kommune, og med mulighed for at medbringe og inddrage børnene i aktiviteter sammen med forældrene. Samtidig kunne både børnene og deres forældre få oplevelsen og følelsen af sommerferie, hvor der skete noget andet end vanligt.

De frivillige foreninger kunne også bidrage med forslag til forskellige aktiviteter.

De særlige sommertilbud kunne finde sted i uge 29 og 30. Det blev i februar 2018 vurderet, at 129 forældre og 198 børn kunne deltage i det særlige sommertilbud.

Status på gennemførsel af de særlige sommertilbud i uge 29 og 30

Integrationsafdelingen interviewede efterfølgende flere af de familier, der deltog i sommertilbuddet, og overordnet set har sommertilbuddet været en succes med god deltagelse og tilfredshed blandt de deltagende familier.   

Forud for sommertilbuddet blev samtlige borgere på integrationsydelse inviteret til orienteringsmøde i juni måned om muligheden i ugerne 29 og 30. På mødet kunne borgerne tilmelde sig det særlige sommertilbud. I alt tilmeldte 54 voksne og 83 børn sig. Antallet af reelle deltagende fra dag til dag i de to uger har været svingende, men generelt set har der været omkring 70% fremmøde af de tilmeldte. Mangel på fremmøde skyldtes sygdom, barns sygdom eller udeblivelse. 

De borgere, der ikke deltog i sommertilbuddet, var på IBC i almindelig beskæftigelsesrettet undervisning. 

I forbindelse med sommertilbuddet blev der udarbejdet en pjece med aktiviteterne dag for dag i de to uger.

I sommeraktiviteterne var der tilknyttet en tovholder samt to sproglærere fra Integrationsafdelingen. Dertil kom to sproglærere, som varetog undervisningen i Integrationsafdelingen for de borgere, der ikke valgte sommertilbuddet.  

Integrationsafdelingen forsøgte at få de frivillige foreninger i Kolding Kommuner inddraget i arbejdet med sommeraktiveringen, men det lykkedes kun at få fat i en enkelt frivillig fra Kolding Gymnasium. Den manglende tilslutning skyldtes sandsynligvis placering af sommertilbuddet midt i sommerferien. 

Erfaringerne fra sommertilbuddet viser:

• At de deltagende borgere/familier har været glade for indholdet i sommertilbuddet, men at der i programmet næste gang gerne måtte være lidt mere tid til socialt samvær, spisning og hygge, hvor børnene også har mere tid til at lege. Børnene har især, jf. familieguiderne, været glade for at deltage, da det har mindet om sommerferie, som de har kunne snakke med deres venner om. 

• At hvis endnu flere borgere skal deltage i sommertilbuddet i 2019, skal informationen til borgerne for det første, foregå løbende og mere intensivt – bl.a. i sprogundervisningen. For det andet skal de forskellige aktiviteter i sommertilbuddet i højere grad ”sælges” til målgruppen som fx at fortælle om de forskellige kulturaktiviteter, der vil være i sommertilbuddet. 

• At planlægning og afholdelse af sommertilbuddet er tidskrævende, og at det derfor kræver de rette ressourcer – herunder en tovholder, der har hånd i hanke med hele processen fra start til slut.

To Rotary klubber donerede 5.000 kroner hver til sommertilbuddet. Midlerne er gået til is.

Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere lanceret et tiltag om at udfordre reglerne og gøre tingene ”smartere, kortere og hurtigere”. Tiltaget blev igangsat ud fra ønsket om at arbejde med Borgerens Centrum, at forenkle sagsgangene for virksomhederne, når de er i kontakt med jobcentret, men også ud fra et medarbejderperspektiv om at gøre tingene mere effektivt og enkelt.

Der blev kigget på de problemstillinger, som gør borgernes vej ud på arbejdsmarkedet besværlig og usikker, og som – for alle parter – virker ulogiske, når intentionen er at hjælpe borgerne bedst muligt videre i eget liv.

I dialog med medarbejdere og ledere i forvaltningen blev der i foråret 2016 indsamlet nogle af de ”knaster, som de - i det daglige - oplever, skaber forhindringer for borgerne.

Efterfølgende har regeringen lanceret den udvidede udfordringsret som en del af sammenhængsreformen, hvor den har til formål at bidrage til at udvikle nye løsninger i det offentlige og medvirke til at afskaffe proceskrav, dokumentation mv. Intentionen fra regeringens side er at sætte yderligere fokus på resultater og skabe rum til god ledelse og større frihed i opgaveløsningen.

Ministeriet har meldt ud, at det overordnede formål med udfordringsretten er, at der åbnes for, at forslag, der kræver lovændringer, kan godkendes. Det betyder, at ansøgninger om fritagelse fra statslige regler kan imødekommes – enten ved generelle regelændringer eller ved at etablere forsøg med henblik på at afprøve nye måder at løse opgaverne på.

Udfordringsretten i Kolding Kommune 

Det er besluttet at igangsætte en proces i Kolding Kommune, hvor alle udvalg behandler forslag til forenkling af regler og procedurer. Disse samles derefter og behandles i Byrådet d. 31. oktober 2018.

Udfordringsretten er en mulighed for regelforenkling. Sammenhængen med Borgerens Centrum følger naturligt af dette, da forslagene skal hjælpe til at gøre arbejdsgange og tilbud mere enkle. Videre bør arbejdet med udfordringsretten også ses i sammenhæng med den økonomiske situation.

Der er foreslået fire kriterier til vurdering af, om der skal igangsættes et forsøg:

1. Forslaget/forsøget skal frigøre tid til at løse kerneopgaverne frem for tid på administration
2. Forslaget/forsøget skal understøtte tankerne om Borgerens Centrum
3. Forslaget/forsøget må som minimum ikke udgøre en væsentlig økonomisk belastning for Kolding Kommune og skal helst understøtte rationaliseringsdagsordenen
4. Forslaget/forsøget skal understøtte fagpolitikker.

Udvalget kan selv løbende tage emner op omkring den udvidede udfordringsret.

Udfordringsretten for Arbejdsmarkedsudvalgets område

I juni 2016 indsendte Arbejdsmarkedsudvalget et bidrag til Beskæftigelsesministerens indsats for regelforenkling på beskæftigelsesområdet. Bidraget indeholdt 17 temaer med forskellige forslag til forenklinger.

Siden da er der kommet udspil inden for forskellige dele af det beskæftigelsespolitiske område, som dog endnu ikke er forhandlet på plads. Og for en måned siden udkom en aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

I bilaget gennemgås forslagene fra Kolding Kommune i forhold til de forskellige udspil og aftaleteksten. De forslag, som endnu ikke er vedtaget, kan der arbejdes videre med i forhold til at benytte mulighederne i den udvidede udfordringsret.

Eftersom der afventes konkrete lovforslag på baggrund af de forskellige udspil og aftaler indenfor flere af områderne, og forsøg med udfordringsretten kræver ressourcer at beskrive og igangsætte, anbefaler forvaltningen, at man går videre med følgende emner fra den tidligere proces med at indsamle forslag til regelforenkling:

• Forholdstalskravet
• Administration ved praktik og lignende 
• Rehabilitering og ressourceforløb

Andre emner til udfordring

Siden starten af 2018 har Arbejdsmarkedsudvalget fremsat ønsker om, at der arbejdes videre med følgende forslag, hvor man ønsker at udfordre den eksisterende lovgivning og/eller etablere en forsøgsordning i en periode:

• Førtidspension på pause mens et job afprøves

Nogle borgere oplever en forbedring af deres situation og helbred efter en periode på førtidspension. Klarhed over mulighederne og ro og restitution skaber vilkårene for en forbedring af helbredet og det psykiske overskud. For nogles vedkommende faktisk så meget, at de får overskuddet og interessen for at kunne varetage et job i få timer, men ikke tør prøve muligheden af bekymring for så at miste førtidspensionen igen. Det foreslås, at man søger ministeriet om i en prøveperiode at kunne åbne for at kunne sætte sin førtidspension på pause, mens man arbejder, uden at miste muligheden for at kunne trække sig tilbage, hvis jobbet alligevel ikke bliver en succes.

• Iværksætteri for kontanthjælpsmodtagere

Som loven er i dag, er der begrænsede muligheder for, at borgere på kontanthjælp har mulighed for at få nogen form for økonomisk støtte, mens de forsøger at starte op som selvstændige. Borgere der modtager dagpenge har en bredere pallette af muligheder, og der foreslås derfor, at man ansøger ministeriet om at mulighed for et projekt, hvor kontanthjælpsmodtagere får iværksætterstøtte i en afgrænset periode, mens de arbejder med at starte egen virksomhed op.

• Jobrotation for de svagere borgere

I det nye aftaleudkast for en forenklet beskæftigelsesindsats åbnes der for, at flere grupper kan få muligheden for at komme ud som vikar, mens en fastansat er i et uddannelsesforløb. Dog er gruppen af kontanthjælpsmodtagere ikke tænkt ind her. Det foreslås, at man søger om i en periode at etablere en lokal jobrotationsordning, hvor de svagere grupper af kontanthjælpsmodtagere får mulighed for at komme ud som vikar. Konkret kunne det vær én model, hvor 2 – 3 borgere supplerer hinandens timer i at udføre et job svarende til den medarbejder, der i stedet går på efteruddannelse.

I løbet af 2018 er der gennemført en proces, som er udmøntet i et udkast til en Fritids- og Idrætspolitik for 2019 – 2021.

Processen er gennemført i tæt samarbejde med en strategigruppe bestående af formandskaberne fra:

• Fritids- og Idrætsudvalget
• Fritidsrådet
• Idrætsrådet
• Spejdersamrådet
• Aftenskolesamrådet
• Eliteidrætsområdet
• Handicapidrætsforeningen
• Samt en repræsentant fra Parasport Danmark.

Der har været tilknyttet en ekstern konsulent med særlig viden på området.

Der er i 2017 udarbejdet en analyse af Fritids- og Idrætsområdet. Analysen afdækker de nuværende forhold og giver en pejling og anbefalinger til fremtidige muligheder og udviklingspotentialer på fritids- og idrætsområdet i Kolding Kommune. Denne analyse har Fritids- og Idrætsudvalget besluttet skulle inddrages i processen vedrørende udarbejdelse af Fritids – og Idrætspolitikken.

I forbindelse med analysen og processen omkring udarbejdelse af udkast til Fritids- og Idrætspolitikken har der været afviklet og indhentet oplysninger fra:

• Workshop for medarbejdere i fritidsfaciliteterne samt i fritidsafdelingen
• Tværkommunal workshop for medarbejdere i Kolding Kommune
• Tilbagemeldinger fra workshops med foreninger, halbestyrelser, medarbejdere, frivillige og øvrige interesserede
• Tilbagemeldinger fra unge studerende i Kolding
• Tilbagemeldinger fra bestyrelses- og foreningslederkurser
• Tilbagemeldinger fra studietur til udvalgte faciliteter på Fyn, for styregruppe og ansatte i fritid og idræt
• Kapacitetsundersøgelse af udvalgte idræts- og fritidsfaciliteter

Samfundsudviklingen og den generelle udvikling på fritids- og idrætsområdet betyder ændringer i måden som borgere i Kolding kommune dyrker fritidsaktiviteter på, nu og i fremtiden.

Den kommende Fritids- og Idrætspolitik skal derfor være med til at favne denne udvikling, samt skabe et fremtidsorienteret og udviklingsparat fritids- og idrætsliv i Kolding kommune. Det skal ske ved at politikken står på to ben.

Fritids- og Idrætspolitikken skal:

• Understøtte det allerede eksisterende fritidsliv for at bevare og udvikle det som virker.
• Formulere en række målrettede indsatser, hvor der kan skabes mest udvikling til gavn for borgere og foreninger.

I udkastet til Fritids- og Idrætspolitikken for 2019 – 2021 er der arbejdet med ”Aktive fællesskaber gennem hele livet”, som vision for politikken.

Der er arbejdet med følgende indsatsområder:

• Gøre borgerne til medskabere
• Udvikle en stærk frivillighedskultur
• Udvikle rammerne for livslang læring
• Udvikle fremtidens talenter
• Udvikle fremtidens fysiske rammer for aktivitet og fællesskab
• Udvikle optimale rammer for senioridrætten
• Udvikle tilbud målrettet unge og studerende
• Styrke mulighederne for at alle uanset fysiske, psykiske og sociale forudsætninger kan deltage i aktivitet og foreningsliv
• Sætte Kolding Kommune på landkortet som eventdestination

Udkastet har været behandlet i Fritids- og Idrætsudvalgets møde den 21. august 2018. Her blev besluttet at sende udkastet til høring i september 2018 i følgende udvalg, råd og sammenslutninger, samt lægge udkastet på Kolding Kommunes hjemmeside.

Udkastet sendes til høring i:

• Socialøkonomi-, Handicap-, og Hjælpemiddeludvalget
• Seniorudvalget
• Kulturudvalget
• Børne- og Uddannelsesudvalget
• Lokaldemokratiudvalget
• Social- og Sundhedsudvalget
• Plan-, Bolig-, og Miljøudvalget
• Arbejdsmarkedsudvalget
• Teknik- og Klimaudvalget
• Fritidsrådet
• Handicaprådet
• Eliteidrætsrådet
• Spejdersamrådet
• Aftenskolesamrådet
• Kolding Idrætsråd
• Halbestyrelserne
• Ældrerådet
• MultiKulturelt Forum
• Centerbysamarbejde

Herefter er den videre proces:

• Godkendelse i Fritids- og Idrætsudvalget 13. november 2018
• Godkendelse i Økonomiudvalget 4. december 2018
• Godkendelse i Byrådet 18. december 2018

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har, på baggrund af tal fra Danmarks Statistik for 2015 og 2016, analyseret antallet af ”fattige” børn i Danmark. Det er ikke muligt at trække eksakte tal på, hvor mange børn og unge, der lever i økonomisk trængte familier i de enkelte kommuner. Men for Kolding Kommunes vedkommende vil det skønsmæssigt blive et sted mellem 800 til 1.000 børn og unge, som lever i relativ fattigdom, jf. OECD’s definition.

Kolding Kommune ønsker at sikre disse børn mulighed for at kunne deltage i sociale fællesskaber.
 

Alle skoler og dagtilbud har i en projektperiode, frem til udgangen af 2020, tilknyttet fast dagtilbuds- og skolesocialrådgiver, som er i tæt kontakt med både lærere, pædagoger, børn, unge og familier.

Dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne arbejder med udgangspunkt i servicelovens §11, og er helt tæt på børnene og de unges hverdag, og det vil på den baggrund være hensigtsmæssigt, at de forvalter de 25.000 kr.

Der kan udbetales til nedenstående, så barnet/den unge sikres mulighed for at kunne deltage i arrangementer på lige fod med kammeraterne:

• Deltagelse i børnefødselsdage med kr. 25,00
• Lommepenge til deltagelse i skoleudflugter og lejr op til kr. 200,00
• Konfirmationsgave hvor forældre og netværk ikke har midler hertil med kr. 500,00
  
  

Såfremt læreren og/eller skolesocialrådgiveren bliver opmærksom på, at et barn eller en ung ikke deltager i f.eks. fødselsdagsfester på baggrund af manglende økonomisk mulighed for at deltage, kan beløbet via skolesocialrådgiveren udbetales, så barnet kan få gaven med.

Drejer det sig om manglende mulighed for lommepenge til skoleudflugter og lejr, som forhindrer børn og unge i at deltage på lige fod med kammeraterne, eller ved manglende mulighed for at give eget barn en konfirmationsgave kan skolesocialrådgiveren eller klasselæreren kontaktes, og der sikres udbetaling via Familierådgivningen.

Såfremt rådgiver i Jobcenteret, Sundhedsplejen, Børnefamiliehuset, Ungekontakten og andre, der arbejder tidligt forebyggende med børn, unge og familier, har oplysninger om, at et barn eller en ung er udfordret på ovenstående områder, kan den professionelle med forældremyndighedsindehavers samtykke kontakte skolesocialrådgiveren.

Planen er, at dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne registrerer udbetalingen af beløb til børnefødselsdage, og at dette foregår via skolens kontor. Skolen vil halvårligt få udbetalt det udlagte beløb fra Familierådgivningen.

Dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne registrerer udbetaling til skoleture og udbetaling til konfirmationsgaver.

Historik

I maj 2017 godkendte Arbejdsmarkedsudvalget strategien for danskuddannelse for voksne udlændinge i Kolding Kommune.

Strategien blev udarbejdet af Beskæftigelses – og Integrationsforvaltningen på baggrund af en længere proces med inddragelse, interviews og høring af kursister, virksomheder samt en lang række faglige samarbejdspartnere.

Overordnet indhold i strategien

Strategien beskriver, overordnet set, følgende:

·         Kvaliteten i undervisningen

·         Den pædagogiske tilgang til undervisningen

·         Afholdelse og indretning af undervisningen

·         Samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner

·         Samarbejdet med civilsamfundet og de frivillige organisationer

·         Retning for undervisningen.

Udviklingsmål i strategien

Kolding Kommunes strategi for Danskundervisning indeholder målsætninger om, at sprogskolen skal ligge i den bedste tredjedel i forhold til en nærmere defineret sammenlignelig klynge af kursusudbydere på landsplan.

Grundlaget for benchmarking er tal, Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet årligt offentliggør i rapporten ”Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m. fl. ”.

Der er i strategien sat fire udviklingsmål:

• Gennemløbstid

Danskundervisningen i Kolding skal være fleksibel, og kursisterne tilbydes en afsluttende modultest, når det vurderes, at de har tilstrækkelige sprogkompetencer. Målet vil også være, at det gennemsnitlige time/lektionsantal skal være 14 timer for undervisning i dagtimerne og 6 timer for undervisning i aftentimerne. 

Gennemløbstiden skal i Kolding være bedre end den gennemsnitlige gennemløbstid i øvrige sprogcentre i klyngekommuner for kontanthjælpsmodtagere. Kolding Kommune skal være i den bedste tredjedel i klyngen.

• Karakterniveau

Kvaliteten af undervisningen skal være høj, da et solidt funderet sproggrundlag gør det lettere at blive integreret på arbejdsmarkedet. Det gennemsnitlige karaktergennemsnit skal derfor ligge i den øverste tredjedel for hele landet.

• Økonomi

Udgifterne til danskundervisningen skal ligge blandt den laveste tredjedel sammenlignet med kommunerne i klyngen for kontanthjælp. Modultaksterne for danskeuddannelse 1,2 og 3 skal være bedre end den gennemsnitlige modultakst for danskuddannelse 1,2 og 3 for kommuner i klyngen for kontanthjælp. Kolding Kommune skal være i den bedste tredjedel i klyngen.

• Tilfredshed

Der arbejdes løbende med tilfredshed med danskundervisningen både i forhold til kursister og virksomheder. Der vil blive udarbejdet nogle modeller, som lægger sig op af de tilfredshedsmålinger, der anvendes på det øvrige politikområde.

Status på udviklingsmål

Sprogskolen har, på baggrund af tal fra Udlændinge – og Integrationsministeriet, sammenlignet egen placering ift. de andre danskundervisningsudbydere i klyngekommunerne.

I bilaget kan differencen på klyngegennemsnittet, sprogskolens placering samt laveste og højeste placeret kommuner ses. For sprogskolen gælder:

• Gennemløbstid: Antallet af lektioner på sprogskolen

Antallet af lektioner har betydning for, hvor intensivt undervisningen er, og dermed hvor hurtigt kursisterne kan gennemføre uddannelsen. I strategien er antallet af gennemsnitlige undervisningslektioner, som udgangspunkt, sat til 14 timer om ugen pr. kursist i dagtimerne og 6 i aftentimerne.  

I 2017 ligger sprogskolen i den bedste tredjedel blandt klyngekommunerne på både danskuddannelse 2 og 3, men lidt under den bedste tredjedel på danskuddannelse 1.

DU 1: Nummer 8 ud af 20 kommuner 

DU 2: Nummer 4 ud af 20 kommuner

DU 3: Nummer 3 ud af 20 kommuner

• Karakterniveau

I 2017 ligger Sprogskolen, på både danskeuddannelse 1, 2 og 3, i den bedste tredjedel blandt klyngekommunerne.

DU 1: Nummer 2 ud af 16 kommuner 

DU 2: Nummer 4 ud af 20 kommuner

DU 3: Nummer 1 ud af 18 kommuner

• Økonomi

I 2017 ligger sprogskolen ikke i den bedste tredjedel blandt klyngekommunerne på nogen af danskuddannelserne.

DU 1: Nummer 9 ud af 17 kommuner

DU 2: Nummer 13 ud af 17 kommuner

DU 3: Nummer 12 ud af 17 kommuner

• Tilfredshed

Sprogskolen Kolding er netop ved at udarbejde en brugertilfredsundersøgelse på dette mål. Det forventes, at der gennemføres en undersøgelsen umiddelbart efter efterårsferien.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i august 2018 på niveau med gennemsnittet af kommunerne i jobcenterklyngen og lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,5% i Kolding Kommune mod 3,9% i hele landet.

I august 2017 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,8% og 4,3% for hele landet.

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i juli 2018 18,1% af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i juli 2017 18,8%, hvilket svarer til et fald på 224 personer.

Der var i juli 2018 i alt 35.117 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i Kolding Kommune. Det er en stigning på 191 fuldtidsbeskæftigede i forhold til juli 2017.

Antallet af arbejdspladser i Kolding Kommune var i juli 2018 i alt 40.112 fuldtidsbeskæftigede. Det er en stigning på 844 arbejdspladser i forhold til juli 2017.

Antal personer fordelt på målgrupper

Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2014 og 2015

Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af integrationsprogram og aktuelt antal

Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af integrationsprogram

Note: Uddannelsesniveauet er fastlagt efter uddannelsessystemet i oprindelseslandet. En persons højeste uddannelsesniveau fremgår af oversigten.

Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af integrationsprogram

Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, august 2018

Tabel 5: Antal personer, der har haft ordinære løntimer (småjobs)

Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb

Del 2 – boligtilbud, danskopkvalificering og Sprogskole Kolding

Tabel 6: Oversigt over anvendt boligkapacitet til midlertidig boligplacering til flygtninge samt ejerforhold for boligerne, ultimo september 2018

Tabel 7: Oversigt over anvendt boligkapacitet til permanent boligplacering til flygtninge, ultimo september 2018

Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding eller danskuddannelse ved ”Job og Sprog – Dansk Flygtningehjælp”

Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding