Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
13-06-2016 08:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1, 2. sal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/7799
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Sagsnr.: 16/615
Resumé
I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 vedtog Byrådet en budgetnote omkring udarbejdelse af en skolestrukturanalyse. Der er efterfølgende i hhv. Byrådet og Børne- og Uddannelsesudvalget truffet yderligere beslutninger med konsekvens for indholdet af strukturanalysen.
Med baggrund heri er udarbejdet analyse af Kolding Kommunes skolestruktur med følgende indhold:
Indledning og baggrund for analysen
Indledning og baggrund for analysen
Sammenfatning
Metode
Herefter følger tre afsnit:
Afsnit 1.
Pædagogisk analyse af nuværende struktur
- Kvalitet
- Miljø for elever og lærere
- Ledelsesmæssige forhold
- Skolernes betydning i forhold til lokalområder
- Økonomi og effektivitet
- Daginstitutioner, der har til huse i lejede lokaler
Afsnit 2.
Beskriver scenarierne 1 - 8, hvor elever på skoler uden overbygning henføres til skoler med overbygning. Herved reduceres antallet af folkeskoler fra 21 til 13.
Afsnit 3.
Beskriver scenarierne 9 – 11 vedrørende etablering af 3 ”storskoler”. Herved reduceres antallet af folkeskoler fra 21 til 13.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 vedtog Byrådet bl.a. følgende budgetnote:
”Strukturanalyse
Analyse af Kolding Kommunes Skolestruktur fra 2010, med allonge fra 2013, har løbende dannet grundlag for dialog og udvikling af det kommunale skolevæsen i Kolding.
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør pålægges at udarbejde en ny skolestrukturanalyse for perioden 2016 – 2026, der viser de strukturelle potentialer og udfordringer i skolevæsenet. Strukturanalysen skal skabe klarhed over, hvilken elevtalsudvikling, der har været og forventes at være i de eksisterende skoledistrikter.
Analysen skal, i forhold til de fysiske udviklingsplaner, afklare muligheden for at skabe lokaleoptimering med den konsekvens, at den gennemsnitlige klassekvotient hæves. I samme forbindelse vurderes, om der kan skabes øget effektivitet via strukturelle forandringer eller nybyggeri.
Strukturanalysen skal ligeledes beskrive pædagogiske og ledelsesmæssige forhold, der i relation til skitserede scenarier, kan gøres gældende. Forhold, der handler om børn og borgere skal ligeledes tænkes ind i de scenarier, der beskrives, således at befordringsløsninger, tilgængelighed, skolernes betydning for lokalsamfundet, undervisningskvalitet- og miljø for elever og lærere m.v. også bliver en del af analysen, samt naturligvis økonomiske opgørelser, som også dækker drift m.v.
Den samlede strukturanalyse skal forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget hurtigst muligt, og strukturanalysen skal endeligt godkendes af Byrådet.”
Der er efterfølgende i hhv. Byrådet og Børne- og Uddannelsesudvalget truffet følgende beslutninger med konsekvens for indholdet af strukturanalysen:
Jf. Byrådets beslutning 28. september 2015, pkt. 22, skal 10. klasses tilbuddet omfattes af strukturanalysen.
Jf. Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning 9. november 2015, pkt. 2, skal redegørelse vedr. strategi for samtænkning af daginstitutioner indgå i relation til strukturanalysen, særligt i forhold til de daginstitutioner, der ikke bor i kommunalt ejede lokaler.
Jf. Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning 8. februar 2016, pkt. 3, skal forvaltningen i forbindelse med den igangværende strukturanalyse også vurdere på de kapacitetsudfordringer, der med baggrund i ønsket om fleksibilitet i kombination med frit skolevalg, ønskes iagttaget.
Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på møde 8. februar 2016, pkt. 7, metode for beregning af hhv. befolknings- og elevtalsprognose som grundlag for skolestrukturanalysen. I den forbindelse vedtog udvalget også at pålægge forvaltningen at inddrage ”søgemønstre” 5 år tilbage.
Analysens indhold
Afsnit 1 indeholder en pædagogisk analyse af den nuværende skolestruktur. De øvrige to afsnit er overordnet set opdelt i to forskellige hovedscenarier, hvor afsnit 2 beskriver en udvidelse af overbygningsskolerne, scenarierne 1 – 8, så elever fra skoler uden overbygning henføres til skoler med overbygning. Afsnit 3 beskriver etablering af tre ”storskoler”, scenarierne 9 – 11.
Afsnit 1
Analyse af Kolding Kommunes Skolestruktur fra 2010, med allonge fra 2013, har løbende dannet grundlag for dialog og udvikling af det kommunale skolevæsen i Kolding.
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør pålægges at udarbejde en ny skolestrukturanalyse for perioden 2016 – 2026, der viser de strukturelle potentialer og udfordringer i skolevæsenet. Strukturanalysen skal skabe klarhed over, hvilken elevtalsudvikling, der har været og forventes at være i de eksisterende skoledistrikter.
Analysen skal, i forhold til de fysiske udviklingsplaner, afklare muligheden for at skabe lokaleoptimering med den konsekvens, at den gennemsnitlige klassekvotient hæves. I samme forbindelse vurderes, om der kan skabes øget effektivitet via strukturelle forandringer eller nybyggeri.
Strukturanalysen skal ligeledes beskrive pædagogiske og ledelsesmæssige forhold, der i relation til skitserede scenarier, kan gøres gældende. Forhold, der handler om børn og borgere skal ligeledes tænkes ind i de scenarier, der beskrives, således at befordringsløsninger, tilgængelighed, skolernes betydning for lokalsamfundet, undervisningskvalitet- og miljø for elever og lærere m.v. også bliver en del af analysen, samt naturligvis økonomiske opgørelser, som også dækker drift m.v.
Den samlede strukturanalyse skal forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget hurtigst muligt, og strukturanalysen skal endeligt godkendes af Byrådet.”
Der er efterfølgende i hhv. Byrådet og Børne- og Uddannelsesudvalget truffet følgende beslutninger med konsekvens for indholdet af strukturanalysen:
Jf. Byrådets beslutning 28. september 2015, pkt. 22, skal 10. klasses tilbuddet omfattes af strukturanalysen.
Jf. Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning 9. november 2015, pkt. 2, skal redegørelse vedr. strategi for samtænkning af daginstitutioner indgå i relation til strukturanalysen, særligt i forhold til de daginstitutioner, der ikke bor i kommunalt ejede lokaler.
Jf. Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning 8. februar 2016, pkt. 3, skal forvaltningen i forbindelse med den igangværende strukturanalyse også vurdere på de kapacitetsudfordringer, der med baggrund i ønsket om fleksibilitet i kombination med frit skolevalg, ønskes iagttaget.
Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på møde 8. februar 2016, pkt. 7, metode for beregning af hhv. befolknings- og elevtalsprognose som grundlag for skolestrukturanalysen. I den forbindelse vedtog udvalget også at pålægge forvaltningen at inddrage ”søgemønstre” 5 år tilbage.
Analysens indhold
Afsnit 1 indeholder en pædagogisk analyse af den nuværende skolestruktur. De øvrige to afsnit er overordnet set opdelt i to forskellige hovedscenarier, hvor afsnit 2 beskriver en udvidelse af overbygningsskolerne, scenarierne 1 – 8, så elever fra skoler uden overbygning henføres til skoler med overbygning. Afsnit 3 beskriver etablering af tre ”storskoler”, scenarierne 9 – 11.
Afsnit 1
Den pædagogiske analyse af den nuværende struktur viser samlet set tilfredsstillende resultater på Kolding Kommunes folkeskoler i forhold til kvalitet. Miljøet for elever og lærere følges tæt, og der bliver løbende fulgt op på evt. udfordringer. Ledelsestiden er normeret, så der sikres den rette balance mellem antallet af ledere og medarbejdere, ud fra de givne præmisser. Hvad angår skolernes betydning i forhold til lokalområder viser en rapport fra Teknologisk Institut, at skolelukninger ikke er årsag til lokalområders tilbagegang, men nærmere resultatet af en forudgående tilbagegang i indbyggertallet. Kolding Kommune er Danmarks 3. mest effektive kommunale skolevæsen målt på nettodriftsudgiften pr. elev.
Afsnit 2
Afsnittet indeholder beskrivelser af scenarier, hvor elever på skoler uden overbygning henføres til de skoler med overbygning, hvor det i forvejen er politisk bestemt, at eleverne skal modtage undervisning. Øvrige skoler, som varetager undervisningen på 0. – 9. klassetrin, indgår ikke i analysen.
Afsnit 2
Afsnittet indeholder beskrivelser af scenarier, hvor elever på skoler uden overbygning henføres til de skoler med overbygning, hvor det i forvejen er politisk bestemt, at eleverne skal modtage undervisning. Øvrige skoler, som varetager undervisningen på 0. – 9. klassetrin, indgår ikke i analysen.
Scenarie 1: Elever fra Vester Nebel Skole henføres til Alminde-Viuf Fællesskole
Scenarie 2: Elever fra Harte Skole henføres til Bramdrup Skole
Scenarie 3: Elever fra Dalby Skole henføres til Brændkjærskolen
Scenarie 4: Elever fra Sjølund-Hejls Skole henføres til Christiansfeld Skole
Scenarie 5: Elever fra tidligere Skanderup skoledistrikt samt elever fra Fynslundskolen henføres til Kongsbjergskolen
Scenarie 6: Elever fra Eltang Skole henføres til Lyshøjskolen
Scenarie 8: Elever fra Ødis Skole henføres til Vonsild Skole
Afsnit 3
Afsnittet indeholder beskrivelse af scenarier vedrørende etablering af 3 ”storskoler”.
Scenarie 9: Brændkjærskolen, Sdr. Vang Skole, Aalykkeskolen og Munkevængets Skole nedlægges og eleverne flyttes til ny Cityskole
Scenarie 10: Elever fra Vester-Nebel Skole, Harte Skole, Alminde-Viuf Fællesskole henføres til Bramdrup Skole
Scenarie 11: Elever fra Ødis Skole og Dalby Skole henføres til Vonsild Skole
I efterfølgende skema er angivet væsentlige nøgletal fra den nuværende struktur samt den forventede udvikling i elevtallet på skolerne:
I efterfølgende skema er angivet væsentlige nøgletal fra den nuværende struktur samt den forventede udvikling i elevtallet på skolerne:
| Skole | Antal elever 2015/2016 | Gennemsnitlig klassekvotient | Elevprognose 2016-2029 |
| Alminde-Viuf Fællesskole* | 513 | 23,3 | -6 % |
| Bakkeskolen* | 581 | 23,2 | -8 % |
| Bramdrup Skole* | 704 | 23,5 | -19 % |
| Brændkjærskolen* | 627 (+130 10.kl.) | 21,6 | +24 % |
| Christiansfeld* | 503 | 24 | -6 % |
| Dalby Skole | 335 | 22,3 | +33 % |
| Eltang Skole og Børnehave | 122 | 17,4 | +14 % |
| Fynslundskolen | 181 | 18,1 | -18 % |
| Harte Skole | 198 | 19,8 | -16 % |
| Kongsbjergskolen* | 506 | 22 | +9 % |
| Lyshøjskolen* | 1014 | 23,6 | -10 % |
| Munkevænget Skole* | 444 | 22,2 | -14 % |
| Sdr. Bjert Skole* | 463 | 21,6 | +23 % |
| Sdr. Stenderup afd. | | 8,8 | |
| Sdr. Vang Skole* | 582 | 21,6 | +8 % |
| Sjølund-Hejls | 147 | 21 | +15 % |
| Skanderup-Hjarup | 161 | 23 | -23 % |
| Vamdrup Skole* | 684 | 22,8 | -16 % |
| Vester Nebel Skole | 263 | 20,2 | 0 % |
| Vonsild Skole* | 501 | 23,9 | +43 % |
| Ødis Skole | 126 | 18 | -15 % |
| Ålykkeskolen* | 492 | 24,6 | +4 % |
Skoler markeret med * er overbygningsskoler.
Med baggrund i elevtalsudviklingen i Kolding Kommune vurderes det, at eleverne kan rummes inden for nuværende skolestruktur, idet det dog skal bemærkes, at der forventes et kapacitetspres i Dalby og Vonsild af en sådan størrelse, at det kan medføre behov for udvidelser.
Der er et driftsøkonomisk rationaliseringspotentiale ved at sammenlægge skoler. Rationalet er beskrevet i analyse i forbindelse med de enkelte scenarier for strukturændringer.
Gennemføres samtlige scenarier 1 – 8 i afsnit 2, vil der kunne sikres et driftsprovenu på ca. 15 mio. kr. årligt. Denne driftsoptimering fordrer investeringer for ca. 273 mio. kr. Der vil ikke være tale om serviceforringelser set i forhold til undervisningen, men en række elever vil få længere skolevej.
Gennemføres alle scenarier 9 – 11 i afsnit 3, der indebærer etablering af tre ”storskoler”, vil der kunne sikres et driftsprovenu på ca. 15 mio. kr. årligt. Denne driftsoptimering fordrer investeringer for ca. 782 mio. kr.
Beregningerne fremgår af efterfølgende skema:
Med baggrund i elevtalsudviklingen i Kolding Kommune vurderes det, at eleverne kan rummes inden for nuværende skolestruktur, idet det dog skal bemærkes, at der forventes et kapacitetspres i Dalby og Vonsild af en sådan størrelse, at det kan medføre behov for udvidelser.
Der er et driftsøkonomisk rationaliseringspotentiale ved at sammenlægge skoler. Rationalet er beskrevet i analyse i forbindelse med de enkelte scenarier for strukturændringer.
Gennemføres samtlige scenarier 1 – 8 i afsnit 2, vil der kunne sikres et driftsprovenu på ca. 15 mio. kr. årligt. Denne driftsoptimering fordrer investeringer for ca. 273 mio. kr. Der vil ikke være tale om serviceforringelser set i forhold til undervisningen, men en række elever vil få længere skolevej.
Gennemføres alle scenarier 9 – 11 i afsnit 3, der indebærer etablering af tre ”storskoler”, vil der kunne sikres et driftsprovenu på ca. 15 mio. kr. årligt. Denne driftsoptimering fordrer investeringer for ca. 782 mio. kr.
Beregningerne fremgår af efterfølgende skema:
| Effektiviseringer/ Investeringsudgift. | Driftseffektivi-sering ny skolestruktur (1.000 kr./år) | Investerings-udgift (1.000 kr.) | Antal elever ”ny” skole | Klassekvo-tient ”ny” skole |
| Alminde-Viuf Fællesskole | 1.158 | 28.000 | 769 | 24,3 |
| Bramdrup Skole | 1.198 | 35.800 | 863 | 23,8 |
| Brændkjærskolen | 2.334 | 71.400 | 1.084 | 24,8 |
| Christiansfeld Skole | 1.891 | 12.800 | 605 | 22,0 |
| Kongsbjergskolen | 2.330 | 26.000 | 659 | 21,9 |
| Lyshøjskolen | 2.957 | 21.500 | 1.122 | 24,8 |
| Vamdrup Skole | 472 | 4.500 | 721 | 22,4 |
| Vonsild Skole | 2.825 | 72.600 | 617 | 22,9 |
| I alt | 15.165 | 272.600 | | |
| Cityskolen | 9.774 | 500.000 | 2.218 | 26,1 |
| Nordskolen | 1.741 | 130.800 | 1.632 | 25,7 |
| Sydskolen | 3.343 | 151.600 | 948 | 24,9 |
| I alt | 14.858 | 782.400 | | |
Øvrige bemærkninger
Evt. skolenedlæggelse vil skulle ske i henhold til bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole. Jf. folkeskolelovens § 24 skal endelig beslutning om nedlæggelse af en skole være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra 1. august.
Ved nybyggeri og større udvidelser må der påregnes et forløb fra beslutning er taget til realisering på ca. 36 måneder. Dette har sin baggrund i udbudskrav, planlægning, projektering, prisindhentning og selve byggeriets gennemførelse.
Evt. skolenedlæggelse vil skulle ske i henhold til bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole. Jf. folkeskolelovens § 24 skal endelig beslutning om nedlæggelse af en skole være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra 1. august.
Ved nybyggeri og større udvidelser må der påregnes et forløb fra beslutning er taget til realisering på ca. 36 måneder. Dette har sin baggrund i udbudskrav, planlægning, projektering, prisindhentning og selve byggeriets gennemførelse.
Centralforvaltningens bemærkninger
Investeringer på folkeskoleområdet kan ikke lånefinansieres og må derfor finansieres ved kasseforbrug. Der er ikke i bevillingsrammerne for perioden 2017 – 2020 indeholdt en investeringsramme påtænkt folkeskoleområdet. De under sagsfremstillingen nævnte investeringer set i forhold til de opnåede effektiviseringsgevinster giver en forholdsvis lang tilbagebetalingstid. Herudover er der ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 23-05-2016
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-06-2016
Udvalget kvitterer for det store og solide arbejde der er udført i forbindelse med skolestrukturanalysen og dens indhold, og tager analysen til efterretning.
Udvalget pålægger Børne- og Uddannelsesdirektøren at iværksætte en visionsproces i efteråret 2016, der under overskriften "Strategisk skoleudvikling" sikrer at folkeskolens interessenter inddrages i en proces der skal bidrage til et oplæg på den fælles skoles fremtid, ligesom oplægget skal bidrage til den sammenhængende børne- og uddannelsespolitik der skal udarbejdes i 2018.
Udvalget pålægger Børne- og Uddannelsesdirektøren at iværksætte en visionsproces i efteråret 2016, der under overskriften "Strategisk skoleudvikling" sikrer at folkeskolens interessenter inddrages i en proces der skal bidrage til et oplæg på den fælles skoles fremtid, ligesom oplægget skal bidrage til den sammenhængende børne- og uddannelsespolitik der skal udarbejdes i 2018.
Bilag
- Indholdsfortegnelse
- Indledning, baggrund og sammenfatning
- Scenarie 1: Alminde-Viuf Fællesskole
- Scenarie 2: Bramdrup Skole
- Scenarie 3: Brændkjærskolen
- Scenarie 4: Christiansfeld Skole
- Scenarie 5: Kongsbjergskolen
- Scenarie 6: Lyshøjskolen
- Scenarie 7: Vamdrup Skole
- Scenarie 8: Vonsild Skole
- Scenarie 9: Cityskolen
- Scenarie 10: Nordskolen
- Scenarie 11: Sydskolen
Sagsnr.: 15/4785
Resumé
Forældrebestyrelsen ved Børnehuset Søbo henvender sig 18. april 2016 til Børne- og Uddannelsesudvalget for at få en afklaring af institutionens fremtid.
Henvendelsen har sin baggrund i en avisartikel i Jyske Vestkysten den 6. april 2016, hvoraf det fremgår, at Stepping Friskole arbejder på at få startet en fribørnehave, som gerne skulle have til huse i den kommunale børnehaves bygninger i Stepping. Af artiklen fremgår endvidere, at Friskolen ikke ønsker at overtage det nuværende personale i Børnehuset Søbo. Dette har påvirket både forældre, bestyrelse og personale i Børnehuset Søbo utrolig meget. Alle står uforstående over for, at dette overhovedet skulle være en mulighed.
Med baggrund heri har der været afholdt ekstraordinære bestyrelsesmøder i forhold til, hvordan institutionen skal forholde sig til ”rygterne” omkring ønsket fra Stepping Friskole.
Efterfølgende tager et medlem af bestyrelsen for Børnehuset Søbo kontakt til Friskolens leder, Lise Klausen, som fortæller, at Friskolen håber at kunne starte institutionen pr. 1. august i år.
Forældrebestyrelsens henvendelse foranlediger behov for at svare på følgende spørgsmål/oplistede problemstillinger:
Henvendelsen har sin baggrund i en avisartikel i Jyske Vestkysten den 6. april 2016, hvoraf det fremgår, at Stepping Friskole arbejder på at få startet en fribørnehave, som gerne skulle have til huse i den kommunale børnehaves bygninger i Stepping. Af artiklen fremgår endvidere, at Friskolen ikke ønsker at overtage det nuværende personale i Børnehuset Søbo. Dette har påvirket både forældre, bestyrelse og personale i Børnehuset Søbo utrolig meget. Alle står uforstående over for, at dette overhovedet skulle være en mulighed.
Med baggrund heri har der været afholdt ekstraordinære bestyrelsesmøder i forhold til, hvordan institutionen skal forholde sig til ”rygterne” omkring ønsket fra Stepping Friskole.
Efterfølgende tager et medlem af bestyrelsen for Børnehuset Søbo kontakt til Friskolens leder, Lise Klausen, som fortæller, at Friskolen håber at kunne starte institutionen pr. 1. august i år.
Forældrebestyrelsens henvendelse foranlediger behov for at svare på følgende spørgsmål/oplistede problemstillinger:
- Er forældrebestyrelsens arbejde spildt?
- Friskolen arbejder med startdato pr. 1. august i år. Hvordan vil det stille den kommunale daginstitution?
- Situationen har påvirket personalet i Stepping-afdelingen utrolig meget. I værste fald risikerer de sygemeldinger, eller at personalet søger andre jobmuligheder. Dette går i sidste ende ud over børnene?
- Hvad er planen med den kommunale institution nu?
- Hvad er Børnehuset Søbo uden afdelingen i Stepping?
- Og især, hvad er afdelingen i Ødis?
Som bilag til dagsordenspunktet er henvendelsen i sin fulde ordlyd.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Beslutningen og forløbet vedrørende fusionen
Byrådet besluttede den 22. juni 2015 at fusionere de to institutioner i Stepping og Ødis pr. 1. oktober 2015. Fusionen var forårsaget af faldende børnetal, og formålet var at fastholde den fysiske afdeling i Stepping og at sikre den nødvendig volumen af børn og medarbejdere og dermed den nødvendige pædagogiske kvalitet. I forbindelse med den forudgående politiske beslutningsproces blev indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne i de to daværende kommunale institutioner. Forældrebestyrelserne tilkendegav begge opbakning til fusionen.
https://polweb.kolding.dk/showFile.aspx?docSysId=11809&file=2560_21659862&fusionid=21659860&web=2#33
Byrådet besluttede den 22. juni 2015 at fusionere de to institutioner i Stepping og Ødis pr. 1. oktober 2015. Fusionen var forårsaget af faldende børnetal, og formålet var at fastholde den fysiske afdeling i Stepping og at sikre den nødvendig volumen af børn og medarbejdere og dermed den nødvendige pædagogiske kvalitet. I forbindelse med den forudgående politiske beslutningsproces blev indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne i de to daværende kommunale institutioner. Forældrebestyrelserne tilkendegav begge opbakning til fusionen.
https://polweb.kolding.dk/showFile.aspx?docSysId=11809&file=2560_21659862&fusionid=21659860&web=2#33
I de ca. 10 måneder efter Byrådets beslutning, er pågået et større arbejde på forvaltnings-, institutions- og forældrebestyrelsesniveau med henblik på at sikre fusionens gennemførelse. Indsatserne har, jf. den politiske beslutning, været gennemført i h.t. fusionsplanen ”Få fat i fusionen”. Arbejdet har bl.a. omfattet: arbejdet med fælles pædagogik, processer med medarbejdergruppen, processer med ledelsesteamet, proces med forældrebestyrelsen, tilretning af ledelsesstrukturen herunder degradering af 3 ledelsespersoner, tilretning af teknisk/administrative forhold (IT, hjemmeside, telefoni, budgetter/økonomi) m.v.
Tilbagemeldingerne fra de involverede forældrebestyrelsesmedlemmer, institutionsledelse og forvaltningsmedarbejdere, har været positive angående forløbet og det opnåede resultat. Der er ikke tilgået forvaltningen forældreklager over fusionen eller over daginstitutionsafdelingens opgaveløsning.
Medarbejdere og børn
Pr. 1. marts 2016 var indmeldt 29 børn i Børnehuset Søbo, afdeling Stepping. Pr. 1. april 2016 er indmeldt 16 børn i afdelingen, da en større gruppe børn startede i glidende overgang. Der er i bookingsystemet tilmeldt børn ud i fremtiden, eksempelvis er der tilmeldt i alt 19 børn ultimo 2016. Børnetallet i området er faldende. Det vurderes, at indmeldelserne er udtryk for, at børnene i Stepping generelt set indmeldes i børnehaven. Såfremt der er et alternativt dagtilbud i Stepping til de 19 indskrevne børn vil dette selvfølgelig kunne rykke på tilslutningen til det kommunale dagtilbud.
I den kommunale børnehave er ansat 4 medarbejdere. I den kommunale dagpleje er ansat 2 dagplejere i Stepping.
Henvendelse om godkendelse af privat daginstitution – forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget senere som et selvstændigt dagsordenspunkt
Forvaltningen har modtaget henvendelse fra Friskolen i Stepping i marts måned, hvor Friskolen ønsker Kommunens godkendelse af oprettelse af en privat daginstitution i tilknytning til Friskolen. Daginstitutionen skal indeholde børnehave og vuggestue. Kolding Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed i forhold til alle private daginstitutioner inden for kommunegrænsen. En selvstændig godkendelsessag forekommer hver gang et privat dagtilbud skal oprettes. Kompetencen til at godkende oprettelse af et nyt privat dagtilbud er placeret i det stående politiske udvalg, Børne- og Uddannelsesudvalget, og godkendelse kan og skal gives i den udstrækning en række generelle krav – fastlagt i lovgivningen eller vedtaget af Byrådet – er opfyldt. De kommunale kriterier for godkendelse af private dagtilbud er vedtaget af Byrådet og fremgår af hjemmesiden, og når forvaltningen har konstateret at kriterierne er opfyldt, forelægges sagen for Børne- og Uddannelsesudvalget til beslutning. https://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Familie_boern/Boernepasning/privat_pasning/Kriterier_for_godkendelse_af_private_institutioner.pdf
Forvaltningen er i gang med at behandle sagen og har svaret lederen foreløbigt, at der i henhold til Kolding Kommunes godkendelseskriterier mangler enkelte beskrivelser og dokumenter. Herunder mangler dokumentation for, hvilke lovlige bygninger, det private dagtilbud skal drives i. Når/hvis Forvaltningen modtager de manglende dokumenter og beskrivelser, vil sagen blive fremlagt til beslutning i det stående udvalg.
Henvendelsen fra forældrebestyrelsen i den kommunale daginstitution
Det fremgår af henvendelsen, at det er bestyrelsens opfattelse, at processen i forbindelse med sammenlægningen er gået rigtig fint, og man har formået at skabe én fælles institution på trods af, at den rent fysisk stadig er placeret i to huse i hhv. Stepping og Ødis. Artiklen og informationerne omkring den private børnehave har imidlertid splittet forældrebestyrelsen, som ellers havde fået oparbejdet et rigtig godt samarbejde. Bestyrelsen spørger endvidere om, hvordan den bedst repræsenterer forældre og børn, så bestyrelsen varetager alles interesser?
Henvendelsen har sin baggrund i en avisartikel i Jyske Vestkysten den 6. april 2016, hvoraf det fremgår, at Stepping Friskole arbejder på at få startet en fribørnehave, som gerne skulle have til huse i den kommunale børnehaves bygninger i Stepping. Af artiklen fremgår endvidere, at Friskolen ikke ønsker at overtage det nuværende personale i Børnehuset Søbo. Dette har påvirket både forældre, bestyrelse og personale i Børnehuset Søbo utrolig meget. Alle står uforstående over for, at dette overhovedet skulle være en mulighed.
Med baggrund heri har der været afholdt ekstraordinære bestyrelsesmøder i forhold til, hvordan institutionen skal forholde sig til ”rygterne” omkring ønsket fra Stepping Friskole.
Efterfølgende tager et medlem af bestyrelsen for Børnehuset Søbo kontakt til Friskolens leder, Lise Klausen, som fortæller, at Friskolen håber at kunne starte institutionen pr. 1. august i år.
Bestyrelsen afslutter henvendelsen med følgende spørgsmål:
Henvendelsen har sin baggrund i en avisartikel i Jyske Vestkysten den 6. april 2016, hvoraf det fremgår, at Stepping Friskole arbejder på at få startet en fribørnehave, som gerne skulle have til huse i den kommunale børnehaves bygninger i Stepping. Af artiklen fremgår endvidere, at Friskolen ikke ønsker at overtage det nuværende personale i Børnehuset Søbo. Dette har påvirket både forældre, bestyrelse og personale i Børnehuset Søbo utrolig meget. Alle står uforstående over for, at dette overhovedet skulle være en mulighed.
Med baggrund heri har der været afholdt ekstraordinære bestyrelsesmøder i forhold til, hvordan institutionen skal forholde sig til ”rygterne” omkring ønsket fra Stepping Friskole.
Efterfølgende tager et medlem af bestyrelsen for Børnehuset Søbo kontakt til Friskolens leder, Lise Klausen, som fortæller, at Friskolen håber at kunne starte institutionen pr. 1. august i år.
Bestyrelsen afslutter henvendelsen med følgende spørgsmål:
- Hvad er planen så nu?
- Hvad er Børnehuset Søbo uden afdelingen i Stepping?
- Og især, hvad er afdelingen i Ødis?
Forhold omkring et evt. salg til daginstitutionen
Kommunen har besluttet at drive kommunal daginstitution i børnehavebygningerne i Stepping. Daginstitutionen er i drift, og børn er tilmeldt ud i tiden. Forvaltningen kan derfor på det foreliggende grundlag ikke indgå i dialog om salg af bygningerne.
Såfremt det besluttes at sælge bygningerne, skal der ske en afdækning af reglerne for – og stillingtagen til den ønskede procedure for - salg/overdragelse af de kommunale bygninger og det kommunalt ansatte personales situation, herunder virksomhedsoverdragelseslovens evt. anvendelse.
Andre muligheder for samarbejde med Friskolen
Et alternativ til oprettelse af et privat dagtilbud i Stepping kan være et øget og nærmere beskrevet samarbejde mellem den kommunale daginstitution og Friskolen. I den forbindelse kan tages afsæt i de ønsker, som Friskolens ledelse og forældrebestyrelse har til dagtilbuddet. Herunder kan eksempelvis samarbejdes om børnenes og børnehaveforældrenes faste besøg på skolen, om tværgående projekter og om glidende overgang.
Kommunen har besluttet at drive kommunal daginstitution i børnehavebygningerne i Stepping. Daginstitutionen er i drift, og børn er tilmeldt ud i tiden. Forvaltningen kan derfor på det foreliggende grundlag ikke indgå i dialog om salg af bygningerne.
Såfremt det besluttes at sælge bygningerne, skal der ske en afdækning af reglerne for – og stillingtagen til den ønskede procedure for - salg/overdragelse af de kommunale bygninger og det kommunalt ansatte personales situation, herunder virksomhedsoverdragelseslovens evt. anvendelse.
Andre muligheder for samarbejde med Friskolen
Et alternativ til oprettelse af et privat dagtilbud i Stepping kan være et øget og nærmere beskrevet samarbejde mellem den kommunale daginstitution og Friskolen. I den forbindelse kan tages afsæt i de ønsker, som Friskolens ledelse og forældrebestyrelse har til dagtilbuddet. Herunder kan eksempelvis samarbejdes om børnenes og børnehaveforældrenes faste besøg på skolen, om tværgående projekter og om glidende overgang.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-05-2016
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-06-2016
Ole Alsted foreslog på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti at pålægge Børne- og uddannelsesdirektøren at iværksætte en undersøgelse blandt forældre med børn indskrevet i Dagplejen i Stepping eller i Børnehuset Søbos afdeling i Stepping (nuværende børn i børnehaven samt tilmeldte med fremtidig starttidspunkt) om, hvilket tilbud forældrene vil prioritere: Kommunens nuværende tilbud i Stepping (Børnehuset Søbo’s afdeling) eller en børnehave/dagtilbud oprettet og drevet af friskolen, hvis muligheden herfor foreligger. Undersøgelsens resultat skal foreligge til udvalgets møde i august 2016.
Et flertal (Børne- og Uddannelsesudvalget med undtagelse af Benny Dall og Christian Haugk) stemte for forslaget.
Bilag
Sagsnr.: 16/8833
Resumé
Forslaget omfatter en udvidelse af Førskolegruppen på Marielundskolen (nuværende Rådhusskolen) pr. 1. januar 2017. Udvidelsen består dels af en overflytning af den eksisterende specialgruppe i Daginstitutionen Kildemosen til Marielundskolen, dels udvides målgruppen fra tidligere 4,8 – 7 årige til fremover at dække målgruppen 3 – 7 årige børn. Udvidelsen forudsætter en ændring af Førskolegruppens formelle grundlag, hvorfor der formelt og organisatorisk etableres en dagtilbudsgruppe efter folkeskolelovens § 24 a.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår, under forbehold for tilvejebringelse af nødvendig finansiering af ombygning på Marielundskolen til at rumme udvidelsen af Førskolegruppen på Byrådets møde 27. juni 2016,
at der pr. 1. januar 2017 sker en udvidelse af Førskolegruppen på Marielundskolen (nuværende Rådhusskolen), idet specialgruppen ved Daginstitutionen Kildemosen overflyttes til Førskolegruppen. Oprettelsen indebærer samtidig, at den sammenlagte dagtilbudsgruppe kommer til at omfatte målgruppen 3 - 7 årige, og dagtilbudsgruppen på Marielundskolen etableres formelt efter § 24 a i folkeskoleloven,
at de allerede visiterede børn til specialgruppen i Kildemosen tilbydes at fortsætte i Kildemosen indtil skolestart,
at medarbejderne, som er tilknyttet specialgruppen i Kildemosen fortsætter deres ansættelsesforhold ved Kolding Kommune, men fremadrettet med tjenestested i Førskolegruppen på Marielundskolen, og at disse medarbejdere starter i Førskolegruppen i takt med, at børn/pladser fra Kildemosens specialgruppe starter på Førskolen,
at børn, som er visiteret til den nuværende Førskolegruppe på Marielundskolen under den nuværende ordning med gratis befordring, bevarer dette som en personlig ordning,
at der efter 1. januar 2017 afholdes nyvalg til den fælles bestyrelse efter Børne- og uddannelsesdirektørens nærmere fastlæggelse, idet den fælles bestyrelse sammensættes af:
5 forældrerepræsentanter, heraf 4 forældre til børn i folkeskolen og 1 forælder til børn i dagtilbuddet,
2 medarbejderrepræsentanter, heraf 1 fra skoledelen og 1 fra dagtilbuddet,
at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at sikre evt. tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål,
at Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at foranstalte, at der foretages konsekvensrettelse af bilag til Styrelsesvedtægten.
at der pr. 1. januar 2017 sker en udvidelse af Førskolegruppen på Marielundskolen (nuværende Rådhusskolen), idet specialgruppen ved Daginstitutionen Kildemosen overflyttes til Førskolegruppen. Oprettelsen indebærer samtidig, at den sammenlagte dagtilbudsgruppe kommer til at omfatte målgruppen 3 - 7 årige, og dagtilbudsgruppen på Marielundskolen etableres formelt efter § 24 a i folkeskoleloven,
at de allerede visiterede børn til specialgruppen i Kildemosen tilbydes at fortsætte i Kildemosen indtil skolestart,
at medarbejderne, som er tilknyttet specialgruppen i Kildemosen fortsætter deres ansættelsesforhold ved Kolding Kommune, men fremadrettet med tjenestested i Førskolegruppen på Marielundskolen, og at disse medarbejdere starter i Førskolegruppen i takt med, at børn/pladser fra Kildemosens specialgruppe starter på Førskolen,
at børn, som er visiteret til den nuværende Førskolegruppe på Marielundskolen under den nuværende ordning med gratis befordring, bevarer dette som en personlig ordning,
at der efter 1. januar 2017 afholdes nyvalg til den fælles bestyrelse efter Børne- og uddannelsesdirektørens nærmere fastlæggelse, idet den fælles bestyrelse sammensættes af:
5 forældrerepræsentanter, heraf 4 forældre til børn i folkeskolen og 1 forælder til børn i dagtilbuddet,
2 medarbejderrepræsentanter, heraf 1 fra skoledelen og 1 fra dagtilbuddet,
at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at sikre evt. tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål,
at Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at foranstalte, at der foretages konsekvensrettelse af bilag til Styrelsesvedtægten.
Sagsfremstilling
Baggrund
Der er i dag 2 specialtilbud til dagtilbudsbørn med socio/emotionelle udfordringer: Specialgruppen, med p.t. 7 børn, i tilknytning til Daginstitutionen Kildemosen og i regi af dagtilbudsloven og Førskolegruppen med p.t. 15 børn, som er oprettet i tilknytning til Marielundskolen og i regi af folkeskoleloven.
I begge grupper arbejdes der med stor ekspertise med det mål, at børnene sikres kompetencer, så de på sigt kan inkluderes i de almindelige tilbud. I førskolegruppen er der et udvidet fokus på at understøtte forældrene i at styrke kvaliteten af samværet med barnet og deres forældrerolle.
For at skabe et mere ens tilbud til alle børn og forældre foreslås det, at de to enheder sammenlægges, således at børnene fra Daginstitutionen Kildemosen fremover placeres sammen med Førskolegruppen på Marielundskolen. Samtidig udvides Førskolegruppen til at omfatte målgruppen 3 – 7 år.
I en større gruppe er det nemmere at fordele og tilrettelægge forløb for børnene i grupper, hvor børnene kan få et større udbytte af hinandens kompetencer og relationer.
De allerede visiterede børn til specialgruppen i Kildemosen tilbydes at fortsætte i Kildemosen indtil skolestart. Specialtilbuddet vil enten blive givet i en decideret specialgruppe eller som enkeltinklusion i almentilbuddet med støttetimer, idet karakteren af specialtilbuddet vil afhænge af antallet af børn.
Medarbejdergruppen fra Daginstitutionen Kildemosen, p.t. 4 medarbejdere, vil blive overflyttet til Førskolegruppen, og den enkelte medarbejder kan bruge sine særlige kompetencer og ekspertise mere konkret ind i den enkelte gruppesammensætning. Samtidig vil det give en større fleksibilitet og udnyttelse i medarbejdergruppen, som ikke bliver så sårbar ved personaleskift eller sygdom. Uddannelse og opkvalificering af medarbejderne kan ligeledes effektiviseres i et større fællesskab med øget sparring og refleksion. Medarbejderne starter på Førskolen i takt med, at børn/pladser fra Kildemosens specialgruppe overføres til Førskolen.
Førskolegruppen vil fremadrettet geografisk være placeret centralt i Kommunen, hvilket giver god mening, hvis der skal være eet tilbud til disse børn.
Forventninger til den udvidede førskolegruppe er:
I begge grupper arbejdes der med stor ekspertise med det mål, at børnene sikres kompetencer, så de på sigt kan inkluderes i de almindelige tilbud. I førskolegruppen er der et udvidet fokus på at understøtte forældrene i at styrke kvaliteten af samværet med barnet og deres forældrerolle.
For at skabe et mere ens tilbud til alle børn og forældre foreslås det, at de to enheder sammenlægges, således at børnene fra Daginstitutionen Kildemosen fremover placeres sammen med Førskolegruppen på Marielundskolen. Samtidig udvides Førskolegruppen til at omfatte målgruppen 3 – 7 år.
I en større gruppe er det nemmere at fordele og tilrettelægge forløb for børnene i grupper, hvor børnene kan få et større udbytte af hinandens kompetencer og relationer.
De allerede visiterede børn til specialgruppen i Kildemosen tilbydes at fortsætte i Kildemosen indtil skolestart. Specialtilbuddet vil enten blive givet i en decideret specialgruppe eller som enkeltinklusion i almentilbuddet med støttetimer, idet karakteren af specialtilbuddet vil afhænge af antallet af børn.
Medarbejdergruppen fra Daginstitutionen Kildemosen, p.t. 4 medarbejdere, vil blive overflyttet til Førskolegruppen, og den enkelte medarbejder kan bruge sine særlige kompetencer og ekspertise mere konkret ind i den enkelte gruppesammensætning. Samtidig vil det give en større fleksibilitet og udnyttelse i medarbejdergruppen, som ikke bliver så sårbar ved personaleskift eller sygdom. Uddannelse og opkvalificering af medarbejderne kan ligeledes effektiviseres i et større fællesskab med øget sparring og refleksion. Medarbejderne starter på Førskolen i takt med, at børn/pladser fra Kildemosens specialgruppe overføres til Førskolen.
Førskolegruppen vil fremadrettet geografisk være placeret centralt i Kommunen, hvilket giver god mening, hvis der skal være eet tilbud til disse børn.
Forventninger til den udvidede førskolegruppe er:
| - | Tæt tværfagligt samarbejde med andre forvaltninger |
| - | Ensartet tilbud til børn med disse udfordringer |
| - | Inddragelse af relevante fagpersoner |
| - | Inddragelse af familiens netværk |
| - | Sikre et specifikt tilbud til børn i udsatte positioner |
Der visiteres løbende børn til Førskolegruppen. Visitationen sker gennem det etablerede visitationsudvalg, som visiterer til Kommunens forskellige specialdagtilbud.
Tilbuddet i Førskolegruppen har hidtil omfattet børn i alderen 4,8 – 7 år.
For at sætte fokus på en endnu tidligere og forebyggende indsats, og for at kunne rumme overflytningen af specialgruppen fra Daginstitutionen Kildemosen – og dermed være Kommunens eneste tilbud på børneområdet for børn med socio/emotionelle udfordringer - foreslås det at ændre målgruppen til 3 – 7 årige.
Der tilbydes ikke gratis befordring til børn i specialgrupper efter dagtilbudsloven i Kolding Kommune. Dette har baggrund i, at det ikke er en forpligtelse ifølge loven. Forslaget vil betyde, at alle børn i dagtilbudsalderen er lige stillet i forhold til dette. Tidligere har Førskolegruppen børn fået tilbudt gratis befordring. Det anbefales, at allerede visiterede børn til den nuværende Førskolegruppe på Marielundskolen under den nuværende ordning med gratis befordring, bevarer dette som en personlig ordning.
Målgruppen
Børn i alderen 3 – 7 år, som er indskrevet i dagtilbud i Kolding Kommune med socio/emotionelle vanskeligheder.
Tilbuddet i Førskolegruppen har hidtil omfattet børn i alderen 4,8 – 7 år.
For at sætte fokus på en endnu tidligere og forebyggende indsats, og for at kunne rumme overflytningen af specialgruppen fra Daginstitutionen Kildemosen – og dermed være Kommunens eneste tilbud på børneområdet for børn med socio/emotionelle udfordringer - foreslås det at ændre målgruppen til 3 – 7 årige.
Der tilbydes ikke gratis befordring til børn i specialgrupper efter dagtilbudsloven i Kolding Kommune. Dette har baggrund i, at det ikke er en forpligtelse ifølge loven. Forslaget vil betyde, at alle børn i dagtilbudsalderen er lige stillet i forhold til dette. Tidligere har Førskolegruppen børn fået tilbudt gratis befordring. Det anbefales, at allerede visiterede børn til den nuværende Førskolegruppe på Marielundskolen under den nuværende ordning med gratis befordring, bevarer dette som en personlig ordning.
Målgruppen
Børn i alderen 3 – 7 år, som er indskrevet i dagtilbud i Kolding Kommune med socio/emotionelle vanskeligheder.
| - | Børn, der signalerer en eller flere vanskeligheder, som kræver længerevarende indsats |
| - | Børn, der har en udad reagerende eller indadvendt adfærd |
| - | Børn med tilknytningsvanskeligheder eller mistanke herom |
| - | Børn, hvor der er mistanke om forskellige former for svigt |
| - | Børn af forældre, der har brug for støtte i forældrerollen |
| - | Børn med åbenbar risiko for alvorlige sociale eller følelsesmæssige skader |
| - | Børn med risiko for eksklusion fra almene dagtilbud |
| - | Børn med brug for tydelige strukturerede rammer |
Formel struktur/organisering og lovgivningstilknytning
Førskolegruppen er i dag henført til skolelovgivningen og kan dermed alene optage børn fra 4,8 år. I nærværende forslag er det en forudsætning, at der kan visiteres børn fra 3 års alderen. Det foreslås derfor, at der etableres en dagtilbudsgruppe efter dagtilbudsloven, der får fælles ledelse med Marielundskolen, jf. folkeskolelovens § 24 a. Forældrebestyrelsen vil være en fælles bestyrelse med skolen, jf. § 24 a, stk. 2.
Dagtilbudslovens regler skal i alle henseender følges, herunder eksempelvis indholdsmæssigt i forhold til pædagogiske læreplaner. Forældrebetalingen vil være efter dagtilbudstaksterne. Fripladstilskud ydes i medfør af de almindelige betingelser i dagtilbudsloven.
Konsekvenserne af denne strukturelle ændring vil være:
Førskolegruppen er i dag henført til skolelovgivningen og kan dermed alene optage børn fra 4,8 år. I nærværende forslag er det en forudsætning, at der kan visiteres børn fra 3 års alderen. Det foreslås derfor, at der etableres en dagtilbudsgruppe efter dagtilbudsloven, der får fælles ledelse med Marielundskolen, jf. folkeskolelovens § 24 a. Forældrebestyrelsen vil være en fælles bestyrelse med skolen, jf. § 24 a, stk. 2.
Dagtilbudslovens regler skal i alle henseender følges, herunder eksempelvis indholdsmæssigt i forhold til pædagogiske læreplaner. Forældrebetalingen vil være efter dagtilbudstaksterne. Fripladstilskud ydes i medfør af de almindelige betingelser i dagtilbudsloven.
Konsekvenserne af denne strukturelle ændring vil være:
| - | Samling af dagtilbudsbørn med socio/emotionelle udfordringer eet sted i Kommunen |
| - | Samling af medarbejdere med dette arbejdsområde eet sted i Kommunen |
| - | Ingen ændring i antallet af ledere eller personerne på ledelsesposterne |
| - | Ikke længere gratis transport til børn i førskoletilbuddet – dette er status quo for børnene overført fra Daginstitutionen Kildemosen. Dvs. vilkårene bliver ens. Dog bevarer de allerede visiterede børn til Førskolegruppen under den nuværende ordning gratis befordring, som en personlig ordning. |
| - | Kravene til det pædagogiske indhold er nyt for førskolen. I praksis har der, qua børnenes alder, været arbejdet med et relativt tilsvarende indhold. Børnene fra Daginstitutionen Kildemosen har hele tiden arbejdet efter disse indholdsmæssige krav |
| - | Afholdelse af valg til ny fælles bestyrelse |
Økonomi
Opjustering af bygningerne på Fynsvej 51 til at rumme dagtilbuddet anslås af By- og Udviklingsforvaltningen at beløbe sig til 1,4 mio. kr. Midlerne forudsættes tilvejebragt via en overførsel fra projekt nr. 4772 Opførelse af ny daginstitution i Sydvestkvarteret. Byrådet behandler ansøgning om overførsel på møde 27. juni 2016.
Tidsplan
Ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2017. Konkret sker overflytning af børn/pladser og medarbejdere dog under iagttagelse af tilbuddet til børn i Kildemosens specialgruppe om at blive der indtil skolestart.
Opjustering af bygningerne på Fynsvej 51 til at rumme dagtilbuddet anslås af By- og Udviklingsforvaltningen at beløbe sig til 1,4 mio. kr. Midlerne forudsættes tilvejebragt via en overførsel fra projekt nr. 4772 Opførelse af ny daginstitution i Sydvestkvarteret. Byrådet behandler ansøgning om overførsel på møde 27. juni 2016.
Tidsplan
Ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2017. Konkret sker overflytning af børn/pladser og medarbejdere dog under iagttagelse af tilbuddet til børn i Kildemosens specialgruppe om at blive der indtil skolestart.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-06-2016
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-08-2016
Sagsnr.: 16/8422
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og Uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb for anlægsbevilling på 46.833.000 kr., hvor rådighedsbeløbene gives som følger:
Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb for anlægsbevilling på 46.833.000 kr., hvor rådighedsbeløbene gives som følger:
| Udgift 2017: | 18.384.000 kr. |
| Udgift 2018: | 28.449.000 kr. |
Ansøgningens materielle indhold:
Oprindeligt projekt
Projektet indeholder opførelse af en ny daginstitution i Sydvestkvarteret på adressen Lykkegårdsvej 48 til erstatning af Daginstitutionen Kildemosens nuværende 4 afdelinger.
Projektet omfatter en integreret institution med 48 vuggestuepladser, 140 børnehavepladser, 8 specialpladser samt en integreret gæstefunktion med plads til 12 dagplejebørn inkl. sovefaciliteter.
Ændret projekt
De 8 specialpladser i det oprindelige projekt på Lykkegårdsvej 48 flyttes til Førskolegruppen på Marielundskolen (nuværende Rådhusskolen). Udgifter til ombygning til de 8 specialpladser på Fynsvej 51 samt eventuelt yderligere almenpladser på Lykkegårdsvej 48 modsvares af en tilsvarende mindreudgift under det oprindelige projekt.
Ændringen af projektet forudsætter Børne- og Uddannelsesudvalgets godkendelse af forslag om udvidelse af Førskolegruppen på Marielundskolen med 8 specialpladser fra Kildemosen. Beslutning herom forventes at foreligge på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 8. august 2016.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 16/2311
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget tilslutter sig udvidelsesforslagene BØU-A-03, UDU-S-02 samt tilføjelsen i udvidelsesforslag UDU-S-01, idet det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at foranstalte, at udvidelsesforslagene indgår i kataloget, der forelægges det samlede Byråd 20. juni 2016.
at udvalget tilslutter sig udvidelsesforslagene BØU-A-03, UDU-S-02 samt tilføjelsen i udvidelsesforslag UDU-S-01, idet det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at foranstalte, at udvidelsesforslagene indgår i kataloget, der forelægges det samlede Byråd 20. juni 2016.
Sagsfremstilling
Det fremgår af budgetproceduren, at der orienteres om udvidelsesforslagene på Byrådets seminar den 20. juni 2016, hvorefter udvidelsesforslagene kan stilles i forslag af den enkelte byrådsgruppe/det enkelte byrådsmedlem i forbindelse med budgetforhandlingerne med borgmesteren.
Der er til nærværende dagsordenspunkt udarbejdet følgende udvidelsesforslag:
Børnepasningspolitik
Der er til nærværende dagsordenspunkt udarbejdet følgende udvidelsesforslag:
Børnepasningspolitik
| BØU-A-03 | Udvidelse af projekt vedr. ny daginstitution i Sydvestkvarteret |
| UDU-S-02 | Finansiering af flere elever og mere undervisning på den Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) |
Endvidere anmodes udvalget om at genbehandle udvidelsesforslag UDU-S-01 Underfinansiering af skolereformen, som udvalget godkendte på mødet 11. april 2016. Der er i forslaget tilføjet uddybende tekst.
Bilag
Sagsnr.: 15/19892
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Baggrunden for lejekontrakten er Byrådets beslutning af 14. december 2015 om godkendelse af anlægsprojekt fra Sjølund Multiarena indeholdende etablering af en halfacilitet på kommunens grund.
Sjølund Multiarena forventes at blive 1.200 m2 i grundareal.
I uddrag fremgår følgende af det udarbejdede udkast til lejekontrakt (bilag):
Lejemålet omfatter ca. 2.200 m2 af matr. nr. 32b, Sjølund by, Vejstrup, hvor Sjølund-Hejls Skole er beliggende.
Lejemålet træder i kraft 1. juli 2016 og henstår uopsigeligt for begge parter indtil 30. juni 2046. Herefter kan kontrakten opsiges med 1 års varsel til en 1. august.
Det lejede må af lejeren alene anvendes til opførelse af en idrætshal med faciliteter og må kun anvendes til formål, der naturligt hører hjemme i en idrætshal og tilhørende faciliteter.
Skolen/skolebestyrelsen har ikke planer om anden anvendelse af arealet og ser velvilligt på anvendelse af arealet til halbyggeri. Skolen er blevet partshørt i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse – herunder placering af faciliteterne.
Lejemålet omfatter ca. 2.200 m2 af matr. nr. 32b, Sjølund by, Vejstrup, hvor Sjølund-Hejls Skole er beliggende.
Lejemålet træder i kraft 1. juli 2016 og henstår uopsigeligt for begge parter indtil 30. juni 2046. Herefter kan kontrakten opsiges med 1 års varsel til en 1. august.
Det lejede må af lejeren alene anvendes til opførelse af en idrætshal med faciliteter og må kun anvendes til formål, der naturligt hører hjemme i en idrætshal og tilhørende faciliteter.
Skolen/skolebestyrelsen har ikke planer om anden anvendelse af arealet og ser velvilligt på anvendelse af arealet til halbyggeri. Skolen er blevet partshørt i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse – herunder placering af faciliteterne.
Arealet udlejes vederlagsfrit.
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 16/7512
Resumé
Kolding Kommunes tilbud til elever, der ønsker at tage 10. klasse i skoleåret 2015/16, omfatter 2 klasser på IBC, 2 klasser på Hansenberg og 6 klasser på Brændkjærskolen.
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har i foråret 2016 gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. På elevsiden viser evalueringen, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen eller mindre grad mener, at deres målsætninger og forventninger for 10. klasse er blevet indfriet.
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har i foråret 2016 gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. På elevsiden viser evalueringen, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen eller mindre grad mener, at deres målsætninger og forventninger for 10. klasse er blevet indfriet.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte på møde 15. januar 2016 driftsoverenskomster med hhv. IBC og Hansenberg omfattende 3 skoleår, 2016/17, 2017/18 og 2018/19. Samtidig blev Børne- og uddannelsesdirektøren pålagt via UU Center Kolding, at gennemføre årlige evalueringer af tilbuddet med fokus på fastholdelse, trivsel, undervisning og resultater. Evalueringen foretages i samarbejde med IBC Kolding/Hansenberg.
Indgåelsen af de 3-årige overenskomster havde sin baggrund i budgetvedtagelsen for 2016, hvor Byrådet pålagde Børne- og uddannelsesdirektøren en årlig besparelse på 1,5 mio. kr. fra 2016 med teksten: ”Flerårig driftsaftale 10. klasser (ungdomsuddannelse)”.
Det er i begge driftsoverenskomster aftalt, at forhandling om evt. videreførelse af overenskomsten sker senest 31. august 2018. Dette sker på baggrund af UU Center Koldings årlige evaluering af tilbuddet.
Evaluering af 10. klasses tilbuddet
En sammenfatning af evalueringen af 10. klasses tilbuddet i Kolding Kommune, maj 2016, findes som bilag til dagsordenspunktet. Konklusionerne i sammenfatningen er følgende:
Elevernes evaluering
På elevsiden viser evalueringen samlet set, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. De fleste synes, at de har fået indfriet deres målsætninger og forventninger til 10. klasse, og at de har haft mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Langt de fleste af eleverne på Brændkjærskolen og IBC føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse, ligesom størstedelen også vil anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende. Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen eller mindre grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet. Alligevel følger relativt mange af eleverne, at de har haft mulighed for at udvikle sig socialt og fagligt i løbet af 10. klasse, og de fleste føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse. Over halvdelen af eleverne på Hansenberg vil kun i nogen eller mindre grad anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Billedet var nogenlunde det samme ved evalueringen af 10. klasses tilbuddet i 2015, hvor der også var stor tilfredshed blandt eleverne på Brændkjærskolen og IBC. Tilfredsheden på disse skoler er blevet endnu højere i år. 10. klasse på Hansenberg havde også sidste år udfordringer som nyt 10. klasses tilbud. Tilfredsheden er steget en smule.
Lærernes evaluering
Lærerne i samtlige 10. klasses tilbud mener, at eleverne i 10. klasse også reelt har behov for et 10. skoleår. Lærerne på Brændkjærskolen og IBC oplever, at året har gjort eleverne uddannelsesparate, mens det kun i nogen grad eller mindre grad er oplevelsen hos Hansenbergs lærere. Lærerne er glade for samarbejdet med skolens UU-vejleder. Generelt er der udfordringer med elevernes mødestabilitet og motivation, men lærerne oplever samtidig, at eleverne modnes i løbet af skoleåret. De forbedrer deres faglighed og bliver afklarede med hensyn til uddannelsesvalg.
Ledernes evaluering
På Brændkjærskolen er der hos ledelsen stor tilfredshed med Kolding Kommunes 10. klasses tilbud, men der er forslag om flere linjer at vælge mellem. Ledelserne på IBC og Hansenberg ser gerne 10. klasse forankret på erhvervsskolerne og i det hele taget et tættere samarbejde mellem Kolding Kommune og erhvervsskolerne om 10. klasse. Der er konkrete forslag til nye linjer.
Indgåelsen af de 3-årige overenskomster havde sin baggrund i budgetvedtagelsen for 2016, hvor Byrådet pålagde Børne- og uddannelsesdirektøren en årlig besparelse på 1,5 mio. kr. fra 2016 med teksten: ”Flerårig driftsaftale 10. klasser (ungdomsuddannelse)”.
Det er i begge driftsoverenskomster aftalt, at forhandling om evt. videreførelse af overenskomsten sker senest 31. august 2018. Dette sker på baggrund af UU Center Koldings årlige evaluering af tilbuddet.
Evaluering af 10. klasses tilbuddet
En sammenfatning af evalueringen af 10. klasses tilbuddet i Kolding Kommune, maj 2016, findes som bilag til dagsordenspunktet. Konklusionerne i sammenfatningen er følgende:
Elevernes evaluering
På elevsiden viser evalueringen samlet set, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. De fleste synes, at de har fået indfriet deres målsætninger og forventninger til 10. klasse, og at de har haft mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Langt de fleste af eleverne på Brændkjærskolen og IBC føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse, ligesom størstedelen også vil anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende. Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen eller mindre grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet. Alligevel følger relativt mange af eleverne, at de har haft mulighed for at udvikle sig socialt og fagligt i løbet af 10. klasse, og de fleste føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse. Over halvdelen af eleverne på Hansenberg vil kun i nogen eller mindre grad anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Billedet var nogenlunde det samme ved evalueringen af 10. klasses tilbuddet i 2015, hvor der også var stor tilfredshed blandt eleverne på Brændkjærskolen og IBC. Tilfredsheden på disse skoler er blevet endnu højere i år. 10. klasse på Hansenberg havde også sidste år udfordringer som nyt 10. klasses tilbud. Tilfredsheden er steget en smule.
Lærernes evaluering
Lærerne i samtlige 10. klasses tilbud mener, at eleverne i 10. klasse også reelt har behov for et 10. skoleår. Lærerne på Brændkjærskolen og IBC oplever, at året har gjort eleverne uddannelsesparate, mens det kun i nogen grad eller mindre grad er oplevelsen hos Hansenbergs lærere. Lærerne er glade for samarbejdet med skolens UU-vejleder. Generelt er der udfordringer med elevernes mødestabilitet og motivation, men lærerne oplever samtidig, at eleverne modnes i løbet af skoleåret. De forbedrer deres faglighed og bliver afklarede med hensyn til uddannelsesvalg.
Ledernes evaluering
På Brændkjærskolen er der hos ledelsen stor tilfredshed med Kolding Kommunes 10. klasses tilbud, men der er forslag om flere linjer at vælge mellem. Ledelserne på IBC og Hansenberg ser gerne 10. klasse forankret på erhvervsskolerne og i det hele taget et tættere samarbejde mellem Kolding Kommune og erhvervsskolerne om 10. klasse. Der er konkrete forslag til nye linjer.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-06-2016
Bilag
Sagsnr.: 16/4917
Resumé
I forbindelse med budgettet for 2016 er der afsat 0,5 mio. kr. til at forebygge, at børn og unge udvikler mistrivsel, negativ adfærd ved skilsmisse og i det hele taget bliver tabere, når parforholdet knirker.
Center for Familieudvikling og Egmont Fonden har sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers iværksat et projekt ”Delebørn – hele børn” med det formål, at styrke indsatsen for børn og unge, som har skilte forældre. Der oprettes samtalegrupper for børnene og lærere og pædagoger undervises i, hvordan man bedst støtter børn og unge efter en skilsmisse.
Børne- og Uddannelsesforvaltningen deltager i projektet ”Delebørn – Hele børn”, som afvikles i perioden august 2014 til december 2016, hvor der på 10 skoler tilbydes samtalegrupper for skolebørn og kurser i fælles forældreansvar.
Sagen behandles i
Forslag
at iværksætte Kolding Kommunes egen indsats for børn og forældre i skilsmisse med baggrund i erfaringerne fra projekt ”Delebørn – hele børn”.
at mulighederne for implementering af indsatsen for de større børn på dagtilbudsområdet undersøges.
at de 0,5 mio. kr. til ”Undgå skilsmisse-projekt” afsat i budget 2016 – 19 overføres til Børne- og Uddannelsesforvaltningens budget.
Sagsfremstilling
I projekt ”Delebørn – Hele børn” indgår følgende elementer:
- Børnegruppelederuddannelse af relevante medarbejdere på de decentrale enheder.
- Skilsmissegrupper fordelt på 10 skoler i Kolding Kommune, hvor de forventes at ca. 1.000 børn deltager i projektets løbetid.
- KIFF-kurser (Kursus i Fælles Forældreansvar).
- Supervision til uddannede børnegruppeledere.
- Undervisningsmateriale til forståelse samt afholdelse af børnegrupper.
Følgende 10 skoler deltager i projektet:
- Bramdrup skole
- Brændkjær skole
- Christiansfeld skole
- Lyshøjskolen
- Munkevænget skole
- Sdr. Bjert skole
- Sjølund-Hejls skole
- Vamdrup skole
- Vonsild skole
- Ålykke skolen
Efter en intern evaluering af forløbet på de 10 skoler, som deltager i projektet, anbefales det at arbejdet omkring ”Delebørn – Hele børn” fortsættes. Uddannelsesmaterialet beskrives som særligt brugbart samt med en professionel tilgang til emnet. Det er udfordrende for lærerne og pædagogerne at afholde disse grupper, men via uddannelsen og materialet har alle de evalueringer der er gennemført vist, at de føler sig godt klædt på til opgaven.
KIFF (Kurser I Fælles Forældreansvar) indeholder et stort potentiale, men der kunne være brug for et mere lokalt forarbejde i forhold til at få forældre til at deltage på sådanne kurser, som vurderes at kunne afholdes internt i et samarbejde mellem f.eks. PPR, Familierådgivningen og evt. Børnefamiliehuset.
På det forebyggende område har Kolding Kommune en række forskellige forældreprogrammer, som f.eks. Familieiværksætterne og De Utrolige År. Derudover suppleres forældreprogrammerne med tiltag i forhold til at forebygge mistrivsel for børn og forældre i forbindelse med skilsmisse, som det bl.a. fremgår af Kolding Kommunes hjemmeside, hvor Home Start, Frivillig Kolding og Familierådgivningens ”Åben anonym rådgivning” samt projekt ”Delebørn – Hele børn”, er repræsenteret, men f.eks. Børnefamiliehusets tilbud om konfliktmægling ikke fremgår.
Efter endt evaluering ses der en styrke i, at videreføre erfaringerne fra projektet i så tværfaglig en ånd som muligt, idet forskellige faggrupper sammen kan skabe en synergi, som vil kunne kvalificere arbejdet til gavn for både børn og forældre.
Ved at afholde disse grupper på almen området, med børn i kategori 2 på Børnelinealen, kan problemerne tages i opløbet, før de vokser sig store. På sigt forventes det, at kunne reducere antallet af underretninger og indstillinger til PPR.
En plan for videreførelse af de gode resultater, som projektet allerede udviser, samt udbredelse af konceptet til de resterende 11 skoler, foreslås følgende model.
Der nedsættes en styregruppe med tilhørende arbejdsgruppe, jf. bilaget ”Procesplan”, og der ansættes en projektleder på fuld til i det første projektår.
Arbejdsgruppens opgave er, med inspiration fra materialet i projekt ”Delebørn – hele børn”, at udarbejde en ”Kolding Kommune-model” til brug for udbredelsen af konceptet og erfaringerne på de øvrige 11 skoler. I forbindelse med udarbejdelse af Kolding-Modellen, og på baggrund af erfaringerne med udbredelsen af konceptet på alle kommunens skoler, vil det være naturligt at være undersøgende på mulighederne for på sigt, at inddrage de ældste børn på dagtilbudsområdet, og at se mulighederne for at udnytte opnået viden på hele dagtilbudsområdet. Endvidere skal arbejdsgruppen understøtte de 10 igangværende skoler.
Arbejdsgruppen styres af en projektleder og sammensættes af repræsentanter fra PPR, Børnefamiliehuset samt de deltagende skoler med det formål at sikre den nødvendige sammenhæng i kompetencer og erfaringer på tværs af Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen.
I skoleåret 2016 – 2017 udarbejdes et materiale, som kan bruges til at forebygge mistrivsel i forbindelse med skilsmisse for både børn og voksne. Derudover skal arbejdsgruppen sikre, at de 10 skoler kan videreføre det gode arbejde og resultater efter projektets ophør.
Fra skoleåret 2017 implementeres ”Kolding Kommune-modellen” på samtlige skoler, og der etableres en følgegruppe, med repræsentanter fra den nedlagte styre- og arbejdsgruppe, som har til formål at sikre, at konceptet udbredes til alle relevante områder. Projektlederen fortsætte på 1/3 tid og 300.000 kr. lægges ud i driften.
Bilag
Sagsnr.: 16/7072
Resumé
Den 4. maj 2016 blev der fremsendt ansøgning til puljen, ”Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge”, hvor der ansøges om, at udvide ordningen med socialrådgivere i skoler og dagtilbud med 3 yderligere.
Landets kommuner kan søge om økonomisk støtte til at investere i initiativer, der bidrager til en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og i koblingen til almenområdet.
Målet er, at flere udsatte børn og unge får en tidlig forebyggende indsats, herunder at der sættes tidligere ind, at der arbejdes forebyggende, og at indsatsen er kvalificeret og skaber progression for det enkelte barn eller unge.
Initiativets målgruppe er socialt udsatte børn og unge og deres familier, der har behov for særlig støtte, eller er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte.
Projektperioden er fra den 1. august 2016 til den 31. juli 2019.
Sagen behandles i
Forslag
at ansøgningen til puljen ”mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge” godkendes.
at egenfinansieringen på 300.000 kr. om året finansieres inden for Familierådgivningens ramme.
Nyt forslag
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede i 2012 med virkning august og september 2013 at afsætte midler til en socialrådgiverindsats med 2 socialrådgivere fordelt med 1 på henholdsvis dagtilbuds- og folkeskoleområdet.
Skole-og dagtilbudssocialrådgivernes funktion har haft fokus på konsultativ bistand til dagtilbud og skoler, herunder at understøtte medarbejderne i indsatsen ude i skoler og daginstitutioner. Den nuværende funktionen indeholder ikke rådgivning og vejledningsforløb eller samtaler med børn/unge og deres forældre.
Indsatsen har på mange områder vist sig, at have stor effekt for de decentrale enheders arbejde med børn og unge i udsatte positioner og specielt for det tværprofessionelle samarbejde herom. Særligt i de dagtilbud og skoler, som i højere grad har benyttet socialrådgiverne, opleves en mærkbar øget kvalitet i deres indsats med denne målgruppe. Familierådgivningen oplever ligeledes en øget kvalitet i samarbejdet med dagtilbud og skoler, som har modtaget konsultativ bistand til underretninger og statusudtalelser.
Med udgangspunkt i anbefalingerne fra modenhedsanalysen og med inspiration fra forskning, som er fremkommet på forebyggelsesområdet, arbejder Familierådgivningen med en forandringsteori, som skal understøtte en tidlig og forebyggende indsats gennem, at etablere en række tilbud under servicelovens § 11, stk. 3.
Ved at udvide socialrådgiverfunktionen i skoler og dagtilbud vil det betyde at børn, unge og deres forældre tilbydes de i servicelovens §11 muligheder, herunder blandt andet familieorienteret råd og vejledning via samtaler med en rådgiver i hjemmet eller på skolerne, og eksempelvis afholdelse af Familierådslagning. Socialrådgiverne kan indgå i korte forløb med børnene, de unge og deres forældre, og således være medvirkende til tidlig indsats. Endvidere kan socialrådgiverne deltage i svære skole/hjem samtaler og derudover medvirke til tidlig opsporing ved at have deres gang/fast fysisk tilstedeværelse på skoler og i dagtilbud.
De forventede effekter af yderligere 3 socialrådgivere i skoler og dagtilbud:
a) Færre underretninger i Familierådgivningen
b) Færre visiterede foranstaltninger i Familierådgivningen
c) Færre børn i specialtilbud/specialundervisning i Børne- og uddannelsesforvaltningen
d) Færre unge i misbrugsbehandling i Misbrugsorganisationen
e) Forbedring af arbejdsmiljøet på skoler og dagtilbud
1. Fald i antallet af voldssager mod lærere og pædagoger
2. Mindske sygefraværet blandt lærere og pædagoger
Det samlede budget for projektet beløber sig til 2,4 mio. kr. pr. år inkl. løn, uddannelse og intro, evaluering og ledelse mv.
Kolding Kommune er medfinansierende med 50%. Hvilket svarer til 1,2 mio. kr. pr. år. I den 3-årige projektperiode finansieres med de 1,2 mio. kr. de 2 nuværende socialrådgiverstillinger samt 300.000 kr. som findes inden for Familierådgivningens ramme.
Projektet skal ses som en investering i fremtiden, der forventes at rumme endnu ukendte potentialer både trivselsmæssigt, men også på udgifterne til en gruppe af borgere der er i forøget risiko for, at komme til at leve på kanten af samfundet. På den baggrund forventes det, at når projektperioden ophører, kan ordningen videreføres inden for den eksisterende økonomiske ramme i henholdsvis Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Senior- og socialforvaltningen.
Det foreslås at finansieringen efter projektperiodens udløb, findes der, hvor resultaterne er opnået. Hvis det viser sig, at projektet ikke opnår de forventede effekter ophører ordningen med udgangen af projektperioden.
Bilag
Sagsnr.: 15/20364
Resumé
Ungeprofilundersøgelsen 2015 er afholdt af SSP-samarbejdet i Kolding Kommune november 2015.
Undersøgelsen i 2015 er afholdt i samarbejde med skolesundhed.dk, og der er spurgt indenfor følgende temaer:
- Trivsel
- Sundhed
- Kriminalitet
- Rusmidler
- Uddannelse/Fritid.
Der har været afholdt undersøgelser i 2009 og 2012.
Det har været elever i 7., 8. og 9. klasse, der har deltaget. I alt har 2.026 elever besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 67,5 pct.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
SSP-samarbejdet i Kolding Kommune har, i samarbejde med 32 andre kommuner, afholdt en ungeprofilundersøgelse i november 2015.
2.025 elever, fordelt på 7., 8. og 9. klassetrin, har besvaret undersøgelsen.
I alt deltog 3.000 elever i undersøgelsen.
Eleverne har besvaret spørgsmål indenfor temaerne:
- Trivsel
- Sundhed
- Kriminalitet
- Rusmidler
- Uddannelse/Fritid.
Generelt trives de unge i Kolding.
Sammenlignet med tallene på landsplan, så ligger de unge i Kolding godt.
Det er ikke muligt at sammenligne tallene fra undersøgelserne i 2009 og 2012 med undersøgelsen i 2015, idet undersøgelsesmetoden er ændret.
Undersøgelsen i 2015 er gennemført i samarbejde med Skolesundhed.dk, og det er meningen, at dette system anvendes fremadrettet.
Der er enkelte spørgsmål, som kan sammenlignes.
Fx:
| | 2009 | 2012 | 2015 (Kolding) | 2015 (Landsplan) |
| Har aldrig prøvet at drikke | 32,4% | 41,7% | 59% | 56% |
| Ryger ikke cigaretter | 71,6% | 79,6% | 88% | 86% |
| Har prøvet at ryge hash | 6,9% | 5,9% | 4,1% | 4,1% |
Bilag
Sagsnr.: 15/3446
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
Sagsnr.: 15/21002
Resumé
For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo maj 2016 vedrørende serviceudgifter 41,0, hvilket er 0,7 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo maj 2016 vedrørende serviceudgifter 39,2, hvilket er 1,2 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2017.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 2,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2017.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo maj 2016 vedrørende serviceudgifter 39,2, hvilket er 1,2 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2017.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 2,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo maj 2016 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Beløb i hele 1.000 kr.):
Beløb i hele 1.000 kr.):
| Børnepasningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Fælles formål | 44.437 | 17.876 | 40,2 | 41,7 | |
| Dagplejen | 101.555 | 46.327 | 45,6 | 45,7 | |
| Daginstitutioner | 243.588 | 97.047 | 39,8 | 40,0 | |
| Særlige tilbud | 15.831 | 5.965 | 37,7 | 41,7 | |
| Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 21.027 | 7.830 | 37,2 | 41,7 | |
| I alt | 426.438 | 175.045 | 41,0 | 41,7 | |
Noter: Der er ingen yderligere kommentarer.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo maj 2016 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Almen folkeskole m.v. | 515.041 | 222.978 | 43,3 | 41,7 | 1 |
| Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 21.887 | 9.679 | 44,2 | 41,7 | 2 |
| Skolefritidsordninger (SFO) | 68.469 | 28.555 | 41,7 | 41,7 | |
| Børnespecialundervisning | 155.692 | 64.382 | 41,4 | 41,7 | |
| Bidrag til statslige og private skoler | 69.000 | 0 | 0,0 | 0,0 | |
| Efterskoler og ungdomskostskoler | 17.900 | 1.275 | 7,1 | 4,7 | |
| Ungdommens Uddannelsesvejledning | 10.741 | 4.156 | 38,7 | 41,7 | |
| Specialpædagogisk bistand til voksne | 12.974 | 6.867 | 52,9 | 51,6 | 3 |
| Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 19.504 | 8.603 | 44,1 | 41,7 | 4 |
| Produktionsskoler m.v. | 693 | 523 | 75,5 | 83,2 | |
| Ungdomsskolevirksomhed | 23.216 | 11.451 | 49,3 | 41,7 | 5 |
| I alt | 915.117 | 358.469 | 39,2 | 38,0 | |
Note 1: Overforbruget skyldes forskellige udgifter af engangskarakter samt udbetaling af rest 6. ferieuge og særlig feriegodtgørelse.
Note 2: Overforbruget skyldes øgede lønudgifter i forbindelse med fratrædelse. Vil blive udjævnet gennem året.
Note 3: Overforbruget ligger på løn. Er ved at blive undersøgt.
Note 4: Overforbruget skyldes et stort antal elever på skoler i andre kommuner. Antallet vil være faldende efter sommer.
Note 5: Overforbruget skyldes sæsonudsving.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo maj 2016 vedrørende overførsler opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Danskuddannelse | 5.686 | 4.516 | 79,4 | 41,7 | 1 |
| I alt | 5.686 | 4.516 | 79,4 | 41,7 | |
Sagsnr.: 15/20582
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Bilag
Sagsnr.: 15/21003
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
- Fællesprojekt i Vamdrup vedr. udvikling af forvaltningsområdets tilbud til børn og elever med inddragelse af lokalsamfundet
- Ombygning af Daginstitutionen Ved Åen
- Kolding Stadsarkiv og den åbne skole
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2015 med overslagsår
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2016 med overslagsår
- Aktuelle tilmeldingstal til SFO
- Oversigt over sygefravær for hhv. lærerne i folkeskolerne i Kolding Kommune og for Kolding Kommune
- Status vedr. skolereformen, herunder bilag vedr. skole-kultursamarbejde m.v.
Sagsnr.: 16/2046
Resumé
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Knud Erik Langhoff, fremsender anmodning af 2. februar 2016 som følger:
”Jeg anmoder herved venligst om at få en redegørelse på møde i Børne og Uddannelses Udvalget vedrørende danskuddannelse på sprogskolen i Kolding:
”Jeg anmoder herved venligst om at få en redegørelse på møde i Børne og Uddannelses Udvalget vedrørende danskuddannelse på sprogskolen i Kolding:
- Om pris og kvalitet for danskuddannelse i Kolding kommune holdt op imod danskundervisning i sammenlignelige kommune, er konkurrencedygtig.
- Om alternative udbydere (DFH) lever op til lovgivning og kvalitetskrav for danskundervisning af flygtninge.
- Hvor stor bruttoomkostningen for danskundervisning (Udlændinge og flygtninge) er i Kolding kommune, hvor stor andel skal Kolding kommune af den samlede omkostning.
PS: Jeg indsætter regneark som fil, hvori jeg viser, mine efter bedste evne beregning af prisen for Dansk undervisning. (Regnearket findes som bilag til dagsordenspunktet).
Herunder indsættes læserbrev der er bragt i JV ultimo december 2015:
Knud Erik Langhoff
Medlem af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget
Byrådsmedlem for Konservative
Mariavej 9, 6091
knla@kolding.dk
Konservative i Kolding vil have danskuddannelse af flygtninge under lup
Med artiklen i Jydske Vestkysten 15.12.2015 ”Sproghjælp til flygtninge koster kommunerne kassen” in mente, ønsker Konservative i Kolding at danskuddannelse af flygtninge i Kolding kommune kommer under lup. Dette selv om det er statskassen der betaler det halve.
For Konservative i Kolding er det vigtigt at vi også i denne sag optræder økonomisk ansvarlige, hvorfor i til et møde i Børne og Uddannelsesudvalget i februar eller marts 2016 stiller forslag om en analyse af danskuddannelse af flygtninge i Kolding kommune.
Vi vil bede om at pris og kvalitet for danskuddannelse i Kolding holdes op imod pris og kvalitet fra alternative udbydere og hvad andre kommuners har af omkostning til samme.
Det er vigtigt at flygtninge får den rette dansk uddannelse, men også vigtigt vi optimerer omkostningerne til danskundervisning, så den ikke løber løbsk.
Af nævnte artikel i JV fremgår det, at det koster 200.000 kr. at give en flygtning danskundervisning, vel at mærke for modul 1 elever, uddannelse i modul 2 og 3 er til lavere pris.
I november 2015 var der 213 flygtninge i Kolding kommune der modtager danskuddannelse, på henholdsvis modul 1, 2 eller 3.
Den vægtede og samlede pris for uddannelse af disse 213 flygtninge udgør mere end 32 mio. kr. Når statskassen har bidrager med 50%, står Kolding kommune tilbage med en regning på mere end 16 mio. kr., et beløb der er værd at optimere på.”
Herunder indsættes læserbrev der er bragt i JV ultimo december 2015:
Knud Erik Langhoff
Medlem af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget
Byrådsmedlem for Konservative
Mariavej 9, 6091
knla@kolding.dk
Konservative i Kolding vil have danskuddannelse af flygtninge under lup
Med artiklen i Jydske Vestkysten 15.12.2015 ”Sproghjælp til flygtninge koster kommunerne kassen” in mente, ønsker Konservative i Kolding at danskuddannelse af flygtninge i Kolding kommune kommer under lup. Dette selv om det er statskassen der betaler det halve.
For Konservative i Kolding er det vigtigt at vi også i denne sag optræder økonomisk ansvarlige, hvorfor i til et møde i Børne og Uddannelsesudvalget i februar eller marts 2016 stiller forslag om en analyse af danskuddannelse af flygtninge i Kolding kommune.
Vi vil bede om at pris og kvalitet for danskuddannelse i Kolding holdes op imod pris og kvalitet fra alternative udbydere og hvad andre kommuners har af omkostning til samme.
Det er vigtigt at flygtninge får den rette dansk uddannelse, men også vigtigt vi optimerer omkostningerne til danskundervisning, så den ikke løber løbsk.
Af nævnte artikel i JV fremgår det, at det koster 200.000 kr. at give en flygtning danskundervisning, vel at mærke for modul 1 elever, uddannelse i modul 2 og 3 er til lavere pris.
I november 2015 var der 213 flygtninge i Kolding kommune der modtager danskuddannelse, på henholdsvis modul 1, 2 eller 3.
Den vægtede og samlede pris for uddannelse af disse 213 flygtninge udgør mere end 32 mio. kr. Når statskassen har bidrager med 50%, står Kolding kommune tilbage med en regning på mere end 16 mio. kr., et beløb der er værd at optimere på.”
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Danskuddannelse på Sprogskolen udbydes i henhold til ”Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.” (LBK nr. 772 af 10. juni 2015).
Historik
Danskuddannelse var frem til 1999 placeret i amtsligt regi, hvorefter det overgik til kommunalt regi. Kolding Kommune bibeholdt udbyderen, Dansk Flygtningehjælp. Danskuddannelserne blev konkurrenceudsat i efteråret 2008 med henblik på at skrive kontrakt med ny leverandør for perioden 1. april 2009 til 31. marts 2013. Dette udbud blev vundet af Dansk Flygtningehjælp. Fra 1. april 2013 blev Sprogskolen kommunaliseret for at realisere en besparelse på området, i alt 1.998.000 kr. brutto; 999.000 kr. netto. Der ydes som udgangspunkt 50 % statsrefusion på Kolding Kommunes udgifter afhængigt af målgruppen, jf. afsnittet ”Henvisningskategorier og statsrefusion”.
Frem til og med 2009 blev modultaksterne fastlagt i forbindelse med de årlige finanslove. Fra 2010 blev takstfastsættelse overladt til aftale mellem den enkelte kommune og den enkelte udbyder.
Benchmark på kursister og resultater
I de følgende tabeller sammenlignes Kolding Kommune (Sprogskolen) med en række kommuner i vores samarbejdsnetværk. Data er hentet fra Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets årsrapport 2014: ”Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2014”. Årsrapporten for 2015 forventes først klar umiddelbart før sommerferien. Den supplerende udbyder i Kolding Kommune, LærDansk indgår ikke i materialet, da de ikke var etableret i Kolding Kommune i 2014.
Historik
Danskuddannelse var frem til 1999 placeret i amtsligt regi, hvorefter det overgik til kommunalt regi. Kolding Kommune bibeholdt udbyderen, Dansk Flygtningehjælp. Danskuddannelserne blev konkurrenceudsat i efteråret 2008 med henblik på at skrive kontrakt med ny leverandør for perioden 1. april 2009 til 31. marts 2013. Dette udbud blev vundet af Dansk Flygtningehjælp. Fra 1. april 2013 blev Sprogskolen kommunaliseret for at realisere en besparelse på området, i alt 1.998.000 kr. brutto; 999.000 kr. netto. Der ydes som udgangspunkt 50 % statsrefusion på Kolding Kommunes udgifter afhængigt af målgruppen, jf. afsnittet ”Henvisningskategorier og statsrefusion”.
Frem til og med 2009 blev modultaksterne fastlagt i forbindelse med de årlige finanslove. Fra 2010 blev takstfastsættelse overladt til aftale mellem den enkelte kommune og den enkelte udbyder.
Benchmark på kursister og resultater
I de følgende tabeller sammenlignes Kolding Kommune (Sprogskolen) med en række kommuner i vores samarbejdsnetværk. Data er hentet fra Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets årsrapport 2014: ”Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2014”. Årsrapporten for 2015 forventes først klar umiddelbart før sommerferien. Den supplerende udbyder i Kolding Kommune, LærDansk indgår ikke i materialet, da de ikke var etableret i Kolding Kommune i 2014.
| Kursister fordelt på henvisningskategori, 2014 | |||||
| Kommune | I1-kursister | I2-kursister | S-kursister | A-kursister | Ø-kursister |
| Odense Kommune | 19,6% | 11,4% | 52,8% | 14,4% | 1,8% |
| Faaborg-Midtfyn Kommune | 57,0% | 9,4% | 25,7% | 6,7% | 1,2% |
| Svendborg Kommune | 41,4% | 17,7% | 29,6% | 9,6% | 1,7% |
| Haderslev Kommune | 18,5% | 5,3% | 58,6% | 0,8% | 16,8% |
| Esbjerg Kommune | 29,9% | 13,5% | 49,8% | 4,2% | 2,6% |
| Kolding Kommune (Sprogskolen) | 18,0% | 10,9% | 54,1% | 14,9% | 2,1% |
| Alle udbydere | 17,8% | 12,2% | 55,7% | 9,9% | 4,4% |
| Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase. | |||||
I1 er kursister omfattet af integrationsprogram og modtagere af kontanthjælp.
I2 er kursister omfattet af integrationsprogram, men modtager ikke kontanthjælp.
S er kursister som enten er omfattet af introduktionsforløb eller henvist efter danskuddannelsesloven, dvs. selvforsørgende kursister.
A er kursister som er henvist som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ø er kursister som af forskellige årsager ikke kan registreres i en af de andre henvisningskategorier.
Kolding Kommune ligger tæt på landsgennemsnittet. Børne- og Uddannelsesudvalget står for finansieringen af S-kursister, medens Arbejdsmarkedsudvalget finansierer de resterende kursistkategorier. Fra 2015 ændres fordelingen på henvisningskategorier som følge af det stigende antal flygtninge. Disse er typisk I1 eller I2 kursister.
Kolding Kommune ligger tæt på landsgennemsnittet. Børne- og Uddannelsesudvalget står for finansieringen af S-kursister, medens Arbejdsmarkedsudvalget finansierer de resterende kursistkategorier. Fra 2015 ændres fordelingen på henvisningskategorier som følge af det stigende antal flygtninge. Disse er typisk I1 eller I2 kursister.
| Kursister fordelt på danskuddannelser, 2014 | |||
| Kommune | Danskuddannelse 1 | Danskuddannelse 2 | Danskuddannelse 3 |
| Odense Kommune | 13,2% | 44,3% | 42,5% |
| Faaborg-Midtfyn Kommune | 37,3% | 57,1% | 5,6% |
| Svendborg Kommune | 22,8% | 65,3% | 11,9% |
| Haderslev Kommune | 9,0% | 55,9% | 35,1% |
| Esbjerg Kommune | 15,5% | 63,5% | 21,0% |
| Kolding Kommune (Sprogskolen) | 11,9% | 40,9% | 47,2% |
| Alle udbydere | 12,6% | 46,4% | 41,0% |
| Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase. | |||
Overordnet kan man sige at danskuddannelse 1 typisk er flygtninge, danskuddannelse 2 er arbejdstagere og flygtninge, medens danskuddannelse 3 er arbejdstagere og studerende. Kolding Kommune afviger på danskuddannelse 2 og 3. At der er så mange på danskuddannelse 3 skyldes de mange studerende (SDU, IBA og Designskolen). Kolding Kommune ligger endda højere end Odense, der også er en studieby.
Antallet af kursister, der er studerende eller arbejdstagere overstiger langt antallet af flygtninge, men aktiviteten er større for flygtninge.
| Gennemløbstider fordelt på danskuddannelser (pr. modul), 2014 | |||
| Kommune | Danskuddannelse 1 | Danskuddannelse 2 | Danskuddannelse 3 |
| Odense Kommune | 292 | 252 | 141 |
| Faaborg-Midtfyn Kommune | 380 | 295 | 346 |
| Svendborg Kommune | 324 | 311 | 301 |
| Haderslev Kommune | 349 | 313 | 175 |
| Esbjerg Kommune | 423 | 312 | 233 |
| Kolding Kommune (Sprogskolen) | 398 | 253 | 179 |
| Alle udbydere | 329 | 246 | 169 |
| Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase. | |||
Sprogskolen ligger generelt med en højere gennemløbstid på alle tre danskuddannelser. Det skyldes formodentligt, at medens nogle udbydere fokuserer entydigt på de nødvendige krav for at bestå modultest/danskprøve, så fokuserer andre (bl.a. Sprogskolen) noget bredere i undervisningen (temadage, ekskursioner etc.).
Desuden kan der være stor forskel i hvor mange ugentlige timer den enkelte udbyder tilbyder, Sprogskolen tilbød i 2014 18 ugentlige timer, men det er ikke usædvanligt med 16 timer eller endda 12 timer ugentligt. I forbindelse med indgåelse af lejemål på IBC blev det ugentlige timetal sat ned til 16.
Danskprøver fordelt på danskuddannelser, 2014
| Kommune | Prøve i Dansk 1 | Prøve i Dansk 2 | Prøve i Dansk 3 | |||
| Beståede | Karaktergennemsnit | Beståede | Karaktergennemsnit | Beståede | Karaktergennemsnit | |
| Odense Kommune | 96,8% | 6,6 | 98,0% | 7,3 | 99,2% | 7,0 |
| Faaborg-Midtfyn Kommune | 93,1% | 5,7 | 98,8% | 7,0 | 77,8% | 5,1 |
| Svendborg Kommune | 100,0% | 7,0 | 93,5% | 6,2 | 100,0% | 6,7 |
| Haderslev Kommune | 100,0% | 7,3 | 100,0% | 7,4 | 94,6% | 7,0 |
| Esbjerg Kommune | 85,3% | 6,9 | 96,4% | 7,0 | 97,4% | 6,9 |
| Kolding Kommune (Sprogskolen) | 100,0% | 6,7 | 97,3% | 7,3 | 100,0% | 6,3 |
| Alle udbydere (landstal) | 95,5% | 6,6 | 96,6% | 6,7 | 97,0% | 7,1 |
Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase.
Gennemførte: Hvor stor en procentdel af de tilmeldte gennemførte.
Beståede: Hvor stor en procentdel af de gennemførte bestod.
Karaktergennemsnit: Karaktergennemsnit for de der bestod prøven.
Sprogskolens karakterniveau ligger over landsgennemsnittet på danskprøve 1 og 2 og under på danskprøve 3. Resultater på Studieprøven indgår ikke i materialet.
Benchmark på tilrettelæggelse og indhold
Forvaltningen har i maj 2016 indhentet oplysninger om indhold og tilrettelæggelse i vores samarbejdskommuner. Der er ikke helt sammenfald med kommunerne i benchmark på kursister og resultater eller nedenstående benchmark på økonomi. Odense og Faaborg-Midtfyn indgår ikke, idet oplysninger ikke er modtaget. Der er som erstatning indhentet oplysninger fra Sønderborg Kommune og Vejle Kommune.
| | Kolding | Esbjerg | Haderslev | Svendborg | Sønderborg | Vejle |
| Hold for specielle målgrupper, f.eks. traumatiserede. | Ja. Der undervises på små hold i samarbejde med CSV. | Nej. Alle deltager på ordinære hold. | Ja. Der undervises på små hold for traumatiserede. | Nej. Alle deltager på ordinære hold. | Nej. Alle deltager på ordinære hold. | Ja. Der undervises på små hold for traumatiserede. |
| Antal lektioner pr. uge. | 16 lektioner på daghold og 6 lektioner på aftenhold. | 18 lektioner på daghold og 6 lektioner på aftenhold. | 12 lektioner på daghold og 6 lektioner på aftenhold. | 15 lektioner på daghold og 5 lektioner på aftenhold. | 18 lektioner på daghold og 6 lektioner på aftenhold. | 15 lektioner på daghold og 6 lektioner på aftenhold. |
| Klassekvotient. | Ca. 13. | Ved ikke. | Ca. 11. | Ca. 13. | Op til 25. | Ca. 16. |
| Aften og weekendundervisning. | Aften. Kan have weekendundervisning efter behov. | Aften. Kan have weekendundervisning efter behov. | Aften. Kan have weekendundervisning efter behov. | Aften. Kan have weekendundervisning efter behov. | Aften. Kan have weekendundervisning efter behov. | Både aften og weekendundervisning. |
| Studiecenter | Ja. Bemandet i 46 lektioner pr. uge. | Ja. Varierende bemanding. | Ja. Bemandet i 30 lektioner pr. uge. | Ja. Varierende bemanding | Ja. Bemandet i 17 lektioner pr. uge. | Ja. Bemandet i 30 lektioner pr. uge. |
| Lærernes undervisningsnorm. | 750 timer pr. år, men sættes ned hvis øvrige opgaver. | Ved ikke. | 750 timer pr. år, men sættes ned hvis øvrige opgaver. | 750 timer pr. år, men sættes ned hvis øvrige opgaver. | 750 timer pr. år, men sættes ned hvis øvrige opgaver. | 750 timer pr. år, men sættes ned hvis øvrige opgaver. |
Ud fra ovennævnte tabel er det ikke muligt entydigt at konkludere et væsentligt forskelligt serviceniveau fra kommune til kommune. Der er dog specielt på antal lektioner pr. uge en variation, ligesom klassekvotienten varierer.
Benchmark på økonomi
I nedenstående tabel sammenlignes modultaksterne i Kolding Kommune (Sprogskolen) med taksterne i et udvalg af Kolding Kommunes samarbejdskommuner. Modultaksterne i Kolding Kommune er sat til indeks 100. Kommunerne er anonymiserede fordi taksterne ikke er offentlige. Kommunerne kommer i tilfældig rækkefølge. Udbyderne i de udvalgte kommuner tæller både kommunale og private udbydere.
Takster på danskuddannelser (indeks)
Benchmark på økonomi
I nedenstående tabel sammenlignes modultaksterne i Kolding Kommune (Sprogskolen) med taksterne i et udvalg af Kolding Kommunes samarbejdskommuner. Modultaksterne i Kolding Kommune er sat til indeks 100. Kommunerne er anonymiserede fordi taksterne ikke er offentlige. Kommunerne kommer i tilfældig rækkefølge. Udbyderne i de udvalgte kommuner tæller både kommunale og private udbydere.
Takster på danskuddannelser (indeks)
| Kommune/udbyder | DU 1 | DU 2 | DU 3 |
| Kolding Kommune (Sprogskolen) | 100 | 100 | 100 |
| Kommune A | 77 | 63 | 66 |
| Kommune B | 106 | 106 | 107 |
| Kommune C | 103 | 102 | 111 |
| Kommune D | 77 | 75 | 89 |
| Kommune E | 64 | 65 | 71 |
| Kommune G | 92 | 92 | 102 |
Kilde: Data indsamlet efteråret 2015 ved et udvalg af Kolding Kommunes samarbejdskommuner (Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Odense og Svendborg. Desuden LærDansk, Kolding).
På danskuddannelse 1 og 2 er der fire kommuner der er billigere end Kolding kommune og på danskuddannelse 3 er der tre kommuner der er billigere.
De store prisforskelle kan naturligvis skyldes forskelle i effektivitet, men det kan også dække over betydelige forskelle i indhold og struktur i de forskellige udbyderes tilbud, f.eks.:
De store prisforskelle kan naturligvis skyldes forskelle i effektivitet, men det kan også dække over betydelige forskelle i indhold og struktur i de forskellige udbyderes tilbud, f.eks.:
- Antal timer pr. uge kan variere meget. Sprogskolen har et højst ugentlig timetal. Hvis det ugentlige timetal sættes ned, så skal timetallet til aktivering (kursister fra Jobcentret) tilsvarende sættes op, da disse kursister skal være aktiverede i 30 timer ugentlig.
- Om udbyderen alene fokuserer på, at kursisten skal tilegne sig det nødvendig for at bestå modultest eller om undervisningen har et bredere sigte. Sprogskolen har et bredt sigte med sin undervisning.
- Om tilbuddet er mangeartet – tilpasset forskellige kursisters behov. Sprogskolen har et mangeartet tilbud, jf. afsnittet ”Indhold i danskuddannelserne og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning” ovenfor.
- Endelig kan der være forskelle på hvilke overenskomster, der dækker medarbejderne. Sprogskolens medarbejdere er ansat i henhold til Overenskomst for lærere ved sprogcentre indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation.
Nedenstående tabel viser, hvad bruttoudgiften ville have været i 2015 for Kolding Kommune, hvis modultaksterne i samarbejdskommunerne havde været gældende. I forhold til billigste udbyder kunne Kolding Kommune have sparet 6,4 mio. kr. brutto, svarende til 3,2 mio. kr. netto. Sprogskolen havde dog et overskud i 2015 på 876.000 kr., der er tilført kommunekassen, så den reelle merudgift er 2,3 mio. kr.
Sprogskolen betaler ca. 900.000 kr. årligt for det kommunale tilsyn, som er indregnet i modultaksterne. Dette er en udgift, som ikke er indregnet i taksterne hos alle udbydere.
Sprogskolen betaler ca. 900.000 kr. årligt for det kommunale tilsyn, som er indregnet i modultaksterne. Dette er en udgift, som ikke er indregnet i taksterne hos alle udbydere.
Samlet udgift ved forskellige udbydere
| Kommune/udbyder | Pris |
| Kolding Kommune (Sprogskolen) | 18.527.000 |
| Kommune A | 12.492.000 |
| Kommune B | 19.704.000 |
| Kommune C | 19.284.000 |
| Kommune D | 14.504.000 |
| Kommune E | 12.158.000 |
| Kommune G | 17.465.000 |
Kilde: Data indsamlet efteråret 2015 ved et udvalg af Kolding Kommunes samarbejdskommuner (Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Odense og Svendborg. Desuden LærDansk, Kolding).
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-06-2016
Børne - og uddannelsesdirektøren pålægges til et udvalgsmøde i efteråret 2016, at udarbejde forskellige modeller for danskuddannelse med beskrivelse af indhold, aktiviteter, økonomi og dermed serviceniveauer til udvalgets beslutning. Herudover – og i forlængelse af udvalgets beslutning om model, pålægges direktøren at udarbejde skabelon for en årlig kvalitetsrapport vedrørende sprogskolens danskuddannelsesaktiviteter.
Bilag
Sagsnr.: 15/8799
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på møde 9. november 2015 lejeaftale mellem Kolding Kommune og IBC på lokaler til Sprogskolen for 2016.
Lejeaftalen blev indgået med baggrund i, at en stor stigning i antallet af kursisttimer for danskuddannelse til voksne udlændinge og nye opgaver i relation til målgruppen har medført massive pladsproblemer for Sprogskolen på KUC, hvor Sprogskolen i dag har til huse.
Tillægget til lejeaftalen indgås på vilkår, som er fastsat i gældende lejeaftale for 2016.
Lejeaftalen blev indgået med baggrund i, at en stor stigning i antallet af kursisttimer for danskuddannelse til voksne udlændinge og nye opgaver i relation til målgruppen har medført massive pladsproblemer for Sprogskolen på KUC, hvor Sprogskolen i dag har til huse.
Tillægget til lejeaftalen indgås på vilkår, som er fastsat i gældende lejeaftale for 2016.
Bilag
Sagsnr.: 16/5838
Resumé
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Birgitte Kragh, anmoder 7. april 2016 på vegne af Venstre om at få følgende forslag optaget på Børne- og Uddannelsesudvalgets dagsorden:
”Brugerundersøgelse i Pladsanvisningen
Venstre foreslår, at der skal gennemføres en brugerundersøgelse i 2016 til afdækning af forældres opfattelse af Pladsanvisningen. Vi har ikke tidligere lavet en sådan undersøgelse. Brugerundersøgelsen laves ved at spørge en række forældre, som har børn i pasning i Kolding Kommune og derfor har anvendt pladsanvisningssystemet eller har været i kontakt med pladsanvisningsafdelingen og fået en plads anvist. Brugerundersøgelsen skal rette sig imod både de forældre, som i løbet af 2015/16 har modtaget den anviste plads, og dem som evt. ikke har modtaget pladsen, men i stedet valgt et tilbud uden for Kommunens.
Formålet med brugerundersøgelsen er at afdække forældrenes opfattelse af Kolding Kommunes pladsanvisning. Dette kan give input til, om der er noget, vi skal ændre eller have større fokus på, som et led i et serviceeftersyn af børnepasningsområdet.”
”Brugerundersøgelse i Pladsanvisningen
Venstre foreslår, at der skal gennemføres en brugerundersøgelse i 2016 til afdækning af forældres opfattelse af Pladsanvisningen. Vi har ikke tidligere lavet en sådan undersøgelse. Brugerundersøgelsen laves ved at spørge en række forældre, som har børn i pasning i Kolding Kommune og derfor har anvendt pladsanvisningssystemet eller har været i kontakt med pladsanvisningsafdelingen og fået en plads anvist. Brugerundersøgelsen skal rette sig imod både de forældre, som i løbet af 2015/16 har modtaget den anviste plads, og dem som evt. ikke har modtaget pladsen, men i stedet valgt et tilbud uden for Kommunens.
Formålet med brugerundersøgelsen er at afdække forældrenes opfattelse af Kolding Kommunes pladsanvisning. Dette kan give input til, om der er noget, vi skal ændre eller have større fokus på, som et led i et serviceeftersyn af børnepasningsområdet.”
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der udarbejdes en skematisk oversigt over de seneste 10 – 12 skriftlige klager. Oversigten skal vise, hvad der er klagernes tema/indhold,
at der gennemføres fokusgruppeinterview med det formål at afdække problemstillingen. Undersøgelsen sker med ekstern bistand. Behovet for at gennemføre en repræsentativ og kvalitativ forældreundersøgelse med ekstern bistand vurderes herefter.
at der udarbejdes en skematisk oversigt over de seneste 10 – 12 skriftlige klager. Oversigten skal vise, hvad der er klagernes tema/indhold,
at der gennemføres fokusgruppeinterview med det formål at afdække problemstillingen. Undersøgelsen sker med ekstern bistand. Behovet for at gennemføre en repræsentativ og kvalitativ forældreundersøgelse med ekstern bistand vurderes herefter.
Sagsfremstilling
Data omkring administrationen af dagtilbudspladserne:
| Antal kommunale dagtilbudspladser i Kolding Kommune i 2016 | 4.454 |
| Antal borgertransaktioner pr. måned i Nem Plads | 900 – 1.000 |
| Antal dispensationer til sene udmeldelser | 5-7 pr. md. |
| Antal klager til forvaltningen | 1 pr. md. |
Forældreundersøgelse:
Ved forældres oplevelse af kvaliteten i pladsadministrationen kan der som minimum sondres mellem:
- Opleves IT-systemet tilstrækkeligt brugervenligt. F.eks. er det logisk opbygget.
- Opleves vejledningen fra medarbejderne i Pladsadministrationen/Forvaltningen, som venlig og kvalificeret
- Er forælderen tilfreds med den/de pladser, barnet kan få
Problemer, som falder under pkt. 1, skal løses ved at ændre/tilrette systemet. Udfordringer nævnt under pkt. 2 løses primært ved kompetenceudvikling. Problemer, som falder under pkt. 3, løses ved at skaffe/udbyde de efterspurgte pladser.
Det er således væsentligt, at en forældreundersøgelse formår at adskille årsagen til forældrenes dårlige oplevelse. En undersøgelse skal herudover være repræsentativ, dvs. det skal sikres, at et repræsentativt udsnit af de forældre, som hver måned anvender systemet, fremfindes og inddrages. Forvaltningen har ikke den nødvendige know-how eller den fornødne tid til at gennemføre en sådan forældreundersøgelse, hvorfor det anbefales at hyre et eksternt firma til opgaven. Det anslås, at udgiften hertil vil være 250.000 kr. – 400.000 kr. Evt. kan der gennemføres fokus-gruppeinterview med det formål at afdække problemstillingen.
Det er forvaltningens vurdering, at det overvejende er problemer nævnt under pkt. 3, som forårsager forældreklagerne. Tilbagemeldinger fra forældreprogrammet ”Familieiværksætterne”, hvor deltagerne er førstegangsforældre, viser at forældrene generelt set ikke har problemer med at anvende systemet.
Om administration af pladser:
Det er lovligt at pladsanvise efter et af følgende principper: først til mølle (den, som først har henvendt sig med et pladsbehov, prioriteres) eller anciennitetsprincippet (det ældste barn prioriteres, uanset om et yngre barn har henvendt sig først). Ved begge metoder kan de borgere, som prioriteres fra, blive utilfredse.
Det er lovligt at pladsanvise efter et af følgende principper: først til mølle (den, som først har henvendt sig med et pladsbehov, prioriteres) eller anciennitetsprincippet (det ældste barn prioriteres, uanset om et yngre barn har henvendt sig først). Ved begge metoder kan de borgere, som prioriteres fra, blive utilfredse.
Nem Plads hviler på først til mølle princippet. I Nem Plads er der herudover en fortrinsret for søskende til ledige pladser.
Som tilflytter har man samme mulighed for at booke plads som kommunens egne borgere, dvs. enhver borger kan et andet sted i landet gå ind og booke blandt de ledige pladser, som findes på det tidspunkt, hvor familien flytter til Kolding.
For tilflyttere med ”ældre” børn kan et system efter anciennitetsprincippet være en fordel – fordi man får et fortrin på grund af barnets alder. I den tidligere manuelle pladsanvisning affødte denne mulighed kritik fra de Koldingborgere, som oplevede sig overhalet af tilflyttere.
Kommunen er ifølge loven forpligtet til at leve op til pasningsgarantien: der skal altid kunne tilbydes pasning inden for kommunegrænsen. Naturligvis har langt de fleste forældre et ønske, som rækker videre end pasningsgarantien. Der er oftest et ønske om at få en dagtilbudsplads tæt på bopælen. Herudover har forældre ofte også ønsker om en bestemt dagtilbudstype, f.eks. integreret institution frem for dagpleje, og ofte er der ønske om en dagtilbudsplads i en navngiven institution eller et navngivent dagplejehjem. Forældreklagerne opstår oftest, når Kommunen ikke kan matche de ledige pladser, Kommunen har udbudt, med de konkrete forældreønsker.
Booking af pladser har således nær sammenhæng med udbuddet af pladser og med Kommunens kapacitetsstyring af disse pladser. Hvis en forælder oplever ikke at få den ønskede plads, og dette skyldes mangel på den pågældende ønske-plads, er problemet uafhængig af pladsanvisningsmetoden. Hverken manuel eller systemmæssig pladsanvisning kan løse problemet. Heller ikke medarbejdere i Pladsadministrationen/Forvaltningen kan afhjælpe borgerens udfordringer. Der har altid været lejlighedsvise problemstillinger med mangel på pladser i bestemte geografiske områder. Ligeledes er problemet med, at den navngivne ønske-plads ikke altid er ledig på det rigtige tidspunkt, ikke realistisk at løse. Den aktuelle situation hvad angår udbuddet af pladser – herunder hvor der er mangel – blev foretaget af Børne- og Uddannelsesudvalget i mødet 7. marts 2016.
Udbuddet af pladser påvirkes af:
- Det valgte serviceniveau – hvor mange ledige pladser er der. Jo flere ledige pladser, des højere normering (voksen-barn) og des større kommunal udgift. I den ideelle verden er der altid ledige pladser at tage af i ethvert af Kommunens dagtilbud.
- Mangel på pladser i visse områder af kommunen. Muligheden for at afhjælpe er ikke alle steder mulig: Daginstitutionerne er fyldt op, og det er ikke muligt at hverve ny dagplejere.
- Sammenhængen mellem skoleopstart én gang om året og løbende opstart i børnehaverne, når børnene fylder tre år – kaldet ”Vippen”.
- ”Hulpladser” – dvs. en plads står ledig i nogle måneder. Hulpladser skabes ved, at forældre vælger en anden plads end den, barnet er startet i eller ved, at en plads ikke bookes umiddelbart efter, et andet barn går ud. Hulpladser kan minimeres ved at styre kapaciteten og ved at minimere dispensationerne til sene udmeldelser.
- Børnetalsudviklingen varierer i kommunen: I visse områder skæres der ned på pladser, i visse områder mangler der pladser.
- Den valgte kapacitetsstyringsmodel kan fordele pladserne mellem forældrene på forskellige måder – men øger ikke antallet af pladser. I øjeblikket er der politisk besluttet en model, hvor bl.a. det faldende behov for daginstitutionspladser fordeles jævnt mellem institutionerne. Det faldende behov for pladser opstår ved de store udsving i børnetallet (faldende børnetal/og eller glidende overgang).
Henvendelse til Pladsadministrationen sker, hvis forældre har behov for vejledning eller er utilfredse med den plads, barnet kan få. Pladsadministrationens opgave er at hjælpe og vejlede i disse situationer. Henvendelserne i en Pladsadministration vil i sagens natur tage udgangspunkt i det, som er problematisk for borgerne. Borgere, som er tilfredse og har booket plads, henvender sig i sagens natur yderst sjældent.
Forvaltningens vurdering af Nem-systemets funktioner:
Systemet består af flere moduler, som hver især rummer forskellige redskaber, der anvendes af henholdsvis forvaltnings-/institutionsmedarbejdere og af forældre. Efterfølgende er forvaltningens overordnede vurdering af det nuværende funktionsniveau for hovedelementerne i Nem-systemet:
Forvaltningens vurdering af Nem-systemets funktioner:
Systemet består af flere moduler, som hver især rummer forskellige redskaber, der anvendes af henholdsvis forvaltnings-/institutionsmedarbejdere og af forældre. Efterfølgende er forvaltningens overordnede vurdering af det nuværende funktionsniveau for hovedelementerne i Nem-systemet:
| - | Booking: Systemet fungerer efter hensigten. Naturligvis er der løbende ønsker til forbedringer og udviklingspotentialer. |
| | |
| - | Intraen: Systemet fungerer efter hensigten. Naturligvis er der løbende ønsker til forbedringer og udviklingspotentialer. |
| | |
| - | Betalingsmodulerne: De borgerrettede funktioner fungerer generelt efter hensigten. Der er udfordringer i forhold til fuld automatisering på delområder af de funktionaliteter, som primært anvendes af det administrative personale. Men nogle borgere oplever manuelle løsninger. |
| | |
| - | Dagplejemodulet: Fungerer i overvejende grad efter hensigten. Modulet er nyudviklet i forbindelse med implementeringen i Kolding. Områder med fortsatte ønsker til forbedringer er i overvejende grad rettet mod funktioner, som anvendes af administrationen. En lille del af de forældrerettede funktioner ønskes forbedret. |
| | |
| - | Kapacitetsstyring (dvs. effektiv udnyttelse af de eksisterende pladser samt klarhed over manglende eller overskydende pladser i de forskellige områder): Systemet fungerer efter hensigten. Systemet kan sættes op til at fungere efter den styring, Kommunen ønsker. |
Fra systemets indførelse i august 2014 har det stående, politiske udvalg været involveret i følgende sager:
- 1. august 2014 – indførelse af systemet: Vedtagelse af nye regler for pladsanvisning 10. marts 2014 https://polweb.kolding.dk/showFile.aspx?docSysId=9125&file=2075_21225849&fusionid=21225848&web=2#3
- 8. juni 2015 – valg af kapacitetsstyringsmetode https://www.kolding.dk/politik/politiske-udvalg/boerne-og-uddannelsesudvalget/dagsordener-og-beslutninger/referat-08-juni-2015#kapacitetsstyringstrategiogpraksisvedrbninglukningafpladser
- 14. september 2015 – forsøg: Flere dispensationer https://www.kolding.dk/politik/politiske-udvalg/boerne-og-uddannelsesudvalget/dagsordener-og-beslutninger/referat-14-september-2015#ndringafreglerneforpladsanvisning
- 14. december 2015 – revision af regler for pladsanvisning: Børnehavestart ved 3,0 år https://www.kolding.dk/politik/politiske-udvalg/boerne-og-uddannelsesudvalget/dagsordener-og-beslutninger/referat-14-december-2015#revisionafreglerneforpladsanvisning
- 7. marts 2016 – status på kapacitet og booking samt dispensationsmulighed for tidligere optagelse https://www.kolding.dk/politik/politiske-udvalg/boerne-og-uddannelsesudvalget/dagsordener-og-beslutninger/referat-07-marts-2016#statuspkapacitetbookingafdagtilbudspladser
Sagsnr.: 16/8182
Resumé
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Birgitte Kragh, anmoder på vegne af Venstre om ”en redegørelse på muligheder og konsekvenser i at kunne tilbyde forældre muligheden for at det kommunale tilskud til børnepasning følger barnet.
Haderslev, Vejle og Fredericia Kommuner tilbyder det, hvilket gør, at man kan få tilskuddet udbetalt, hvis man selv passer barnet i eget hjem.”
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Knud Erik Langhoff, supplerer anmodningen med følgende:
”Med henvisning til artikel i ugeavisen om pasning af egne børn i eget hjem, har jeg følgende spørgsmål:
Haderslev, Vejle og Fredericia Kommuner tilbyder det, hvilket gør, at man kan få tilskuddet udbetalt, hvis man selv passer barnet i eget hjem.”
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Knud Erik Langhoff, supplerer anmodningen med følgende:
”Med henvisning til artikel i ugeavisen om pasning af egne børn i eget hjem, har jeg følgende spørgsmål:
- Hvor stor en del af den nuværende omkostning til pasning af barn i kommunal institution er variable og hvor stor en del er faste omkostninger?
- Vil prisen på pasning af børn i kommunal institution være afhængig af belægningsprocenten? – Her tænkes ikke på hvad forældrene betaler, men på hvad det koster for Kolding Kommune.
- I tilfælde af at vi fremkommer med tilbud om betaling for pasning af eget barn i eget hjem, kan det så i yderste konsekvens få betydning for størrelse af forældrebetaling for de børn der benytter pasningstilbuddet i kommunal institution? (Kan vi risikere det er forældre til børn i kommunale institutioner der indirekte kommer til at betale, til de der ønsker selv at passe deres børn og få kommunal betaling for det?)”
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Lovgrundlag
Muligheden for at yde tilskud til pasning af eget barn fremgår af dagtilbudslovens §§ 86 – 91. Det fremgår, at der er tale om en mulighed for Kommunen, og Kommunen fastsætter selv beløbet.
Muligheden for at yde tilskud til pasning af eget barn fremgår af dagtilbudslovens §§ 86 – 91. Det fremgår, at der er tale om en mulighed for Kommunen, og Kommunen fastsætter selv beløbet.
- Tilskuddet kan gives fra barnet er 24 uger og indtil skolestart.
- Der kan gives for en perioden på minimum 8 uger og op til maksimalt et år.
- Der kan maks. gives 85 % af den billigste nettodriftsudgift i Kommunen. I Kolding Kommune vil dette betyde, at Byrådet p.t. maksimalt kan beslutte følgende tilskud pr. barn pr. måned: 0 – 2 årige 7.122 kr. og 3 – 6 årige 4.490 kr.
- Der kan maksimalt gives et beløb pr. husstand svarende til den maksimale dagpengeydelse.
- Der må maksimalt gives til tre børn pr. husstand.
- Ansøgeren må ikke modtage offentlig overførselsindkomst eller have arbejdsindtægt.
- Ansøgeren skal have opholdt sig i landet i 7 ud af de seneste 8 år.
- Ansøgeren må ikke samtidig have en dagtilbudsplads til sit barn.
- Beløbet er skattepligtigt.
Kolding Kommunes samlede udgift til at indføre ordningen – ud over det tilskudsbeløb som fastlægges - afhænger også af:
- Hvor mange forældre vil anvende ordningen.
- Hvor mange af disse forældre ville have passet barnet hjemme under alle omstændigheder – og hvor mange børn ville have optaget en dagtilbudsplads.
- Hvor mange af disse potentielt frigivne dagtilbudspladser, der vil medføre en ”hulplads”, og hvor mange, der kan spares væk.
Nærliggende kommuner
I efteråret 2015 har forvaltningen foretaget en rundspørge til nabokommuner, der svarede som angivet i skemaet:
| Kommune | Ja/nej | Takst pr. måned for børn under 3 år | Hvor længe har ordningen eksisteret | Ca. antal børn i ordning |
| Fredericia | Ja | 5.915 kr. | | |
| Haderslev | Ja | 5.043 kr. | Har lige indført | 8 – 10 |
| Hedensted | Ja – dog en betingelse, at sundhedsplejen accepterer ordningen. Der kan være børn, som skal have et pædagogisk tilbud. | 5.789 kr. | Fra 2006 | Ca. 30 |
| Horsens | Har haft tidligere. Ikke på tale igen. | | | |
| Vejle | Ja | 3.500 kr. | Haft i 10 år | Ca. 30 |
I forhold til de konkrete spørgsmål stillet af Knud Erik Langhoff kan følgende oplyses:
1) Hvor stor en del af den nuværende omkostning til pasning af barn i kommunal institution er variable og hvor stor en del er faste omkostninger?
De variable omkostninger udgøres af løn, ca. 82 %, og andre børneafhængige omkostninger på ca. 5 %. De faste omkostninger udgør ca. 13 % og vedrører primært bygninger.
2) Vil prisen på pasning af børn i kommunal institution være afhængig af belægningsprocenten? – Her tænkes ikke på, hvad forældrene betaler, men på hvad det koster Kolding Kommune.
Svaret herpå er ja. Hvis der eksempelvis budgetlægges med 1.000 børn á brutto 100.000 kr. fås et budget på 100 mio. kr. i kommunal bruttoudgift og 25 mio. kr. i forældrebetaling. Hvis belægningsprocenten viser sig kun at være 98 %, så vil den reelle udgift for Kolding Kommune stige med 500.000 kr., idet der mistes 2 % i forældrebetaling.
3) I tilfælde af, at vi fremkommer med tilbud om betaling for pasning af eget barn i eget hjem, kan det så i yderste konsekvens få betydning for størrelsen af forældrebetalingen for de børn, der benytter pasningstilbuddet i kommunal institution? (Kan vi risikere, det er forældre til børn i kommunale institutioner, der indirekte kommer til at betale til de, der ønsker selv at passe deres børn og få kommunal betaling for det?)
I princippet er svaret herpå ja. Antallet af børn, der forventes at blive passet hjemme skal dog ses i forhold til det samlede antal børn, der bliver passet i institution. Hvis det eksempelvis antages, at ca. 10 børn ud af i alt 4.500 børn vil blive passet hjemme til et tilskud på 3.352 kr./måned for 0 – 2 årige og et tilskud på 2.113 kr./måned for 3 – 5 årige, så vil daginstitutionstaksterne stige med mindre end 1 krone/måned. Dette under forudsætning af, at der ikke afsættes særskilte midler til finansiering af tilskud til pasning af eget barn.
Historik for Kolding Kommune
2002 – 2003:
Der blev givet tilskud på 1.600 kr. pr. barn pr. måned (samme beløb uanset vuggestue- eller børnehavealder).
I 2003 viste en forældreundersøgelse, at ingen af de 25, som anvendte ordningen, havde ”frigivet” en pasningsplads. Dvs. barnet ville være blevet passet hjemme, uanset om forældrene havde fået kommunalt tilskud, og dermed var der ikke en implicit besparelse.
Ordningen ophørte som led i en besparelsesrunde. Der var en årlig udgift på 188.000 kr.
2005 – 2009:
I 2005 blev ordningen genindført, og der blev givet tilskud på 2.500 kr. pr. barn pr. måned. I 2008 var tilskuddet 2.580 kr. pr. barn pr. måned, og i 2009 var tilskuddet 2.696 kr. pr. barn pr. måned. Der var i hele perioden tale om samme beløb uanset vuggestue- eller børnehavealder.
I gennemsnit blev ordningen benyttet af 9 – 10 børn pr. måned. Der blev løbende evalueret. I 2009 blev det besluttet, som led i en besparelse, at lade ordningen ophøre med en årlig besparelse på 315.000 kr.
Økonomiske forudsætninger ved indførelse af tilskud
I efterfølgende skema er angivet en række økonomiske forudsætninger ved indførelse af tilskud til pasning af eget barn, idet Kolding Kommunes nettodriftsudgift pr. barn pr. måned p.t. er 8.379 kr. for 0 – 2 årige og 5.283 kr. for 3 – 5 årige.
| Forudsætninger | Satser |
| Gennemsnitligt antal børn i ordningen | 10 |
| - heraf 0-2 årige | 75% |
| Forældre, der under alle omstændigheder vil passe barnet hjemme | 90% |
| Udnyttelsesgrad for frigivne pladser | 50% |
| Takst for 0 - 2 årige (40 %) | 3.352 kr./mdr. |
| Takst for 3 - 5 årige (40 %) | 2.113 kr./mdr. |
Gennemsnitligt antal børn i ordningen: Det skønnes, at der gennemsnitligt vil være 10 børn i ordningen, hvis den genindføres, idet 9 – 10 børn anvendte ordningen sidst den var i kraft i perioden fra 2005 – 2009. Ønsket om at passe barnet hjemme er typisk størst i barnets første leveår. Derfor skønnes 75 % at være mellem 0 – 2 år.
Forældre, der under alle omstændigheder vil passe barnet hjemme: En forældreundersøgelse i 2003 viste, at alle forældre (25 i ordningen) ville passe barnet hjemme, uanset et kommunalt tilskud. Derfor er andelen i skemaet forsigtigt sat til 90 %.
Udnyttelsesgraden for frigivne pladser: Tilskud til forældre, der vil passe barnet hjemme, skal gives i minimum 8 uger og maksimalt 52 uger. Da langt de fleste forældre, der booker institutionsplads, booker for et helt forløb (ca. 5 år), så vil alle de frigivne pladser formodentlig ikke kunne udnyttes. Det skønnes, at ca. 50 % af de frigivne pladser vil kunne udnyttes.
Takst for 0 – 2 årige og for 3 – 5 årige:
Der kan jf. lovgivningen maksimalt ydes et tilskud på 85 % af den kommunale nettodriftsudgift for den billigste pasningstype. I beregningen er tilskuddet sat til 40 %. I 2009 (inden ordningen ophørte), var taksten 2.696 kr. pr. barn pr. måned uanset alder, svarende til ca. 40 %.
Økonomi i forbindelse med indførelse af tilskud ved de givne forudsætninger
| Økonomisk konsekvens | Årlig udgift |
| Udgift til forældre med 0 - 2 årige | 301.680 kr. |
| Udgift til forældre med 3 - 5 årige | 63.390 kr. |
| Besparelse vedr. frigivne pladser 0 - 2 årige | -37.706 kr. |
| Besparelse vedr. frigivne pladser 3 - 5 årige | -23.774 kr. |
| I alt | 303.591 kr. |
Sagsnr.: 16/8184
Resumé
Børne- og Uddannelsesudvalgets formand, Christian Haugk, anmoder om en redegørelse, på baggrund af følgende artikel i Jyske Vestkysten 13. maj 2016:
”Vejen Kommune og Kolding Kommune er to af de sydjyske kommuner, der ikke har krav til, at personalet i vuggestuer og børnehaver skal kunne udøve førstehjælp. Kommunerne vil gerne overveje at indføre regler på området, men det skal baseres på et ønske fra institutionerne.
- Umiddelbart så har jeg det fint med, at ansvaret ligger ude hos den enkelte institution.
- Vi prøver at lægge selvbestemmelse ud i institutionerne, så de kan gøre, hvad de mener er hensigtsmæssigt, siger Bent Jørgensen (V), der er formand for udvalget for skoler og børn i Vejen Kommune.
Det vil give mening
Han vil dog være behjælpelig, hvis der kommer et ønske fra institutionerne om, at kommunerne skal tage mere ansvar på dette punkt.
Også Christian Haugk (A), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune, lægger vægt på, at ønsket om førstehjælpskurser skal komme fra pædagogerne.
- Det kunne give god mening at få belyst. Jeg vil høre udvalget og forvaltningen, om det giver mening at skabe ensretning på området, siger Christian Haugk.”
”Vejen Kommune og Kolding Kommune er to af de sydjyske kommuner, der ikke har krav til, at personalet i vuggestuer og børnehaver skal kunne udøve førstehjælp. Kommunerne vil gerne overveje at indføre regler på området, men det skal baseres på et ønske fra institutionerne.
- Umiddelbart så har jeg det fint med, at ansvaret ligger ude hos den enkelte institution.
- Vi prøver at lægge selvbestemmelse ud i institutionerne, så de kan gøre, hvad de mener er hensigtsmæssigt, siger Bent Jørgensen (V), der er formand for udvalget for skoler og børn i Vejen Kommune.
Det vil give mening
Han vil dog være behjælpelig, hvis der kommer et ønske fra institutionerne om, at kommunerne skal tage mere ansvar på dette punkt.
Også Christian Haugk (A), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune, lægger vægt på, at ønsket om førstehjælpskurser skal komme fra pædagogerne.
- Det kunne give god mening at få belyst. Jeg vil høre udvalget og forvaltningen, om det giver mening at skabe ensretning på området, siger Christian Haugk.”
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Alle nyuddannede pædagoger får førstehjælpskursus på uddannelsen. Kurset skal naturligvis holdes vedlige hvert andet år, og det sker i praksis ude i institutionerne, uagtet der ikke fra forvaltningens side er fastsat regler herom.
Dagplejerne er opdateret i førstehjælp, og skal efter planen modtage opfølgning i 2017.
Kolding Kommunes Uddannelsestjeneste tilbyder kurser i førstehjælp, herunder vedligeholdelseskurser, hvorfor f.eks. behov for efteruddannelse af en medarbejder kan ske i regi heraf.
Der er således ikke en administrativ eller politisk besluttet regel om, at medarbejdere i daginstitutionerne og dagplejen skal have førstehjælpskursus, men i praksis har medarbejderne kurset.
En regel om førstehjælpskursus vil således kunne indføres uden ændringer i praksis.
Dagplejerne er opdateret i førstehjælp, og skal efter planen modtage opfølgning i 2017.
Kolding Kommunes Uddannelsestjeneste tilbyder kurser i førstehjælp, herunder vedligeholdelseskurser, hvorfor f.eks. behov for efteruddannelse af en medarbejder kan ske i regi heraf.
Der er således ikke en administrativ eller politisk besluttet regel om, at medarbejdere i daginstitutionerne og dagplejen skal have førstehjælpskursus, men i praksis har medarbejderne kurset.
En regel om førstehjælpskursus vil således kunne indføres uden ændringer i praksis.