Dagsorden eller referat

Udvalget for Udfordrede Boligområder besluttede på mødet d. 27. august 2020 at revitalisere strategien for de udfordrede boligområder og godkendte samtidig en procesplan for revitaliseringen. Jf. procesplanen samles nu op på den inspiration og de indsigter, udvalget har fået siden udvalgets etablering i november 2018. Det sker med henblik på at identificere de tiltag, der vil kunne gøre en forskel lokalt i områderne i Kolding Kommune.

Udvalget har siden november 2018 indhentet inspiration til arbejdet med de udfordrede boligområder. Det er bl.a. sket gennem studiebesøg i både Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense, gennem kontakt til Aalborg Kommune og gennem en række oplæg om frivillige indsatser, den kriminalpræventive indsats, boligsociale indsatser, dagtilbud m.m. Udvalget har desuden gennem arbejdet med dispensationsansøgninger og henvendelser til Trafik- og Boligministeriet afsøgt mulighederne for lokal indflydelse på den nationale lovgivning.

Udvalget for Udfordrede Boligområder har tidligere peget på, at indsatserne både bør indtænke

forandring af boligområder og kvarterer/bydele, lokale fællesskaber og forandring for den enkelte. Samtidig bør der være en overordnet kobling til dagtilbud og skoler og et fokus på organisering og ressourcer.

Sideløbende har udvalget i sit arbejde en stor opmærksomhed på, at områderne skal være attraktive at bo i, at flytte til og at besøge – med andre ord: et godt sted at komme og bo for et bredt udvalg af mennesker.

Den lovpligtige ændring af beboersammensætningen i områderne understøttes af anvendelsen af styringskriterierne og af beskæftigelsesindsatsen. Begge bidrager til målsætningen om, at områderne skal af ghettolisten. At ghettostemplet forsvinder vil bidrage aktivt til områdernes attraktivitet både for nye beboere, investorer og besøgende fra andre dele af byen.

En understøttende kommunikationsindsats er en central del af arbejdet med en ny branding af områderne. Her skal opmærksomheden ligge på italesættelsen og respekten for beboerne, på at fejre succeser undervejs og sørge for positiv omtale af områderne for at bidrage til en ny fortælling.

I den tiårige periode frem mod 2030 understøttes områderne af varige forandringer via den fysiske omdannelse og etableringen af attraktive destinationer og ny infrastruktur, der åbner områderne og forbinder dem til den omkringliggende by. Supplerende kan der arbejdes med midlertidige destinationer, der kan bidrage til at levendegøre områderne og åbne dem for potentielle nye beboere. Det er centralt, at tiltagene også har relevans for beboerne i områderne.

Også kulturaktiviteter kan bidrage til områdernes attraktivitet for både beboere og besøgende. Aktiviteterne arrangeres i samarbejde med lokale aktører og evt. det boligsociale og kan med fordel kobles til de øvrige fokuspunkter og inddrage dagtilbud, skoler, foreninger og/eller lokale fællesskaber i planlægning og gennemførelse af kulturaktiviteter i områderne.

Samtidig viser arbejdet i Udvalget for Udfordrede Boligområder, at de tre områder i Kolding, Munkebo, Skovvejen og Skovparken, har hver deres individuelle kendetegn og derved også forskellige behov. Strategien for de supplerende indsatser bør tage højde for disse forskelle.

I det følgende gennemgåes hovedpointer fra de indsigter, udvalget har fået frem til nu. I bilaget ses en samlet oversigt over inspiration og indsigter.

Delmål, kort og langt sigte

Det kan være vigtigt at lave delmål, for ti år er en lang periode at afvente resultater, og kortsigtede mål er derfor også vigtige. En opstartet indsats kan umiddelbart give negativt udslag i tallene, men kan have et længere sigte, så det er vigtigt at fastholde fokus og bevare det lange sigte ift. indsatsens mål og værdi.

Sammenhængskraft til hele kommunen

Det gør en forskel at arbejde boligsocialt og boligstrategisk med hele kommunen. Det handler om sammenhængskraft og sikrer en større sammenhængskraft med det omkringliggende. Det indebærer også, at man kommer i områderne, selv om man ikke bor der. Det kan f.eks. handle om at arbejde koordineret med genhusning og byudvikling for at sikre blandede byområder og en jævn fordeling af billige boliger i kommunen.

Frivillighed

Der er allerede mange frivillige indsatser i områderne, og fokus bør ligge på værdiskabelse for beboerne og for kommende beboere.

Overskuelige opgaver og relevans for den enkelte kan bidrage til rekruttering af flere frivillige blandt beboerne. Hjælp til koordination og guidning i ”systemet” kan være af stor værdi.

Der er brug for områderne – og de skal have samme muligheder som den øvrige by

Det er essentielt at italesætte, at områderne skal have samme muligheder som resten af byen. En investering i områderne er derfor ikke en forfordeling af andre områder.

Kolding by har som andre større byer i Danmark brug for områder som disse. Der er behov for gode, billige boliger. Der kan arbejdes med at styrke områderne og tilføre dem værdi, idet der tages udgangspunkt i, hvilke muligheder, der allerede er iboende i områderne.

Det strategiske åbningstræk

Et markant strategisk åbningstræk kan gøre en forskel. Det er vigtigt, at dette er synligt ”udefra” også. Åbningstrækket danner basis for en markant og positiv italesættelse af omdannelsen af et område og kan give energi til den videre proces både internt i området for beboere og medarbejdere i processen og eksternt i forhold til nye beboere og investorer.

Oplæg fra Esbjerg Kommune

Der vil på mødet være oplæg fra Esbjerg Kommune, som bidrager med indsigter om arbejdet med strategiske tiltag, puljemidler og kulturtilbud i de udfordrede boligområder i Esbjerg.

Efterfølgende drøfter Udvalget for Udfordrede Boligområder, hvilke indsigter og fokusemner der har særlig relevans i Kolding-sammenhæng.

De unge i de udfordrede boligområder spiller en stor rolle i forhold til at skabe en positiv udvikling i områderne. Hvis det går godt for dem, kan det få en afsmittede effekt på andre grupper, f.eks. deres yngre søskende.

Der er mange aspekter i de unges liv, som påvirker og forstærker hinanden. Studieliv, fritidsaktiviteter, familiære forhold, fremtidsdrømme, beskæftigelse, kultur og fællesskaber. Alle disse faktorer er i spil for de unge, og de kan fremme eller hæmme deres vej til et selvstændigt og selvforsørgende voksenliv.

De unge har stor betydning for, hvorvidt boligområderne bliver karakteriseret som ghettoer. Eksempelvis har de særligt indflydelse på kriterierne omkring uddannelsesniveauet, andelen uden for arbejdsmarkedet og andelen af dømte. Hvis de unge er i gang med uddannelse, er der noget meningsfuldt at stå op til. Det vil ofte betyde, at de unge heller ikke har behov for at lave kriminalitet. Derfor er uddannelse en af grundstenene i at styrke både beskæftigelsen, trygheden og trivslen i boligområderne.

De seneste data viser, at der bor 327 unge i Munkebo og 603 unge i Skovparken mellem 15-29 år.

De 13-15 årige

Disse unge er typisk i gang med udskolingen på en folkeskole eller evt. en efterskole. De er således under uddannelse, og i gang med aktiviteter, der peger fremad i deres liv.

I denne periode vil de unge have en række forskellige tilbud i boligområderne. Det handler bl.a. om forskellige ungdomsklubber, som Ungdomsskolen tilbyder. Her kan de unge være sociale og opbygge relationer. De unge kan også få støtte til nogle af de faglige og uddannelsesmæssige overvejelser, de står i. Eksempelvis kan de få ekstra uddannelsesvejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, eller de kan få lektiehjælp. De kan også få hjælp til at udfylde ansøgninger, når de skal søge en ungdomsuddannelse. Det foregår på bl.a. på Munkevænget Skole og i ungdomsklubberne. De unge kan også blive hjulpet af nogle af Ungekontaktens gadeplansmedarbejdere. Ligeledes står SSP-samarbejdet klar til at koordinere og hjælpe unge, der er på vej ud på en uheldig glidebane. Helhedsplanen har igangsat forskellige lommepenge- og fritidsjobprojekter. Det betyder, at nogle af de unge får erfaringer med arbejdsmarkedet.

De 15-17 årige

De fleste 15-17 årige er gået ud af folkeskolen og har derved truffet en beslutning om deres uddannelsesmæssige fremtid. Det er en vigtig overgang, da det er i disse år, nogle unge mister tilknytningen til uddannelsessystemet og derefter har svært ved at komme i gang igen.

I august havde UU registeret 108 unge under 18 år fra Skovparken og Munkebo, som var gået ud af folkeskolen. Ud af disse 108 unge var 84 tilmeldt gymnasiale uddannelser, 13 var tilmeldt erhvervsuddannelser og resten var i gang med forberedende aktiviteter. En mindre gruppes tilmelding var uoplyst. Det giver et billede af, at de unge fra områderne primært søger de gymnasiale uddannelser frem for erhvervsuddannelser.

Der er også et stort fokus på at hjælpe de unge ud i foreningslivet gennem eksempelvis Get2Sport, som arbejder med at understøtte et velfungerende idrætsforeningsliv i områderne. Børn og unge hjælpes i gang med forskellige sportsgrene, og de frivillige aflastes, så de kan fokusere på træningen og klubdriften. Aktiv Fritid hjælper også nogle unge mellem 16-18 år til at blive en del af lokale foreninger.

De 18-30 årige

For nogle unge kan vejen direkte i beskæftigelse også være vejen til et godt arbejdsliv.

Derfor er det vigtigt at reducere antallet af unge, der både står uden for arbejdsmarkedet og som ikke er i gang med en uddannelse.

De seneste tal fra august 2020 viser, at udviklingen især har været fin i Munkebo, hvis der ses bort fra effekten af corona-nedlukningerne, hvor antallet af ledige unge toppede i april. I Skovparken er det især en stigning i uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp, som påvirkede udviklingen under corona-nedlukningerne.

I alt var omkring 104 unge fra områderne på uddannelseshjælp eller dagpenge i august. Derudover er antallet af unge, som er på a-dagpenge eller uddannelseshjælp i mere end et år, steget fra 32 til 36 i perioden marts-august 2020.

Iværksætteri og freelancearbejde kan også være en vej til et godt arbejdsliv for nogle af disse unge. Man behøver ikke være ledig, blot fordi man ikke har et traditionelt lønarbejde. Derfor vil Business Kolding, de videregående uddannelser og Ungecenter Kolding over de kommende måneder sætte fokus på mulighederne ved iværksætteri.

Der er som en del af den boligsociale helhedsplan ansat to uddannelsesmentorer, som hjælper unge, der er uddannelsesparate inden for et år. De unge får støtte til at blive klar til uddannelse eller afklaret omkring uddannelsesvalg og jobmuligheder. Det er en stor fordel, at uddannelsesmentorerne kan følge de unge, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Det kan hjælpe de unge til at blive fastholdt i uddannelsen og derved minimere frafald. Siden januar 2019 har uddannelsesmentorerne samarbejdet med 90 unge.

Designproces om fællesskaber

Der har været gennemført en designproces, hvor unge fra områderne har fortalt om deres oplevelse af fællesskaber. Opfattelsen er, at drenge og piger er opdelte, og de unge med en anden etnisk baggrund kun har få eller ingen danske venner. Til gengæld er de etniske fællesskaber mere inkluderende over for hinanden. Derudover har pigerne ofte flere pligter i hjemmet end drengene har, og forældrene har ofte høje ambitioner på de unges vegne, særligt ift. studie, lektier og karakterer.

Hvordan er udviklingen i områderne for de unge?

Hvis der kigges på de unge under 18 år, så er 97 ud af 108 i gang med ungdomsuddannelser, mens 5 er i gang med forberedende aktiviteter. Det er positivt, at så mange unge er i gang med relevante uddannelser.

Når man kigger på de 18-30 årige, så følger både Munkebo og Skovparken den generelle udvikling i Kolding på antallet af unge på uddannelseshjælp. Man kunne forvente, at områderne ville klare sig dårligere end Kolding samlet set, som det er tilfældet for områderne på andre parametre, men det er ikke tilfældet i 2020.

Det samlede indtryk er en fin udvikling i områderne på både uddannelse og ledighed.

Det foreslås, at der gennemføres et administrativt møde mellem de forvaltninger, som er involveret i ungeindsatserne i områderne. Her kan der kigges på indsatserne, behovet for yderligere koordinering m.v. Konklusionerne herfra vil blive forelagt udvalget.

På mødet fortæller ungechef Søren Bork Hansen om status på uddannelse og beskæftigelse for de unge i områderne, og fritidskonsulent Mona Bruun Enevoldsen bidrager med indsigter om de unges fritidsliv.

Udvalget for Udfordrede Boligområder besluttede d. 20. juni 2019 at følge de udsatte boligområder i Kolding Kommune samt øvrige almene boligområder med mere end 1.000 beboere. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udpegede i efteråret 2019 to mindre boligområder, som styrelsen fremover vil følge: et område omkring Norgesvej i nordbyen og et område omkring Snerlevej i sydbyen. Udvalget for Udfordrede Boligområder følger derfor også disse to områder.

Områderne følges via et monitoreringsværktøj, som måler på de fem ghettokriterier:

• Andel uden tilknytning til arbejdsmarkedet (>40 %)
• Andel dømte for hård kriminalitet (>2,03 %)
• Beboernes gennemsnitlige indkomst målt op mod gennemsnittet i regionen (<55 %).
• Andel som udelukkende har en grunduddannelse (>60 %)
• Andelen af beboere i området med ikke-vestlig baggrund (>50 %)

Monitoreringsværktøjet trækker på tal fra Danmarks Statistik, som er de samme, der benyttes til udregning af ghettokriterierne. Disse tal opdateres dog kun én gang årligt. De senest opdaterede tal blev præsenteret for Udvalget for Udfordrede Boligområder d. 15. juni 2020.

Ud over de årlige tal fra Danmarks Statistik ligger Kolding Kommune også inde med eget data, som gør det muligt at følge udviklingen på beskæftigelsesområdet tættere og med mere opdaterede data. Både en aktiv beskæftigelsesindsats i områderne og styringskriterierne i forbindelse med udlejning kan påvirke ghettokriteriernes beskæftigelseskrav.

Styringskriterier og kombineret udlejning

Som et led i parallelsamfundspakken blev der fra d. 1. december 2018 indført obligatorisk

fleksibel udlejning i Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Der blev herved givet fortrinsret

til boliger i området til personer i beskæftigelse eller under uddannelse. Samtidig blev det

indført, at ansøgere til en bolig i områderne blev bedt om at fremvise straffeattest.

Hensigten med, at boligorganisationer kan forlange, at den boligsøgende før indgåelse af

en lejekontrakt fremlægger ren straffeattest for sig selv og medlemmerne af den

boligsøgendes husstand, er at give boligorganisationerne mulighed for at afvise kriminelle,

som ønsker at bosætte sig i de pågældende boligområder.

Fra d. 1. juli 2019 blev endnu et styringsværktøj taget i brug - nemlig kombineret

udlejning. Det indebærer, at en ansøger ikke kan leje en bolig i områderne, hvis ansøger og ansøgers ægtefælle/samlever modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og ikke bor i områderne i forvejen. Styringskriterierne blev evalueret

på møde i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget d. 2. september 2020, og udvalget forelægges en fornyet status sommeren 2021.

Beskæftigelsesindsatser i områderne

• Åben rådgivning én dag ugentlig, hvor beboere kan få hjælp til bolig, økonomisk beregning og råd og vejledning om forskellige økonomiske ydelser.

• Projekt mellem AMU SYD og Jobcenter Kolding om job og kompetenceløft. Projektindhold: Vejlednings- og screeningssamtale, aktivitetstilbud, læseværksted, snusepraktik i AMU SYD’s værksteder, praktik, kompetenceløft via AMU forløbet –

Mål: at deltagerne kommer i beskæftigelse. Projektet blev igangsat i juni 2020 og

forventes afsluttet i februar 2021.

• Business Training 2.0. for ledige kvinder i Munkebo og Skovvejen/Skovparken.

Formålet med projektet er, at de deltagende kvinder kommer i beskæftigelse.

Der rekrutteres 20 kvinder fra de to udsatte boligområder, som hurtigt matches med en virksomhed med henblik på at skabe et virksomhedsrettet fokus fra starten. Grundtanken med projektet er, at deltagernes kompetencer og generelle arbejdsmarkedsparathed bedst trænes på en virksomhed, hvor også arbejdspladskulturen er en del af træningen. Projektet startede op i august 2020 og forventes afsluttet i marts 2021.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet d. 3. september 2020 at synliggøre tiltagene og pålagde desuden forvaltningen at udarbejde forslag med mere konkrete tiltag.

På mødet præsenteres Udvalget for Udfordrede Boligområder via et oplæg for de opdaterede data for beskæftigelsesområdet.

Udviklingsplanerne for Munkebo og Skovvejen/Skovparken blev godkendt af Boligministeren i efteråret 2019. En del af strategien bag udviklingsplanerne er, at områderne skal åbnes med nye netværk af veje og stier. Denne nye infrastruktur skal binde boligområderne bedre sammen med den omkringliggende by og gøre det muligt og naturligt at færdes i og gennem områderne.

Ændringsforslag for infrastruktur til Munkebo indebærer en sammenkobling mellem Munkevængets skole og Munkebo, herunder anlæggelse af et nyt vejforløb og en ny bred gang- og cykelsti igennem området. Der arbejdes med fem elementer:

1. Tilslutning til Gl. Esbjergvej
2. Ny vej øst for Munkevængets skole
3. Shared space øst for Munkevængets skole
4. Busvej/sivegade
5. Opgradering af stier.

De kommunale udgifter er estimeret til et omfang svarende til 16 mio. kr.

Ændringsforslag for infrastruktur for Skovvejen/Skovparken indebærer koblinger til et nyt vej- og stinet. Der skal laves et nyt netværk af veje og stier i området som middel til at opdele boligområdet i mindre enheder og for, at området bliver mere attraktivt for private investeringer.

For veje kræves kommunale medinvesteringer i forhold til:

1. Bidrag til ny hovedgade
2. Koblinger i forbindelse med en ny hovedgade
3. Opgradering af tilslutninger til Lærkevej.

For stier kræves kommunale medinvesteringer i forhold til:

1. Opgradering af den hovedstiforbindelse der løber gennem området og kobler sig på de tilstødende områder.

De kommunale udgifter er estimeret til et omfang svarende til 23 mio. kr.

Vedlagt er de to ændringsforslag, som er videresendt til budgetforhandlingerne for budget 2021 i februar 2021.

Det bemærkes, at der er ændret i den afledte drift for 2023 og 2025. Begge forslag estimeres den afledte driftsomkostning i 2023 at være 0 kroner. Fra 2025 vil den afledte drift være hhv. 400.000 kr. og 576.000 kr.

Udviklingsplanerne for Munkebo og Skovvejen/Skovparken blev godkendt af Boligministeren i efteråret 2019. I samarbejde mellem de involverede boligorganisationer og Kolding Kommune arbejdes nu på opstart af implementering af udviklingsplanerne.

Det følger af bekendtgørelse om fysisk forandring af hårde ghettoområder, at boligorganisationerne via kommunen:

• Hvert år fremsender en status for gennemførelsen af udviklingsplanen – i forhold til opfyldelse af milepæle og mål. Status sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
• Fremsender en særskilt ansøgning om evt. ændringer af den godkendte udviklingsplan.
• Løbende indberetter til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvis den godkendte fælles udviklingsplan ikke gennemføres i overensstemmelse med tidsplanen.

Den første årlige statusrapport skal være styrelsen i hænde senest d. 1. oktober 2020.

På møde d. 15. juni 2020 blev udvalget præsenteret for skabelonen for afrapporteringen med mulighed for at stille spørgsmål til ministeriet. Udvalget for Udfordrede Boligområder har spurgt, om det er muligt at få udsættelse grundet coronasituationen. Dette har ikke været muligt.

Munkebo og Skovvejen/Skovparken følger begge udviklingsplanens milepælsplan, og der er dermed ikke anledning til ændringsansøgning.

Afrapporteringen for begge områder er vedhæftet til orientering.

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterer om:

Merete Due Paarup, deltagelse i møde med ghettorepræsentanterne d. 21. september 2020 kl. 9-10.30.