Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
21-09-2015 08:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Borgmesterens mødelokale |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/13860
Resumé
Der søges om udgiftsneutrale anlægsbevillinger i 2015.
Projekterne omfatter vandløbsrestaureringsprojekter jf. bekendtgørelse nr. 1019 af 29. oktober 2012 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering.
Naturerhvervsstyrelsen har givet tilsagn om at dække samtlige projektomkostninger.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningerne imødekommes.
Sagsfremstilling
Første generation af statens vandplaner angiver, at kommunerne skal gennemføre en række vandløbsrestaureringsprojekter for at sikre god økologisk tilstand i udvalgte vandløb.
Kolding Kommune har på den baggrund fået tilsagn om tilskud til at gennemføre to forundersøgelser ved udvalgte vandløbsspærringer, rørlagte strækninger og strækninger med dårlige fysiske forhold, for at tage stilling til hvilke tiltag, der skal iværksættes for at opfylde kravet fra vandplanen. Derudover har Staten givet tilsagn om tilskud til gennemførelse af et realiseringsprojekt, der tidligere er forundersøgt.
Alle undersøgelser gennemføres i løbet af 2015/16. Projekterne er udgiftsneutrale, idet By- og Udviklingsforvaltningen har fået tilsagn om, at Naturstyrelsen dækker samtlige projektomkostninger.
By- og Udviklingsforvaltningen sender ansøgning om anlægsbevilling til forundersøgelser/realiseringer for nedenstående miljøprojekter.
De ansøgte anlægsbevillinger er udgiftsneutrale set over 2015 og 2016.
P.nr. 4759 Nr. Stenderup Bæk - forundersøgelse med henblik på omlægning af vandløb omkring en sø
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger: | ||||
Udgift | 45.000 | kr. | ||
Indtægt | 45.000 | kr. | ||
Udgift | Indtægt | |||
Rådighedsbeløb fordeles således | ||||
2015 | 45.000 kr. | 0 kr. | ||
2016 | 0 kr. | 45.000 kr. | ||
P.nr. 4760 Gudsø Mølle Å – forundersøgelse med henblik på fjernelse af spærring. | ||||
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger: | ||||
Udgift | 45.000 | kr. | ||
Indtægt | 45.000 | kr. | ||
Udgift | Indtægt | |||
Rådighedsbeløb fordeles således | ||||
2015 | 45.000 kr. | 0 kr. | ||
2016 | 0 kr. | 45.000 kr. | ||
P.nr. 4691 Eltang Bæk – realiseringsprojekt henblik på omlægning af rørunderføringer. | ||||
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger: | ||||
Udgift | 224.000 | kr. | ||
Indtægt | 224.000 | kr. | ||
Udgift | Indtægt | |||
Rådighedsbeløb fordeles således | ||||
2015 | 224.000 kr. | 0 kr. | ||
2016 | 0 kr. | 224.000 kr. | ||
Kortbilag, der angiver placeringen af de tre projekter Projektet ved Eltang omfatter fjernelse af flere rørunderføringer og derfor et det valgt at sætte to markeringer på kortet):
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/10657
Resumé
Der fremsendes ansøgning om udgiftsneutral anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4752, Monopolbrudssystemer, implementering.
Projektet indeholder udgifter til implementering af monopolbrudssystemer. Projektet finansieres af Kolding Kommunes andel af provenu fra salg af KMD´s ejendomme og i overensstemmelse med anbefaling fra KL´s bestyrelse reserveres indtægten til finansiering af implementeringsudgifter.
Sagen behandles i
Forslag
at bevillingsansøgningen godkendes.
Sagsfremstilling
På KL´s repræsentantskabsmøde i januar blev der givet en orientering om et forestående salg af ejendomme, som tidligere blev ejet af KMD. Forløbet er nu afsluttet, og der er underskrevet en salgsaftale mellem PensionsDanmark og KOMBIT. Den samlede salgssum udgør cirka 1,2 mia. kr.
Kommunerne, som i sin tid etablerede KMD, får udbetalt halvdelen af salgsprovenuet, og det fordeles i henhold til det indskud, som den enkelte kommune havde i KMD ved oprettelsen af selskabet.
For at realisere monopolbruddet og de gevinster, som er forbundet hermed, er det vigtigt, at kommunerne er klar til at implementere de nye it-løsninger, som skal afløse de hidtidige monopolløsninger. Der vil være tale om omfattende forberedelser af både teknisk og organisatorisk karakter, som vil kræve, at der også allokeres økonomiske ressourcer til opgaven.
Ved monopolbrudssystemer menes de IT-systemer, som KMD hidtil stort set har haft monopol på. Over en årrække udbydes de og der forventes store besparelser på såvel betalingen til leverandøren som internt i kommunen i forbindelse med optimering af arbejdsgange og en mere brugervenlig platform. De første fagsystemer er sygedagpenge og ydelsessystem, der forventes i drift i 2017.
For at sikre, at implementeringsudgifterne kan finansieres, har KL´s bestyrelse besluttet, at den del af salgsprovenuet, som udbetales til kommunerne, målrettes til finansiering af implementeringsudgifterne. Det betyder, at udbetalingen vil ske over en årrække frem mod 2019 – svarende til den periode, hvor monopolbruddet implementeres – og således, at der udbetales mest i de år, hvor implementeringsomkostningerne er størst.
20% af beløbet kan kommunen selv bestemme, hvornår ønskes udbetalt. For Kolding er alle 20% forudsat udbetalt i 2016.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Udgift | 10.042.000 kr. |
Indtægt | -10.042.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| Udgift | Indtægt |
2015 | 402 | -402 |
2016 | 4.418 | -4.418 |
2017 | 2.812 | -2.812 |
2018 | 2.008 | -2.008 |
2019 | 402 | -402 |
Det samlede ansøgte rådighedsbeløb finansieres af de på investeringsoversigten optagne rådighedsbeløb vedrørende projekt nr. 4752 – Monopolbrudssystemer, implementering.
Udgiften på de samlede 10.042.000 kr. fra 2015 og frem til 2019 anvendes til implementeringsomkostninger og midlertidige ansættelser. Vedrørende nødvendigt timeforbrug skønnes et forbrug svarende til ca. 2 heltidsansatte pr. system. Heraf forventes en stor del af indsatsen varetaget af allerede ansat personale i IT-afdelingen, Økonomi og Løn, Jobcentret og fagforvaltningerne mens det til selve styringen og implementeringen skønnes nødvendigt med midlertidige ansættelser af kortere eller længere varighed.
Disponeringen af beløbet varetages af kommunaldirektøren, der også vil udarbejde en redegørelse over den samlede disponering af beløbet.
Det er vanskeligt at skønne over den samlede udgift vedrørende monopolbruddet. Et eventuelt overskud vil ved projektets afslutning tilgå kommunekassen.
Bilag
Sagsnr.: 14/20148
Resumé
Budgetrealisering er en statusopgørelse, der hver måned fremsendes til orientering til Økonomiudvalget. Punktet beskriver forventningerne til regnskab 2015.
Hovedpunkterne er:
- Generelt forventes det, at budgettet bliver overholdt.
- For serviceudgifter forventes regnskabet at være 14,2 mio. kr. mindre end årsbudgettet og 1,4 mio. kr. større end serviceudgiftsrammen.
- For serviceudgifter forventes 41,3 mio. kr. overført til 2016. For anlæg forventes der overført 50,0 mio. kr. til 2016. For øvrige forventes der overført 20,0 mio. kr. til 2016. Sammenlagt forventes 111,3 mio. kr. overført.
- I forhold til de fastsatte mål for effektiviseringer mangler der 8,4 mio. kr. i 2015 og 29,5 mio. kr. i 2016. Igangsatte tiltag realiserer beløbet for 2015 mens der for 2016 er udarbejdet en handlingsplan for beløbets realisering.
- Der skønnes nu et kasseforbrug i 2015 på 54,9 mio. kr. I forhold til årsbudgettet kan ændringen stort set henføres til færre overførsler til 2016/17 end fra 2014, et mindre tilskud til skattenedsættelser i 2015 end forudsat, en udvidelse af byggemodningsrammen 2015-2018.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Tillægsbevillinger 2015
Da budget 2015 blev vedtaget, var der lagt op til en kasseforøgelse på 19,4 mio. kr. I stedet er der nu udsigt til et kasseforbrug på 54,9 mio. kr. fordelt på følgende poster:
Årsbudget, kasseforøgelse | -19,394 mio. kr. | -19,394 mio. kr. |
Overførsler:
| 162,229 mio. kr. -41,300 mio. kr. -50,000 mio. kr. -20,000 mio. kr. | 50,929 mio. kr. |
Tillægsbevillinger:
| -0,350 mio. kr. -0,815 mio. kr. -0,979 mio. kr. 9,380 mio. kr. 9,600 mio. kr. -9,600 mio. kr. 16,100 mio. kr. 8,000 mio. kr. -8,000 mio. kr. | 23,336 mio. kr. |
Forventede yderligere tillægsbevillinger:
| | |
Forventet kasseforbrug 2015 | 54,871 mio. kr. | 54,871 mio. kr. |
(+ er lig med kasseforbrug/- er lig med kasseforøgelse)
I forhold til sidste måneds opfølgning er kasseforbruget steget med 2,0 mio. kr. som følge af en mindre forventet overførsel af serviceudgifter til 2016.
Indtægter (Skatter, tilskud mv.)
Midtvejsregulering 2015 gennemføres ikke jævnfør regeringsaftalen i fuldt omfang.
Herudover bemærkes, at ejendomsskatter fortsat er berørt af bevilgede nedsættelser, der vil kunne påvirke den samlede indtægt i 2015.
Serviceudgifter
Med udgangen af august 2015 er der brugt 67,0% af budgettet. Det er 0,78% mindre end på samme tidspunkt i 2014.
Der forventes nu serviceudgifter i 2015 på 3.633,8 mio. kr., hvilket er 1,4 mio. kr. mere end den ramme, regeringen har udstukket. En overskridelse af rammen på landsplan kan betyde en sanktion i form af reduceret tilskud, hvorfor udviklingen i såvel de budgetterede serviceudgifter som det forventede regnskab bør følges meget tæt.
Seniorudvalgets budget er under pres og følges tæt.
Direktionen skønner nu en overførsel fra 2015 til 2016 på 41,3 mio. kr., hvor det oprindelige skøn var 50,0 mio. kr. Det reducerede skøn kan henføres til øget forbrug af barselsudligningspuljen.
Effektiviseringsmålet
Byrådet har fastsat et effektiviserings- og reduktionsmål. For 2015 og 2016 mangler fortsat realisering af henholdsvis 8,4 mio. kr. og 29,5 mio. kr. Siden sidste måneds opfølgning er sket følgende ændringer:
- Sygedagpengeområdet, reduktion af udgifter (900.000 kr./0 kr.)
I årsbudget 2015 er vedtaget yderligere tiltag. Med det forventede provenu herfra realiseres effektiviseringsmålet for 2015. De igangsatte tiltag er skønnet til i alt 8,6 mio. kr. i 2015 og vedrører:
- Rengøring, konkurrenceudsættelse og optimering (0,500 mio. kr.)
- Samling af tekniske serviceledere, skole, senior og andre (2,0 mio. kr.)
- Puljer, overskud. Vedrører barselsudligningspulje, tjenestemandspensioner og fælles it-udgifter (6,1 mio. kr.).
For 2016 er udarbejdet en handlingsplan for realisering af det samlede effektiviseringsmål. Målet forventes realiseret senest i foråret 2016.
Overførsler
Der forventes et mindre forbrug vedrørende førtidspensioner, mens der for øvrige områder ikke forventes afvigelser. Dog bemærkes, at ny lovgivning medfører betydelige ændringer i indsatsen, hvorfor området følges tæt.
Overskud på området i 2014 blev i forbindelse med overførselssagen overført til 2015 til finansiering af eventuel negativ midtvejsregulering af de generelle tilskud. Midtvejsreguleringen gennemføres jævnfør regeringsaftalen ikke i fuldt omfang. Provenuet herfra overføres jævnfør budgetforliget til 2016 til finansiering af et øget anlægsprogram i 2016.
Der forventes et større forbrug vedrørende udgifter til midlertidig boligydelse. I årets første 8 måneder ligger forbruget højt. Grundet igangsatte initiativer og mindre brug af dyre lejemål forventes udgifterne af falde kraftigt i årets sidste fire måneder.
Betaling til sygehuse (Aktivitetsbestemt medfinansiering)
Der forventes ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget, men skønnet skal tages med det forhold, at regionen har meddelt, at man i lighed med sidste år er bagud med registreringerne og at der som følge deraf må forventes større betalinger de kommende måneder. Regionen forventer et samlet forbrug i 2015, der ligger 1 - 2% under niveauet i 2014.
Anlæg
Der forventes ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Der er overført netto 37,4 mio. kr. til 2015 ved bevillingskontrollen ultimo 2014, samt yderligere 8,9 mio. kr. ved overførselssagen. Der forventes overført 50,0 mio. kr. til 2016.
Jordforsyning (jordkøb, byggemodning og salg)
Der henvises til punkt vedrørende realisering af salgsindtægt.
Forsyningsvirksomhed (Renovation)
Budgettet forventes overholdt.
Lån og øvrige finansforskydninger
Budgettet forventes overholdt.
Sagsnr.: 14/20148
Resumé
Likviditetsbudgettet viser et skøn over udviklingen i Kolding Kommunes gennemsnitlige kassebeholdning. Den månedlige opgørelse viser afvigelser i forhold til likviditetsbudgettet.
Der forventes nu en gennemsnitlig likviditet ved udgangen af 2015 på 330,6 mio. kr., hvor likviditetsbudgettets skøn er på 270,0 mio. kr.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Den gennemsnitlige kassebeholdning er steget fra 282,3 mio. kr. pr. 31. december 2014 til 347,0 mio. kr. pr. 31. august 2015.
Gennemsnittet ved udgangen af 2015 beregnes nu til 330,6 mio. kr., hvilket er 60,6 mio. kr. større end ved likviditetsbudgettets udarbejdelse.
En del af Kolding Kommunes kassebeholdning består af udvalgenes og institutionernes overskud, der overføres fra år til år. Fra 2014 til 2015 er ved bevillingskontrollen ultimo 2014 overført 74,2 mio. kr., herudover er der yderligere overført i alt 88,0 mio. kr.
Direktionens seneste skøn viser en forventet overførsel fra 2015 til 2016 på 111,3 mio. kr. fordelt med 41,3 mio. kr. til service, 20,0 mio. kr. til øvrige og 50,0 mio. kr. til anlæg, hvilket er 6,3 mio. kr. mere end forudsat.
I budgetprocedure 2016 er målet for den gennemsnitlige likviditet på minimum 200,0 mio. kr. Dette mål vil med de nuværende forudsætninger blive overholdt både i 2015 og i 2016.
I den følgende graf vises den forventede udvikling af likviditeten fra 2014 og frem, samt Byrådets likviditetsmål på 200,0 mio. kr.
Den forventede udvikling er skønnet med udgangspunkt i det korrigerede budget for 2015 og det indgåede budgetforlig for 2016 og frem.
Skønnet bygger i øvrigt på følgende forudsætninger:
- Kasseforbrug eller kasseforøgelse påvirker med 50% i indeværende år og 50% i det følgende år.
- Der forventes ingen tillægsbevillinger finansieret af kassen resten af 2015 og i hele 2016.
- Der forventes overført et faldende overskud de kommende år (105,0 mio. kr. til 2017, 90,0 mio. kr. til 2018 og 85,0 mio. kr. til 2019).
- Ændret låneoptagelse forværrer gennemsnitslikviditeten med 6,7 mio. kr. i 2015, 6,3 mio. kr. i 2016, 5,4 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i 2018.
Sagsnr.: 15/13838
Resumé
Strandhuse Nr. Bjert Vandværk har fremsendt forslag til en revideret udgave af deres regulativ ”Regulativ for Strandhuse Nr. Bjert Vandværk”, som følge af ændrede krav i lovgivningen.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det fremsendte regulativ ”Regulativ for Strandhuse Nr. Bjert Vandværk” godkendes.
Sagsfremstilling
Ifølge Vandforsyningslovens § 55 skal der for ethvert alment vandforsyningsanlæg udfærdiges et regulativ, og da der i lovgivningen er kommet præciseringer af, hvad regulativerne skal omfatte, skal alle vandværker udfærdige nye regulativer.
Det nye regulativ præciserer de nærmere regler for vandforsyningens administration, grundejerens forpligtelser med hensyn til vandindlæg, betaling og andre bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyning.
Det indsendte regulativ fra Strandhuse Nr. Bjert Vandværk følger ”Vejledning nr. 370 - 03/2015 Standardregulativ for private vandforsyninger” fra Forening af Vandværker i Danmark (FVD), og dermed også Miljøstyrelsens vejledning herom.
Regulativet er desuden i overensstemmelse med Kolding Kommunes gældende Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan 2011-2021.
Det nye regulativ erstatter det tidligere regulativ fra januar 1998.
Forslag om uddelegering af kompetence til godkendelse af regulativer
Regulativet for Strandhuse Nr. Bjert Vandværk er det første i rækken af nye regulativer, så det kan forventes, at der skal godkendes regulativer for yderligere 37 vandværker i den kommende tid.
Ifølge den gældende Delegations- og kompetencefordelingsplan er det Byrådet, som skal godkende vandværksregulativer.
Bilag
Sagsnr.: 15/14432
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at KFUM-Hallerne ønsker at optage et fastforrentet obligationslån på 10,0 mio. kr. til 2,5% over 20 år. Det nye lån skal medvirke til, at nuværende realkreditlån med en restgæld på 3.923.853 kr. og restløbetid på 8 år indfries, at højere forrentede banklån herunder en kassekredit på 5,4 mio. kr. indfries, og at et restprovenu ved låneomlægningen på ca. 600.000 kr. skal anvendes til tiltrængte renoveringsopgaver primært i omklædningsområderne.
Ved indfrielse af banklånene og kassekreditten med rentesatser på over 10% forventes de årlige udgifter over en 9-årig periode at falde med mere end 350.000 kr. pr. år. Den samlede besparelse set over alle 20 år vil beløbe sig til ca. 200.000 kr.
Såfremt der ikke sker låneomlægning med mulighed for at indfri de dyre banklån, vil forrentningen for disse lån være stærkt stigende og dermed medvirke til en økonomisk negativ fremtid for KFUM-Hallerne.
Brugs- og Støtteaftalens § 11 foreskriver, at salg af fast ejendom, optagelse af lån eller afgivelse af garantier med sikkerhed i den faste ejendom, ikke kan ske uden forudgående godkendelse af Kolding Kommune.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/12468
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udstedelse af pantebrev på 992.500 kr. godkendes,
Sagsfremstilling
Boligkontoret Danmark søger på vegne af Boligselskabet Kolding afdeling 2, Skovvejen 2-80, Lærkevej 21-57, Kolding, om tilladelse til optagelse af realkreditlån på 992.500 kr. med 100% kommunegaranti til finansiering af udskiftning samt efterisolering af tag på ungdomsboligerne beliggende Lærkevej 23-57, Kolding. Den samlede boligafdeling omfatter 84 ungdomsboliger og 390 familieboliger.
Hele renoveringsudgiften finansieres ved optagelse af 30-årigt realkreditlån.
Organisationsbestyrelsen for Boligselskabet Kolding har på møde den 9. juni 2015 godkendt oplægget til udskiftning af tag og efterisolering. Beboermødet godkendte projektet den 10. juni 2015.
Boligkontoret Danmark oplyser, at ydelsen på lånet forventes at udgøre ca. 64.513 kr. p.a., svarende til en huslejestigning på ca. 0,32% eller gennemsnitligt ca. 11 kr. pr. mdr./bolig. Efter gennemførelsen af renoveringen vil den gennemsnitlige leje pr./m2/år udgøre ca. 650 kr. Der er således tale om en beskeden lejeforøgelse, som ikke vurderes at påvirke udlejningssituationen. Lejeniveauet i afdelingen vil fortsat ligge relativt lavt.
Boligkontoret Danmark oplyser, at ydelsen på lånet forventes at udgøre ca. 64.513 kr. p.a., svarende til en huslejestigning på ca. 0,32% eller gennemsnitligt ca. 11 kr. pr. mdr./bolig. Efter gennemførelsen af renoveringen vil den gennemsnitlige leje pr./m2/år udgøre ca. 650 kr. Der er således tale om en beskeden lejeforøgelse, som ikke vurderes at påvirke udlejningssituationen. Lejeniveauet i afdelingen vil fortsat ligge relativt lavt.
Gennemførsel af projektet forudsætter ligeledes kommunens og kreditforeningens godkendelse af låneoptagelsen.
Projektet er i tråd med Plan- og Boligudvalgets udvalgspolitik, hvoraf det fremgår, at kommunen vil medvirke til at fremtidssikre de eksisterende almene boliger gennem renovering og energioptimering.
I medfør af almenboligloven samt bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. kan udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kun ske med Byrådets godkendelse.
Der er ikke i almenboligloven generel hjemmel til, at kommunen yder garanti for ustøttede lån til forbedringer i det eksisterende almene byggeri. Efter almenboliglovens § 98 kan kommunen dog yde garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Garantien ydes for den del af lånet, der på lånetidspunktet har pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens markedsværdi. Begrebet ekstraordinære renoveringsarbejder er ikke fastlagt i lovens forarbejder eller i vejledning om drift af almene boliger. Socialministeriet har i en vejledende udtalelse i maj 2010 udtalt, at det er almindeligt antaget, at det er kommunen der beslutter, hvilke arbejder der kan betragtes som ekstraordinære renoveringsarbejder, og at der er et vist rum for fortolkning. Der er ikke hjemmel til at garantere for lån til rene forbedringsarbejder. Kommunale garantier som udstedes med hjemmel i almenboligloven medregnes ikke i kommunens låneramme jf. lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2.
Det vurderes, at den ansøgte renovering har karakter af at være ekstraordinær, idet der er tale om udskiftning af tag, hvortil der ikke er henlagt midler, og idet der er tale om en påtrængende renovering for at undgå følgeskader på andre bygningsdele. Der har løbende været foretaget reparationer af taget, men udgifterne hertil er efterhånden så høje, at det er nødvendigt at udskifte hele taget. I forbindelse med udskiftning af taget er det påkrævet, at taget samtidig efterisoleres, så bygningsdelen lever op til energikravene i det gældende bygningsreglement.
Det vurderes, at den ansøgte renovering har karakter af at være ekstraordinær, idet der er tale om udskiftning af tag, hvortil der ikke er henlagt midler, og idet der er tale om en påtrængende renovering for at undgå følgeskader på andre bygningsdele. Der har løbende været foretaget reparationer af taget, men udgifterne hertil er efterhånden så høje, at det er nødvendigt at udskifte hele taget. I forbindelse med udskiftning af taget er det påkrævet, at taget samtidig efterisoleres, så bygningsdelen lever op til energikravene i det gældende bygningsreglement.
Lånet får pantesikkerhed ud over 60% af den af realkreditinstituttet beregnede markedsværdi, og Byrådet kan træffe beslutning om at stille kommunegaranti for lånet.
Lejeforhøjelsen som følger af renoveringen er minimal og forventes således ikke at medføre udlejningsproblemer.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/4684
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
På Centervej i Bramdrupdam har Kolding Kommune to almene boligafdelinger, der drives som bofællesskab for udviklingshæmmede.
Den ene afdeling er opført i 2003 og består af 8 boliger beliggende Centervej 19 nr. 1-8 samt fællesarealer.
Den anden afdeling er opført i 2014. Denne består af 32 boliger (28 rækkehuse og 4 lejligheder). De 28 rækkehuse ligger i udkanten af matriklen, mens de 4 lejligheder er opført som en tilbygning på de eksisterende 8 boliger. Derudover er der opført fællesarealer og servicearealer. Der henvises til kortbilaget.
De to afdelinger fungerer i det daglige som én afdeling. Det vil sige der er én leder for Bofællesskabet og fællesfaciliteter i form af grønne områder, trænings- og wellneshus, aktivitetshus samt administrations- og mødehus (FB2, FB4 og F7) anvendes af alle beboerne uanset hvilken afdeling, de bor i, og hvilken afdeling, faciliteterne tilhører.
Hvis afdelingerne ikke ønskes sammenlagt, vil det betyde, at de 8 beboere i den gamle afdeling ikke må anvende fælleshus, vaskeri, spa med videre, fordi de ikke betaler til disse funktioner.
En sammenlægning vil medføre, at hver beboer betaler til en andel af de fællesarealer som vedkommende har adgang til.
Sammenlægning af afdelingerne vil medføre et bedre driftsfællesskab i forhold til vicevært, vedligeholdelse, renholdelse mv. Det, at der bliver tale om en støre afdeling, giver desuden en mindre sårbar afdelingsøkonomi.
Beboerne på Centervej har lejekontrakt med Kolding Kommune og betaler husleje pr. m2 inkl. andel af fællesarealer.
En sammenlægning vil betyde, at der på Centervej 19 sker en omfordeling af de nære fællesarealer (gang og fællesrum). Samtidigt skal de nye fællesarealer (f.eks. træningshus og vaskeri) fordeles mellem alle 40 beboere. Det vil betyde, at nogle boligenheder får et større areal, mens andre får et mindre areal end de nuværende.
En sammenlægning af to boligafdelinger skal besluttes på et beboermøde i hver afdeling. Det forventes at ske den 15. september 2015. Da Byrådet er boligorganisationens øverste myndighed, skal sammenlægning tillige godkendes af Byrådet. By- og Udviklingsforvaltningen er i dialog med Senior- og Socialforvaltningen om den forestående proces med sammenlægningen.
Der er som forberedelse til sammenlægningen foretaget en ny landinspektøropmåling og fordeling af fællesarealerne.
De 28 nye rækkehuse vil ved en sammenlægning hver få 1,5 m2 mindre, fordi de 8 gamle boliger alle skal have en andel af de nyopførte fællesarealer (FB2, FB4 og F7).
De 4 nye lejligheder vil stige med 1,6 m2 pr. bolig, hvilket skyldes, at de er ”bygget på” de 8 gamle lejligheder og derfor skal være med til at betale deres andel af denne bygnings nære fællesarealer (F5, FB3 og FB8).
Uden sammenlægning har den nye afdeling en husleje pr. m2 på 1.086,24 kr. pr. år. Efter en sammenlægning vil huslejen være på 1.116,19 kr. pr. m2 pr. år.
De 8 gamle boliger vil få ca. 2,8 m2 mindre. Uanset de hver især får en andel af de nyopførte fællesarealer (FB2, FB4 og F7) mister de m2, fordi de 4 tilbyggede lejligheder skal have en andel af de nære fællesarealet (F5, FB3 og FB8). Uden sammenlægning har den gamle afdeling en husleje pr. m2 på 1.311,95 kr. pr. år. Efter en sammenlægning vil huslejen være på 1.116,19 kr. pr. m2 pr. år.
Der gøres opmærksom på, at boliger ikke fysisk ænder sig, men at de antal m2, som der betales husleje for, ændrer sig på grund af ændret fordeling af fællesarealerne. Det kan oplyses, at den mindste bolig på Centervej er 68,6 m2 og den største bolig er 86,8 m2.
Bilag
Sagsnr.: 15/4761
Resumé
I overensstemmelse med spildevandsplantillæg nr. 9 til spildevandsplan 2012-2019 har BlueKolding A/S udarbejdet et projekt vedr. anlæg af ny spildevandsledning bl.a. på strækningen mellem Knudsbøl Skov og Jordrup. I området omkring Jordrup Nord er der indgået frivillige aftaler med 29 lodsejere om placering af ledningsanlæg over de pågældendes ejendomme og servitutpålæg.
En lodsejer har ikke ønsket at indgå frivillig aftale. Der er tale om ejendommen matr.nr. 11 as Jordrup By, Jordrup og 4 g, 2 a og 5 n Knudsbøl By, Jordrup, beliggende Knudsbølvej 31, 6064 Jordrup – tilhørende Knudsbøl Skovgaard ApS. BlueKolding A/S har derfor anmodet Kommunen om at igangsætte ekspropriationssag for så vidt angår den omhandlede ejendom.
Der har været afholdt åstedsforretning den 26. juni 2015, og efter lodsejerens ønske blev der – eftersom han ikke havde mulighed for at deltage i åstedsforretningen – afholdt et forudgående møde med ham på hans ejendom den 19. juni 2015.
Lodsejeren har gjort indsigelse mod projektet.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kolding Kommune træffer beslutning om ekspropriation vedrørende erhvervelse af ret til for BlueKolding A/S at etablere de nødvendige kloakledninger m.m. – i overensstemmelse med spildevandsplanen og det nedenfor i sagsfremstillingen beskrevne projekt – på den nedenfor i sagsfremstillingen angivne ejendom, idet ekspropriationen omfatter pålæg af servitut,
at indsigelsen fra lodsejeren, Knudsbøl Skovgaard ApS, ikke giver anledning til ændringer i forhold til det endelige projekt,
at ejeren tilbydes en erstatning i henhold til vedlagte erstatningstilbud, idet det overlades til Taksationskommissionen at træffe afgørelse om erstatningens størrelse, hvis lodsejeren ikke accepterer, og
Sagsfremstilling
Baggrund og tidligere beslutninger
Forbedret spildevandsrensning ved ejendomme i det åbne land er et fokusområde for Miljøudvalget i 2014-2015.
Med henblik på at gennemføre et kloakprojekt for forbedret spildevandsrensning i det åbne land ved Uhre, Vrå, Lejrskov, Ferup Skov, Jordrup, Kirsbøl, Knudsbøl og Jordrup Skov vedtog Kolding Byråd den 29. september 2014 spildevandsplantillæg nr. 9 til spildevandsplan 2012-2019.
Byrådet traf med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 58 samtidig beslutning om tilkendegivelse af ekspropriationsvilje vedrørende berørte arealer – dels i form af arealerhvervelser og dels i form af servitutpålæg vedrørende nødvendige ledningstracé – med henblik på at Kolding Spildevand A/S (nu BlueKolding A/S) kunne indgå frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår med de berørte lodsejere.
Endelig indeholdt byrådsbeslutningen en bemyndigelse til forvaltningen om at igangsætte ekspropriationssager, hvis de pågældende lodsejere ikke ville indgå frivillige aftaler – under forudsætning af, at BlueKolding A/S holder Kommunen skadesløs i enhver henseende som følge af projektet og ekspropriationen.
BlueKolding A/S har udarbejdet et projekt vedr. anlæg af ny spildevandsledning bl.a. på strækningen mellem Knudsbøl Skov og Jordrup. I området omkring Jordrup Nord er der indgået frivillige aftaler med 29 lodsejere om placering af ledningsanlæg over de pågældendes ejendomme og servitutpålæg.
Ekspropriationssag
En lodsejer har ikke ønsket at indgå frivillig aftale. Der er tale om ejendommen matr.nr. 11 as Jordrup By, Jordrup og 4 g, 2 a og 5 n Knudsbøl By, Jordrup, beliggende Knudsbølvej 31, 6064 Jordrup – tilhørende Knudsbøl Skovgaard ApS.
BlueKolding A/S har oplyst, at et ændret trace for ledningsføring, hvor man går uden om Knudsbøl Skovgaard ApS’s ejendom vil medføre, at der skal anlægges en betydelig længere kloakledning, hvilket vil udløse en betydelig merudgift til anlægsarbejder og erstatninger. Desuden vil den tekniske løsning blive markant dårligere med stærkt forøget risiko for driftsforstyrrelser og svovlbrintedannelse forårsaget af forøget opholdstid for spildevandet.
Anlæg af kloakledning i kommunalt vejareal vil ligeledes være en væsentlig dyrere løsning. Det vil indebære boring af ledninger og opgravning af vejbelægning med deraf følgende forøgede anlægsudgifter, og der kan opstå konflikter med øvrige ledningsejere, idet der skal holdes en 2 meters respektafstand til drikkevandsforsyningsledninger og respektafstand til høj- og lavspændingsledninger. Hertil kommer, at anlæg og fremtidig drift af ledningen, hvis denne skal nedlægges i vej, vil medføre periodevise afspærringer for trafik, hvilket er til ulempe for trafikanterne.
Det vurderes derfor, at projektet med anlæg af spildevandsledning på bl.a. strækningen mellem Knudsbøl Skov og Jordrup samlet set er det bedste projekt, og derfor har BlueKolding A/S anmodet kommunen om at igangsætte ekspropriationssag for så vidt angår den omhandlede ejendom.
Der har været afholdt åstedsforretning den 26. juni 2015, og efter lodsejerens ønske blev der – eftersom han ikke havde mulighed for at deltage i åstedsforretningen – afholdt et forudgående møde med ham på hans ejendom den 19. juni 2015.
Kortbilaget nedenfor viser ledningstraceet, som er på 1950 meter, på lodsejerens ejendom.
Protokoludskriften med referat fra åstedsforretningen og referat fra mødet med lodsejeren, med lodsejerens indarbejdede kommentarer (med rød skrift), er vedhæftet som bilag.
Indsigelse fra lodsejeren
Det fremgår af protokoludskriften fra åstedsforretningen og af referatet fra mødet med lodsejeren, at lodsejeren gør indsigelse mod projektet.
Han er utilfreds med, 1) at anlægget skal pløjes ned. Han frygter, at dræn i jorden kan blive beskadiget. Han har oplyst, at han ikke er i besiddelse af drænkort for ejendommen og derfor ikke ved præcist, hvor der ligger drænledninger. Han ønsker, at projektet i stedet for udføres ved nedgravning i åben rende, og således at han kan besigtige og godkende arbejdet, inden tildækning sker igen. Alternativt bør ledningen placeres i vejen eller føres under ejendommen ved styret underboring.
Lodsejer mener endvidere, 2) at den tilbudte erstatning er for lav, da den ikke tager højde for, at der evt. pådrages ham en del administrativt arbejde som følge af evt. efterfølgende drænproblemer. Han har oplyst, at han ikke er medlem af nogen af de organisationer, som har været med til at indgå DANVA-aftalen, og at han derfor ikke føler sig bundet af den.
Lodsejeren er desuden utilfreds med, 3) at projektet skal hastes i gennem.
Hertil kommer, at lodsejeren ikke kan acceptere 4) et konkret forhold ved den tekniske løsning. Han vurderer, at der ud for to boligejendomme, som er beliggende over for en del af hans ejendom, burde bores ét hul tværs under vejen og videre under de to boligejendomme frem for, som projektet lægger op til, at der skal bores fra 2-3 huller fra hans mark tværs under vejen. Han gør gældende, at dette ville mindske arealet og generne på hans ejendom.
Endelig har lodsejeren stillet spørgsmål til 5) VVM-redegørelsen, der er udarbejdet i forbindelse med spildevandstillægget, og til om der er kendskab til vandkvaliteten i recipienterne før og efter virkeliggørelsen af spildevandstillægget.
Der er ikke i øvrigt fremkommet protester eller bemærkninger til projektet.
Erstatning
BlueKolding A/S har udarbejdet vedhæftede ekspropriationsbeskrivelse og erstatningstilbud. Erstatningstilbuddet er – med forbehold for Byrådets godkendelse – fremsat over for lodsejeren.
Erstatningen er udregnet efter DANVA-aftalen 2014 indgået mellem Landbrug og Fødevarer, Dansk Vand- og Spildevandsforening og Foreningen af vandværker i Danmark. Det er samme princip, som er benyttet i forhold til indgåede aftaler om erstatning med øvrige lodsejere i området. Blue Kolding A/S anvender i øvrigt altid principperne i DANVA-aftalen ved beregning af erstatningstilbud i sådanne sager.
Forvaltningens bemærkninger
Kommentarer til de enkelte indsigelser er indsat nedenfor, hvoraf en del også fremgår af selve protokoludskriften fra åstedsforretningen.
Vedr. indsigelse 1) om at anlægget burde udføres ved gravning i stedet for ved pløjning – eller placeres i vejen eller føres under ejendommen ved styret underboring. BlueKolding A/S har oplyst hertil, at de kun benytter entreprenører med stor erfaring i nedpløjning. Således går der en erfaren person umiddelbart bag ploven og kontrollerer og konstaterer, hvis noget rammes. Skulle der ske skade på dræn, vil skaden blive udbedret straks. 95% af alle skader opdages umiddelbart efter. Erstatningstilbuddet indeholder et éngangsbeløb for strukturskade, og der erstattes på ny, f.eks. i forbindelse med reparation af dræn.
BlueKolding A/S har endvidere oplyst, at de i forbindelse med udarbejdelse af projektet på ejendommen har tilstræbt at placere ledningen til mindst mulig gene for ejendommen. Den ligger langs vejene, hvor der sjældent er dræn, der skæres ingen hjørner i svingene, og ledningen vil efterfølgende være let tilgængelig ved evt. vedligeholdelse. Når ledningen ikke ligger endnu tættere på vejen, skyldes det respektafstand til andre ledninger og kabler samt til vejkassen. Man holder sig til forageren, hvor lodsejeren i forvejen kører med markredskaberne. Der er rigtig mange eksempler hos BlueKolding A/S på problemfri udførelse af tilsvarende arbejder, hvor alle kendte ledninger fritlægges og alle nødvendige efterreparationer naturligvis udføres straks.
Det blev på mødet med lodsejeren drøftet, at BlueKolding A/S kan lade foretage en fotoregistrering af det område, hvor ledningen skal forløbe, forud for arbejdets igangsættelse for dokumentation af forholdene før pløjningen, og som lodsejeren kan henholde sig til i forhold til et evt. senere krav om strukturskade på jorden. BlueKolding A/S har efterfølgende oplyst, at man – via en planteavlskonsulent fra Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) – efter mødet har haft kontakt til lodsejeren omkring fotoregistrering af markarealerne og afgrøden før og efter arbejdets udførelse. Lodsejeren har imidlertid tilkendegivet, at han ikke ønsker at give planteavlskonsulenten uledsaget adgang til arealerne, og han har ikke selv villet ledsage planteavlskonsulenten uden at oppebære betaling for sit tidsforbrug i forbindelse med ledsagelsen. BlueKolding A/S vil derfor – inden arbejdets igangsættelse – blot foretage en fotoregistrering fra offentlig vej.
BlueKolding A/S har endvidere efter åstedsforretningen indhentet en udtalelse hos KHL vedr. forskellige udførelsesmetoder, når der skal nedlægges ledninger. I udtalelsen fremgår det sammenfattende, at strukturskaden vurderes at være mindre ved anvendelse af kabelplov/vibrationsplov, altså den metode, som BlueKolding A/S ønsker at anvende, end den er ved anvendelse af gravemaskine.
Vedr. indsigelse 2) om at den tilbudte erstatning er for lav. BlueKolding A/S henholder sig til, at øvrige lodsejere i området har accepteret erstatningstilbud fra BlueKolding A/S med baggrund i DANVA-aftalens beregningsprincipper. Det er ikke hensigtsmæssigt og heller ikke begrundet, at der skal gøres forskel i dette tilfælde.
Vedr. indsigelse 3) om at projektet hastes igennem. Hertil har BlueKolding A/S oplyst, at der er tidsfrister, som BlueKolding A/S skal overholde. Tidsfristerne fremkommer af de statslige vandplaner, der blev vedtaget i december 2011, og som skal sikre, at alle vandløb, søer og kystområder har en god økologisk tilstand inden udgangen af 2015. For Kolding Kommune drejer det sig om plan 1.10 Vadehavet og 1.11 Lillebælt.
Vedr. indsigelse 4) om at der bør graves under to boligejendomme i stedet for 2-3 huller på lodsejerens mark på en nærmere angiven strækning. BlueKolding A/S oplyser, at man har vurderet, at det ikke ville være en forsvarlig løsning, da man i så fald skulle lave fuld opgravning på hver at de små boligejendomme, hvilket ville være en forholdsmæssigt større indgriben for dem, end for lodsejeren.
Vedr. indsigelse 5) om VVM-redegørelse m.m. kan forvaltningen oplyse, at der ikke er udarbejdet en VVM i forbindelse med spildevandsplanen, idet en kommunal plan ikke er omfattet af dette krav. Ved et konkret anlægsprojekt, hvor der flyttes spildevand fra ét vandskel til et andet, skal det derimod vurderes, om der skal laves en VVM. Men det vil i så fald først ske, når selve anlægsarbejdet/etableringen af overpumpningsledningen fra Lunderskov til Vamdrup Renseanlæg skal ske.
Spildevandsplanen er derimod omfattet af Lov om miljøvurdering, og der er derfor udarbejdet en miljørapport i forbindelse med spildevandsplan 2012 – 2019. Miljørapporten vurderer, at alle tiltag har en positiv eller meget positiv effekt på miljøet.
Miljørapporten beskriver, at der med spildevandsplanen lægges op til en nedlæggelse af Lunderskov og Jordrup Renseanlæg og overpumpning af spildevandet til Vamdrup Renseanlæg. Dette vurderes samlet set at give nogle klare forbedringer for vandmiljøet. Reduktionen i vandføringen i Jordrup Bæk og Drabæk Mølleå vil blive minimal, og det vurderes, at dyre- og plantelivet i de to vandløb ikke vil blive påvirket af det. Forøgelsen af vandføringen i Kongeåen som følge af tilledning af mere renset spildevand vil blive meget begrænset. Risikoen for oversvømmelse vurderes derfor til at være meget lille. Driftsmæssigt opnås der el-besparelser med reduceret CO2 udledning til følge.
Miljørapporten beskriver også, at der lægges op til at op mod ca. 1000 ejendomme i det åbne land kloakeres. Dette vil også give klare forbedringer for vandmiljøet, idet udledningerne af organisk materiale (BI5), kvælstof og fosfor reduceres med henholdsvis 47.700 kg, 9.583 kg og 2.178 kg pr. år. Samlet vil det gavne miljøtilstanden i vandløbene i de pågældende områder. Desuden vil det gavne tilstanden i Kolding Fjord og Hejls Nor, der er et Natura 2000 område. Den samlede vurdering er, at gennemførelse af spildevandsplanens projekter har en klar positiv indvirkning på miljøtilstanden i vandløb, søer og kystområder. Desuden giver de forbedrede hygiejniske forhold, lokalt i det pågældende vandmiljø.
Til miljøvurderingen indkom der – i de otte uger, den var fremlagt i offentlig høring – i øvrigt ingen bemærkninger eller indsigelser.
Med baggrund i ovennævnte kommentarer til de enkelte indsigelser anbefaler forvaltningen, at lodsejerens indsigelser afvises, og at der træffes beslutning om ekspropriation. Forvaltningen vurderer endvidere, at den tilbudte erstatning er rimelig.
Det videre forløb
En ekspropriationsbeslutning kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra meddelelsen af beslutningen. En klage har opsættende virkning, hvilket vil sige, at anlægsarbejdet ikke kan igangsættes, før en evt. klage er afgjort i klageinstansen. Hvis en lodsejer ikke påklager selve ekspropriationsbeslutningen, men alene afviser erstatningstilbuddet, overlades det til taksationskommissionen at træffe beslutning om erstatningens størrelse, og i så fald kan anlægsarbejdet igangsættes umiddelbart efter udløbet af klagefristen.
Økonomi
Ekspropriationserstatning samt alle udgifter i forbindelse med ekspropriationen afholdes af BlueKolding A/S.
Bilag
Sagsnr.: 14/13682
Resumé
Forslag til retningslinjer for annoncering på Kolding Kommunes 5 LED infoskærme fremsendes til behandling i Kulturudvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet. Det primære formål med annonceringen på skærmene er med de nye retningslinjer at brande Kolding som levende designby med attraktive tilbud til borgere og besøgende. Større begivenheder, udstillinger og events vil blive prioriteret på skærmene, hvor der maksimalt vil blive vist 10 annoncer ad gangen.
Skærmene vil blive finansieret med 50% af annoncørerne, 50% af Kolding Kommune. Prisen for visning af en annonce i en uge vil være 1.000 kr.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Udkast til retningslinjer for annoncering på Kolding Kommunes 5 LED infoskærme fremsendes til behandling i Kulturudvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet. Udkastet tager afsæt i beslutning på fællesmøde mellem Kulturudvalget og Teknikudvalget den 17. august 2015. På fællesmødet blev der udvalgt en ud af tre forskellige modeller for fremtidig annoncering samt prissætning, og retningslinjerne er udformet på baggrund heraf.
Historik
Byrådet bevilligede i budget 2014 368.000 kr. (i 2015 192.000 kr.) til opsætning og drift af 5 LED infoskærme ved indfaldsvejene i Kolding og 3 LED infoskærme i henholdsvis Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. På daværende tidspunkt var det forventet, at LED infoskærmene vil være selvfinansierede via indtægter fra annoncering med en indkøringsfase på tre år.
I oktober 2014 godkendte henholdsvis Kulturudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet forslag til regler for anvendelse af infoskærmene, samt forslag til pris for annoncering på skærmene med den ændring, at der skulle gives en rabat på annoncering på 40% til foreninger hjemmehørende i Kolding Kommune.
I oktober 2014 godkendte Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet revision af plakatregulativ, som følge af bemærkningerne til ændringsforslaget til budget 2014. I det reviderede plakatregulativ skulle infoskærmene erstatte opsætning af skilte og plakater langs indfaldsvejene. Fremadrettet var det derfor ikke tilladt at opsætte skilte og plakater i vejside og lygtepæle langs Koldings indfaldsveje.
Den 17. november 2014 besluttede Økonomiudvalget, at Kulturudvalget skulle genoptage sagen omkring foreningernes betaling for annoncering på LED-infoskærmene. Økonomiudvalget besluttede, at foreninger hjemmehørende i Kolding Kommune, som modtager tilskud fra Kolding Kommune, blev fritaget for betaling indtil sagen var genbehandlet. Ligeledes blev aktiviteter, som er støttet af Kolding Kommune, fritaget for betaling.
Den 8. december 2014 besluttede Kulturudvalget at pålægge By-og Udviklingsforvaltningen at udvikle forslag til en proces med bred inddragelse, hvorigennem prissætning samt retningslinjer for annoncering på infoskærmene, samt regulativ for kommunens indfaldsveje, samlet skulle genovervejes.
Den 14. januar 2015 og den 2. februar 2015 godkendte henholdsvis Kulturudvalget og Teknikudvalget By- og Udviklingsforvaltningens forslag til en bred og inddragende proces, hvor en række aktører ville blive inviteret til en bred og inddragende workshop.
I maj 2015 blev Teknikudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget orienteret om resultatet af afholdt workshop den 8. april 2015. På workshoppen blev det bl.a. klart, at ønsker og behov for skiltning ved henholdsvis Kolding og centerbyerne adskiller sig markant. Derfor foreslog forvaltningen, af den videre politiske proces blev kørt i to spor:
1. Annoncering ved indfaldsvejene omkring Kolding, hvor en ny praksis skulle besluttes, der omfattede både fysisk skiltning samt LED-infoskærme, herunder økonomiske konsekvenser i forbindelse med 3 mulige scenarier.
2. Forslag til proces for det videre forløb i forhold til annoncering i og omkring centerbyerne.
Ved fællesmøde den 17. august 2015 drøftede Kulturudvalget og Teknikudvalget 3 mulige modeller for fremtidig annoncering. På fællesmødet blev det besluttet, at en model, hvor formålet med annoncering på LED infoskærmene er at brande Kolding som en levende designby med attraktive tilbud til borgere og besøgende, skulle danne grundlag for de nye retningslinjer for annoncering på LED infoskærmene.
Kulturudvalget og Teknikudvalget besluttede desuden, at LED infoskærmene ved Koldings indfaldsveje fremadrettet finansieres med 50% af annoncørerne, 50% af Kolding Kommune. 1 annonce i 1 uge vil med denne løsning koste 1.000 kr. Det medfører forventede udgifter på 296.000 i 2016, 238.000 kr. i 2017 samt 155.000 kr. i 2018 og 2019. Der er udarbejdet ændringsforslag til budget 2016 med afsæt i 50/50-modellen for finansiering af LED-infoskærmene. Dette medtages i kataloget over ændringsforslag til budgetlægningen 2016-2019.
Retningslinjer for annoncering på LED infoskærmene
På baggrund af den valgte model for annoncering på LED-skærmene, der blev besluttet på fællesmøde mellem Kulturudvalget og Teknikudvalget den 17. august 2015, har forvaltningen udarbejdet udkast til retningslinjer for annoncering.
Hovedpunkter i de nye retningslinjer:
Det primære formål med annonceringen på skærmene er at brande Kolding som levende designby med attraktive tilbud til borgere og besøgende.
Der kan under de nye retningslinjer annonceres for aktiviteter, der har relevans for et bredt udsnit af borgere og besøgende i Kolding Kommune, og som er åbne for deltagelse for alle. Der må dog gerne opkræves entré. Det annoncerede skal finde sted i Kolding Kommune, og det skal have karakter af begivenhed eller event.
Det annoncerede kan eksempelvis omhandle:
• Kulturelle og sportslige events, udstillinger, koncerter, musikarrangementer m.v.
• Større handels- og messearrangementer; Open By Night og lignende
• Informationer fra uddannelsessteder om åbent hus og lignende
Der arbejdes hen mod integration med oplev.kolding.dk, så det, der er på skærmene, kan genfindes online og medierne understøtter hinanden. Integrationen forventes fuldført ultimo 2015.
Skærmene vil være slukket mellem kl. 24.00 og 06.00.
Prisen for 1 annonce i 1 uge vil være 1.000 kr. 1.800 kr. for 1 annonce i 2 uger. Grafisk opsætning er inkluderet i prisen – og prisen vil være den samme for alle annoncører. Der vil maksimalt blive vist 10 annoncer ad gangen på skærmene.
Kolding Kommunes Kommunikationsafdeling koordinerer annoncering på skærmene, herunder bearbejder/tilretter annoncematerialet grafisk og uploader på skærmene. Kommunikationsafdelingen prioriterer i de indkomne annoncer med afsæt i retningslinjerne for annoncering.
De nye retningslinjer vil, efter Byrådets behandling, træde i kraft 1. oktober 2015.
Der udarbejdes evaluering af retningslinjerne til behandling i Kulturudvalget i september 2016.
Bilag
Sagsnr.: 14/3184
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren forslår,
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har fået en henvendelse fra Kultur Logen angående fremleje af lokaler på Esbjergvej 108 til New Start Kolding. I den nuværende lejeaftale fremgår det, at Kultur Logen ikke må fremleje lokaler til andre.
New Start Kolding
New Start Kolding er et nyt lokalt initiativ, som er blevet iværksat på baggrund af den nye integrationsydelse regeringen vedtog den 26. august 2015. Den nye integrationsydelse betyder bl.a., at ydelsen til flygtninge reduceres.
Formålet med New Start Kolding er at hjælpe flygtninge i Kolding ved at indsamle diverse fornødenheder som fx tøj, elektronik, legetøj, møbler mm. med henblik på at distribuere det til flygtninge.
Esbjergvej 108, ”Råværket”
Kultur Logen er en forening af kunstnere og kreative folk. Medio 2012 fik de af Kommunen stillet en del af Esbjergvej 108 vederlagsfrit til rådighed alene mod afholdelse af indvendig vedligehold. Det er i dag et velfungerende sted for subkulturel udfoldelse og alternative tilbud. Der vurderes at være ca. 50-70 ugentlige brugere af Råværket.
Kultur Logen er en forening af kunstnere og kreative folk. Medio 2012 fik de af Kommunen stillet en del af Esbjergvej 108 vederlagsfrit til rådighed alene mod afholdelse af indvendig vedligehold. Det er i dag et velfungerende sted for subkulturel udfoldelse og alternative tilbud. Der vurderes at være ca. 50-70 ugentlige brugere af Råværket.
By- og Udviklingsforvaltningen kan oplyse, at Y-mens’s klubberne og K.F.U.M Idrætsforening har en brugsretsaftale på ca. 440 m2 depot til brug for opbevaring af loppeeffekter på Esbjergvej 108. Derudover har Landbomuseet en brugsret over nogle af lokalerne på adressen. Samtlige brugsretter er vederlagsfri.
New Start Kolding har kontaktet Kultur Logen, da man ønsker at benytte lokaler på Esbjergvej 108. New Start Kolding ønsker at anvende lokalerne som et afleveringssted, hvor borgere kan aflevere effekter, de ønsker at donere til flygtninge. Endvidere ønsker New Start Kolding at bruge lokalerne til at opbevare og sortere de indleverede effekter, indtil de bliver distribueret videre til flygtningene i Kolding.
Kultur Logen har nogle lokaler på Esbjergvej 108, der står ubenyttet hen, og man ønsker at fremleje disse lokaler til New Start Kolding. Kulturlogen har derfor kontaktet By- og Udviklingsforvaltningen den 20. august 2015, med henblik på at få udarbejdet et tillæg i sin nuværende lejeaftale således, at New Start Kolding kan leje lokalerne.
Kultur Logens nuværende lejeaftale på Esbjergvej 108 udløber ved udgangen af 2015. I den nuværende aftale har Økonomiudvalget kun givet foreningen Kulturlogen lov til at benytte lokalerne med det formål at drive kreative værksteder.
Kulturudvalget vedtog den 10. juni 2015, at forvaltningen udarbejder forslag om at få afsat midler på budget 2016 til drift og vedligehold af Esbjergvej 108, Harte. I det nyligt indgåede budgetforlig, er forslaget medtaget. Hvis Kolding Kommune i forbindelse med den endelige vedtagelse af budget 2016, beslutter at forlænge lejeaftalen med en 5-årig periode, vil det blive med ret til fremleje til New Start Kolding, såfremt indstillingen i nærværende sag godkendes.
Beslutning Økonomiudvalget den 21-09-2015
Forslaget blev forkastet, idet det fastholdes at Kultur Logen ikke kan være udlejer.
By- og udviklingsdirektøren pålægges at gå i dialog med Kultur Logen vedr. brug af lokaler/projekt New Start Kolding.
Jesper Elkjær deltog ikke i sagens forhandling og afgørelse.
Bilag
Sagsnr.: 15/8799
Resumé
En stor stigning i antallet af kursisttimer for danskuddannelse til voksne udlændinge og nye opgaver i relation til målgruppen betyder, at Sprogskolen har akutte og massive pladsproblemer.
Derfor fremlægges følgende to forslag til løsningsmuligheder:
Derfor fremlægges følgende to forslag til løsningsmuligheder:
Tilføjelse til resumé
Efter en nærmere analyse af Sprogskolens brug af lokalerne på KUC, har det vist sig, at en ændret tilrettelæggelse af danskundervisningsaktiviteterne vil kunne nedsætte behovet for undervisningslokaler i forhold til det tidligere skitserede. Med baggrund heri og efter dialog med oplysningsforbundene og foreningslivet skønner forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt at beholde Sprogskolen, oplysningsforbundene og foreningslivet på KUC. Det kræver dog supplering med et mindre eksternt lejemål. Forvaltningen vurderer at det mest hensigtsmæssige vil være, at det er Sprogskolen, der suppleres med et eksternt lejemål, idet det er nemmere og billigere at leje ”rene” undervisningslokaler fremfor faglokaler.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at Sprogskolens lejemål på KUC udvides fra de nuværende 2.072 m2 til 4.295 m2 (forslag 1 i sagsfremstillingen), idet forslaget medfører,
at Sprogskolens lejemål på KUC udvides fra de nuværende 2.072 m2 til 4.295 m2 (forslag 1 i sagsfremstillingen), idet forslaget medfører,
at der skal findes andre egnede lokaler til de oplysningsforbund og andre foreninger, der i dag har til huse i KUC’s lokaler,
at den øgede lejeindtægt, 2.480.000 kr., anvendes til dækning af lokaletilskuddet jf. folkeoplysningsloven, såfremt oplysningsforbundene og øvrige foreninger genhuses i lejede lokaler,
at forslaget har virkning fra 1. januar 2016, dog under hensyntagen til mulighederne for genhusning af oplysningsforbundene.
Nyt forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at Sprogskolen, oplysningsforbundene og foreningerne forbliver på KUC efter 1. januar 2016, idet Sprogskolens danskuddannelsesaktiviteter tilrettelægges med reduceret timetal jf. tilføjelse til sagsfremstilling og idet Sprogskolens ad hoc lejemål på 4. sal på KUC aftales for 1 skoleår ad gangen,
at den ugentlige undervisningstid på danskuddannelserne på Sprogskolen fastsættes til maks. 16 timer på daghold og maks. 6 timer på aftenhold,
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør i samråd med oplysningsforbundene og foreningslivet, at optimere deres udnyttelse af lokalerne, såvel undervisnings- som administrationslokaler, med henblik på at reducere Sprogskolens m2-behov i det eksterne lejemål,
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør på udvalgets møde i oktober eller november at fremlægge forslag til eksternt lejemål på 600 m2 af en varighed på 1 år, idet det reducerede ugentlige timetal på danskuddannelserne påregnes at kunne dække udgifterne til det eksterne lejemål.
at Sprogskolen, oplysningsforbundene og foreningerne forbliver på KUC efter 1. januar 2016, idet Sprogskolens danskuddannelsesaktiviteter tilrettelægges med reduceret timetal jf. tilføjelse til sagsfremstilling og idet Sprogskolens ad hoc lejemål på 4. sal på KUC aftales for 1 skoleår ad gangen,
at den ugentlige undervisningstid på danskuddannelserne på Sprogskolen fastsættes til maks. 16 timer på daghold og maks. 6 timer på aftenhold,
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør i samråd med oplysningsforbundene og foreningslivet, at optimere deres udnyttelse af lokalerne, såvel undervisnings- som administrationslokaler, med henblik på at reducere Sprogskolens m2-behov i det eksterne lejemål,
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør på udvalgets møde i oktober eller november at fremlægge forslag til eksternt lejemål på 600 m2 af en varighed på 1 år, idet det reducerede ugentlige timetal på danskuddannelserne påregnes at kunne dække udgifterne til det eksterne lejemål.
Sagsfremstilling
Sprogskolens primære opgave er at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge, jf. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m. fl. Sprogskolen har siden august 2003 haft til huse på KUC, hvor der fast disponeres over 2.072 m2 (2. og 3. sal), hertil kommer ad hoc leje af lokaler på 4. sal (indtil sommerferien 2015 ca. 700 m2). Siden 2014 har skolen desuden lejet lokaler på Ungdomsskolen, i alt ca. 200 m2. Til trods for disse ad hoc lejemål, så er Sprogskolen under massivt lokalemæssigt pres.
Danskuddannelsesaktiviteten er steget fra 80.000 lektioner i 2007 til 235.000 lektioner i 2014. I 2015 forventes en aktivitet på ca. 330.000 lektioner stigende til ca. 400.000 lektioner i 2016. Det faste lejemål på KUC dækker kun en aktivitet på ca. 150.000 lektioner.
Budgettet for danskuddannelse er i foråret revideret. Der forventes som nævnt en aktivitet på 330.000 lektioner. Lektionerne forventes at fordele sig på uddannelsespolitik med 40% og arbejdsmarkedspolitik med 60%. Opgørelsen for 1. kvartal 2015 viser et aktivitetsniveau på ca. 109.000 lektioner. Det forventede ekstra lokalebehov alene til undervisning er pr. 1. august 2015 14 – 16 lokaler med efterfølgende stigning hen over efteråret. Dertil kommer et stigende pres på administrationslokaler, lærerarbejdspladser, studiecenter, og mødelokaler/samtalerum.
Danskuddannelsesaktiviteten i lektioner fra 2007 til 2016 (2015 og 2016 er prognosetal).
Danskuddannelsesaktiviteten er steget fra 80.000 lektioner i 2007 til 235.000 lektioner i 2014. I 2015 forventes en aktivitet på ca. 330.000 lektioner stigende til ca. 400.000 lektioner i 2016. Det faste lejemål på KUC dækker kun en aktivitet på ca. 150.000 lektioner.
Budgettet for danskuddannelse er i foråret revideret. Der forventes som nævnt en aktivitet på 330.000 lektioner. Lektionerne forventes at fordele sig på uddannelsespolitik med 40% og arbejdsmarkedspolitik med 60%. Opgørelsen for 1. kvartal 2015 viser et aktivitetsniveau på ca. 109.000 lektioner. Det forventede ekstra lokalebehov alene til undervisning er pr. 1. august 2015 14 – 16 lokaler med efterfølgende stigning hen over efteråret. Dertil kommer et stigende pres på administrationslokaler, lærerarbejdspladser, studiecenter, og mødelokaler/samtalerum.
Danskuddannelsesaktiviteten i lektioner fra 2007 til 2016 (2015 og 2016 er prognosetal).
Aktiviteten på Sprogskolen fordeler sig på følgende kursistkategorier:
Ledige omfatter personer, der modtager enten dagpenge eller kontanthjælp.
Flygtninge omfatter personer, henvist efter integrationsloven, der modtager kontanthjælp.
Selvforsørgere er en omfattende gruppe. Det er arbejdstagere, studerende, forsørgede ægtefæller, personer med ”green card”, etc.
Som det fremgår af ovenstående, er der er ikke noget, der tyder på at aktivitetsniveauet i nær fremtid vil være faldende, snarere tværtimod. Kursister, der påbegynder danskuddannelsen, har en uddannelsesret på 5 år, hvorfor den forøgede aktivitet må forventes at være langvarig.
Ud over danskuddannelse til voksne udlændinge varetager Sprogskolen også aktiveringsforløb for udlændinge efter aftale med Jobcentret (Den Erhvervsrettede Sprogskole). Aktiviteten forventes at blive ca. 90.000 timer i 2015 og frem. Endelig varetages forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) i henhold til kontrakt med VUC. Aktiviteten er her ca. 12.000 timer.
Derudover er nye projekter på vej med opstart i efteråret, herunder Dansk+ med ca. 50 kursister og yderligere projekter i samarbejde med jobcentret. Jobcenteret vurderer behovet til mellem 150 og 200 kursister.
Den samlede aktivitet på Sprogskolen i dag giver et voldsomt pres på lokalerne. Et pres der længe har været et stort problem. På den baggrund har forvaltningen set på to forskellige muligheder for at afhjælpe lokaleproblemerne:
Som det fremgår af ovenstående, er der er ikke noget, der tyder på at aktivitetsniveauet i nær fremtid vil være faldende, snarere tværtimod. Kursister, der påbegynder danskuddannelsen, har en uddannelsesret på 5 år, hvorfor den forøgede aktivitet må forventes at være langvarig.
Ud over danskuddannelse til voksne udlændinge varetager Sprogskolen også aktiveringsforløb for udlændinge efter aftale med Jobcentret (Den Erhvervsrettede Sprogskole). Aktiviteten forventes at blive ca. 90.000 timer i 2015 og frem. Endelig varetages forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) i henhold til kontrakt med VUC. Aktiviteten er her ca. 12.000 timer.
Derudover er nye projekter på vej med opstart i efteråret, herunder Dansk+ med ca. 50 kursister og yderligere projekter i samarbejde med jobcentret. Jobcenteret vurderer behovet til mellem 150 og 200 kursister.
Den samlede aktivitet på Sprogskolen i dag giver et voldsomt pres på lokalerne. Et pres der længe har været et stort problem. På den baggrund har forvaltningen set på to forskellige muligheder for at afhjælpe lokaleproblemerne:
1. Sprogskolen udvider lejemålet på KUC fra de nuværende 2.072 m2 til 4.295 m2.
2. Sprogskolen forbliver på KUC med nuværende fast lejemål og supplerer med et lejemål på 2.223 m2 andetsteds, efter Børne- og Uddannelsesforvaltningens nærmere afsøgning af markedet.
Ad 1) Sprogskolen nuværende lejemål på 2.072 m2 udvides til 4.295 m2. Der betales i dag 2.310.000 kr. for nuværende lejemål (1.115 kr./m2). Inklusiv denne pris er ALLE driftsudgifter i forbindelse med lokaler (el, vand, varme, teknisk service, rengøring etc.). Derudover er inventar og IT inklusiv. En ny leje vil blive 4.790.000 kr.
Fordele: Ved at samle Sprogskolens aktiviteter på én matrikel kan ressourcerne (både personale, udstyr og materiale) udnyttes bedst muligt. Eksempelvis skal der kun være ét studiecenter. Aftalen med Jobcentret omkring Den Erhvervsrettede Sprogskole er desuden bygget op omkring et tæt samarbejde med danskuddannelsen, så den optimale indsats for at bringe kursisterne tættere på arbejdsmarkedet sikres. Dette vil gå tabt, hvis Sprogskolen skal ligge på flere matrikler.
Placeringen i campus-området har vist sig at have positiv betydning for kursisternes fokus på uddannelse, ligesom både den fysiske placering og samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner har en positiv signalværdi for Kolding Kommune.
Ved at udvide lejemålet på KUC vil der være en større fleksibilitet i forhold til at tilpasse lokalekapaciteten, såfremt Sprogskolens aktivitetsniveau ændres.
Ulemper: Der er reelt ingen ulemper for Sprogskolen ved denne løsning, men oplysningsforbundene og øvrige foreninger, som i dag har til huse på KUC, skal flytte til nye lejemål i byen, hvilket der skal skabes økonomi til, eller Kolding Kommune skal stille andre lokaler til rådighed.
Der forventes ingen negative konsekvenser for kantineforpagtningen på KUC, da den øgede sprogskoleaktivitet erstatter folkeoplysningsaktiviteten, og kursus- og konferencedelen forbliver uændret.
Der forventes ingen negative konsekvenser for kantineforpagtningen på KUC, da den øgede sprogskoleaktivitet erstatter folkeoplysningsaktiviteten, og kursus- og konferencedelen forbliver uændret.
Økonomi: Sprogskolen finansierer den øgede lokaleudgift ved at hæve prisen pr. modul med 9 %. Det giver en udgiftsforøgelse pr. år (brutto) for Uddannelsespolitik, overførsler, på 992.000 kr. og en udgiftsforøgelse pr. år (brutto) for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, på 1.488.000 kr. Den forøgede huslejeudgift for Sprogskolen er en forøget indtægt for Fritids- og Idrætspolitik på 2.480.000 kr. – en indtægt der kan anvendes til brug for lokaletilskud til oplysningsforbundene og øvrige foreninger.
Der er 50% statsrefusion på kommunens udgifter til danskuddannelse inden for et rådighedsbeløb.
Økonomien kan illustreres ved:
Merindtægter/merudgifter
Der er 50% statsrefusion på kommunens udgifter til danskuddannelse inden for et rådighedsbeløb.
Økonomien kan illustreres ved:
Merindtægter/merudgifter
X 1.000 kr. | Fritids- og Idrætspolitik | Børne- og Uddannelsespolitik | Arbejdsmarkedspolitik | Sprogskolen |
Statsrefusion | | 496 | 744 | |
Husleje | 2.480 | | | -2.480 |
Modulbetaling | | -992 | -1.488 | 2.480 |
Lokaletilskud | -2.480 | | | |
I alt | 0 | -496 | -744 | 0 |
Den forøgede nettoudgift på 496.000 kr. for Uddannelsespolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Den forøgede nettoudgift på 744.000 kr. for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Der vil kun være et forholdsvist begrænset behov for indkøb af inventar, hvilket forventes at kunne løses inden for Sprogskolens egen budgetramme.
Ad 2) Sprogskolens nuværende lejemål på 2.072 m2 fastholdes. Der betales i dag 2.310.000 kr. for dette (1.115 kr./m2). Inklusiv denne pris er ALLE driftsudgifter i forbindelse med lokaler (el, vand, varme, teknisk service, rengøring etc.). Derudover er inventar og IT inklusiv. Dette lejemål suppleres med et lejemål på 2.223 m2 andetsteds, efter Børne- og Uddannelsesforvaltningens nærmere afsøgning af markedet. Herefter vil det samlede lejemål udgøre 4.295 m2, ligesom forslag 1.
Fordele: Sprogskolens akutte lokaleproblem løses og folkeoplysningsforbundene, og foreningerne kan fortsætte deres aktiviteter i de nuværende rammer på KUC.
Ulemper: Fordelen ved at have alle Sprogskolens aktiviteter samlet på et sted mistes, og der skal anskaffes inventar og IT til lejemålet andetsteds. Opdeling af undervisning på to matrikler vil for en del af kursistgruppen være svær at håndtere, ligesom særligt vejlederes og jobkonsulenters mulighed for at mødes med både kursister og undervisere vil blive begrænset.
Økonomi: Det antages, at det supplerende lejemål kan findes til samme pris, som den Sprogskolen betaler på KUC, dvs. 1.115 kr./m2 inkl. alle driftsudgifter. Sprogskolen finansierer den øgede lokaleudgift ved at hæve prisen pr. modul med 9%. Det giver en udgiftsforøgelse pr. år (brutto) for Uddannelsespolitik, overførsler, på 992.000 kr. og en udgiftsforøgelse pr. år (brutto) for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, på 1.488.000 kr.
Økonomien kan illustreres ved:
Merindtægter/merudgifter
Merindtægter/merudgifter
X 1.000 kr. | Børne- og Uddannelsespolitik | Arbejdsmarkedspolitik | Sprogskolen |
Statsrefusion | 496 | 744 | |
Husleje | | | -2.480 |
Modulbetaling | -992 | -1.488 | 2.480 |
I alt | -496 | -744 | 0 |
Den forøgede nettoudgift på 496.000 kr. for Uddannelsespolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Den forøgede nettoudgift på 744.000 kr. for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Ud over stigningen i udgiften til moduler, er der udgifter til etablering af lokalerne (inventar og It). Dette anslås at beløbe sig til ca. 3 mio. kr. Der skal ligeledes erlægges 3 måneders husleje i depositum (ca. 375.000 kr.). Såfremt lejemålet løber i mere end 3 år, skal der desuden deponeres.
Den forøgede nettoudgift på 744.000 kr. for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Ud over stigningen i udgiften til moduler, er der udgifter til etablering af lokalerne (inventar og It). Dette anslås at beløbe sig til ca. 3 mio. kr. Der skal ligeledes erlægges 3 måneders husleje i depositum (ca. 375.000 kr.). Såfremt lejemålet løber i mere end 3 år, skal der desuden deponeres.
Oplysningsforbundene og en række andre foreninger
AOF, FOF, LOF, KMTK (Kolding Musik og Teater Kursus) og SUK (SpecialUndervisning Kolding) har ud over undervisningslokaler også administrationslokaler på KUC. Hertil kommer flere end 100 foreninger, der hen over året bruger lokalerne, samt andre brugere (f.eks. uddannelsessteder), der ikke kan støttes kommunalt, men lejer lokaler på KUC til markedspris.
Udgiften pr. m2 inkl. el, vand, varme og rengøring ved eksternt lejemål vurderes at udgøre:
Husleje | 675 |
El, vand og varme | 160 |
Rengøring | 200 |
I alt | 1.035 |
Jf. folkeoplysningsloven ydes 80 % i lokaletilskud = 828 kr./m2. Med den forøgede lejeindtægt kan der således ydes tilskud til omkring 3.000 m2.
Forvaltningen anslår dog, at oplysningsforbundenes og foreningernes lokalebehov kun ligger på omkring 2.000 m2.
Den ekstra huslejeindtægt ved at udvide Sprogskolens lejemål på KUC kan finansiere udgiften til oplysningsforbundenes lokaletilskud. Alternativt kan Kolding Kommune indgå et lejemål, som oplysningsforbundene samlet kan flytte ind i. Denne løsning vil dog indebære deponering.
Sprogskolen stiller gerne lokaler til rådighed for folkeoplysningsforbundene og foreningerne, såfremt der er ledig kapacitet. Dette forventes i noget omfang at være tilfældet om eftermiddagen og om aftenen.
Forvaltningen anslår dog, at oplysningsforbundenes og foreningernes lokalebehov kun ligger på omkring 2.000 m2.
Den ekstra huslejeindtægt ved at udvide Sprogskolens lejemål på KUC kan finansiere udgiften til oplysningsforbundenes lokaletilskud. Alternativt kan Kolding Kommune indgå et lejemål, som oplysningsforbundene samlet kan flytte ind i. Denne løsning vil dog indebære deponering.
Sprogskolen stiller gerne lokaler til rådighed for folkeoplysningsforbundene og foreningerne, såfremt der er ledig kapacitet. Dette forventes i noget omfang at være tilfældet om eftermiddagen og om aftenen.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Efter en nærmere analyse af Sprogskolens brug af lokalerne på KUC har det vist sig, at en ændret tilrettelæggelse af danskundervisningsaktiviteterne vil kunne nedsætte behovet for undervisningslokaler i forhold til det tidligere skitserede. Med baggrund heri og efter dialog med oplysningsforbundene og foreningslivet skønner forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt at beholde Sprogskolen, oplysningsforbundene og foreningslivet på KUC. Det kræver dog supplering med et mindre eksternt lejemål. Forvaltningen vurderer at det mest hensigtsmæssige vil være, at det er Sprogskolen, der suppleres med et eksternt lejemål, idet det er nemmere og billigere at leje ”rene” undervisningslokaler fremfor faglokaler.
Sprogskolen råder fast over 14 undervisningslokaler på KUC. Hertil kommer yderligere 5 lokaler på 4. sal, som aftales lejet på ad hoc basis. Sprogskolen råder desuden over 2 lokaler på Ungdomsskolen. Sprogskolen råder således over i alt 21 undervisningslokaler i dag.
Sprogskolen oplyser, at der pr. august 2015 starter 31 danskuddannelseshold, hvoraf 1 hold undervises ved Bilka. Danskundervisningsholdene får undervisning 3 dage ugentligt á 6 timer. Hertil kommer den erhvervsrettede sprogskole med i gennemsnit 2 hold dagligt á 6 timer samt forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU). Frem til udgangen af 2017 forventer sprogskolen at antallet af danskuddannelseshold vil stige til 51. De øvrige aktiviteter forventes på uændret niveau. I forventningerne er der taget hensyn til en supplerende ekstern leverandør.
Sprogskolen oplyser desuden, at der er et massivt pres på administrationen, lærerarbejdspladser, personalerum og mødefaciliteter. Samtalerum til jobkonsulenter, eneundervisning og rådgivere er ikke eksisterende.
Sprogskolens udgangspunkt for planlægning af danskuddannelse er:
Sprogskolen råder fast over 14 undervisningslokaler på KUC. Hertil kommer yderligere 5 lokaler på 4. sal, som aftales lejet på ad hoc basis. Sprogskolen råder desuden over 2 lokaler på Ungdomsskolen. Sprogskolen råder således over i alt 21 undervisningslokaler i dag.
Sprogskolen oplyser, at der pr. august 2015 starter 31 danskuddannelseshold, hvoraf 1 hold undervises ved Bilka. Danskundervisningsholdene får undervisning 3 dage ugentligt á 6 timer. Hertil kommer den erhvervsrettede sprogskole med i gennemsnit 2 hold dagligt á 6 timer samt forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU). Frem til udgangen af 2017 forventer sprogskolen at antallet af danskuddannelseshold vil stige til 51. De øvrige aktiviteter forventes på uændret niveau. I forventningerne er der taget hensyn til en supplerende ekstern leverandør.
Sprogskolen oplyser desuden, at der er et massivt pres på administrationen, lærerarbejdspladser, personalerum og mødefaciliteter. Samtalerum til jobkonsulenter, eneundervisning og rådgivere er ikke eksisterende.
Sprogskolens udgangspunkt for planlægning af danskuddannelse er:
- | Undervisningen fastlægges således at praktik som hovedregel ligger to på hinanden følgende dage; f.eks. undervisning: mandag – onsdag, praktik: torsdag – fredag. |
- | Undervisningen tilrettelægges med 6 timer dagligt (18 timer ugentligt). |
Med dette udgangspunkt er der ved spidsbelastning, (onsdag), behov for 24 undervisningslokaler i august måned 2015 stigende til 44 undervisningslokaler ultimo 2017.
Reduktion af det ugentlige timetal
Ved at reducere den ugentlige undervisningstid fra 18 timer til 16 timer (to dage à 6 timer og én dag à 4 timer) opnås, at der om onsdagen kan afvikles 2 hold pr. lokale (8 – 12 og 12 – 16). Behovet for undervisningslokaler vil derved være 16 ved spidsbelastning i august 2015 stigende til 26 undervisningslokaler ultimo 2017. Der er ikke evidens for, at den nævnte reduktion af timetallet vil få betydning for kursisternes progression. For aktiverede elever, der skal have 30 timer ugentligt, betyder det, at praktikken fremover skal bestå af to dage med 7 timer og ikke som nu 6 timer. Jobcentret anser ikke udvidelsen af praktikken med 2 timer ugentligt for at udgøre et problem.
Sprogskolen kan tilslutte sig denne argumentation.
Sprogskolens behov for undervisningslokaler m.m. på KUC vil dog fortsat ikke ved en ændret tilrettelæggelse kunne imødekommes fuldt ud, ligesom et stort pres på administrative faciliteter heller ikke er løst.
Forvaltningen skønner, at der vil være behov for et supplerende lejemål på 600 m2, svarende til en merudgift på 765.000 kr. årligt. Der kan indhentes statslig refusion på halvdelen af udgiften til lokalelejen.
Det anbefales, at den resterende del af merudgiften til lokaleleje indregnes i modultaksten. Den forventede stigning i modultaksten kan indeholdes i de nuværende rammer for Uddannelsespolitik, overførsler, og Arbejdsmarkedspolitik, overførsler.
Der har været afholdt møder med repræsentanter for oplysningsforbundene og foreningslivet. Disse har oplyst, at deres undervisningslokalebehov fremadrettet forventes uændret i forhold til i dag. Samtidig har de tilkendegivet, at de i samarbejde med centerkoordinatoren om muligt vil forsøge at frigøre enkelte lokaler i det administrative afsnit.
Sprogskolen ønsker aktiviteterne samlet på én matrikel. Skolen gør opmærksom på, at der pr. 1. januar 2016 frigøres lokaler på IBC, som vil kunne opfylde Sprogskolens ønske. Sprogskolen påpeger, at placeringen sammen med de øvrige uddannelser på IBC vil være en gevinst, ligesom en fortsat placering i campusområdet vil være det. For Sprogskolen vil dette være en optimal løsning.
Økonomi
Reduktion af det ugentlige timetal
Ved at reducere det ugentlige timetal fra 18 timer til 16 timer anslår forvaltningen, at et eksternt lejemål på ca. 600 m2 kan dække Sprogskolens supplerende behov for undervisnings- og administrative lokaler. Ved en pris på 1.275 kr./m2 (alt inkl.) vil det beløbe sig til brutto 765.000 kr. årligt. Det reducerede ugentlige timetal anslås at betyde en reduktion på 860.000 kr. årligt i modulbetalingerne (svarende til 3%). Dermed bliver bruttoudgiften -95.000 kr. årligt. Efter statsrefusion på 50% bliver nettoudgiften -47.500 kr. årligt.
Ny placering af hele Sprogskolen, jf. Sprogskolens ønske
Ved 18 timers undervisning pr. uge:
En ny placering af hele Sprogskolen vil kræve ca. 4.000 m2. Ved en pris på 1.275 kr./m2 (alt inkl.) vil det beløbe sig til brutto 5.100.000 kr. årligt. Lejeudgiften på KUC, kr. 2.300.000 kr., bortfalder dog, så den reelle merudgift brutto bliver 2.800.000 kr. pr. år. Efter statsrefusion på 50% bliver nettoudgiften 1.400.000 kr. årligt. Hertil kommer, at Fritids- og Idrætspolitik mister en årlig lejeindtægt på 2.300.000 kr., med mindre de nu ledige lokaler på KUC kan udlejes til anden side.
Ved 16 timers undervisning pr. uge:
En ny placering af hele Sprogskolen vil kræve ca. 3.000 m2. Ved en pris på 1.275 kr./m2 (alt inkl.) vil det beløbe sig til brutto 3.825.000 kr. årligt. Lejeudgiften på KUC, kr. 2.300.000 kr. bortfalder dog, så den reelle merudgift brutto bliver 1.525.000 kr. pr. år. Hertil kommer en reduktion på 860.000 kr. årligt i modulbetalingerne (svarende til 3%) på grund af det reducerede ugentlige timetal. Efter statsrefusion på 50% bliver nettoudgiften 332.500 kr. årligt. Hertil kommer, at Fritids- og Idrætspolitik mister en årlig lejeindtægt på 2.300.000 kr., med mindre de nu ledige lokaler på KUC kan udlejes til anden side.
Såfremt det eksterne lejemål løber mere end 3 år, skal der deponeres efter gældende regler. Med baggrund i usikkerhed omkring Sprogskolens fremtidige aktivitetsniveau, og herunder behovet for lokaler, anbefales det, at lejemålet indgås for 1 år ad gangen.
Sprogskolen kan tilslutte sig denne argumentation.
Sprogskolens behov for undervisningslokaler m.m. på KUC vil dog fortsat ikke ved en ændret tilrettelæggelse kunne imødekommes fuldt ud, ligesom et stort pres på administrative faciliteter heller ikke er løst.
Forvaltningen skønner, at der vil være behov for et supplerende lejemål på 600 m2, svarende til en merudgift på 765.000 kr. årligt. Der kan indhentes statslig refusion på halvdelen af udgiften til lokalelejen.
Det anbefales, at den resterende del af merudgiften til lokaleleje indregnes i modultaksten. Den forventede stigning i modultaksten kan indeholdes i de nuværende rammer for Uddannelsespolitik, overførsler, og Arbejdsmarkedspolitik, overførsler.
Der har været afholdt møder med repræsentanter for oplysningsforbundene og foreningslivet. Disse har oplyst, at deres undervisningslokalebehov fremadrettet forventes uændret i forhold til i dag. Samtidig har de tilkendegivet, at de i samarbejde med centerkoordinatoren om muligt vil forsøge at frigøre enkelte lokaler i det administrative afsnit.
Sprogskolen ønsker aktiviteterne samlet på én matrikel. Skolen gør opmærksom på, at der pr. 1. januar 2016 frigøres lokaler på IBC, som vil kunne opfylde Sprogskolens ønske. Sprogskolen påpeger, at placeringen sammen med de øvrige uddannelser på IBC vil være en gevinst, ligesom en fortsat placering i campusområdet vil være det. For Sprogskolen vil dette være en optimal løsning.
Økonomi
Reduktion af det ugentlige timetal
Ved at reducere det ugentlige timetal fra 18 timer til 16 timer anslår forvaltningen, at et eksternt lejemål på ca. 600 m2 kan dække Sprogskolens supplerende behov for undervisnings- og administrative lokaler. Ved en pris på 1.275 kr./m2 (alt inkl.) vil det beløbe sig til brutto 765.000 kr. årligt. Det reducerede ugentlige timetal anslås at betyde en reduktion på 860.000 kr. årligt i modulbetalingerne (svarende til 3%). Dermed bliver bruttoudgiften -95.000 kr. årligt. Efter statsrefusion på 50% bliver nettoudgiften -47.500 kr. årligt.
Ny placering af hele Sprogskolen, jf. Sprogskolens ønske
Ved 18 timers undervisning pr. uge:
En ny placering af hele Sprogskolen vil kræve ca. 4.000 m2. Ved en pris på 1.275 kr./m2 (alt inkl.) vil det beløbe sig til brutto 5.100.000 kr. årligt. Lejeudgiften på KUC, kr. 2.300.000 kr., bortfalder dog, så den reelle merudgift brutto bliver 2.800.000 kr. pr. år. Efter statsrefusion på 50% bliver nettoudgiften 1.400.000 kr. årligt. Hertil kommer, at Fritids- og Idrætspolitik mister en årlig lejeindtægt på 2.300.000 kr., med mindre de nu ledige lokaler på KUC kan udlejes til anden side.
Ved 16 timers undervisning pr. uge:
En ny placering af hele Sprogskolen vil kræve ca. 3.000 m2. Ved en pris på 1.275 kr./m2 (alt inkl.) vil det beløbe sig til brutto 3.825.000 kr. årligt. Lejeudgiften på KUC, kr. 2.300.000 kr. bortfalder dog, så den reelle merudgift brutto bliver 1.525.000 kr. pr. år. Hertil kommer en reduktion på 860.000 kr. årligt i modulbetalingerne (svarende til 3%) på grund af det reducerede ugentlige timetal. Efter statsrefusion på 50% bliver nettoudgiften 332.500 kr. årligt. Hertil kommer, at Fritids- og Idrætspolitik mister en årlig lejeindtægt på 2.300.000 kr., med mindre de nu ledige lokaler på KUC kan udlejes til anden side.
Såfremt det eksterne lejemål løber mere end 3 år, skal der deponeres efter gældende regler. Med baggrund i usikkerhed omkring Sprogskolens fremtidige aktivitetsniveau, og herunder behovet for lokaler, anbefales det, at lejemålet indgås for 1 år ad gangen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-06-2015
Beslutning Fællesmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 17-06-2015
Idet fællesmødet anerkender ønsket om en samlet Sprogskole i relation til de nødvendige og til dels akutte services der leveres, og i respekt for udgangspunktet for etablering af Kolding Uddannelsescenter, indstiller Fællesmødet mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- Idrætsudvalget;
-at Sprogskolen pr. 1. januar 2016 lejer op til 4.295 m2 i Kolding Uddannelsescenter, idet
-Børne- og Uddannelsesforvaltningen pålægges, at sikre en inddragende proces der skaber muligheder for oplysningsforbundene og foreningslivet der måtte blive berørt, og sådan at disse muligheder er i tilsvarende kvalitet og m2 som de nuværende forhold på Kolding Uddannelsescenter.
-at et nyt fællesmøde ultimo august 2015 forelægges en samlet plan for ny-placering af forenings- og oplysningsforbund, idet planen skal være forelagt og forhandlet med såvel foreningsliv som oplysningsforbund
-at sagen samlet set behandles på et fællesmøde ultimo august 2015.
Jesper Elkjær deltog ikke i sagens forhandling og afgørelse.
Beslutning Fællesmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 14-09-2015
Jesper Elkjær deltog ikke i sagens forhandling og afgørelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 21-09-2015
Beslutningen fra fællesmødet mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids-og Idrætsudvalget af 14. september 2015 indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 13/15596
Resumé
Kolding Kommunes tilbud til elever, der ønsker at tage 10. klasse i skoleåret 2015/16, omfatter 2 klasser på IBC, 2 klasser på Hansenberg og 6 klasser på Brændkjærskolen.
Der blev i efteråret 2014 gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. Elevernes tilfredshed med tilbuddene viste, at Brændkjærskolens 10. klasses tilbud blev evalueret højest med 80%, IBC med 74% og Hansenberg med 56%.
UU har i foråret 2015 igen gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. På elevsiden viser evalueringen, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet, og næsten ¼ synes slet ikke, at 10. klasse har levet op til deres forventninger.
Der blev i efteråret 2014 gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. Elevernes tilfredshed med tilbuddene viste, at Brændkjærskolens 10. klasses tilbud blev evalueret højest med 80%, IBC med 74% og Hansenberg med 56%.
UU har i foråret 2015 igen gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. På elevsiden viser evalueringen, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet, og næsten ¼ synes slet ikke, at 10. klasse har levet op til deres forventninger.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at indgå forhandlinger med hhv. IBC og Hansenberg om varetagelse af 10. klasse tilbud på vilkår, der økonomisk set ligger tættere på Kolding Kommunes egen udgift ved varetagelse af tilbuddet og med henblik på forelæggelse på udvalgets møde i november 2015,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at indgå forhandlinger med hhv. IBC og Hansenberg om varetagelse af 10. klasse tilbud på vilkår, der økonomisk set ligger tættere på Kolding Kommunes egen udgift ved varetagelse af tilbuddet og med henblik på forelæggelse på udvalgets møde i november 2015,
alternativt
Sagsfremstilling
En sammenfatning af evalueringen af 10. klasses tilbuddet i Kolding Kommune, april 2015, findes som bilag til dagsordenspunktet. Konklusionerne i sammenfatningen er følgende:
Elevernes evaluering
På elevsiden viser evalueringen samlet set, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. De fleste synes, at de har fået indfriet deres målsætninger og forventninger til 10. klasse, og at de har haft mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Langt de fleste af eleverne på Brændkjærskolen og IBC føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse, ligesom størstedelen også vil anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet. Næsten en fjerdedel synes slet ikke, at 10. klasse har levet op til deres forventninger. Alligevel føler relativt mange af eleverne, at de har haft mulighed for at udvikle sig socialt og fagligt i løbet af 10. klasse, og de fleste føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse. Næsten halvdelen af eleverne på Hansenberg vil ikke anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Billedet var nogenlunde det samme ved evalueringen af 10. klasse tilbuddet tilbage i efteråret 2014, hvor der også var stor tilfredshed blandt eleverne på Brændkjærskolen og IBC, mens 10. klasse på Hansenberg også her havde udfordringer som helt nyt 10. klasse tilbud med nye lærere og et nyt set-up.
I det forløbne skoleår er udskolet 10 elever (6,1%) fra Brændkjærskolen til enten produktionsskole eller erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Fra IBC er udskolet 3 elever (6,5%) og fra Hansenberg er udskolet 15 elever (37,5%) i løbet af skoleåret.
Lærernes evaluering
Lærerne i samtlige 10. klasse tilbud mener, at eleverne i 10. klasse også reelt har behov for et 10. skoleår, og at året har gjort dem uddannelsesparate. Lærerne er glade for samarbejdet med skolens UU-vejleder. Generelt er der udfordringer med elevernes mødestabilitet og motivation, men lærerne oplever samtidig, at eleverne modnes i løbet af skoleåret, og at de bliver afklarede med hensyn til uddannelsesvalg.
Ledernes evaluering
På Brændkjærskolen er der hos ledelsen stor tilfredshed med Kolding Kommunes 10. klasse tilbud, mens ledelsen på IBC og Hansenberg gerne ser flere 10. klasses linjer på erhvervsskolerne.
Driftsoverenskomst
Forvaltningen oplyser, at Kolding Kommune har indgået driftsaftaler med hhv. IBC og Hansenberg for skoleåret 2015/16 om varetagelse af 10. klasseundervisning som helårsforløb. Disse ophører uden yderligere varsel 31. juli 2016. Forhandling om evt. videreførelse af overenskomsterne skal ske senest 1. december 2015 på baggrund af UU Center Koldings evaluering af tilbuddene i samarbejde med IBC og Hansenberg.
Driftsoverenskomsterne blev indgået første gang for skoleåret 2014/15 med baggrund i de gældende partnerskabsaftaler med de to institutioner og med det formål at sikre flere unges overgang til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, således at en gennemførelse af 10. klasse på institutionerne i højere grad bliver starten på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen.
Økonomi
I medfør af de indgåede driftsoverenskomster betaler Kolding Kommune 60.000 kr. pr. elev for et skoleår på hhv. IBC og Hansenberg i 10. klasse. Kolding Kommune betaler i skoleåret 2015/16 for 2 klasser på IBC med i alt 48 elever og 2 klasser på Hansenberg med i alt 31 elever.
I skoleåret 2015/16 er der på Brændkjærskolen oprettet 6 10. klasser (inkl. eliteidrætsklassen) med i alt 130 elever. Kolding Kommunes udgift pr. elev er ca. 33.500 kr. for et skoleår. Alt andet lige vil der med et større antal 10. klasses elever på den samme skole, som på Brændkjærskolen, kunne formeres klasser med et større elevtal pr. klasse, hvilket muliggør, at den gennemsnitlige udgift pr. elev bliver mindre.
Elevernes evaluering
På elevsiden viser evalueringen samlet set, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. De fleste synes, at de har fået indfriet deres målsætninger og forventninger til 10. klasse, og at de har haft mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Langt de fleste af eleverne på Brændkjærskolen og IBC føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse, ligesom størstedelen også vil anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet. Næsten en fjerdedel synes slet ikke, at 10. klasse har levet op til deres forventninger. Alligevel føler relativt mange af eleverne, at de har haft mulighed for at udvikle sig socialt og fagligt i løbet af 10. klasse, og de fleste føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse. Næsten halvdelen af eleverne på Hansenberg vil ikke anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Billedet var nogenlunde det samme ved evalueringen af 10. klasse tilbuddet tilbage i efteråret 2014, hvor der også var stor tilfredshed blandt eleverne på Brændkjærskolen og IBC, mens 10. klasse på Hansenberg også her havde udfordringer som helt nyt 10. klasse tilbud med nye lærere og et nyt set-up.
I det forløbne skoleår er udskolet 10 elever (6,1%) fra Brændkjærskolen til enten produktionsskole eller erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Fra IBC er udskolet 3 elever (6,5%) og fra Hansenberg er udskolet 15 elever (37,5%) i løbet af skoleåret.
Lærernes evaluering
Lærerne i samtlige 10. klasse tilbud mener, at eleverne i 10. klasse også reelt har behov for et 10. skoleår, og at året har gjort dem uddannelsesparate. Lærerne er glade for samarbejdet med skolens UU-vejleder. Generelt er der udfordringer med elevernes mødestabilitet og motivation, men lærerne oplever samtidig, at eleverne modnes i løbet af skoleåret, og at de bliver afklarede med hensyn til uddannelsesvalg.
Ledernes evaluering
På Brændkjærskolen er der hos ledelsen stor tilfredshed med Kolding Kommunes 10. klasse tilbud, mens ledelsen på IBC og Hansenberg gerne ser flere 10. klasses linjer på erhvervsskolerne.
Driftsoverenskomst
Forvaltningen oplyser, at Kolding Kommune har indgået driftsaftaler med hhv. IBC og Hansenberg for skoleåret 2015/16 om varetagelse af 10. klasseundervisning som helårsforløb. Disse ophører uden yderligere varsel 31. juli 2016. Forhandling om evt. videreførelse af overenskomsterne skal ske senest 1. december 2015 på baggrund af UU Center Koldings evaluering af tilbuddene i samarbejde med IBC og Hansenberg.
Driftsoverenskomsterne blev indgået første gang for skoleåret 2014/15 med baggrund i de gældende partnerskabsaftaler med de to institutioner og med det formål at sikre flere unges overgang til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, således at en gennemførelse af 10. klasse på institutionerne i højere grad bliver starten på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen.
Økonomi
I medfør af de indgåede driftsoverenskomster betaler Kolding Kommune 60.000 kr. pr. elev for et skoleår på hhv. IBC og Hansenberg i 10. klasse. Kolding Kommune betaler i skoleåret 2015/16 for 2 klasser på IBC med i alt 48 elever og 2 klasser på Hansenberg med i alt 31 elever.
I skoleåret 2015/16 er der på Brændkjærskolen oprettet 6 10. klasser (inkl. eliteidrætsklassen) med i alt 130 elever. Kolding Kommunes udgift pr. elev er ca. 33.500 kr. for et skoleår. Alt andet lige vil der med et større antal 10. klasses elever på den samme skole, som på Brændkjærskolen, kunne formeres klasser med et større elevtal pr. klasse, hvilket muliggør, at den gennemsnitlige udgift pr. elev bliver mindre.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-09-2015
Første ”at” indstilles til Byrådets tiltrædelse, idet forvaltningen pålægges at sikre en model der følger fastholdelse, trivsel, undervisning og resultater langt tættere, og idet udvalget ønsker at følge udviklingen hvert år i aftalens forløb.
Beslutning Økonomiudvalget den 21-09-2015
Bilag
Sagsnr.: 14/7943
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Økonomiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.