Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
17-08-2020 08:15:00 |
---|---|
Udvalg: |
Lokaldemokratiudvalget |
Sted: |
Mindefondens bygning |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/567
Resumé
Vamdrup Byforum og forvaltningen præsenterer på mødet et overblik over en række planer og realiserede og planlagte projekter i Vamdrup. Præsentationen afsluttes med en besigtigelse på en tur rundt i Vamdrup.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter og tager præsentationen til efterretning.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er i regi af Centerbypuljen og borgerplanen realiseret og planlagt en række større og mindre projekter i Vamdrup.
I borgerplanen for Vamdrup findes en række visioner og ønsker til prioriteringer af den fremtidige udvikling af Vamdrup.
Der er for nuværende fokus på fortsat udvikling af området ved Kinotorvet med Kino, bibliotek, grønt strøg, parkering og boliger.
Vamdrup Byforum og forvaltningen præsenterer på mødet et overblik over en række af de realiserede og planlagte projekter i Vamdrup. Vamdrup Byforum deltager under dette punkt i temamødet og vil her redegøre for projekter og Byforums fokusområder i Vamdrup.
Præsentationen afsluttes med en besigtigelse af udvalgte lokaliteter i området ved Kinotorvet og stadiongrunden sammen med Vamdrup Byforum.
Sagsnr.: 19/567
Resumé
Formand for Lokaldemokratriudvalget Ole Alsted (V) har på vegne af Venstre i Kolding, anmodet om at få et punkt optaget på Lokaldemokratiudvalgets dagsorden, omhandlende udarbejdelse af en samarbejdsmodel til lokalområderne for at forebygge/mindske uro/hærværk i weekender og ferieperioder.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det af Ole Alsted (V) stillede forslag drøftes.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Forslaget blev drøftet.
Det blev besluttet, at forvaltningen i løbet af efteråret 2020 fremlægger forslag til samarbejdsmodel, mulige initiativer og eventuelt et pilotområde.
Sagsfremstilling
Formand for Lokaldemokratriudvalget Ole Alsted (V) har på vegne af Venstre i Kolding, anmodet om at få følgende punkt optaget på Lokaldemokratiudvalgets dagsorden:
”Vi har nu gentagne gange her i sommerferien set, hvordan mange lokalområder er plaget af ødelagte legepladser, hærværk og larm i en sådan grad, at politi tilkaldes. Det bør og skal vi kunne gøre bedre. Ingen tvivl om at vi mødes med ønsker om at Kolding Kommune stiller lokaler til rådighed, men der er også mange andre aktiviteter der kan igangsættes, uden det behøver at koste mange penge. Det skal vi have drøftet i fællesskab.
Jeg forestiller mig en samarbejdsmodel bestående af borgerforening/idrætsforening/forældre/de unge/skolen/ungdomsskolen og måske andre.
Vi skal have aktiveret forældre i højere grad end de er nu, vi skal være bedre til at passe på hinanden, vores ting og vores kommune.
Jeg vil herved bede om at forvaltningen hurtigst muligt kommer med et oplæg på en kommende samarbejdsmodel, der skal prøves af i et område først, evalueres og efterfølgende bredes ud i vores mange lokalsamfund – efter behov”.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen har været i dialog med Kim Hansen, Socialforvaltningen, der er daglig leder af kommunens SSP-samarbejde. Det er aftalt, at Kim Hansen på udvalgsmødet gør rede for, hvor der især har været udfordringer denne sommer, hvilke strukturer, der allerede findes for at håndtere det og dermed lægger op til en drøftelse af, hvordan dette kan aktiveres og videreudvikles.
Sagsnr.: 19/567
Resumé
Lokaldemokratiudvalget besøgte den 15. juni Alfabo til en temadrøftelse om initiativer i området omkring Munkebo.
Udvalget blev på mødet opfordret til at drøfte nogle spørgsmål om, hvordan udviklingsplanen bedst kan realiseres, og hvordan Byrådet og forvaltningen kan understøtte processen. Grundet tidspres på mødet blev drøftelsen af spørgsmålene udsat til drøftelse på mødet i Lokaldemokratiudvalget den 17. august.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at de af Alfabo stillede spørgsmål drøftes.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
De af Alfabo stillede spørgsmål blev drøftet, og forvaltningen sammenfatter et svar, der sendes til Alfabo.
Sagsfremstilling
Lokaldemokratiudvalget besøgte den 15. juni Alfabo til en temadrøftelse om initiativer i området omkring Munkebo. På mødet fremlagde bygge- og udviklingschef hos Alfabo Stefan Vestergaard et oplæg om den igangværende udviklingsplan, og om hvordan Alfabo arbejder med at gøre området mere attraktivt for beboerne, med at aktivere frivillige og tilskynde til mere aktivitet og fællesskab, og med at udvikle sammenhængen til de tilstødende boligområder i bydelen.
Udvalget blev endvidere opfordret til at drøfte nogle spørgsmål om, hvordan udviklingsplanen bedst kan realiseres, og hvordan Byrådet og forvaltningen kan understøtte processen. Grundet tidspres på mødet blev drøftelsen af spørgsmålene udsat til drøftelse på mødet i Lokaldemokratiudvalget den 17. august.
Spørgsmål fra Alfabo til drøftelse i Lokaldemokratiudvalget:
- Hvordan ser I realiseringen af udviklingsplanen i relation til et aktivt lokalmiljø?
- Kolding Kommune har en stor aktie i udviklingsplanen – kunne vi sætte nogle fælles mål til lokaldemokratiet i forbindelse med realiseringen af udviklingsplanen?
- Kunne vi sammen definere hvilke type borgere, som vil kunne bidrage mest til bydelen?
- Har I erfaringer med en lignende proces andre steder i kommunen?
Vi skal definere og skabe en ny bydel i området omkring Munkebo. Fokus er på organisering og samarbejde med resten af lokalsamfundet.
- Hvordan gør vi et lokalråd til omdrejningspunkt for lokalsamfundet?
- Hvad er lokalrådets rolle og ansvar i lokalsamfundet? Storebror / lillebror forhold
- Hvis vi tænker lokalrådet i den bedste udgave, hvordan sikrer vi, at alle borgere kan deltage og få indflydelse?
- Hvordan kommunikerer vi så alle læser med, også dem der ikke umiddelbart er motiverede?
Sagsnr.: 19/567
Resumé
Lokaldemokratiudvalget besluttede på mødet den 5. december 2018, at en del af det tiloversblevne beløb, der tidligere var afsat til en landsbykonference, kunne anvendes til at indgå i projektet Landsbybooster.
Landsbybooster er efterfølgende blevet forsinket, og der gives på mødet en redegørelse for den aktuelle status for projektet, og landsbyerne i Kolding Kommunes mulige udbytte af resultaterne.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at redegørelsen tages til efterretning.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Idet Merete Due Paarup er inhabil, deltog hun ikke i behandlingen af sagen.
Godkendt.
Merete Due Paarup
Sagsfremstilling
Lokaldemokratiudvalget besluttede på mødet den 5. december 2018, at en del af det tiloversblevne beløb, der tidligere var afsat til en landsbykonference, kunne anvendes til at indgå i projektet Landsbybooster.
Det er efterfølgende drøftet på møde med Lokaldemokratiudvalgets formandskab og Landsbyforums forretningsudvalg, at der kunne afsættes op til 50.000 kr. af de tiloversblevne midler til projektet, afhængig af udbytte og pris for kommunens landsbyers deltagelse i et release-arrangement. Tilkendegivelsen om mulig støtte blev givet med forventning om, men dog uden betingelse for, at kommunens landsbyer ville få et direkte udbytte, herunder at der i forbindelse med støtten blev mulighed for deltagelse i et release-arrangement til afholdelse i f.eks. Kolding forventeligt i løbet af 2019.
Det lykkedes ikke at afholde et release-arrangement for Landsbybooster i løbet af 2019. Forvaltningen har i juni 2020 taget kontakt til ImageConsult ved Merete Due Paarup, som er projektleder på projektet Landsbybooster, for at få en aktuel status på projektet.
ImageConsult oplyser, at Landsbybooster er blevet forsinket og økonomisk beskåret ad flere omgange. En del af projektøkonomien stammer fra Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje, og særligt denne har været meget langsommelig i udbetaling af støtte, hvilket har forsinket projektet.
Landdistrikternes Fællesråd (LFR) er partner i projektet. Kommunens udmeldelse af organisationen pr. 31. december 2019 har medført, at man ikke ønsker at gennemføre projekt-release i Kolding kommune.
Det blev derfor valgt, at den afsluttende fremlægning og præsentation af Landsbybooster skulle ske i forbindelse med generalforsamlingen i Landdistrikternes Fællesråd i foråret 2020. Dette blev efterfølgende aflyst grundet Covid-19. Arrangementet forventes nu gennemført i november 2020, men er endnu ikke datosat eller geografisk placeret.
Grundet ovennævnte udsættelse og justering af projektet har ImageConsult ikke modtaget støtte fra Kolding Kommune til Landsbybooster.
ImageConsult foreslår, at der gennemføres en særskilt workshop for Kolding Kommunes landsbyer, eftersom disse efter Kolding Kommunes udmeldelse af Landdistrikternes Fællesråd ikke vil kunne deltage i Landdistrikternes Fællesråds release-arrangement.
Dette kunne f.eks. gennemføres som fyraftensmøde på KUC i en workshopform, hvor værktøjerne i Landsbybooster afprøves. Både de elektroniske og de fysiske. Landsbyerne kunne ved denne lejlighed have mulighed for at deltage sammen med flere fra deres bagland, på samme måde som på inspirationsturen med landsbyerne og Lokaldemokratiudvalget til Sydfyn i forsommeren 2019. Der er endnu ikke udarbejdet et budget for afholdelse af et sådant arrangement.
Formand for Landsbyforum, Jan Rothausen er imødekommende over for denne idé. Jan Rothausen vil dog meget gerne vente med en præsentation til foråret 2021. Dels påpeger han, at frivillig-Danmark får ekstra travlt i efteråret 2020. Dels vil han gerne vente med arrangementet til projektet Landsbybooster er blevet endeligt fremlagt og afsluttet af ImageConsult sammen med Landdistrikternes Fællesråd.
Sagsnr.: 20/12803
Resumé
Corona-krisen har øget både ensomheden og lysten til at hjælpe hinanden. Det har skabt større efterspørgsel på digitale måder at være sammen og sociale på.
Boblberg og Online Befriender er to nye digitale platforme i Kolding Kommune, hvor borgere og frivillige kan mødes online og have meningsfulde samtaler og finde sammen i nye fællesskaber. Borgere i Kolding Kommune fik adgang til begge platforme 1. august 2020, og kendskabet til platformene er nu ved at blive udbredt.
Boblberg er en online opslagstavle på en hjemmeside, hvor alle borgere i kommunen kan finde ny fællesskaber ved at oprette opslag eller svare på andres opslag. Online Befriender er en online besøgstjeneste, hvor mennesker med særlige behov der oplever ensomhed kan have online samtaler med særligt uddannede frivillige.
De to nye digitale platforme tager udgangspunkt i borgerens centrum og borgernes forskelligartede behov. Samtidig sætter løsningerne fællesskabet i spil – både for den brede befolkning, der har brug for et sted at finde fællesskaberne (Boblberg) og for dem, der har brug for hjælp til at finde vejen ind i fællesskaberne igen (Online befriender).
Der er tale om et pilotprojekt finansieret af midlertidige midler. Der vil under pilotprojektet blive udarbejdet et beslutningsgrundlag til en politisk stillingtagen til, om platformene skal permanentgøres.
Sagen behandles i
Seniorudvalget (11.08.2020), Arbejdsmarkedsudvalget (13.08.2020), Lokaldemokratiudvalget (17.08.2020), Social- og Sundhedsudvalget (17.08.2020) og Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget (17.08.2020)Fritids- og Idrætsudvalget (18.08.2020), Børne- og Uddannelsesudvalget (19.08.2020), Kulturudvalget (24.08.2020).
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hanne Dam
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 17-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 19-08-2020
Godkendt.
Ole Rosengreen Martensen
Beslutning Kulturudvalget den 24-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Forebyggelse af ensomhed har en stigende interesse i samfundet, da ensomhed kan føre til mindsket livskvalitet og har betydning for sundheden. Mennesker, som oplever, at de er ensomme, har dårligere helbred, og de har også sværere ved at overvinde sygdom end mennesker med stærke sociale relationer. Ensomhed og svage sociale relationer er derfor ikke kun et socialt problem, men øger også presset på sundhedssektoren.
I Kolding Kommune havde allerede inden Corona-krisen erfaret, at der var et stigende behov for skabe sociale fællesskaber og samtaler mellem borgere, som kan styrke deres fysiske og mentale sundhed og derved mindske ensomheden.
Corona-krisen har på mange måder øget ensomheden blandt borgere. I øjeblikket opleves derfor et momentum og øget positiv interesse blandt både borgere og medarbejdere for nye digitale løsninger.
På den baggrund er Kolding Kommune to nye digitale løsninger, der sætter borgeren og fællesskabet i centrum: Boblberg og Online Befriender.
Boblberg er en borger-til-borger-portal, der danner rammerne for et digitalt fællesskab, hvor borgere kan finde hinanden i fællesskaber om fælles interesser, udfordringer og aktiviteter i den virkelige verden. Det sker ved at man på hjemmesiden Boblberg.dk kan at oprette bobler (opslag) på en online opslagstavle. Indholdet på platformen oprettes af borgerne selv inden for de interesser og emner, som de finder interessante og reagere på andres bobler. Det kan fx være bobler om gå-makkere, nye venner, madklub, følgeskab til aktiviteter og efter andre personer, som står i samme situation som dem selv. Boblberg kan bruges af alle borgere i Kolding Kommune.
Online Befriender er en online platform, hvor borgere matches med en frivillig ”online besøgsven”, som de kan have samtaler med over internettet. Online Befriender er målrettet ensomme borgere med sociale eller psykiske udfordringer eller behov. De frivillige bliver uddannet i ”den gode samtale” og lærer om adfærdsmønstre relateret til fx social angst, depression og misbrugsproblematikker. Det vigtige i samtalerne er, at det ikke handler om sygdom og diagnoser, men derimod om ”det normale liv”. Fællesskaberne går på tværs af alder, køn, uddannelse, beskæftigelse og geografi.
Formålet med begge digitale løsninger er at give ensomme og isolerede borgere modet og lysten til at deltage i aktive fællesskaber eller samtaler. Målet er, at borgeren selv skal kunne anvende løsningerne og via hjælp til selvhjælp aktivt bidrage til forebyggelse af ensomhed og forøgelse af livskvalitet.
De to løsninger har det til fælles, at de ønsker at sætte borgeren og fællesskabet i centrum. Derudover er det også to løsninger, som på sigt involverer kommunen i begrænset omfang. Det er målet, at borgerne selv skal kunne anvende begge online portaler, og på sigt gennem disse online sociale fællesskaber øge livskvaliteten. Løsningerne har desuden det til fælles at:
- De fastholder og giver ensomme og isolerede borgere modet
- De øger lysten blandt borgere til at deltage i aktiviteter og fællesskaber samt bringer deres egne kompetencer i spil
- De understøtter aktivt medborgerskab, kultur og livslang læring
- De tilgodeser de forskellige behov, borgeren har
Begge digitale platforme har været tilgængelige for Kolding Kommunes borgere d. 1. august i år.
Boblberg vil blive brugt på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Online Befriender bruges af Socialforvaltningen og af Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, i første omgang på arbejdsmarkedsområdet. Forvaltningerne vil igangsætte en række initiativer for at udbrede kendskabet til løsningerne, så flest muligt kan få gavn af dem. Et af initiativerne er en bred kommunikationsindsats til borgere i kommunen om Boblberg, som går i gang i august. Der vil samtidig blive gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til Online Befriender blandt medarbejdere og borgere, som allerede i dag har kontakt til kommunen på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet.
Indførelsen af Online Befriender og Boblberg er et pilotprojekt igangsat af direktionen med henblik på at afprøve de to digitale platforme. Der vil i løbet af projektperioden blive udarbejdet et beslutningsgrundlag til brug for en politisk stillingtagen i 2021 i forhold til en eventuel permanentgørelse. Pilotprojektet finansieres af midlertidige midler og en evt. permanentgørelse kræver en tilvejebringelse af finansiering til de varige driftsomkostninger.
Sagsnr.: 20/21323
Resumé
Forum Christiansfeld har i samarbejde med Brødremenigheden og Pigeskolen P/F fremsendt ansøgning til Centerbypuljen.
Forvaltningen anbefaler, at det fremsendte forslag godkendes.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren forslår,
at Forum Christiansfeld, Brødremenigheden samt Pigeskolen P/F forslag til forhåndsdisponering af Centerbypuljen 2020 godkendes.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Forum Christiansfeld har i samarbejde med Brødremenigheden og Pigeskolen P/F fremsendt projektansøgning til Centerbypuljen 2020. Det er forvaltningens anbefaling, at udvalget godkender den fremsendte ansøgning.
Der er 190.000 kr. til hver enkelt centerby.
Forum Christiansfeld søger om 140.000 kr. til medfinansiering til renovering af Passagen ved Søsterhuset.
Gennem de seneste år er Søstrehuset og Pigeskolen renoveret og istandsat (igangværende). Søstrehuset have er blevet nyanlagt og er støttet af Forum Christiansfeld. Passagen ved Søstrehuset skaber adgang til den flotte have samt til Søstrehusets gård.
En nyetablering af Passagen med chaussesten og granitfliser vil gøre området yderst attraktivt og være med til at ”afslutte” de store renoveringer samt skabe sammenhæng i området.
Der har løbende været en dialog med Kolding Kommune.
Der arbejdes i Forum Christiansfeld på en afklaring af, hvordan de sidste 50.000 kr. ønskes prioriteret. Der forventes en afklaring i starten af efteråret 2020.
Bilag
Sagsnr.: 20/21856
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p. nr. 4786 Vamdrup, realisering af helhedsplan.
Vamdrup Byforum har fremsendt ansøgning frigivelse af midler ved Borgerplanmidlerne 2020.
Vamdrup Byforum ansøger om frigivelse af 20.000 kr. til delvis dækning af udflugtspavillon i Margrethelund samt 15.000 kr. til rådgiver på opgaven vedrørende Det Grønne Strøg, i alt 35.000 kr.
Forvaltningen anbefaler, at ansøgningen om frigivelse af midler fra Borgerplanmidlerne 2020 godkendes.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Vamdrup Byforums ansøgning om frigivelse af midler fra Borgerplanmidlerne 2020 godkendes.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Indstilles til Byrådets godkendelse.
Sagsfremstilling
Udflugtspavillon i Margrethelund
Vamdrup Byforum har i en periode beskæftiget sig med opførelse af udflugtspavillon i Margrethelund. Budget for opførelse af ny udflugtspavillon er udarbejdet. Af dette fremgår, at det samlede projekt inklusive fliser og bænkesæt vil kræve en bevilling på 20.000 kr. foruden de midler fra Centerbypuljen 2020, som er godkendt.
Udflugtspavillon i Margrethelund er et centralt element i Det Grønne Strøg mellem Torvet og Kongeåen og indgår således i Borgerplan 2015.
På denne baggrund ansøger Vamdrup Byforum om frigivelse af 20.000 kr. af Borgerplanmidler 2020 som bidrag til opførelse af udflugtspavillon i Margrethelund.
Det Grønne Strøg
Det Grønne Strøg er ønsket om et sammenhængende område og grønt strøg fra Torvet i nord mod Kongeåen i syd. Det Grønne Strøg skal være af høj æstetisk kvalitet, der rummer et centralt byrum samt arealer til fortrinsvis kulturelle aktiviteter. Langs Det grønne strøg vil der være særlige ned slag som, kunstnerisk belysning under jernbanebroen i Østergade, Kinotorvet, ny funktionel parkeringsplads ved Vamdrup Kino, Margrethelund samt indbygning af et amfiteater i den naturlige, sydvendte skrænt i retning mod Kongeåen.
På denne baggrund ansøger Vamdrup Byforum om frigivelse af 15.000 kr. af Borgerplanmidler 2020 til rådgiver på opgaven vedrørende Det Grønne Strøg.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 20/14264
Resumé
Budgetbidraget for Lokaldemokratipolitik svarer til vedtagne budgetramme for perioden 2021 - 2024 vedtaget af Økonomiudvalget den 21. april 2020.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med budgetprocedure 2021. Rammerne er godkendt på Økonomiudvalgets møde den 21. april 2020, men revideres løbende.
Bevillingsrammen for Lokaldemokratipolitik er udnyttet således (i hele 1.000 kr.):
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Bevillingsramme | 3.638 | 3.621 | 3.603 | 3.586 |
Budgetbidrag | 3.638 | 3.621 | 3.603 | 3.586 |
Difference | 0 | 0 | 0 | 0 |
Bidraget er i overensstemmelse med den korrigerede bevillingsramme for Lokaldemokratipolitik.
Forvaltningen foreslår at reduktionen på 0,5 % på bevillingsrammen for 2024 udmøntes ved at reducere bevillingen til at udvikles landsbyfællesskabsplaner med 17.000,- kr.
Denne bevilling vil herefter have følgende ramme:
Bevillingsrammen for landsbyfællesskabsplaner efter foreslået reduktion i 2024
(i hele 1.000 kr.):
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Bevillingsramme | 333 | 333 | 313 | 313 |
I alt besparelse | 0 | 0 | 0 | 17 |
Sagsnr.: 20/5589
Resumé
Ultimo juli 2020 er forventningerne til Lokaldemokratiudvalgets politikområder, serviceudgifter for 2020, følgende:
- Regnskabet forventes at være 0,3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Regnskabet for Lokaldemokratipolitik forventes at være 0,3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget.
Regnskabet pr. 31. juli 2020 ser således ud:
I kr. | Korrigeret budget | Forbrug | I % |
Bydelspuljen | 535.000 | 205.267 | 38% |
Landsbypuljen | 2.589.000 | 1.069.893 | 41% |
Centerbypuljen | 585.000 | 59.000 | 10% |
Planer for landsbyfællesskaber | 660.000 | 81.970 | 12% |
I alt | 4.369.000 | 1.416.130 | 32% |
Bemærkning til Økonomiudvalget:
Der forventes en overførsel på 0,3 mio. kr. til 2021 vedrørende Lokaldemokratipolitik.
Sagsnr.: 20/5589
Resumé
Budgetopfølgning pr. 30. juni 2020 for Lokaldemokratipolitik.
Budgetopfølgningen indeholder bevillingsmæssige ændringer vedrørende:
- Nyt pris og lønskøn for 2020.
- Overførsel fra drift til anlæg.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget, samlet sag til Økonomiudvalget og Byrådet for alle områder.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at budgetopfølgning pr. 30. juni 2020 indstilles til byrådets tiltrædelse.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der gennemføres den anden af tre årlige budgetopfølgninger.
Budgetopfølgningen skal være udgiftsneutral, dvs. eventuelle merudgifter skal finansieres af øgede indtægter eller mindre udgifter andre steder.
Der er ved denne budgetopfølgning budgetændringer for Lokaldemokratipolitik.
Lokaldemokratipolitik – Drift
Beskrivelse (i 1.000 kr.) |
| 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | Note |
Nyt PL-skøn for 2020 |
| -17 |
|
|
|
| 1 |
Borgerplansmidler |
| -150 | -176 | -159 | -161 | -144 | 2 |
Lokaldemokratipolitik – Anlæg
Beskrivelse (i 1.000 kr.) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | Note |
P. nr. 4785 Lunderskov, realisering af helhedsplan | 75 | 88 | 79 | 81 | 72 | 2 |
P. nr. 4786 Vamdrup, realisering af helhedsplan | 75 | 88 | 80 | 80 | 72 | 2 |
Note 1: Nyt PL-skøn for 2020
Nyt Pris og lønskøn. Konsekvenserne allerede indarbejdet i budgetforslaget for 2021-24.
Note 2: Borgerplansmidler
I forbindelse med omprioriteringen af lokaldemokratipolitikkens budget efter vedtagelse af budget 2020, blev det besluttet, at resten af budgettet skulle flyttes tilbage til de to projekter med borgerplansmidler. De to anlæg blev beskåret med hver 190.000 kr. for at opgradere Centerbypuljen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 20/14264
Resumé
Der er for lokaldemokratipolitik udarbejdet ændringsforslag, som er listet op nedenfor.
- Demokrati-initiativ
- Puljemidler
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at ændringsforslagene medtages i kataloget over ændringsforslag til budgetlægningen 2021-2024.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Nedenfor er en oversigt over ændringsforslagene for lokaldemokratipolitik.
Ændringsforslagene er udarbejdet under hensyntagen til Kolding Kommunes vision og de fokusområder, der er besluttet af Lokaldemokratiudvalget.
(Beløb i 1.000 kr.)
Forslagsnr. | Tekst | Drift/Anlæg | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
LDU-S-01 | Demokrati-initiativ | Drift | 150 |
|
|
|
LDU-S-02 | Puljemidler | Drift | 250 | 250 | 250 | 250 |
|
|
|
|
|
|
|
| Drift i alt |
| 400 | 250 | 250 | 250 |
| Anlæg i alt |
|
|
|
|
|
| Samlet sum |
| 400 | 250 | 250 | 250 |
Kort beskrivelse af ændringsforslagene:
LD-S-01 Demokrati-initiativ
Initiativ der sal sikre større valgdeltagelse ved det kommende kommunalvalg i 2021.
LDU-S-02 Puljemidler
Et løft af henholdsvis Landsbypuljen med 150.000 kr. og Bydelspuljen med 100.000 kr.
Bilag
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Lokaldemokratiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet:
- Ingen.
Resumé
På mødet orienteres om nyt fra By-og Udviklingsforvaltningen inden for udvalgets område.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Bilag
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Godkendt.