Dagsorden eller referat

Ultimo marts 2019 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:

Socialpolitik, serviceudgifter:

• Regnskabsresultatet for 2019 forventes efter omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng at være tæt på det korrigerede budget på 290.525.000 kr. Det korrigerede budget er endnu ikke påvirket af en overførsel fra 2018 til 2019.
• Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt af forudsige den forventede overførsel til 2020, men et foreløbigt skøn er -5 mio. kr.
   

Socialpolitik, overførsler:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8.586.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.
   

Sundhedspolitik, serviceudgifter:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 112.857.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.
   

Aktivitetsbestemt medfinansiering

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 362.033.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.

Ultimo marts 2019 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:

Socialpolitik, serviceudgifter:

• Regnskabsresultatet for 2019 forventes efter omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng mv. at være tæt på det korrigerede budget på 270.641.000 kr.

• Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt af forudsige den forventede overførsel til 2020, men et foreløbigt skøn er -5 mio. kr.
   

Socialpolitik, overførsler:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8.586.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.
   

Sundhedspolitik, serviceudgifter:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 113.852.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.
   

Aktivitetsbestemt medfinansiering

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 367.597.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2020.

Der ansøges om følgende korrektioner for Social- og Sundhedsudvalgets bevillingsområde:

• Der flyttes 19.000 kr. i 2019 og 54.000 kr. fremefter fra socialpolitik vedr. centralisering af IT.
• Der flyttes 177.000 kr. i 2019 og 99.000 kr. fremefter fra sundhedspolitik vedr. centralisering af IT.
• Der flyttes 300.000 fra socialpolitik til administrationspolitik i 2019 og 400.000 kr. fremefter vedr. administrativ besparelse i budgetforliget for 2019.
• Der flyttes 850.000 kr. i 2019 fra administrationspolitik til socialpolitik vedr. opnormering på Overmarksgården.
• Der flyttes 510.000 kr. i 2019 og fremefter fra seniorpolitik til sundhedspolitik vedr. bruger/pårørende.
• Der flyttes 150.000 kr. i 2019 og 200.000 fremefter fra socialpolitik til fritids- og idrætspolitik vedr. udgifter til fritidspas.

Økonomiudvalget har i møde den 19. februar godkendt budgetstrategi 2020. Ud fra denne er forslag til tidsplan for budgetlægningen 2020 under Social- og Sundhedsudvalgets politikområder udarbejdet.

I forbindelse med budget 2019 besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.

Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis drøfter status på reduktionen af

serviceudgifter under Selvværd- og Sammenhæng.

Status for april og maj 2019 er vedlagt som bilag.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede på udvalgsmødet 23. januar 2019 arbejdsmiljøet i Familierådgivningens Afsnit for børn. Social- og Sundhedsudvalget anerkender, at et godt arbejdsmiljø er vigtigt, og ønsker derfor at følge indsatsen for et godt arbejdsmiljø i Familierådgivningens Afsnit for børn.

Familierådgivningen er Kolding Kommunes rådgivnings- og støttetilbud til børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp. Familierådgivningen er delt op i to afsnit; Afsnit for børn og Afsnit for unge. Denne sag omhandler de medarbejdere, der arbejder med undersøgelser, iværksættelse af indsatser og opfølgninger i Afsnit for børn.

Social- og Sundhedsudvalget har bedt forvaltningen om at lave status på sygefraværstallene og arbejdet for at styrke arbejdsmiljøet.

I denne udvalgssag gives tredje og fjerde status på sygefravær og tiltag for henholdsvis marts og april. Status er vedhæftet som to bilag.

Folketinget vedtog den 8. juni 2017 loven om de særlige psykiatriske pladser. I Region Syddanmark oprettes 15 pladser i Vejle pr. 1. marts 2018, hvorfor det ikke har været muligt at henvise borgere endnu. Senere på året suppleres der med 17 pladser i Esbjerg.
 

Loven blev vedtaget uden at inddrage kommunerne i forhold til af afsøge behovet for pladser, og det har efterfølgende vist sig, at kommunernes indmelding om behov var halvdelen af de pladser, der på landsplan blev vedtaget, skulle oprettes. Kolding Kommune tilkendegav, at behovet var en plads årlig.
 

Formålet med ophold på de særlige psykiatriske pladser er, at tilbyde en længerevarende behandlings- og rehabiliteringsindsats, for at stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre sin hverdag, samt at forebygge antallet af voldsepisoder og konflikter, der skaber utryghed blandt øvrige borgere/patienter og ansatte.
 

Målgruppen for de særlige pladser er/visitationskriterier:
 

• En særlig gruppe borgere, som har en svær psykisk lidelse

• Har særlige sociale problemer

• Vurderes at være i nærliggende og væsentlig fare for andre og er uforudsigelig i
                   sin adfærd.

• Har haft gentagende indlæggelser eller en længerevarende indlæggelse

• Opholdet vurderes af afgørende betydning for borgenes behov og vurderes egnet
                   til at forhindre, at borgeren vil fortsætte sit misbrug, kriminalitet og vold.

Alle kriterierne skal være opfyldt.
 

Et ophold kan vare mellem tre og seks måneder. Under opholdet kan der anvendes tvang inden for psykiatrilovens rammer.
 

I forbindelse med visitationen, skal der foretages en samlet vurdering af borgerens udfordringer med misbrug, evt. tidligere eller aktuelle dom(me), risikoen for tilbagefald i kriminalitet, historik af anvendelse af tvang i psykiatrien og magtanvendelse på botilbud inddrages.

Indholdet i tilbuddet er psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling, socialfaglig indsatser, beskæftigelse og aktiviteter. Et ophold på de særlige pladser kræver, at borgeren er motiveret for at tage imod behandlingstilbuddet – dvs. skal sige ja til tilbuddet.
 

Udfordringerne i forhold til brugen af pladserne er bl.a., at denne særlige målgruppe som oftest ikke har nogen sygdomsindsigt, og at de ikke ønsker indlæggelse på psykiatrisk afdeling. De indvilliger ofte ikke i en frivillig indlæggelse, men må indlægges med tvang eller på baggrund af en dom. Brugerne af pladserne ønsker ikke en indlæggelse, som vil begrænse deres frihed, og de har ikke et ønske om ændring i deres misbrug. Borgeren kan ikke indlægges med tvang på de særlige pladser.
 

Økonomi

Kommunerne har en medfinansiering på 80 procent af udgifterne til pladserne. De særlige pladser koster 1.750.000 kr. pr. år, det vil sige, at den kommunale medfinansiering er 1.400.000 kr. pr. plads pr. år. Kolding Kommunens andel er opgjort til 3.200.000 kr. pr. år (uden modregning af den kommunale DUT). Hvis der er ledige pladser, skal omkostningerne fordeles mellem kommunerne på baggrund af befolkningstal - dvs. alle kommuner kommer til at medfinansiere de særlige psykiatripladser, uanset om de anvender pladserne eller ej. For kommunen kan der også samtidig være en udgift for det botilbud, som borgeren bor i.

Udkast til Sundhedsaftalen er sendt til godkendelse i kommunalbestyrelser og regionsråd i Syddanmark. Sundhedskoordinationsudvalget vil på mødet den 26. juni 2019 endeligt godkende Sundhedsaftalen 2019-2023.

Sundhedsaftalen udgør den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet. Aftalen har til formål at bidrage til en forbedret sundhed blandt syddanskerne og til sammenhæng og bedre overgange på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Politiske visioner, målsætninger og virkemidler

Sundhedskoordinationsudvalget vil i den kommende sundhedsaftale skabe mere lighed i sundhed og i fællesskab og udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sundhedskoordinationsudvalget har valgt følgende visionsområder, hvor udvalget vil gøre en særlig indsats i aftaleperioden:

Vi samarbejder om forebyggelse for:

• Et røgfrit Syddanmark
• Mental trivsel blandt børn og unge
• Færre overvægtige

Vi arbejder for bedre overgange for:

• Mennesker med psykiske lidelser
• Ældre borgere
• Mennesker med kronisk sygdom

Vi sikrer sammenhæng til:

• Uddannelsesområdet
• Arbejdsmarkedet

De politiske visioner er udfoldet i konkrete og målbare målsætninger, som er koblet til de otte nationale mål for sundhedsvæsenet, sundhedsprofilen og nationale databaser. Sundhedskoordinationsudvalget kan således undervejs nemmere følge med i effekterne af de indsatser, som igangsættes og foretage eventuelle justeringer og prioriteringer i sundhedsaftalesamarbejdet. Det muliggør ligeledes, at Sundhedskoordinationsudvalget løbende kan følge med i, hvordan det går med at indfri målsætningerne og eventuelt justere i indsatserne.

Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt tre virkemidler, som parterne er enige om at holde sig særligt for øje, når de fælles visioner og målsætninger skal omsættes til konkrete indsatser og initiativer:

• Sæt borgeren først
• Tænk nyt- nye samarbejdsformer
• Mest mulig sundhed for pengene

Fra politiske visioner og målsætninger til indsatser

Sundhedskoordinationsudvalget har besluttet at opdele sundhedsaftalen i en politisk (vedlagte forslag) og en administrativ del (tillæg til sundhedsaftalen). Tillægget er under udarbejdelse i foråret 2019 og vil blandt andet beskrive de konkrete indsatser mv., der skal indfri de politiske visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2023. Det administrative tillæg sendes ikke i høring, men godkendes administrativt og af Sundhedskoordinationsudvalget på mødet den 26. juni 2019, inden det sammen med den politiske aftale sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen.

Forudgående proces

Forslaget til Sundhedsaftalen 2019-2023 er blevet til på baggrund af en inddragende politisk proces, som begyndte i foråret 2018, hvor medlemmer i alle de kommunale sundhedsudvalg, repræsentanter fra PLO Syd samt regionale politikere var inviteret til et opstartsmøde. Herefter blev der formuleret visioner for aftalen, som Sundhedskoordinationsudvalget præsenterede på lokalpolitiske møder i alle 22 syddanske kommuner i sensommeren 2018.

Inden aftalen blev sendt i høring, afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et møde for de kommunale udvalgsformænd, hvor høringsudkastet til Sundhedsaftalen 2019-2023 blev præsenteret. Herefter var aftalen i høring fra december 2018-februar 2019.

Der indkom 48 høringssvar på Sundhedsaftalen 2019-2023, og følgende justeringer er foretaget som følge af høringen:

• Visionen ’Vi arbejder for sømløse overgange’ er ændret til ’Vi arbejder for bedre overgange for’
• Der er tilføjet målgrupper/områder til de øvrige delvisioner:
  • ’Vi arbejder for bedre overgange for’:
    • Mennesker med psykiske lidelser
    • Ældre borgere
    • Mennesker med kronisk sygdom
  • ’Vi sikrer sammenhæng til’:
    • Uddannelsesområdet
    • Arbejdsmarkedet
• Der er tilføjet en målsætning om reduktion af overvægt blandt voksne med udgangspunkt i tal fra sundhedsprofilen (tilbage til 2010-niveau).  
• Der er tilføjet et tredje virkemiddel ’Mest mulig sundhed for pengene’ (LEON-princippet)
• Til virkemidlet ’Sæt borgeren først’ er det tilføjet, at der arbejdes ud fra den rehabiliterende tilgang, og at borgeren har et ansvar for egen sundhed.
• Der et tilføjet et afsnit, der beskriver sammenhængen mellem sundhedsaftalen og praksisplanen

Den videre proces

Efter endelig godkendelse på Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 26. juni 2019 indsendes aftalen til godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest den 1. juni 2019, hvorefter aftalen træder i kraft.

Sundhedskoordinationsudvalget vil én gang årligt gennem aftaleperiode udarbejde en status, som vil blive drøftet dels i udvalget, men ligeledes på årlige fællesmøder med kommunale udvalgsformænd samt repræsentanter for PLO Syddanmark.

Frit valg trådte i kraft fra 15. februar 2019. Frit valg ordningen omhandler udelukkende borgere, der har været indlagt på sygehuset og via Sundhedsloven har ret til genoptræning jf. Sundhedslovens §140. Det vil sige, at borgere, der henvises fra speciallæge, egen læge eller via plejepersonale ikke er omfattet af samme lovkrav om genoptræning inden for 7 kalenderdage.

Fra frit valg trådte i kraft den 15. februar 2019 og i perioden frem til 1. maj 2019 er 715 borgere udskrevet med en genoptræningsplan omfattet af kravet om genoptræning inden for 7 dage. Heraf er 96 blevet tilbudt frit valg, svarende til 13,42%, men kun 3 borgere, svarende til 0,41%, har takket ja til frit valg. Hvis de 96 borgere havde benyttet frit valg, havde udgiften beløbet sig til ca. 407.000 kr. Den reelle udgift til de 3 borgere, som har benyttet sig af frit valg, beløber sig til ca. 11.500 kr.

En af årsagerne til, at det ikke er muligt at overholde de 7 dage er, at Kolding Kommune modtager genoptræningsplanerne for sent. Det er gældende for ca. en tredjedel af de 96 borgere, som er tilbudt frit valg. Genoptræningsplanen er modtaget i kommunen med mere end 1 dages forsinkelse i 31 tilfælde. I 19 af disse tilfælde var der mere end 5 dages forsinkelse, hvilket betyder, at borger skal tilbydes frit valg, selvom de kunne tilbydes en tid indenfor 7 dage efter modtagelse af genoptræningsplanen.

Erfaringen hidtil i 2019 har vist, at få af de borgere, der er blevet tilbudt frit valg, benytter sig heraf. Det kan dog forventes, at jo mere kendt ordningen bliver, jo flere forventes at benytte sig af muligheden i fremtiden.

Det betyder en stor budgetmæssig usikkerhed i forhold til udgiften til frit valg, hvor det ikke er muligt at forudsige forekomsten af hvor mange, der benytter sig af frit valg.

Fokuseringen på at overholde ventetidsgarantien på 7 dage har den konsekvens, at ventetiden for andre grupper af borgere med behov for genoptræning stiger. For at overholde ventetidsgarantien for borgere, udskrevet fra sygehuset til genoptræning efter Sundhedslovens § 140, har det betydet, at der har været prioriteret færre ressourcer til borgere, der har behov for træning efter Servicelovens § 86 stk. 1 og stk. 2. I 1. kvartal 2018 var der 86 genoptræningsforløb og den gennemsnitlige ventetid var 15 dage. I 1. kvartal 2019 var der 64 genoptræningsforløb og ventetiden var steget til 31,6 dage.

De penge som er fulgt med lovgivningen har det ikke været muligt, kun at dedikere til ventetidsgarantien, idet træningsområdet i en afgrænset periode i 2017 og 2018 har modtaget SATS-puljemidler til at nedbringe ventetiden på genoptræningsområdet. Samtidig stiger antallet af genoptræningsplaner hvert år. Størstedelen af midlerne fra fritvalgsordningen kompenserer dermed for de udløbne SATS-puljemidler, og har ikke gjort det muligt at øge bemandingen tilstrækkeligt i forhold til at sikre en ventetid på 7 dage.

Med nuværende ramme er Sundhedsområdet udfordret på at tilbyde opstart af genoptræning indenfor rimelig tid. Når rammerne for at leve op til 7 dage ikke er til stede, betyder det, at der ikke vil kunne leves op til 7 dags kravet, uden at det sker på bekostning at andre borgere med behov for genoptræning.

Hvis det nedprioriteres, at leve op til kravet om genoptræningsplaner indenfor de 7 dage til borgere udskrevet med en genoptræningsplan efter Sundhedslovens § 140, så vil det have en økonomisk og budgetmæssig konsekvens, da der skal betales for træningen hos private leverandører af træning.

Hvis andre bundne opgaver som f.eks. træning efter Servicelovens §86 og hverdagsrehabilitering efter §83a nedprioriteres, så vil der være en menneskelig konsekvens i form af længere ventetid for borgeren, længere træningsforløb (da borgerens funktionsevne bliver dårligere i ventetiden) og en organisatorisk konsekvens i form af øgede udgifter til hjemmepleje, da hverdagsrehabiliteringsindsatserne er mindre.

For at kunne leve op til kravet om genoptræning inden for 7 dage efter udskrivning fra sygehuset og samtidig ikke nedprioritere andre grupper med behov for genoptræning, anbefaler forvaltningen at det drøftes, om der bør udarbejdes et budgetudvidelsesforslag, således at træningsområdet søges opnormeret med 1 stilling i 2020 og ½ i 2021.

De fleste spædbørn gylper, idet de har tilbageløb efter indtagelse af mad. Nogle gør det rigtigt meget og andre næsten aldrig, og det varierer også hvor længe efter et måltid spædbørn gylper.

Årsagen til at de fleste spædbørn gylper er, at den lukkemuskel (Lower Esophagal Sphincter (LES), som skal lukke mavesækken, så maveindholdet ikke løber tilbage, er umoden og derfor ikke kan lukke helt. Spædbørn indtager udelukkende flydende kost, som lettere løber tilbage i spiserøret end fast føde. Mavesækken fyldes forholdsmæssigt mere hos spædbørn, end hos voksne, det vil sige at mavesækken bliver relativt mere udspilet hos spædbørn, hvilket er endnu en årsag til, at de har større tendens til refluks end større børn og voksne.

Derudover ligger spædbørn på ryggen det meste af døgnet. Mavesækkens indhold kommer tættere på spiserøret, når man ligger ned – især på ryggen. Endvidere har spædbørn kortere spiserør end voksne har. Vejen fra mavesækken og op til munden er altså forholdsmæssigt kortere, og det er også en årsag til, at det er almindeligt for spædbørn at gylpe, modsat større børn og voksne.

Det er fuldstændigt normalt og uproblematisk når langt de fleste spædbørn gylper, og det er ikke forbundet med ubehag. Heller ikke selvom der er tale om store mængder gylp.

For nogle spædbørn indeholder tilbageløbet mavesyre, det gør ondt og kan skabe irritation for spædbarnet.

Reflukssygdom er, når refluksen, altså det maveindhold, som løber op i spiserøret fra mavesækken, giver hyppige eller vedvarende gener eller komplikationer. Det kan for eksempel være manglende trivsel, spiseforstyrrelser, smerter og gråd, søvnproblemer, syreskader i svælg og spiserør. Gylpen aftager i hyppighed, og hos de fleste spædbørn i løbet af det 1. leveår, bl.a. fordi maden bliver fastere og barnet befinder sig i oprejst stilling i længere tid.

For tidligt fødte og spædbørn med neurologiske sygdomme kan have permanent tilbageløb.

Symptomerne på refluks ved spædbørn kan være mange, gylp og/eller opkastning, smerter og gråd, klynker og er irritabel, kan ikke lide at ligge ned, overspiser eller underspiser, får maden galt i halsen, problemer med at sove, sover med nakken bøjet bagover, modvilje mod at bøvse

græder ved bøvser og gylp, våde bøvser, våd hikke, savler meget, rød om øjnene, ondt i ørene, lugter surt ud af munden, hoste, hæshed, hvæsende vejrtrækning, motorisk uro

vejrtrækningsstop (apnø), græder i autostolen/vil ikke sidde i autostolen. Nogle spædbørn med refluks har dog ikke umiddelbart symptomer på det.

Ifølge Sundhedsplejen består behandlingen af symptomlindring og man søger at forhindre udvikling af komplikationer. Spædbørn i god trivsel får ikke nogen behandling, og i første omgang afprøves løsninger i forhold til, hvad forældrene selv kan gøre. Ofte hjælper det at hæve hovedgærdet, fortykning af flydende fødemidler, mindre måltider, og for større børn kan det hjælpe at undgå visse fødevarer, der fremprovokerer reflux og et evt. vægttab, hvis borgeren er overvægtig, kan komme på tale.

Spædbørn kan få medicinsk behandling, der nedsætter produktionen af mavesyre, således at indholdet af mavesyre i mavesækken bliver mindre. Dette sker dog altid i samråd med lægen. 

Sundhedsplejen i Kolding kommune vurderer alle børn i forhold til deres udvikling, sundhed og trivsel. Ved mistanke om behandlingskrævende refluks henviser sundhedsplejersken til familiens praktiserende læge. Efterfølgende samarbejder sundhedsplejen, praktiserende læge eller sygehus læge om observationer, vejledning og evt. behandling.

Økonomiudvalget og Byrådet har på møder i januar 2019 behandlet sagen ”Budget 2019, fordeling af økonomisk råderum”. Det blev i den forbindelse besluttet, at direktørerne dagsordenssætter budgetnote 2, med henblik på en politisk drøftelse af konkrete tiltag på området.

På Social- og Sundhedsområdet er iværksat nedenstående 5 tiltag, der understøtter intentionerne om at mindske central kontrol og sikre, at beslutningerne træffes, der hvor

fag- og områdekendskabet er størst.

1. Fremtidens myndighed

I 2019 arbejder forvaltningen med projekt ”Fremtidens myndighed”. Formålet med projektet

er at finde ud af, hvordan myndighed og drift, f.eks. på hjemmehjælpsområdet, samarbejder

bedst muligt. Intentionerne i projektet er, blandt andet, at blive klogere på, om den

eksisterende bestiller-udfører-model (BUM) fungerer hensigtsmæssigt, eller om der er andre

måder samarbejdet mellem myndighed og drift kan styres på. Projektet er i en opdagelsesfase, og nogle af løsningsmulighederne kan f.eks. være, om der er bureaukrati

der kan reduceres, om hjemmehjælpernes borgernære kendskab kan spille en anderledes

rolle i myndighedsprocessen, eller hvordan fleksibiliteten og intentionerne med Selvværd
og Sammenhæng bedst muligt kan være udgangspunktet for samarbejdet mellem myndighed

og drift.
 

2. En tidlig, forebyggende indsats

Borgere, som bor i egen bolig og får brug for støtte i hjemmet, skulle tidligere igennem et større sagsbehandlingsforløb, før hjælpen kunne sættes i gang. Da Serviceloven blev revideret i 2018 fik kommunerne mulighed for at tilbyde borgerne en tidlig og forebyggende indsats (Servicelovens §82). Den mulighed besluttede Social- og Sundhedsudvalget i 2018 at gøre brug af i Kolding Kommune. Den tidlige og forebyggende indsats har færre krav til dokumentation, så sagsbehandleren skal ikke udfylde lige så mange papirer, før borgeren kan starte i et tilbud. I stedet tager sagsbehandleren udgangspunkt i borgerens centrum og har en dialog om, hvad borgeren ønsker, og hvad borgeren oplever at have brug for hjælp til. For borgerne betyder det, at de hurtigere bliver afklaret og at de får et tilbud, som tager udgangspunkt i det, de har brug for og er motiverede for at arbejde med.

Der arbejdes netop nu på at skabe En Indgang på tværs af målgrupper på Social- og Handicapområdet. En Indgang bliver et tilbud, hvor borgerne kan møde op og få fleksibel og hurtig hjælp af et tværfagligt team efter §82.

3. Critical Time Intervention på voksenområdet

Vi ved på socialområdet, at det ofte er svært for borgerne, når de befinder sig i kritiske overgange. Critical Time Intervention (CTI) er en socialfaglig metode, som er udviklet til netop disse situationer. Metoden støtter nemlig borgeren i overgangen til et nyt liv, styrker borgerens samlede livssituation, og understøtter borgeren i at blive mere selvhjulpen. Metoden er evidensbaseret, og den er netop nu ved at blive udbredt på bostøtteområdet til 18-30 årige. Fordi borgeren står midt i en masse forandringer, så kan medarbejderne have brug for en mere fleksibel værktøjskasse og for hurtigt at kunne støtte borgerne i det, der fylder netop nu. Det giver CTI mulighed for og derfor er forventningen, at vi ved at bruge metoden vil kunne give medarbejderne bedre mulighed til at fastholde fokus på borgerens ønsker og livssituation under hele forløbet.

4. Metodefrihed i bostøtten på psykiatriområdet (Servicelovens §85).

Når en borger visiteres til bostøtte efter Servicelovens §85 sker det normalt med indsatsmål, som sagsbehandleren allerede på det tidspunkt har formuleret sammen med borgeren. Det er så de mål, borgeren arbejder på sammen med medarbejderen i §85-tilbuddet. Det er en del af den almindelige sagsbehandlingsmetode på voksenområdet (Voksenudredningsmetoden)

Som en del af Selvværd og Sammenhæng arbejder vi også i §85-tilbuddene med at blive bedre til at tage udgangspunkt i borgerens ønsker og borgerens livssituation. Medarbejderne bruger f.eks. spørgsmål som ”Hvad er et meningsfyldt liv for dig?” og ”Hvad gør dig glad?” som indgang til sammen med borgeren at finde ud af, hvad borgerens mål skal være. Det nye er, at bostøttemedarbejderen må ændre i målene sammen med borgeren under forløbet, uden at skulle sætte en masse administrative ting i gang. I stedet sker det i dialog med sagsbehandleren og sammen med borgeren. Det gør det lettere for medarbejderne at fastholde fokus på borgerens centrum i hverdagen.

5. Slip faglighederne fri

Der er etableret et strategisk samarbejde mellem Sygehus Lillebælt, Sygeplejen og Sundhedsområdet i Kolding Kommune. Samarbejdet har fokus på det, der i Sundhedsaftalen kaldes ”sømløse overgange” og på det gode smidige og meningsfulde forløb for borgeren. Det strategiske samarbejde har ført til en stribe projekter under samleparaplyen ”Slip Faglighederne Fri”. Projekterne er kendetegnet ved praksisnære, ubureaukratiske samarbejdsformer, med udgangspunkt i borgerens centrum.

De forløb, der samarbejdes omkring, har en stor spændvidde – p.t. kan nævnes den ældre medicinske patient, borgere i den sidste fase af livet, borgere med behov for genoptræning og forebyggende indsatser i forhold til rygestop. De forskellige samarbejder og initiativer under ”Slip Faglighederne Fri” vurderes at have positiv effekt både for borgerens oplevelse og udbytte af forløbene.

Note 2: Borgerens Centrum via regelforenkling, mindre

bureaukrati og decentralisering

”Kolding Kommunes bevillingsregler fastlægger, at det stående udvalg delegerer bevillingen til forvaltningsdirektøren, der kan videredelegere inden for egen organisation. De eksisterende bevillingsregler giver dermed den enkelte direktør udstrakte frihedsgrader for at realisere et decentralt ansvar både budgetmæssigt og fagligt.

Det pålægges den enkelte direktør, at sikre, at friheden til at disponere inden for fagområdet øges yderligere med det mål at sikre, at beslutninger træffes der, hvor fag- og områdekendskabet er størst.

Det forventes, at en afledt effekt af en lavere grad af central kontrol og styring vil øge arbejdsglæde, ansvarlighed og trivsel i organisationen med det afledte resultat, at den oplevede borgerservice forbedres.

Redegørelse for øget decentralisering forelægges økonomiudvalget inden udgangen af første kvartal 2019.”

Bygningsvedligeholdelse for perioden 2020-2023 for ejendomme under Socialpolitik.

Energiredegørelsen for 2018 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.

Det samlede forbrug er opgjort for perioden 2015-2018 samt opgjort for hvert politikområde i perioden 2016-2018.

Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: 

• Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme
• Investeringer i energibesparende tiltag
• Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme 
• Forbruget under de enkelte politikområder
• De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning
• Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen
   

Redegørelsen udarbejdes med udgangspunkt i Energihandlingsplan III, som løber fra 2015 til og med 2022 og er samtidig en status for reduktion af CO2-emissioner i kommunens ejendomme.

Kolding Kommunes målsætninger for energi- og vandforbrug samt CO2-emissioner for ejede og lejede bygninger:

El-, vand- og varmeforbrug 

Mål Energihandlingsplan III:

Varme:     Reduktion på 10% i 2022 i forhold til 2015

El:            Reduktion på 17% i 2022 i forhold til 2015

Vand:       Reduktion på 20% i 2022 i forhold til 2015

Udover de i Energihandlingsplan III opstillede mål for reduktion af forbrug på el, vand og varme, har Kolding Kommune indgået følgende eksterne aftaler:

Klimakommune/Dansk Naturfredningsforening: CO2 Reduktion med 2% om året.

Covenant of Mayors: CO2 reduktion på 20% i perioden 2007-2020.

Status for reduktion af energi- og vandforbrug i forhold til målsætninger (forbrug pr. m²):

Elforbrug:

Det samlede elforbrug er i perioden 2015 til 2018 er faldet med i alt 4,7% til 27,8 kWh/m2.

Der er i 2018 gennemført en del investeringer i elbesparende tiltag, herunder en del konvertering til LED-belysning. Det forventes at det forholdsvise ambitiøse mål for 2022 vil kunne opnås.

Vandforbrug:

Vandforbruget er steget i 2018 med 4,5% ift. 2015, primært på grund af tørken. Såfremt målet om en besparelse på 20% i 2022 skal opnås vil der skulle igangsættes flere vandbesparende tiltag i årene fremover.

Der er i den kommende periode planlagt en optimering af lækagesikring, montering af flere vandbesparende armaturer, samt adfærdskampagner med fokus på vandbesparelser.

Varmeforbrug:

Varmeforbruget er faldet i 2018 ift. 2015 med 0,45%. Varmeforbruget opgives i kWh/m2 og holdes op imod målet for 2022. På grund af øget varmeforbrug siden 2015 er der igangsat flere initiativer, som delvist kan være årsag til at forbruget igen begynder at falde.

CO2-udledning

CO2-belastningen i perioden 2006 til 2018 samt den forventede belastning frem til 2022:

Det forventede CO2-udslip er vurderet i forhold til det forventede energiforbrug frem til 2022. Der er i beregningerne anvendt kendte CO2-tal, herunder blandt andet det forhold at TVIS i midten af 2017 gik over til en næsten CO2-neutral varmeforsyning baseret på flis, som også giver et fald i 2018. 

CO2-udledningen via kommunale ejendommes energiforbrug er sammenholdt med de CO2-mål, kommunen har forpligtet sig til gennem Covenant og Mayors (CO2-reduktion på 20 % i årene 2007-2020) og Klimakommune via Danmarks Naturfredningsforening (CO2 reduktion på 2 % om året fra 2007 og indtil 2021). Disse mål gælder dog for hele kommunen, og ikke kun for forbruget i de kommunale ejendomme.

Det samlede CO2-regnskab opgøres i de Grønne Regnskaber.

Forrentning af investeringer i Energihandlingsplanen.

Den årlige forrentning er beregnet ud fra den forventede besparelse i kWh pr. år og i forhold til årets investeringer til energispareprojekter. Energihandleplanen havde i 2018 en forrentning på 10,5 % pr. år eller 928.000 kr. excl. moms i forhold til en investering på 8.819.000 kr. excl. moms.

Investeringsniveau samt tilbagebetalingstid for energiinvesteringer fordelt på el, vand og varme i 2018:

Forventede aktiviteter i 2019: 

El:

Planlagte aktiviteter:

• Fokus på ejendomme med særligt højt energiforbrug.
• Fornyelse af belysning (nye armaturer, LED)
• Adfærdskampagne i storkøkkener
• Adfærdskampagne: Energibesparelser i Børnehøjde

Vand:

Planlagte aktiviteter:

• Testopsætning af forskellige vandsparearmaturer
• Forbedrede løsninger til vandalarmer
• Afprøvning af nudgingprojekt til at afkorte brusebadstider i idrætshaller.

Varme:

Planlagte aktiviteter:

• Fokus på ejendomme med særligt højt energiforbrug.
• Udskiftning til energirigtige vinduer.
• Ny CTS strategi for bedre styring af varmeinstallationer
• Efterisolering (teknisk, klimaskærm)

Energiredegørelsen for 2018 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.

Det samlede forbrug er opgjort for perioden 2015-2018 samt opgjort for hvert politikområde i perioden 2016-2018.

Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: 

• Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme
• Investeringer i energibesparende tiltag
• Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme 
• Forbruget under de enkelte politikområder
• De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning
• Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen
   

Redegørelsen udarbejdes med udgangspunkt i Energihandlingsplan III, som løber fra 2015 til og med 2022 og er samtidig en status for reduktion af CO2-emissioner i kommunens ejendomme.

Kolding Kommunes målsætninger for energi- og vandforbrug samt CO2-emissioner for ejede og lejede bygninger:

El-, vand- og varmeforbrug 

Mål Energihandlingsplan III:

Varme:     Reduktion på 10% i 2022 i forhold til 2015

El:            Reduktion på 17% i 2022 i forhold til 2015

Vand:       Reduktion på 20% i 2022 i forhold til 2015

Udover de i Energihandlingsplan III opstillede mål for reduktion af forbrug på el, vand og varme, har Kolding Kommune indgået følgende eksterne aftaler:

Klimakommune/Dansk Naturfredningsforening: CO2 Reduktion med 2% om året.

Covenant of Mayors: CO2 reduktion på 20% i perioden 2007-2020.

Status for reduktion af energi- og vandforbrug i forhold til målsætninger (forbrug pr. m²):

Elforbrug:

Det samlede elforbrug er i perioden 2015 til 2018 er faldet med i alt 4,7% til 27,8 kWh/m2.

Der er i 2018 gennemført en del investeringer i elbesparende tiltag, herunder en del konvertering til LED-belysning. Det forventes at det forholdsvise ambitiøse mål for 2022 vil kunne opnås.

Vandforbrug:

Vandforbruget er steget i 2018 med 4,5% ift. 2015, primært på grund af tørken. Såfremt målet om en besparelse på 20% i 2022 skal opnås vil der skulle igangsættes flere vandbesparende tiltag i årene fremover.

Der er i den kommende periode planlagt en optimering af lækagesikring, montering af flere vandbesparende armaturer, samt adfærdskampagner med fokus på vandbesparelser.

Varmeforbrug:

Varmeforbruget er faldet i 2018 ift. 2015 med 0,45%. Varmeforbruget opgives i kWh/m2 og holdes op imod målet for 2022. På grund af øget varmeforbrug siden 2015 er der igangsat flere initiativer, som delvist kan være årsag til at forbruget igen begynder at falde.

CO2-udledning

CO2-belastningen i perioden 2006 til 2018 samt den forventede belastning frem til 2022:

Det forventede CO2-udslip er vurderet i forhold til det forventede energiforbrug frem til 2022. Der er i beregningerne anvendt kendte CO2-tal, herunder blandt andet det forhold at TVIS i midten af 2017 gik over til en næsten CO2-neutral varmeforsyning baseret på flis, som også giver et fald i 2018. 

CO2-udledningen via kommunale ejendommes energiforbrug er sammenholdt med de CO2-mål, kommunen har forpligtet sig til gennem Covenant og Mayors (CO2-reduktion på 20 % i årene 2007-2020) og Klimakommune via Danmarks Naturfredningsforening (CO2 reduktion på 2 % om året fra 2007 og indtil 2021). Disse mål gælder dog for hele kommunen, og ikke kun for forbruget i de kommunale ejendomme.

Det samlede CO2-regnskab opgøres i de Grønne Regnskaber.

Forrentning af investeringer i Energihandlingsplanen.

Den årlige forrentning er beregnet ud fra den forventede besparelse i kWh pr. år og i forhold til årets investeringer til energispareprojekter. Energihandleplanen havde i 2018 en forrentning på 10,5 % pr. år eller 928.000 kr. excl. moms i forhold til en investering på 8.819.000 kr. excl. moms.

Investeringsniveau samt tilbagebetalingstid for energiinvesteringer fordelt på el, vand og varme i 2018:

Forventede aktiviteter i 2019: 

El:

Planlagte aktiviteter:

• Fokus på ejendomme med særligt højt energiforbrug.
• Fornyelse af belysning (nye armaturer, LED).
• Adfærdskampagne i storkøkkener.
• Adfærdskampagne: Energibesparelser i Børnehøjde.

Vand:

Planlagte aktiviteter:

• Testopsætning af forskellige vandsparearmaturer.
• Forbedrede løsninger til vandalarmer.
• Afprøvning af nudgingprojekt til at afkorte brusebadstider i idrætshaller.

Varme:

Planlagte aktiviteter:

• Fokus på ejendomme med særligt højt energiforbrug.
• Udskiftning til energirigtige vinduer.
• Ny CTS strategi for bedre styring af varmeinstallationer.
• Efterisolering (teknisk, klimaskærm).

Bygningsvedligeholdelse for perioden 2020-2023 for ejendomme under Sundhedspolitik.

Regnskabet er udarbejdet på grundlag af de bilag, som er bogført i Kolding Kommunes bogholderi i 2018.

Legatet henhører under Lov om fonde og visse foreninger.

Legatet uddeles fortrinsvis til personer med lav indtægt og uden formue, som på grund af sygdom eller anden uforudset begivenhed, der er opstået uden egen indflydelse, er kommet i trangssituation.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet

eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.