Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
04-04-2018 09:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Lokaldemokratiudvalget |
Sted: |
Mødelokale 1.2 Vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/22371
Sagen behandles i
Forslag
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 04-04-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Da den valgte næstformand Christian Haugk udtræder af Lokaldemokratiudvalget, skal der vælges en ny næstformand.
Ifølge forretningsordenens § 4 kan udvalget til enhver tid omkonstituere sig ved valg af ny næstformand.
Valget foretages efter reglerne om flertalsvalg i § 24, stk. 1 i Lov om kommunernes styrelse.
Sagsnr.: 18/515
Resumé
Forvaltningen præsenterer på mødet et overblik over Bydelspuljen, herunder en række af de realiserede projekter og kriterierne for tildeling af midler. Bydelspuljen hører under Lokaldemokratiudvalget.
Der orienteres endvidere om ”Bæredygtig by” og om puljen til byhaver. Disse initiativer hører formelt under Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, men rummer en række aspekter og har afprøvet metoder til borgerinddragelse, som kan danne inspiration til arbejdet i Lokaldemokratiudvalget.
Efterfølgende vil repræsentanter fra 3 bydele i Kolding fremlægge deres erfaringer med bl.a. frivillighed, borgerinddragelse og lokaldemokrati.
Bydelsrepræsentanterne er fra:
Seest Samling v/ formand Kristian Petersen
Vonsild Iværk v/ kontaktperson Per Madsen
Lokalrådet i Bramdrupdam v/ formand Henrik Bøystrup
Dagsordenspunktet afsluttes med en fælles drøftelse med Lokaldemokratiudvalget og bydelsrepræsentanterne.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter og tager præsentationen til efterretning.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 04-04-2018
Godkendt.
Der var afbud fra ”Seest Samling” ved formand Kristian Petersen.
Sagsfremstilling
Bydelspuljen:
Byrådet har afsat 450.000 kr. årligt til Bydelspuljen, som hører under Lokaldemokratiudvalget. Via puljen kan forskellige bydele i Kolding søge midler til forskønnelse af deres lokalområde.
Lilla markering viser det geografiske område, hvorfra der kan ansøges om midler fra Bydelspuljen.
For at sikre, at de beløb der bevilges, bliver til glæde for et større boligområde, er det, med de gældende kriterier for tildeling af midler, et krav, at ansøgningen sendes på vegne af den lokale grundejerforening, andelsforening, borgerforening, boligforening, sportsforening eller lignende forening.
Det er endvidere en forudsætning, at projektet skal være offentligt tilgængeligt. Foreninger, der går sammen om at søge midler til større fælles projekter, har størst chance for at modtage midler fra puljen.
I forbindelse med indkaldelse af ansøgninger er det kommunikeret, at der kan søges meget bredt, hvis bare det der søges midler til, skaber forbedringer og forskønnelse i boligområdet, samt styrker fællesskabet og identiteten, for både børn og voksne i området.
Der er krav om, at der ved en bevilling fra puljen følger krav om en stor grad af frivillig indsats fra beboerne i området, fx til anlæg og vedligehold, og at der ikke gives bidrag til tidsbegrænsede aktiviteter. Projekterne ligger oftest på private arealer.
Det blev på mødet i Lokaldemokratiudvalget den 31. januar 2018 besluttet, at de hidtidige kriterier for ansøgninger fastholdes i 2018, og at kriterierne forventes revideret i samarbejde med Lokaldemokratiudvalget inden ansøgningsrunden i 2019.
Ansøgningsfristen i 2018 er den 3. april og årets projekter prioriteres og godkendes i Lokaldemokratiudvalget på mødet den 6. juni. Midlerne udbetales 1 gang årligt, typisk i juni måned. Det forventes, at projekterne er gennemført ved udgangen af det år, pengene uddeles.
Bæredygtig by og Byhaver
Forvaltningen har siden 2016 arbejdet med Bæredygtig by. Fra 2018 er der afsat midler til byhaver. Disse initiativer hører formelt under Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, men rummer en række aspekter og har afprøvet metoder til borgerinddragelse, som kan danne inspiration til arbejdet i Lokaldemokratiudvalget.
Bæredygtig By
I henhold til Bæredygtighedsstrategien vil kommunen gerne gøre det nemmere for borgeren ”at træffe det bæredygtige valg”.
Kommunen har i en årrække lavet projekter, kampagner og happenings for at inspirere borgerne til bæredygtige valg; fx Grøn Butik, Grøn Gade, supperundtur med madspildstema, Grøn Generation, facebooksiden ”Grøn i Kolding” m.fl. Borgerne i Kolding viser øget interesse for bæredygtighed, for selv at handle og sætte nyt i gang. Derfor valgte man i 2016 at samle ovennævnte aktiviteter under fællesprojektet ”Bæredygtig By”.
For at nå ud og få den vigtige dialog med borgerne, har kommunen i den forbindelse indkøbt og ombygget en container, døbt KOMtaineren, som flyttes rundt i kommunen, afhængigt af hvor man ønsker dialog med borgerne. Ved at komme ud til borgerne, i stedet for at de skal komme til kommunen på kontoret, kan man nemmere komme i dialog med dem og engagere dem i konkrete initiativer, skabe et mødested og nedbryde fordomme omkring ”dem og os”.
Byhavepuljen
På budget 2018 og fire år frem er der afsat 75.000 kr. årligt til Byhavepuljen.
Ca. 15.000 kr. pr. år forventes brugt til kampagner, happenings, annoncering, sociale medier, direkte henvendelse til borgerne om hvad byhaver er og hvad de kan skabe af forskønnelse og rammer for sociale fællesskaber.
De resterende ca. 60.000 kr. pr. år vil blive brugt til at hjælpe initiativtagere i gang, f.eks. med indkøb/flytning af jord, flytning af større materialer, hjælp til at finde egnede byhaveplaceringer, klargøring af areal m.m.
Erfaringer med frivillighed, borgerinddragelse og lokaldemokrati i 3 bydele.
Der har i en årrække været arbejdet med frivillighed, borgerinddragelse og lokaldemokrati i en række bydele i Kolding. Fællesskabernes formål, forankring, udfordringer og resultater kan være vidt forskellige.
3 af de bydele, som har mest erfaring med opgaven, er Seest, Vonsild og Bramdrupdam. På mødet vil en repræsentant fra hver af disse bydele fremlægge deres erfaringer og ønsker til samarbejdet i fremtiden.
Bydelsrepræsentanterne er:
Seest Samling v/ formand Kristian Petersen
Vonsild Iværk v/ kontaktperson Per Madsen
Lokalrådet i Bramdrupdam v/ formand Henrik Bøystrup
Dagsordenspunktet afsluttes med en fælles drøftelse med Lokaldemokratiudvalget og bydelsrepræsentanterne.
Sagsnr.: 17/14905
Resumé
Lokaldemokratiudvalget er optaget af lokaldemokrati og aktivt medborgerskab. Det emne har mange former og udvalget er nysgerrig på at høre om erfaringer fra de øvrige politiske udvalg og drøfte mulighederne for at arbejde sammen om at understøtte et mere aktivt medborgerskab.
Der foreslås oprettet et Rejsehold under Lokaldemokratiudvalget for at erfaringsudveksle med de andre politiske udvalg i Kolding Kommune med det formål at udvikle nye metoder til understøttelse af lokaldemokrati og medborgerskab.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 04-04-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
’Rejseholdet’ er et koncept for en struktureret proces for at gennemføre en dialog med de andre politiske udvalg i kommunen omkring fælles berøringsflader i forhold til Lokaldemokratiudvalget med hensyn til lokaldemokrati og medborgerskab.
Følgende spørgsmål skal drøftes:
Hvad er/indebærer lokaldemokrati og medborgerskab?
Hvordan kan vi videreudvikle lokaldemokrati og medborgerskab?
Hvordan kan vi styrke dialogen og erfaringer på tværs af politiske udvalg?
Struktur
Formandskabet inviterer, til en start, sig selv på besøg hos følgende udvalg på disse mødedatoer:
Fritids- og Idrætsudvalget, den 8. maj 2018, kl. 14.30-15.00
Social- og Sundhedsudvalget, den 20. juni 2018, kl. 8.00-8.30
Arbejdsmarkedsudvalget efter sommerferien
Hver drøftelse præsenteres for resten af Lokaldemokratiudvalget på udvalgets eget næstkommende møde.
På Lokaldemokratiudvalgets august-møde drøftes, hvorvidt der ønskes igangsat en ny runde med Rejseholdet hen over efteråret.
Sagsnr.: 18/2958
Resumé
Ultimo februar 2018 er forventningerne til Lokaldemokratipolitik, serviceudgifter for 2018 følgende:
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 04-04-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Regnskabet for Lokaldemokratipolitik forventes at være lig med budgettet.
Regnskabet pr. 28.02.2018 ser således ud:
I kr. | Korrigeret budget | Forbrug | I % |
Forsøg med ansættelse af koordinator i Vamdrup i samarbejde med Business Kolding | 200.000 | - |
|
Bydelspuljen | 450.000 | - |
|
Landsbypuljen | 2.330.000 | 400 |
|
Pulje til centerbyer | 790.000 | - |
|
Landsbykoordinator, forsøg på Stenderuphalvøen | 175.000 | 175.000 |
|
Planer for landsbyfællesskaber | 275.000 | - |
|
I alt | 4.220.000 | 175.400 | 4 |
Bemærkning til Økonomiudvalget
Der er intet at bemærke.
Der følges løbende op på budgetnoterne ved de administrative budgetopfølgninger. Når noterne er gennemført vil de fremgå af denne sag samt på kommunens hjemmeside. For Lokaldemokratipolitik er der én note vedrørende Landsbykoordinator.
Sagsnr.: 18/515
Resumé
Kolding Kommune har indmeldt sig i Landdistrikternes Fællesråd.
Et medlemskab koster 6.000 kr. pr. år + 8 øre pr. indbygger, i alt ca. 14.000 kr. pr. år.
Formålet er at få inspiration, at indgå i et netværk med andre kommuner om udfordringer og muligheder for det gode liv på landet og eventuelt at kunne samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd omkring den kommende Landsbykonference og arbejdet med at udarbejde de kommende planer for landsbyfællesskaber.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 04-04-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har indmeldt sig i Landdistrikternes Fællesråd.
Et medlemskab koster 6.000 kr. pr. år + 8 øre pr. indbygger, i alt ca. 14.000 kr. pr. år.
Formålet med medlemskabet er at få inspiration, at indgå i et netværk med andre kommuner om udfordringer og muligheder for det gode liv på landet og evt. at kunne samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd omkring den kommende Landsbykonference og arbejdet med at udarbejde de kommende planer for landsbyfællesskaber.
Landdistrikternes Fællesråds mission er at være praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden og erfaring til gavn for landdistrikter og yderområder.
I forbindelse med de indledende forberedelser til den kommende landsbykonference, er kommunens administrative medarbejdere af andre kommuner blevet anbefalet at inddrage viden og erfaringer fra Landdistrikternes Fællesråd, både i forhold til aktualitet og forankring.
En indmelding har endvidere været uformelt drøftet med Kontaktforums formandskab, som også kan se en række potentialer ved et kommunalt medlemskab af Landdistrikternes Fællesråd.
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Lokaldemokratiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 04-04-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet | Deltager |
|
|
Dato | Aktivitet | Deltagere | Godkendt af Lokaldemokrati- udvalget den … |
12.-13. april 2018 | TEKNIK & MILJØ "18 i Århus Teknik & Miljø er KL’s politiske konference for kommunalpolitikere og beslutningstagere på teknik- og miljøområdet i landets kommuner
Læs mere om konferencen på dette link – indholdet opdateres løbende - http://tilmeld.kl.dk/TM18 | Ole Alsted Hans Holmer Oluf Lykke Nielsen Yrsa Mastrup Asger Christensen Simon Rømer Møller | 10. januar 2018 |
28. februar 2018, kl. 12.30-15.30 | Byvandring i Kolding | AFLYST pga. sne | 10. januar 2018 |
Resumé
På mødet orienteres om nyt fra By-og Udviklingsforvaltningen inden for udvalgets område.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 04-04-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 04-04-2018
Godkendt.